Hanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009)"

Transkript

1 Hanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009) den kl. 10:07 Søren Moldrup side 1 af 15 sider

2 Forord Forfatternes overordnede ambition med bogen er at udfolde en systemisk forståelse af coaching på et anerkendende grundlag. Introduktion Det er forfatternes indtryk, at rigtig mange coaches i større eller mindre grad er inspirerede af de systemiske tanker. Den systemiske teori leverer et begrebssæt, som har vis sig virkningsfuldt og hjælpsomt i forhold til coaching i praksis. Men for forfatterne repræsenterer teori foreløbige forståelsesmodeller, der tilbyder måder at anskue verden på. Intentionen med bogen er at se på coaching i organisatoriske sammenhænge og altså i mindre grad de forskellige former for life-coaching. En første definition af coaching er, at det er en samtale mellem to personer, som primært handler om at gå på opdagelse i den enes verden med det formål, at denne bliver mere afklaret på et eller andet. En anden definition af coaching er, at det er en dialogisk læreproces, hvor en coach hjælper en focusperson til at undersøge og udvikle sin personlige handlingskapacitet i forhold til udvalgte problemstillinger. En tredje definition handler om relationen mellem person og problemstilling. Systemisk coaching kan derfor defineres som en samtale, hvor en coach hjælper den coachede til at kunne se forskellige perspektiver på relationen mellem focusperson og udfordring/problemstilling. Den systemiske coach besidder game-master-færdigheder. Hensigten med den coachende samtale er, at focuspersonen får øje på nye perspektiver på sine selvforståelser. Systemisk coaching adskilller sig fra mere traditionelle retninger: Systemisk coaching er ikke så optaget af iboende og uudnyttede potentialer. Focus er i stedet på de relationer og forståelsessammenhænge, som hver enkelt indgår i. På samme måde, som det er sket for coaching, er anerkendelse som begreb blevet udbredt over det organisatoriske landskab i Danmark. Begreberne om anerkendelse og værdsættelse er fundamentale for coachen i den hjælperelation, coachen har til focuspersonen. Anerkendelsesbegrebet dækker over 2 retninger, nemlig (1) den tyske, filosofiske tradtion om, at anerkendelsen af den anden er en forudsætning for overhovedet at kunne indtræde i en coachende hjælperelation og (2) den amerikanske AI (Appreciative Inquiery), som går ud på, at man skal lære af sine successer og focusere på ressourcer frem for på mangler. Coaching er et godt svar på udfordringen i overgangen fra industri- til videnssamfund. De samlende institutioner er døde og der er et øget behov for hjælpefunktioner, som støtter op om det enkelte menneskes meningssøgning og meningsafklaring. Og i den kontekst er coaching næppe en døgnflue. Overordnet set kan coaching imødekomme et ønske fra focuspersonen om (1) afklaring eller (2) bevægelse Af og til kan focuspersonen have brug for en samtale, der ikke nødvendigvis har en bevidst retning eller søger nye erkendelsesmæssige landvindinger eller foreskriver handling men hvor focuspersonen bare har brug for tid go rum til at genfinde et focus. Generelt tjener tankeværktøjerne i systemisk coaching (set med Attractor-briller) til at belyse relationer mellem mennesker frem for at forsøge at belyse mennesker. De tjener til at mestre mønstre i kommunikation eller adfærd frem for at afdække lineære årsags-virkningssammenhænge. Coaching udlægges ofte som kunsten at stille spørgsmål. Men spørgsmål kan ikke meningsfuldt anskues løsrevet fra den samtale, de skal indgå i. Spørgsmål skal altid være kontekstbestemte. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 2 af 15 sider

3 1. Systemisk coaching - nogle teoretiske distinktioner Maturana definerer et system som en enhed, der adskiller sig ud fra sine omgivelser. Et systems organisation defineres endvidere af de relationer, der betyder, at et system kan skelnes fra andre systemer. Eksistensen af en observatør er helt grundlæggende i systemisk tankegang. Der er altid en, der oplever det, der sker. Og når noget beskrives af en person, er det en beskrivelse fra en persons perspektiv. At det kan lade sig gøre at se objektivt på noget og at der findes rigtige eller forkerte beskrivelser af virkeligheden kaldes for 1.-ordens kybernetik. 2.-ordens-kybernetik er derimod den systemiske tilgang til at se på et system og implicerer, at en observatør ikke kan adskilles fra det system, som hun observerer. Autopoiesis betyder selvskabende. Ethvert system møder verden med en række forforståelser, og ethvert system vil handle perfekt i overensstemmelse med de logikker, der konstituerer systemet. Vi fortolker det, vi ser eller oplever, ud fra vore egne forforståelser og vores eget verdensbillede. Maturana siger, at vi må skifte vores forståelse af verden som et univers ud med en opfattelse af verden som et multivers. Vi er som systemer hver især udstyret med vores egen version af verden, igennem hvilken vi forstår, skaber mening og handler. En konsekvens af dette er, at vi aldrig helt kan forstå den anden. Systemer er altså i udgangspunktet selvrefererende og lukkede om sig selv I en coachingsamtale er den tilpasse forstyrrelse den adfærd og de spørgsmål, som rammer balancen mellem på den ene side at vække genklang som noget bekendt hos focuspersonen og på den anden side at introducere et nyt og uventet perspektiv. Som coach må man kilde systemet. Man kan ikke altid forudsige udfaldet af et givet spørgsmål, men er henvist til at forstyrre systemet for at påvirke det. Hypotesedannelse er en helt grundlæggende færdighed for den systemiske coach. Bateson siger, at relationen er den mindste enhed. Det er i relationen til andre, at hver især bliver til noget særligt. En relation mellem to mennesker skabes så at sige af din beskrivelse af mig og af min beskrivelse af dig. I en systemisk coachingsamtale vil man derfor udforske forskellige perspektiver på en given relation. På et overordnet plan kan det være nyttigt at skelne mellem 2 typer af relationer: (1) de symmetriske og (2) de komplementære. Overordnet set trækker den systemiske teori på overgangen fra et lineært verdenssyn til et cirkulært ditto. En lineær opfattelse af verden bunder i en forståelse af begivenheder som mekaniske og reduktionistiske: Det er muligt at forstå, kontrollere og forudsige andre menneskers adfærd. I den cirkulære tilgang erkender man verden som et komplekst sted. Når der er tale om menneskelig interaktion, bliver det således aldrig muligt at regne den ud og aldrig muligt at kunne forudsige eller kontrollere, hvordan andre mennesker vil reagere på en given påvirkning. 2. Om nysgerrighed i coaching Undren opstår, når der kiler sig en afstand ind mellem sproget og virkeligheden. Det undrende menneske begynder at undersøge og spørge til tingenes hvad og menneskenes hvorfor. Og denne sindstilstand kan vi kalde nysgerrighed. Nysgerrighed opstår i et ønske om at få et svar på den menneskelige undren og dermed finde en mening med tingene, menneskene og livet. Evnen til at danne hypoteser er vigtig for mennesket. Men i forhold til coaching-situationen er der også farer forbundet med coachens evne til at danne hypoteser. Hypoteser er nødvendige for, at coachen overhovedet kan forstå sig på focuspersonens situation men hypoteser kan også være fejlagtige og have en direkte skadelig effekt på samtalen. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 3 af 15 sider

4 Coachen er altid henvist til sin egen forståelseshorisont, og coachen har ikke mulighed for at være neutral og udeltagende i forhold til den behandlede problematik. I stedet er det coachens opgave at virke neutral på focuspersonen. Cecchin siger, at neutralitet handler om at være nysgerrigt tilstede i samtalen. Den systemteoretiske coach skal virke neutral og være nysgerrig i mødet med focuspersonen. Coachen må ikke forelske sig i sine hypoteser. Uærbødighed handler om den enkeltes mulighed for at være undrende til stede i verden. Vi kan definere uærbødighed som undringsparathed. Coaching handler om at skabe mening og om at hjælpe andre til at skabe mening. Coachen skal i den forbindelse (1) virke neutral (2) opøve sin nysgerrighed og (3) tilstræbe at være uærbødig og dermed undringsparat til stede i samtalen. 3. Anerkendende coaching Anerkendelse handler om at se den anden som en væsentlig anden, uanset om man værdsætter eller er enig i det, den anden har på hjerte. Værdsættelse forudsætter, at man har øje for og lægger mærke til det, der fungerer. Og hvis man vælger at lade værdsættelsen komme til udtryk, så er der tale om ros. At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man forsøger at sætte sig ind i den andens inderste tanker og et øjeblik se verden ud fra den andens synsvinkel. Anerkendelse er at være nysgerrig efter, hvad der får den anden til at tænke og tale, som hun gør. Værdsættelse handler om at indstille øjet mod det, der virker, og altid vælge at tage afsæt i de ressourcer, der er tilstede i enhver situation. Det mest direkte og umiddelbare udtryk for anerkendelse og værdsættelse er, når vi roser hinanden. Men ros kan også være en kilden sag. Ros, der er brugt instrumentelt, kan blive oplevet som befamlende eller underkendende. Omvendt virker ros, der gives fra hjertet, og fordi man virkelig værdsætter det, man roser for, umådeligt motiverende. Focuspersonen er altid ekspert i egne problemstillinger. Når målet med samtalen er, at focuspersonen kommer frem til egne løsninger, så bør man altså som coach ikke tro, at man kan eller skal løse den andens problem. Som coach kan anerkendelsesbegrebet bruges til at være opmærksom på, at coachingsamtalen primært skal handle om focuspersonens verden. At være tilstede i samtalen på en anerkendende måde er ikke at se det som hovedopgaven at presse og mase med focuspersonen men snarere at bekræfte vedkommende i, at det sted, focuspersonen befinder sig på i stuationen og gerne vil videre fra, også er et sted, hvor mennesker kan opholde sig. Anerkendelse som grundindstilling i coachsamtaler er blandt andet et spørgsmål om altid at overlade ekspertpositionen til focuspersonen og at komme hende i møde, der hvor hun er. 4. Coaching som det at være gamemaster Ludwig Witthenstein siger, at sproget gør noget ved dem, der bruger det. Og at dem der bruger det, samtidig gør noget ved sproget. Hvis to parter har samme forståelse af, hvilke sprogspil, der er gældende for den situation de er i, så vil kommunikationen højst sandsynlig give mening for dem. En coachsamtale er en særlig form for sprogspil med sine egne regler. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 4 af 15 sider

5 Kontekst betyder med-tekst, og henviser til, at enhver tekst optræder i en sammenhæng. At forstå konteksten kan hjælpe os med at skabe mening i det, vi ser eller hører. I en systemisk forståelse er kontekst et dynamisk begreb: Konteksten ændres løbende, og så snart vi mener at have styr på den, er der allerede sket noget, som sætter en ny kontekst for de handlinger, vi prøver at forstå. Konteksten indrammer sproget og hjælper os til at tolke det, vi hører. Bateson fremhævede 4 kontekstmarkører, som er vigtige for at afgøre, hvordan et bestemt udsagn skal eller kan forstås. De 4 kontekstmarkører er: (1) tid, (2) relation, (3) sted og (4) indhold. W. Barnett Pearce har foreslået, at der i sprogspil er to forskellige roller, man kan indtage: (1) Gameplayer og (2) game-master. Som gameplayer kender man reglerne for de sprogspil man indgår i. Som gamemaster tager man et 2.-ordens-perspektiv på samtalen eller samspillet og forholder sig nysgerrigt undersøgende til, på hvilke præmisser og forforståelser, det bygger. Game-masterrollen rummer derfor muligheden for at ændre på spillets regler. I en coach-samtale indtager coachen rollen som game-master: (1) Kontrakt/ Aftale Arbejdsform, emne og mål (2) Time-out Procesbemærkninger, genforhandling af kontrakten (3) Afslutning/ Evaluering Hvor står du nu med dit problem? Hvad fik du ud af samtalen? Samtalens metaniveau Handlingsniveauet Coach og focusperson indtager altså hver deres rolle, hvor coachen tager ansvaret for processen i samtalen, mens focuspersonen først og fremmest bidrager med indholdet. Nogle af coachens vigtige redskaber er: (1) kontrakt, (2) time-out og (3) afslutning. Kontrakten er det grundlag, som samtalen bygger på. I kontraktfasen aftales, hvad emnet og målet for samtalen skal være. Den ressourcefulde kontrakt handler om, hvad focuspersonen gerne vil opnå og ikke, hvad hun vil undgå/væk fra. Når man skal spørge ind til ressourcerne, så kan man bl.a. tage udgangspunkt i følgende temaer: Bagvedliggende håb og drømme Det, som hjælper focuspersonen til at fremhæve eksisterende ressourcer Undtagelser tidspunkter, hvor problemet er mindst eller måske helt væk den kl. 10:07 Søren Moldrup side 5 af 15 sider

6 Time-out-spørgsmål har alle det tilfælles, at de bringer focuspersonen til at reflektere over samtalen og til at træffe valg om, hvilke veje i samtalen, der efterfølgende vil være bedst at tage. Afslutningen brugs i første omgang til at evaluere samtalen i forhold til det, som blev aftalt i kontrakten eller undervejs i samtalen i i forbindelse med time-outs. En anden vej, coachen kan tage i afslutningen, er direkte at spørge focuspersonen, om hun er interesseret i feed-back. 5. Nøgleord, spejling og visuelle stilladser Kapitlet handler om ikke at overtage samtalen fra focuspersonen. Nøgleord, er ord, der er særligt betydningsbærende. Teknikken med dem er at gribe fat i nøgleordene ved at gentage dem og give dem tilbage til focuspersonen. Nøgleordscoaching åbner typisk veje i samtalen, der med større sandsynlighed er på focuspersonens præmisser, og i tråd med focuspersonens tankerække, end hvis coachen stiller et spørgsmål ud fra egne hypoteser. Selvbiografisk lytning = at lytte for at finde åbninger, som gør det muligt at komme på banen med sine egne oplevelser og erfaringer. Denne form for lytning er ikke meget bevendt i systemisk anerkendende coaching. Coaching med nøgleord er det modsatte af selvbiografisk lytning. Vi kan kalde det lytning med kvittering. Nøgleordscoaching er en form for spejling af focuspersonens egne ord. En spejling er en mere eller mindre direkte genfortælling af det, focuspersonen har sagt. I forlængelse af spejling og nøgleordscoaching ligger det lille spørgsmål: Prøv at sige noget mere om det. En vigtig dyd i kunsten at coache er at tie stille og give focuspersonen tid til at tale færdig, tænke sig om og høre sig selv sige noget. I coachingsamtaler fremkommer der ofte så mange informationer, at det kan blive uoverskueligt for både coach og focusperson. Visuelle stilladser i form af skrift og tegninger på plancher, tavler eller lignende er et velegnet værktøj. Dokumenterende stilladser dokumenterer de emner og temaer, som focuspersonen når frem til i coachingsamtalen. Skabende stilladser er en samlebetegnelse for forskellige faste skabeloner for arbejdsprocessen, der fra samtalens start tydeliggør dens overordnede struktur for focuspersonen. SUMO-stilladset er et sådant skabende stillads velegnet i en udviklingssamtale, hvor focuspersonen har brug for at skabe sig et overblik over sin egen situation. 6. Spørgsmålstyper og spørgeteknik Spørgsmål som kommunikationsform medfører Fordele Samtalen bliver centreret om focuspersonen Focuspersonen inviteres direkte til at engagere sig i samtalen Focuspersonen stimuleres til selv at tage hånd om og forholde sig til problematikken der skabes større ejerskab Ulemper Coachen kan komme til at gemme sig bag spørgsmålene De socialt betingede forventninger om svar kan opfattes som et krav. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 6 af 15 sider

7 Coaching defineres ofte som kunsten at stille spørgsmål. Og Peter Lang siger at ønsker man at kontrollere et andet menneskes tanker, skal man stille vedkommende spørgsmål Ethvert spørgsmål åbner for et domæne af legitime svar. Evnen til at stille spørgsmål er derfor en kernekompetence for en coach. Alle spørgsmål udspringer af antagelser. Disse grundlæggende antagelser siger noget om, hvordan man forstår verden. Karl Tomms spørgeguide: Lineære, enkle forståelser 1. DETEKTIVEN 4. KAPTAJNEN Fortidsorienteret 2. FORTIDS- FORSKEREN 3. FREMTIDS- FORSKEREN Fremtidsorienteret Cirkulære, komplekse forståelser Spørgerens rolle Spørgsmålstyper Spørgsmålseksempler Afklarende spørgsmål Hvad er problemet Detektiven Definerende spørgsmål Hvad er det, han gør Undersøgende spørgsmål Hvordan oplever du det Hvornår sker det oftest Hvad gør du så Antropologen = fortidsforskeren Spørgsmål om relationer mønstre positioner og perspektiver Hvordan tror du, at han ser på situationen Hvad vil medarbejderne sige, at deres grunde er til at gøre, som de gør Hvad ville jeg se, hvis jeg var en flue på væggen Fremtidsforskeren Komplekse spørgsmål Hypotesespørgsmål Mulighedsspørgsmål Scenariespørgsmål Mirakelspørgsmål Hvad tror du, at de vil sige, at der skal ske for at løse problemet Hvis spørgsmålet er løst hvem vil så først lægge mærke til det Hvad vil disse handlinger kunne hjælpe dig med at gøre Hvad vil din chef sige, er det vigtigste, du skal focusere på fremadrettet? Kaptajnen Ledende spørgsmål Konfronterende spørgsmål Inspirerende spørgsmål Hvor længe må problemet blive ved med at eksistere Hvad vil du helt konkret gå hjem og gøre den kl. 10:07 Søren Moldrup side 7 af 15 sider

8 En lineær antagelse om verden indebærer en forventning om, at fænomener kan forklares ved hjælp af en årsags-virknings-logik. En cirkulær antagelse om verden implicerer, at mange faktorer i enhver situation gensidigt påvirker hinaden i et komplekst samspil. Med den cirkulære antagelse vil man ikke lede efter årsager og effekter man vil i stedet focusere på mønstre. Der er en klar tendens til, at det er de cirkulære og refleksive altså de komplekse spørgsmål, der rummer den største kim til ny indsigt og nye forståelser. 7. Den værdsættende tilgang i coaching Værdsættende udforskning er en måde at gå til tingene på, som tager konsekvensen af de beslægtede systemiske pointer: (1) at man ikke kan undersøge uden at påvirke og (2) at man ikke kan undersøge uafhængigt af sin egen måde at se på. Den klassiske problemløsningsmodel (velegnet til tekniske systemer) 1. Analysere problemet 2. Finde årsagen 3. Identificere en løsning 4. Implemtere en løsning Når man studerer problemer, bliver man klog på det, der ikke virker. Appreciative Inqyiery (velegnet til sociale systemer) 1. Udforske emnet, når det fungerer bedst 2. Finde de faktorer, der skaber succes 3. Forestille sig det ideelle 4. Identificere første skridt Når man studerer succeser, bliver man god til at skabe dem. Det er påvist, at vi ikke lærer så meget ved at focusere på mangler, som ved at focusere på ressourcer. AI-tilgangen insisterer på, at der altid i en hvilken som helst situation, er ressourcer tilstede, at der altid er noget, der fungerer, og at focus skal rettes mod det. Sproget skaber virkeligheden. Ressourcesproget skaber focus på muligheder, succeser og det, der virker. For at tydeliggøre en skelnen mellem erkendelse og værdsættelse kan man måske sige, at den værdsættende coach bestræber sig på at møde sin focusperson der, hvor focuspersonen gerne vil være. Vi kan definere 4 grundlæggende færdigheder for den værdsættende coach: At opstille positive forventninger At lede efter gode erfaringer At hjælpe focuspersonen til at skabe visionen At mestre det værdsættende sprogbrug. Værdsættende spejling er en metode, der får focuspersonen til at få fornemmelsen af at være i et positivt felt. Chileneren Humberto Maturana siger, at man ikke kan tvinge nogen til noget. Forudsætning for at skabe forandring og læring at focuspersonen selv kan og vil forandre sig er: Forstyrrelse Kærtegn = en atmosfære af respekt og omsorg Tid til refleksion..og hertil kommer så Kontekst. Løsningen og forandringsmetoden skal kontekstaktualiseres og kunne ses i en konkret sammenhæng 5-F-modellen AI som coahcing-teknik drejer sig om følgende faser: den kl. 10:07 Søren Moldrup side 8 af 15 sider

9 1. Focuser = Vælg focusområdet Spidsformuler focus som noget, focuspersonen gerne vil opnå frem for som noget, focuspersonen gerne vil undgå 2. Forstå = Forstå fortiden Find de bedste brugbare erfaringer, der kobler sig til, der tales om. Find unikke undtagelser fra det vanskelige. Brug andres erfaringer 3. Forestil = Forestil fremtiden Skab sammen med focuspersonen et stærkt billede af fremtiden det ideelle/drømmen/visionen 4. Fastslå = Fastslå det, du gerne vil skabe Vælg og forpligt dig på det, du brænder for at realisere. Lav målsætninger der, hvor du har mest energi. 5. Frigør = frigør handlinger. Undersøg og find handlinger, der vil realisere dine målsætninger. Lav handlingsplan og aftaler. Første skridt. 8. Den løsningsfocuserede tilgang i coaching Grundtanken i den løsningsfocuserede tilgang er, at man i stedet for at udforske selve problemstillingen vælger at focusere på at udforske løsningsmulighederne. Tilgangen er meget pragmatisk og praktisk. Spørgsmål til kendsgerninger og fakta om problemstillingen interesserer i udgangspunktet ikke den løsningsfocuserede coach. I stedet er den løsningsfocuserede tilgang baseret på den antagelse, at focuspersonen besidder evner, styrker og ressourcer til at løse problemerne selv. Disse kan findes ved at rette opmærksomheden mod de undtagelser (det vil sige de situationer) hvor problemet ikke findes. Steve de Shazer brød sig ikke om coachens eller terapeutens hypotesedannelse. Han siger, at det ikke er problemet, der er problemet men den forsøgte løsning. Og han har en række bud på nogle grundprincipper for det løsningsfocuserede paradigme: Hvis det fungerer, så lad være at lave om på det Hvis det har fungeret én gang, så gør det igen Hvis det ikke fungerer, så hold op med det og gør noget andet Små ændringer kan føre til store forandringer Der er ikke altid en direkte forbindelse mellem problem og løsning Intet problem optræder hele tiden. De spørgsmål, som vi typisk forbinder med den løsningsfocuserede tilgang, kan vi opdele i: 1. Undtagelsesspørgsmål. Det gør vi ved at spørge til tidspunkter, hvor problemet ikke eksisterer 2. Mirakelspørgsmål. Her tages udgangspunkt i en fremtid, hvor en forandring er sket, og hvor problemet er væk 3. Skalaspørgsmål. De er simpelthen opbygget over skabelonen: På en skala fra 1-10 og er rigtig ideelle til at arbejde med mange nuancer. 9. Sprogets betydning og den narrative tilgang til coaching Begrebet narrativ henviser til fortællinger. Fortællinger, som meningsbærere. Den narrative tilgang er rundet af en forståelse af, at vi mennesker helt grundlæggende forstår os selv og vore omgivelser gennem at fortolke og tale om betydning på måder, der ofte har en fortællende form. Vi fortæller (i hvert fald for os selv) vores livshistorie. Sproget kan ses som repræsentativt for de tanker, forestillinger, idéer, vi gør os. Sproget kan omvendt også ses som skaber af disse ting. Ludwig Wittgenstein siger, at Mit sprog er min verdens grænser. For at begribe det, der bliver sagt, må man kende begrebet. Vi er meningsskabende væsener. Hvis vi ikke umiddelbart tilbydes nogen mening, så skaber v den selv med alle forhåndenværende midler og det er først og fremmest sproget. Den amerikanske psykolog Jerome Bruner skriver peoetisk, at fortællinger griber livet i flugten. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 9 af 15 sider

10 Den narrative grundantagelse er, at når magten findes i sproget, kan den også opløses eller dekonstrueres med sproget. Narrativ coaching handler om at facilitere meningsskabelse samt historiefortælling, der bryder fastlåsthed og inspirerer til handling. I narrativ coaching har man øje for de historier, focuspersonen fortæller om sig selv. Men ofte kan focuspersonens dominerende historie have en tendens til at fastlåse problemet og passivisere personen. Coahcen gør derfor ofte tre ting inden for den narrative tilgang, nemlig (1) at finde undtagelser og få dem fortalt, (2) at fortykke disse undtagelseshistorier og (3) at dekonstruere det problem, som focuspersonen mener at have. Når coachen leder efter alternative historier i focusersonens selvfortælling, er spørgsmål til unikke undtagelser velegnede fx ved at spørge: var der episoder, hvor I faktisk godt kunne samarbejde? forekom det nogensinde at (det positive) er der andre situationer i dit arbejdsliv, hvor du faktisk har haft gennemslagskraft.. Den narrative coach stiller spørgsmål, men har også en vigtig rolle som bevidner til de historier, focuspersonen fortæller. Bevidning foregår ved, at historien spejles tilbage til focuspersonen, så denne hører sin fortælling forstærket og genskabt. Det sagte bevidnes ved en ordret gengivelse af ord, som er forekommet coachen at være særlig vigtige for focuspersonen. Bevidningen kan også ske omkring (1) værdier, som fortællingen viser er vigtige for focuspersonen, (2) resonans altså den genklang, som focuspersonens fortælling skaber i coachen eller (3) bevægelse hos focuspersonen, som er skabt i løbet af samtalen. Et af de grundlæggende greb i den narrative coachtilgang er eksternalisering. Det er en teknik og et tankesæt, som gør det muligt at tale om problemet uden at focuspersonen samtidig føler sig som problembærer. Rent praktisk vil man ofte gøre det, at man lader focuspersonen navngive det, hun gerne vil have anderledes. Når det er sket, kan man lade det navngivne komme på besøg inden i focuspersonen og bede vedkommende om at fortælle, hvad det gør ved hende. Eksternalisering får focuspersonen til at se på sin udfordring fra en anden position udefra. Klubmetaforen er en variant af eksternalisering. Her taler man om medlemskab af forskellige klubber. Man kan tale om de klubber, focuspersonen er medlem af og dem hun gerne vil være medlem af. Man kan lave ud- og indmeldelser og tale om konsekvenserne heraf. 10. Spørgsmålskæder fra forskellige tilgange til coaching Fælles for de forskellige tilgange er, at man ønsker at skabe en tilpas forstyrrelse hos focuspersonen ud fra tanken om, at man ikke kan instruere den anden til at gøre noget anderledes men at man ved at stille spørgsmål kan pirre focuspersonen til at få øje på forskellige måder at se situationer eller handlemuligheder på. Spørgsmålskæder er rækker af spørgsmål, der stilles ud fra en bestemt tilgang til samtalen. Det kan fx være: Værdsættende spørgsmålskæde med udgangspunkt i de bedste erfaringer Værdsættende spørgsmålskæde med udforskning og visualisering af ønsket fremtidsscenarie Løsningsfocuseret spørgsmålskæde med brug af mirakelspørgsmål Løsningsfocuseret spørgsmålskæde med brug af brainstorm Narrativ, problemfocuseret spørgsmålskæde med brug af eksternalisering Narrativ spørgsmålskæde med brug af eksternalisering og focus på ressourcer (I bogen side er der helt konkrete, brugbare eksempler på hver af ovenstående spørgsmålskæder). Det er aldrig spørgsmålet eller spørgsmålskæden i sig selv, der er interessant. Det er de bevægelser, det eller den medfører hos focuspersonen. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 10 af 15 sider

11 For coachen er opgaven i løbet af samtalen at være opmærksom på de nye verdener eller nye fortællinger og at følge op på dem og være understøttende i en videre udfoldelse af dem. Kirkeby taler om begrebet translokunaritet. Det dækker over, at mening opstår i takt med og som et gensidigt samspil med at man formulerer sig. Translokunaritet er et glimrende begreb at kende til som coach det er jo et fantastisk argument for at føre samtaler, at man får yderligere inspiration til at vide, hvad man mener, mens man taler! 11. Kommunikative positioner i coaching I en samtale sker der altid en gensidig påvirkning. Vi har tidligere talt om, at samtalen samskabes af coach og focusperson. Karl Tomm har en model med to dimensioner, (1) coachens hensigt med sine spørgsmål og udsagn og (2) focuspersonens råderum Begrænse råderummet STRATEGISK INSTRUERENDE Lukket kommunikation Åben kommunikation = Intentionen er = Intentionen er åben skjult for FP HJÆLPENDE BEMYNDIGENDE for focuspersonen Øge råderummet Fra den strategiske position taler coachen ud fra en lukket kommunikation og med henblik på at begrænse focuspersonens råderum. Der er således ikke tale om en ønsket position for en coach. Når coachen kommunikerer fra denne position, vil effekten på focuspersonen ofte være i retning af at føle sig manipuleret. Men i nogle tilfælde vil focuspersonen betragte det som en stor hjælp, at coachen lægger rammerne for en mere struktureret samtale. Fra den hjælpende position taler coachen ud fra en lukket kommunikation med den hensigt at tilbyde focuspersonen et stort antal valgmuligheder. Coachen kan også her virke ledende, men nu på en måde, som focuspersonen vil opfatte som stærkt omsorgsfuld. Dog forbliver focuspersonen en, der skal hjælpes. Og det er ikke en position, som det er gavnligt, at focuspersonen forbliver i. Fra den instruerende position fortæller coacehen, hvad hun tænker, og hvad hun har på hjerte med de spørgsmål og udsagn, hun kommer med. Hun er orienteret mod at få focuspersonen til at tænke i bestemte baner. Og det er en position, som man som coach ofte vil befinde sig i en stund. Fra den bemyndigende position ønsker coachen at udvide focuspersonens råderum maksimalt. Når coachen kommunikerer ud fra denne position, er hensigten at bemyndige focuspersonen, så han i videst muligt omfang får øje på egne ressourcer, selv kan se forskellige perspektiver på sin situaton og selv kan blive i stand til at træffe de valg, der kan passe hende bedst. Som det fremgår, skiller den bemyndigende position sig ud fra de øvrige som særligt velegnet i systemisk coaching. Det er dog ikke ensbetydende med, at man i en samtale skal stræbe efter altid at tale fra denne position. Der vil stort set altid være tale om at bevæge sig rundt i forskellige positioner. Det kan så være formålstjenligt at bruge Time-out til at standse samtalens indholdsniveau for et øjeblik; introducere samtalen om samtalen; og tale med focuspersonen om, hvilken position der vil give mest mening. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 11 af 15 sider

12 En af positionsmodellens store styrker er, at den gør det klart, hvordan coach og focusperson positionerer hinanden gennem spørgsmål og svar. 12. Domæneteorien Teorien om domænerne er teori om kommunikation og kontekst. Det er Humberto Maturana, der er domæneteoriens fader, men bl.a. Peter Lang og Vernon Cronen, der har skrevet om dem. Grundidéen bag teorien er, at der findes tre forskellige domæner med hver sine logikker. Vi kan anskue domænerne som positioner, vi kan indtage og tale ud fra. Det personlige domæne kaldes også for æstetikkens domæne. Alle mennesker har en rygsæk fuld af holdninger, overbevisninger, værdier, præferencer m.m., som er dannet på baggrund af erfaringer, man har med sig og på baggrund af ens selvfortælling. Det er denne rygsæk, der er i spil i det personlige domæne. Det personlige domæne er i en vis grad overordnet de to andre som en ramme, de må forstås ud fra. Produktionens domæne kaldes også handlingens domæne. Her finder vi svar på, hvilke regler, procedurer, grundlag der gælder som rammer for vort arbejde og vor væren. Når vi kommunikerer i produktionens domæne, er målet at beslutte, konkludere og handle. Produktionens domæne er fuld af lineær tænkning. Sammenhængene er enkle og vi kan sammenligne med færdselsreglerne i trafikken eller med en madopskrift: Der er klare anvisninger på, hvad og hvordan man skal gøre. Når vi er på arbejdspladsen, så opholder vi os i 95% af tiden i produktionens domæne, og det er i dette domæne, at tingene bliver gjort. Refleksionens domæne kaldes også de mange forklaringers domæne. Det er her, vi tager den populære tur op i helikopteren. Domænets præmis er multiverset, og målet er ikke at nå til enighed eller at finde en entydighed men snarere at udfolde og forstå nye perspektiver. Domæneteorien er en teori om kontekster. Teorien bygger dermed videre på Batesons idé om konteksten som menings- og forståelsesramme om ethvert udsagn. Domæneteorien er en simpel måde at skelne mellem kontekster på. Og mange misforståelser kan undgås, hvis konteksten tydeliggøres: Hvilken bane spiller vi på? Bl.a. derfor indebærer god mødeledelse nogle tydelige markeringer af overgange fra det ene til et andet domæne. I det personlige domæne kommunikerer vi ud fra en subjektiv synsvinkel. Tonen vil ofte være uformel, impulsiv og følelsesmæssig. Når vi kommunikerer fra produktionens domæne, vil sproget være fagligt, formelt og professionelt. Endelig er kommunikation i refleksionens domæne kendetegnet ved lydhørhed og feed-back. Samtaler, hvor de enkelte taler ud fra forskellige domæner ofte uden at gøre sig klart, at de bevæger sig i helt forskellige kommunikative kontekster kan ofte føre til meget utilfredsstillende måder at tale om tingene på. Bevidstheden om de 3 domæner kan overordnet set bruges på to måder i coaching, nemlig: 1. At lytte efter, hvilke domæner focuspersonen kommunikerer ud fra. Maturana siger i den forbindelse bl.a., at et problem, der er opstået i ét domæne ikke kan løses i det samme domæne. Man må bevæge sig ind i et af de andre domæner. 2. At stille spørgsmål, der inviterer til besøg i alle tre domæner. En sådan samtale vil fx kunne se sådan ud: > Produktionens domæne: Hvordan ser du problemet i din arbejdskontekst? > Det personlige domæne: Hvordan er det et problem for dig? > Refleksionens domæne: Hvordan ser andre på dette problem? Kan du forestille dig nogen perspektiver, som vil kunne ændre på den måde, som problemet påvirker dig måske få det til at gå væk? > Produktionens domæne: Hvilke af disse perspektiver vil kunne fungere som fremtidige retningslinier for dit fremtidige arbejde? Hvordan skulle det den kl. 10:07 Søren Moldrup side 12 af 15 sider

13 se ud? > Det personlige domæne: Hvordan ville denne ændring påvirke dig? Koblet til gamemastermodellen vil en god kontrakt for samtalen ofte være forankret i focuspersonens personlige domæne. 13. CMM teorien om Coordinated Management of Meaning I den systemiske coahcing er der et skarpt focus på, at kommunikation ikke blot er en overførsel af et budskab og noget indhold, men at der altid er et relationsaspekt i spil. CMM-modellen er udviklet af Barnett Pearce og Vernon Cronen. CMM står for Coordinated Management of Meaning. En grundantagelse I CMM er, at der altid er mange forskellige kontekster på spil I en samtale S (Org.) Kultur Selvfortælling Relationer Episode Talehandling CMM-modellen kan bruges til at undersøge, hvad der er det dominerende kontekstniveu eller som redskab til at sætte sig i en andens sted. CMM-modellen omtales ofte som en trappe af kontekstniveauer, hvor man i coachingsamtalen kan tage nogle ture op og ned ad trappen. Konteksten skifter løbende plads, og rulletrappen som metafor understrer derved det cirkulære aspekt ved kommunikationen CMM-teorien har også bidraget med en anden model, nemlig serpentiner-modellen. Serpentinermodellen zoomer ind på sammenhængen mellem den intention, der ligger bag en talehandling, og den respons, den afføder. Udgangspunktet er, at enhver talehandling er båret af en intention men af og til mødes den af en anden faktisk respons, end den forventede. Der opstår en kløft mellem den forventede respons og den faktiske respons, og det kan føre til misforståelser og kortsluttede kommunikationer den kl. 10:07 Søren Moldrup side 13 af 15 sider

14 Ligegyldigt om der er tale om positive eller negative brud på resons-forventningen, så opstår der situationer, som Pearce kalder for forgreningspunkter. Det er øjeblikke i samtalen, hvor de implicerede har mulighed for at ændre samtalens videre forløb. Pearce siger, at CMM giver os en skabelon til at skærpe vores evne til at lokalisere forgreningspunkter. Og som coach kan modellen derfor være effektiv, når man skal hjælpe focuspersonen til større indsigt i de kommunikative mønstre, hun er spundet ind i, og som har stor indflydelse på de handlemuligheder, der byder sig. 14. Etik i coaching Etik og moral er begge antikke ord for sæd og skik afledt af det, man plejer at gøre eller sådan gør vi her Der findes et utal af retninger inden for etisk og moralsk filosofi. På den ene side har vi pligt-etikken: Det er afgørende for, om en handling kan kaldes moralsk god eller rigtig, om handlingen kan ophøjes til en universel lov. På den anden side har vi nytte-etikken: At en handling er moralsk god, hvis den fører til størst mulig lykke/velvære for flest mulige mennesker. Forskellen er bl.a. at den første kigger på regler, mens den anden ser å handlinger. Det systemiske perspektiv vil rette sit focus mod relationerne mellem mennesker og se på, hvilken etik, der kan focusere på netop dette. Habermas taler om den såkaldte herredømmefri samtale og kalder det for samtale- eller diskurs-etik. Den herredømmefri samtale er en ideel stræben, man som systemisk coach kan orientere sig efter En systemisk inspireret person vil sige, at vi udøver indflydelse i den relation, vi er i til andre mennesker, og at vi der altid har et valg. Som coach holder man i den grad den andens liv i sine hænder. Vi skal derfor måske tale om en samværets etik, som Løgstrup har formuleret det, eller en relationel etik, som Gitte & Maja Loua Haslebo har foreslået det. Anerkendelse består i at se den anden som en væsentlig anden. At anerkende en person, man ikke er enig med om noget vigtigt, kan være en stor udfordring. Hvis coachen konkluderer, at focuspersonen ikke finder coachens perspektiv værdifuldt, m coachen enten lægge sit perspektiv på hylden eller afvise at være coach. Man kan ikke coache en person, man ikke kan anerkende. Det er en grundantagelse i systemisk tænkning, at man ikke kan lære en anden person noget. Men man kan medvirke til, at personen selv lærer noget blandt andet ved at komme med en tilpas forstyrrelse af personens logikker. Det at stille spørgsmål i en coaching-samtale giver løbende anledning til etiske overvejelser: Det er på ingen måde nogen uskyldig affære. At stille spørgsmål bærer et ansvar med sig. Spørgsmål lægger an til svar, og svaret knytter an til det spørgsmål, der blev stillet. Vi skaber hinanden i sproget, og derfor er det et etisk ansvar at tage brugen af sproget alvorligt. 15. Det systemiske som teori og metafor System, relationer, nysgerrighed, sproget som skabende kraft. Alle disse ting har med det systemiske at gøre. Når man anvender det systemiske som metateori, vil man ikke være specielt interesseret i at definere noget som forkert eller rigtigt eller som sandt eller falsk. Man vil alene se på, om det virker i den givne situation. En systemisk coach vil derfor ikke afvise noget, der kommer fra en anden coach-tilgang, hvis det virker. Som metateori siger det systemiske: Se efter, hvad den teori, du læner dig op ad, gør muligt eller ikke muligt. Hvis det, du gør, virker, så er det godt. Hvis ikke, så vælg en anden vej. den kl. 10:07 Søren Moldrup side 14 af 15 sider

15 Systemisk coaching handler i høj grad om at være ekspert eller tovholder på selve processen og lade focuspersonen beholde sin ekspertrolle på sit eget verdensbillede, på sit eget liv og på sin egen udfordring eller problemstilling. Som systemisk og anerkendende coach vil man som udgangspunkt insistere på at bevare og forstærke focuspersonens egen ekspertrolle på sin egen problemstilling og på sit eget liv. Spørgsmål er stadig det foretrukne arbejdsmiddel i coaching. Men med både Karl Tomm og Søren Willert vil man måske huske sig selv på, at nærværet i samtalen måske er det vigtigste. Det rigtige spørgmål skal nok dukke op, når man bare opgiver at finde det! Systemiske grundbegreber Bogen slutter med at give gode forklaringer på ordene/begreberne: 2.-ordens kybernetik Autopoiesis CMM Forstyrrelse Kontekst Multivers Nysgerrighed Perfektionshypotesen Relationer Socialkonstruktionisme Socialkonstruktivismen System den kl. 10:07 Søren Moldrup side 15 af 15 sider

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle

Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle 101 Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle stilladser Kopernicus og Darwins egentlige fortjeneste bestod ikke i opdagelsen af en sand teori, men af et frugtbart nyt perspektiv. Ludwig Wittgenstein I

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig

Læs mere

Vi tror på jer! Tak for nu! Hilsen Rasmus og Ida

Vi tror på jer! Tak for nu! Hilsen Rasmus og Ida Vi tror på jer! Tak for nu! Hilsen Rasmus og Ida Formål med dagen At få en inspirerende dag sammen, som bidrager til arbejdsfællesskabet At få talt om det at være én afdeling og dermed fokus på de fælles

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING

LEDELSESBASERET COACHING Thorkild Moly Søholm m.fl. (2006) LEDELSESBASERET COACHING den 09-03-2012 kl. 10:20 Søren Moldrup side 1 af 8 sider Den sande opdagelsesrejse består ikke i at udforske nye lande men i at se verden med

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 11.02.11 Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer, relationer, kommunikation,

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Introduktion. Sproget er vores stærkeste udfoldelsesmiddel, fordi vi kan bruge det til at forvandle os selv. Inger Christensen

Introduktion. Sproget er vores stærkeste udfoldelsesmiddel, fordi vi kan bruge det til at forvandle os selv. Inger Christensen 15 Sproget er vores stærkeste udfoldelsesmiddel, fordi vi kan bruge det til at forvandle os selv. Inger Christensen Det er vores indtryk, at rigtig mange coaches i større eller mindre grad er inspirerede

Læs mere

SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER

SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER 4. JANUAR 2013 SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER Institut for Datalogi Brandbjerg Højskole, d. 4. januar 2013 Eva Damsgaard, udviklingskonsulent AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, Team Udvikling

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014

Refleksionsmøder. - for team- og projektledere. Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Refleksionsmøder - for team- og projektledere Gentofte Centralbibliotek, 1. møde Den 10. april 2014 Program: 09.00-09.45: Fælles velkomst og metodeinput 09.45-10.15: Indflyvning i grupperne 10.15-10.30:

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016 Fælles børne- og ungesyn Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN.... 4 Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv.... 5 Grundprincipper... 5 Det

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

HVORNÅR FIK DU SIDST ET RIGTIGT GODT SPØRGSMÅL?

HVORNÅR FIK DU SIDST ET RIGTIGT GODT SPØRGSMÅL? HVORNÅR FIK DU SIDST ET RIGTIGT GODT SPØRGSMÅL? PÆDAGOGISKE INSPIRATIONSDAGE DEN 16. AUGUST 2016 Ida Gamborg Nielsen Ida@newstories.dk 30 40 23 40 PROGRAM DAG 1 KL. 09.30-17.00 Formiddag: Kl. 9.30-12.00

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

TRIPPELPOSITIONSMODELLEN

TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Nye kompetencekrav og egne udviklingskontrakter TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Frem%dens teknik- og miljømedarbejder 26. NOVEMBER 2014: KL. 13-14.45 +4561260923 andreas@granhoquhl.dk www.granhoquhl.dk Hvem er

Læs mere

Rettigheder til materiale

Rettigheder til materiale Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere