- Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet"

Transkript

1 - Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet Cand. merc. Rasmus Lindgaard Department of Business and Management Aalborg University Fibigerstræde Aalborg Ø Denmark Cand. psych. Henrik Dyhrman Thomsen mail.com Konsulenthuset Practice Kastetvej 66, 2TH 9000 Aalborg Denmark 1

2 Abstract Formålet med denne artikel er at behandle begrebet organisatorisk kreativitet med afsæt i en diskussion af, hvordan begrebet kan forstås. Ydermere diskuteres det, hvordan individer interagerer i en organisation med henblik på skabelse af ny viden set ud fra et læringsmæssigt perspektiv. Denne tager afsæt i pædagogisk psykologiske teorier og argumenterer for, at kreativitet kan ses som et socialt indlejret fænomen. Afslutningsvis lægger artiklen med en kort diskussion af kreativitet og leg op til yderligere diskussioner af, hvordan en organisations ledelse kan stræbe efter at skabe miljøer, som fremmer kreativitet gennem en forandring af kulturen. 2

3 Indledning Nærværende artikel er skrevet i anledning af Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference, med relation til undertemaet Fornyelses- og effektiviseringsprocesser. Som beskrevet i Det Danske Ledelsesakademis opslag befinder vi os fortsat i efterdønningerne på den seneste økonomiske krise, der på grund af de konkurrencemæssige vilkår skaber et behov for at udtænke nye strategier og forretningsmodeller. I denne turbulente og konkurrenceprægede tid oplever ledere og organisationsmedlemmer et stadig behov for evnen til at forny sig og tænke i andre baner, eller som vi i denne artikel vælger at beskrive det; evnen til at være kreativ. I moderne organisations- og ledelseslitteratur italesættes kreativitet ofte som måden, hvorpå en organisation kan overkomme alle mulige tænkelige og utænkelige sociale og økonomiske problemer (Styhre & Sundgren, 2005), og betydningen af kreativitet for en organisations succes eller fiasko synes sjældent at blive undervurderet. Kreativitet bliver med andre ord betragtet som afgørende for en organisations overlevelse. Dette skaber en øget nødvendighed for ændringer i den populærlitterære opfattelse af ledelse i innovative og kreative processer. Det er ikke nok at lade den innovative forretningsmodel fokusere alene på de allerede skabte kreative idéer; der skal i høj grad også fokuseres på og skabes forståelse af, hvordan disse gode idéer bliver skabt i første omgang. Følgende eksempel forklarer yderligere denne problematik: Et mere eller mindre klassisk tiltag for at sikre, at innovation er succesfuld i en organisation, er at udvikle en intern markedsplads, hvor idéer kan florere i et udbud- og efterspørgselsmiljø. I virksomheden sælger innovatorer deres kreative idéer til ledelsen, idéerne vil fx være i form af produktudviklingsidéer eller nye forretningsmodeller. Den interne markedsplads virker dermed ved, at hvis ledelsen kan lide, hvad de ser, baseret på den formodede kommercielle værdi, vil idéen blive finansieret (Davila, Epstein & Shelton, 2006). Det er vores postulat, at der i stigende grad eksisterer et behov for at forstå, hvordan de gode kreative ideer skabes, og ikke blot overvejende, hvordan de omsættes til innovation (jf. Davila, Epstein & Shelton, 2006). I eksemplet med markedspladsmodellen nævnt ovenfor forudsættes det, at der rent faktisk opstår idéer, der kan præsenteres for ledelsen. Det er selvfølgelig vigtigt at få de kreative ideer udbredt i organisationen, men man kan ikke blindt tro på, at ideerne opstår af sig selv i R&D afdelingen. For videre at forstå den kreative praksis, vil vi først diskutere den organisatoriske vinkel på kreativitetsbegrebet for derefter at forsætte diskussionen i et socialt psykologisk perspektiv, og ende ud med en betragtning på hvad det vil sige at handle kreativt i den organisatoriske praksis. Organisatorisk kreativitet Afsættet for diskussionen omkring organisatorisk kreativitet kan siges at være et brud med den tidligere fremherskende organisationsforståelse i organisations- og ledelsesteorien (Cleeg et al., 2008), der kan karakteriseres som den ikke-kreative organisation. Denne organisationsforståelse har afsæt i en grundtanke om, at organisationer består af statiske strukturer, hvor tanken er, at en organisation kan styres ved hjælp af rationel planlægning, 3

4 vertikal kommunikation og kontinuerlig overvågning af organisations medlemmer og deres arbejdsprocesser (Lewin, 1963). I denne organisationsforståelse er overbevisningen, at det er muligt for en given aktør at opnå rationel viden om virkeligheden, som vedkommende herefter kan overføre til organisations medlemmer. Grundtanken i den ikke-kreative organisation kan derfor sidestilles med et strukturfunktionalistisk perspektiv (Fast, 2001), da tilgangen er at skabe en styrbar social struktur, ved at afdække totaliteten af organisationens normative relationer. Den alternative tilgang, der fremkommer i organisations- og ledelsesteorien, omhandler forståelsen af, hvad der kunne benævnes den kreative organisation, hvilken har et differentieret afsæt i en forståelse af organisationer som systemer, der opretholdes af løse kausalforbindelser (Kanter, 1985). I forhold til det strukturfunktionalistiske perspektiv, hvor organisationer blev betragtet isoleret set, betyder systems opfattelsen, at organisationer betragtes ud fra deres markedssituation (Burns & Stalker, 1961). Bruddet med den tidligere statiske organisationsforståelse er således en erkendelse af, at denne omhandlede og medførte rigide organisationer, der ikke kunne respondere på en hastigere dynamik i omverdenen (Jacobsen & Thorsvik, 2004). Den kreative organisation tager udgangspunkt i en helhedsorienteret organisationsforståelse, hvor problemstillinger og opgaveløsning betragtes i større sammenhænge for at tilgodese hele organisationen (Bakka & Fivelsdal, 2002). Som en naturlig konsekvens af organisationens helhedsorientering samarbejder medlemmer og afdelinger med hinanden og udveksler idéer og information (Burns & Stalker, 1961), hvilket medfører, at medlemmernes arbejdsgrænser udviskes, og flere perspektiver kommer til udtryk (Amabile, 2000). I den kreative organisation fordres denne informations- og idéudveksling af mekanismer (Kanter, 1985), som eksempelvis teknologier og teknikker, hvormed viden og information kan skabes og deles (Nonaka & Takeeuchi, 1995). Dermed eksisterer der i den kreative organisation en samarbejdskultur, hvor medlemmer opnår fælles forståelse (Kanter, 1985). Den kreative organisation er således kendetegnet af minimal strukturering, der bevirker, at organisationens løse kausalforbindelse i højere grad kan udfolde sig (Pascale, 1999). For at kreativiteten kan opstå forudsættes det desuden, at organisationsmedlemmerne involverer sig og endvidere er motiveret i deres organisatoriske praksis (Amabile, 2000). Denne motivation tænkes at opstå på baggrund af netop friheden i varetagelsen af opgaver og problemstillinger (Kanter, 1985). Friheden medfører derpå, at organisationsmedlemmerne skaber et stærkt tilhørsforhold til organisationen, som automatisk vil motivere dem til at handle og derfor potentiel være kreative (Amabile, 2000). Den kreative organisations paradoks Kreativitetsopfattelsen i den kreative organisation forstås ved, at aktører gennem at praktisere den rette ledelse kan omsætte hvert enkelt organisationsmedlems iboende kreativitet til nye aktiver for organisationen. Derved handler det for ledelsen om at opstille de rette betingelser for, at kreativiteten kan finde sted i organisationen, da parametre som frihed og motivation i empiriske studier har vist sig at være afgørende kendetegn for kreativiteten. Den kreative organisation repræsenterer med andre ord en tilgang, der omhandler, at kreativitet i organisationer kan ledes. En pointe i den kreative organisation er dog på samme tid, at kreativitet i kraft af tanken om rette betingelser, opstår på baggrund af organisationens kausaldeterministiske relationer, og afspejler derfor en forståelse af kreativitet som noget nyt, der på mystisk vis transcenderer det nuværende (Sørensen, 2006). 4

5 Der opstår derfor en undren i forbindelse med kreativitetsforståelsen i organisations- og ledelsesteorien, hvilket bunder i at logikken i den kreative organisation afspejler en kausaldeterministisk virkelighedsforståelse, som er rodfæstet i en objektivistisk ontologi og epistemologi. Dette indebærer en styringsrationel forståelse af organisationer, der ikke giver kvalitativ indsigt i den kontekst, hvori kreativiteten skal indfinde sig eller en forståelse af, hvad aktørens kreative handling består i. Derudover eksisterer der et paradoks, da kreativiteten på én og samme tid indeholder et element af trancendent ledelsesresisitent inspiration og samtidig skal skabes gennem den rette ledelse, hvilket forekommer at være en ontologisk fejlslutning. Denne pointe ses også, når Weick og Westly (1996) argumenterer for, at selve opfattelsen af organisation og idéen om det nye er i opposition med hinanden (Weick & Westley, 1996). For at kunne bryde med dette paradoks og forsøge at forstå hvordan kreativitet kan skabes i organisationer, er det derfor nødvendigt at reflektere over, hvad aktørens faktiske kreative handling udgøres af. Hvad er kreativitet? Begrebet kreativitet betragtes i dette paper som et socialpsykologisk begreb, og forstås dermed som et fænomen eller en handling, der sker i praksis. Der tages afstand fra den mere kognitive, psykologiske forståelse, da det anses som en fejlslutning, at det skulle være muligt at lokalisere kreativitet i indre mentale rum i hjernen. Vi er af den overbevisning, at det ikke giver mening alene at anskue hjernen som kreativ, men at det er individet som helhed, der er kreativt, når det bruger kroppen. Dette betyder, at det er personer, der er kreative, hvis ideer vinder anerkendelse, da det netop er hele personen og dennes funktionalitet, praksisfællesskabet kan observere. Vi er således inspireret af en pragmatisk tradition, hvilket ikke skal forstås som en naiv pragmatisme, hvor kreativitet reduceres til et simpelt spørgsmål om rette teknikker. Bemestring af teknikker sikrer ikke i sig selv, at individet får adgang til at være kreativ, men kreativitet er noget, som sker i praksis og i en social kontekst. Som det forklares af Mihaly Csikszentmihalyi: What we call creativity is a phenomenon that is constructed through an interaction between the producer and the audience creativity is not the product of single individuals but of social systems making judgments about individuals products. [Csikszentmihalyi, i Adarves-Yorno m.fl., 2006] I ordets enkelthed er begrebet kreativitet let at forstå. Det er et ord som mangfoldigheden let kan diskutere og have en mening om. Det at være kreativ kan bruges som et tillægsord om noget eller nogen, der ud fra det iagttagende individ virker nyt, specielt, smart eller på anden måde bryder med individets forståelseshorisont. Trods denne simple umiddelbare forståelse af kreativitet, er begrebet dog mere, end blot reduceret til et adjektiv. De fleste leksikas betegner kreativitet, som menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset (se bl.a. Gyldendals, Lademanns). Denne betegnelse, om end den nok er sand, fremkommer ikke fyldestgørende. Hvis vi dog fastholder tanken om, at forstå kreativitet som det at få en idé, er det nærliggende at betragte hvorfor eller hvorfra denne idé fremkommer. 5

6 Inspirationen Det at få en idé, må være forankret i livsverdenen, skabt i subjektets perception eller meningsdannelse til et givent fænomen. Idéen kan således ikke eksistere i sig selv, men må eksistere omkring eller forholde sig til noget, f.eks. som en forklaring, løsning eller spørgsmål. Vi forstår idéen, som en tankens handling og er inspireret af Schutz tanker omkring handling og tid; Schutz foretager her en skelnen mellem afsluttede og igangværende handlinger. Den afsluttede handling kaldes act, dvs. noget der henviser til et afsluttet resultat og den igangværende handling benævnes action, som henviser til en proces, der er i gang. Act er en handling, vi kan erindre, men denne kan ligeledes anticiperes. Dette forklaret ved, at vi kan forestille os en fremtidig afsluttet handling (Schutz, 1972), Schutz refererer endvidere til tre tidsmæssige dimensioner: 1. Den handling, som er i gang, og som først erfares senere. 2. Den afsluttede handling, som erfares i nutiden, idet der reflekterer over den. 3. Den anticiperede handling, som transcenderer nutiden og rummer mulighed for fremtidige erfaringer (Schutz, 1972). Ifølge Schutz er enhver handling intenderet, da handlingen indeholder en subjektiv mening eller betydningsindhold, som er blevet frembragt gennem refleksive tolkninger af de afsluttede handlinger. Når disse tolkninger projiceres over på fremtidige handlinger, og forestilles som værende allerede afsluttede, har vi et projekt. Dette projekt er netop formålet med de igangværende handlinger (Schutz, 1972). Dette betyder, at actions altid er projicerede acts, der leves kontinuerligt, processuelt. Endvidere frembringer den refleksive tolkning af hverdagslivets mange gøremål en subjektiv mening, der er integreret i og vejledende for de handlingsforløb, der retter sig mod et projekt. Vi forstår i dette sammenhæng, idéen som en anticiperet handling. Denne Thinking in future er ligeså beskrevet i nedenstående citat: "...actor projects his actions as if it were already over and done with and lying in the past...strangely enough, therefore, because it is pictured as completed, the planned act bears the temporal character of pastness.... The fact that it is thus pictured as if it were simultaneously past and future can be taken care of by saying that it is thought of in the future perfect tense." (Schutz I Pitsis m.fl., 2003) Ligeledes kommer anledningen eller inspirationen til idéen fra begivenheder eller en oplevet modstand i livsverdenen. Inspirationen kan derfor siges, at træde frem for subjektet i sit møde med virkeligheden og er derfor et udtryk for subjektets meningsdannelse eller intentionalitet. Den subjektive intentionalitet refererer til den menneskelige rettethed, det vil sige den meningsdannelse, der er særlig for subjektet ud fra dennes biografisk betingede situation eller med andre ord; videnslager af uigenkaldelige historiske processer (Schutz, 1972). Lars Lindström fremhæver ligeledes, at kreativitet aldrig skabes ud af ingenting. Det kreative subjekt vil ofte vælge ud og kombinere elementer, der indgår i dets eksisterende repertoire, og kreativitet er derfor funderet i virkeligheden i en form for genforvaltning af det, individet allerede kan (Lindström, 2007). Selvom en person kan opleve at få et pludseligt kreativt indfald, så 6

7 bygger dette direkte eller måske mere indirekte på fortsættelser af det, personen allerede ved, eller grundet brud og afvigelser i forhold til de stilarter, som allerede findes. Vi forstår derfor inspirationen, som det at ligge mærke til forskellige egenskaber i en genstand eller situation og ser en vekselvirkning imellem det vi ligger mærke til og den anticiperede act. Den intersubjektive idé Den ovenstående refleksion over inspiration, handling og idé, var i en betragtning at subjektet levede i sin egen private verden. Der kan dog ikke ses bort fra den omstændighed, at verdenen er en intersubjektiv, kulturel verden. Intersubjektiv fordi subjektet lever i den som mennesker blandt andre mennesker, forbundet med andre individer gennem fælles påvirkning og virksomhed, idet subjektet forstår andre og bliver forstået af dem. Det er samtidig en kulturel verden, eftersom hverdagslivets verden fra oprindelsen udgør et univers af betydning, hvilket kan forklares som en meningsstruktur, der fortolkes, så aktørerne kan orientere sig i verdenen. Denne meningsstruktur, som adskiller sig fra naturens univers, har sin oprindelse i nutidens og fortidens menneskelige handlinger. Dette betyder at alle genstande, redskaber, symboler, sprogsystemer, samfundsinstitutioner, ect, peger gennem selve deres opståen og betydning tilbage på menneskelige subjekters aktiviteter. Det er derfor ikke muligt, at forstå en kulturgenstand uden at knytte den sammen med den menneskelige aktivitet, hvoraf den udspringer. Et redskab kan eksempelvis ikke forstås, hvis ikke det bestemte formål det er skabt til er kendt, ligeledes eksisterer betydningen af et tegn eller symbol, i hvad det repræsenterer for den person, der bruger det. Og en organisation forstås gennem dens betydning for de individer, der tilpasser deres adfærd efter den (Schutz, 1972). Kun en lille del af subjektets viden omkring verdenen har sin oprindelse i den personlige erfaring. Størstedelen er socialt afledt, den er overleveret af venner, kollegaer, forældre. Subjektet kan siges at lære hvordan omverdenen skal defineres, hvilket skal forstås som de typiske træk ved verdens forholdsvis naturlige udseende, hvilken anerkendes af in-gruppen som den ubestridte totalsum af ting, der indtil videre tages for givet. Endvidere lærer subjektet også hvordan typiske konstruktioner skal skabes i overensstemmelse med det relevanssystem, der accepteres ud fra in-gruppens anonyme, fælles synspunkt. Dette inkluderer metoder til at finde sig til rette i sit miljø og virksomme regler for anvendelsen af typiske midler til at nå typiske mål i typiske situationer (Schutz, 2005). Hvad der er kreativt, er derfor ikke kontekstløst, det vil sige, at kreativiteten ikke består i sig selv, som værende kreativ ud fra ideens eller effektens egenskaber. Hvad der er kreativt er ligeledes en intersubjektiv socialiseret viden. Som det angives af Inmaculada Adarves- Yorno med flere: If creativity is something intrinsic to the creator or the product, why do some artists (such as Van Gogh) or politicians (e.g. Martin Luther King) receive only broad recognition for the creativity of their work and ideas after their life has ended? Why did it take so long until the time had come for their innovation to be appreciated? [Adarves-Yorno m.fl., 2006] Vi vil derfor mene, at der ikke kan tales om objektive gode eller dårlige idéer, men værdien i en idé, må eksistere i subjektets meningsgivende opfattelse af fænomenet. Handlingen skal for at 7

8 skabe kreativ værdi anerkendes i en intersubjektiv kontekst, hvor forskellige praksisfællesskaber rummer varierende kriterier for, hvad der tæller som kreativitet. Individets vurdering af, hvad der tolkes som kreativt er altså ikke en normløs størrelse, forståelsen er i høj grad forbundet til, hvad der findes værdiskabende inden for bestemte praksisfællesskaber og domæner. Praksisfællesskab defineres i denne sammenhæng som et sæt af relationer mellem personer, aktiviteter og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor der arbejdes på et fælles projekt (Lave & Wenger, 2003). Eksempelvis kan det industrielle domæne rumme et krav om markedsmæssig tilpasning, det kunstneriske domæne et ideal om provokation, det videnskabelige domæne et ideal om forøgelse af kompleksitet og det pædagogiske domæne et ideal om at reducere kompleksitet. Subjektet kan derfor ikke blot beslutte sig for at være kreativ eller tænke sig til at være kreativ (Tanggard, 2008). Når kreative genstande i hverdagssproget tillægges en objektiv karakter, udfordres sådan en forståelse netop af, at effekter som nyhedsværdi og hensigtsmæssighed ikke er statiske og normløse kvaliteter. Eksempelvis kan et nyskabende fænomen i London anskues som værende konventionelt i New York, hvor samtidigt et hensigtsmæssigt fænomen i New York kan anskues som værende chokerende i London. Det kreative menneske I det ovenstående blev det fremført at kreativitet anskues som værende et intersubjektivt begreb og ligeledes socialt betinget. Det er dog endvidere spændende at betragte og reflektere over det kreative menneske. Vi er i denne sammenhæng inspireret af Mihaly Csikszentmihalyis undersøgelser af hvordan det er lykkedes bestemte personer, at bryde igennem med en bestemt idé og vinde anerkendelse inden for deres eget arbejdslivs domæne. Csikszentmihalyis interviewundersøgelser giver et billede af det kreative subjekt, som værende en aktør, der nyder sit arbejde, idet det eksempelvis nævnes, at det, der arbejdes med, giver stor tilfredsstillelse. Csikszentmihalyi beskriver dette ud fra sit flow-begreb, hvilket omhandler det at være fuldt optaget af noget under høj anstrengelse og at opleve stor energi ved dette. Det kan antages, at det er denne oplevelse af flow, som kreative aktører oplever, når de fordyber sig i deres arbejde (Csikszentmihalyis, 2008). En anden vigtig pointe, som fremtræder i Csikszentmihalyis arbejde, er, at disse aktører tilsyneladende selv beskriver at have været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt (Csikszentmihalyis, 1996). Men hvad er det, der gør, at de formår at befinde sig på dette sted på det rigtige tidspunkt? Tanggaard (2008) foreslår, at kendskab til den pågældende organisations struktur og kommunikationsformer er medbestemmende for, om aktører formår at bringe sig selv i situationer, der er fremmende for kreative handlinger. De har med andre ord evnen til at navigere i organisationen, hvormed de kan bryde med rutiner og traditioner og derved skabe nye veje til og muligheder for handling, hvilket også fremgår af Brown & Dugguid (1991). Viden om den organisation, hvori et individ agerer, er dog ikke tilstrækkeligt for at kunne lave kreative handlinger, idet legitim deltagelse i praksisfællesskaber om en given opgave, forudsætter såvel et niveau af viden om det pågældende fagområde som interesse for opgaven (Lave & Wenger, 2003). Den socialt forankrede kreativitet indeholder dermed også et læringsmæssigt aspekt, idet aktører indgår i fællesskaber med andre individer, hvor læring finder sted. Hans Henrik Knoop (2005), der er inspireret af Csikszentmihalyis tanker om flow beskriver, hvordan bæredygtig læring faciliteres af lyst og relevant interesse hos det lærende individ, og hvordan dette også kan være medvirkende til at skabe kreative læringsmiljøer. Med andre ord er det vigtigt for den kreative proces, at de implicerede individer besidder viden om det felt, de 8

9 arbejder inden for. Dette kan lyde indlysende, men i litteratur om idégenerering og kreative processer beskrives kreativitet ofte som ikke praktisk funderede automatiske (og ofte ikke bevidste) tanker. I Julian Orr s undersøgelser (se Talking about Machines: An Ethnography of a Modern Job" for mere), er det uundgåeligt, at den faktiske praksis involverer komplicerede skift mellem abstrakte beskrivelser/teorier og situerede behov. I Orr s undersøgelse, ser vi eksempelvis hvordan maskinreparatører står overfor en opgave, der ikke kan løses af den normative teknik. De evner i stedet at løse opgaven igennem den improviserede strategi, der udvikles til at klare mødet mellem den præskriptive teori og den sofistikerede men også utilregnelige maskine, de arbejder med (Orr, 1990). Ikke desto mindre, er det i en mere eller mindre grad virksomhedens syn, at praksis der afviger fra den kanoniske, per definition er afvigende, og dermed forkert. Gennem en fastholdelse og tro på disse kanoniske/formaliserede beskrivelser, der grænser sig til at overse egen ikke-kanoniske forbedringer, er det vores, påstand en organisations ledelse potentielt dermed kan udvikle et syn, der overser og har en manglende forståelse af den ikke-kanoniske praksis og potentiale. Individer bliver typisk anskuet som at udføre deres job i forhold til de formelle jobbeskrivelser, selvom den daglige praksis viser det modsatte (Suchman, 1987). Den i eksemplet anvendte improviserede strategi til at løse det givne problem skal anses som en proces, hvori aktørerne i processen anvender, reflekterer over og udfordrer deres relevante viden for at nå deres mål; et mål som for dem måske ikke er umiddelbart synligt, eller hvor vejen dertil i det mindste ikke er direkte synlig. Kun gennem deres indbyrdes diskussion og oplevelse af problemet og en eventuel løsning formår de at tænke, tale og handle sig frem til løsningsforslag. Csikszentmihalyi beskriver, hvordan det at en oplevelse af, at egne færdigheder står mål med, men ikke langt overstiger, de krav, som en problemstilling kræver at løse, er ét af kendetegn ved flow; at man positivt udfordres samt oplever, at man besidder kompetencer til at overstige et problem. I dette fællesskab, som samles om at løse et problem, oplever aktørerne således, at deres kompetencer er meningsfulde for deres arbejde, samt at de i samarbejde med andre fagudøvere oplever succes med deres handlinger. Kendetegnende for denne positivt oplevede tilstand er også, at aktørerne ikke i handlingerne er bevidste om, hvorfor de træffer de valg de gør, men blot handler. Jf. Schön (1987) kan forskellen mellem refleksion-i-handling og viden-i-handling være medbestemmende til, om en aktør formår at justere sine handlinger i en proces og progressere mod løsningen eller opnåelsen af ny viden. Gennem det sociale fællesskab, der eksisterer i en organisation (ofte med forskellige og til tider divergerende faggrupper), kan aktører udfordre egen viden og på forhånd reflektere over og diskutere anticiperede handlinger. Leg og kreativitet? I tanken om den organisatoriske kreativitet, kan der siges at være en nærmest sammensmeltning mellem medarbejdernes ønske om selvrealisering og organisationens ønske om økonomisk succes, hvilket synes at være dybt integreret i den nuværende organisationsteoretiske diskurs omkring forholdet mellem leg og arbejde (se Schrage, 2000; Kane, 2004; Statler 2009). Legen indeholder ikke et formål for selve legens aktivitet, da et produktionsmæssigt formål må suspenderes, hvis legen skal fortsætte (Gadamer, 1995). Arbejdet og legen bliver derfor igennem kapitalismens logik betragtet som gensidig 9

10 udelukkende, da arbejdet opfattes som en rationel produktion og legen en formålsløs aktivitet(statler et al, 2009). A company s most important asset isn t raw material, transportation system, or political influence. It s Creative Capital simply put an arsenal of creative thinkers, whose ideas can be turned into valuable products and services (Florida & Goodnight, 2005). Der eksisterer således en ide om, at kreativitet eller kreativ kapital er blevet det mest afgørende aktiv for en organisations overlevelse. Det er imidlertid interessant, at kreativitet i-tale-sættes som en ressource på linje med råmaterialer og transportsystemer. Kreativitet er hermed blevet en ressource, som er sammenlignelig med traditionelle produktionsfaktorer som jord, kapital og arbejdskraft. Men som det tidligere er blevet diskuteret, finder kreative idéer og handlinger ikke sted uden grund eller mening. Som oftest er disse handlinger et resultat af bevidste diskussioner, refleksioner og uformelle snakke medlemmer af organisationen imellem. Med afsæt i flow-teorien af Csikzsentmihalyi (1996) forekommer de gode idéer ofte, når aktørerne er i positive sindstilstande, hvor de bliver fagligt udfordret, hvorfor det vil være interessant at revurdere værdien af leg set i relation til kreative handlinger. Kan leg ses som et middel til at skabe en kreativ kultur i en organisation? Ovenfor postuleres det, at leg er det modsatte af produktion, i og med at det er en meningsløs aktivitet, kontra produktionens rationalitet. Tanggaard (2006) beskriver, hvordan hendes forskning peger på, at unge elektroniklærlinges kreative handlinger ofte finder sted, når disse påtager sig udviklingsprojekter, som er af personlig vigtighed og interesse for dem. Der er med andre ord både motivation og interesse til stede i den proces, de indgår i, når de sammen med kolleger og venner kaster sig ud i. Mange sådanne projekter realiseres som direkte resultat af, at lærlingene har aktuelle behov, som de selv må (og kva deres faglige uddannelse og viden kan) indfri. Deres viden giver dem adgang til fællesskaber, hvor der skabes læring, som gennem diskussioner, afprøvning og refleksioner bliver til kreative handlinger, og hvor det ofte sker i en sammenhæng, hvor der ikke er overhængende konsekvenser, hvis deres projekter og handlinger ikke medfører et værdifuldt resultat i første forsøg. Dertil kommer, at deres projekter er meningsgivende for dem. Således bør en yderligere diskussion af skabelsen af autentiske kreative miljøer i en organisation tage fat på emnet om implementering af leg i problemløsningssituationer. Ikke en kaotisk leg, hvor de kreative handlinger overlades til tilfældigheder, men nærmere en målrettet leg, hvor det er klart for deltagerne i fællesskabet, hvad målet eller hensigten er, og hvor rammerne tillader, at deltagerne gives mulighed for at handle i overensstemmelse med egne ønsker og idéer. Leg kan således anskues som et løsrivende middel, som med deltagernes egen styring potentielt kan bibringe en anden oplevelse af at skulle anvende egne kompetencer og viden for at løse en given problemstilling eller for at tilfredsstille et behov. Set med en virksomheds øjne, kan denne tilgang være en måde, hvorpå ansatte kan opleve, at deres tiltag er både relevante for virksomhedens drift, udvikling eller måske overlevelse, hvilket følgelig kan være af relevans for egen ansættelse. Paradokset tidligere nævnt, kan dermed brydes ved at anskue det legende 10

11 aspekt ved kreativitet som noget der kan styres og fokuseres omkring værdiskabende processer i organisationen og kreativitet kan derfor blive en del af den daglige praksis. 11

12 Litteratur liste Ardarves-Yorno m.fl, Social Identity and the recognition of creativity in groups Inmaculada Adarves-Yorno, Tom Postmes & S. Alexander Haslam British Journal of Social Psychology, nr. 45, 2006 Amabile, T. M. Amabile Motivating creativity in Organizations: on doing what you love and loving what you do California Management Review vol.40 Bakka & Fivelsdal, J. Bakka & E. Fivelsdal Organisations teori - Struktur, kultur, processer Handelshøjskolens forlag, 3. udgave Burns & Stalker, T. Burns & G. M. Stalker The Management of Innovation Tavlstock Publications Brown & Duguid, Organizational Learning and Communities of Practice: Towards a unified view of working, learning, and innovation J. Brown og P. Duguid Organizational Science, 1991 Cleeg, Managing & Organiztions S. Cleeg, M. Kornberger & T. Pitsis SAGE publications LTD 2. udgave Csikszentmihalyi, Flow: Optimaloplevelsens psykologi Mihaly Csikszentmihalyi Dansk Psykologisk forlag 1. udgave, 2. oplag, 2008 Csikszentmihalyi, Creativity: The Work and Lives of 91 Eminent People Mihaly Csikszentmihalyi HarperCollins, 1996 Fast, M. Fast Erhvervsøkonomiens rødder og logik. No 15 Woking Paper Series Florida & Goodnight - Managing for creativity. R. Florida & J. Goodnight July-August, Harvard Business Reveiw 12

13 Gadamer, Truth and method. H. G. Gadamer Continuum Puplishing Company, 2. reviderede udgave Jacobsen & Thorsvik, Hvordan organisasjoner fungerer Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik Fagbokforlaget, 2007 Kane, The play ethic: A manifesto for a different way of living P. Kane Macmillian Kanter, R. M. Kanter Change Masters Corporate Entrepreneurs at Work Unwin Paperbacks Knoop, Flow, intelligens og gode læringsmiljøer, Et nyt læringslandskab - H.H. Knoop Dansk Psykologisk Forlag Lave & Wenger, Situeret læring og andre tekster Jean Lave og Etienna Wenger Hans Reitzels Forlag, 2003 Lewin, (1963) - K. Lewin Field Theory in Social Science, 2. udgave Tavlstock Publications Ltd. Lindström, Kan Kreativitet läres ut? - En Bildpedagogisk översikt Lars Lindström EDUCARE, 2007 Nonaka & Takeuchi, I. Nonaka & H. Takeuchi The knowledge-creating Company Oxford University Press. Orr, Talking About Machines - An Ethnography of a Modern Job J.E Orr ILR Press, 1996 Pascale, Surfing at the Edge of Chaos R. T. Pascale Sloan Management Review 13

14 Pitsis m.fl., Constructing the Olympic Dream: A Future Perfect Strategy of Project Management Tyron S. Pitsis, Stewart R. Clegg, Marton Marasszeky og Thekla Rura-Polley Organization Science, Vol. 14 no. 5, 2003 Schrage, Serious Play M. Schrage Harvard Business School Press Schutz, Hverdagslivets sociologi Alfred Schutz Hans Reitzels Forlag, 2005 Schutz, Collected Papers I The Problem of Social Reality Alfred Schutz Edited and Introduced by Maurice Natanson Martinus Nijhoff, 1962 Schön, Educating the Reflective Practitioner D. Schön San Francisco: Jossey- Bass Statler, Ain`t Misbehavin: Taking play seriously in Organizations M. Statler Journal of Change Management Vol.9 no.1 Styhre & Sundgren, Managing Creativity in Organizations A Styhre & M Sundgren Palgrave Macmillan Suchman, Plans and Situated Actions: The Problem of Human-Machine Communication J.Suchman New York: Cambridge University Press. Sørensen, B. M. Sørensen Behold, I am making all things new Scandinavian Journal of Management Vol.24 Tanggard, Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation 14

15 L. Tanggard Aalborg Universitetsforlag, 2008 Tanggard, Læring og identitet L. Tanggard Aalborg Universitetsforlag, 2006 Weick & Westly, Organizational learning: Affirming on Oxymoron. I S. R. Clegg, C. Hardy & W. Nord (1996) Handbook of Organizational Studies SAGE Publications. 15

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kreativitetens mørke sider Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kort om mig. Uddannet psykolog PhD i kognitionspsykologi fra Århus Universitet Studerer kreativitet og innovation fra

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

innovative engineering Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere Aarhus Copenhagen Esbjerg Nürnberg - Hamburg

innovative engineering Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere Aarhus Copenhagen Esbjerg Nürnberg - Hamburg Effektiv ledelse 4 lederroller der definerer succesfulde ledere MBA, MMT, Produktionsingeniør ICF Coach Prince2, IPMA, PM Agile, Belbin, Peopletools Iværksættervirksomhed Årets Danske Projektleder 2006

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE

Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE 1 LEKTIONSPLAN FOR INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE (Efterår 2013) Lektionsplan Efterår 2013 INNOVATIONS- OG FORANDRINGSLEDELSE Forelæser Professor Mette Præst Knudsen Telefon 6550-7455 Arbejdssted Besøgsadresse

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kreativitet, faglighed og samarbejde

Kreativitet, faglighed og samarbejde Kreativitet, faglighed og samarbejde er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklingsog forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere