Savner mig (Titel på billede)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Savner mig (Titel på billede)"

Transkript

1 1 Savner mig (Titel på billede) Billedet er venligst reproduceret med tilladelse fra kunstneren Elsebeth Sommer

2 2...abduktion er det at se efter et mønster i et givet fænomen og forslå en hypotese herudfra (Peirce, 1998, vol 2, s. 299). Indholdsfortegnelse Savner mig (Titel på billede)...1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Læreringens paradoks...4 Induktiv, deduktiv og abduktiv tænkning...5 Specialets opbygning Problemformulering: Begrebsafklaring del Peirce og det abduktive begreb a. Redegørelse for Peirces abduktive begreb...11 Pragmatismen...11 Peirces tegnteori...11 Peirces triadiske tegnteori...12 Det abduktive begreb...13 Il Lume naturale b. Diskussion b.1. Er der belæg for en tredeling mellem induktion, deduktion og abduktion?...17 Poppers kritiske rationalisme...17 Neuraths lignelse...17 Videnskaber som et hierarki b.2. Er det legitimt at anvende abduktionsbegrebet uden at tilslutte sig Peirces metafysiske paradigme?...18 Metafysiske præmisser b.3 Er der en forbindelse til læreprocesser? c. Sammenfatning og perspektivering af afsnit Induktive og deduktive læreprocesser...22

3 3 5.a. Redegørelse for udviklingen i terminologien vedrørende induktive og deduktive læreprocesser b. Diskussion...23 Det værdiladede begreb c. Delvis sammenfatning og perspektivering Abduktive læreprocesser i dansk regi a. Indledning b. Mette Kjærsgaards forslag...28 Diskussion af Kjærsgaards forslag c. Mads Hermansens forslag...29 Diskussion af Hermansens forslag d. Hohr & Pedersens beskrivelse af de æstetiske læreprocesser e. Sammenfatning og perspektivering af afsnit Yderligere differentiering af det abduktive begreb a. Umberto Ecos tredeling b. Diskussion af Ecos tredeling af de abduktive processer c. Delvis sammenfatning og perspektivering En ny tredeling: Induktive, deduktive og abduktive læreprocesser a. Grundlag for den nye begrebssætning b. Min model c. Kommentarer til modelen: d. Diskussion af modellen e. Sammenfatning og perspektivering del Indledning til 2. del af specialet Lakoff & Johnsons teori om kroppen, tænkningen og metaforer a. Redegørelse b. Diskussion b.1. Erkendelsesteoretiske rødder b.2. Kortfattet kritik af Lakoff & Johnsons teori b.3. Sammenhæng mellem Lakoff & Johnsons teori og det abduktive begreb...57 Den ikke bevidste viden...57 Metaforer c. Sammenfatning og perspektivering af afsnit a. Redegørelse b. Diskussion c. Sammenfatning og perspektivering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4 4 11. Sammenfatning og perspektivering på de abduktive læreprocesser Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteraturliste...75 Abstract... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Indledning Læreringens paradoks Ja, men Sokrates, hvorledes vil du da søge efter dette, som du overhovedet ikke véd, hvad er? Hvordan vil du bære dig ad med at tage noget frem til undersøgelse, som du ikke kender? Og selv om du skulle slumpe til at finde det, hvordan vil du så erkende, at det er dét, som du ikke kendte? (Platon, 1992, s. 262)

5 5 I Platons Menon ( f. Kr.) diskuterer Sokrates og Menon, om det er muligt at definere begrebet det gode. Menons indvending stikker dybere end til en afgrænsning af en bestemmelse af det gode. Problemet er af filosofisk art. Hvordan vi kan undersøge det, vi endnu ikke kender til. Hvilken af de ting, som vi ikke kender til, skal vi forslå som søgningens objekt? Selv hvis vi snubler over objektet, hvordan ville vi vide, at det var det, vi ledte efter og det, vi endnu ikke kendte? Dette paradoks er kendt som Menons paradoks (Paavola, 2001). Af dette paradoks udløber et andet paradoks. Det er det paradoks, vi kender som læringens paradoks. Undren går på, hvordan en ny erkendelse opstår, når den er kvalitativ anderledes end den erkendelse, vi allerede besidder. Hvordan kan vi søge efter ny viden? For enten ved vi allerede, hvad vi leder efter og i så fald er den (den nye erkendelse) ikke så ny længere, ellers ved vi ikke, hvad vi leder efter og så kan det synes omsonst at lede efter, hvad vi ikke ved. Paradokset bygger på, at vi har svært ved at gøre rede for, hvordan ny viden, der ikke umiddelbart kan udledes af den tidligere viden, opstår (Bereiter, 1985; Fodor, 1980). Fainómen betyder tilsynekomst på græsk, og det er i følge Platon det, vi oplever med sanserne. Derimod er det bestandige, som fænomenerne er tilsynekomster af, idéerne. Hvor Platon forsøgte at forklare læringens paradoks ved, at mennesket kan få en erindring af ideen (fra idéverdenen), så gik Aristoteles ( f. Kr.) en anden vej. Aristoteles ville forklare denne indsigt med udgangspunkt i vor sansning af enkelttingene og ikke ud fra en forestilling om ideernes verden (Nerheim et al., 1986). Det er ad empirisk vej, vi møder det stof, som sætter giver os sand erkendelse. Herved er der lagt op til en diskussion, der er ført lige siden. Skal vi finde grundlaget for den sande erkendelse gennem vore sanseerfaringer eller gennem vor tænkning? 1 Induktiv, deduktiv og abduktiv tænkning Denne filosofiske opdeling har ligeledes haft betydning for forståelsen af det pædagogiske felt og i skabelsen af dertil hørende begreber. Hidtil har vi skelnet mellem induktive og deduktive læreprocesser. Der er skelnet mellem, om sand erkendelse skulle have sit grundlag i slutninger draget ud fra sanseerfaringen (det induktive) eller i slutninger fremkommet gennem tænkningen (deduceringen). Jeg vil i dette speciale argumentere for, at vi mangler et begreb, som skal gøre rede for de eksperimenterende, fortolkende og nyskabende læreprocesser, der 1 Når jeg følgende bruger ordet tænkning er det i den betydning at det både rummer Platons forestilling om en erindring af idéverdenen og rationalismens brug af begrebet fornuften. Når jeg her sætter Platon som repræsentant for rationalismen og Aristoteles som repræsentant for empirien, skal det tages med et vist forbehold. For hverken Platon eller Aristoteles standpunkt passer direkte til begreberne rationalisme eller empirisme. De er dog taget som historiske forløbere og repræsentanter for begreberne (f.eks. i Madsen, 1986, s. 103).

6 6 ikke rummes inden for denne tvedeling. For ved at iagttage praksis ser vi, at vi ofte tilegner os ny viden på måder, som ikke lader sig indfange af den traditionelle skelnen mellem induktive og deduktive læreprocesser. Når vi herefter prøver at forklare, hvordan vi kom frem til den nye viden, forsøger vi at beskrive det gennem enten induktive eller deduktive tilgange. Men spørgsmålet er, om kreativ tænkning foregår i spring, der må forstås og begrebsliggøres på en anden måde. Her mener jeg, at psykologien i dag kan gå ind og kvalificere forståelsen af læreprocesser, der hverken udspringer fra empirien eller fra rationalismen. Den amerikanske filosof Charles S. Peirce. Peirce ( ) mener, at ny viden ikke udelukkende opstår ved deduktive eller induktive processer, men ved det han benævner som abduktive processer. En abduktiv tænkning kan karakteriseres som en hypotesedannelse, som derefter må afprøves af induktiv eller deduktiv vej. Denne hypotesedannelse gør ofte brug af viden tilegnet gennem deduktive eller induktive processer, men kan ikke udelukkende udledes af disse. Med andre ord har vi nogle gange en formodning eller en fornemmelse af, at noget hænger sammen på en vis måde, men har i første omgang ikke belæg for det. Til tider går fornemmelsen endda imod den viden og forforståelse, vi hidtil har haft. Nogle gange viser den sig ikke at holde stik, mens fornemmelsen andre gange fører en ny og kvalitativ anderledes viden med sig. Peirce beskrev selv abduktion som det at se efter et mønster i et givet fænomen og forslå en hypotese herudfra (Peirce, 1992). I dette speciale vil jeg argumentere for, at vi mangler ord og begreber for nogle af de læreprocesser, vi ser i dag. Mit bidrag hertil vil være at argumentere for, at begrebet abduktion kan udfylde en meningsfyldt plads i diskursen om lærerprocesser. Begrebet har været anvendt tidligere i Danmark (bl.a. Larsen, 1997, Kjærsgaard 2000 og Hermansen, 2003), men har endnu ikke vundet udbredelse herhjemme. Specialets opbygning Denne afhandling er delt op i to hoveddele. Den første del skal ses som en erkendelsesteoretisk redegørelse og en diskussion af de abduktive begreb. Herunder en afklaring af de forskellige måder begrebet har været brugt på og dets forbindelse til læreprocesser. Den anden halvdel vil i højere grad være en undersøgelse af nogle psykologiske modeller, der kan give et bud på, hvorfor viden til tider kommer til os af uransagelige veje. I den første del lægger ud med nogle metateoretiske perspektiver og overvejelser. Det gør jeg, for jeg vil gerne afklare hvilken betydning Peirce erkendelsesteori kan have i sammenhæng med læreprocesser. Derfor bliver jeg nødt til at gøre rede for det erkendelsesteoretiske

7 7 grundlag for det abduktive begreb. I lighed med K. B. Madsen anser jeg, at der nødvendigvis må være et hierarki indenfor videnskaberne, hvor enhver disciplin i sidste ende hviler på nogle videnskabsfilosofiske antagelser. Videnskabsfilosofiske antagelser karakteriseres af, at de ikke er empirisk testbare fordi en del af dem er normative og et produkt af divergent (kreativ, intuitiv) tænkning (Madsen, 1986, kpt. 1 & 2). Jeg bliver derfor nødt til at undersøge, om der er videnskabsfilosofisk belæg for at overføre det abduktive begreb til feltet vedrørende læreprocesser. Der er yderligere en grund til at afklare det erkendelsesteoretiske grundlag vedrørende det abduktive begreb. I denne afhandling spørger jeg, om det ikke kunne være hensigtsmæssig at betegne visse læreprocesser som abduktive. Det er et forslag, som kun har været fremført sporadisk i den danske diskurs vedrørende læreprocesser (Larsen, 1997). Med andre ord er jeg ikke stødt på en dansk udredning af det erkendelsesteoretiske grundlag, som jeg derefter kunne henvise til. I Anden del af denne afhandling vil redegøre for to psykologiske teorier, der giver et bud på, hvad der kan ligge bag de abduktive processer (uden at de direkte forholder sig til det abduktive begreb). Det første er gennem en psykologisk teori, der lægger stor vægt på kroppen som kilde til erkendelse (Lakoff & Johnson). For det er muligt, at kroppen har en stor betydning for vores sansning af verden og i konstruktionen af begreber til at begå os i denne verden. Ligeledes er det muligt, at denne kropslige perception opererer med et andet sprog end rationalitetens sprog. I så fald er det muligt, at vi får indskydelser og idéer, vi ikke umiddelbart kan forklare gennem rationalitetens sprog. Det andet bud er gennem Jerome Bruners socialkonstruktivistiske teori om menneskets tænkning og erkendelse. Ifølge Bruner kan vi ikke anskue tænkning og erkendelse uafhængig af den kultur og civilisation, vi er indlejret i. Erkendelse og tænkning forgår i samspil med omgivelserne og kan ikke forstås adskilt fra disse. Korsgaard skriver, at historikeren altid står i et valg mellem at grave i dybden eller i længden. I mange år har der, skriver Korsgaard, været en stærk tradition for at grave dybt. Det har betydet, at vi gennem en minutiøs behandling af data får stadig mere viden om stadig mere begrænsede emner. Dermed går overblikket og de lange linjer muligvis tabt (Korsgaard, 1997). I dette speciale har jeg stået overfor samme dilemma. Jeg har valgt at belyse et tema, der spænder vidt. Jeg går fra erkendelsesteori til abduktive læreprocesser for så igen at se på psykologiske teorier, der muligvis kan give en forklaringsramme for disse læreprocesser. Ulempen er, at visse teorier ikke får den uddybende redegørelse og den diskussion som de fortjener. Udfordringen består derimod i at følge et begreb eller en idé gennem både det erkendelsesteoretiske, det historiske og det psykologiske felt. Herved bliver perspektivet et andet. Det abduktive begreb vil blive belyst i en historisk gennemrejse gennem forskellige

8 8 videnskabelige felter. Når jeg her inddrager det historiske forløb, så skyldes det ikke en indskydelse til at gengive historiske fakta og årstal. Derimod skyldes det, at jeg anser, at vores begrebssætning ikke kan adskilles fra en historicitet. Begreber er ofte indvævet i en kontekst og en tid. For at forklare et begrebs udvikling kan det være nødvendigt også at se på den historiske udvikling. 2. Problemformulering: Kan C.S. Peirces brug af begrebet abduktion bidrage til en yderligere forståelse af læreprocesser, der hverken bygger på en deduktiv eller induktiv tilgang? I bekræftende fald, på hvilken måde kan begrebet være et konstruktiv bidrag i diskursen vedrørende læreprocesser? Hvilke psykologiske teorier kan bidrage med en forklaringsmodel for grundlaget for abduktive læreprocesser? 3. Begrebsafklaring Jeg vil bestræbe mig på at komme med begrebsafklaringer undervejs i afhandlingen. Der er dog nogle begreber, som det er hensigtsmæssigt at afklare fra starten af, da de er gennemgående i denne afhandling. Begrebet teori definerer jeg som et sæt af hypoteser med en der tilhørende model. I modsætning til en teori som en fuldstændig, videnskabelig tekst, der indeholder en struktur af meatateser, hypoteser, modeller og datateser. Jeg bruger med andre ord en mere snæver betydning (Madsen, 1986, s.33). Begrebet læreproces hentyder ikke til dét, at lære et pensum, men til en livslang tilegnelses-, omformnings- og udviklingsproces hvor viden, forståelse, motivation, holdninger, følelser, kommunikation og socialitet indgår i en uadskillelig helhed under stadige forandringer. Elev og lærer ses som involveret i en sammenspilsproces, hvor der samtidig hos eleven foregår en psykisk tilegnelsesproces (Illeris, 2000, s ). Det særlige ved denne definition er, at Illeris pointerer, at kognitive strukturer tillige er følelsesmæssigt påvirkede og de følelsesmæssige mønstre er influeret af kognitive påvirkninger. Samtidig er det en bred definition. Det er en fordel i denne afhandling, da begrebet læreprocesser ikke forbliver et

9 9 statisk begreb. Det er både et begreb, jeg opererer med løbende samtidig med, at det er et begreb, jeg søger at udvide forståelsen af. Begrebet læreproces kan derudover forstås ud fra to forskellige perspektiver. Det kan ses som de intrapsykiske processer der forgår hos den lærende og det kan ses som skabelsen af de processer, der fører til læring. Ofte knyttes disse to perspektiver sammen, så lærerprocesser både omfatter de ydre omstændigheders beskaffenhed og den indre psykiske tilegnelse af et givent stof eller færdighed. I denne afhandling vil fokus på læreprocesser ligge på de forskellige måder at få viden om verden på. Selvom der heri indgår intrapsykiske processer, så vil der i denne afhandling ikke blive sat fokus på disse. Derimod vil der blive sat fokus på forbindelsen mellem læreprocesser og erkendelselsformer. Begrebet diskurs skal ikke forstås ud fra den såkaldte diskursanalyse, eller diskursive psykologi, hvor man studerer diskurser som eksempler på sociale handlinger (Fink et al. 2001, s. 110). Derimod er det i denne afhandling brugt som den fremstilling, den debat eller de diskussioner og spørgsmål der vedrører et særligt afgrænset område. Undervejs i denne afhandling vil jeg inddrage det induktive og deduktive undervisningsprincip. Jeg vælger at skelne mellem læreprocesser og undervisningsprincipper. Den måde det induktive undervisningsprincip hidtil er blevet formuleret indebærer, at der er flere forskellige læreprocesser og erkendelseformer indraget i princippet. Med andre ord kan undervisningsprincipper godt være bygget op af forskellige læreproces typer. Jeg skelner derfor i denne afhandling mellem induktive, deduktive og abduktive læreprocesser og induktive og deduktive undervisningsprincipper. I denne afhandling beskrives Peirces forklaringsmodel for de abduktive processer som værende af en metafysisk natur. Ofte benyttes begrebet metafysisk som en nedsættende betegnelse for grundløse, obskure eller ørkesløse spekulationer. Det er ikke i denne betydning jeg bruger begrebet. Jeg bruger det som betegnelse for dét, der søges forklaret gennem oversanselige årsager og kræfter (Det Store Danske Encyklopædi, ). Der ligger fra min side ikke nogen værdimæssig dom i at have en metafysisk årsagsforklaring.

10 10 1. del 1. del Abduktionsbegrebets erkendelsesgrundlag og sammenhængen med læreproceser. Kapitlerne 4-8

11 11 4. Peirce og det abduktive begreb 4.a. Redegørelse for Peirces abduktive begreb Jeg vil følgende lægge ud med at give en redegørelse for Peirces brug af den abduktive tænkning (kpt. 3). For det er Peirce, som gøre rede for begrebet og søger at få det udbredt som et erkendelsesteoretisk begreb. Pragmatismen C. S. Peirce betragtes som en af de fremmeste logiske tænkere i den amerikanske historie. Han tildeles rollen som den første amerikanske pragmatiker og blev siden hen efterfulgt af William James, Dewey, Meade m.fl.. Ifølge pragmatismen er det af afgørende betydning, at der til en intellektuel formodning findes en praktisk konsekvens. Peirce betoner, at pragmatismen ikke må ses som en afart af positivismen. For pragmatismen anerkender forestillingen om en frugtbar filosofisk tænkning. Ud fra denne tænkning uddrager pragmatikeren dét, der kan være til nytte og som er brugbart i vort liv (Peirce, 1955, s ). Med andre ord er det nødvendigt med en kobling mellem teori og handling for at afgøre, om teorien er sand. Peirces tegnteori Peirce forsøgte at bygge bro mellem adskillige videnskaber. Han skabte en teori om menneskets møde med omverdenen. Omverdenen skal ses som en uendelig mængde tegn, der ofte overlapper hinanden. Fælles for videnskaberne er, at det er gennem dem, vi forsøger at aflæse og forstå disse tegn (engelsk: signs). Vi sanser, erfarer og forstår verden gennem mødet med disse tegn. Tegn skal ikke kun forstås som menneskeskabte tegn. For naturen er fyldt med tegn. Den måde vi møder disse tegn på kan deles op i tre kategorier. Først er der det ikoniske tegn, eller ikonet. Ikonet er benævnelsen for det tegn, som vi endnu ikke har sat i kategori eller begrebsliggjort. Det er mødet med tegnet i det tidsrum, hvor vi udelukkende sanser eller oplever tegnet. Det er den umiddelbare oplevelse eller følelse, vi kan møde i kontakten til omverdenen. Begrebet ikon hentyder til, at vi møder tegnet som et billede på noget. Ikonet har endnu ikke givet rum for tænkning. Det er det uformidlede, ufortolkede tegn, som det fremtræder for os. I mødet med ikonet er vi samtidig i det, Peirce beskrev som non-ego. Vi er ikke opmærksomme på os selv som adskilt fra omverdenen. Den anden kategori er, at tegnet bliver til et objekt. Tegnet refererer til noget. Den henviser til noget, peger på noget. Peirce skriver, at det bliver indeksalt. Det giver en impuls til at sætte noget over for noget andet. Det er her, at vi ligeledes bliver bevidste om os selv som adskilt fra

12 12 omverdenen. Det tredje kategori er tegnet som interpretanten. Interpretanten er gengivelsen af en formidlingsproces, hvorigennem tegnets mening gengives. Når man har bevæget sig gennem disse tre kategorier (ikonet objektet interpretanten), kan der opstå et nyt tegn. Dette kan så igen fortolkes i en tegnrelation. Dette forløb kan ligeledes have karakter af at foregå i en spiral, hvor nye tegn opstår, der afføder nye impulser, som igen afføder nye fortolkninger. Det kan afbilledes således 2 : Peirces triadiske tegnteori Ikonet (førsteheden) Det umiddelbart sansede Nyt tegn (ikon) kan skabes Interpretanten (tredjeheden) Medieringens eller tænkningens kategori Objektet (andetheden) Dét, ikonet peger på eller henviser til Følgende vil jeg give et praktisk eksempel på denne model. Hvis vi går en tur i skoven kan det være, vi pludselig lægger mærke til nattergalen, der synger. Vi lægger dog også mærke til, at vi faktisk har gået og lyttet til nattergalen et stykke tid, uden at være opmærksomme på, at vi gik og lyttede. Her var nattergalens sang i førsteheden (ikonet). Vi var, så at sige, i et med fuglens sang. Den kan her have frembragt en følelse eller fornemmelse, som vi umiddelbart var i, uden at tænke nærmere på det. Når vi så pludselig lægger mærke til fuglesangen og prøver at adskille nattergalens sang i forhold til andre fugle og andre lyde i skoven, så ryger vi over i andetheden (objektet). Pludselig peger sangen på noget. Det giver en impuls til at blive adskilt fra de øvrige lyde. Vi lægger mærke til nattergalens sang, men derved lægger vi også mærke til os selv, som adskilt fra omverdenen. Andetheden indfører både bevidstheden om det andet og bevidstheden om en selv som betragter af det andet. Endelig træder tredjeheden ind (interpretanten), og vi begynder måske at tænke på, hvilken fugl det er, der synger, om det er årstid for nattergale og derefter på H.C. Andersens eventyr. Der er to ting, jeg finder spændende ved denne tegnteori. Det første er, at Peirce opererer med en fænomenologisk tilgang til det at erfare og fortolke verden. 3 Ideerne kommer til os ad metaforisk vej. De kommer ikke direkte, men skal fortolkes. Ikonerne er bærere af disse 2 Egen model 3 Peirce benævnte selv denne tilgang som phaneroskopisk for at undgå en sammenblanding med Kants fænomenologi.

13 13 metaforer. Det betyder samtidig, at ideerne til tider skabes og opstår i en proces, der ligger uden for det sproglige domæne. Vi skal ind og tolke disse metaforer og sætte ord på dem og begrebsliggøre dem. På denne måde kan man se Peirce som værende både realist og idealist. Realist ved, at han anerkender, at omverden eksisterer uafhængig af bevidstheden. Ikonerne er til, uanset vores tilstedeværelse. Idealist ved at give udtryk for, at de tegn vi møder skal fortolkes for at give mening. Vi kan ikke umiddelbart forstå omverden adskilt fra vore begreber. Det andet forhold, der er spændende ved tegnteorien, er, at med begrebet førsteheden ryger Peirce over i dét, der kaldes trancendentalismen (Deledalle, 1990). For det er gennem førsteheden, gennem en oprindelig væren i mødet med tegnet, at ideer oprindeligt opstår. Det transcendente er, at kimen til ideerne ligger uden for det enkelte menneske alene. (uddybes senere) Det abduktive begreb Omkring år 1865 opponerede Peirce imod, at der kun var to forskellige former for logiske argumenter. Peirce mente ikke det var nok udelukkende at operere med induktion og deduktion. Induktion er at generalisere fra tilfælde til nogle overordnede regler eller strukturer. Ved induktiv metode forstås at nå til en konklusion eller en sammenfattende opfattelse gennem eksempler eller observationer. Induktion er en måde at nå frem til generel viden på ved at sammenfatte observationer af enkelte hændelser eller fænomener. Deduktion er at gå den anden vej. Den forudsiger med nogen sikkerhed et resultat ved at gå fra regel til tilfælde og deraf følgende resultat. Ved deduktiv metode forstås der en tilgang, hvor der udledes konklusioner ud fra generelle love, teorier eller hypoteser. Peirce mente, at vi gennem induktion kommer til at klassificere viden og gennem deduktion går fra en viden, der antages på forhånd, til at udlede dens konsekvenser. Ifølge Peirce mangler vi et tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der kunne virke til en ny forståelse. Dette trin beskrev Peirce som abduktion (Peirce, 1955, s. 151). Herved bliver det legitimt at fremkomme med et kvalificeret gæt. Muligvis gætter vi ikke oftere rigtigt end forkert, men Peirce mener, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange en abduktion viser sig at give et frugtbart udbytte. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk Begrebet abduktion udleder Peirce fra Aristoteles begreb apagogue (Gr. Απαγωη). Apagogue betød for Aristoteles et argument, der ikke er nødvendigt men enten sandsynlig eller muligt (Aristoteles, 1949, bd. 1). Begrebet nødvendigt skal forstås således, at det ikke på

14 14 forhånd kan deduceres, men at det kun kan antages midlertidigt. Det kan betegnes som et syllogisme, hvor præmisserne endnu fremstår som ukendte. En syllogisme kan betegnes som en gyldig slutning fra sande præmisser (f.eks.: alle mennesker er dødelige, Sokrates var et menneske, altså: Sokrates var dødelig). For Peirce byggede alle fortolkningsprocesser nødvendigvis på abduktionsbegrebet. Med andre ord indebærer det, at enhver fortolkning kan betegnes som en form for kvalificeret gætteri. Peirce afskrev på ingen måde deduktion og induktion som videnskabelige metoder. Men han påpegede, at de hver især er påkrævet i forskellige faser af den videnskabelige tænkning. En induktiv indsamling af data materiale kunne medvirke til en abduktiv hypotese, der efterfølgende kunne vise sig at være sand eller falsk. Dette kunne herefter fremlede et nyt deduktivt udsagn. Ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv mente Peirce, at abduktion er den eneste logiske operation, der introducerer til nye ideer. Peirce skrev i 1903 at: "An Abduction is a method of forming a general prediction without any positive assurance that it will succeed either in the special case or usually, its justification being that it is the only possible hope of regulating our future conduct rationally, and that Induction from past experience gives us strong encouragement to hope that it will be successful in the future." (Peirce, 1998, vol 2, s. 299). Abduktionen beskrives her som en metode til at skabe en almen forudsigelse uden nogen sikkerhed for, at det efterfølgende vil vise sig som sandt. Når Peirce skal forklare, hvordan han er kommet frem til denne hypotese, så henviser han til historiske erfaringer. Gennem historien har vi set en vidensmæssig udvikling, der hverken kan begrundes ud fra deduktion eller induktion. Der har ifølge Peirce været nogle uforståelige spring i vores kulturs vidensmæssige udvikling. Som eksempler nævner Peirce økonomiske teorier, evolutionære teorier og den ikke euklidisk geometri (Peirce, 1955). Han mener, at tidligere historiske erfaringer giver os en stærk tiltro til, at abduktionen er virksom. Fortidens kvalitative spring inden for vidensområdet blev ikke dannet ved en form for trial and error, men ved dannelsen af spekulative hypoteser, der herefter blev efterprøvet. 4 " what does it matter how the work of abduction is performed? It matters much, for the reason that it originates every proposition. It is true that, however carelessly the abduction is performed, the true hypothesis will get suggested at last. But the aid which a correct logic can afford to science consists in enabling that to be done at small expenditure of every kind 4 Her ses et eksempel på Peirces skelnen mellem pragmatikken og positivismen. Pragmatikken uddrager fra den filosofiske tænkning og forsøger at gøre den uddragne essens praktisk brugbar. Positivismens proces ville være en anden; her ville det blive taget udgangspunkt i dét, der allerede var positivt observeret eller afprøvet.

15 15 which, at any rate, is bound to get done somehow. The whole service of logic to science, whatever the nature of its services to individuals may be, is of the nature of an economy." (Peirce, 1931, s. 220, vol. 7). Formålet med en abduktiv tilgang er, at det gør tænkning og erkendelse økonomisk i et kulturelt og evolutionært lys. Med økonomisk mener Peirce, at menneskeheden undgår at skulle bruge unødig tid og ressourcer på at efterprøve alle mulige og ikke mulige hypoteser. Begrebet abduktion sikrer på denne måde en hurtigere vej til viden. Il Lume naturale Et af de spørgsmål, der melder sig, er spørgsmålet om hvor videnskabsmanden, der bruger abduktionen som arbejdsform, henter sin inspiration fra. Peirce skriver selv, at han i mange år havde misfortået Galilei Galileo ( ). Galileo havde udtrykt, at hvis videnskabsmanden står overfor to mulige (og forskellige) forklarende hypoteser, så bør vedkommende vælge den hypotese der er den mest simple. Dette benævner Galileo som Il Lume naturale (Det naturlige/oprindelige lys). Dette havde Peirce fortolket som, at videnskabsmanden skulle vælge den hypotese, der logisk set var den mest simple. Men Peirce ændrer mening. Han angiver tre grunde. For det første var der ikke belæg for den fortolkning i Galileos tekst (Galileo havde skrevet at videnskabsmanden skulle vælge den mest simple, og ikke den logisk mest simple). For det andet ville den logisk set mest simple hypotese til enhver tid bare være at redegøre for det specifikke grundlag for enhver observation og dette ville ikke bringe videnskaben ret langt frem. Den tredje grund er, at den videnskabelige udvikling efterhånden vil åbne for en ny verden, hvor de nye fund umiddelbart vil synes komplicerede. Herved ville vi skulle afskrive de nyere fund, der komplicerede teorierne. Men hvordan mente Peirce så, at Galileo skulle fortolkes? Peirce mener, at det skal være den hypotese, der falder videnskabsmanden ind som den mest umiddelbare og naturlige. Han skal vælge den, som han instinktivt fornemmer som den rigtige. Med mindre videnskabsmanden har en naturlig tilbøjelighed eller forbindelse med naturen, så vil videnskabsmanden ifølge Peirce ikke have den mindste chance for at forstå naturen (Peirce, 1955). 5 Her er det væsentligt at forstå Peirce triadiske tegnteori for at forstå denne forklaring. For Peirce gør opmærksom på, at har man ikke kontakt til førsteheden (ikonet), så har man løsrevet sig fra det oprindelige grundlag for ideer. At gå fra andetheden (objekt) til tredjeheden (tænkningens mediering) er at sammenligne med induktion. Fra de enkelte fund (objekt) skabes der en almen regel (tænkning). At gå fra tredjeheden til andetheden er at 5 Naturen skal ikke forstås ud fra en økologisk tænkning, men som en forståelse af den fysiske omverdens beskaffenhed.

16 16 sammenligne med deduktion. Ud fra logikken (tredjeheden) forsøges der forudsagt nogle almene regler for objekterne (andetheden). Men kvalitativ nytænkning opstår først, når førsteheden kommer med i spillet. Peirce er blevet kritiseret for, at han med denne teori giver mennesket en instinktiv og intuitiv tilgang til viden (Anderson, 1987). Peirce skriver f.eks.: The abductive suggestion comes to us like a flash. It is an act of insight, although of extremely fallible insigt (Peirce, 1931, vol. 7, s. 181). Peirce giver en trancendental forklaringsramme på abduktionsbegrebet. Begrebet fallible dækker over, at indsigten kan være yderst fejlbarlig. Det er muligt, at den indskydelse vi får ikke holder ved nærmere afprøvning. Alligevel er det i følge Peirce ofte sådan, at dette lysglimt eller lynnedslag (flash) fører en erkendelse med sig. 6 Når han skal forklare baggrunden for inspirationens nedslag, så angiver han den evolutionære udvikling. Vi er givet en forbindelse til førsteheden (ikonet) gennem evolutionen. Evolutionen har selektivt udvalgt og skabt mennesket til at hente erkendelse, viden og ideer fra kontakten til førsteheden. Her henter Peirce noget af sin inspiration hos Darwins evolutionære teori. Darwins evolutionære teori argumenterer for, at livet er opstået ved et tilfælde, at nye arter er opstået af gamle og at nogle er bedre udrustede end andre til at tilpasse sig omgivelserne og derigennem overleve og forplante sig i et bestemt miljø (Fink et al., 2001). Peirce gør det, at han kæder menneskets evne til at gætte relevante hypoteser sammen med den evolutionære proces. Men for at konstruere rimelige gæt må videnskabsmanden sammenkæde gætte-instinktet til den viden, der allerede er tilstede, og udvise et vist økonomisk rationale (Peirce, 1955). 4.b. Diskussion I dette afsnits redegørelse har jeg beskrevet Peirces abduktionsbegreb og gjort rede for, hvad der ligger bag den abduktive proces. Jeg vil i tilknytning hertil tage tre spørgsmål op til nærmere diskussion. For det første er der spørgsmålet, om der er belæg for Peirce konstruktion af en tredeling inden for videnskabelig tænkning (induktion, deduktion og abduktion). Det næste spørgsmål er, om det er legitimt, at jeg vil anvende Peirces abduktionsbegreb, selvom jeg ikke tilslutter mig hans forklaringsmodel. Endelig vil jeg stille spørgsmålet, om Peirces begrebsapparat kan overføres i en diskurs vedrørende læreprocesser. 6 Begrebet ofte skal forstås således, at Peirce anser, at der er en statistisk overrepræsentation af tilfælde hvor indskydelsen første en erkendelse med sig, i forhold til hvis indskydelserne udelukkende var tilfældige skud i blinde.

17 17 4.b.1. Er der belæg for en tredeling mellem induktion, deduktion og abduktion? Peirce forsøger at beskrive baggrunden for kvalitative spring i videnskabens udvikling. Herved fremkommer han med en tænkning, der rækker godt ind i det 20. århundrede. Han påpeger, at i sidste ende er den videnskabelige udvikling afhængig af hypotesedannelser der til at begynde med kan tage skikkelse af at være kvalificerede gæt. Disse tanker ser vi også i videnskabsfilosofferne Karl Popper ( ) og Otto Neuraths ( ) forfatterskab. Poppers kritiske rationalisme Ifølge Popper er det umuligt at udlede Newtons teori fra Galileos eller fra Kepler eller fra dem begge ved deduktion eller induktion. For hverken en induktiv eller deduktiv slutning kan gå fra konsistente præmisser til en konklusion, der faktisk modsiger de præmisser, vi påbegyndte med (Popper, 1996, s.74). Poppers bud er, at vi skal tilegne os en kritisk rationalisme, der bygger på assymetrien mellem verifikation og falsifikation. Vi bør fremsætte så dristige hypoteser som muligt for derefter at forsøge at udsætte dem for strenge tests (Føllelsdal et al, 1995, s. 52). Poppers teori minder om Peirces for så vidt, at han anerkender, at ny viden ikke skabes udelukkende gennem induktion eller deduktion. Ved at forslå at forskeren skal fremsætte dristige hypoteser, minder Poppers tilgang om Peirces læggen vægt på det økonomiske. Men Poppers kritiske rationalisme byggede på ingen måder på, at mennesket skulle have en særlig instinktiv tilgang til at gætte rigtigt vedrørende videnskabelige problemstillinger. Det kan synes som om, Popper slet ikke ønsker at komme ind på denne diskussion. Han skriver selv, at videnskaben har haft et mirakuløst held til at opnå det, der kan betragtes som dens mål. Ligeledes anerkender han, at der findes noget, man kunne kalde for intellektuel intuition (Popper, 1993). Men det mærkelige er, skriver Popper, at dette forhold ikke kan forklares uden at man beviser for meget eller tyer til metafysisk realisme (Popper, 1996, s. 79). Popper stopper op og nøjes med at konstatere, at det virker underligt. Neuraths lignelse Neurath sammenligner dét, at opnå erkendelse, med at være søfarere, der må ombygge deres skib i rum sø, uden nogen sinde at kunne skille det ad i dok og opføre det fra grunden af de bedste bestanddele (Neurath, 1932, s. 206). Vi forsøger at udbedre skibets skrøbelige dele for kontinuerligt at opdage, at dér, hvor vi stod og reparerede, faktisk ikke var så solidt endda. Dette er et billede på, at vores erkendelse i princippet aldrig kan være helt sand. Vores erkendelse fremstår som ufuldstændig og af en midlertidig natur. Dette passer fint i

18 18 forlængelse af Peirce pragmatisme og teorien om den abduktive tænkning. For pragmatisme giver sig ikke i kraft med at afsløre endelige sandheder, men nøjes med at afdække hvilke filosofiske udlægninger som kan have en praktisk konsekvens (ingen fast grund under fødderne). Teorien om den abduktive tænkning betoner, at induktion og deduktion er utilstrækkelige for at forstå forekomsten af en ny og kvalitativ anderledes viden. De abduktive gæt kan sammenlignes med ikke at være i dok og ikke have et sikkert afsæt at bygge erkendelsen på. Videnskaber som et hierarki Derimod vil man se anderledes på det abduktive begreb, hvis man som i Russell og Whiteheads bog Principles of mathematics (Russel & Whitehead, 1978) mener, at alt i sidste ende kan reduceres til nogle logiske forskrifter. De argumenterede i starten af det tyvende århundrede for, at der mellem videnskaberne eksisterer et hierarki. Biologien henter støtte i kemien. Kemien henter støtte i fysikken, der til gengæld hviler på matematikken. Matematikken hviler i sidste ende på logikken. Logikken er derfor søjlen, som hele vor erkendelse i sidste ende bygger på (Russel, 1948). Med et sådant udgangspunkt må man forkaste forestillingen om den abduktive tænkning. For sand viden opnås her kun gennem en deduktion fra dét, vi logisk kan erkende. Haack (1993) skriver, at Peirce ville have modsat sig denne antagelse, for enhver logisk hypotese kun er gyldig inden for et særligt system. Når jeg spørger, om der er belæg for Peirces tredeling (induktion, deduktion og abduktion), så må svaret blive et både og. Den kritiske rationalisme (Popper) og forestillingen om, at vi ikke har et fast fundament vedrørende erkendelse (Neurath), passer sammen med Peirces pragmatisme. Mener man derimod, at vi har et fast grundlag for erkendelse (Russel & Whitehead), så må Peirces begrebsapparat forkastes. Peirces pragmatisme går forbavsende nok hen og bliver fænomenologisk. 4.b.2. Er det legitimt at anvende abduktionsbegrebet uden at tilslutte sig Peirces metafysiske paradigme? Som læser kan det virke overraskende, at pragmatismen kædes sammen med et metafysisk element. For pragmatismen er ofte blevet betragtet som handlingens filosofi. Pragmatisme defineres som en filosofisk anskuelse, hvor koblingen mellem teori og handling er afgørende for teoriens sandhed og handlingens gyldighed (Fink et al, 2001). Selvom Peirce var den pragmatiker der gjorde sig størst umage for at redegøre for erkendelsens grundlag, så opererer pragmatikere efter ham også elementer af Peirce betegnelse af førstehed. Førstehed forstået som den ubegrænsede enhed i mødet med omverdenen. Eksempelvis var det for Dewey

19 19 menneskets umiddelbare erfaring med naturen og for Mead var det dér, hvor jeg et ikke er delt mellem et jeg og et mig (Deledalle, 1990). Metafysiske præmisser Jeg mener, at Peirce teori om de abduktive processer omfatter tre led. Først er der det led, hvor man opstiller en dristig hypotese som en hypotese på en problemstilling. Denne måde at gribe problemstillinger an er ikke særlig kontroversiel. Jeg har gjort rede for, at Poppers kritiske rationalisme minder om denne fremgangsmåde. Det andet led er, at Peirce lægger op til, at de abduktive processer er i forbindelse med førsteheden. Ideerne kommer til tider til os, uden at vi kan gøre rede for deres ophav. De kommer ofte til os, når vi er beskæftiget med noget andet end selve problemstillingen. Dette andet led vil jeg yderligere drøfte i kpt. 6 i denne afhandling. Det tredje led er, at Peirce forsøger at forklare teorien ved at give mennesket en Gudgiven og evolutionær udviklet evne til at gætte instinktivt. Peirce kommer herved til at operere med nogle metafysiske præmisser. Dette anser jeg for den mest kontroversielle del af hans forestilling om de abduktive processer. Filosoffen Ayer skriver, at Peirces metafysiske forklaringsmodel (det tredje led) hverken kan afkræftes eller bekræftes gennem rationaliteten eller filosofien. Det er et trosspørgsmål. Derfor finder han det omsonst at skulle argumentere for eller imod Peirces forklaringsramme (Ayer, 1968). På lignende vis finder jeg det ikke frugtbart at skulle argumentere rationelt for eller imod en transcendental forklaringsramme. Jeg har redegjort for Peirces tegnteori og kort berørt hans metafysiske forklaringsmodel. Jeg har valgt ikke at argumentere for eller imod denne metafysiske & evolutionære forklaringsmodel, da den hviler på nogle metafysiske præmisser. Det betyder ikke, at jeg afviser et metafysisk aspekt i den abduktive tænkning. Men begrebet abduktion bliver i mine øjne amputeret af at blive kædet sammen med en bestemt metafysisk årsagsforklaring. Det ville i mine øjne være have været hensigtsmæssig ikke at kæde disse tre led sammen i forestillingen om de abduktive processer. For jeg ser, at der er brug for begrebet abduktion som et åbent begreb. Åbent på den måde, at der kan komme flere kvalificerede bud på, hvorfor mennesket til tider fremkommer med innovative løsningsmodeller i forskellige problemsituationer. 4.b.3 Er der en forbindelse til læreprocesser? Peirce har beskæftiget sig med hvordan ny viden opstår inden for den videnskabelige erkendelse. Spørgsmålet er, om dette kan overføres til læreprocesser. For kan det, at videnskabsmanden får nye ideer, sammenlignes med, at barnet skal opdage nye måder at tænke på? Ofte er den nye viden, som barnet skal opdage allerede alment kendt. Skal

20 20 abduktionsprocessen udelukkende ses som en kulturs måde at generere nye ideer på, eller gælder det som et alment princip i læreprocesser? Peirce har ikke direkte berørt dette emne. For læreprocesser var ikke hans videnskabelige felt. Men han har selv gjort opmærksom på, at det er en almen menneskelig måde at tænke på, og flere forskere får uafhængigt af hinanden de samme abduktive indfald (Anderson, 1987, s. 117). Hvis det skal ses som en almen menneskelig måde at tænke på, så bliver begrebet relevant i diskursen om læreprocesser. Derudover er Peirces tanker gennem tiden blevet fortolket med hensyn til læreprocesser. John Dewey ( ) var elev af Peirce og blev fascineret af betydningen af genereringen af idéer. Dewey skriver: There is no mistake more common in schools than ignoring the selfpropelling power of an idea. Once it is aroused, an alert mind fairly races along with it. Of itself it carries the student into new fields; it branches out into new ideas as a plant send forth new shoots (Dewey, 1986, s. 335) Dewey og Peirce betragter begge dét, at generere ideer, som en kilde til erkendelse. Dewey påpeger, at det er som om idéer har deres egen inerti i læreprocesser. De fører eleven til nye felter, de genererer atter nye ideer, som en plante der sætter nye skud. Jeg mener, at når man taler om at generere nye ideer, så er det abduktive begreb en velegnet betegnelse. På den anden side skal man være opmærksom på, at Dewey aldrig brugte begrebet abduktion på trods af, at han havde været elev af Peirce. 7 Dewey brugte begrebet reflective thinking i stedet for. Reflective thinking indebærer både det at ane eller opdage en problemsituation, at observere forholdet omkring problemsituationen og at fremsætte en hypotese vedrørende denne problemstilling. Herefter afprøves hypotesen (Dewey, 1949, s. 151; Dewey, 1933, ). Dette ligner til forveksling Peirces beskrivelse af den videnskabelige proces. Forskellen er dog, at Dewey ikke lægger en metafysisk forklaringsramme ind over spørgsmålet, hvor indfaldene oprindeligt stammer fra. Mit bud er, at Dewey ikke videreførte det abduktive begreb, for det var blevet låst i en evolutionær og metafysisk forklaringsramme. Derimod videreførte han filosofien bag den abduktive tænkning (med vægt på hypotesedannelsen) til den pædagogiske verden. Reflective thinking blev også benævnt som inquiry hos Dewey. Deweys begreb inference bærer tilnærmelsevis samme betydning som Peirces abduktionsbegreb. Jeg har følgende angivet to grunde til, at der er belæg for at videreføre begrebet i en diskurs vedrørende læreprocesser. Den første var fordi Peirce selv har præciseret, at det er et alment gyldigt begreb vedrørende tænkning. Derved må det også blive et relevant begreb vedrørende 7 Jeg har ikke kunne finde begrebet i Deweys forfatterskab.

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring.

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Den tredelte model - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Af: Martin Holmgaard Laursen Temaet er tidligere beskrevet i artiklen: Abduktive Læreprocesser i Unge Pædagoger, nr. 5, 2004.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Abduktiv undervisning og læring

Abduktiv undervisning og læring Abduktiv undervisning og læring Udarbejdet 2004 2007 Af Martin Holmgaard Laursen Bryggervej 3 8751 Gedved Tlf. 70 20 60 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Bogens Opbygning...6

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere