Rapport fra Megavind juni Afprøvning og demonstration af vindmøller. Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft
|
|
- Mads Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport fra Megavind juni 2008 Afprøvning og demonstration af vindmøller Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft
2 Foto: Colourbox Hovedkonklusioner og anbefalinger Denne rapport ser på vindbranchens behov for demonstration af prototyper og 0-serie møller frem mod 2020 og giver Partnerskabet Megavinds anbefalinger til, hvordan demonstrationsmulighederne kan sikres i Danmark. Vindmølleindustrien er præget af stærk global konkurrence. Derfor er det helt afgørende for de danskbaserede virksomheders udviklingsaktiviteter og konkurrenceevne, at branchen har adgang til at afprøve og demonstrere den nyeste mølleteknologi i nærheden af udviklingsafdelingerne. Afprøvning og demonstration spiller endvidere en væsentlig rolle for samspillet mellem industrien og den offentlige forskning, samt for virksomhedernes rekruttering af nye medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne. Løbende etablering af afprøvnings- og demonstrationsområder er med andre ord en forudsætning for at bevare Danmark som kompetencecentrum for vindkraft og fastholde knowhow og arbejdspladser. Det kræver politisk opbakning og et tæt samarbejde mellem myndighederne og branchen om at finde egnede placeringer og løse de problemstillinger, der er forbundet hermed. Forsidebillede: LM Glasfiber A/S Megavinds hovedanbefalinger er: En ny national prøvestation med 5-10 prøvepladser for møller over 150 m etableres inden 2010 i terræn med komplekse og meget veldefinerede vindforhold. Statslig og regional indsats i samarbejde med industrien for at skabe mindst 2 individuelle, fabrikantdrevne afprøvningsområder til prototyper. En ny statslig screening af områder og en samlet plan for 0-serie demonstration frem mod 2020 bør være gennemført senest i Branchen har behov for at kunne opstille serie møller om året. Udover den traditionelle efterprøvning af møllernes funktion bør en ny national prøvestation give mulighed for fuldskala-demonstration af møllernes samspil med energisystemet. Forskning inden for meteorologi, design af vindmøller, nettilslutning og andre områder, hvor videninstitutionerne har speciel ekspertise, kan med fordel danne rammen for et styrket samspil mellem virksomhederne og den offentlige forskning i for - bindelse med demonstration af vindmøller. For at fremme planlægningen af nye demonstrationsområder anbefales det, at et nyt tværministerielt arbejde igangsættes for at finde alternative løsninger til flymarkering af møller over 150 m. Løsninger der indebærer mulighed for lokale investeringer i forbindelse med etableringen af demonstrationsområder vil styrke den lokale opbakning.
3 1 Indledning Demonstrationspladser er afgørende for Danmark som vindkraftcentrum Danmark har i mange år været et udviklingslaboratorium for vindmøller, hvor adgangen til afprøvning og demonstration af prototyper og 0-serie møller har været en afgørende forudsætning for virksomhedernes teknologiske forspring. Dette er en væsentlig del af baggrunden for, at danskbaserede virksomheder i vindmølleindustrien i 2007 omsatte for ca. 65 mia. kr. globalt, beskæftigede i Danmark og har en international førerposition på vindkraftområdet. Det er også en del af årsagen til, at man i Danmark finder hele værdikæden inden for vindkraft energiselskaber og andre investorer, fabrikanter, leverandører af komponenter og serviceydelser, rådgivere, forskningsinstitutioner mv. En nødvendig forudsætning for, at vi kan fastholde Danmarks førerposition inden for vindkraft er, at branchen fortsat har mulighed for at opstille de nye mølletyper tæt på udviklingsafdelingerne, så der er nem adgang til afprøvning og erfaringsopsamling. Branchen herhjemme er i midlertid i dag i en situation, hvor behovet for pladser til afprøvning og demonstration overstiger antallet af placeringer, der er til rådighed. Dette forhold udgør ikke blot en vanskelighed i det daglige udviklingsarbejde og svækker virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked. Det er samtidig en barriere for på længere sigt at fastholde Danmark som centrum for vindmøllebranchens udviklingsaktiviteter med færre danske arbejdspladser inden for vindkraft og et fald i eksporten som to sandsynlige konsekvenser. Sagt med andre ord er der en tæt sammenhæng mellem adgangen til demonstration, tilstedeværelsen af virksomhedernes udviklingsafdelinger og fastholdelsen af stærke produktionsenheder. Er mulighederne for demonstration herhjemme ikke gode nok, bliver det vanskeligere at fastholde udviklingsafdelingerne i Danmark og tilsvarende risikerer produktionen i højere grad at blive flyttet andre steder hen. Det er derfor helt afgørende, at der fra både branchens og det politiske systems side fastlægges en langsigtet strategi frem mod 2020 for udpegningen af placeringer til demonstrationsmøller i Danmark omfattende dels prototyper og dels 0-serie møller. Baggrund for rapporten partnerskabet Megavind Denne rapport er et resultat af strategiarbejdet i partnerskabet Megavind. Partnerskabet Megavind blev dannet i 2006 som en udløber af regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi fra maj Styregruppen består af repræsentanter fra Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, DONG Energy, Balluff ApS, Danmarks Tekniske Universitet, Forskningscenter Risø DTU, Aalborg Universitet, Energinet.dk og Energistyrelsen. Megavind fremlagde i 2007 en strategi med en række konkrete anbefalinger, der skal styrke Danmark som kompetencecentrum for vindkraft. Det ene spor i Megavinds arbejde er at formulere en samlet strategi for validering, afprøvning og demonstration. Derfor er der blevet nedsat tre arbejdsgrupper inden for dette spor for 1) komponenter og mølledele, 2) vindmøller og 3) vindkraftværker i energisystemet. Megavind Denne rapport er resultatet af arbejdsgruppe 2 om afprøvning og demonstration af vindmøller. 3
4 Rapportens opbygning og afgrænsning Målet med rapporten er at give branchens bud på en strategi for demonstration af prototyper og 0-serie møller frem mod 2020 i nærheden af de danske udviklingsafdelinger. Rapporten forsøger at give svar på følgende spørgsmål: - Hvad er branchens behov for demonstration af hhv. prototyper og 0-serie møller? - Hvilke kriterier bør anvendes ved udvælgelse af placeringerne? - Hvilke samarbejdsmuligheder er der mellem fabrikanter, energiselskaber og videninstitutioner, når det gælder demonstrationsmøller? - Hvordan kan etableringen af nye demonstrationspladser fremmes? I arbejdsgruppen har deltaget: - Per Hessellund Lauritsen, Siemens Wind Power A/S - Carsten Hein Westergaard, Vestas Wind Systems A/S - Jørgen Højstrup, Suzlon Energy A/S - Henning Pedersen, Gamesa Wind Engineering ApS - Jørgen Holmgaard, DONG Energy - Niels Møller Jensen, Vattenfall - Peter Hjuler Jensen, Risø DTU - Hanne Jersild, Vindmølleindustrien Figur 1 Megavinds samlede strategi. Denne rapport beskæftiger sig med afprøvning og demonstration af vindmøller KOMPONENTER OG MØLLEDELE VINDMØLLER VINDKRAFTVÆRKER I ENERGISYSTEMET MØLLEDESIGN OG KONSTRUKTION AF MØLLER VINDKRAFTS INTEGRATION I ENERGISYSTEMET OFFSHORE TEKNOLOGI VINDLASTER OG SITING VINGER: AERODYNAMIK, STRUKTURELT DESIGN OG MATERIALER 4
5 2 Hvad er afprøvning og demonstration af vindmøller? Siden juni 2007 har det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) været det væsentligste omdrejningspunkt inden for offentligt støttede udviklings- og demonstrationsprojekter på energiområdet i Danmark. Den nye lov for EUDP indeholder ikke en klar definition af, hvad demonstration er, men i bemærkningerne til lovforslaget, står der: ( ) fokus på finansiering af udvikling og især demonstration i form af afprøvning og dokumentation af forskningsresultater eller energiteknologiers funktion i pilotanlæg eller fuld skala. Demonstration udgør i stigende grad det svage led i udviklingskæden fra forskning til erhvervsmæssig udnyttelse af nye løsninger. Inden for vindkraft er udviklingen af en ny mølletype et komplekst forløb over flere år, hvor fuldskala-afprøvning og demonstration af teknologien er af afgørende betydning, dels som dokumentation af produkternes pålidelighed internt og over for kunderne, dels som bidrag til kompetenceudviklingen. Forskning prototype Forskning og udvikling 0-serie Kommerciel Figur 2 Demonstrationsbehovet omfatter hele udviklingskæden Udvikling og kommercialisering Demonstration Afprøvnings- og demonstrationsbehovet omfatter i princippet hele udviklingskæden, men grundlæggende er der to demonstrationsbehov for hver ny mølletype: - Prototypen: den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type - 0-serien: den første mindre serie af en ny mølletype til test og optimering Det er vigtigt at sondre imellem prototyper og 0-serie møller. Det skyldes, at der er tale om møller på forskellige udviklingsstadier, hvor afprøvningsbehovet er meget forskelligt, og forskellige hovedaktører er i spil. Megavind 5
6 Figur 3 Sondring mellem demonstration af prototyper og 0-serie PROTOTYPER første mølle Nationale prøvestationer og private fabrikantpladser Aktører = fabrikanter og staten Teknisk efterprøvning af dimensionering, laster og funktion 0-SERIE første miniserie Bl.a. de 8 nye identificerede områder Aktører = energiselskaber og andre investorer i samspil med fabrikanter Efterprøvning af driftsorganisation og optimering af teknik Prototype: Demonstration af enkeltmøller Prototypen er den første, ikke-seriefremstillede mølle af en ny mølletype. Der kan være en eller flere versioner af prototyper af den samme model afhængig af udviklingsforløbet (prototype version 1, 2, 3 osv.). Formålet med demonstrationen af prototypen er en teknisk verifikation af møllen som maskine. Møllens ydeevne og virkemåde afprøves, og samtidig er formålet at dokumentere beregningsgrundlaget under veldefinerede og realistiske forhold. Prototypedemonstrationen foretages af vindmølleproducenterne og indgår som en helt central del af udviklingsarbejdet. Møllerne afprøves typisk på særlige prøvepladser med specielt gode og veldefinerede vindforhold, og hvor der er gode faciliteter til forsøg mm. På den nationale prøvestation Høvsøre afprøves de enkelte mølletyper typisk i en periode på 1-2 år, hvorefter møllen enten tilføres nye komponenter eller nedtages, således at en ny version af møllen eller en helt anden mølletype kan afprøves. Der er på Høvsøre krav om aktiv udvikling og afprøvning. I forbindelse med prototypeafprøvningen vil der ofte være knyttet forskningsprojekter i samarbejde med videninstitutioner. 0-serie: Demonstration af serier 0-serien er den første lille serie af en ny mølletype, som skal afprøves og optimeres inden den sættes i egentlig serieproduktion og vil typisk bestå af 5-10 møller. Formålet med demonstrationen af 0-serie møller er at forberede den kommercielle serieproduktion af en ny mølletype. Målet er at efterprøve den samlede funktionalitet og drift af møllen med henblik på at færdiggøre møllen i forhold til den egentlige serieproduktion. Mens fabrikanterne er den væsentligste drivkraft bag prototypeafprøvningen, er 0-serie demonstration af interesse for både energiselskaber og fabrikanter. 6
7 Fabrikanterne er specielt interesserede i at efterprøve og indsamle erfaringer om en række driftsrelaterede forhold, som fx logistikkæden, drifts- og vedligeholdelsesorganisationen, møllernes servicevenlighed og kvalitet. Samtidig anvendes driftserfaringerne selvfølgelig også til produktmodning og optimering af teknologien. 0-serier opstilles typisk i samarbejde med en kunde, fx et energiselskab eller en developer, og indgår altså normalt i en kommerciel investering. Det nøjagtige omfang af kommercialitet forhandles mellem fabrikant og køber. Fra energiselskabernes side er interessen for at opstille 0-serie møller stigende. Formålet er at opnå praktisk erfaring og teste kvaliteten af forskellige mølletyper og fra forskellige fabrikanter og at kunne indgå i dialog med fabrikanten om eventuelle forbedringer og færdigudvikling af mølletypen. Energiselskaberne kan fx bidrage med erfaringer fra traditionelle kraftværker. Samtidig ønsker energiselskaberne at verificere omkostningerne pr. kwh og efterprøve møllernes servicevenlighed, herunder om komponenter og reservedele virker, som de skal. Traditionelt er 0-serie møller blevet opstillet i Danmark som led i den almindelige vindmølleplanlægning i klynger på 3-5 møller og med henblik på opstilling i 20 år, som det er tilfældet med de senere serier af mølletypen. Med den statslige identificering af 8 områder til 0-serie møller i 2007 er der imidlertid taget skridt til, at 0-serie møller over 150 m fremover vil blive opstillet som resultat af en særlig statslig indsats og prioritering i tæt samarbejde med kommunerne. Den statslige screening af områder til 0-serier er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe bedre muligheder for industrien for at efterprøve og optimere de første produktionsserier af nye mølletyper og er dermed et væsentligt element i indsatsen for at fastholde Danmark som udviklingslaboratorium for vindkraft. Afprøvning skal primært ske på land Afprøvning og test skal ske i et kontrolleret miljø, hvor der er nem adgang til møllerne. Derfor skal demonstrationsmøller både prototyper og 0-serier som hovedregel opstilles på land. Måleprogrammerne og monitoreringen af møllerne indebærer, at møllerne skal besøges tit, hvis prøvningen skal være effektiv og have værdi for branchens udviklingsarbejde. På havet er vind- og vejrforholdene betydeligt vanskeligere end på land, hvilket gør, at møllene er svært tilgængelige. Derfor tager det væsentligt længere tid og er væsentligt dyrere at opnå de samme prøvningsresultater på havet, end tilfældet er på land eller på en kystnær placering med gode vindforhold. Demonstrationsanlæg på havet kan eventuelt bidrage til at undersøge og dokumentere særlige forhold vedr. vindmøllefundamenter, el- og transmissionsforhold, samt serviceprincipper til havs. Megavind 7
8 8 Foto: Risø dtu
9 3 Industriens behov for demonstration af prototyper Hovedanbefalinger: En ny national prøvestation med 5-10 prøvepladser etableres inden 2010 i terræn med komplekse og veldefinerede vindforhold. Statslig og regional indsats i samarbejde med industrien for at finde placeringer til mindst 2 individuelle, fabrikantdrevne afprøvningsområder til prototyper. Højdegrænsen for prototype-møller på såvel prøvestationen ved Høvsøre som de kommende områder skal være 250 m. Eksisterende prototype-demonstrationspladser Siden starten af den danske vindmølleudvikling, der begyndte i midten af 1970erne, har der været anvendt flere prøvepladser for prototyper i Danmark, ligesom de enkelte fabrikanter tidligere også har brugt deres egne fabriksområder eller placeringer hos kunder (herunder elværkerne) til prototypeafprøvning. I dag er den vigtigste nuværende demonstrationsplads herhjemme for prototyper den nationale prøvestation ved Høvsøre ejet og drevet af Forskningscenter Risø DTU. Flere vindmølleproducenter tester deres nyeste prototyper her. Prøvestationen blev etableret i 2002, der er 5 prøvepladser i alt, og den er godkendt til opstilling af vindmøller på op til 165 m totalhøjde. Omkostningerne til prøvestationen finansieres gennem afgift for tidsbegrænset leje af pladser til møllefabrikanter, der selv etablerer de ønskede forsøgsmøller. Af de fem pladser er fire langtidslejekontrakter på 7 år, mens den sidste plads er en plads til korttidsafprøvning med en lejekontrakt på 2½ år. Behovet for yderligere prototype-pladser er akut og stigende Den nationale prøvestation ved Høvsøre kan på ingen måde dække industriens stigende afprøvningsbehov. Derfor afprøver alle fabrikanter i dag ligeledes prototyper i udlandet. Afprøvningen udgør et vigtigere og vigtigere parameter for industriens konkurrencevilkår, og det er helt kritisk for fabrikanterne at have adgang til et tilstrækkeligt antal testpladser i nærheden af hovedudviklingsafdelingen, da der konstant skal foretages målinger på møllerne. Derfor øger for ringe muligheder for afprøvning af prototyper i nærområdet risikoen for, at udviklingsarbejdet og arbejdspladser inden for vindkraft flytter væk fra Danmark. Industrien vurderer at der er behov for 3-4 konstante pladser pr. fabrikant til prototype-demonstration i perioden og 4-5 konstante pladser pr. fabrikant i perioden Megavind 9
10 Tosporet strategi for flere prøvepladser Det er branchens holdning, at der er behov for national opbakning til en flersporet indsats i bestræbelserne på at etablere flere pladser til afprøvning og demonstration af prototyper. Spor 1: Etablering af 1-2 nye nationale prøvestationer Det ene spor er at identificere og etablere mindst 1 og gerne 2 nye prøvestationer à la Høvsøre, som drives på kommerciel basis, som hele branchen har mulighed for at anvende, og som giver mulighed for et vist omfang af offentlig forskning i forbindelse med afprøvningen. Udover den traditionelle efterprøvning af møllernes funktion kan en ny national prøvestation danne rammen om fuldskala-demonstration af møllernes samspil med energisystemet, og dermed sætte branchen i stand til bl.a. at afprøve intelligente systemløsninger og verificere, at møllerne opfylder nettekniske betingelser (jf. anbefalingerne fra Megavinds arbejdsgruppe 3 om vindkraftværker i energisystemet). Forskningscenter Risø DTU er en væsentlig national aktør i screeningen og planlægningen af en ny national prøvestation. Risø DTU har iværksat en proces for at identificere en egnet placering til en ny prøvestation. Det er helt afgørende for branchen, at Miljøministeriet og Klimaministeriet medvirker aktivt til at finde de fornødne prøvepladser. Opbakning fra politisk og ministeriel side er en forudsætning for, at en ny national prøvestation med 5-10 prøvepladser kan blive en realitet inden Spor 2: Etablering af fabrikantdrevne prøvepladser Set fra en fabrikantvinkel vil en optimal afprøvningsramme samtidig være at få mulighed for at teste og demonstrere nye vindmølletyper i helt egne demonstrationsområder. De private fabrikantdrevne placeringer vil bl.a. give bedre muligheder for langtidsafprøvning og opstilling af særudstyr. Region Midtjylland, der huser flere fabrikanter, har i sin erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan besluttet, at der i disse år specielt skal satses på regionens styrkepositioner inden for bl.a. energi og vindenergi. Et af indsatsområderne i regionens strategi er at bidrage til, at der findes egnede områder til afprøvning og demonstration af vindmøller, herunder prototyper. Det er industriens håb, at det lykkes at etablere et antal fabrikantdrevne prototypepladser i umiddelbar nærhed af de respektive udviklingsafdelinger. Der er imidlertid behov for en statslig prioritering og indsats for at sikre, at udlægningen af områder til prototyper mellem m totalhøjde kan gennemføres og blive en realitet. 10
11 Foto: LM Glasfiber A/S Kriterier for udvælgelse af områderne til prototyper For begge spor er der en række kriterier, som helst skal være opfyldt for de nye pladser for at skabe optimale rammer for prototypeafprøvningen. Antal og højde Ved etablering af 1-2 nye nationale prøvestationer bør der stiles mod at finde så store områder som muligt som minimum med plads til 5 fundamenter til afprøvning pr. område. Hvis det skal være muligt også at anvende en ny national prøvestation til fuldskalademonstration af møllernes samspil med energisystemet, vil det være en fordel, at der planlægges for 1 prøvestation med 10 pladser frem for 2 områder med hver 5 pladser. For de fabrikantdrevne områder ser industrien gerne plads til 5 møller på hver plads. Der bør kunne sættes møller op med maksimalhøjder på mindst 250 m for så vidt muligt at fremtidssikre prøveområderne og tage højde for den forventede teknologiudvikling frem mod Fremtidens prototyper vil være over 150 m. Der findes allerede i dag kommercielle møller over 150 m. Tyske Repowers 5 MW mølle har fx en totalhøjde på 170 m. Vind-, terræn- og adgangsforhold For at en vindmølle skal kunne afprøves tilfredsstillende, er der en række fysiske krav til områderne: Vindforhold og andre klimabetingelser skal være kendte, komplekse og veldefinerede Der skal være relativt gode vindforhold, for at et afprøvningsprogram kan gennemføres inden for et acceptabelt tidsrum Samtidigt bør de udvalgte pladser give mulighed for, at der i visse vindretninger er komplicerede vindforhold med højere turbulens, så de kraftigere påvirkninger kan bidrage til at påvise eventuelle svagheder i dimensioneringen Der skal være gode adgangsforhold for personer, kraner og transport af hensyn til forsøg, service, udskiftning af komponenter og andre ændringer på prototypen Afstands- og miljøkrav Det er klart, at alle miljø- og afstandskrav skal overholdes i forbindelse med etableringen af nye pladser til demonstration af prototyper. Der bør så vidt muligt arbejdes for at identificere områder med god afstand til nærmeste naboer for at opnå tilstrækkelig rummelighed i afprøvningsmulighederne og for at tage størst muligt hensyn til omgivelserne. Som ved alle større anlæg skal der i forbindelse med udpegningen af områderne udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), inden området kan godkendes. Megavind 11
12 Foto: Vestas Wind Systems A/S 4 Branchens behov for demonstration af 0-serie møller Hovedanbefalinger: Branchen har behov for årligt at kunne opstille serie møller over 150 m i Danmark frem mod En ny statslig screening af områder til 0-serie demonstration bør være gennemført senest i 2010 i samarbejde med kommunerne. Ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt bør 0-serie møllerne stå på placeringerne i fuld levetid. Eksisterende 0-serie områder og områder under planlægning Traditionelt er 0-serie møller i vidt omfang blevet opstillet i Danmark som del af kommercielle projekter og som led i den almindelige fysiske planlægning. I disse tilfælde har der typisk været tale om at opstille serie møller i en mindre klynge. Da det i de seneste år har været vanskeligt at finde placeringer til store vindmøller herhjemme, er tendensen nu, at 0-serier over 150 m vil blive demonstreret og efterprøvet i særlige områder i samarbejde med investorer. For at imødekomme branchens behov for demonstration af 0-serie møller over 150 m nedsatte regeringen i 2006 en interministeriel arbejdsgruppe. Rapporten blev offentliggjort i februar 2007 og peger på 8 egnede områder til ca serie møller. Samtidig opfordrede ministeriet de kommuner, hvor de pågældende områder ligger, til at igangsætte den fysiske planlægning i samarbejde med eventuelle investorer og de regionale miljøcentre. Status i foråret 2008 er, at den fysiske planlægning er sat i gang eller er undervejs for en række af de 8 identificerede områder. 12
13 Status for de 8 områder til 0-serie møller, maj 2008 Område Antal Placering Planlægningsstatus Kappel I 9 Land VVM godkendt og lokalplan ligger klar. Sag taget ind af Miljøministeren, afventer afgørelse. Kappel II 3 Land Planlægning ikke igangsat. Kalundborg 2 Land Planlægning og projekt undervejs. Esbjerg 3 Land Planlægning igangsat gennem Miljøcenter Odense. Projekt undervejs. Harboøre Tange 10 Kystnær Planlægning ikke igangsat, men projekt undervejs Nordjyllandsværket 2 Land Planlægning ikke igangsat, men projekt undervejs. Hirtshals 2 Land Planlægning ikke igangsat. Frederikshavn 6 Kystnær Planlægning i gang. VVM i offentlig høring sommer I alt 37 Fremtidigt behov for pladser til 0-serie demonstration i Danmark I gennemsnit har hver fabrikant en ny 0-serie på 5-10 møller parat til demonstration ca. hvert andet år. Vindmøllerne i serien vil med fordel kunne opstilles på sites med forskellige vind-, vejr- og terrænforhold, gerne i forskellige lande, for at teste møllerne under forskellige vilkår. Men det er afgørende for erfaringsopsamlingen, at ca. 3-5 møller fra hver serie kan opstilles i Danmark i nærheden af industriens udviklingsafdelinger og de investorer, der ønsker at opstille i 0-serie møllerne for at kunne teste og få praktisk erfaring med forskellige mølletyper. Samlet set vurderer branchen at have behov for hvert år at kunne demonstrere serie møller over 150 m i Danmark frem mod Strategi for udpegning af nye områder til 0-serie møller Den tværministerielle arbejdsgruppe bag identificeringen af de 8 områder til 0-serie møller anbefalede i sin rapport, at det senest i 2010 skal vurderes, om der er behov for yderligere områder til 0-serie møller. Branchens vurdering er, at der ikke er tvivl om, at en ny statslig screening for yderligere områder til 0-serie møller over 150 m bør være gennemført senest i 2010 set i lyset af de igangværende planer for de 8 allerede identificerede områder og branchens behov for at kunne opstille 4-8 møller om året. For at sikre at områderne anvendes til det rigtige formål, skal de fremtidige områder udpeges med et krav om, at de anvendes til demonstration af 0-serie møller. Ud fra en økonomisk betragtning er det mest hensigtsmæssigt, at 0-serie møller opstilles med henblik på at blive stående på placeringen i hele møllens 20-årige levetid. Megavind Mht. vind-, terræn-, adgangs- og miljøforhold gør de samme anbefalinger sig gældende som for områderne til demonstration af prototyper. Det er vigtigt, at møllerne placeres i områder med kraftig vind og gerne i komplekse terræner, så de udsættes for så stor belastning som muligt. 13
14 Foto: Morten Brunbjerg 5 Samspil mellem videninstitu tioner og industri om demonstration Hovedanbefalinger: Forskning inden for meteorologi, design af vindmøller og nettilslutning kan med fordel danne rammen om et styrket samspil mellem virksomhederne og den offentlige forskning. Frivillighedsprincip skal være bærende for samarbejdet. Fælles forskningsprojekter ifm. afprøvning og demonstration styrker kontakten til forskningsverdenen og øger virksomhedernes muligheder for rekruttering af medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne. Partnerskabet mellem industri og forskning har udviklet sig fra branchens spæde start i 1980 til i dag, hvor industrien er teknologisk i front, og den danske forskning førende på flere områder inden for vindenergi. I forbindelse med demonstration af prototyper er der i dag først og fremmest et samarbejde mellem fabrikanterne og Risø DTU i relation til målearbejdet på prøvestationen ved Høvsøre. Samtidig involverer fabrikanterne studerende på både kandidat og Ph.D.-niveau på videninstitutioner i udvalgte projekter. Der er 3 hovedtrends i samarbejdet: 1) Fabrikanterne udfører i stigende grad selv de kommercielle, standardiserede målinger på møllerne, da de i løbet af de seneste 10 år har opbygget væsentligt større kompetencer inden for måling. 2) Videninstitutionerne står for vindmålinger og den mere avancerede meteorologiske forskning (dvs. Risø DTU på Prøvestationen ved Høvsøre). 3) Det fælles forskningssamarbejde mellem fabrikanter og videninstitutioner er voksende i forbindelse med demonstrationsmøller. 14
15 Hvilke fordele rummer et samspil for aktørerne? Samarbejdet mellem industrien og videninstitutionerne på demonstrationsmølleområdet er interessant, fordi afprøvning er et af de områder, der kan bidrage til at styrke mulighederne for i fællesskab at udvikle ny viden. Dermed fungerer afprøvningen som en innovationsaccelerende platform. Forskningssamarbejderne er desuden vigtige, fordi de to aktører typisk har forskellig tidshorisont, hvor forskningsverdenen kan supplere fabrikanternes korte, forretningsorienterede tidsperspektiv med mere langsigtet forskning. Samtidig er samarbejde i forbindelse med afprøvning af møller en måde, hvorpå industrien kan styrke kontakten til forskningsverdenen og de studerende og herunder øge mulighederne for rekruttering af nye medarbejdere. Fra forskningsverdenens side styrker fælles forskningsprojekter i forbindelse med afprøvning de eksperimentelle muligheder for at udvikle forskningsområderne og øger videninstitutionernes forståelse af virksomhedernes forretningsmæssige virkelighed. Der er derfor perspektiver i at styrke samarbejdet yderligere på området i det omfang samarbejdet kan bidrage til en merværdi for begge parter. Strategi for forskningssamarbejde omkring demonstrationsmøller Indtil i dag har samarbejdet med videninstitutionerne i forbindelse med demonstrationsmøller hovedsageligt drejet sig om prototyper. Branchen ser imidlertid muligheder for, at der i fremtiden også kan udvikles et vist samarbejde med videninstitutionerne i forbindelse med demonstration af 0-serier. I forbindelse med prototype-demonstration er et samarbejde om først og fremmest meteorologiske målinger og udviklingen af nye metoder til verifikation af designgrundlaget oplagt. På Høvsøre er den meteorologiske forskning og udvikling af nye målesystemer grundlaget for at måle for industrien globalt, ligesom målingerne anvendes til at forbedre designgrundlaget for vindmøller. På komponentsiden vil der normalt ikke være et samarbejde de første par år, hvor det for fabrikanten drejer sig om hurtigst muligt at få afprøvet mølledesign og konstruktion. Men man kan godt forestille sig, at mere langsigtede komponenter kan integreres og demonstreres i en prototype efter afslutningen af selve prototypeafprøvningen. I forbindelse med 0-serie demonstration kan der være muligheder i at udvikle et tættere samarbejde med videninstitutionerne om kortlægningen af særlige aspekter i relation til vindmølleparker og møllernes påvirkning af hinanden, fx måling af wake-effekt, laster ifm. turbulens, regulering og energiudbytte. Samarbejdet mellem industri og videninstitutioner bør også i fremtiden bygge på et frivillighedsprincip, hvor samarbejdet bygger på, at begge parter kan se en interesse og merværdi i at gennemføre et fælles forskningsprojekt. Herhjemme er de relevante videninstitutioner, der indgår i forskningssamarbejder ifm. demonstrationsmøller først og fremmest Risø DTU, DTU (MEK), Aalborg Universitet og Århus Universitet. Megavind 15
16 16 Foto: LM Glasfiber A/S
17 6 Hvordan kan etableringen af nye demonstrationspladser fremmes? Hovedanbefalinger: Et nyt tværministerielt arbejde bør igangsættes om alternative løsninger til flymarkering af møller over 150 m. Samarbejder med regioner og kommuner, der har mange arbejdspladser inden for vindkraft, fremmer identificeringen og planlægningen af nye områder. Løsninger der indebærer mulighed for lokale investeringer i forbindelse med etableringen af demonstrationsområder vil styrke den lokale opbakning Som det fremgår af denne rapport, er det helt afgørende, at der i tiden frem mod 2020 løbende findes placeringer til demonstration af prototyper og 0-serie møller hvis Danmark skal bevares som kompetencecentrum for vindkraft. Det kræver en væsentlig indsats fra stat og kommuner. Samtidig kræver det, at etableringen af pladserne så vidt muligt bakkes op af de lokale borgere. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan den lokale opbakning til nye demonstrationspladser kan styrkes, så planlægningen kan gennemføres effektivt. Flymarkering bør nytænkes Et af de spørgsmål, som kan være en barriere for den lokale opbakning til nye demonstrationspladser er kravene til flymarkering af møllerne. Ifølge de generelle, internationale flymarkeringsregler skal konstruktioner over 150 m markeres med højintensivt, hvidt lys hvilket er betydeligt mere markant end den løsning, der i dag som hovedregel anvendes i forbindelse med opførelse af møller mellem m. Samtidig er der ved møller over 150 m krav om, at møllevingens toppunkt markeres, hvilket betyder, at der må opføres særlige lysmaster i parken for at angive møllernes højeste position mens lysene på møller mellem m placeres på møllernes nacelle. Megavind 17
18 Det er klart, at flysikkerheden skal have høj prioritet, uanset om det drejer sig om vindmøller eller andre konstruktioner. Det er imidlertid også indlysende, at den kraftige belysning via lysmaster ifm. demonstrationsparker med møller over 150 m er med til at vanskeliggøre etableringen af nye pladser og dermed fastholdelsen af Danmark som kompetencecentrum for vindkraft. Branchen vil derfor opfordre til, at en tværministeriel arbejdsgruppe revurderer mulighederne for alternative løsninger til sikring af flysikkerheden i forbindelse med demonstrationsparker. Statens Luftfartsvæsen, Forsvaret, Energistyrelsen, Miljøministeriet m.fl. har tidligere diskuteret flymarkering af vindmøller hvilket har ført til en særdeles acceptabel løsning for møllerne mellem m, der tager hensyn til såvel myndighedernes behov som naboerne til disse møller Man kan forestille sig flere alternativer til den nuværende løsning for møller over 150 m. Fx er der forskellige tekniske muligheder for at undgå lysmarkering, bla. radaridentifikation i flyene. En anden mulighed kan være at markere de relativt få demonstrationsområder, det vil dreje sig om som no fly zones. En løsning kan eventuelt også være at fastsætte en særlig lysmarkering på nacellen, der meddeler, at her er en vindmølle over 150 m. Der vil være fordele og ulemper ved de forskellige løsningsmodeller. Det er imidlertid vigtigt at finde en løsning, der afspejler en fornuftig balance mellem luftfartens behov for at kunne genkende et vindmølleområde, og omgivelsernes behov for ikke at blive udsat for større gene end højst nødvendigt. Hvordan forbindes demonstrationbehovet med lokale interesser? Etablering og drift af nye demonstrationspladser vil give et vist direkte afkast i form af erhvervsmæssig aktivitet i de områder typisk landdistrikter som pladserne ligger i. Samtidig har visse regioner og kommuner stærk interesse i at skabe muligheder for demonstration, der kan fastholde vindmøllebranchens udviklingsaktiviteter og dermed arbejdspladser. I sig selv vil disse to aspekter være drivende for, at man fra kommunal og regional side går aktivt ind i udpegningen af nye demonstrationsområder. Dette er Region Midtjylland et godt eksempel på. Men der er samtidig behov for, at man fra statslig side medvirker til at screene mulighederne for nye områder og er med til at initiere planlægningen. Et middel til at styrke den lokale borgeropbakning til projekterne vil være at se på, hvordan de lokale selv kan få mulighed for at investere i vindenergi i forbindelse med etableringen af nye demonstrationsområder. Det kan fx tænkes, at det vil fremme planlægningen af nye nationale eller fabrikantdrevne demonstrationsområder til prototyper, hvis der i sammenhæng med placeringerne er mulighed for at opføre en ekstra produktionsmølle, som de lokale kan investere i. Dette er gjort i forbindelse med etablering af en ny hollandsk prøvestation for vindmøller. Tilsvarende kan det være en fordel for den lokale opbakning til 0-serie demonstrationspladser, hvis der kan etableres en model for lokalt medejerskab i forbindelse med projektet. Der er pt. et initiativ i gang med at koble DONG Energy s ønske om at opføre tre 0-serie møller ved Avedøreværket med et lokalt ønske om at etablere et vindmøllelaug. Demonstrationsmøllerne vil indgå som en del af DONGs testprogram for møller op til 150 m højde og skal demonstrere både ny dansk vindkraftteknologi og involvering af folkeligt ejerskab. 18
19 DANSK FORSKNINGS KONSORTIUM FOR VINDENERGI Samarbejde imellem de førende forskningsinstitutioner indenfor vindkraft i Danmark. VINDKRAFTNET Højteknologisk netværk etableret i et samarbejde mellem Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi og Vindmølleindustrien. Megavinds organisation samt centrale netværk indenfor vindkraftforskning i Danmark. MEGAVIND STYREGRUPPE VALIDERING, AFPRØVNING OG DEMONSTRATION FORSKNING SEKRETARIAT Vindmølleindustrien Komponenter og mølledele (selvstændig projektgruppe ledet af DTU) Vindmøller (arbejdsgruppe under Megavind) Vindkraftværker i energisystemet (arbejdsgruppe under Megavind) DANSK SELSKAB FOR VINDENERGI Faglig og videnskabelig forening for vinkraftsektoren i Danmark. Megavind 19
20 Sekretariat Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106 DK-1552 København V, Danmark Tel: Fax:
Prøvepladser til forsøgsmøller
Prøvepladser til forsøgsmøller April 2009/Vindmølleindustrien Behov for prøvepladser til forsøgsmøller i Danmark Det skal være attraktivt for den danske vindmølleindustri at bibeholde udviklingsafdelinger
Læs mererapport fra megavind juni 2008 Vindkraftværker i energisystemet Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft
rapport fra megavind juni 2008 Vindkraftværker i energisystemet Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft Foto: LM Glasfiber A/S 1 Anbefalinger og initiativer Udviklingen af fremtidens intelligente
Læs mereHøring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller
Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker
Læs mererapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi
rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle
Læs mereKriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller
Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Dato: 07.06.10 Kriterier Behov for fabrikantdrevne områder frem til 2020 Hvad skal/bør afprøves på et fabrikantdrevet testområde Beskrivelse
Læs mereVelkommen til Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild
Velkommen til Høvsøre og Østerild 1 Havvindmøller testes på land Havsøre Både Høvsøre og Østerild ligger ved den jyske vestkyst Høvsøre Østerild Østerild DTU Lyngby Campus DTU Risø Campus Historien går
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereNye globale krav til virksomheder
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens
Læs mereForedrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU
Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde
Læs mereKlima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?
Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning
Læs mereForsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket
Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår
Læs mereVækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund
Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.
Læs mereOplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller
10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereNotat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk
Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt
Læs mereUdvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark
Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark Konkurrencen på det globale marked for vind har aldrig været større end nu. Derfor er teknologiudviklingen i den danske vindmølleindustri også vigtigere
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C
Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 danish@windpower.org www.windpower.org Bemærkninger til nye
Læs mereHøvsøre. Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i. Planlægning og byudvikling. Indkaldelse til ideer og forslag
Indkaldelse til ideer og forslag Udvidelse af det nationale testcenter for store prototypevindmøller i Høvsøre Marts 2017 Planlægning og byudvikling Indledning Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtig
Læs mereKomponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU
Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Hvad og hvor er videncenter for vindmøllekomponenter? Initiativ til dannelse af videncenter for 4 år siden
Læs mereF AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller
F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning
Læs mereVindkraft. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mere19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.
Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereNye mulige fremtidige vindmølleområder i Salling
Tillæg nr. 6 til Regionplan 2005 for Viborg Amt Nye mulige fremtidige vindmølleområder i Salling VIBORG AMT - Miljø og Teknik J.nr. 8-52-6-2-4-05 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2005 for Viborg Amt er udarbejdet
Læs mereNye mulige fremtidige vindmølleområder i den sydlige del af Viborg Amt
Tillæg nr. 7 til Regionplan 2005 for Viborg Amt Nye mulige fremtidige vindmølleområder i den sydlige del af Viborg Amt VIBORG AMT - Miljø og Teknik J.nr. 8-52-6-2-5-05 Tillæg nr.7 til Regionplan 2005 for
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Donsted
DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVindmøller ved Hollandsbjerg
Projekt forslag Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt holder: Vattenfall Vindkraft A/S Jupitervej 6 6000 Kolding Att.: Jan Vindahl Hermann Tlf.: 27 87 59 80 E-mail: janvindahl.hermann@vattenfall.com Indhold
Læs mereRevideret udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning
By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø blst@blst.dk 16. marts 2009 Revideret udkast til nyt vindmøllecirkulære og vejledning Det er nu to år siden, at strukturreformen blev gennemført,
Læs mere* Projektet har et samlet udgiftsbudget på kr. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilken midler der søges tilskud fra. Ridge Wing Turbine
Bilag 21e Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden * kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden * kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereVindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.
FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om etablering af yderligere testpladser til prototypevindmøller
Læs mereTekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker. Præsentation af Vestas Wind Systems A/S
Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker Præsentation af Vestas Wind Systems A/S 4 Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker 10. juni 2004 Hans Michael Hansen Technical Manager M.Sc.
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereLindoe Offshore Renewables Center. Navn
Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereRasmussen, Bente Hermed mit indlæg til ideoplægget. Send venligst bekræftelse på modtagelse.
Side 1 af 1 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 17. oktober 2009 15:33 Til: 'signeogole@os.dk' Emne: VS: Testcenter til vindmøller Kvittering mm Signe M. Ingvardsen. kommentarer og uddybende kortmateriale
Læs mereGreen Globe International I/S
4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark
Læs mereERTMS et nyt erhvervseventyr i
ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på
Læs merevindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde
1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes
Læs mereTestcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)
Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for
Læs mereHøringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013.
Vindmøller Kærhuse Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Kærhuse mellem Lørsted og Holmsø. Det nye vindmølleområde vil bestå af 4 vindmøller
Læs mereRapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod Arbejdsgruppens afrapportering Januar 2011
Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 Arbejdsgruppens afrapportering Januar 2011 Udarbejdet af: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Foto: Velling
Læs mereBrændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232
Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereVindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.
Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereStafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at
Læs mereOpfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof
Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 Journalnummer: 1-33-76-24-4-09 Kontraktens
Læs mereKOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE
KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.
Læs mereDen Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.
Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereNovember 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk
Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser
Læs mereOFFSHORE PÅ VINGERNE
OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende
Læs mereLokalt engagement i vindmølleprojekter
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Lokalt engagement i vindmølleprojekter Agenda Hvad sagde man før Hvad gør JKP Hvad siger man nu Konklusion, herunder forslag
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereBekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.
Energistyrelsen Att.: Jens Bengtsson Amaliegade 44 København K 13. marts 2009 Bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Vindmølleindustrien finder det positivt og helt nødvendigt,
Læs mereGrøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse
Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereBeskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer
#BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om
Læs mereVindmøller syd for Østrup
Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder
Læs mereVindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune
Vindmølleplanlægning Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed - 20.06.2016 Program 19.00 Velkomst - Hans Ejner Bertelsen 19.15 Proces og mål for planlægningen - Arne Kirk 19.30 Planlægning for
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereVindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller
Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS
Læs mereDer afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.
Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og
Læs mereREGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Juni 2016 VINDMØLLEINDUSTRIEN TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics.
Læs mereIdéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til
Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mererapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft
rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft Indhold Forord Sammenfatning 1 Baggrund 9 1.1 Danmark som kompetencecentrum for vindkraft 10 2 Vindkraft i et systemskifte 13 2.1
Læs mereUdkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland
Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereStrategisk Energiplanlægning
Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region
Læs mereVindmølleindustrien har en række konkrete kommentarer til rapportens indhold og anbefalinger.
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E danish@windpower.org I windpower.org T +45 33 73 03 30 F +45 33 73 03 33 12. august 2009 Vester Voldgade 106 DK 1552 København V DANISH WIND INDUSTRY ASSOCIATION
Læs mereJyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk
VINDMØLLE-JOB Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 26. juni 2018 På tværs af partiskel opfordrer borgmestre i Jylland nu kraftigt
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive
Læs mereGodkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter
Punkt 16. Godkendelse af igangsætning af planlægning for solcelleprojekter 2018-063857 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, lokalplan
Læs mereKøreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007
ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling
Læs mereForudgående offentlighed
Forudgående offentlighed Vindmølleplan for Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED FOR VINDMØLLEPLAN Forudgående offentlighed For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at
Læs mere