DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år Metode og resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år Metode og resultater"

Transkript

1 DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år 24 Metode og resultater Tobias Ejnar Markeprand og Peter Stephensen Danish Rational Agents Model, DREAM November 23

2 2

3 Indholdsfortegnelse DREAMs befolkningsfremskrivning... 1 fordelt på amter til år Metode og resultater... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Forord Indledning Prognose Indledning Data Parametre i prognosen Fremskrivningsmetode Fremskrivningen af parametre Resultater af fremskrivningen Udviklingen i forsørgerbrøken Effekt af ændringerne i udlændingeloven Sammenligning med seneste regionale fremskrivning... 2 Referencer Appendiks: Befolkningsudviklingen i amter Appendiks: Befolkningsudviklingen i amter

4 Forord DREAM har siden 1999 udarbejdet befolkningsfremskrivninger for Danmark som helhed. Seneste fremskrivning for landet som helhed findes beskrevet i Markeprand, Stephensen og Pedersen (23), der kan downloades fra DREAMs hjemmeside, Dette papir er en opdatering af en befolkningsfremskrivning af befolkningen i Danmark fordelt på amter frem til 24, udsendt juni 23 (se Markeprand og Stephensen (23)). For en analyse af den historiske udvikling i befolkningens fordeling på regioner henvises til Markeprand og Stephensen (23). Befolkningsfremskrivningen på amter er afstemt, således at summen af befolkningen i alle amter (fordelt på alder og køn) er identisk med befolkningen i DREAMs 23-befolkningsfremskrivning for landet som helhed. Der er en meget betydelig ændring i den forventede fremtidige indvandring mellem DREAMs 23 og 22 fremskrivning. Det skyldes, at der i 23 fremskrivningen er taget højde for effekten af ændringerne i udlændinge- og ægteskabsloven (ved lov 365 af 6. juni 22). Dette påvirker udviklingen i den samlede befolkning og dermed også den regionale fremskrivning. Det fører dog kun til mindre regionale forskydninger i befolkningens sammensætning. I modsætning til DREAMs befolkningsfremskrivning for landet som helhed opdeler den regionale befolkningsfremskrivning ikke befolkningen i grupper efter oprindelse. Her fremskrives kun den samlede befolkning fordelt på alder og køn, og der anvendes et nettoindvandringsbegreb. Hovedårsagen, til at opdelingen efter oprindelse er undladt, er, at de alders- og kønsfordelte tal for til- og fraflytning fra til de enkelte amter ikke er tilstrækkeligt store til at muliggøre en sådan opdeling. Denne fremskrivning adskiller sig fra den forrige ved at have 22 som initialår og ved at være baseret på DREAMs befolkningsfremskrivning fra 23. Lars Haagen Pedersen November 23 4

5 1. Indledning Dette papir gennemgår fremskrivningen af befolkningsudviklingen fordelt på amter frem til år 24. Papiret beskriver endvidere den metode, der er anvendt til fremskrivningen samt sammenligner med forrige udgave. De data, der danner baggrund for analysen er tidsrækker fra til 22: befolkningen fordelt på amter samt på alder og køn. antal fødsler fordelt på amter og køn samt efter moderens alder antal døde fordelt på amter og køn samt afdødes alder antal flytninger fra et givet amt til et andet givet amt fordelt på alder og køn samt antal indvandrede til et givet amt (fra udlandet) fordelt på alder og køn antal udvandrede til udlandet fra et givet amt fordelt på alder og køn. For at forbedre overskueligheden er fremstillingen mere aggregeret. Der er aggregeret på tre niveauer. For det første er amterne samlet til fire regioner, der er defineret ud fra flyttemønstrene. Regionerne er defineret som to centerregioner med hver en tilførende periferiregion. For det andet er befolkningen samlet i fire aldersgrupper og endelig er bidragene til befolkningsudviklingen samlet i 3 begreber. De fire regioner er:, der er defineret som Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt Københavns Amt Øvrige Sjælland mv., der er defineret som Roskilde, Frederiksborg, Vestsjællands og Storstrøms amt samt Bornholm, der er defineret som Århus og Vejle amt Øvrige Jylland og Fyn, der er defineret som Sønderjyllands, Ribe, Ringkøbing, Viborg, Nordjyllands og Fyns amt. Centerregioner er og, mens de to øvrige regioner er periferiregioner. De fire aldersgrupper, der anvendes i fremstillingen er: Børn, defineret som piger og drenge i alderen 16 år 5

6 Unge, defineret som kvinder og mænd i alderen 17 3 år Erhvervsaktive, defineret som kvinder og mænd i alderen år Ældre, defineret som kvinder og mænd på 66 år og derover. De tre komponenter i den samlede befolkningstilvækst i en given region i et givet år er: Regionens fødselsoverskud, dvs. antal fødte minus antal døde Nettotilflytning til regionen, dvs. antal tilflyttede fra andre regioner i Danmark minus antal fraflyttede til andre regioner i Danmark Nettoindvandring til regionen, dvs. antal indvandrede til regionen fra udlandet minus antal udvandrede til udlandet fra regionen 1 Summen af fødselsoverskud, nettoindvandring og nettotilflytning er pr. definition den samlede befolkningsvækst i regionen. Papirets første afsnit gennemgår metoden for fremskrivningen af befolkningsudviklingen i perioden fra 22 til 24. I dette afsnit anvendes opdelingen på de fire regioner og opdelingen i de fire aldersgrupper. I andet afsnit sammenlignes resultatet af denne fremskrivning og forrige fremskrivning samt effekten af ændringerne i udlændingeloven. Data for de enkelte amter er præsenteret i appendiks og en total opdeling af befolkningen på alder, køn og amter for hele perioden er tilgængelig i form af at Excel-regneark. 1 Bemærk, at en vandring defineres som en bevægelse over landegrænsen, mens en flytning defineres som en bevægelse over regionsgrænser indenfor Danmark. 6

7 2. Prognose 2.1 Indledning DREAM s regionale prognosemodel er en såkaldt eftermodel til DREAM s landsprognosemodel. Den regionale prognose er konstrueret således, at den pr. definition summer til landsprognosen. På denne måde minder den metodemæssigt om Danmarks Statistiks regionale model, jf. Danmarks Statistik (1977). For samtlige amter beregnes fødsels-, døds- og udvandringshyppigheder som gennemsnit for perioden Endvidere estimeres en fordeling af indvandrere, der vha. den samlede indvandring givet fra landsprognosen distribuerer indvandringen i fremskrivningen. Specifikt for denne prognose for amter estimeres en flyttematrice, der er sandsynligheden for at en person flytter fra et amt til et andet. Flyttematricen estimeres for fremskrivningsperioden med en Smoothing Transitional Regression (STR), jf. Granger og Teräsvirta (), der skal fange og forlænge trends i parametre. Ydermere er modellen formuleret således at den har en mekanisme, der sikrer, at fordelingen af befolkningen på amter konvergerer på meget langt sigt: Et amt, der vokser, vil automatisk opleve forøget udvandring og fraflytning, mens et amt, der oplever en relativt faldende befolkning, vil opleve en relativ tilstrømning af personer, ved mindre udvandring og mindre fraflytning. Resultatet er, at i hvert amt vil vækstraten på meget langt sigt konvergere mod vækstraten i landsprognosen. 2.2 Data Databasen har som udgangspunkt Danmarks Statistiks tal for amtsfordelte befolkningsregnskaber fra -22. Denne database er dog ikke konsistent, forstået på den måde, at strøm - og beholdningsstørrelser ikke passer sammen: Givet en periodes beholdning vil tillæg af periodens strømme ikke give beholdningen i næste periode. For at opnå denne konsistens bruges antallet af nettoindvandrere som justeringsstørrelse. For at undgå negative bruttotal vil en manglende person blive lagt til i indvandringen, mens for mange personer bliver lagt til i udvandringen. Ydermere er alders-dateringen ikke konsistent med DREAM s landsprognose: I landsprognosen er alle variable ultimo-dateret; dvs. dateret med den alder, der er gældende ved kalenderårets slutning. I Danmarks Statistiks tal benyttes alderen på tidspunktet for den indtrufne hændelse. Ved at antage en jævn fordeling af diverse hændelser, vil en medio-omregning i alderen være tilstrækkelig til at sikre approksimativ konsistens med DREAM s befolkningstal i samme periode. Dette viser sig i praksis at være tilfældet. 7

8 2.3 Parametre i prognosen Følgende parametre beregnes eller estimeres: 1. Fertilitetskvotienter: For hvert amt findes gennemsnittet af kønsafhængige, aldersspecifikke fertilitetskvotienter i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en kvinde af en given alder føder et barn af et bestemt køn. 2. Dødshyppigheder: For hvert amt findes gennemsnittet af køns - og aldersspecifikke dødshyppigheder i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en person i en given alder dør i løbet af et år. 3. Udvandringshyppigheder: For hvert amt findes gennemsnittet af køns og aldersspecifikke udvandringshyppigheder i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en person udvandrer i løbet af et år. 4. Indvandringsfordelinger: Der findes en køns og aldersspecifik fordeling af indvandrere på amter baseret på et gennemsnit af fordelingerne i de seneste 5 år. 5. Flyttesandsynligheder: der estimeres en køns og aldersspecifik flyttesandsynlighed, der udtrykker sandsynligheden for at en person i et givet amt flytter til et givet andet amt. 2.4 Fremskrivningsmetode Ved hjælp af ovenstående parametre og en givet initialbeholdning kan der for hvert år beregnes antal fødsler, døde, udvandrede, indvandrede, fraflyttede og tilflyttede for hvert amt i perioden For hvert år afstemmes de enkelte strømme med landsprognosen. Modellens differensligninger løses derefter for et år af gangen. Fremskrivningsmetode kan systematisk skrives som følger: 1. Bruttoindvandringen i hvert amt findes ved at benytte den køns- og aldersspecifikke fordeling på amter af antallet af bruttoindvandrede i landsprognosen. 2. Bruttoudvandringen i hvert amt findes ved hjælp af køns-, regions- og aldersspecifikke udvandringshyppigheder. 8

9 3. Den herved fremkomne bruttoudvandring justeres herefter således, at den samlede bruttoudvandring svarer til landsprognosen. Bruttoindvandringen og udvandringen giver nettoindvandringen for hvert amt. 4. Antallet af døde beregnes herefter for hvert amt, givet de køns-, amts- og aldersspecifikke dødshyppigheder. 5. Antallet af døde i amterne justeres således, at antallet og alders- og kønsfordelingen af døde fundet ved summen over amter svarer til antallet og alders- og kønsfordeling af døde i landsprognosen. 6. Antallet af fra - og tilflytninger beregnes givet flyttematricen. 7. Givet nettoindvandringen, antallet af personer afgået ved døden og antallet af flytninger fås antallet af personer i amter for alle aldre fra 1 år. 8. Ud fra amts og aldersspecifikke fertilitetskvotienter findes antallet af fødsler i hvert amt. 9. Derefter justeres antallet af fødsler i hvert amt således at det samlede antal fødsler summerer til landsprognosen. Justeringen af strømmene i hvert amt sker ved en skalering. Det betyder, at den relative ændring er den samme i alle amter. Dette betyder blandt andet at den samlede indvandring og udvandring er bestemt af befolkningsprognosen for hele landet. 2.5 Fremskrivningen af parametre Flyttesandsynlighederne fordelt på amt, køn og alder, estimeres for fremskrivningsperioden med en Smoothing Transitional Regression (STR), der er designet til at fange og forlænge trends. Dette sikrer, at den historiske udvikling i flytte-mønsteret forlænges ind i fremskrivningen. Datagrundlaget for STR analysen er flyttedata for perioden -22. Udviklingen i parametrene for fertilitet, dødelighed og udvandring vil blive styret af antagelserne for landsprognosen, da disse strømme vil blive skaleret, så de svarer til landsprognosen. Der er derfor ikke anvendt STR på disse. De specifikke antagelser for fremskrivningen af disse parametre kan ses i Markeprand, Stephensen & Pedersen (23). Omvendt vil fordelingen mellem amterne være givet ved fordelingen for de seneste 5 år fra

10 Udviklingen i de estimerede alders- og kønsbetingede dødssandsynligheder anvendes til at danne middellevetiden for henholdsvis mænd og kvinder. Middellevetiden er defineret som den forventede levetid for en nyfødt, hvis årets aldersbetingede dødssandsynligheder anvendes til at danne forventningen. Figur 1. Middellevetid for mænd og kvinder opdelt på regioner, -24 mænd kvinder Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn Figur 1 viser udviklingen i middellevetiden for mænd og kvinder i såvel den historiske periode som den periode, der er dækket af fremskrivningen. 2 I de historiske data ses, at middellevetiden for mænd i var mellem 1 og 2 år lavere end i de øvrige regioner frem til omkring, hvor der indtræffer en betydelig vækst i middellevetiden for mænd. Denne tendens til kraftigere vækst i middellevetiden i slutningen af 9 erne er dog generel, men kraftigst i. Middellevetiderne for mænd ligger i 22 fra ca. 73,7 år i til mellem 74 og godt 75 år i resten af landet. De beregnede dødssandsynligheder betyder, at der kun kommer en begrænset yderligere indsnævring i forskellen i middellevetiderne for mænd. I 24 er den forventede middellevetid for mænd vokset til mellem 77 år i og 78 år i. Væksten i middellevetiden for mænd ventes altså at blive på godt 3,3 år. For kvinder er forskellen mellem regionerne noget mindre, svarende til knap ½ år frem til. I 22 er middellevetiden for kvinder mellem 78,6 og 79,2 år. Også for kvinder ligger i bunden. I 24 er den forventede middellevetid for kvinder vokset til mellem 8 og 81 år. Det vil sige, at for kvinder er den forventede vækst i middellevetiden kun godt 1½ år. 2 Bemærk at i forhold til den beregnede middellevetid i Markeprand & Stephensen (juni 23) er middellevetiden i den historiske perioden reduceret med mellem ½-1 år. Denne ændring skyldes en forskellig teknisk behandling af spædbørnsdødligheden. At den tekniske ændring ikke har slået tilsvarende igennem i 22 tallene skyldes den faldende spædbørnsdødelighed. 1

11 Udviklingen i de aldersbetingede fertiliteter præsenteres ved hjælp af udviklingen i den samlede fertilitet. Den samlede fertilitet er defineret som det forventede antal børn en gennemsnitlig kvinde vil få i løbet af den fødedygtige alder, hvis forventningen dannes ved hjælp af årets aldersbetingede fertiliteter. Figur 2 viser udviklingen i den samlede fertilitet fordelt på regioner i både den historiske periode og fremskrivningsperioden. Også hvad angår fertiliteten ligger et godt stykke under de øvrige regioner. Den samlede fertilitet har udviklet sig parallelt i alle regioner med en stigning i perioden fra til Herefter har den samlede fertilitet stabiliseret sig og ligger i år 22 på et niveau mellem 1,6 barn (i ) og 1,86 barn (i øvrige Jylland og Fyn samt øvrige Sjælland mv.). Dette niveau holder sig nogenlunde konstant for alle i regioner i det meste af fremskrivningsperioden. Der er antaget en svag tendens til stigning i slutningen af fremskrivningsperioden. Figur 2. Samlet fertilitet fordelt på regioner, øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn Figur 3. Antal indvandrere til de fire regioner, fordelt på alder (gennemsnit for ) Mænd Kvinder år 5-9 år 1-14 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år -4 år 5-9 år 1-14 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år g Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn 11

12 I Figur 3 vises den historiske aldersfordeling for indvandrere til de fire regioner. Det ses, at modtager færrest indvandrere. Dette gælder stort set for alle aldersgrupper, bortset fra personer i tyverne, hvor øvrige Sjælland mv. modtager færrest. Endvidere ses, at der er tendens til, at modtager relativt flere indvandrere i aldersklassen fra 2 til 4 år. En del af forklaringen på dette er indvandrere (fra specielt mere udviklede lande), der kommer til Danmark for at studere. Figur 4. Aldersfordelte udvandringssandsynligheder fordelt på regioner (gennemsnit ) Mænd Kvinder Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn Øvrige sjælland Øvrige jylland og Fyn Figur 4 viser de aldersbetingede udvandringssandsynligheder for mænd og kvinder. Det bemærkes især, at udvandringssandsynlighederne er højere for stort set alle aldre og for både mænd og kvinder i. Især i for personer i starten af tyverne samt i trediverne og fyrrene er udvandringssandsynligheden væsentligt højere i. For resten af landet er der lave udvandringssandsynligheder undtagen for personer i alderen fra 18 til 35 år. Generelt set er den gennemsnitligt estimerede udvandringssandsynlighed, dvs. sandsynligheden for at en tilfældig person udvandrer fra en given region, faldet med godt 3 pct. point. Dette skyldes at især personer i starten af 2 erne udvandrer mindre. 2.6 Resultater af fremskrivningen Udviklingen i befolkningen i udvalgte år fordelt på regioner fremgår af Tabel 1. Se appendiks for udviklingen fordelt på amter. Den største befolkningsvækst ventes at finde sted i. Ifølge fremskrivningen vil vokse med godt 9 procent de næste 4 år. Det øvrige Sjælland mv. og Østjyl- 12

13 land vokser omkring 2,3-3 procent frem til 24. Det øvrige Jylland og Fyn falder med ca. 12 procent. Tabel 1. Befolkningsudviklingen fordelt på regioner personer Øvrige Sjælland mv Øvrige Jylland og Fyn Indeks = Øvrige Sjælland mv Øvrige Jylland og Fyn Figur 5. Vækstrater fordelt på regioner, øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn Figur 5 viser udviklingen i vækstrater for regionerne. vil opleve positiv vækst i hele perioden, mens for øvrige Sjælland mv. vil væksten være positiv frem til og derefter svingninger omkring nul. vil frem til have en positiv, men faldende, vækstrate. Fra er befolkningen være faldende i. Det øvrige Jylland og Fyn vil have en negativ vækst fra og med 23. Udviklingen fordelt på aldersgrupper fremgår af Figur 6. Antallet af personer i alderen -16 år var faldende i alle regioner frem til midten af 9 erne. Herefter er antallet stabiliseret eller svagt stigende frem til 22. Fra 22 vil øvrige Jylland og Fyn opleve et faldende antal -16 årige. Antallet vil falde med 9 tusinde personer frem mod 22. De andre regioner vil have et 13

14 stigende antal -16 årige frem til 28 hvorefter de også begynder at falde. Fra godt 22 vil alle regioner opleve et nogenlunde konstant antal af -16 årige. Figur 6. Udviklingen i antal personer i forskellige aldersgrupper fordelt på regioner, årige 17-3 årige øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn årige 66+ årige øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn Antallet af 17-3-årige er i 9 erne faldende for alle andre regioner end, hvor antallet er stabilt. Denne faldende tendens i de øvrige regioner, der er særlig stærk i øvrige Jylland og Fyn, fortsætter for alle tre regioner frem til ca. 21. Fra 21-2 stiger antallet af 17-3-årige generelt. Stigningen afløses af et fald for alle regioner omkring år 22. Faldet er mindst i. Ved udgangen af fremskrivningsperioden er antallet af 17-3-årige i på højde med antallet i øvrige Jylland og Fyn. Antallet af årige reduceres i alle regioner gennem hele fremskrivningsperioden, undtagen. Reduktionen er kraftigst i øvrige Jylland og Fyn. Omvendt er der et stigende antal i frem til 23 hvorefter antallet stagnerer. I alle regioner stiger antallet af personer over 65 år. Antallet af personer over 65 år stiger relativt mindst i. 14

15 Opdelingen af den samlede vækst i komponenter er vist i Figur 7 for hver af de fire regioner. Den samlede nettoændring er summen af fødselsoverskud (der er fødte - døde), nettoindvandringen og nettotilflytningen. For ses, at den historiske tendens til at væksten trækkes af et positivt fødselsoverskud fortsættes og forstærkes i fremskrivningsperioden. Bidraget fra nettoindvandringen er lav og forholdsvis konstant, mens nettotilflytningen svinger omkring nul frem til ca., hvor den bliver negativ. Det positive fødselsoverskud skyldes, at fødslerne stiger som følge af en stigning i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. For øvrige Sjælland mv. findes den modsatte tendens. Her er de positive vækst komponenter en positiv nettotilflytning og en positiv nettoindvandring. Fødselsoverskuddet er derimod negativt og aftagende gennem hele fremskrivningsperioden. I de første år dominerer de positive effekter men på langt sigt udligner effekterne hinanden, hvorved befolkningsantallet stagnerer. I er nettoindvandringen den komponent, der bidrager mest til den positive vækstrate som området har frem til. Fødselsoverskuddet er svagt positivt, men faldende i de første 1 fremskrivningsår. Herefter stabiliseres niveauet omkring nul, for til sidst i fremskrivningsperioden at blive svagt negativt. Nettotilflytningen er svagt positiv i første del af fremskrivningsperioden og svagt negativ resten af fremskrivningsperioden. Figur 7. Befolkningsudvikling fordelt på komponenter, -24 Øvrige sjælland Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring Øvrige jylland og Fyn Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring 15

16 For øvrige Jylland og Fyn er nettoindvandringen den eneste positive vækstkomponent. Fødselsoverskuddet, der i de allerførste år af fremskrivningen er positivt, aftager forholdsvis hurtigt og ender med at have et negativt vækstbidrag på mere end 11 tusinde personer i slutningen af fremskrivningsperioden. Nettofraflytningen er stabil på omkring 5 tusinde personer frem til omkring, hvor nettofraflytningen reduceres. Den forbliver dog negativ i resten af fremskrivningsperioden. 2.7 Udviklingen i forsørgerbrøken Da store dele af offentlig service og andre funktioner er uddelegeret til forskellige regionale selvstyreenheder, samt da disse delvist finansieres ved udskrivning af regionale skatter, vil udviklingen i befolkningen kunne have betydelige konsekvenser for hvilken service de enkelte regioner har mulighed for at udbyde. Til at belyse demografiens bidrag til disse forhold defineres her følgende begreber: Forsørgerbrøken, ældrebrøken og børnebrøken. Forsørgerbrøken betegner forholdet mellem antallet af personer udenfor den erhvervsaktive alder (personer under 17 år og over 65 år) og antallet af personer i den erhvervsaktive alder (17 til 65 år), dvs. antallet af potentielt forsørgede delt med antallet af potentielle forsørgere. Da forskellige aldre udenfor den erhvervsaktive aldersgruppe har forskellige behov for offentlig service mv., og dermed forskellige udgiftstyngde, brydes forsørgerbrøken ned i en ældrebrøk hhv. børnebrøk, der er forholdet mellem antallet af personer over 65 år hhv. antallet af personer under 17 år, og antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Udviklingen i forsørgerbrøken fordelt på regioner fremgår af Figur 8. For Danmark som helhed er forsørgerbrøken voksende frem til 24, hvor aldringen har et toppunkt. Denne stigning er ujævnt fordelt over de fire regioner. Stigningen i forsørgerbrøken i fremskrivningsperioden er størst i de to periferiregioner, øvrige Sjælland mv. og øvrige Jylland og Fyn. For er stigningen lidt mindre, men tendensen er den samme som i de to øvrige regioner. skiller sig ud med en svagt aftagende forsørgerbrøk frem til 222, hvorefter den er svagt stigende. I år 24 er forsørgerbrøken i kun marginalt højere, godt 5 personer flere personer udenfor den arbejdsdygtige alder pr 1 i den arbejdsdygtige alder, end i år 22. For både øvrige Sjælland og øvrige Jylland og Fyn er dette tal godt 2 personer. 16

17 Figur 8. Udviklingen i forsørgerbrøken fordelt på regioner, øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn Forsørgerbrøken kan opdeles i en børnebrøk og en ældrebrøk. Udviklingen i de to dele af forsørgerbrøken i hver af de fire regioner er vist i Figur 9 og Figur 1. I Figur 9 ses, at den tendens til indsnævring i forskellen mellem børnebrøken i og de øvrige tre regioner, som har været gældende i den historiske periode fra, antages at ophøre i løbet af fremskrivningsperioden. Børnebrøkerne for de fire regioner udvikler sig stort set parallelt, og ligger i hele fremskrivningsperioden under de øvrige regioner. Figur 9. Udviklingen i børnebrøken fordelt på regioner, øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn 17

18 Figur 1. Udviklingen i ældrebrøken fordelt på regioner, øvrige Sjælland mv. øvrige Jylland og Fyn Vedrørende ældrebrøken har derimod en udvikling, der er meget afvigende fra de øvrige regioner. Siden 199, hvor havde den højeste ældrebrøk af alle regioner, er ældrebrøken faldet. Faldet fortsætter frem til, hvor har den laveste ældrebrøk. Herefter er ældrebrøken i forholdsvis konstant frem til 228, hvor den begynder at stige. Målt over hele perioden fra 22 til 24 stiger ældrebrøken for med ca. 21 procent. For periferiregionerne, øvrige Sjælland mv. og øvrige Jylland og Fyn er ældrebrøkerne voksende gennem hele fremskrivningsperioden. For disse regioner er der tale om ca. en fordobling af ældrebrøken fra 22 til 24. For sætter stigningen først ind omkring, og er lidt svagere end i periferiregionerne. Stigningen i ældrebrøken for er på 82 procent målt over perioden fra 22 til 24, og procent for de to andre regioner. 2.8 Effekt af ændringerne i udlændingeloven Landsprognosen er ændret grundlæggende i modelleringen af indvandring med henblik på at kunne finde effekten af ændringerne i indvandringspolitikken; herunder specielt ændringen af udlændingeloven og ægteskabsloven (lov nr. 365 af 6. juni 22). Lovændringen betyder, at grundlaget for indvandring ændres, idet visse juridiske grunde til opholdstilladelse bortfalder. Det gælder ægtefællesammenføringer af personer under 24 år og familiesammenføring af forældre over 6 år. Endvidere er begrebet de facto flygtninge afskaffet. At finde effekten af ændringerne i udlændingeloven, medfører at følgende forhold indlægges i landsprognosen: 1. Antallet af de facto flygtninge, antallet af tildelte opholdstilladelser til ansøgere fra danske repræsentationer i udlandet og antallet af familiesammenførte forældre fast- 18

19 holdes på et niveau svarende til gennemsnittet af opholdstilladelser for hvert af disse opholdsgrundlag i perioden 2. De hidtidige regler for ægtefællesammenføring videreføres uændret, således at ægtefællesammenføring af 18 til 24-årige fortsat er muligt og kravet, om at det samlede tilhørsforhold til Danmark skal være større end til et andet land, kun gælder for personer, der ikke er danske statsborgere. 3. Der gives ikke opholdstilladelse på basis af beskyttelsesstatus For at se effekten af ændringerne i udlændingeloven på befolkningsudviklingen i regioner betragt nu hhv. Tabel 2 og Tabel 3. Udviklingen i den samlede befolkning i de forskellige regioner fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Udviklingen i den samlede befolkning fordelt på regioner, i hhv. forrige, nye og nye uden lovændringer antal 1 personer Forrige Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn Ny, uden ændring i lovgivning Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn Ny, med ændring i lovgivning Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn indeks 23 = 1 Forrige Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn Ny, uden ændring i lovgivning Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn Ny, med ændring i lovgivning Øvrige Sjælland Øvrige Jylland & Fyn

20 Det fremgår af Tabel 3 at stramningen af udlændingeloven betyder et fald I samtlige regioner, hvor øvrige Jylland og Fyn er hårdest ramt med godt 44.7 tusinde personer. er mindst ramt af stramningerne, idet det betyder godt 27 tusinde personer. Når det øvrige Jylland og Fyn er hårdest ramt, skyldes det at, i denne regioner består den væsentligste vækst i fremskrivningsperioden af indvandring. Når samtidig også rammes relativt hårdt skyldes dette at væksten i er trukket af fødsler. Den lavere indvandring giver anledning til et fald i fødslerne, som reducerer befolkningsvæksten. Tabel 3. Forskel i udviklingen i regioner opdelt på vækstkomponenter Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning øvrige Sjælland Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning øvrige Jylland & Fyn Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Sammenligning med seneste regionale fremskrivning I dette afsnit foretages en sammenligning af fremskrivningen i dette papir med seneste regionale fremskrivning. Overordnet er det hovedsagligt ændringen i landsprognosen der giver anledning til ændringer i de regionale fremskrivninger. Der gælder således, at den samlede befolkning i 24 er godt 253 tusinde lavere, i den seneste fremskrivning i forhold til 22 fremskrivningen. 2

21 Tabel 4. Sammenligning af den samlede befolkningsudvikling i forrige og seneste forrige seneste difference øvrige Sjælland forrige seneste difference forrige seneste difference øvrige Jylland & Fyn forrige seneste difference Den procentvise afvigelse i antal personer i udvalgte år er vist i Tabel 4. Der er både niveau- og fordelingsforskelle mellem de prognoser. Dette skyldes især at indvandringen, der jo fås fra landsprognosen, er ændret. Ændringen i landsprognosen skyldes en ny metode for fremskrivningen af antallet af indvandrer, der bl.a. tager højde for effekten af stramningerne i udlændingeloven. Da ændringerne i prognosen i høj grad skyldes ændringerne kommende fra landsprognosen, er det spørgsmålet hvor meget det har betydet for den relative fordeling af befolkningen på amter. I Tabel 5 fremgår udviklingen i fordelingen af befolkningen på amter. Tabel 5. Udviklingen i fordelingen af befolkningen på amter forrige seneste difference øvrige Sjælland forrige seneste difference forrige seneste difference øvrige Jylland & Fyn forrige seneste difference

22 Det ses at befolkningen på sjælland og Bornholm udgør en lavere andel af den samlede befolkning i den seneste fremskrivning Det hænger sammen med at denne del af landet modtager relativt flest unge indvandrere, jvf. Figur 3. Reduktionen i antallet af unge indvandrere og den heraf følgende reduktion i antallet af børnefødsler er derfor størst i denne del af landet. Tabel 6. Forskel i befolkningsregnskaber fordelt på amter i forhold til forrige fremskrivning Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning øvrige Sjælland Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning øvrige Jylland & Fyn Befolkning, primo Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning I Tabel 6 ses forskellen i udviklingen fordelt på amter opdelt i vækstkomponenter. Det bemærkes at ændringen i befolkningen er størst i, mens rammes mindst af ændringerne. Dette skyldes i første omgang faldet i nettoindvandringen og derefter især fødslerne, som følge af det reducerede antal kvinder i den fødedygtige alder. Referencer Christoffersen, H. (23): De regionale mønstre i boligforbruget, AKF forlaget Danmarks Statisik (1978): Befolkningsprognoser , Statistiske Undersøgelser nr. 36 Granger, C. W. J. & T. Teräsvirta (): Non-linear Timeseries Analysis, Oxford University Press Nordstrand, R., A. K. Andersen & K. B. Larsen (): Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse, AKF forlaget Pedersen, L. H., M. B. Knudsen & A. D. Madsen (23): Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed, Working paper DREAM 22

23 Markeprand, T. E. & P. Stephensen: DREAM s befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år 24. Kan downloades fra Markeprand, T. E., Stephensen, P. & L. H. Pedersen (23): DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 21. Kan downloades fra Stephensen, P. & L. H. Pedersen (22): DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 21. Kan downloades fra 23

24 Appendiks: Befolkningsudviklingen i amter I dette appendiks er data for befolkningsprognosen for DREAM fordelt på amter præsenteret i tabeller. For hvert amt fremgår Befolkningsregnskabet, befolkningen fordelt på alder samt børne- ældre og forsørgerbrøk for udvalgte år. Københavns Kommune Københavns kommune Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Københavns kommune -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 11. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 24

25 Frederiksberg Kommune Frederiksberg kommune Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Frederiksberg kommune -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 12. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 25

26 Københavns amt Københavns amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Københavns amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 13. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 26

27 Frederiksborg amt Frederiksborg amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Frederiksborg amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 14. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 27

28 Roskilde amt Roskilde amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Roskilde amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 15. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 28

29 Vestsjællands amt Vestsjællands amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Vestsjællands amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 16. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 29

30 Storstrøms amt Storstrøms amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Storstrøms amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 17. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 3

31 Bornholm Bornholm Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Bornholm -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 18. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 31

32 Fyns amt Fyens amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Fyens amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 19. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 32

33 Sønderjyllands amt Sønderjyllands amt Befolkning, primo Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede Antal fraflyttede Befolkning, ultimo Sønderjyllands amt -16 årige årige årige årige årige kvinder Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 2. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring Nettotilflytning Nettoændring årige 17-3 årige årige 66+ årige 33

DREAMs regionale befolkningsfremskrivning til år Metode og resultater

DREAMs regionale befolkningsfremskrivning til år Metode og resultater DREAMs regionale befolkningsfremskrivning til år 4 Metode og resultater Andreas Koch, Peter Stephensen og Poul Schou Danish Rational Agents Model, DREAM December 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

DREAMs disaggregerede. befolkningsfremskrivning til år 2100

DREAMs disaggregerede. befolkningsfremskrivning til år 2100 DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 2100 Metode og resultater Tobias Markeprand, Peter Stephensen og Lars Haagen Pedersen 9. oktober, 2003 Forord DREAM har siden 1999 årligt udarbejdet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %. Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2016-2040 Faldende folketal de næste 24 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 24 år forventes at falde fra de nuværende 55.847 personer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Regional fremskrivningsmodel

Regional fremskrivningsmodel Bilag 6: Regional fremskrivningsmodel 28. april AMF Befolkning og uddannelse Regional fremskrivningsmodel 1. Generelt 1. 1 Formål Formålet er at kvantificere befolkningens fremtidige størrelse (tilstand)

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkningsudviklingen siden 1960

Befolkningsudviklingen siden 1960 Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Granskning af CPR-oplysninger

Granskning af CPR-oplysninger Bilag 4: Granskning af CPR-oplysninger 28. oktober 215 AMF Befolkning Granskning af CPR-oplysninger Formål Introduktion til vores befolkningsdata Metode Resultater Konklusion Tabel og figurer Formål Kvaliteten

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2016 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2016 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere