Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010"

Transkript

1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

2 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob Dyring Jensen Frank M. Aarestrup Arne Bent Jensen Dyrlæge Kaspar Krogh Hanne Østergaard Heinesen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

3 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Copyright: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Foto: Magnus Price ISBN: Rapporten findes I elektronisk form på adressen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej Copenhagen V Tlf: Fax

4 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Forsker Rene S. Hendriksen 1, Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1, Laborant Jacob Dyring Jensen 1, Professor, Dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Systemudvikler Arne Bent Jensen 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2, Marketing Manager Hanne Østergaard Heinesen 3 1 DTU Fødevareinstituttet. 2 Sektion vedr. kvæg, DDD, Dyrlægegruppen Østdjursland A/S. 3 Dianova A/S. Indledning Hovedtemaet i dette års ringtest var streptokokken, idet den var at finde i 7 ud af de 15 prøver. Da det i år var femte gang at Ringtesten blev afholdt i et samarbejde mellem Sektion Kvæg, DTU Fødevareinstituttet og Dianova blev det besluttet at øge sværhedsgraden en smule. Formålet med Mastitis Ringtesten er at give dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der til daglig står for hjemmediagnostikken mulighed for at kvalitetssikre og teste pålideligheden af deres diagnostik. Testen afspejler de kendte mastitispatogener, dog ikke i samme frekvens som de formodede prevalenser. Undersøgelsen Deltagere Der var i alt 43 tilmeldte dyrlægepraksis (60 personer), hvoraf 7 havde tilmeldt henholdsvis 2, 3, 3, 3, 4, 4 og 5 personer. Af de i alt 60 tilmeldte personer, havde 44 indtastet deres resultat ved opgørelsens afslutning d. 28 maj Sammendraget er således baseret på de i alt 44 besvarelser. Praksis, som tidligere har deltaget i ringtestene, blev tildelt det samme login som de forrige år, således, at eventuelle ændringer kunne måles. Procedure Ringtesten bestod også i 2010 af 15 udsendte mælkeprøver podet med renkulturer af mastitispatogener. Disse blev testet på sædvanligvis i praksis ved anvendelse af de normale rutiner, og resultaterne blev indrapporteret via Internettet. Det var valgfrit for praksis, i hvilken udstrækning de ville deltage i testen. Alle praksis blev varskoet omkring to uger forud for udsendelsen af mælkeprøverne samt orienteret om diverse detaljer angående selve testens udførelse. I alt blev 46 individuelle kølepakker sendt til praksis d. 15 marts således, at disse skulle kunne nå modtagerne inden weekenden. Følgebreve, med de individuelle login og passwords, blev medsendt de 15 mælkeprøver. Side 1 af 11

5 I 2010 var det som de foregående år muligt at vælge to alternative betegnelser frem for en identifikation. I tilfælde hvor en prøve var steril, kunne praksis vælge denne betegnelse, frem for at lade feltet være blankt. Ydermere kunne praksis vælge betegnelsen indsendes til referencelaboratorium. Begge betegnelser resulterede i, at feltet angivende om fundet var korrekt forblev åbent, og dermed ikke medførte en fejl. På baggrund af dette er opgørelsen over antal korrekte identifikationer opgjort i procent af det antal prøver, som praksis har benævnt med en identifikation og ikke et total antal prøver, som kan variere i antal fra praksis til praksis. Igen i 2010 var der i testen inkluderet en intern kontrolstamme (#7: Streptococcus agalactiae). Denne skal danne grundlag for at vurdere, om der har været en målbar forbedring af praksis samt det overordnede resultat igennem årene. I det følgende bringes et sammendrag af resultaterne fra ringtesten år Resultater Identifikation I dette års ringtest var der stadig nogle få formodede nomenklaturproblemer. Flere af deltagerne har brugt betegnelsen Micrococcus frem for koagulase negative stafylokokker (CNS). Ligeledes er der praksis, som har brugt betegnelsen Lactococcus samt Lactobacillus, hvor det er nærliggende, at der er ment enterokokker. Disse problemer er ikke kun begrænset til nye deltagere, men ligeledes brugt af deltagere som har deltaget i forrige år. Fejlene har været observeret i stammerne #9, #11 samt #14. Dog har disse fejl kun været få for stamme #9 (3 fejl) og #11 (1 fejl), og har derfor ikke haft afgørende betydning for resultatet. Derimod har de formodede nomenklaturproblemer haft afgørende betydning for resultatet for stamme #14, som indeholdt en Lactococcus spp. Ud af 41 fejlidentifikationer kunne 25 altså over halvdelen af dem tilskrives de formodede nomenklaturproblemer, idet 23 praksis har benævnt stammen som værende en enterokok og andre to praksis den som værende Lactobacillus. Figur 1 illustrerer den procentvise forbedring af praksis evne til at identificere den interne kontrol stamme; Str. agalactiae (Prøve #7), som i alle årene har været benyttet. Det er tydeligt, at der har været en mindre forringelse af resultatet i år i forhold til 2009 på 7%. Vi har i alle årene gjort meget ud af at orientere de deltagende praksis om, at gruppe B streptokokker ikke nødvendigvis er kraftigt beta-hæmolyserede, men ligeledes kan antage an-hæmolytiske og svagt beta-hæmolyserende former. Mange har fejlidentificeret stammen som værende eksempelvis Streptococcus dysgalactiae. Dog har dette i år ikke været så udpræget som foregående år, da kun tre praksis har brugt denne betegnelse. Til forskel har fem praksis i år angivet stammen til at være en kraftig beta-hæmolyserende bakterie; nemlig Streptococcus pyogenes (n=1), Arkanobacterium pyogenes (n=2) samt Streptococcus canis (n=2). Alt i alt blev stammen Side 2 af 11

6 undersøgt af 41 praksis, og der blev observeret et fejlniveau på 24%, hvilket umiddelbart ikke kan være tilfredsstillende, da denne organisme er indberetningspligtig. Procent Figur 1. Procent korrekt identificeret intern kontrol stamme År I Figur 2 vises forholdet imellem antal deltagere og antal korrekte identifikationer i procent, samt hvorvidt disse var rapporteret af nye deltagere eller af deltagere, som har medvirket i de foregående år. Ud af de 44 personer, som har indrapporteret deres data inden deadline, havde de 10 (23%) deltaget i alle seks år. Herudover havde syv (16%), otte (18%) og syv (16%) deltagere rapporterede data til ringtesten i henholdsvis fem, tre samt to år. Tolv (27%) personer deltog i ringtesten for første gang i Ud fra Figur 2 ses det, at der er en overvægt af personer, som har deltaget i et til to år. Disse har klaret sig dårligst i ringtesten, hvorimod dem som klarede sig bedst har deltaget i fem til seks år. I 2010-ringtesten havde kun 7% af deltagerne opnået 90% korrekte identifikationer eller derover, sammenlignet med hele 37% i år Det er en klar tilbagegang, som nok skyldes den lidt sværere test med de tre jokere ; bakterier som sjældent observeres. I år var der 13 deltagere, som kunne betegnes som outliers med under 50% korrekte identifikationer. Yderligere var der i år ingen deltagere, som havde alle identifikationerne 100% korrekte. Side 3 af 11

7 Figur 2. Resultater for korrekte identifikationer. Antal deltagere, i alt Praksis deltaget for først gang Praksis deltaget i 2 år Praksis deltaget i 3 år Praksis deltaget i 4 år Praksis deltaget i 5 år Praksis deltaget i alle årene Identifikation af fejlkilder Antal korrekte identificeringer (%) Generelt set lå antallet af fejl stadig højt også når man så bort for eventuelle nomenklaturproblemer eller jokere. Der var således kun to prøver, hvor den samlede fejlprocent lå under 10 (#1: Staphylococcus aureus, #3: Streptococcus dysgalactiae),. Som det fremgår af tabel 1 var der i årets ringtest tre prøver, som indeholdt en stafylokok; CNS (prøve #8 og #9 ), samt en S. aureus (prøve #1). Prøve #1 blev undersøgt af alle 44 deltagende praksis, hvoraf kun tre havde fejlidentificeret den som værende enten CNS eller en mikrokok. Dette kunne være afklaret med en koagulase test eller en hyaluronidase test. Dog må dette resultat på 7% beskrives som værende tilfredsstillende. Prøve #8 og #9 indeholdende en CNS blev undersøgt af henholdsvis 43 og 44 af praksis. De resulterende fejlidentifikationer; 12% for prøve #8 og 20% for prøve #9 var ikke overraskende, idet flere praksis havde rapporteret prøverne indeholdende S. aureus. Denne fejltype er klassisk og umiddelbar. Dog var der fire praksis, som havde rapporteret gær på prøve #8. Dette kan selvfølgelig skyldes at prøven uheldigvis var kontamineret med gær, men ligeledes er det kendt at mange typer af gær netop makroskopisk ligner CNS dog med en lidt tør kolonioverflade. For prøve #9, havde tre praksis berettet Bacillus. Bacillus er makroskopisk meget anderledes end CNS og burde ikke give anledning til nogen forveksling. Dog er Bacillus en kendt årsag til kontaminering og et stort problem i mælkepulver (pga. at den er sporedanner), hvorfor vi som matrix benytter en opløst modermælkserstatning. Det er en plausibel forklaring, at disse tre fejlidentifikationer kan skyldes kontaminering. Overordnet set ligger fejlprocenterne noget højt for begge prøver, dog kan 14% af fejlene ud af 20% for prøve #9 muligvis tilskrives nomenklaturproblemer eller kontaminationer. Side 4 af 11

8 I årets ringtest var der som tidligere nævnt repræsenteret en del streptokokker; både beta-, alfa- samt an-hæmolytiske. Endvidere var der repræsenteret to Streptococcus uberis idet denne tilskrives en større rolle med hensyn til mastitis i Danmark. Der blev observeret en vis usikkerhed i identifikationen af denne og de lignende species såsom enterokokker, lactokokker og Streptococcus bovis. Der var således tilsat Str. uberis i prøverne #4 og #5 som henholdsvis 14% og 21% af praksis havde fejlidentificeret ud af i alt 44 og 42 deltagende praksis. I prøve #4 havde tre ud af seks personer fejlagtigt rapporteret bakterien som værende en enterokok. Det samme mønster blev observeret i prøve #5, hvor ligeledes tre personer ud af ni fejlrapporterede bakterien som en enterokok. Yderligere havde to personer meldt bakterien som en lactokok. Dette er ikke overraskende, da alle tre bakterier ligner hinanden meget i morfologi, vokser ens på blodagar og er aesculin positive. De kan derfor være svære at skelne med simple tests og kræver ofte brug af supplerende tests såsom forgæringer. De selvsamme problemer sås ligeledes i prøve #11, som var tilsat en Enterococcus og testet af i alt 44 personer. Atten procent svarende til otte praksis havde fejl i prøve #11, hvor den overvejende del (fem personer) af fejlidentifikationerne var Str. uberis. I prøverne #2 og #13 var der i år tilsat en joker ikke at de ikke er relevante, men måske lidt svære at identificere. Dette stod klart ved ringtestens afslutning da 98% henholdsvis 93% af praksis havde fejl i disse to prøver. I alt forsøgte 43 praksis at undersøge prøve #2 som indehold en Str. bovis. En af disse praksis havde identificeret bakterien korrekt, men hele 42 havde den forkert, hvoraf 33 praksis havde bestemt bakterien som værende Str. uberis. Det må siges at være problematisk, at mange praksis ikke kan kende forskel imellem en som patogen som Str. uberis og mere forureningsrelaterede bakterier såsom enterokokker og Str. bovis. Tre praksis havde identificeret prøve #14 indeholdende en Lactococcus korrekt hvorimod 93% havde den fejlbestemt (41 praksis). Den overvejende del af fejlene skyldes, at 23 og 10 af praksis havde bestemt bakterien som værende henholdsvis en enterokok eller Str. uberis. Det er muligt, at de 23 personer havde identificeret bakterien som værende en enterokok grundet nomenklaturproblemer som tidligere nævnt. Det bedste resultat i år blev opnået ved test af prøve #3, som var tilsat Str. dysgalactiae som kun resulterede i en fejlprocent på 5. To praksis havde fejlidentificeret organismen og rapporteret bakterien som værende en CNS og Str. agalactiae. Side 5 af 11

9 I Tabel 1 angives det hvor store problemerne var og hvilke fejlidentifikationer, der lå til grund for dette. Prøve Forventet fund Forkerte % Forkerte n. Antal fejlidentifikationer 1 Staph aureus 7 3 2*CNS, 1*Micrococcus 2 Strep bovis *Str.uberis, 4*Enterococcus, 2*Lactococcus, 1*Str.agalactiae, 1*Bacillus, 1*Str.dysgalactiae 3 Strep dysgalactiae 5 2 1*CNS, 1*Str.agalactiae 4 Strep uberis *Enterococcus, 1*Str.dysgalactiae, 1*Micrococcus, 1*Str.canis 5 Strep uberis *Enterococcus, 2*Lactococcus, 1*Str.dysgalactiae, 1*A.pyogenes, 1*Str.bovis, 1*Gær 6 Strep canis *Str.agalactiae, 3*S.aureus, 3*Str.pyogenes, 1*CNS, 1*Str.uberis, 1*Lactococcus, 1*Str.bovis, 1*Micrococcus 7 Strep agalactiae 3*Str.dysgalactiae, 2*A.pyogenes, 2*Str.canis, (QC) 1*Str.pyogenes, 1*Corynebact, 1*Gær 8 Staph spp (CNS) *Gær, 1*S.aureus, 9 Staph spp (CNS) *S.aureus, 3*Micrococcus, 3*Bacillus 10 Strep pyogenes *Str.agalactiae, 4*Str.canis, 3*A.pyogenes, 2*Corynebact, 2*Micrococcus, 1*S.aureus, 1*CNS, 1*Str.dysgalactiae, 1*Gær 11 Enterococcus spp *Str.uberis, 2*CNS, 1*Lactococcus 12 Klebsiella spp *CNS, 2*Bacillus, 2*E.coli, 1*Proteus, 1*Str.uberis 13 Klebsiella spp *E.coli, 1*CNS, 1*Lactococcus, 1*A.pyogenes 14 Lactococcus spp *Enterococcus, 10*Str.uberis, 2*Lactobacillus, 1*Str.dysgalactiae, 1*Str.agalactiae, 1*Bacillus, 1*Str.bovis, 1*Corynebact, 1*Pseudomonas 15 Arcanobact. pyogenes *Str.pyogenes, 2*Str.canis, 1*Micrococcus Fejl-identifikationer markeret i rødt kan muligvis skyldes nomenklaturproblemer. Side 6 af 11

10 I år indeholdt testen to beta-hæmolyserende streptokokker; Str. canis og Str. pyogenes. De voldte ligeledes nogle problemer. I prøve #6 var der tilsat Str. canis og i prøve #10, Str. pyogenes, hvilket var blevet undersøgt af i alt 40 praksis. Str. canis har ikke været inkluderet testen i et par år, og Str. pyogenes var med i testen for første gang. Mange praksis har i årenes løb benævnt beta-hæmolyserende bakterier, såsom Str. canis og Arcanobacterium pyogenes, som værende Str. pyogenes. Derfor blev denne inkluderet i år, således at praksis havde muligheden for at vise, at de kunne skelne denne fra de øvrige beta-hæmolyserende streptokokker. Dog fejlidentificerede 21, fire og tre praksis denne som henholdsvis Str. agalactiae, Str. canis og A. pyogenes. I alt var fejlprocenten for denne prøve på 90. Som udgangspunkt kan man ikke identificere beta-hæmolyserende streptokokker ud fra selve hæmolysen, hvorfor det er nødvendigt at udføre nogle laboratorietests til identifikation af disse. Det var ligeledes klart ved identifikationen af Str. canis. Den har som før omtalt været med i testen i foregående år og er beskrevet i rapporterne som værende meget beta-hæmolyserende. Denne prøve resulterede i år i en fejlprocent på 73, hvoraf 18 praksis havde rapporteret den som Str. agalactiae og tre praksis som Str. pyogenes. En anden beta-hæmolyserende bakterier er A. pyogenes. Denne var tilsat prøve #15 og testet af 40 personer. Prøven gav anledning til en fejlprocent på 16. Ud af de seks fejl, havde tre fejlidentificeret bakterien som værende Str. pyogenes og to som Str. canis. I de foregående ringtest har netop A. pyogenes givet anledning til ret mange fejl både praksis som ikke kunne få vækst i prøverne grundet A. pyogenes vækstkrav, men også mange som netop forvekslede den med en beta-hæmolyserende streptokok. I år var der inkluderet to Klebsiella mest for at tvinge praksis til at tage stilling til, om det virkelig kunne være tilfældet, at to identiske stammer var udvalgt. Det er glædeligt at se, at kun fem praksis ud af 42 havde fundet en anden bakterie end Klebsiella i prøve #13. En fejlprocent på 12 er som sådan ikke helt så dårligt. Det var ej heller uden forventning at se at Klebsiella i to tilfælde var forvekslet med E. coli. En større del af praksis havde opnået fejl i prøve #12, som ligeledes indeholdt en Klebsiella. En plausibel årsag kan muligvis være som beskrevet over, at praksis ikke havde regnet med to identiske stammer, og derfor måske har tvivlet på deres resultat og valgt en anden identifikation. Dette er selvfølgelig ren spekulation. Spektret af fejlidentifikationer for denne prøve spænder over både kokker og stave og Gram positive og negative. Side 7 af 11

11 Resistensbestemmelse Ringtesten bestod ligeledes i år foruden identifikationen af patogener, af resistensbestemmelse overfor penicillin, tetracyklin og makrolid-gruppen. Igen i år er de følgende opgørelser over fejl kategoriseret efter de normer, vi benytter i andre ringtests. Disse normer er skitseret i tabel 2. Tabel 2: Fejl kategorier Fejl kode: Mindre fejl Stor fejl Meget stor fejl Fejl type: Følsom testet intermediær og omvendt. Resistent testet intermediær og omvendt. Følsom testet resistent Resistent testet følsom Makrolid Der var i år 12 deltagere, som har testet prøverne overfor makrolid-gruppen. I Figur 3 kan man se, at antallet af undersøgte prøver varierer fra to til alle 12 prøver. Tre af deltagerne havde ingen fejl. De havde dog ikke testet alle prøverne. Antal prøver testet Figur 3. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for makrolid Meget store fejl Store fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt Det var ikke en bestemt stamme, som var årsag til de 20 fejl. Fejlene var fordelt blandt ni stammer. Dog skal det nævnes at 15 ud af de 20 fejl var kategoriseret som værende mindre fejl. Generelt må resultatet siges at være tilfredsstillende, selvom der for nogle deltagere er plads til forbedringer. Det er således vigtigt at følge de anvisninger til metodik og fortolkninger af resistenszonerne, som producenterne til diskene / tabletterne angiver. Det er vigtigt, at man benytter Müller Hinton II agar som grundsubstrat af en dybde af 4 mm, samt ikke benytter flere end henholdsvis 5 og 7 disks/tabs på plader af en diameter på 9 cm. Herover skal organismen man tester være en renkultur samt sås ud ifølge Kirby Bauer (tæppeudsæd). Fortolkningerne af Side 8 af 11

12 diverse zoner skal modsvare både organismen man tester samt koncentrationen af det pågældende antibiotikum. Disse anbefalinger er generelle og gælder også for penicillin og tetracyklin. Tetracyklin I alt 17 deltagere valgte at bestemme prøverne for tetracyclinfølsomhed (Figur 4), og ligesom for makrolider varierede det meget blandt deltagerne, hvor mange af de 12 prøver de valgte at bestemme resistens overfor. Det varierede således fra én til alle 12 bestemmelser. Syv af deltagerne havde ingen fejl dog havde de ikke testet alle 12 prøver. Der var ni stammer som resulterede i de 16 fejl, hvoraf de 13 var mindre fejl og kun én var en meget stor fejl. Generelt set synes resultatet at være tilfredsstillende. Anbefalingerne som er nævnt under makroliderne, gælder selvfølgelig ligeledes for tetracyklin. Antal prøver testet Figur 4. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for tetracyklin Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt Penicillin Helt overraskende er det ikke, at forholdsvis flere har udført resistensbestemmelse overfor penicillin. På Figur 5 ses det, at 40 deltagere har bestemt mellem én og 12 prøver. I alt 27 deltagere ud af de 40 har bestemt alle 12 prøver. Én deltager opnåede ud af 12 testede prøver at have 11 korrekt bestemt samt en mindre fejl. Der var i år fire stammer som primært var årsag til hovedparten af fejlene. Prøverne #11 og #14 indeholdt henholdsvis en penicillinfølsom enterokok og lactokok med en MIC værdi på henholdsvis 8 μg/ml og 2 μg/ml. Såfremt praksis benytter penicillin-blodagarplader (0,06 μg/ml) som udgangspunkt for resistensbestemmelserne vil dette resultere i et forkert resultat. Årsagen er som nævnt tidligere år, at følsomhedsbreakpointet for disse bakterier ligger over den koncentration som er i penicillin-blodagarpladerne, hvorfor selv følsomme stammer vil vokse på Side 9 af 11

13 disse. I alt rapporterede henholdsvis 31 og 21 deltagere stammerne fejlagtigt som værende resistente ud af 36 og 32 deltagere. Disse deltagere har derfor opnået en stor fejl. Prøve #8 indeholdende en CNS forårsagende ligeledes mange fejl. Stammen havde en MIC værdi på 2 μg/ml og fortolkes som værende intermediær ifølge Clinical and Laboratory Standard Institute. I alt havde 26 deltagere rapporteret stammen som værende resistent og 10 deltagere som følsom. I begge tilfælde vil en sådan fejl resultere i en mindre fejl. Årsagen er den samme som for de to øvrige stammer, at penicillin-blodagarpladerne har en penicillinkoncentration, som ikke er passende til resistensbestemmelse af visse species. Faktum er, at disse plader er gode indikatorer for gruppering af mastitispatogenerne, men absolut ikke velegnede til generelle resistensbestemmelser. Figur 5. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for Penicillin Antal prøver testet Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt Konklusion Generelt set er resultatet for identifikationen sammenlignet med 2009 betydeligt dårligere i dette års ringtest. Dette kan afspejles i det dalende antal af deltagere, som har identificeret den interne kontrolstamme korrekt. Dog skal det også nævnes, at årets test har været betydelig sværere end de foregående år, hvilket dog ikke kan bortforklare det dårligere resultat på den interne kontrol. Glædeligt er det, at praksis som i gentagne år har deltaget, umiddelbart ser ud til at klare testen bedre end praksis, som kun har deltaget et par år. Dog bør nogle praksis stadig overveje om deres diagnostik er i orden med fokus på problematikken omkring enterokokker, lactokokker og Str. uberis samt overfor de beta-hæmolyserende streptokokker. Desuden bør nogle praksis opdatere deres viden på nomenklarturområdet. Side 10 af 11

14 Resistensbestemmelsestesten overfor tetracyclin og makrolid forløb med et pænt resultat med enkelte fejl. Men de praksis, som bruger benytter penicillin agarplader som resistensbestemmelsesmetode, bør sætte sig mere ind i, for hvilke bakterier disse er brugbare, og især for hvilke bakterier penicillin agarplader er helt misvisende. Side 11 af 11

15 Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Fax ISBN:

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener kvæg Fra gram positive til negative og Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener [ Rene S. Hendriksen 1, Susanne Karlsmose, Frank M. Aarestrup

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest.

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har i samarbejde med DDD sektion for kvæg udbudt en ringtest

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref )

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref ) biomérieux NORDICS Customer Service Department Direct no.: +46 31 68 58 58 Fax no.: +46 31 68 48 68 e-mail: customersupport.nordic@biomerieux.com Our Ref.: FSCA 2752 IMPORTANT: URGENT FIELD SAFETY NOTICE

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Knud Herby Nielsen Kvægfagdyrlæge Skovsgård Fjerritslev Dyrlægerne Skovsgård, 9460 Brovst CV: 1979 dimitteret som dyrlæge

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, 3.10.2006 Til stede: Jens Otto Jarløv, Magnus Arpi, Hanne Wiese Hallberg (Herlev), Ole Heltberg (Næstved), Hanne Holt (Odense), Alice

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre MADS ONLINE MANUAL: RAPPORT -> STATISTIK -> STATISTIKUDTRÆK: AFGRÆNSNINGSPARAMETRE (D.4.1.) - Revideret 26-03-08 - SIDE 1 Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre *-mark: Bruges til at markere, at der alene

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Amoxival Vet., tabletter 0. D.SP.NR 24956 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Amoxival Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Amoxicillin 200,00 mg Som amoxicillintrihydrat

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-257562.01 Rev.: Jan. 2016 BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) TILSIGTET BRUG BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) anvendes til mikrobiologisk urinanalyse.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere