8 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 FORSKNING & PRAKSIS GOD PÆDAGOGISK FORSKNING FORMIDLET TIL DEM, DER HAR BRUG FOR DET
|
|
- Ellen Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 FORSKNING & PRAKSIS GOD PÆDAGOGISK FORSKNING FORMIDLET TIL DEM, DER HAR BRUG FOR DET
2 kunst ER (IkkE kun) FOR SjOV MÅ jeg VæRE MED? lad FORælDRENE BIDRAGE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARkS evalueringsinstitut FORSKNING & PRAKSIS VIDEN FRA RAPPORTER TIL MENNESKER I ARTIKLEN MØDER DU Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA EVA s forskningsdatabase bidrager til udviklingen af det pædagogiske område med viden, der er værd at bruge tid på. FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG TIl kvaliteten Af Trine Beckett Hvornår giver det mening at inddrage forældre? Hvordan kan vi sikre inklusion af udsatte børn? Hvad betyder pædagogens tilstedeværelse for børns opfattelse af en sprogvurdering? Svarene på disse spørgsmål og på mange flere ligger i den nordiske database over forskning i dagtilbud Nordic Base of Early Child hood Education and Care (NB-ECEC) der så dagens lys i oktober EVA står sammen med norske Kunnskapsdepartementet og svenske Skol ver ket bag databasen. Intentionen med den er at bidrage med solid viden, der kan sikre en bæredygtig udvikling af det pædagogiske område, fortæller Anne Kjær Olsen, områdechef i EVA s enhed Dag til bud for Børn. EVA s rolle er at bidrage til højere og mere faglig kvalitet. Med databasen formidler vi god pædagogisk forskning til dem, der har mest brug for den, siger Anne Kjær Olsen. Til alle med brug for overblik Databasen henvender sig til undervisere, forskere og studerende, men også til pædagogiske konsulenter, pædagogiske ledere eller embedsfolk, der kan have brug for at skaffe sig et overblik eller finde specifikke resultater, fx i forbindelse med udvikling af området. Studerende kan bruge databasen, når de skal lave opgaver på seminariet eller universitetet, og underviserne kan på samme vis bruge forskningsresultaterne til at sikre opdateret undervisning. Det er første gang, at man samler forskning af høj kvalitet om børn i dagtilbud et sted. Mange af forskningsresultaterne har hidtil været formidlet på konferencer, i artikler, bøger, rapporter, osv. Men der har ikke været et sted, der samlet gav overblik over forskningen, og hvor man samtidig kunne være sikker på, at den forskning, man finder, er af høj kvalitet om det kan betale sig at bruge tid på at sætte sig ind i den, fortæller Anne Kjær Olsen. Kvalitetsvurderede konklusioner Studierne i databasen har alle været igennem en kvalitetsvurdering af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU). De er blevet screenet for relevans og kvalitet det vil sige, at DCU og en uafhængig skandinavisk forskergruppe blandt andet har vurderet, om man kan fæste lid til den måde, dataindsamlingen er foregået på, om forskerne har talt med de centrale aktører, og om forskernes konklusion hænger sammen med deres analyse af data. Udover at man kan få viden fra et enkelt forskningsstudie, gør databasen det muligt at se mønstre og søge svar på tværs af flere studier. Flere veje til praktikerne Databasen, der ligger frit tilgængelig på nettet, gør altså tilgangen til forskningsmæssig viden markant lettere. Men EVA arbejder også på andre måder med at få BAKSPEJLET 12 FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2012 BAKSPEJLET 7 bud på god ledelse Side 8 Hvordan fanger man et spørgsmål? Side 10 Gråd er ikke bare en lyd Side 13 Idræt som pædagogisk redskab Side 42 LÆS MERE BAKSPEJLET 11 BAkSPEjlET NY VIDEN OM DAGTIlBUD ÅRGANG 2010 FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG Farlig leg er bare sjovere Side 20 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Børnene ser det usynlige Side 36 Dagplejen er mere end trygge hjemlige rammer Side 22 Storbybørn oplever poetiske øjeblikke i naturen Side 9 Man forskelsbehandler da drenge og piger Side 14 Bakspejlet og dialogkort På finder du Bakspejlet. Her kan du også downloade serien af dialogkort. NB-ECEC database Forskningsdatabasen finder du på viden fra forskning og undersøgelsesrapporter i spil blandt mennesker. Således formidler EVA s årsmagasin Bakspejlet, på en journalistisk måde, resultaterne af udvalgte forskningsstudier, samt erfaringer og oplevelser fra institutioner, der har arbejdet med de emner, forskningen hand ler om. Med det seneste nummer af Bakspejlet, årgang 2012, følger desuden en serie dialogkort, der tager udgangspunkt i pointerne fra forskningen og lægger op til diskussion af nogle af de dilemmaer, forskningen sætter spot på. 10 FORSKNING & PRAKSIS EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 9
3 Pædagogisk forskning i brug Fire bud på, hvordan databasen med nordisk forskning på dagtilbudsområdet vil blive brugt. Forskningsdata basen finder du på NIELS JØRN ROUTHE, OMRÅDELEDER, ÅLBORG KOMMUNE Områdelederen: I hvilke situationer kan du bruge databasen? Inden jeg går i gang med et udviklingstiltag eller en ny strategi inden for det pædagogiske område. Databasen giver et godt grundlag at diskutere ud fra. Det er en idébank med en valid standard. Hvilke emner er især interessante for dig og hvorfor? Vi er optagede af at vide, hvad vi gør. Man skal som bekendt vide, hvad man vil, hvordan man gør det, og så skal man ikke mindst gøre det muligt at gøre det. Emnerne kan variere efter, hvad vi er optagede af. Det kan fx være social kapital, som både kan ses i en organisatorisk og pædagogisk kontekst, eller inklusion. Lige nu er det særligt interessant for os at vide, hvad der karakteriserer en inkluderende pædagogisk strategi. EVA SILBERSCHMIDT VIALA, LEKTOR, PÆDAGOGISK PSYKOLOGI, DPU, AARHUS UNIVERSITET Forskeren: I hvilke situationer kan du bruge databasen? Databasen giver et hurtigt overblik over bestemte områder, og samtidig får man et kort resume af artiklerne. Det er bestemt brugbart, fx hvis man skal sidde og skrive et paper til en konference og har brug for viden om state of the art på området. Her vil det være oplagt lige at tjekke databasen og se, hvad der er skrevet inden for de sidste fem år. Kategoriseringen af de forskellige artikler er dog ikke helt gennemskuelig, så man skal prøve sig lidt frem. Hvilke emner er især interessante for dig og hvorfor? Hverdagsliv køn, ligestilling, mobning, forældresamarbejde, opdragelse og omsorg. Det er de områder, jeg forsker i. 10 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 FORSKNING & PRAKSIS
4 DORIS OVERGAARD LARSEN, SEMINARIELEKTOR, KOLDING Underviseren: I hvilke situationer kan du bruge databasen? Jeg sidder lige nu med et projekt, et review af nordisk litteratur omkring inklusion i dagtilbud. Det ligger noget ud over min undervisning, men her vil jeg kunne bruge databasen til at se, hvad der findes på området. Efterfølgende starter jeg et forløb op med de studerende på 4. semester. Tilgangen er etnologisk, og jeg vil bede de studerende om at finde materiale, som bygger på den tilgang, i databasen. Hvilke emner er især interessante for dig og hvorfor? Det afhænger af, hvad de studerende har fokus på. Bekendtgørelsen siger, at de skal have forskningsbaseret viden. Jeg kunne dog godt tænke mig, at den også rummede artikler, der var skrevet ud fra forskningen, så materialet blev endnu mere tilgængeligt. Evt. kunne man supplere forskningsdatabasen med en artikeldatabase. KATHRINE BØDKER TEGLLUND, PÆDAGOGUDDANNELSEN FRØBEL, FREDERIKSBERG Den studerende: I hvilke situationer kan du bruge databasen? Jeg vil nok primært bruge den i forbindelse med at søge efter materialer til opgaver og eksaminer. Men jeg tænker, at den også vil være god at bruge, når jeg skal i praktik på min uddannelse og kan have brug for at søge om viden i forhold til en bestemt brugergruppe, diagnose eller lignende. Hvilke emner er især interessante for dig og hvorfor? Det vil især være temaer som sprogarbejde og arbejdet med børn, der har en svær baggrund. Men det vil afhænge meget af, hvilket job jeg vil få, og hvilken praktik jeg kommer i. FORSKNING & PRAKSIS EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 11
5 NYE BROER MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS Hvordan kan ledere og pædagoger få inspiration fra forskningen i deres arbejde? Og omvendt, hvordan kan forskerne inkludere det praktiske perspektiv i deres forskning? Det er nogle af de helt store spørgsmål på den internationale dagsorden inden for dagtilbudsområdet lige nu. EVA gør en indsats for at få formidlet forskningen via databasen nb-ecec.org og årsmagasinet Bakspejlet. Modellen At lære at lære, som er udviklet i forbindelse med Bakspejlet 2012, giver et bud på, hvordan man som pædagog eller leder kan styrke både sin egen og børnenes bevægelse mellem teori og praksis og der med sin egen og børnenes læring. Andre lande har sat yderligere fokus på at systematisere samarbejdet mellem dag institutioner og universitetsverden. Fx har man i Canada, England og Sverige etableret såkaldte forskningscirkler, der har til formål netop at give forskeren større indsigt i praktikernes problemstillinger, sikre praktikerne adgang til den nyeste forskning på området og skabe grundlag for ny viden. Konkret består en forsknings cirkel af en forsker, som leder cirklen, og 4-5 praktikere. Forsknings cirklen tager ud gangspunkt i et defineret tema eller en problem stilling, som prak tikerne ønsker at få belyst, og i fællesskab arbejder den sig frem mod et produkt, som giver ny viden inden for det valgte tema. Hver forskningscirkel strækker sig typisk over halvandet år. Den svenske regering satser desuden på at øge antallet af pædagoger med uddannelse på forskerniveau gennem så- kaldte forskerskoler. Konkret betaler regeringen 75 procent af lønomkostningerne for pæ da goger, der vælger at bruge 2,5 år på at forske og afslutte med en eksamen på ph.d.-niveau. Over de 2,5 år bruger pæda gogerne 80 procent af deres tid på forskningen og 20 procent af tiden på deres arbejde. En lignende ordning gælder for svenske lærere. Kilder: Persille Schwartz, specialkonsulent, EVA Christer Toftenius, seniorrådgiver, Skole enheten, Utbildningsdepartementet, Sverige Videnscenter om Fastholdelse og Frafald, AT LÆRE MODELLEN AT LÆRE AT LÆRE AT LÆRE 2. Undersøgelsesspørgsmål Hvad vil jeg vide mere om? 6. Planlægning Hvor, hvornår og hvordan kan jeg afprøve min nye viden? 3.Vidensindsamling Hvor kan jeg finde relevant viden om det, jeg vil blive klogere på? 7. Afprøvning Jeg fører handlingen ud i livet. Hvad opdager jeg? TEORI PRAKSIS 1. Hypotese Hvordan tænker jeg, at tingene hænger sammen? 4. Analyse Hvilke sammenhænge er der i min nye viden? Hvad er jeg blevet klogere på? INDGANG 8. Deling af ny viden Fortæl andre, hvad jeg har fundet ud af! 5. Justering af hypotese Hvordan tænker jeg nu, at tingene hænger sammen? Nysgerrighed Hvad undrer jeg mig over? Hvad er jeg optaget af? 9. Evaluer læreprocessen Hvad lærte jeg noget af? Hvordan kan jeg bruge den viden næste gang, jeg vil lære noget? Modellen At lære at lære er et redskab til at handle mere vidensbaseret. Modellen gør det synligt, hvad der skal til for at arbejde både teoretisk og praktisk med læring, og illustrerer en proces, der sommetider kan tage få minutter, andre gange timer, uger eller måneder. Kilde: Modellen er inspireret af en handlingsmodel udviklet af H. Kroon, A. Tordoir, D. Vermeulen of APS fra National Centre for School Improvement, The Netherlands, EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 FORSKNING & PRAKSIS
6 Brobyggere på Bornholm Personalet i Klemensker Børnehus byggede på opfordring fra Bakspejlet deres egen bro til forskningen. Inspireret af konklusionerne i et norsk forskningsstudium satte de over nogle dage fokus på deres håndtering af børnenes gråd. Af Trine Beckett Hvilke typer af gråd er der hos os? Hvordan er der forskelle i reaktionshastigheden hos de voksne? Hvordan taler vi om gråden, og hvordan skal der handles på den? Det er nogle af de spørgsmål, personalet i Klemensker Børnehus stillede sig selv, da de valgte at lade sig inspirere af norske forsker Nina Rossholts studie af gråd. Gråd, der opstår på bestemte tidspunkter og steder, peger på, at der er noget uhensigtsmæssigt i vores organisering af hverdagen. Studiet Grådens mange ansigter, konkluderer blandt andet, at pædagogers kropslige og sproglige reaktioner på gråd har afgørende betydning for det enkelte barns handlerum, for den måde det barn kan tillade sig at være på. I Klemensker valgte man derfor at undersøge nærmere, hvordan man selv reagerede på børnenes gråd og børnenes forskellige grådtyper. Det førte nogle erkendelser med sig, som andre måske også kan lære af. Garderobegråd sætter spot på organisering En af erkendelserne handlede om organiseringen af hverdagen. Vi fik øje på fx overgangsgråd og garderobegråd. Det opstår, når børnene går fra at lege til at skulle holde samling, og i garderoben, når mange børn skal ind eller ud samtidig. Gråd, der på den måde opstår på bestemte tidspunkter eller i bestemte rum, peger på, at der er noget i vores organisering af hverdagen, som er uhensigtsmæssig for børnene. Det kan vi jo så prøve at lave om, lyder det fra leder Helle Christoffersen og pædagog Jette Blom. Børns gråd mødes forskelligt De blev også bevidste om, at de kropsligt reagerede forskelligt på børnenes gråd. Nogle børn hører vi aldrig. Når de endelig græder, er vi lynhurtigt henne hos dem, mens andre, der græder tit og tæt, ikke får den samme reaktionshastighed. Det er sikkert meget almindeligt, at der er forskel, og det siger forskningen jo også. Det forestiller man sig bare ikke lige, så det giver stof til eftertanke. Spørgsmålet er jo, hvad det gør ved børnene at se, at man skynder sig, når et bestemt barn græder, mens andre børn får lov at vente? Samtale om gråd skaber forståelse Endelig stod det klart, at det skabte større forståelse for børnenes gråd, hvis man dis ku terede indbyrdes, hvad den handlede om. Der er mange typer af gråd: frustrationsgråd, afsavnsgråd når mor eller far går, sult- og træthedsgråd lige før frokost, hey se lige mig -gråd, uretfærdighedsgråd (han tog min bil, er der nogen, der kan hjælpe?), forebyggende gråd (de andre kommer for tæt på, så er I lige søde at holde øje med, at de ikke gør mig fortræd?), gråd når man er rigtig ked af det eller er faldet og har slået sig, stædighedsgråd, trancegråd (hvor det er svært at komme ud af følelsen igen) og omsorgsgråd (at græde sammen og i fællesskab). Men når vi taler sammen om gråden, hjælper vi hinanden til at forstå barnet bedre, og så kan gråd pludselig opleves mindre belastende, konstaterer personalet fra Klemensker Børnehus, der allerede er i gang med at bruge forskning som inspiration til at kigge nærmere på andre dele af deres pædagogiske arbejde. SPØRGSMÅL TIL INSPIRATION FRA KLEMENSKER BØRNEHUS Hvilke typer af gråd er der hos os? Hvor ofte og hvor meget bliver der grædt? Hvordan er der forskelle i reaktionshastigheden hos de voksne? Hvordan er gråd forskellig for børnene? Er der forskel på mængden af gråd, afhængigt af om vi er ude eller inde? Er der hurtigere hjælp inde end ude? Har det betydning, hvilket rum vi er i? Hvordan taler vi om gråden, og hvordan der skal handles på den? FORSKNING & PRAKSIS EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 13
187 20 SIDE 32 SIDE 36 SKOLEPRAKTIK EFTERUDDANNELSE EVALUERINGSMETODER
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 187 Offentligt SIDE 20 SKOLEPRAKTIK Mere end et venteværelse SIDE 32 EFTERUDDANNELSE Lederuddannelserne er en stor succes SIDE 36 EVALUERINGSMETODER
Læs mereSIDE 20 SIDE 32 SIDE 36 SKOLEPRAKTIK EFTERUDDANNELSE EVALUERINGSMETODER
SIDE 20 SKOLEPRAKTIK Mere end et venteværelse SIDE 32 EFTERUDDANNELSE Lederuddannelserne er en stor succes SIDE 36 EVALUERINGSMETODER Effektmåling hvad skal der til? EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 SIDE 14 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
Læs mereVerktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014
www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereMere bevægelse i Dagtilbud
Mere bevægelse i Dagtilbud Frederikssund Kommune omdanner seks børnehuse til idrætsinstitutioner og uddanner alle dagtilbudsmedarbejdere i pædagogisk idræt. Frederikssund Kommune er den første kommune
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereBHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs merea r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereFarlig leg er bare sjovere Side 20
Bakspejlet FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2012 12 Farlig leg er bare sjovere Side 20 7 bud på god ledelse Side 8 Hvordan fanger man et spørgsmål? Side 10 Gråd er ikke bare en lyd Side 13 Idræt
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mereDe pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012
F O A F A G O G A R B E J D E Barndom Lærdom? De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 18. og 19. april 2012 på Hotel Nyborg Strand 2
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereReferat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring
1 Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring Sted: Børnehuset Himmeldalen Dato: 28/02-2018 Tidspunkt: 09:00 12:00 Deltagere: Pædagog Gitte Villum Jørgensen, Pædagogisk leder
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFarlig leg er bare sjovere Side 20
Bakspejlet FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2012 12 Farlig leg er bare sjovere Side 20 7 bud på god ledelse Side 8 Hvordan fanger man et spørgsmål? Side 10 Gråd er ikke bare en lyd Side 13 Idræt
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereDagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?
Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereEFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder
EFFEKT OG KVALITET Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder AFSÆT FOR ARBEJDET MED EFFEKT Politisk beslutning strategisk pejlemærke: livsduelighed og skoleparathed Mellemlange mål:
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Adresse Peter Bangs vej 10-12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 42 Normerede
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereKvalitetsrapport Dagtilbudsområdet - Bilag
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Kvalitetsrapport 2014-2015 Dagtilbudsområdet - Bilag KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSPROGKONFERENCE 2015
SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereAARHUS UNIVERSITET DPU
0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereLæseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017
Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017 Præsentation Program Beskrivelse af Projekt Læseleg og resultater/helle Aagaard, tale-hørekonsulent Ledelsesdel/
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSmåbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Dagtilbud Nordvest, børnehuset Mælkevejen Dato for afholdt tilsyn:13/4 2018 Dato for iagttagelsesbesøg: Samme dag ml. 8.15-9.15
Læs mereBørns Perspektiver på Trivsel
Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mere