Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Transkript

1 Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt

2 Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst. Angst Depri. Hverdagsbevidsheden fungere som et nødvendigt værn, men medføre: 1. Blokering af nye erfaringer, forståelsesrammer, perspektiver og udviklinger 2.Etablering af runitisering

3 Kontekstafklaring Konteksten er vores mentale kort og dermed det eneste vi har til at orientere os med i verden Konteksten angiver en slags regelsæt, som når det brydes giver anledning til tolkninger og defineringer af den anden. Konflikter og misforståelser skabes og lever af uklare kontekster. Mange samtaler løber af sporet, fordi konteksten ikke er afklaret.

4 Hvem er medspillere i det Kommunikative spil

5 Følelsernes kapring (Daniel Coleman) TANKER OG FØLELSER ER TO FORSKELLIGE ERKENDELSES MÅDER SOM GRIBER IND I HINANDEN OG OFTE ARBEJDER SAMMEN

6 Det rationelle system sættes ud af indflydelse Reptil hjernen- førsproglig Det limbiske system tilknytningsbehov og følelser Neocortex : Under påvirkning af voldsom stress er der kliniske erfaringer, forskningsmæssige data, der tyder på at, den emotionelle hjerne kan afskære signaler til den præfrontale cortex. Med det samme bliver det reflekser og de instinktive handlinger, der tager over. De er hurtigere og tættere på vores genetisk arv. Evolutionen har givet dem fortrinsret i faresituationer.

7 Amygdala Hijack Ved en aktivering af amygdala, afskæres midlertidigt individets mere udviklede hjerneprocesser, (genetisk fortrinsret)hvilket indskrænker dets handlefrihed og social væren Faren bliver defineret af det enkelte individs erfaringer, som både kan være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige i sociale sammenhænge.

8 Dermed mister man kontrollen over tankestrømmen og bliver ude af stand til at handle ud fra, hvad der på længere sigt tjener vore interesser bedst. Man bliver lammet i at handle, foretage noget nyt.

9 På flere niveauer, kan den menneskelige hjerne ikke skelne mellem en reel trussel mod liv eller helbred og et subjektivt trussel, som tab af identitet.

10 Relationens betydning Hvad vægter individet højest i mødet med systemet. Michael Lambert har opsummeret mere en 40 års undersøgelser af, hvad der virker. 15 procent på specifikke teknikker og metoder (men uden at en særlig metode kan påberåbe sig større effektivitet end andre). 15 procent det samme kan tilskrives håb/placebo effekt. 40 procent personlige ressourcer, åbenhed, udholdenhed, tro og netværk. 30 Procent den relationelle alliance, altså forholdet mellem terapeut og klient relaterer sig til 30 procent af de positive resultater uafhængigt af specifikke retninger.

11 Det relationelle begreb Nyere udviklingspsykologi viser, at relationens betydning ikke kan overvurderes. Det er i relationen, der findes mulighed for udvikling og forandring. Relationen er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt det vil sige set, mødt og anerkendt af en anden. Det er gennem relationer, at man skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På grundlag af relationer, udvikler man sit private menings univers, sin identitet, sin evne til socialitet, og empati samt sine handlemønstre. Relationen er din læremester, vi skal påtage os et relationelt ansvar.

12 spejlneuroner En naturvidenskabelig forklaring på empati Et førsproglig fortolkningssystem, som ved ubevidst at afkode handlesekvenser aktivere spejlneuronerne, hvilket medføre vi hurtigt får en fornemmelse af den andens kommunikative hensigter eller følelsesmæssige tilstand i situationen. 90 % af en følelsesmæssigt budskab er nonverbalt. Forskning antyder at der kun kan eksistere meget lav eller ingen grad af empati når hjernens center for følelser udsætter kroppen for en stærk reaktion.

13 Det at kunne forstå sig selv positivt hænger sammen med, at man føler sig mødt og forsta et igennem den andens blik, øjenbevægelser er det kropssprog, der mere end noget andet sprog skaber en følelsesmæssig resonans, der gør, at vi kan drage slutninger om relationens gensidige følelsesmæssige betydning. Spejlneuroner udgør derfor den neurobiologiske forbindelse mellem det, vi iagttager i andres spejlhandlinger, og det vi selv føler og tænker om os selv.

14 Grundlæggende antagelser Hvordan møder man det man ser?

15

16

17

18

19 Vi ser ikke tingene som de er men som vi er Hvem ejer problemet?

20 Hvem er problemet Grundtanken er at der er forskel på personen og problemet. Michael White mener at problemer er selvstændige størrelser med egne intentioner. Ex: Personen er ikke deprimeret, depressionen har derimod fat i personen. Målet er ikke at forstå problemet fuldt ud og dets årsager og historier, målet er at finde måder man kan bruge til at bekæmpe problemet, der ved gives en føles af stører kontrol over eget liv. Det er selve problemet der er problemet og ikke personen eller relationen. Problemet skal adskilles fra menneskets identitet som at det befandt sig uden for dem selv, det lever sit eget liv

21 Eksternalisering Eksternalisering giver en ny måde at tale om problemet på, som ikke rammer lige så personligt, i stedet for at søge en årsags-forklaring, opdager man sammen nye historier og deri handlemuligheder. 1. Reducere meningsløse konflikter, herunder diskussioner om hvem der har skylden. 2. Det gør det lettere for mennesker at samarbejde med hinanden, at forene sig i kampen mod problemet, skabe alliance mod problemet og ikke noget forkert inde i personen. 3. Det viser at der eksistere nye muligheder, for at handle og genvinde kontrollen over deres liv og relationer 4. Det gør det muligt at skabe en dialog i stedet for monolog om problemet, man bliver mere konstruktiv ved stærkt belastende problemer

22 Eksternalisering: Ved at vi taler om virkning og ikke årsag, hjælper man med at holde problemet adskilt fra personens identitet Navngiv konflikten, dens kerne problem, derved sker eksternaliseringen nogen gange automatisk

23 Alternative historier De problemfyldte historier dominere, det er derfor de små og svage historier som ligger i skyggen vi leder efter. De skal frem i lyset og fortælles og gives mening, blive tykke. Hvad har man gjort, for at begrænse eller mindske problemet. Der findes ikke et problem, som helt og udelukkende har al magt* Man skal identificere unikke resultater undtagelser, for at opdage alternative historier.en historie der modsiger den problemfyldte historie

24 Det vurderingsfrie rum 1. At høre et andet perspektiv, hvor den anden føler sig set, hørt og forstået. 2. Være aktiv lyttende, det vil sige: Hold dine egne meninger, synspunkter, kæpheste, gode råd og konklusioner tilbage. Du skal ikke syntes noget om det der siges, men forsøge at forstå i en andens perspektiv. Moralsk forargelse, bagatelliserende og belærende adfærd, høre ikke til i et bedømmelsesfrit rum, da det skaber beskyldninger som igen skaber forsvar og besværliggøre et læringsrum.

25 Anerkendelse galt i halsen

26 Positiv reformulering Udfra en tese om at der altid er en mening, et godt motiv bag en negativ adfærd At definere mennesket udfra deres oprindelige intentioner/præmisser (Lidelse, retfærdighed, godhed, selvbestemmelse) Nysgerrig på hvilke præmisser/kontekst/position den enkelte er i.(oprigtig nysgerrighed/anerkendelse) Hvad gør det godt for? Fremhæver det positive, måske ikke erkendte indhold i den adfærd, som andre ser som et problem. Letter syndebuk-effekten og giver rum til at fjerne sig fra destruktive mønstre, se nye muligheder, fortælle en ny historie.

27 Dialog værktøj (Systemisk teori, Humberto Maturana) Værktøjet tydeliggør de sociale og relationelle dimensioner i arbejdet, og er særligt brugbart, når komplicerede emner skal behandles. giver ligeledes bestemte dialogregler, som fremmer tillid, gennemsigtighed og åbenhed over for de forskellige synspunkter. Domæneteorien er et forsøg på at synliggøre tre forskellige logikker, som vi ser, forstår og beskriver verden ud fra. Domænerne (logikkerne) eksisterer side om side i samtalen, men som regel vil ét af domænerne på et givent tidspunkt være fremherskende i forhold til de to andre. De 3 domæner Det personlige domæne hvad føler og oplever jeg? Refleksionens domæne hvilke tanker og refleksioner får jeg, når jeg hører andres syn på sagen? Produktionens domæne Hvad er vores procedure, rutiner og regler?

28 Feedback eller Feedforward Når du modtager feedback, får man udpenslet, hvordan ting du har gjort i fortiden, kunne være gjort anderledes. Selv konstruktivt leveret tilbagemeldinger bliver ofte set som negative, som nødvendigvis indebærer en diskussion af fejl, mangler og problemer. Feedback bliver ofte en øvelse i "Lad mig bevise du er forkert." Denne tilgang har tendens til at producere defensiv adfærd.

29 Feedforward: Fokusere på en mulig positiv fremtid og ikke forfejlet fortid Det er ofte mere produktivt at hjælpe folk med at være rigtige end bevise de er forkerte Når du modtager, feedforward, får du gode idéer til, hvad du fremover kan gøre, så resultatet, processen eller du bliver endnu bedre.

30 Øvelse Spil 2 roller give og modtage feedforward Rolle 1: vælg en adfærd hos dig selv som du gerne vil arbejde med, ændringen ville gøre en betydelige positiv forskel i dit liv. beskriv adfærden til en anden kursist Bed om 3 forslag til fremtiden, der kan hjælpe dig med at opnå positiv forandring i den valgte adfærd (hvis man kender hinanden er det ikke tilladt at give feedback om fortiden, det er kun tilladt at give ideer til fremtiden) Lyt opmærksomt til de forslag og notere, du skal ikke kommentere hverken negativt eller positivt. samtalen varer max 5 minutter byt roller.

31

32 Tak for jeres opmærksomhed

33 Axel Honneth født 18. Juli 1949, er en tysk professor og socialfilosof Honneth mener at mennesket ikke fødes som et færdigt individ, men at individets bevidsthed dannes i samspil med andre individer. En normativ samfundsteori hvis grundpræmis ser anerkendelse, som en af de eksistentielle betingelser for et vellykket menneskeliv, hvor mennesket kan realisere sig selv. Mangel på anerkendelse kan føre til: (...) identitetstab, skade og lidelse for den enkelte, til social eksklusion og til en svækkelse af samfundets sammenhængskraft. (Juul 2012, s. 336). Idealet om anerkendelse begrundes i den sociale virkelighed, ud fra de krænkelsesoplevelser, som manglende anerkendelse kan ledsage til. Negative følelser og tanker kan derved tilbageføres til en appel om anerkendelse. Kampen om anekendelse