Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Retspsykiatrisk afsnit, 5-6. etage Søndersøparken 1, 8800 Viborg Retspsykiatrisk afsnit på 5- og 6. etage hører organisatorisk under Regionspsykiatrien Viborg-Skive, som er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. De to sengeafsnit udgør sammen med klinik for retspsykiatri en retspsykiatrisk enhed i Viborg. Afsnittet modtager patienter fra hele regionen, i et formaliseret visitations-samarbejde med retspsykiatrisk afdeling i Risskov. Afsnittet startede som Retspsykiatrisk afsnit i 1992 og fik sin endelige fysiske udformning i Afsnittet har 17 pladser fordelt på 2 etager. Patienter på 5 etage har alle enestuer, og patienterne på 6.etage har alle 2 værelses lejligheder med eget bad og toilet. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM:: Læs mere om Retspsykiatrisk afsnit: skive/patienter+og+p%c3%a5r%c3%b8rende/behandlingstilbud/sengeafsnit/sengeafsnit+for+retspsykiatri+(5- c8-+og+6-c8-+etage)? Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er sammenlagt brutto-ansat 45 personer (omregnet til fuld tid) i afsnittet. Hertil kommer det tilknyttede behandlerteam med læger, en socialrådgiver samt en psykolog. Afsnittets personale er tværfagligt sammensat fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en pædagog, en ergoterapeut, en sekretær, køkkenleder og serviceassistenter Herudover har vi både sygeplejestuderende, samt social og sundhedsassistentelever. Retspsykiatrisk afsnit samarbejder med flere interne og eksterne samarbejdspartnere. Af interne samarbejdspartnere kan nævnes andre afsnit i huset, retspyskiatrisk afsnit i Risskov, klinik for retspsykiatri, regionspsykiatrien, distriktspsykiatrien. Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes kommuner, bosteder, kriminalforsorgen og bistandsværger. Der er sygeplejefaglige nøglepersoner på afsnittet i form af klinisk ansvarlig sygeplejerske, souschef, afsnitssygeplejerske, samt et dobbeltdiagnoseteam. Side 1 af 12

2 Patientkategorier/borgerkategorier De to sengeafsnit har kriminelle langtidsindlagte patienter over 18 år med dom til anbringelse eller behandling, ligesom der også modtages patienter, der er varetægtsfængslet i surrogat eller af anden årsag ikke har modtaget en dom. Det er patienter der har brug for mindst 6 ugers indlæggelse. Der er mange patienter med diagnoserne skizofreni, personlighedsforstyrrelse og/ eller organisk hjerneskade. Endvidere har mange af patienterne haft en ustabil opvækst, som i perioder har været problemfyldt. Sideløbende med deres psykiatriske diagnose og en ustabil opvækst har over halvdelen af patienterne et kompliceret misbrug. Der er 10 pladser på 5. etage, som er forbeholdt patienter i en relativ ustabil og akut præget tilstand. Der er 7 pladser på 6. etage, som er forbeholdt patienter i en mere stabil tilstand, og den mest målrettede rehabilitering med henblik på udskrivelse sker derfor på 6. etage. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov som patienterne har som følge af deres psykiatriske lidelse og samtidig misbrug. Problemerne centrerer sig omkring: misbrugsproblematikker. Problemer med eller manglende sociale færdigheder. Problemer med eller manglende evne til at begynde, vedligeholde og/eller afslutte relationer kaotisk tankegang udflydende grænser angst lavt selvværd svagt netværk urealistiske forestillinger omkring sig selv eller omverdenen udadreagerende adfærd og motorisk uro social isolation problemer med styring af økonomi ringe impulskontrol Problemer med at få udført personlig hygiejne, uhensigtsmæssige sovevaner, dårlig kost m.m.. Side 2 af 12

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med udgangspunkt i patienternes retslige restriktioner har plejen et dobbeltrettet sigte. Dels skal vi beskytte samfundet mod fornyet kriminalitet fra de pågældende patienter, og dels skal vi hjælpe den enkelte patient til at få det bedre og måske lære at leve med en kronisk sindslidelse. Kliniske sygeplejeopgaver kan i afsnittet studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre sygepleje og formidle sygepleje, så er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til at udføre sygepleje: Indgå i funktionen som sundhedsfaglig kontaktperson. Kontaktpersonen er overordnet tovholder for at patientens behandlingsforløb bliver så hensigtsmæssigt som muligt, herunder koordinering af sundhedsfaglige ydelser effektive patientforløb information til patient og pårørende planlægning af udskrivelse kontinuitet ved overdragelse i forbindelse med overflytning Identificere sygeplejebehov, handle herpå samt løbende evaluere og justere. Inddrage standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i planlægning af pleje og behandling. Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje. Det drejer sig eksempelvis om kognitive skemaer, skema for skærmingsniveauer og selvmordsforebyggelsesskemaer, Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholde sit funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Støtte og anvende patientens ressourcer til at mestre et liv med psykiske og sociale problemstillinger. Motivere og støtte patienten for igangsættelse og vedligeholdelse af pleje og behandling. Samarbejde og kommunikere med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Forebyggende og sundhedsfremmende indsats der er eksempelvis et særlig fokus på Kram faktorer og Selvmordsscreening. Varetage patientens medicinske behandling. Deltage i patientsikkerheds vurdering via BVC skemaer, skærmingsniveauer og mestringsstrategier. Side 3 af 12

4 Sygeplejefaglige opgaver knyttet til at formidle sygepleje: Informere, vejlede og undervise patienter og pårørende. Blandt andet til en større forståelse for patientens sygdom (psykoedukation) Planlægge og afholde en ugentlig samtale med patienten på et individuelt fastlagt tidspunkt. Samtalen afholdes af den sundhedsfaglige kontaktperson. Indholdet i samtalen er individuel, men de overordnede rammer for samtalen er: at afklare behov og ønsker til behandling og sygepleje at tale om målene for indlæggelsen i behandlingsplanen at tale om patientens individuelle problemstillinger at informerer om undersøgelse, behandling og sygepleje i behandlingsforløbet Samarbejde med patient og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur samt forståelse af sundhed og sygdom Dokumentere behandlings- og sygeplejetiltag i Midt- EPJ Formidle observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til øvrige samarbejdspartnere Deltage i de tværfaglige behandlermøder Deltage i vidensdeling, refleksion og dialogbaseret samarbejde. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til at lede sygepleje: Prioritere, koordinere og eventuelt uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til de forskellige faggruppers funktions- og ansvarsområder. Uddelegering af arbejdsopgaver finder sted i begyndelsen af hver vagt i et fælles forum, hvor al personalet er til stede. Arbejdsopgaverne skrives ned, så både patienter og personale kan læse, hvem der har hvilke opgaver. Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter eller relevante temaer drøftes. Koordinere og sikre sammenhæng i patient forløb på tværs af afsnit og sektorer. De retspsykiatriske patienter overflyttes oftest fra et andet afsnit i Søndersøparken eller fra en anden psykiatrisk afdeling eller eventuelt til eller fra et socialpsykiatrisk bosted i Region Midt. I disse overflytninger er det vigtigt, at koordinere og sikre et sammenhængende patientforløb. Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og udskrivelseskonferencer Varetage patientsikkerhed, som sigter mod at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne. Det gøres ved at sikre at sundhedsvæsenet lærer af sine fejl gennem: Rapportering og analyse af de utilsigtede hændelser, der sker, for derved at lære af dem og forebygge, at de sker igen. Side 4 af 12

5 Opbygning af sikkerhedssystemer og indføring af arbejdsgange, der forebygger og fanger utilsigtede hændelser, før de når at skade patienten. Udvikling af en kultur, hvor man taler åbent om utilsigtede hændelser for at lære af dem. Inddragelse af patienterne som samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver knyttet til at udvikle sygepleje: Argumentere og begrunde sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde sig kritisk analyserende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige sygeplejepraksis i afsnittet Deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag i afsnittet, herunder implementering af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder fra DDKM Deltage i udviklingen af en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Vi arbejder med ISBAR og med SALSA, som begreber. ISBAR står for identifikation, situation, baggrund, analyse og råd. SALSA står for sikkerhedsproblemer, afventer, ledsages af, sagt og ansvar Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov i afsnittet Typiske patientforløb/borgerforløb De fleste patienter, som der er indlagt på retspsykiatrisk afsnit, er typisk mennesker, der lider af sygdommen skizofreni, samt at de i tillæg ofte kan have en personlighedsforstyrrelse. Over halvdelen af patienterne har en misbrugsproblematik. Indlæggelsestiden varierer meget, fra mindst 6 uger og op til flere år for nogle patienter. Patientforløbene kan derfor være lange, og i nogle situationer endda meget lange. Man kommer derved også til at fokusere på mindre fremskridt frem for de større og ofte mere tydelige. Den relative lange indlæggelsestid giver gode muligheder for at arbejde tæt med relationen. Modsat giver indlæggelsestiden også nogle særlige udfordringer m.h.t. at undgå institutionalisering (mentale tryksår) og bevare et håb for fremtiden. Plejen er derfor organiseret ud fra kontaktpersonsidéen, og der arbejdes med kvalitetsstandarder indenfor en miljøterapeutisk ramme. Kontaktpersonerne afvikler ugesamtaler med patienterne til en vis grad med inspiration fra teorierne om kognitiv terapi. Herudover arbejder vi med social færdighedstræning (mest 6. etage) og psykoedukation. Der afholdes jævnligt tværfaglige behandlermøder omkring den enkelte patient. Der lægges generelt vægt på rettidig og tilpasset indgriben. Grundet de ovennævnte typiske kliniske sygeplejeopgaver er sygeplejen funderet på jeg støttende principper. Side 5 af 12

6 Til gengæld har alle vores patienter også mange ressourcer, som de nogle gange blot skal have lidt hjælp til at finde frem. Ved at styrke ressourcerne forsøger vi at forebygge voldelig og destruktiv adfærd. I lighed med andre psykiatriske institutioner i regionen er det overordnede mål at tilbyde patienten en tilværelse så nær det normale som muligt. Dette betyder bl.a., at vi inddeler døgnet i arbejde, fritid og hvile. "Arbejde" skal i den sammenhæng forstås bredt, som alle former for aktiviteter, der kan opleves meningsfuld (ikke nødvendigvis lyst-betonet) og vedkommende for patienten. På begge etager er den daglige madlavning f.eks. en naturlig del af aktiviteterne - på 5.etage dog i varierende grad, hvorfor der er ansat en køkkenleder som tovholder. Metoder i klinisk praksis Den sygeplejefaglige metode tager sit udgangspunkt i sygeplejeprocessen kombineret med kliniske retningslinjer, kvalitetsstandarder og Midt- EPJ/ behandlingsplaner. Der arbejdes med interne/ eksterne tværfaglige konferencer for derigennem at sikre et kvalitativt niveau i forhold til den behandling, patienten skal modtage. Der er formaliseret supervision og sygeplejefaglig vejledning for personalet. Der arbejdes med formaliserede refleksioner i hvert vagthold dag og aften. Endvidere arbejdes med uformel kollegial refleksion/ vejledning. Den studerende kan arbejde med følgende metoder: - Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og vurdering. - Midt EPJ til dokumentation af patientforløb - Standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel - Kontaktpersonsrelationen med afvikling af ugesamtaler. - Kognitiv miljøterapi og kognitiv misbrugsbehandling som terapeutisk metoder - Social færdighedstræning - Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand via ernæringsscreeninger og med henblik på metabolisk syndrom.tilstand - Kliniske metoder til vurdering af patienternes sociale færdigheder fastlagt ud fra kliniske retningslinjer. - Fastlagt sygeplejefaglig supervision. - Kollegial mono- og tværfaglig refleksion to gange dagligt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På retspsykiatrisk afsnit arbejder vi til stadighed med flere forskellige udviklingsområder. I øjeblikket er specielt fokus på: Side 6 af 12

7 At screene patienterne for metabolisk syndrom. Vi ernæringsscreener patienterne for herigennem at dokumentere KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) og støtter og vejleder patienterne i de forskellige problemområder. Vi er selv aktive og motionerer sammen med patienterne dagligt, og vi er selvfølgelig rollemodeller i spisesituationer. Selvmordsscreening. At implementere standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel og e-dok. At sikre en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Vi arbejder med ISBAR og med SALSA, som begreber. ISBAR står for identifikation, situation, baggrund, analyse og råd. SALSA står for sikkerhedsproblemer, afventer, ledsages af, sagt og ansvar. Implementering og udvikling i forhold til anvendelse af MIDT EPJ Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder, der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, den studerende indgår i. Det tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen Side 7 af 12

8 med velkomsthilsen. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Side 8 af 12

9 Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Side 9 af 12

10 Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder, underviser fra sygeplejerskeuddannelsen samt medstuderende, der deltager i seminar. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den Side 10 af 12

11 individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder, pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske i 1995 fra sygeplejeskolen i Viborg. Hun har i 2004 suppleret sygeplejerskeuddannelsen med det kliniske vejledermodul samt i 2007 modulet om forandrings- og læreprocesser. Begge moduler på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Yderligere har hun i 2005 taget Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Hun har 17 års erfaring med psykiatri og således et bredt funderet videns - og erfaringsgrundlag indenfor psykiatrisk sygepleje. Hun blev ansat på retspsykiatrisk afsnit i 1999 og har således også mange års erfaring med dette speciale. Vi har desuden ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der sygeplejersker der enten har specialuddannelse i psykiatri, klinisk vejledermodul og/eller diplom uddannelse. Andre sygeplejersker har andre kvalificerede og relevante uddannelser indenfor psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er sider, heraf opgiver den studerende sider Side 11 af 12

12 som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for de to planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag i modulbeskrivelsen, modul 12. Udarbejdet af: Retspsykiatrisk afdeling, oktober Klinisk vejleder: Lone Riis Afsnits leder: Poul Rask Mortensen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: oktober 2012 Side 12 af 12