- Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet"

Transkript

1 - Teoretiske refleksioner over organisatorisk kreativitet Cand. merc. Rasmus Lindgaard Department of Business and Management Aalborg University Fibigerstræde Aalborg Ø Denmark Cand. psych. Henrik Dyhrman Thomsen mail.com Konsulenthuset Practice Kastetvej 66, 2TH 9000 Aalborg Denmark 1

2 Abstract Formålet med denne artikel er at behandle begrebet organisatorisk kreativitet med afsæt i en diskussion af, hvordan begrebet kan forstås. Ydermere diskuteres det, hvordan individer interagerer i en organisation med henblik på skabelse af ny viden set ud fra et læringsmæssigt perspektiv. Denne tager afsæt i pædagogisk psykologiske teorier og argumenterer for, at kreativitet kan ses som et socialt indlejret fænomen. Afslutningsvis lægger artiklen med en kort diskussion af kreativitet og leg op til yderligere diskussioner af, hvordan en organisations ledelse kan stræbe efter at skabe miljøer, som fremmer kreativitet gennem en forandring af kulturen. 2

3 Indledning Nærværende artikel er skrevet i anledning af Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference, med relation til undertemaet Fornyelses- og effektiviseringsprocesser. Som beskrevet i Det Danske Ledelsesakademis opslag befinder vi os fortsat i efterdønningerne på den seneste økonomiske krise, der på grund af de konkurrencemæssige vilkår skaber et behov for at udtænke nye strategier og forretningsmodeller. I denne turbulente og konkurrenceprægede tid oplever ledere og organisationsmedlemmer et stadig behov for evnen til at forny sig og tænke i andre baner, eller som vi i denne artikel vælger at beskrive det; evnen til at være kreativ. I moderne organisations- og ledelseslitteratur italesættes kreativitet ofte som måden, hvorpå en organisation kan overkomme alle mulige tænkelige og utænkelige sociale og økonomiske problemer (Styhre & Sundgren, 2005), og betydningen af kreativitet for en organisations succes eller fiasko synes sjældent at blive undervurderet. Kreativitet bliver med andre ord betragtet som afgørende for en organisations overlevelse. Dette skaber en øget nødvendighed for ændringer i den populærlitterære opfattelse af ledelse i innovative og kreative processer. Det er ikke nok at lade den innovative forretningsmodel fokusere alene på de allerede skabte kreative idéer; der skal i høj grad også fokuseres på og skabes forståelse af, hvordan disse gode idéer bliver skabt i første omgang. Følgende eksempel forklarer yderligere denne problematik: Et mere eller mindre klassisk tiltag for at sikre, at innovation er succesfuld i en organisation, er at udvikle en intern markedsplads, hvor idéer kan florere i et udbud- og efterspørgselsmiljø. I virksomheden sælger innovatorer deres kreative idéer til ledelsen, idéerne vil fx være i form af produktudviklingsidéer eller nye forretningsmodeller. Den interne markedsplads virker dermed ved, at hvis ledelsen kan lide, hvad de ser, baseret på den formodede kommercielle værdi, vil idéen blive finansieret (Davila, Epstein & Shelton, 2006). Det er vores postulat, at der i stigende grad eksisterer et behov for at forstå, hvordan de gode kreative ideer skabes, og ikke blot overvejende, hvordan de omsættes til innovation (jf. Davila, Epstein & Shelton, 2006). I eksemplet med markedspladsmodellen nævnt ovenfor forudsættes det, at der rent faktisk opstår idéer, der kan præsenteres for ledelsen. Det er selvfølgelig vigtigt at få de kreative ideer udbredt i organisationen, men man kan ikke blindt tro på, at ideerne opstår af sig selv i R&D afdelingen. For videre at forstå den kreative praksis, vil vi først diskutere den organisatoriske vinkel på kreativitetsbegrebet for derefter at forsætte diskussionen i et socialt psykologisk perspektiv, og ende ud med en betragtning på hvad det vil sige at handle kreativt i den organisatoriske praksis. Organisatorisk kreativitet Afsættet for diskussionen omkring organisatorisk kreativitet kan siges at være et brud med den tidligere fremherskende organisationsforståelse i organisations- og ledelsesteorien (Cleeg et al., 2008), der kan karakteriseres som den ikke-kreative organisation. Denne organisationsforståelse har afsæt i en grundtanke om, at organisationer består af statiske strukturer, hvor tanken er, at en organisation kan styres ved hjælp af rationel planlægning, 3

4 vertikal kommunikation og kontinuerlig overvågning af organisations medlemmer og deres arbejdsprocesser (Lewin, 1963). I denne organisationsforståelse er overbevisningen, at det er muligt for en given aktør at opnå rationel viden om virkeligheden, som vedkommende herefter kan overføre til organisations medlemmer. Grundtanken i den ikke-kreative organisation kan derfor sidestilles med et strukturfunktionalistisk perspektiv (Fast, 2001), da tilgangen er at skabe en styrbar social struktur, ved at afdække totaliteten af organisationens normative relationer. Den alternative tilgang, der fremkommer i organisations- og ledelsesteorien, omhandler forståelsen af, hvad der kunne benævnes den kreative organisation, hvilken har et differentieret afsæt i en forståelse af organisationer som systemer, der opretholdes af løse kausalforbindelser (Kanter, 1985). I forhold til det strukturfunktionalistiske perspektiv, hvor organisationer blev betragtet isoleret set, betyder systems opfattelsen, at organisationer betragtes ud fra deres markedssituation (Burns & Stalker, 1961). Bruddet med den tidligere statiske organisationsforståelse er således en erkendelse af, at denne omhandlede og medførte rigide organisationer, der ikke kunne respondere på en hastigere dynamik i omverdenen (Jacobsen & Thorsvik, 2004). Den kreative organisation tager udgangspunkt i en helhedsorienteret organisationsforståelse, hvor problemstillinger og opgaveløsning betragtes i større sammenhænge for at tilgodese hele organisationen (Bakka & Fivelsdal, 2002). Som en naturlig konsekvens af organisationens helhedsorientering samarbejder medlemmer og afdelinger med hinanden og udveksler idéer og information (Burns & Stalker, 1961), hvilket medfører, at medlemmernes arbejdsgrænser udviskes, og flere perspektiver kommer til udtryk (Amabile, 2000). I den kreative organisation fordres denne informations- og idéudveksling af mekanismer (Kanter, 1985), som eksempelvis teknologier og teknikker, hvormed viden og information kan skabes og deles (Nonaka & Takeeuchi, 1995). Dermed eksisterer der i den kreative organisation en samarbejdskultur, hvor medlemmer opnår fælles forståelse (Kanter, 1985). Den kreative organisation er således kendetegnet af minimal strukturering, der bevirker, at organisationens løse kausalforbindelse i højere grad kan udfolde sig (Pascale, 1999). For at kreativiteten kan opstå forudsættes det desuden, at organisationsmedlemmerne involverer sig og endvidere er motiveret i deres organisatoriske praksis (Amabile, 2000). Denne motivation tænkes at opstå på baggrund af netop friheden i varetagelsen af opgaver og problemstillinger (Kanter, 1985). Friheden medfører derpå, at organisationsmedlemmerne skaber et stærkt tilhørsforhold til organisationen, som automatisk vil motivere dem til at handle og derfor potentiel være kreative (Amabile, 2000). Den kreative organisations paradoks Kreativitetsopfattelsen i den kreative organisation forstås ved, at aktører gennem at praktisere den rette ledelse kan omsætte hvert enkelt organisationsmedlems iboende kreativitet til nye aktiver for organisationen. Derved handler det for ledelsen om at opstille de rette betingelser for, at kreativiteten kan finde sted i organisationen, da parametre som frihed og motivation i empiriske studier har vist sig at være afgørende kendetegn for kreativiteten. Den kreative organisation repræsenterer med andre ord en tilgang, der omhandler, at kreativitet i organisationer kan ledes. En pointe i den kreative organisation er dog på samme tid, at kreativitet i kraft af tanken om rette betingelser, opstår på baggrund af organisationens kausaldeterministiske relationer, og afspejler derfor en forståelse af kreativitet som noget nyt, der på mystisk vis transcenderer det nuværende (Sørensen, 2006). 4

5 Der opstår derfor en undren i forbindelse med kreativitetsforståelsen i organisations- og ledelsesteorien, hvilket bunder i at logikken i den kreative organisation afspejler en kausaldeterministisk virkelighedsforståelse, som er rodfæstet i en objektivistisk ontologi og epistemologi. Dette indebærer en styringsrationel forståelse af organisationer, der ikke giver kvalitativ indsigt i den kontekst, hvori kreativiteten skal indfinde sig eller en forståelse af, hvad aktørens kreative handling består i. Derudover eksisterer der et paradoks, da kreativiteten på én og samme tid indeholder et element af trancendent ledelsesresisitent inspiration og samtidig skal skabes gennem den rette ledelse, hvilket forekommer at være en ontologisk fejlslutning. Denne pointe ses også, når Weick og Westly (1996) argumenterer for, at selve opfattelsen af organisation og idéen om det nye er i opposition med hinanden (Weick & Westley, 1996). For at kunne bryde med dette paradoks og forsøge at forstå hvordan kreativitet kan skabes i organisationer, er det derfor nødvendigt at reflektere over, hvad aktørens faktiske kreative handling udgøres af. Hvad er kreativitet? Begrebet kreativitet betragtes i dette paper som et socialpsykologisk begreb, og forstås dermed som et fænomen eller en handling, der sker i praksis. Der tages afstand fra den mere kognitive, psykologiske forståelse, da det anses som en fejlslutning, at det skulle være muligt at lokalisere kreativitet i indre mentale rum i hjernen. Vi er af den overbevisning, at det ikke giver mening alene at anskue hjernen som kreativ, men at det er individet som helhed, der er kreativt, når det bruger kroppen. Dette betyder, at det er personer, der er kreative, hvis ideer vinder anerkendelse, da det netop er hele personen og dennes funktionalitet, praksisfællesskabet kan observere. Vi er således inspireret af en pragmatisk tradition, hvilket ikke skal forstås som en naiv pragmatisme, hvor kreativitet reduceres til et simpelt spørgsmål om rette teknikker. Bemestring af teknikker sikrer ikke i sig selv, at individet får adgang til at være kreativ, men kreativitet er noget, som sker i praksis og i en social kontekst. Som det forklares af Mihaly Csikszentmihalyi: What we call creativity is a phenomenon that is constructed through an interaction between the producer and the audience creativity is not the product of single individuals but of social systems making judgments about individuals products. [Csikszentmihalyi, i Adarves-Yorno m.fl., 2006] I ordets enkelthed er begrebet kreativitet let at forstå. Det er et ord som mangfoldigheden let kan diskutere og have en mening om. Det at være kreativ kan bruges som et tillægsord om noget eller nogen, der ud fra det iagttagende individ virker nyt, specielt, smart eller på anden måde bryder med individets forståelseshorisont. Trods denne simple umiddelbare forståelse af kreativitet, er begrebet dog mere, end blot reduceret til et adjektiv. De fleste leksikas betegner kreativitet, som menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset (se bl.a. Gyldendals, Lademanns). Denne betegnelse, om end den nok er sand, fremkommer ikke fyldestgørende. Hvis vi dog fastholder tanken om, at forstå kreativitet som det at få en idé, er det nærliggende at betragte hvorfor eller hvorfra denne idé fremkommer. 5

6 Inspirationen Det at få en idé, må være forankret i livsverdenen, skabt i subjektets perception eller meningsdannelse til et givent fænomen. Idéen kan således ikke eksistere i sig selv, men må eksistere omkring eller forholde sig til noget, f.eks. som en forklaring, løsning eller spørgsmål. Vi forstår idéen, som en tankens handling og er inspireret af Schutz tanker omkring handling og tid; Schutz foretager her en skelnen mellem afsluttede og igangværende handlinger. Den afsluttede handling kaldes act, dvs. noget der henviser til et afsluttet resultat og den igangværende handling benævnes action, som henviser til en proces, der er i gang. Act er en handling, vi kan erindre, men denne kan ligeledes anticiperes. Dette forklaret ved, at vi kan forestille os en fremtidig afsluttet handling (Schutz, 1972), Schutz refererer endvidere til tre tidsmæssige dimensioner: 1. Den handling, som er i gang, og som først erfares senere. 2. Den afsluttede handling, som erfares i nutiden, idet der reflekterer over den. 3. Den anticiperede handling, som transcenderer nutiden og rummer mulighed for fremtidige erfaringer (Schutz, 1972). Ifølge Schutz er enhver handling intenderet, da handlingen indeholder en subjektiv mening eller betydningsindhold, som er blevet frembragt gennem refleksive tolkninger af de afsluttede handlinger. Når disse tolkninger projiceres over på fremtidige handlinger, og forestilles som værende allerede afsluttede, har vi et projekt. Dette projekt er netop formålet med de igangværende handlinger (Schutz, 1972). Dette betyder, at actions altid er projicerede acts, der leves kontinuerligt, processuelt. Endvidere frembringer den refleksive tolkning af hverdagslivets mange gøremål en subjektiv mening, der er integreret i og vejledende for de handlingsforløb, der retter sig mod et projekt. Vi forstår i dette sammenhæng, idéen som en anticiperet handling. Denne Thinking in future er ligeså beskrevet i nedenstående citat: "...actor projects his actions as if it were already over and done with and lying in the past...strangely enough, therefore, because it is pictured as completed, the planned act bears the temporal character of pastness.... The fact that it is thus pictured as if it were simultaneously past and future can be taken care of by saying that it is thought of in the future perfect tense." (Schutz I Pitsis m.fl., 2003) Ligeledes kommer anledningen eller inspirationen til idéen fra begivenheder eller en oplevet modstand i livsverdenen. Inspirationen kan derfor siges, at træde frem for subjektet i sit møde med virkeligheden og er derfor et udtryk for subjektets meningsdannelse eller intentionalitet. Den subjektive intentionalitet refererer til den menneskelige rettethed, det vil sige den meningsdannelse, der er særlig for subjektet ud fra dennes biografisk betingede situation eller med andre ord; videnslager af uigenkaldelige historiske processer (Schutz, 1972). Lars Lindström fremhæver ligeledes, at kreativitet aldrig skabes ud af ingenting. Det kreative subjekt vil ofte vælge ud og kombinere elementer, der indgår i dets eksisterende repertoire, og kreativitet er derfor funderet i virkeligheden i en form for genforvaltning af det, individet allerede kan (Lindström, 2007). Selvom en person kan opleve at få et pludseligt kreativt indfald, så 6

7 bygger dette direkte eller måske mere indirekte på fortsættelser af det, personen allerede ved, eller grundet brud og afvigelser i forhold til de stilarter, som allerede findes. Vi forstår derfor inspirationen, som det at ligge mærke til forskellige egenskaber i en genstand eller situation og ser en vekselvirkning imellem det vi ligger mærke til og den anticiperede act. Den intersubjektive idé Den ovenstående refleksion over inspiration, handling og idé, var i en betragtning at subjektet levede i sin egen private verden. Der kan dog ikke ses bort fra den omstændighed, at verdenen er en intersubjektiv, kulturel verden. Intersubjektiv fordi subjektet lever i den som mennesker blandt andre mennesker, forbundet med andre individer gennem fælles påvirkning og virksomhed, idet subjektet forstår andre og bliver forstået af dem. Det er samtidig en kulturel verden, eftersom hverdagslivets verden fra oprindelsen udgør et univers af betydning, hvilket kan forklares som en meningsstruktur, der fortolkes, så aktørerne kan orientere sig i verdenen. Denne meningsstruktur, som adskiller sig fra naturens univers, har sin oprindelse i nutidens og fortidens menneskelige handlinger. Dette betyder at alle genstande, redskaber, symboler, sprogsystemer, samfundsinstitutioner, ect, peger gennem selve deres opståen og betydning tilbage på menneskelige subjekters aktiviteter. Det er derfor ikke muligt, at forstå en kulturgenstand uden at knytte den sammen med den menneskelige aktivitet, hvoraf den udspringer. Et redskab kan eksempelvis ikke forstås, hvis ikke det bestemte formål det er skabt til er kendt, ligeledes eksisterer betydningen af et tegn eller symbol, i hvad det repræsenterer for den person, der bruger det. Og en organisation forstås gennem dens betydning for de individer, der tilpasser deres adfærd efter den (Schutz, 1972). Kun en lille del af subjektets viden omkring verdenen har sin oprindelse i den personlige erfaring. Størstedelen er socialt afledt, den er overleveret af venner, kollegaer, forældre. Subjektet kan siges at lære hvordan omverdenen skal defineres, hvilket skal forstås som de typiske træk ved verdens forholdsvis naturlige udseende, hvilken anerkendes af in-gruppen som den ubestridte totalsum af ting, der indtil videre tages for givet. Endvidere lærer subjektet også hvordan typiske konstruktioner skal skabes i overensstemmelse med det relevanssystem, der accepteres ud fra in-gruppens anonyme, fælles synspunkt. Dette inkluderer metoder til at finde sig til rette i sit miljø og virksomme regler for anvendelsen af typiske midler til at nå typiske mål i typiske situationer (Schutz, 2005). Hvad der er kreativt, er derfor ikke kontekstløst, det vil sige, at kreativiteten ikke består i sig selv, som værende kreativ ud fra ideens eller effektens egenskaber. Hvad der er kreativt er ligeledes en intersubjektiv socialiseret viden. Som det angives af Inmaculada Adarves- Yorno med flere: If creativity is something intrinsic to the creator or the product, why do some artists (such as Van Gogh) or politicians (e.g. Martin Luther King) receive only broad recognition for the creativity of their work and ideas after their life has ended? Why did it take so long until the time had come for their innovation to be appreciated? [Adarves-Yorno m.fl., 2006] Vi vil derfor mene, at der ikke kan tales om objektive gode eller dårlige idéer, men værdien i en idé, må eksistere i subjektets meningsgivende opfattelse af fænomenet. Handlingen skal for at 7

8 skabe kreativ værdi anerkendes i en intersubjektiv kontekst, hvor forskellige praksisfællesskaber rummer varierende kriterier for, hvad der tæller som kreativitet. Individets vurdering af, hvad der tolkes som kreativt er altså ikke en normløs størrelse, forståelsen er i høj grad forbundet til, hvad der findes værdiskabende inden for bestemte praksisfællesskaber og domæner. Praksisfællesskab defineres i denne sammenhæng som et sæt af relationer mellem personer, aktiviteter og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor der arbejdes på et fælles projekt (Lave & Wenger, 2003). Eksempelvis kan det industrielle domæne rumme et krav om markedsmæssig tilpasning, det kunstneriske domæne et ideal om provokation, det videnskabelige domæne et ideal om forøgelse af kompleksitet og det pædagogiske domæne et ideal om at reducere kompleksitet. Subjektet kan derfor ikke blot beslutte sig for at være kreativ eller tænke sig til at være kreativ (Tanggard, 2008). Når kreative genstande i hverdagssproget tillægges en objektiv karakter, udfordres sådan en forståelse netop af, at effekter som nyhedsværdi og hensigtsmæssighed ikke er statiske og normløse kvaliteter. Eksempelvis kan et nyskabende fænomen i London anskues som værende konventionelt i New York, hvor samtidigt et hensigtsmæssigt fænomen i New York kan anskues som værende chokerende i London. Det kreative menneske I det ovenstående blev det fremført at kreativitet anskues som værende et intersubjektivt begreb og ligeledes socialt betinget. Det er dog endvidere spændende at betragte og reflektere over det kreative menneske. Vi er i denne sammenhæng inspireret af Mihaly Csikszentmihalyis undersøgelser af hvordan det er lykkedes bestemte personer, at bryde igennem med en bestemt idé og vinde anerkendelse inden for deres eget arbejdslivs domæne. Csikszentmihalyis interviewundersøgelser giver et billede af det kreative subjekt, som værende en aktør, der nyder sit arbejde, idet det eksempelvis nævnes, at det, der arbejdes med, giver stor tilfredsstillelse. Csikszentmihalyi beskriver dette ud fra sit flow-begreb, hvilket omhandler det at være fuldt optaget af noget under høj anstrengelse og at opleve stor energi ved dette. Det kan antages, at det er denne oplevelse af flow, som kreative aktører oplever, når de fordyber sig i deres arbejde (Csikszentmihalyis, 2008). En anden vigtig pointe, som fremtræder i Csikszentmihalyis arbejde, er, at disse aktører tilsyneladende selv beskriver at have været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt (Csikszentmihalyis, 1996). Men hvad er det, der gør, at de formår at befinde sig på dette sted på det rigtige tidspunkt? Tanggaard (2008) foreslår, at kendskab til den pågældende organisations struktur og kommunikationsformer er medbestemmende for, om aktører formår at bringe sig selv i situationer, der er fremmende for kreative handlinger. De har med andre ord evnen til at navigere i organisationen, hvormed de kan bryde med rutiner og traditioner og derved skabe nye veje til og muligheder for handling, hvilket også fremgår af Brown & Dugguid (1991). Viden om den organisation, hvori et individ agerer, er dog ikke tilstrækkeligt for at kunne lave kreative handlinger, idet legitim deltagelse i praksisfællesskaber om en given opgave, forudsætter såvel et niveau af viden om det pågældende fagområde som interesse for opgaven (Lave & Wenger, 2003). Den socialt forankrede kreativitet indeholder dermed også et læringsmæssigt aspekt, idet aktører indgår i fællesskaber med andre individer, hvor læring finder sted. Hans Henrik Knoop (2005), der er inspireret af Csikszentmihalyis tanker om flow beskriver, hvordan bæredygtig læring faciliteres af lyst og relevant interesse hos det lærende individ, og hvordan dette også kan være medvirkende til at skabe kreative læringsmiljøer. Med andre ord er det vigtigt for den kreative proces, at de implicerede individer besidder viden om det felt, de 8

9 arbejder inden for. Dette kan lyde indlysende, men i litteratur om idégenerering og kreative processer beskrives kreativitet ofte som ikke praktisk funderede automatiske (og ofte ikke bevidste) tanker. I Julian Orr s undersøgelser (se Talking about Machines: An Ethnography of a Modern Job" for mere), er det uundgåeligt, at den faktiske praksis involverer komplicerede skift mellem abstrakte beskrivelser/teorier og situerede behov. I Orr s undersøgelse, ser vi eksempelvis hvordan maskinreparatører står overfor en opgave, der ikke kan løses af den normative teknik. De evner i stedet at løse opgaven igennem den improviserede strategi, der udvikles til at klare mødet mellem den præskriptive teori og den sofistikerede men også utilregnelige maskine, de arbejder med (Orr, 1990). Ikke desto mindre, er det i en mere eller mindre grad virksomhedens syn, at praksis der afviger fra den kanoniske, per definition er afvigende, og dermed forkert. Gennem en fastholdelse og tro på disse kanoniske/formaliserede beskrivelser, der grænser sig til at overse egen ikke-kanoniske forbedringer, er det vores, påstand en organisations ledelse potentielt dermed kan udvikle et syn, der overser og har en manglende forståelse af den ikke-kanoniske praksis og potentiale. Individer bliver typisk anskuet som at udføre deres job i forhold til de formelle jobbeskrivelser, selvom den daglige praksis viser det modsatte (Suchman, 1987). Den i eksemplet anvendte improviserede strategi til at løse det givne problem skal anses som en proces, hvori aktørerne i processen anvender, reflekterer over og udfordrer deres relevante viden for at nå deres mål; et mål som for dem måske ikke er umiddelbart synligt, eller hvor vejen dertil i det mindste ikke er direkte synlig. Kun gennem deres indbyrdes diskussion og oplevelse af problemet og en eventuel løsning formår de at tænke, tale og handle sig frem til løsningsforslag. Csikszentmihalyi beskriver, hvordan det at en oplevelse af, at egne færdigheder står mål med, men ikke langt overstiger, de krav, som en problemstilling kræver at løse, er ét af kendetegn ved flow; at man positivt udfordres samt oplever, at man besidder kompetencer til at overstige et problem. I dette fællesskab, som samles om at løse et problem, oplever aktørerne således, at deres kompetencer er meningsfulde for deres arbejde, samt at de i samarbejde med andre fagudøvere oplever succes med deres handlinger. Kendetegnende for denne positivt oplevede tilstand er også, at aktørerne ikke i handlingerne er bevidste om, hvorfor de træffer de valg de gør, men blot handler. Jf. Schön (1987) kan forskellen mellem refleksion-i-handling og viden-i-handling være medbestemmende til, om en aktør formår at justere sine handlinger i en proces og progressere mod løsningen eller opnåelsen af ny viden. Gennem det sociale fællesskab, der eksisterer i en organisation (ofte med forskellige og til tider divergerende faggrupper), kan aktører udfordre egen viden og på forhånd reflektere over og diskutere anticiperede handlinger. Leg og kreativitet? I tanken om den organisatoriske kreativitet, kan der siges at være en nærmest sammensmeltning mellem medarbejdernes ønske om selvrealisering og organisationens ønske om økonomisk succes, hvilket synes at være dybt integreret i den nuværende organisationsteoretiske diskurs omkring forholdet mellem leg og arbejde (se Schrage, 2000; Kane, 2004; Statler 2009). Legen indeholder ikke et formål for selve legens aktivitet, da et produktionsmæssigt formål må suspenderes, hvis legen skal fortsætte (Gadamer, 1995). Arbejdet og legen bliver derfor igennem kapitalismens logik betragtet som gensidig 9

10 udelukkende, da arbejdet opfattes som en rationel produktion og legen en formålsløs aktivitet(statler et al, 2009). A company s most important asset isn t raw material, transportation system, or political influence. It s Creative Capital simply put an arsenal of creative thinkers, whose ideas can be turned into valuable products and services (Florida & Goodnight, 2005). Der eksisterer således en ide om, at kreativitet eller kreativ kapital er blevet det mest afgørende aktiv for en organisations overlevelse. Det er imidlertid interessant, at kreativitet i-tale-sættes som en ressource på linje med råmaterialer og transportsystemer. Kreativitet er hermed blevet en ressource, som er sammenlignelig med traditionelle produktionsfaktorer som jord, kapital og arbejdskraft. Men som det tidligere er blevet diskuteret, finder kreative idéer og handlinger ikke sted uden grund eller mening. Som oftest er disse handlinger et resultat af bevidste diskussioner, refleksioner og uformelle snakke medlemmer af organisationen imellem. Med afsæt i flow-teorien af Csikzsentmihalyi (1996) forekommer de gode idéer ofte, når aktørerne er i positive sindstilstande, hvor de bliver fagligt udfordret, hvorfor det vil være interessant at revurdere værdien af leg set i relation til kreative handlinger. Kan leg ses som et middel til at skabe en kreativ kultur i en organisation? Ovenfor postuleres det, at leg er det modsatte af produktion, i og med at det er en meningsløs aktivitet, kontra produktionens rationalitet. Tanggaard (2006) beskriver, hvordan hendes forskning peger på, at unge elektroniklærlinges kreative handlinger ofte finder sted, når disse påtager sig udviklingsprojekter, som er af personlig vigtighed og interesse for dem. Der er med andre ord både motivation og interesse til stede i den proces, de indgår i, når de sammen med kolleger og venner kaster sig ud i. Mange sådanne projekter realiseres som direkte resultat af, at lærlingene har aktuelle behov, som de selv må (og kva deres faglige uddannelse og viden kan) indfri. Deres viden giver dem adgang til fællesskaber, hvor der skabes læring, som gennem diskussioner, afprøvning og refleksioner bliver til kreative handlinger, og hvor det ofte sker i en sammenhæng, hvor der ikke er overhængende konsekvenser, hvis deres projekter og handlinger ikke medfører et værdifuldt resultat i første forsøg. Dertil kommer, at deres projekter er meningsgivende for dem. Således bør en yderligere diskussion af skabelsen af autentiske kreative miljøer i en organisation tage fat på emnet om implementering af leg i problemløsningssituationer. Ikke en kaotisk leg, hvor de kreative handlinger overlades til tilfældigheder, men nærmere en målrettet leg, hvor det er klart for deltagerne i fællesskabet, hvad målet eller hensigten er, og hvor rammerne tillader, at deltagerne gives mulighed for at handle i overensstemmelse med egne ønsker og idéer. Leg kan således anskues som et løsrivende middel, som med deltagernes egen styring potentielt kan bibringe en anden oplevelse af at skulle anvende egne kompetencer og viden for at løse en given problemstilling eller for at tilfredsstille et behov. Set med en virksomheds øjne, kan denne tilgang være en måde, hvorpå ansatte kan opleve, at deres tiltag er både relevante for virksomhedens drift, udvikling eller måske overlevelse, hvilket følgelig kan være af relevans for egen ansættelse. Paradokset tidligere nævnt, kan dermed brydes ved at anskue det legende 10

11 aspekt ved kreativitet som noget der kan styres og fokuseres omkring værdiskabende processer i organisationen og kreativitet kan derfor blive en del af den daglige praksis. 11

12 Litteratur liste Ardarves-Yorno m.fl, Social Identity and the recognition of creativity in groups Inmaculada Adarves-Yorno, Tom Postmes & S. Alexander Haslam British Journal of Social Psychology, nr. 45, 2006 Amabile, T. M. Amabile Motivating creativity in Organizations: on doing what you love and loving what you do California Management Review vol.40 Bakka & Fivelsdal, J. Bakka & E. Fivelsdal Organisations teori - Struktur, kultur, processer Handelshøjskolens forlag, 3. udgave Burns & Stalker, T. Burns & G. M. Stalker The Management of Innovation Tavlstock Publications Brown & Duguid, Organizational Learning and Communities of Practice: Towards a unified view of working, learning, and innovation J. Brown og P. Duguid Organizational Science, 1991 Cleeg, Managing & Organiztions S. Cleeg, M. Kornberger & T. Pitsis SAGE publications LTD 2. udgave Csikszentmihalyi, Flow: Optimaloplevelsens psykologi Mihaly Csikszentmihalyi Dansk Psykologisk forlag 1. udgave, 2. oplag, 2008 Csikszentmihalyi, Creativity: The Work and Lives of 91 Eminent People Mihaly Csikszentmihalyi HarperCollins, 1996 Fast, M. Fast Erhvervsøkonomiens rødder og logik. No 15 Woking Paper Series Florida & Goodnight - Managing for creativity. R. Florida & J. Goodnight July-August, Harvard Business Reveiw 12

13 Gadamer, Truth and method. H. G. Gadamer Continuum Puplishing Company, 2. reviderede udgave Jacobsen & Thorsvik, Hvordan organisasjoner fungerer Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik Fagbokforlaget, 2007 Kane, The play ethic: A manifesto for a different way of living P. Kane Macmillian Kanter, R. M. Kanter Change Masters Corporate Entrepreneurs at Work Unwin Paperbacks Knoop, Flow, intelligens og gode læringsmiljøer, Et nyt læringslandskab - H.H. Knoop Dansk Psykologisk Forlag Lave & Wenger, Situeret læring og andre tekster Jean Lave og Etienna Wenger Hans Reitzels Forlag, 2003 Lewin, (1963) - K. Lewin Field Theory in Social Science, 2. udgave Tavlstock Publications Ltd. Lindström, Kan Kreativitet läres ut? - En Bildpedagogisk översikt Lars Lindström EDUCARE, 2007 Nonaka & Takeuchi, I. Nonaka & H. Takeuchi The knowledge-creating Company Oxford University Press. Orr, Talking About Machines - An Ethnography of a Modern Job J.E Orr ILR Press, 1996 Pascale, Surfing at the Edge of Chaos R. T. Pascale Sloan Management Review 13

14 Pitsis m.fl., Constructing the Olympic Dream: A Future Perfect Strategy of Project Management Tyron S. Pitsis, Stewart R. Clegg, Marton Marasszeky og Thekla Rura-Polley Organization Science, Vol. 14 no. 5, 2003 Schrage, Serious Play M. Schrage Harvard Business School Press Schutz, Hverdagslivets sociologi Alfred Schutz Hans Reitzels Forlag, 2005 Schutz, Collected Papers I The Problem of Social Reality Alfred Schutz Edited and Introduced by Maurice Natanson Martinus Nijhoff, 1962 Schön, Educating the Reflective Practitioner D. Schön San Francisco: Jossey- Bass Statler, Ain`t Misbehavin: Taking play seriously in Organizations M. Statler Journal of Change Management Vol.9 no.1 Styhre & Sundgren, Managing Creativity in Organizations A Styhre & M Sundgren Palgrave Macmillan Suchman, Plans and Situated Actions: The Problem of Human-Machine Communication J.Suchman New York: Cambridge University Press. Sørensen, B. M. Sørensen Behold, I am making all things new Scandinavian Journal of Management Vol.24 Tanggard, Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation 14

15 L. Tanggard Aalborg Universitetsforlag, 2008 Tanggard, Læring og identitet L. Tanggard Aalborg Universitetsforlag, 2006 Weick & Westly, Organizational learning: Affirming on Oxymoron. I S. R. Clegg, C. Hardy & W. Nord (1996) Handbook of Organizational Studies SAGE Publications. 15

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte..

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte.. Innovation og Den Kreative Platform Om at facilitere kreative processer Mette Ullersted, Innovationskonsulent, University College Lillebælt Agenda Kreativitet og innovation Hvad er det? Kreative processer:

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis og ledelse af... Kreativitet (associering) Innovation (struktur) Forandring (proces) Kreativt arbejde er essentielt i bestræbelsen på at innovere.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor

KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor Creativity as a term and concept is one of the most prized commodities of capitalism, just as it is one of the most cherished benefits of democracy

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen

Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen "Vi skal være mere innovative end resten af Verden. Kreativitet og innovation er gennem de sidste årtier blevet centrale begreber i en samfundsmæssig udviklingsforståelse,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere