Savner mig (Titel på billede)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Savner mig (Titel på billede)"

Transkript

1 1 Savner mig (Titel på billede) Billedet er venligst reproduceret med tilladelse fra kunstneren Elsebeth Sommer

2 2...abduktion er det at se efter et mønster i et givet fænomen og forslå en hypotese herudfra (Peirce, 1998, vol 2, s. 299). Indholdsfortegnelse Savner mig (Titel på billede)...1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Læreringens paradoks...4 Induktiv, deduktiv og abduktiv tænkning...5 Specialets opbygning Problemformulering: Begrebsafklaring del Peirce og det abduktive begreb a. Redegørelse for Peirces abduktive begreb...11 Pragmatismen...11 Peirces tegnteori...11 Peirces triadiske tegnteori...12 Det abduktive begreb...13 Il Lume naturale b. Diskussion b.1. Er der belæg for en tredeling mellem induktion, deduktion og abduktion?...17 Poppers kritiske rationalisme...17 Neuraths lignelse...17 Videnskaber som et hierarki b.2. Er det legitimt at anvende abduktionsbegrebet uden at tilslutte sig Peirces metafysiske paradigme?...18 Metafysiske præmisser b.3 Er der en forbindelse til læreprocesser? c. Sammenfatning og perspektivering af afsnit Induktive og deduktive læreprocesser...22

3 3 5.a. Redegørelse for udviklingen i terminologien vedrørende induktive og deduktive læreprocesser b. Diskussion...23 Det værdiladede begreb c. Delvis sammenfatning og perspektivering Abduktive læreprocesser i dansk regi a. Indledning b. Mette Kjærsgaards forslag...28 Diskussion af Kjærsgaards forslag c. Mads Hermansens forslag...29 Diskussion af Hermansens forslag d. Hohr & Pedersens beskrivelse af de æstetiske læreprocesser e. Sammenfatning og perspektivering af afsnit Yderligere differentiering af det abduktive begreb a. Umberto Ecos tredeling b. Diskussion af Ecos tredeling af de abduktive processer c. Delvis sammenfatning og perspektivering En ny tredeling: Induktive, deduktive og abduktive læreprocesser a. Grundlag for den nye begrebssætning b. Min model c. Kommentarer til modelen: d. Diskussion af modellen e. Sammenfatning og perspektivering del Indledning til 2. del af specialet Lakoff & Johnsons teori om kroppen, tænkningen og metaforer a. Redegørelse b. Diskussion b.1. Erkendelsesteoretiske rødder b.2. Kortfattet kritik af Lakoff & Johnsons teori b.3. Sammenhæng mellem Lakoff & Johnsons teori og det abduktive begreb...57 Den ikke bevidste viden...57 Metaforer c. Sammenfatning og perspektivering af afsnit a. Redegørelse b. Diskussion c. Sammenfatning og perspektivering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4 4 11. Sammenfatning og perspektivering på de abduktive læreprocesser Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteraturliste...75 Abstract... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Indledning Læreringens paradoks Ja, men Sokrates, hvorledes vil du da søge efter dette, som du overhovedet ikke véd, hvad er? Hvordan vil du bære dig ad med at tage noget frem til undersøgelse, som du ikke kender? Og selv om du skulle slumpe til at finde det, hvordan vil du så erkende, at det er dét, som du ikke kendte? (Platon, 1992, s. 262)

5 5 I Platons Menon ( f. Kr.) diskuterer Sokrates og Menon, om det er muligt at definere begrebet det gode. Menons indvending stikker dybere end til en afgrænsning af en bestemmelse af det gode. Problemet er af filosofisk art. Hvordan vi kan undersøge det, vi endnu ikke kender til. Hvilken af de ting, som vi ikke kender til, skal vi forslå som søgningens objekt? Selv hvis vi snubler over objektet, hvordan ville vi vide, at det var det, vi ledte efter og det, vi endnu ikke kendte? Dette paradoks er kendt som Menons paradoks (Paavola, 2001). Af dette paradoks udløber et andet paradoks. Det er det paradoks, vi kender som læringens paradoks. Undren går på, hvordan en ny erkendelse opstår, når den er kvalitativ anderledes end den erkendelse, vi allerede besidder. Hvordan kan vi søge efter ny viden? For enten ved vi allerede, hvad vi leder efter og i så fald er den (den nye erkendelse) ikke så ny længere, ellers ved vi ikke, hvad vi leder efter og så kan det synes omsonst at lede efter, hvad vi ikke ved. Paradokset bygger på, at vi har svært ved at gøre rede for, hvordan ny viden, der ikke umiddelbart kan udledes af den tidligere viden, opstår (Bereiter, 1985; Fodor, 1980). Fainómen betyder tilsynekomst på græsk, og det er i følge Platon det, vi oplever med sanserne. Derimod er det bestandige, som fænomenerne er tilsynekomster af, idéerne. Hvor Platon forsøgte at forklare læringens paradoks ved, at mennesket kan få en erindring af ideen (fra idéverdenen), så gik Aristoteles ( f. Kr.) en anden vej. Aristoteles ville forklare denne indsigt med udgangspunkt i vor sansning af enkelttingene og ikke ud fra en forestilling om ideernes verden (Nerheim et al., 1986). Det er ad empirisk vej, vi møder det stof, som sætter giver os sand erkendelse. Herved er der lagt op til en diskussion, der er ført lige siden. Skal vi finde grundlaget for den sande erkendelse gennem vore sanseerfaringer eller gennem vor tænkning? 1 Induktiv, deduktiv og abduktiv tænkning Denne filosofiske opdeling har ligeledes haft betydning for forståelsen af det pædagogiske felt og i skabelsen af dertil hørende begreber. Hidtil har vi skelnet mellem induktive og deduktive læreprocesser. Der er skelnet mellem, om sand erkendelse skulle have sit grundlag i slutninger draget ud fra sanseerfaringen (det induktive) eller i slutninger fremkommet gennem tænkningen (deduceringen). Jeg vil i dette speciale argumentere for, at vi mangler et begreb, som skal gøre rede for de eksperimenterende, fortolkende og nyskabende læreprocesser, der 1 Når jeg følgende bruger ordet tænkning er det i den betydning at det både rummer Platons forestilling om en erindring af idéverdenen og rationalismens brug af begrebet fornuften. Når jeg her sætter Platon som repræsentant for rationalismen og Aristoteles som repræsentant for empirien, skal det tages med et vist forbehold. For hverken Platon eller Aristoteles standpunkt passer direkte til begreberne rationalisme eller empirisme. De er dog taget som historiske forløbere og repræsentanter for begreberne (f.eks. i Madsen, 1986, s. 103).

6 6 ikke rummes inden for denne tvedeling. For ved at iagttage praksis ser vi, at vi ofte tilegner os ny viden på måder, som ikke lader sig indfange af den traditionelle skelnen mellem induktive og deduktive læreprocesser. Når vi herefter prøver at forklare, hvordan vi kom frem til den nye viden, forsøger vi at beskrive det gennem enten induktive eller deduktive tilgange. Men spørgsmålet er, om kreativ tænkning foregår i spring, der må forstås og begrebsliggøres på en anden måde. Her mener jeg, at psykologien i dag kan gå ind og kvalificere forståelsen af læreprocesser, der hverken udspringer fra empirien eller fra rationalismen. Den amerikanske filosof Charles S. Peirce. Peirce ( ) mener, at ny viden ikke udelukkende opstår ved deduktive eller induktive processer, men ved det han benævner som abduktive processer. En abduktiv tænkning kan karakteriseres som en hypotesedannelse, som derefter må afprøves af induktiv eller deduktiv vej. Denne hypotesedannelse gør ofte brug af viden tilegnet gennem deduktive eller induktive processer, men kan ikke udelukkende udledes af disse. Med andre ord har vi nogle gange en formodning eller en fornemmelse af, at noget hænger sammen på en vis måde, men har i første omgang ikke belæg for det. Til tider går fornemmelsen endda imod den viden og forforståelse, vi hidtil har haft. Nogle gange viser den sig ikke at holde stik, mens fornemmelsen andre gange fører en ny og kvalitativ anderledes viden med sig. Peirce beskrev selv abduktion som det at se efter et mønster i et givet fænomen og forslå en hypotese herudfra (Peirce, 1992). I dette speciale vil jeg argumentere for, at vi mangler ord og begreber for nogle af de læreprocesser, vi ser i dag. Mit bidrag hertil vil være at argumentere for, at begrebet abduktion kan udfylde en meningsfyldt plads i diskursen om lærerprocesser. Begrebet har været anvendt tidligere i Danmark (bl.a. Larsen, 1997, Kjærsgaard 2000 og Hermansen, 2003), men har endnu ikke vundet udbredelse herhjemme. Specialets opbygning Denne afhandling er delt op i to hoveddele. Den første del skal ses som en erkendelsesteoretisk redegørelse og en diskussion af de abduktive begreb. Herunder en afklaring af de forskellige måder begrebet har været brugt på og dets forbindelse til læreprocesser. Den anden halvdel vil i højere grad være en undersøgelse af nogle psykologiske modeller, der kan give et bud på, hvorfor viden til tider kommer til os af uransagelige veje. I den første del lægger ud med nogle metateoretiske perspektiver og overvejelser. Det gør jeg, for jeg vil gerne afklare hvilken betydning Peirce erkendelsesteori kan have i sammenhæng med læreprocesser. Derfor bliver jeg nødt til at gøre rede for det erkendelsesteoretiske

7 7 grundlag for det abduktive begreb. I lighed med K. B. Madsen anser jeg, at der nødvendigvis må være et hierarki indenfor videnskaberne, hvor enhver disciplin i sidste ende hviler på nogle videnskabsfilosofiske antagelser. Videnskabsfilosofiske antagelser karakteriseres af, at de ikke er empirisk testbare fordi en del af dem er normative og et produkt af divergent (kreativ, intuitiv) tænkning (Madsen, 1986, kpt. 1 & 2). Jeg bliver derfor nødt til at undersøge, om der er videnskabsfilosofisk belæg for at overføre det abduktive begreb til feltet vedrørende læreprocesser. Der er yderligere en grund til at afklare det erkendelsesteoretiske grundlag vedrørende det abduktive begreb. I denne afhandling spørger jeg, om det ikke kunne være hensigtsmæssig at betegne visse læreprocesser som abduktive. Det er et forslag, som kun har været fremført sporadisk i den danske diskurs vedrørende læreprocesser (Larsen, 1997). Med andre ord er jeg ikke stødt på en dansk udredning af det erkendelsesteoretiske grundlag, som jeg derefter kunne henvise til. I Anden del af denne afhandling vil redegøre for to psykologiske teorier, der giver et bud på, hvad der kan ligge bag de abduktive processer (uden at de direkte forholder sig til det abduktive begreb). Det første er gennem en psykologisk teori, der lægger stor vægt på kroppen som kilde til erkendelse (Lakoff & Johnson). For det er muligt, at kroppen har en stor betydning for vores sansning af verden og i konstruktionen af begreber til at begå os i denne verden. Ligeledes er det muligt, at denne kropslige perception opererer med et andet sprog end rationalitetens sprog. I så fald er det muligt, at vi får indskydelser og idéer, vi ikke umiddelbart kan forklare gennem rationalitetens sprog. Det andet bud er gennem Jerome Bruners socialkonstruktivistiske teori om menneskets tænkning og erkendelse. Ifølge Bruner kan vi ikke anskue tænkning og erkendelse uafhængig af den kultur og civilisation, vi er indlejret i. Erkendelse og tænkning forgår i samspil med omgivelserne og kan ikke forstås adskilt fra disse. Korsgaard skriver, at historikeren altid står i et valg mellem at grave i dybden eller i længden. I mange år har der, skriver Korsgaard, været en stærk tradition for at grave dybt. Det har betydet, at vi gennem en minutiøs behandling af data får stadig mere viden om stadig mere begrænsede emner. Dermed går overblikket og de lange linjer muligvis tabt (Korsgaard, 1997). I dette speciale har jeg stået overfor samme dilemma. Jeg har valgt at belyse et tema, der spænder vidt. Jeg går fra erkendelsesteori til abduktive læreprocesser for så igen at se på psykologiske teorier, der muligvis kan give en forklaringsramme for disse læreprocesser. Ulempen er, at visse teorier ikke får den uddybende redegørelse og den diskussion som de fortjener. Udfordringen består derimod i at følge et begreb eller en idé gennem både det erkendelsesteoretiske, det historiske og det psykologiske felt. Herved bliver perspektivet et andet. Det abduktive begreb vil blive belyst i en historisk gennemrejse gennem forskellige

8 8 videnskabelige felter. Når jeg her inddrager det historiske forløb, så skyldes det ikke en indskydelse til at gengive historiske fakta og årstal. Derimod skyldes det, at jeg anser, at vores begrebssætning ikke kan adskilles fra en historicitet. Begreber er ofte indvævet i en kontekst og en tid. For at forklare et begrebs udvikling kan det være nødvendigt også at se på den historiske udvikling. 2. Problemformulering: Kan C.S. Peirces brug af begrebet abduktion bidrage til en yderligere forståelse af læreprocesser, der hverken bygger på en deduktiv eller induktiv tilgang? I bekræftende fald, på hvilken måde kan begrebet være et konstruktiv bidrag i diskursen vedrørende læreprocesser? Hvilke psykologiske teorier kan bidrage med en forklaringsmodel for grundlaget for abduktive læreprocesser? 3. Begrebsafklaring Jeg vil bestræbe mig på at komme med begrebsafklaringer undervejs i afhandlingen. Der er dog nogle begreber, som det er hensigtsmæssigt at afklare fra starten af, da de er gennemgående i denne afhandling. Begrebet teori definerer jeg som et sæt af hypoteser med en der tilhørende model. I modsætning til en teori som en fuldstændig, videnskabelig tekst, der indeholder en struktur af meatateser, hypoteser, modeller og datateser. Jeg bruger med andre ord en mere snæver betydning (Madsen, 1986, s.33). Begrebet læreproces hentyder ikke til dét, at lære et pensum, men til en livslang tilegnelses-, omformnings- og udviklingsproces hvor viden, forståelse, motivation, holdninger, følelser, kommunikation og socialitet indgår i en uadskillelig helhed under stadige forandringer. Elev og lærer ses som involveret i en sammenspilsproces, hvor der samtidig hos eleven foregår en psykisk tilegnelsesproces (Illeris, 2000, s ). Det særlige ved denne definition er, at Illeris pointerer, at kognitive strukturer tillige er følelsesmæssigt påvirkede og de følelsesmæssige mønstre er influeret af kognitive påvirkninger. Samtidig er det en bred definition. Det er en fordel i denne afhandling, da begrebet læreprocesser ikke forbliver et

9 9 statisk begreb. Det er både et begreb, jeg opererer med løbende samtidig med, at det er et begreb, jeg søger at udvide forståelsen af. Begrebet læreproces kan derudover forstås ud fra to forskellige perspektiver. Det kan ses som de intrapsykiske processer der forgår hos den lærende og det kan ses som skabelsen af de processer, der fører til læring. Ofte knyttes disse to perspektiver sammen, så lærerprocesser både omfatter de ydre omstændigheders beskaffenhed og den indre psykiske tilegnelse af et givent stof eller færdighed. I denne afhandling vil fokus på læreprocesser ligge på de forskellige måder at få viden om verden på. Selvom der heri indgår intrapsykiske processer, så vil der i denne afhandling ikke blive sat fokus på disse. Derimod vil der blive sat fokus på forbindelsen mellem læreprocesser og erkendelselsformer. Begrebet diskurs skal ikke forstås ud fra den såkaldte diskursanalyse, eller diskursive psykologi, hvor man studerer diskurser som eksempler på sociale handlinger (Fink et al. 2001, s. 110). Derimod er det i denne afhandling brugt som den fremstilling, den debat eller de diskussioner og spørgsmål der vedrører et særligt afgrænset område. Undervejs i denne afhandling vil jeg inddrage det induktive og deduktive undervisningsprincip. Jeg vælger at skelne mellem læreprocesser og undervisningsprincipper. Den måde det induktive undervisningsprincip hidtil er blevet formuleret indebærer, at der er flere forskellige læreprocesser og erkendelseformer indraget i princippet. Med andre ord kan undervisningsprincipper godt være bygget op af forskellige læreproces typer. Jeg skelner derfor i denne afhandling mellem induktive, deduktive og abduktive læreprocesser og induktive og deduktive undervisningsprincipper. I denne afhandling beskrives Peirces forklaringsmodel for de abduktive processer som værende af en metafysisk natur. Ofte benyttes begrebet metafysisk som en nedsættende betegnelse for grundløse, obskure eller ørkesløse spekulationer. Det er ikke i denne betydning jeg bruger begrebet. Jeg bruger det som betegnelse for dét, der søges forklaret gennem oversanselige årsager og kræfter (Det Store Danske Encyklopædi, ). Der ligger fra min side ikke nogen værdimæssig dom i at have en metafysisk årsagsforklaring.

10 10 1. del 1. del Abduktionsbegrebets erkendelsesgrundlag og sammenhængen med læreproceser. Kapitlerne 4-8

11 11 4. Peirce og det abduktive begreb 4.a. Redegørelse for Peirces abduktive begreb Jeg vil følgende lægge ud med at give en redegørelse for Peirces brug af den abduktive tænkning (kpt. 3). For det er Peirce, som gøre rede for begrebet og søger at få det udbredt som et erkendelsesteoretisk begreb. Pragmatismen C. S. Peirce betragtes som en af de fremmeste logiske tænkere i den amerikanske historie. Han tildeles rollen som den første amerikanske pragmatiker og blev siden hen efterfulgt af William James, Dewey, Meade m.fl.. Ifølge pragmatismen er det af afgørende betydning, at der til en intellektuel formodning findes en praktisk konsekvens. Peirce betoner, at pragmatismen ikke må ses som en afart af positivismen. For pragmatismen anerkender forestillingen om en frugtbar filosofisk tænkning. Ud fra denne tænkning uddrager pragmatikeren dét, der kan være til nytte og som er brugbart i vort liv (Peirce, 1955, s ). Med andre ord er det nødvendigt med en kobling mellem teori og handling for at afgøre, om teorien er sand. Peirces tegnteori Peirce forsøgte at bygge bro mellem adskillige videnskaber. Han skabte en teori om menneskets møde med omverdenen. Omverdenen skal ses som en uendelig mængde tegn, der ofte overlapper hinanden. Fælles for videnskaberne er, at det er gennem dem, vi forsøger at aflæse og forstå disse tegn (engelsk: signs). Vi sanser, erfarer og forstår verden gennem mødet med disse tegn. Tegn skal ikke kun forstås som menneskeskabte tegn. For naturen er fyldt med tegn. Den måde vi møder disse tegn på kan deles op i tre kategorier. Først er der det ikoniske tegn, eller ikonet. Ikonet er benævnelsen for det tegn, som vi endnu ikke har sat i kategori eller begrebsliggjort. Det er mødet med tegnet i det tidsrum, hvor vi udelukkende sanser eller oplever tegnet. Det er den umiddelbare oplevelse eller følelse, vi kan møde i kontakten til omverdenen. Begrebet ikon hentyder til, at vi møder tegnet som et billede på noget. Ikonet har endnu ikke givet rum for tænkning. Det er det uformidlede, ufortolkede tegn, som det fremtræder for os. I mødet med ikonet er vi samtidig i det, Peirce beskrev som non-ego. Vi er ikke opmærksomme på os selv som adskilt fra omverdenen. Den anden kategori er, at tegnet bliver til et objekt. Tegnet refererer til noget. Den henviser til noget, peger på noget. Peirce skriver, at det bliver indeksalt. Det giver en impuls til at sætte noget over for noget andet. Det er her, at vi ligeledes bliver bevidste om os selv som adskilt fra

12 12 omverdenen. Det tredje kategori er tegnet som interpretanten. Interpretanten er gengivelsen af en formidlingsproces, hvorigennem tegnets mening gengives. Når man har bevæget sig gennem disse tre kategorier (ikonet objektet interpretanten), kan der opstå et nyt tegn. Dette kan så igen fortolkes i en tegnrelation. Dette forløb kan ligeledes have karakter af at foregå i en spiral, hvor nye tegn opstår, der afføder nye impulser, som igen afføder nye fortolkninger. Det kan afbilledes således 2 : Peirces triadiske tegnteori Ikonet (førsteheden) Det umiddelbart sansede Nyt tegn (ikon) kan skabes Interpretanten (tredjeheden) Medieringens eller tænkningens kategori Objektet (andetheden) Dét, ikonet peger på eller henviser til Følgende vil jeg give et praktisk eksempel på denne model. Hvis vi går en tur i skoven kan det være, vi pludselig lægger mærke til nattergalen, der synger. Vi lægger dog også mærke til, at vi faktisk har gået og lyttet til nattergalen et stykke tid, uden at være opmærksomme på, at vi gik og lyttede. Her var nattergalens sang i førsteheden (ikonet). Vi var, så at sige, i et med fuglens sang. Den kan her have frembragt en følelse eller fornemmelse, som vi umiddelbart var i, uden at tænke nærmere på det. Når vi så pludselig lægger mærke til fuglesangen og prøver at adskille nattergalens sang i forhold til andre fugle og andre lyde i skoven, så ryger vi over i andetheden (objektet). Pludselig peger sangen på noget. Det giver en impuls til at blive adskilt fra de øvrige lyde. Vi lægger mærke til nattergalens sang, men derved lægger vi også mærke til os selv, som adskilt fra omverdenen. Andetheden indfører både bevidstheden om det andet og bevidstheden om en selv som betragter af det andet. Endelig træder tredjeheden ind (interpretanten), og vi begynder måske at tænke på, hvilken fugl det er, der synger, om det er årstid for nattergale og derefter på H.C. Andersens eventyr. Der er to ting, jeg finder spændende ved denne tegnteori. Det første er, at Peirce opererer med en fænomenologisk tilgang til det at erfare og fortolke verden. 3 Ideerne kommer til os ad metaforisk vej. De kommer ikke direkte, men skal fortolkes. Ikonerne er bærere af disse 2 Egen model 3 Peirce benævnte selv denne tilgang som phaneroskopisk for at undgå en sammenblanding med Kants fænomenologi.

13 13 metaforer. Det betyder samtidig, at ideerne til tider skabes og opstår i en proces, der ligger uden for det sproglige domæne. Vi skal ind og tolke disse metaforer og sætte ord på dem og begrebsliggøre dem. På denne måde kan man se Peirce som værende både realist og idealist. Realist ved, at han anerkender, at omverden eksisterer uafhængig af bevidstheden. Ikonerne er til, uanset vores tilstedeværelse. Idealist ved at give udtryk for, at de tegn vi møder skal fortolkes for at give mening. Vi kan ikke umiddelbart forstå omverden adskilt fra vore begreber. Det andet forhold, der er spændende ved tegnteorien, er, at med begrebet førsteheden ryger Peirce over i dét, der kaldes trancendentalismen (Deledalle, 1990). For det er gennem førsteheden, gennem en oprindelig væren i mødet med tegnet, at ideer oprindeligt opstår. Det transcendente er, at kimen til ideerne ligger uden for det enkelte menneske alene. (uddybes senere) Det abduktive begreb Omkring år 1865 opponerede Peirce imod, at der kun var to forskellige former for logiske argumenter. Peirce mente ikke det var nok udelukkende at operere med induktion og deduktion. Induktion er at generalisere fra tilfælde til nogle overordnede regler eller strukturer. Ved induktiv metode forstås at nå til en konklusion eller en sammenfattende opfattelse gennem eksempler eller observationer. Induktion er en måde at nå frem til generel viden på ved at sammenfatte observationer af enkelte hændelser eller fænomener. Deduktion er at gå den anden vej. Den forudsiger med nogen sikkerhed et resultat ved at gå fra regel til tilfælde og deraf følgende resultat. Ved deduktiv metode forstås der en tilgang, hvor der udledes konklusioner ud fra generelle love, teorier eller hypoteser. Peirce mente, at vi gennem induktion kommer til at klassificere viden og gennem deduktion går fra en viden, der antages på forhånd, til at udlede dens konsekvenser. Ifølge Peirce mangler vi et tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der kunne virke til en ny forståelse. Dette trin beskrev Peirce som abduktion (Peirce, 1955, s. 151). Herved bliver det legitimt at fremkomme med et kvalificeret gæt. Muligvis gætter vi ikke oftere rigtigt end forkert, men Peirce mener, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange en abduktion viser sig at give et frugtbart udbytte. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk Begrebet abduktion udleder Peirce fra Aristoteles begreb apagogue (Gr. Απαγωη). Apagogue betød for Aristoteles et argument, der ikke er nødvendigt men enten sandsynlig eller muligt (Aristoteles, 1949, bd. 1). Begrebet nødvendigt skal forstås således, at det ikke på

14 14 forhånd kan deduceres, men at det kun kan antages midlertidigt. Det kan betegnes som et syllogisme, hvor præmisserne endnu fremstår som ukendte. En syllogisme kan betegnes som en gyldig slutning fra sande præmisser (f.eks.: alle mennesker er dødelige, Sokrates var et menneske, altså: Sokrates var dødelig). For Peirce byggede alle fortolkningsprocesser nødvendigvis på abduktionsbegrebet. Med andre ord indebærer det, at enhver fortolkning kan betegnes som en form for kvalificeret gætteri. Peirce afskrev på ingen måde deduktion og induktion som videnskabelige metoder. Men han påpegede, at de hver især er påkrævet i forskellige faser af den videnskabelige tænkning. En induktiv indsamling af data materiale kunne medvirke til en abduktiv hypotese, der efterfølgende kunne vise sig at være sand eller falsk. Dette kunne herefter fremlede et nyt deduktivt udsagn. Ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv mente Peirce, at abduktion er den eneste logiske operation, der introducerer til nye ideer. Peirce skrev i 1903 at: "An Abduction is a method of forming a general prediction without any positive assurance that it will succeed either in the special case or usually, its justification being that it is the only possible hope of regulating our future conduct rationally, and that Induction from past experience gives us strong encouragement to hope that it will be successful in the future." (Peirce, 1998, vol 2, s. 299). Abduktionen beskrives her som en metode til at skabe en almen forudsigelse uden nogen sikkerhed for, at det efterfølgende vil vise sig som sandt. Når Peirce skal forklare, hvordan han er kommet frem til denne hypotese, så henviser han til historiske erfaringer. Gennem historien har vi set en vidensmæssig udvikling, der hverken kan begrundes ud fra deduktion eller induktion. Der har ifølge Peirce været nogle uforståelige spring i vores kulturs vidensmæssige udvikling. Som eksempler nævner Peirce økonomiske teorier, evolutionære teorier og den ikke euklidisk geometri (Peirce, 1955). Han mener, at tidligere historiske erfaringer giver os en stærk tiltro til, at abduktionen er virksom. Fortidens kvalitative spring inden for vidensområdet blev ikke dannet ved en form for trial and error, men ved dannelsen af spekulative hypoteser, der herefter blev efterprøvet. 4 " what does it matter how the work of abduction is performed? It matters much, for the reason that it originates every proposition. It is true that, however carelessly the abduction is performed, the true hypothesis will get suggested at last. But the aid which a correct logic can afford to science consists in enabling that to be done at small expenditure of every kind 4 Her ses et eksempel på Peirces skelnen mellem pragmatikken og positivismen. Pragmatikken uddrager fra den filosofiske tænkning og forsøger at gøre den uddragne essens praktisk brugbar. Positivismens proces ville være en anden; her ville det blive taget udgangspunkt i dét, der allerede var positivt observeret eller afprøvet.

15 15 which, at any rate, is bound to get done somehow. The whole service of logic to science, whatever the nature of its services to individuals may be, is of the nature of an economy." (Peirce, 1931, s. 220, vol. 7). Formålet med en abduktiv tilgang er, at det gør tænkning og erkendelse økonomisk i et kulturelt og evolutionært lys. Med økonomisk mener Peirce, at menneskeheden undgår at skulle bruge unødig tid og ressourcer på at efterprøve alle mulige og ikke mulige hypoteser. Begrebet abduktion sikrer på denne måde en hurtigere vej til viden. Il Lume naturale Et af de spørgsmål, der melder sig, er spørgsmålet om hvor videnskabsmanden, der bruger abduktionen som arbejdsform, henter sin inspiration fra. Peirce skriver selv, at han i mange år havde misfortået Galilei Galileo ( ). Galileo havde udtrykt, at hvis videnskabsmanden står overfor to mulige (og forskellige) forklarende hypoteser, så bør vedkommende vælge den hypotese der er den mest simple. Dette benævner Galileo som Il Lume naturale (Det naturlige/oprindelige lys). Dette havde Peirce fortolket som, at videnskabsmanden skulle vælge den hypotese, der logisk set var den mest simple. Men Peirce ændrer mening. Han angiver tre grunde. For det første var der ikke belæg for den fortolkning i Galileos tekst (Galileo havde skrevet at videnskabsmanden skulle vælge den mest simple, og ikke den logisk mest simple). For det andet ville den logisk set mest simple hypotese til enhver tid bare være at redegøre for det specifikke grundlag for enhver observation og dette ville ikke bringe videnskaben ret langt frem. Den tredje grund er, at den videnskabelige udvikling efterhånden vil åbne for en ny verden, hvor de nye fund umiddelbart vil synes komplicerede. Herved ville vi skulle afskrive de nyere fund, der komplicerede teorierne. Men hvordan mente Peirce så, at Galileo skulle fortolkes? Peirce mener, at det skal være den hypotese, der falder videnskabsmanden ind som den mest umiddelbare og naturlige. Han skal vælge den, som han instinktivt fornemmer som den rigtige. Med mindre videnskabsmanden har en naturlig tilbøjelighed eller forbindelse med naturen, så vil videnskabsmanden ifølge Peirce ikke have den mindste chance for at forstå naturen (Peirce, 1955). 5 Her er det væsentligt at forstå Peirce triadiske tegnteori for at forstå denne forklaring. For Peirce gør opmærksom på, at har man ikke kontakt til førsteheden (ikonet), så har man løsrevet sig fra det oprindelige grundlag for ideer. At gå fra andetheden (objekt) til tredjeheden (tænkningens mediering) er at sammenligne med induktion. Fra de enkelte fund (objekt) skabes der en almen regel (tænkning). At gå fra tredjeheden til andetheden er at 5 Naturen skal ikke forstås ud fra en økologisk tænkning, men som en forståelse af den fysiske omverdens beskaffenhed.

16 16 sammenligne med deduktion. Ud fra logikken (tredjeheden) forsøges der forudsagt nogle almene regler for objekterne (andetheden). Men kvalitativ nytænkning opstår først, når førsteheden kommer med i spillet. Peirce er blevet kritiseret for, at han med denne teori giver mennesket en instinktiv og intuitiv tilgang til viden (Anderson, 1987). Peirce skriver f.eks.: The abductive suggestion comes to us like a flash. It is an act of insight, although of extremely fallible insigt (Peirce, 1931, vol. 7, s. 181). Peirce giver en trancendental forklaringsramme på abduktionsbegrebet. Begrebet fallible dækker over, at indsigten kan være yderst fejlbarlig. Det er muligt, at den indskydelse vi får ikke holder ved nærmere afprøvning. Alligevel er det i følge Peirce ofte sådan, at dette lysglimt eller lynnedslag (flash) fører en erkendelse med sig. 6 Når han skal forklare baggrunden for inspirationens nedslag, så angiver han den evolutionære udvikling. Vi er givet en forbindelse til førsteheden (ikonet) gennem evolutionen. Evolutionen har selektivt udvalgt og skabt mennesket til at hente erkendelse, viden og ideer fra kontakten til førsteheden. Her henter Peirce noget af sin inspiration hos Darwins evolutionære teori. Darwins evolutionære teori argumenterer for, at livet er opstået ved et tilfælde, at nye arter er opstået af gamle og at nogle er bedre udrustede end andre til at tilpasse sig omgivelserne og derigennem overleve og forplante sig i et bestemt miljø (Fink et al., 2001). Peirce gør det, at han kæder menneskets evne til at gætte relevante hypoteser sammen med den evolutionære proces. Men for at konstruere rimelige gæt må videnskabsmanden sammenkæde gætte-instinktet til den viden, der allerede er tilstede, og udvise et vist økonomisk rationale (Peirce, 1955). 4.b. Diskussion I dette afsnits redegørelse har jeg beskrevet Peirces abduktionsbegreb og gjort rede for, hvad der ligger bag den abduktive proces. Jeg vil i tilknytning hertil tage tre spørgsmål op til nærmere diskussion. For det første er der spørgsmålet, om der er belæg for Peirce konstruktion af en tredeling inden for videnskabelig tænkning (induktion, deduktion og abduktion). Det næste spørgsmål er, om det er legitimt, at jeg vil anvende Peirces abduktionsbegreb, selvom jeg ikke tilslutter mig hans forklaringsmodel. Endelig vil jeg stille spørgsmålet, om Peirces begrebsapparat kan overføres i en diskurs vedrørende læreprocesser. 6 Begrebet ofte skal forstås således, at Peirce anser, at der er en statistisk overrepræsentation af tilfælde hvor indskydelsen første en erkendelse med sig, i forhold til hvis indskydelserne udelukkende var tilfældige skud i blinde.

17 17 4.b.1. Er der belæg for en tredeling mellem induktion, deduktion og abduktion? Peirce forsøger at beskrive baggrunden for kvalitative spring i videnskabens udvikling. Herved fremkommer han med en tænkning, der rækker godt ind i det 20. århundrede. Han påpeger, at i sidste ende er den videnskabelige udvikling afhængig af hypotesedannelser der til at begynde med kan tage skikkelse af at være kvalificerede gæt. Disse tanker ser vi også i videnskabsfilosofferne Karl Popper ( ) og Otto Neuraths ( ) forfatterskab. Poppers kritiske rationalisme Ifølge Popper er det umuligt at udlede Newtons teori fra Galileos eller fra Kepler eller fra dem begge ved deduktion eller induktion. For hverken en induktiv eller deduktiv slutning kan gå fra konsistente præmisser til en konklusion, der faktisk modsiger de præmisser, vi påbegyndte med (Popper, 1996, s.74). Poppers bud er, at vi skal tilegne os en kritisk rationalisme, der bygger på assymetrien mellem verifikation og falsifikation. Vi bør fremsætte så dristige hypoteser som muligt for derefter at forsøge at udsætte dem for strenge tests (Føllelsdal et al, 1995, s. 52). Poppers teori minder om Peirces for så vidt, at han anerkender, at ny viden ikke skabes udelukkende gennem induktion eller deduktion. Ved at forslå at forskeren skal fremsætte dristige hypoteser, minder Poppers tilgang om Peirces læggen vægt på det økonomiske. Men Poppers kritiske rationalisme byggede på ingen måder på, at mennesket skulle have en særlig instinktiv tilgang til at gætte rigtigt vedrørende videnskabelige problemstillinger. Det kan synes som om, Popper slet ikke ønsker at komme ind på denne diskussion. Han skriver selv, at videnskaben har haft et mirakuløst held til at opnå det, der kan betragtes som dens mål. Ligeledes anerkender han, at der findes noget, man kunne kalde for intellektuel intuition (Popper, 1993). Men det mærkelige er, skriver Popper, at dette forhold ikke kan forklares uden at man beviser for meget eller tyer til metafysisk realisme (Popper, 1996, s. 79). Popper stopper op og nøjes med at konstatere, at det virker underligt. Neuraths lignelse Neurath sammenligner dét, at opnå erkendelse, med at være søfarere, der må ombygge deres skib i rum sø, uden nogen sinde at kunne skille det ad i dok og opføre det fra grunden af de bedste bestanddele (Neurath, 1932, s. 206). Vi forsøger at udbedre skibets skrøbelige dele for kontinuerligt at opdage, at dér, hvor vi stod og reparerede, faktisk ikke var så solidt endda. Dette er et billede på, at vores erkendelse i princippet aldrig kan være helt sand. Vores erkendelse fremstår som ufuldstændig og af en midlertidig natur. Dette passer fint i

18 18 forlængelse af Peirce pragmatisme og teorien om den abduktive tænkning. For pragmatisme giver sig ikke i kraft med at afsløre endelige sandheder, men nøjes med at afdække hvilke filosofiske udlægninger som kan have en praktisk konsekvens (ingen fast grund under fødderne). Teorien om den abduktive tænkning betoner, at induktion og deduktion er utilstrækkelige for at forstå forekomsten af en ny og kvalitativ anderledes viden. De abduktive gæt kan sammenlignes med ikke at være i dok og ikke have et sikkert afsæt at bygge erkendelsen på. Videnskaber som et hierarki Derimod vil man se anderledes på det abduktive begreb, hvis man som i Russell og Whiteheads bog Principles of mathematics (Russel & Whitehead, 1978) mener, at alt i sidste ende kan reduceres til nogle logiske forskrifter. De argumenterede i starten af det tyvende århundrede for, at der mellem videnskaberne eksisterer et hierarki. Biologien henter støtte i kemien. Kemien henter støtte i fysikken, der til gengæld hviler på matematikken. Matematikken hviler i sidste ende på logikken. Logikken er derfor søjlen, som hele vor erkendelse i sidste ende bygger på (Russel, 1948). Med et sådant udgangspunkt må man forkaste forestillingen om den abduktive tænkning. For sand viden opnås her kun gennem en deduktion fra dét, vi logisk kan erkende. Haack (1993) skriver, at Peirce ville have modsat sig denne antagelse, for enhver logisk hypotese kun er gyldig inden for et særligt system. Når jeg spørger, om der er belæg for Peirces tredeling (induktion, deduktion og abduktion), så må svaret blive et både og. Den kritiske rationalisme (Popper) og forestillingen om, at vi ikke har et fast fundament vedrørende erkendelse (Neurath), passer sammen med Peirces pragmatisme. Mener man derimod, at vi har et fast grundlag for erkendelse (Russel & Whitehead), så må Peirces begrebsapparat forkastes. Peirces pragmatisme går forbavsende nok hen og bliver fænomenologisk. 4.b.2. Er det legitimt at anvende abduktionsbegrebet uden at tilslutte sig Peirces metafysiske paradigme? Som læser kan det virke overraskende, at pragmatismen kædes sammen med et metafysisk element. For pragmatismen er ofte blevet betragtet som handlingens filosofi. Pragmatisme defineres som en filosofisk anskuelse, hvor koblingen mellem teori og handling er afgørende for teoriens sandhed og handlingens gyldighed (Fink et al, 2001). Selvom Peirce var den pragmatiker der gjorde sig størst umage for at redegøre for erkendelsens grundlag, så opererer pragmatikere efter ham også elementer af Peirce betegnelse af førstehed. Førstehed forstået som den ubegrænsede enhed i mødet med omverdenen. Eksempelvis var det for Dewey

19 19 menneskets umiddelbare erfaring med naturen og for Mead var det dér, hvor jeg et ikke er delt mellem et jeg og et mig (Deledalle, 1990). Metafysiske præmisser Jeg mener, at Peirce teori om de abduktive processer omfatter tre led. Først er der det led, hvor man opstiller en dristig hypotese som en hypotese på en problemstilling. Denne måde at gribe problemstillinger an er ikke særlig kontroversiel. Jeg har gjort rede for, at Poppers kritiske rationalisme minder om denne fremgangsmåde. Det andet led er, at Peirce lægger op til, at de abduktive processer er i forbindelse med førsteheden. Ideerne kommer til tider til os, uden at vi kan gøre rede for deres ophav. De kommer ofte til os, når vi er beskæftiget med noget andet end selve problemstillingen. Dette andet led vil jeg yderligere drøfte i kpt. 6 i denne afhandling. Det tredje led er, at Peirce forsøger at forklare teorien ved at give mennesket en Gudgiven og evolutionær udviklet evne til at gætte instinktivt. Peirce kommer herved til at operere med nogle metafysiske præmisser. Dette anser jeg for den mest kontroversielle del af hans forestilling om de abduktive processer. Filosoffen Ayer skriver, at Peirces metafysiske forklaringsmodel (det tredje led) hverken kan afkræftes eller bekræftes gennem rationaliteten eller filosofien. Det er et trosspørgsmål. Derfor finder han det omsonst at skulle argumentere for eller imod Peirces forklaringsramme (Ayer, 1968). På lignende vis finder jeg det ikke frugtbart at skulle argumentere rationelt for eller imod en transcendental forklaringsramme. Jeg har redegjort for Peirces tegnteori og kort berørt hans metafysiske forklaringsmodel. Jeg har valgt ikke at argumentere for eller imod denne metafysiske & evolutionære forklaringsmodel, da den hviler på nogle metafysiske præmisser. Det betyder ikke, at jeg afviser et metafysisk aspekt i den abduktive tænkning. Men begrebet abduktion bliver i mine øjne amputeret af at blive kædet sammen med en bestemt metafysisk årsagsforklaring. Det ville i mine øjne være have været hensigtsmæssig ikke at kæde disse tre led sammen i forestillingen om de abduktive processer. For jeg ser, at der er brug for begrebet abduktion som et åbent begreb. Åbent på den måde, at der kan komme flere kvalificerede bud på, hvorfor mennesket til tider fremkommer med innovative løsningsmodeller i forskellige problemsituationer. 4.b.3 Er der en forbindelse til læreprocesser? Peirce har beskæftiget sig med hvordan ny viden opstår inden for den videnskabelige erkendelse. Spørgsmålet er, om dette kan overføres til læreprocesser. For kan det, at videnskabsmanden får nye ideer, sammenlignes med, at barnet skal opdage nye måder at tænke på? Ofte er den nye viden, som barnet skal opdage allerede alment kendt. Skal

20 20 abduktionsprocessen udelukkende ses som en kulturs måde at generere nye ideer på, eller gælder det som et alment princip i læreprocesser? Peirce har ikke direkte berørt dette emne. For læreprocesser var ikke hans videnskabelige felt. Men han har selv gjort opmærksom på, at det er en almen menneskelig måde at tænke på, og flere forskere får uafhængigt af hinanden de samme abduktive indfald (Anderson, 1987, s. 117). Hvis det skal ses som en almen menneskelig måde at tænke på, så bliver begrebet relevant i diskursen om læreprocesser. Derudover er Peirces tanker gennem tiden blevet fortolket med hensyn til læreprocesser. John Dewey ( ) var elev af Peirce og blev fascineret af betydningen af genereringen af idéer. Dewey skriver: There is no mistake more common in schools than ignoring the selfpropelling power of an idea. Once it is aroused, an alert mind fairly races along with it. Of itself it carries the student into new fields; it branches out into new ideas as a plant send forth new shoots (Dewey, 1986, s. 335) Dewey og Peirce betragter begge dét, at generere ideer, som en kilde til erkendelse. Dewey påpeger, at det er som om idéer har deres egen inerti i læreprocesser. De fører eleven til nye felter, de genererer atter nye ideer, som en plante der sætter nye skud. Jeg mener, at når man taler om at generere nye ideer, så er det abduktive begreb en velegnet betegnelse. På den anden side skal man være opmærksom på, at Dewey aldrig brugte begrebet abduktion på trods af, at han havde været elev af Peirce. 7 Dewey brugte begrebet reflective thinking i stedet for. Reflective thinking indebærer både det at ane eller opdage en problemsituation, at observere forholdet omkring problemsituationen og at fremsætte en hypotese vedrørende denne problemstilling. Herefter afprøves hypotesen (Dewey, 1949, s. 151; Dewey, 1933, ). Dette ligner til forveksling Peirces beskrivelse af den videnskabelige proces. Forskellen er dog, at Dewey ikke lægger en metafysisk forklaringsramme ind over spørgsmålet, hvor indfaldene oprindeligt stammer fra. Mit bud er, at Dewey ikke videreførte det abduktive begreb, for det var blevet låst i en evolutionær og metafysisk forklaringsramme. Derimod videreførte han filosofien bag den abduktive tænkning (med vægt på hypotesedannelsen) til den pædagogiske verden. Reflective thinking blev også benævnt som inquiry hos Dewey. Deweys begreb inference bærer tilnærmelsevis samme betydning som Peirces abduktionsbegreb. Jeg har følgende angivet to grunde til, at der er belæg for at videreføre begrebet i en diskurs vedrørende læreprocesser. Den første var fordi Peirce selv har præciseret, at det er et alment gyldigt begreb vedrørende tænkning. Derved må det også blive et relevant begreb vedrørende 7 Jeg har ikke kunne finde begrebet i Deweys forfatterskab.

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring.

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Den tredelte model - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Af: Martin Holmgaard Laursen Temaet er tidligere beskrevet i artiklen: Abduktive Læreprocesser i Unge Pædagoger, nr. 5, 2004.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Abduktiv undervisning og læring

Abduktiv undervisning og læring Abduktiv undervisning og læring Udarbejdet 2004 2007 Af Martin Holmgaard Laursen Bryggervej 3 8751 Gedved Tlf. 70 20 60 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Bogens Opbygning...6

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl; Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager 4761-F14;ÅU FILO Skriveøvelse 1: Induktionsproblemet Anvendte

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

PISA-informationsmøde

PISA-informationsmøde PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere