Grønlandsk terminologi i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlandsk terminologi i fremtiden"

Transkript

1 Specialeafhandling udarbejdet af: Bolatta Vahl Institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier Ilisimatusarfik Februar 2004 Grønlandsk terminologi i fremtiden En argumentation for, hvorfor det grønlandske sprog skal have fagordlister, med ordliste over svømmeudstyr som eksempel Vejleder: Birgitte Jacobsen Lektor ved institut for Grønlandsk sprog, litteratur og medier Ilisimatusarfik Fjernvejleder: Helena Palm Terminolog ved TNC Terminologicentrum 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og målgruppe Emnevalg og motivation Problemformulering Forudgående arbejde med terminologi i Grønland Grønlands sprog historie og sprogsituation Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950 erne Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950 erne frem til nu Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn Dansk sprognævn Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn Om tosprogethed Modersmål, andetsprog og fremmedsprog Tosproget person Tosprogede personer i Grønland Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet Det grønlandske sprogs funktion Det danske sprogs funktion Dansk fremmedsprog eller andetsprog Tosproget samfund Sprog i Grønland Diglossi Diglossiske tendenser i Grønland To sprog i et samfund med terminologisk perspektiv Afklaring af terminologiske begreber Terminologi Almenord termer Domæne Terminologisk model Begreb objekt term - definition Mere om begreber Begrebssystemer Generisk begrebssystem generisk begrebsrelation Partitivt begrebssystem partitiv begrebsrelation Associativt begrebssystem associativ begrebsrelation Blandet begrebssystem og hvert begrebssystem i hvert sprog Karakteristisk træk, adskillende træk og supplerende træk Mere om definitioner Målgruppe og definition Deskriptivt og normativt terminologiskarbejde Terminologisk metode Præsentationsform Afklaring af begreber der handler om låneord og neologisme Låneord Neologisme ny dannelse af ord

3 5.4. Låneord, neologisme og terminologi Udarbejdelse af ordlisten Om begrebssystemerne Udformning af termpost Udformning af termpost for baby svømmemåtte - meeraaqqanut madrasi Udformning af termpost for badebold arsaq Udformning af termpost for badehætte nalulluni nasaq Udformning af termpost for banetov banetovi Udformning af termpost for baneudstyr naluffimmut atortoq Udformning af termpost for flydemiddel - puttasartoq Udformning af termpost for næseklemme sorlunnut matusaat Udformning af termpost for personligt svømmeredskab - inuup nammineq nalulluni atortagaa Udformning af termpost for spejlæg spejlægi Udformning af termpost for Super Float Super Floati Udformning af termpost for svømmebriller isarussat naluutsit Udformning af termpost for svømmebræt - svømmebrætti Udformning af termpost for svømmebælte puttaqut unngersaq Udformning af termpost for svømmefod - tukkaaseq Udformning af termpost for svømmekrave quttaqut qungasequt Udformning af termpost for svømmemadras - madrasi Udformning af termpost for svømmering puttaqut II Udformning af termpost for svømmeudstyr nalunnermut atortoq Udformning af termpost for svømmevinge - puttaqut I Udformning af termpost for tyvstartline siusinaarnermik nalunaarut Udformning af termpost for vandlegetøj imermi pinnguaq Udformning af termpost for vendeline mumilernermut ilisarnaat Udformning af termpost for øreprop siummut simissiaq Metode Indsamling af termer og anskaffelse af fageksperterne Interview med fageksperter Kritik af fageksperter Målgruppen og udarbejdelse af termposterne Kildekritik for de grønlandske termer og synonymer Grønlandske termer og synonymer Kildekritik for de danske termer Domæne problematikken i forhold til svømmeudstyr Diskussion Konklusion Litteratur...89 Bilag 1, Grønlands Sprognævn...94 Bilag 2, Grønlands Stednavnenævn...94 Bilag 3, Personnavneudvalget...96 Bilag 4, Interview med livredderne...97 Bilag 5, Skema over termerne...97 Bilag 6, Terminologisk ordliste

4 1. Indledning Det grønlandske sprog er meget præget af låneord. Låneordene er ofte danske ord lånt ind til det grønlandske sprog. Grønlandske låneord er ikke et nyt fænomen, allerede i nordbotiden (år tallet) er der blevet lånt ord. Mange nyere låneord der findes på grønlandsk, er termer. Af historiske årsager er mange grønlandske termer lånt fra det danske sprog. F.eks. når vi på grønlandsk siger allatakka computerip skærmianiipput (det jeg har skrevet er på computer skærmen), er computeri og skærmi termer lånt fra dansk. Termen computer har det danske sprog lånt fra det engelske computer, osv. At låne ord er ikke et specielt grønlandsk fænomen, men er meget normalt i alle sprog. Det grønlandske termlån kan i nogle tilfælde give kommunikationsproblemer mellem fagfolk og befolkningen alment. Kommunikationsproblemet skyldes ofte fagmandens manglende evne til at forklare termens betydning, se Vahl 2003 s. 6. Dette problem kan mindskes ved at lave grønlandske fagordlister. Nærværende specialeafhandling er et eksempel på arbejde med ækvivalente fagordlister med terminologisk arbejdsmetode som udgangspunkt, samtidig med at det er et argument for, hvorfor det grønlandske sprog har brug for fagordlister. Som eksempel på et terminologisk arbejde vil jeg lave en ordliste over svømmeudstyr. Terminologiarbejde er vigtigt i alle sprog, i Sprog på spil et udspil til en dansk sprogpolitik bliver vigtigheden af terminologiarbejde fremhævet: Et sprog, hvis fagsproglige grundelementer (terminologierne) ikke løbende videreudvikles eller ligefrem vanrøgtes, bliver set ud fra en kulturel og ikke mindst faglig synsvinkel til et lemlæstet eller ufuldstændigt sprog, der ikke længere kan sikre kommunikationen på alle områder og niveauer. (Intern arbejdsgruppe 2003:31). Som citatet viser, sikrer terminologiarbejdet kommunikationen på fagområder. Grønlandsk har mere end brug for at få sikret fagspecifikke termer, fordi der eksisterer to sprog i samfundet Formål og målgruppe Dette speciales formål er at samle og præsentere terminologien indenfor svømmeudstyr, med udgangspunkt i terminologisk arbejdsmetode. Valget af en del af et forholdsvis nyt domæne, som svømmeudstyr, har grund i, at den første svømmehal i Nuuk blev åbnet i september Grunden til valget af et så nyt fagområde er, 4

5 at begreberme og ofte termerne bliver lånt ind i det grønlandske sprog. Mange termer som jeg vil anvende i fagordlisten er synonymer; to termer som hentyder til samme betydning, den ene et direkte låneord, den anden et grønlandsk ord. Fagordlisten over svømmeudstyr, vil være med til at hjælpe svømmelærere, svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen til bedre at forstå, hvad de enkelte termer står for. Jeg vil med mit speciale søge at mindske de problemer der kan opstå, når svømmelærere, svømmeinstruktører og folk der arbejder i svømmehallen taler indbyrdes med hinanden eller med brugere af svømmehallen. Problemerne består af, at der opstå misforståelser, fordi folk der arbejder med svømning bruger forskellige termer på grønlandsk om den samme betydning. Eller når folk der arbejder med svømning ikke kan forklare hvad termen står for, fordi hun/han har lært det på dansk. Dette speciale henvender sig til grønlandsktalende og dansktalende folk der arbejder med svømning. Der er tre grunde til at jeg skriver den terminologiske ordliste på begge sprog, grundene er følgende: mange der arbejder med svømning er dansktalende mange af termerne er danske direkte lånt ind i det grønlandske sprog en erfaren fagekspert, som jeg vil interviewe, er dansktalende Målgruppen for specialet er svømmelærerne, svømmeinstruktørerne, andre der arbejder i svømmehalen. Endvidere er dette speciale rettet mod brugere af svømmehallen samt fysioterapeuter der arbejder med at træne folk i vand, og som alle forhåbentligt vil kunne anvende ordlisten, som et brugbart værktøj Emnevalg og motivation Emnet for nærværende speciale er terminologi. Valget af emnet terminologi, skyldes at jeg indså vigtigheden af terminologiarbejde under kurset i Terminologi på mine studier på kandidatniveau, ved institut for det grønlandske sprog, litteratur og medier i foråret Eftersom terminologiarbejdet er med til at hjælpe fagfolk med at forstå, om de snakker om samme sag, når de bruger samme term. En yderligere motiverende faktor til at skrive om terminologi er sprogsituationen i Grønland, nemlig at der eksisterer to sprog i samfundet, med en diglossisk tendens. Se nærmere beskrivelse om diglossi i afsnit 7. Diglossi. 5

6 En vigtig faktor der virkede motiverende for mit valg af emnet, er de problemer der ofte opstår, når der kommer et nyt domæne i Grønland. Behovet for terminologiarbejde, dvs. arbejde med fagordlister med definitioner i Grønland ekspliciteres af Carl Chr. Olsen i men ordet. Olsen skriver, at årsagen til at man bør lave terminologiarbejde i Grønland er, at der er flere og flere der bliver uddannede, samtidig med at den øvrige befolkning ønsker flere og flere oplysninger på grønlandsk. Han skriver endvidere at uddannede folk har brug for ordlister for at gøre formidlingen nemmere, men understreger også, at sprogreference udvalget ikke mener at termerne skal grønlandiseres. (Oqaasileriffik :43). Behovet for fagordlister med definitioner erfarede jeg selv, både som studentermedhjælper i Oqaasileriffik og som student da jeg lavede min synopse i Terminologi. (Vahl 2003:6). Nogle domæner i Grønland er meget præget af det danske sprog. Per Langgård beskriver i Saperasi isumaqaleritsi Grønlandsk domænevinding, om i hvilke domæner der snakkes dansk i Grønland. De domæner han nævner er blandt andre; udenrigshandel, økonomi, teknik og forskning. Dansk sprogbrug på disse områder begrunder han med, at mange af dem, der arbejder indenfor disse domæner er danskere.(langgård, P 2001:3). En anden grund til at dansk bruges i disse domæner, er konsekvenserne af at uddannelserne bliver udbudt på dansk, hvilket betyder at de uddannede folk har en tendens til at bruge det danske sprog, fordi formidlingen af deres viden på uddannelsesstedet skete på dansk. Se afsnittet 4.3. Domæne Problemformulering Udarbejdelsen af en terminologisk ordliste er et af hovedformålene med opgaven. Dette vil jeg lave gennem mit arbejde med ækvivalente fagordlister, med udgangspunkt i terminologisk arbejdsmetode. Den terminologiske arbejdsmetode som jeg vil anvende i specialet indebærer indsamling af både grønlandske og danske termer, interview med fageksperter og udformning af definitioner ved hjælp af et begrebssystem. Udformning af definitioner kræver en nøje analyse af begreberne, som fører til en definition. I forbindelse med de grønlandske termer som indgår i ordlisten, vil jeg undersøge om de er direkte låneord, oversættelseslån eller om termen er en neologisme. 1 Se afsnit 2.4. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet. 6

7 En anden hovedkerne i specialet er at argumentere for, hvorfor det grønlandske sprog har brug for fagordlister. Til min argumentation vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det danske sprogs funktion er i samfundet Forudgående arbejde med terminologi i Grønland Videnskaben terminologi er forholdsvis ny i Grønland. I foråret 2003 blev det første kursus i terminologi holdt på Institut for Grønlandsk, Ilisimatusarfik, for første gang. Fire kandidatstuderende fulgte med i faget, hvoraf tre af dem lavede et projekt om IT terminologi, jf. Vahl (2003) og Møller (2003). Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik indsamler ord i en database som kommer ud i Internettet. Ordlisten kan træffes i Oqaasileriffiks hjemmeside P.g.a. mangel på folk med ressourcer og kompetence til at lave terminologi projekter, er de indsamlede ord ikke bearbejdet terminologisk. I afsnittet 2.3. Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet, bliver emnet nærmere behandlet. 7

8 2. Grønlands sprog historie og sprogsituation Dette kapitel skal gøre rede for, hvordan sprogene grønlandsk og dansk har stået i Grønland frem til nu. I forbindelse med sprogsituationen vil Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet) og Oqaasiliortut (Grønlands Sprognævn), blive grundigt behandlet Redegørelse for sprogsituationen i Grønland frem til 1950 erne Fra nordboernes forsvinden fra Grønland i o e.kr. var Grønland et stort set etsproget samfund frem til 1950 erne. Mandlige fangere, fiskere og kvinderne var grønlandsktalende. Præster, kateketer, handelsfolk, jordemødre, telegrafister og typografer var uddannede grønlændere, dog var de fleste af dem sønner og døtre af grønlandsk-dansk ægtepar. De få danskere i Grønland lærte grønlandsk. Per Langgård fordeler sprogbrugerne før 1950 således i sin artikel Grønlandsksproget tosproget grønlandsksproget: nogle tendenser i det dansk-grønlandske sprogmøde blandt Nuuk s skolebørn i Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 92: 1) En meget stor del grønlandsk monolinguale grønlændere. 2) En lille del grønlændere, der talte dansk som fremmedsprog. 3) En lille del danskere, der talte grønlandsk som fremmedsprog. (Langgård, P 1992:107). Men grønlænderne var ivrige efter at lære det danske sprog. Allerede i 1920 erne udtrykte præsten og forfatteren Mathias Storch ( ) ved et møde i Grønlandskommissionen ønske om at der skulle undervises på dansk i folkeskolen. Hans ønske udtrykkes yderligere i hans bog En grønlænders drøm (1915) 2. I bogen udtrykker forfatteren sin ide om, at bedre kunnen i dansk og mere dybdegående undervisning hos børn vil bringe grønlænderne et bedre liv. (Berthelsen 1994:99 ff.). I 1930 erne udtrykte forfatteren, læreren og landsrådspolitikeren Augo Lynge ( ) offentligt samme ønske om, at der skal undervises på dansk i folkeskolen. Hans argument var ligesom Storchs, at jo bedre kundskab til dansk desto bedre fremtid ville grønlænderne få (Berthelsen 1994:104). I roman bog Ukiut 300-nngornerat udtrykker Lynge sit syn på sprog, hovedpersonerne i bogen er tosprogede. De er veluddannede i forhold til bogens samtid 1931, da de er gymnasieuddannede, politi, landmænd og fiskere. (I 1931 var seminariet i Nuuk den eneste 2 Den grønlandske udgave Sinnattugaq udkom i 1914, som den første grønlandske roman. 8

9 uddannelses mulighed i Grønland, ellers blev unge fangere og hjemmegående koner, udover det blev ganske få fåreholdere i Sydgrønland (højst 10 familier) i 1920 erne og 1930 erne. Årsagen til Storchs og Lynges ønske var, at de kunne se den store kontrast der var imellem uuddannede grønlændere og uddannede grønlændere og danskere. Uuddannede grønlændere var fangere, hvis ikke de var ansat hos handelen som medhjælpere, mens uddannede grønlændere og danskere var statens ansatte enten som kateketer, præster, jordemødre m.fl. Uddannede folk havde bedre materielle vilkår end ikke uddannede. (Storch 1999). Storch og Lynge havde selv lært det danske sprog gennem ophold i Danmark i flere år, efter endt kateketuddannelsen ved seminariet i Nuuk Redegørelse for sprogsituationen i Grønland efter 1950 erne frem til nu Storchs og Lynges ønske om dansk undervisning i folkeskolen, blev realiseret i 1950 erne. I starten var det kun nogle skoler der blev tosprogede, med klasser delt i A og B klasser. A klassernes undervisningssprog var grønlandsk, men de fik ligeledes undervisning på dansk. B klassernes undervisningssprog var dansk, men blev undervist på grønlandsk i fagene grønlandsk og religion (Gad 1984:294). Samtidig med at dansk blev indført i skolen ændredes sprogsituationen i Grønland markant, p.g.a. samfundsomlægningen i 1950 erne, hvor mange danske sæsonhåndværkere kom til landet. 3 Gad oplyser i sin historie bog Grønland, at danske bosatte i Grønland udgjorde: 3 % af befolkningen i % af befolkningen i ,4 % af befolkningen i 1970 (Gad 1984:294) 12 % af befolkningen i 1999 (Andersen 2001:4). P.g.a. daniseringen i årtierne og frem til slutningen af 1970 erne, blev danskundervisningen meget højt prioriteret i folkeskolen. Til gengæld blev danskundervisningen nedprioriteret efter hjemmestyrets indførelse i 1979 mens grønlandskundervisning intensiveredes. Dette betød dog ikke forbedring af den grønlandskeundervisning. Til gengæld blev undervisningen på grønlandsk kritiseret af befolkningen, dog ikke offentligt. Karen Langgård bringer befolkningens kritik af grønlandsk undervisningen på bane: Meget længe har det været god tone ikke (offentligt) at kritisere modersmålsundervisningen i grønlandsk og heller ikke (offentligt) at sætte spørgsmålstegn 3 Efter at Grønland lovmæssigt blev til en del af Danmark i

10 ved den måde, grønlandiseringen blev og bliver gennemført (Langgård, K 2003:221). Følgerne af danskundervisningens nedprioritering siger hun er, at de dårlige kundskaber på dansk har medført at mange unge ikke kan gennemføre deres uddannelser. Grunden til det er, at uddannelserne i Grønland udbydes på dansk, dels på grund af at materialet er på dansk og dels på grund af, at de fleste lærere er danskere, som er kommet til landet for at afdække mangelen på uddannede lærere i Grønland. Det seneste sprog undersøgelse fra 1999 viste at befolkningen bestod af: 1) 30,8 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler kun lidt dansk, 2) 38,3 % af befolkningen har grønlandsk som hovedsprog og taler godt dansk, 3) 15,1 % af befolkningen er tosprogede 4) 3,8 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler godt grønlandsk, 5) 12 % af befolkningen har dansk som hovedsprog og taler kun lidt grønlandsk (Andersen 2001:4) Den nuværende sprogpolitik og sprogdiskurs i Grønland I Grønland bruges grønlandsk og dansk til daglig. De fleste tosprogede lærer først grønlandsk i hjemmet, når de begynder i skolen begynder de også at lære dansk. 4 Uddannelserne bliver udbudt på dansk, eftersom de fleste undervisere er danskere og undervisningsmaterialet er på dansk. Ekspertssproget på grønlandsk er dermed meget præget af danske låneord, selv når grønlandske eksperter snakker med folk på grønlandsk opstår der kommunikationsbesvær, fordi folk der ikke har kendskab til faget ikke forstår de fagspecifikke termer. (Vahl 2003:6). I offentlige steder bruges dansk dagligt, mange kommunikationer foregår med en oversætteres hjælp, fordi de højtstillede ansatte ofte er dansktalende, mens de, der henvender sig er grønlandsktalende. Hjemmestyreloven 9 fra 1979 siger: Det grønlandske sprog er hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog. Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold (Hjemmestyreloven 1979: 9). Selvom at hjemmestyreloven siger at grønlandsk er hovedsproget, er dansk ligeså meget et hovedsprog i Grønland. Reelt har Grønland to hovedsprog grønlandsk og dansk. Dog fremkommer forskellige meninger om, hvorvidt grønlandsk eller dansk er elite-/magtsprog. 4 Dog er sprogsituationen anderledes i Nuuk, da mange børn lærer dansk allerede i børnehaven, gennem deres legekammerater. 10

11 I sit specialeafhandling ved institut for Grønlandsk, mener Kistaara Vahl Olsen, at eliten er danskere og siger dermed at dansk er elitesproget selvom majoritet taler grønlandsk (Olsen 2002:32). I sin artikel Magt og demokrati og sprog er Karen Langgård enig med Olsen i hendes antagelse om at majoritetssproget er grønlandsk, men hun mener, at eliten bliver efterhånden overtaget mere og mere af tosprogede som har grønlandsk på modersmålsniveau (Langgård, K 2003:220). Lisathe Møllers antagelse i sin opgave på kandidatniveau ved institut for Grønlandsk er, at det helt klart er grønlandsk der er magtsproget. Hendes begrundelse er ovenfor nævnte hjemmestyrelov 9 samt at majoritetens sprog, som er grønlandsk (Møller 2003:23). Jeg er enig i Karen Langgårds antagelse om at de tosprogede overtager flere og flere høje stillinger i Grønland. Grunden hertil er, at flere og flere tosprogede grønlændere får en høj uddannelse og det nye landsstyre fra 2002 er meget mere selvstyreorienteret, end det forrige landsstyre. Dette betyder blandt andet at offentlige institutioner vælger at ansætte en tosproget grønlænder, når der både er tosprogede og dansksprogede på ansøgerlisten. Olsens antagelse passer bedst på tiden frem til starten af 1990 erne, hvor mangelen af grønlandsksprogede højtuddannede var større end det er tilfældet nu, samtidig med at regeringen ikke var så optaget af selvstyre. Indførelsen af Hjemmestyret i 1979 medførte blandt andet stor tilkaldelse af arbejdskraft fra Danmark. 5 Den tilkaldte arbejdskraft skulle udføre arbejde som grønlænderne ikke havde kompetence til. De tilkaldtes arbejde bestod af områderne: administration, undervisning, sundhedsvæsenet m.fl. Møllers antagelse om at magtsproget er grønlandsk, bygger på en misforståelse af begrebet magtsprog. Hun beviser sine antagelser ved hjælp af hjemmestyreloven om sprog, men hun glemmer at se sprogenes position i det reelle Grønland, hvor dansk er en vigtig faktor ved uddannelsesstederne og arbejdspladserne Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet Årsagen til inddragelse af Oqaasileriffik som et afsnit for sig i specialet er, at dettes arbejdsindhold har en meget stor relevans med dette speciales emne, som er terminologi. 5 Ifølge Grønland 1991 Kalaallit Nunaat bestod 17% af befolkningen af danskere i 1980 erne og frem til i starten af 1990 erne. I 2003 var den danske del af befolkningen på 12% af befolkningen (Grønland Kalaallit Nunaat 2002:69). 11

12 Oqaasileriffik blev stiftet i 2000 og står som sekretariat for Grønlands Sprognævn (Oqaasiliortut), Grønlands Stednavnenævn og Personnavneudvalget. Arbejdsgrundlaget for de ovenfor nævnte nævn og udvalg kan ses i bilag 1, 2 og 3. Udover at fungere som sekretariat for ovenfor nævnte nævn, skal Oqaasileriffik fungere som vidensbase for sproglige undersøgelser i fremtiden. (Oqaasileriffik 1999:9). På nuværende tidspunkt er der tre fastansatte i Oqaasileriffik. Arbejdet i Oqaasileriffik består mest af indsamling af termer og sprogteknologi, udførelse af et komplet landkort over Grønland i samarbejde med Danmarks og Grønlandsk Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt personnavneregistrering. I forbindelse med sprogarbejdet henvender mange institutioner såsom tolkekontoret i Hjemmestyret, Socialrådgiveruddannelse, Pædagoguddannelsen m.fl., sig til Oqaasileriffik for at få hjælp til at standardisere termer og lave en ordliste til de termer de bruger til daglig. Oqaasileriffiks procedure for at afhjælpe problemerne går ud på at lave en terminologisk liste i samarbejde med de pågældende institutioner. Ordlisterne består ofte af termer på grønlandsk og dansk, dog uden definitioner. 6 Grunden til de manglende definitioner, er manglende arbejdskraft med kendskab til terminologisk arbejdsmetode. 7 Oqaasileriffiks vigtigste arbejde i samarbejde med sprognævnet i forhold til sproget, er at få standardiseret det grønlandske sprog så godt som muligt efter omstændighederne. For at afhjælpe mangelen på folk der er uddannet indenfor sprog, har Oqaasileriffik ansat en studerende ved institut for Grønlandsk i en studenterstilling, hvor vedkommende kan bruge 20 % af sit arbejde på sin uddannelse. Udover studenterstillingen er der to studentermedhjælpere fra samme institut. Den sidste store opgave for Oqaasileriffik er at få orden i skiltningerne ved offentlige institutioner. Forskellige offentlige institutioner blev inviteret til et seminar, sidste uge i januar Problemet med offentlige skiltninger er, at der er for mange stavefejl på grønlandsk. 6 Eksempler på Oqaasileriffiks ordliste kan ses i 7 De mest egnede til dette arbejde er kandidater fra institut for grønlandsk, men kandidaterne fra instituttet består kun af omkring 6, mens omkring 7 har fået en bachelor grad ved samme institut, siden studieordningen blev indført i Her vil jeg tilføje at kurset terminologi kun er blevet udbudt én gang, nemlig i forårssemesteret 2003, dette betyder at nuværende kandidater fra instituttet har ikke haft terminologi som fag. P.g.a. manglende akademisk uddannede grønlandsk lærere i gymnasiet og i andre uddannelses institutioner bliver kandidater og bachelorer brugt som undervisere i seminariet og i gymnasiet. 12

13 Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn Allerede i 1950 erne blev Landsrådets sprog- og retskrivningsudvalg stiftet som en forgænger for Grønlands Sprognævn (Langgård, P 2001:20). Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn er som følger: 1. Grønlands Sprognævn har til opgave at indsamle, registrere og godkende nye grønlandske ord, former og vendinger, herunder forkortelser. Stk. 2. Nævnet har endvidere til opgave at give myndighederne og offentligheden vejledning i spørgsmål vedrørende det grønlandske sprog. Str. 3. Nævnet har tillige til opgave at samarbejde med institutioner, der udsender autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandsk navnestof. 2. Nævnet har endvidere til opgave: at vejlede myndighederne og offentligheden i brugen af nye udenlandske ord og navne. at redigere og udgive en grønlandsk retskrivningsordbog. 1) at fastsætte regler for tegnsætning, stavemåde o. lign. 2) at sprede oplysende materiale om det grønlandske sprog gennem kulturelle tidsskrifter. 3) at samarbejde med Grønlands Stednavnenævn. 4) at samarbejde med tilsvarende organer i de nordiske lande. 5) at samarbejde med tilsvarende organer i andre lande, herunder med særlig vægt på Inuit samfundene i Canada, USA og USSR. Stk. 2 Landsstyret kan pålægge nævnet andre opgaver beslægtet med de førnævnte opgaver. (Oqaasileriffik 1999:2). Oqaasiliortut har 4 medlemmer, udpeget af landsstyret fire år ad gangen. Nuværende medlemmer er Carl Chr. Olsen (formand, cand.mag i eskimologi), Stephen Heilmann (næstformand, journalist), Nuka Møller og Pia Rosing Heilmann (cand. phil. i grønlandsk sprog og litteratur). (www.oqaasileriffik.gl). Oqaasiliortut holder møde ca. 7-8 gange om året, hvor de diskuterer sager vedrørende: ord/termer, efter henvendelse fra folk fra kysten. Eksempel på ord kan være adoption qitornavissiaq ( ), kontorchef pisortaaneq ( ) m.fl. termer, efter henvendelse fra forskellige fagområder. Eksempler på fagområder hvis termer bliver behandlet hos Oqaasiliortut er: IT ( og ), bibelske termer ( ), psykologi/psykiatri ( ) m.fl. termer, efter henvendelse fra forskellige institutioner. Eksempel på institutioner er følgende: - PAARISA (forebyggelses institution) vedrørende termerne; livsglæde: inuunermik qujamasuuteqarneq/nuannarisaqarneq, livsmod: inoorusunneq, livskvalitet: inuunerup qanoq issusia og biseksuel: tamanoortoq, tamanut tiingasartoq. ( ). - Sisimiut kommune vedrørende navnet og termen: Forvaltning for kultur og børn: kultureqarnermut meeqqanullu immikkoortoqarfik og udvalg: ataatsimiititaq. ( ). (Datoerne viser Oqaasiliortuts mødereferaters dato). 13

14 Dansk sprognævn Grunden til inddragelse af Dansk Sprognævn i dette speciale er, at jeg vil sammenligne Grønlands Sprognævn med Dansk Sprognævn. Dansk Sprognævn har 30 medlemmer fra forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, f.eks. Stats,- Justits- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv, journalisternes, lærernes, forfatternes og skuespillernes foreninger udover personlige medlemmer. Medlemmernes udpeges 3 år ad gangen. (www.dsn.dk/omdsn_da.htm). Dansk Sprognævn holder møde én gang om året. Under Dansk Sprognævn er der et arbejdsudvalg bestående af 9 medlemmer. Arbejdsudvalget holder møde 7-8 gange om året, hvor de godkender artikler, der trykkes i Nyt fra Sprognævnet og nye udgaver af Retskrivningsordbogen. Arbejdsudvalget er også ansvarlig for ansættelse af videnskabelige medarbejdere. Det daglige forsknings- og oplysningsarbejde bliver udført af forsknings- og informationsinstituttet, under ledelse af Dansk Sprognævns formand (Niels Davidsen- Nielsen). Forsknings- og informationsinstituttet har 9 videnskabelige ansatte, én Ph.d.- studerende, én projektansat og to administrativt personale. (www.dsn.dk/omdsn._da.htm). Dansk Sprognævnsopgaver er som følger: 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge med det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Stk. 2. Sprognævnet skal 1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser, 2. besvare sproglige spørgsmål fra myndighederne og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne. 3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne. Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelsen af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst én gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har givet i årets løb. (www.dsn.dk/nyelove.htm). 14

15 Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn Opgaverne for Oqaasiliortut og Dansk Sprognævnet er iøjnefaldende ens. Begge har til opgave at indsamle og registrere nye ord, samtidig med at de skal rådgive offentlige myndigheder om sproget. Både Oqaasiliortut og Dansk Sprognævn har til opgave at samarbejde med andre landes lignende organer, samt andre organer som har en relevans med deres arbejde. En anden vigtig lighed i sprognævnene er at de skal redigere og udgive en retskrivningsordbog. Væsentligste forskel i Oqaasiliortuts- og Dansk Sprognævnsopgaver er, at Oqaasiliortut skal godkende nye ord. Denne procedure en kun en teori, for i praksis bliver nye ord til blandt folk og før de bliver godkendt. F.eks. bliver ordet deprerpoq 8 brugt blandt grønlandsktalende, selvom det ikke er blevet godkendt af Oqaasiliortut. I stedet for at godkende nye ord, skal Dansk Sprognævn følge med i det danske sprogs udvikling. Selvom der er forskelle på lovene for Oqaasiliortuts og Dansk Sprognævns opgaver, er det tydeligt at se, at mange af Dansk Sprognævns opgaver svarer til Oqaasiliortuts. Som nævnt før er Oqaasileriffik sekretariat for Oqaasiliortut, men p.g.a. manglen på folk med kompetence bliver Oqaasiliortuts opgave delvist tilsidesat. Udover mangel på arbejdskraft med kompetence er Oqaasiliortuts medlemmer meget få, da de kun omfatter 4 medlemmer, Dansk Sprognævn har 30 medlemmer. Grundet mere eller mindre direkte kopiering af Dansk Sprognævns opgaver til Oqaasiliortut, er det helt umuligt for Oqaasiliortut at klare opgaverne. F.eks. har Oqaasiliortut på nuværende tidspunkt, ingen ressourcer til at lave en retskrivningsordbog. 8 Deprerpoq er et forkortet direkte låneord fra det danske deprimeret, på grønlandsk er ordet forkortet til depri. Deprerpoq betyder [hun/han er deprimeret] 15

16 3. Om tosprogethed Dette kapitel behandler tosprogethed, både på individuelt og samfundsniveau. Når man ser nærmere på tosprogethed er det vigtigt at definere modersmål, andetsprog og fremmedsprog hver for sig. Teorierne omkring tosprogethed inddeles i faglitteraturen, i teorier om individets tosprogethed og om tosprogethed i samfundet. I de følgende afsnit vil jeg skitsere teorierne omkring tosprogethed både på individ- og samfundsniveau, men først vil jeg definere modersmål, andetsprog og fremmedsprog i de efterfølgende afsnit Modersmål, andetsprog og fremmedsprog Modersmål som også bliver kaldt for first language i fagbøgerne er det sprog som personen har først har oplevet. Som det fremgår af begrebet modersmål er det ofte moderens sprog. (Wei 2001:497). Lingvistikken adskiller andetsprog og fremmedsprog med henblik på den tosprogedes behov for sproget. Øzerk beskriver andetsprog som et sprog folk har brug for i samfundet. Mens fremmedsproget er et sprog, folk kan klare sig uden i samfundet, uden at have det. (Øzerk 1992: 17 f.f.). At have et andetsprog betyder at personen har mulighed for at deltage i alle kulturelle aktiviteter i samfundet, samtidig med lettere at indgå socialt med en større gruppe i lokalsamfundet. Hvis indlæringen mislykkes kan det have negative konsekvenser for personen. F.eks. vil hun/han kunne have svært ved at henvende sig til offentlige steder. Et andet sprog er et modersmål for andre i samfundet. At kunne et fremmedsprog, giver ikke personen fordele i forhold til at deltage i lokalsamfundets kulturelle aktiviteter. En person der kan fremmedsprog vil ikke have større socialt samvær i samfundet, end en person der ikke kan fremmedsproget. En mislykket indlæring af fremmedsproget vil ikke få direkte negative konsekvenser for personen. Fremmedsproget er ikke et modersmål for andre i samfundet. (Øzerk 1992:17-18). Andetsprog giver mulighed for fuld integrering af personen i det tosprogede samfund. Mens fremmedsprog ikke spiller nogen rolle for personens integration i samfundet, da sproget ikke giver adgang til nogen domæner i lokalsamfundet. 16

17 3.2. Tosproget person Der findes mange forskellige slags tosprogede personer. Nogle tosprogede forstår det andet sprog men kan ikke tale det, mens andre tosprogede taler begge sprog lige så godt, som en etsproget person kan i sit sprog. Wei adskiller tosprogede personer alt efter hvor meget de kan på sprogene. Hans inddeling er følgende: 1. Balanceret tosproget: En balanceret tosproget person kan begge sprog flydende. 2. Domineret tosproget: En domineret tosproget person kan anvende det ene sprog bedre end det andet. 3. Modersmåls-dominant tosproget a. En modersmåls-domineret tosproget person kan sit modersmål flydende, mens hendes/hans kompetence i det andet sprog er lavere end modersmålet. 4. Andetsprogs-dominant tosproget a. En andetsprogs-dominant tosproget individ kan sit andet sprog flydende, mens hendes/hans kompetence i modersmålet er lavere end det andet sprog. 5. Naturligt tosproget: En naturlig tosproget individ har lært begge sprogene uden indskoling, det kan være at forældrene har hver deres sprog eller at barnet lærer det andet sprog ved at lege sammen med børn der har et andet sprog end hendes/hans hjemmesprog. (Wei 2001: 497). Andre forskere i tosprogethed inddeler kriterierne efter personens egen forståelse for sit tosprogethed og efter andres forståelse for personens tosprogethed Tosprogede personer i Grønland Grønlands Statistisk Kontors undersøgelse omkring tosprogetheden i Grønland, har ikke inddelt tosprogede i balanceret, domineret og naturligt tosprogede, dog vil jeg skitsere tallene ved hjælp af en tabel. Wei s beskrivelse af domineret tosproget person Grønlandsk Statistisk kontor undersøgelse 1999 (Wei 2001:497) (Andersen 2001:6) Modersmåls-domineret tosprogede personer Grønlandsk som hovedsprog/taler godt dansk 38,3% grønlandsk som modersmål Grønlandsk som hovedsprog/taler kun lidt dansk 30,8% Andetsprogs-domineret tosprogede personer Dansk som modersmål Modersmåls-domineret tosprogede personer Dansk som hovedsprog/taler godt grønlandsk 3,1% 17

18 Dansk som modersmål Dansk som hovedsprog/taler kun lidt grønlandsk 12% Andetsprogs-domineret tosprogede personer Grønlandsk som modersmål Balanceret og naturligt tosprogede personer Tosprogede personer 15,8% Resultaterne fra kvalitativ undersøgelse kan ses i afsnit 2.1. Redegørelse for sprog situationen i Grønland efter 1950 erne frem til nu Det grønlandske og det danske sprogs funktioner i samfundet I dette afsnit vil jeg undersøge hvordan det grønlandske og det danske sprog, står i forhold til hinanden og hvad det enkelte sprogs funktion er i samfundet. Ved at kigge nærmere på fordelingen af sprogbrugerne er det påfaldende at se, at hele 69,1 % af befolkningen er grønlandsktalende som kun kan lidt dansk (30,8 %) eller taler godt dansk (38,3 %), mens 15,1 % af befolkningen er tosprogede og 15,8 % er primært dansk sprogede som taler godt grønlandsk (3,8 %) eller taler kun lidt grønlandsk (12 %). (Andersen 2001:4). Den store forskel for procentdelene for grønlandsk og dansktalende, giver anledning til, at kigge nærmere på, hvornår det enkelte sprog bliver brugt. I det efterfølgende afsnit vil jeg undersøge, hvornår det grønlandske og det danske sprog bliver brugt Det grønlandske sprogs funktion I sin artikel skriver Karen Langgård om nødvendigheden af det grønlandske sprog: er grønlandsk nødvendigt for at være helt og fuldt integreret i det grønlandske samfund (Langgård, K 2003:223). De fleste grønlændere lærer det grønlandske sprog hjemme, i nabolaget og i samværet med den øvrige familie og med vennerne. Efter Andersens artikel omfatter denne gruppe 84,2 % (15,8 % af dem har både det grønlandske sprog og det danske sprog på modersmålsniveau). (Andersen 2001:4). Når et sprog bliver brugt af et flertal, i et to- eller flersproget samfund bliver det kaldt for majoritetsprog i tosprogethedsforskningen jf. Hyltenstam & Stroud (1991) og Wei (2000:22). Og eftersom den største del af befolkningen har grønlandsk på modersmålsniveau, må det grønlandske sprog være majoritetssprog. 18

19 Hjemmestyreloven 9 understøtter denne antagelse, idet den siger at det grønlandske sprog er hovedsproget. 9 Men selvom de fleste har grønlandsk på modersmålsniveau, har det grønlandske sprog ikke de samme status i alle domæner. Per Langgård giver som eksempler på dansk dominerede domæner: udenrigshandel, økonomi, teknik, forskning m.fl. (Langgård, P 2001:3). Når vi ser globalt på det grønlandske sprog i forhold til det danske sprog, er det grønlandske sprog et minoritetssprog, fordi der kun er ca folk der snakker det grønlandske sprog mod det danske, som bliver brugt af folk. Karen Langgård sætter et spørgsmål som fører idéen videre: Men hvis man i stedet ser på det lingvistiske marked og hos den enkelte sprogbruger, er grønlandsk så et minoritetssprog ved at have mindre status end dansk i Grønland? (Langgård, K 2003:223). Spørgsmålet kan svares ved hjælp af Fergusons teorier omkring diglossi, specielt når vi tænker på, at visse domæner er dansk dominerede. Emnet vil blive nærmere diskuteret i afsnit 3.6. Diglossi og Diglossiske tendenser i Grønland Det danske sprogs funktion Karen Langgård skriver om nytten af det danske sprog: dansk og engelsk er nødvendigt som heuristisk kompetence, dvs. kompetence til at opsøge viden. Hvis man som primært grønlandsksproget kan dansk tilpas godt, har man langt flere muligheder for at søge informationer, for at få input og for at få en vid horisont og blive intellektuelt stimuleret. Styrken ligger ikke i sprogskift fra grønlandsk til dansk, men i at have grønlandsk som modersmål, men samtidig have dansk og engelsk som et særdeles godt fremmedsprog og fra en tidligere alder (Langgård, K 2003:223). Efter Andersens artikel har 30,9 % dansk på modersmålsniveau, dvs. at begge forældrene eller én af forældrene har dansk som modersmål (ud fra 30,9 % har 15,8 % både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau). De fleste grønlandsktalende grønlændere begynder først at lære dansk når de starter i skolen. 11 Tallene i Andersens artikel viser at 69,1 % af befolkningen lærer dansk som fremmedsprog i folkeskolen Hjemmestyreloven 9 bliver citeret i afsnit Den nuværende sprogpolitik og sprog diskurs i Grønland er 84,2 % af indbyggerne i Grønland. 11 Sprogsituationen i Nuuk er anderledes, idet mange grønlandsktalende børn lærer dansk allerede i børnehaven igennem deres legekammerater. 19

20 Fremmedsprogsundervisningen i dansk bliver kritiseret af Karen Langgård. Hun skriver at den dårlige undervisning giver unge mindre mulighed for at gennemføre en uddannelse. (Langgård, K 2003: Hjemmestyreloven 9 siger at der skal undervises grundig i dansk. (Hjemmestyreloven 1979: 9) Højere uddannelser bliver udbudt på dansk, fordi lærerne er dansktalende og materialet er på dansk. Grunden til at lærerne er dansktalende, er at der er stor mangel på grønlandsktalende, med kompetence i at undervise i højere uddannelsessteder, f.eks. i gymnasiet, seminariet, handelsskole, sygeplejeskole m.v. De problemer undervisningen på dansk medfører, bliver belyst i afsnit Diglossiske tendenser i Grønland Dansk fremmedsprog eller andetsprog Efter Øzerks definition af andetsprog og fremmedsprog, fremgår det at et andetsprog er et sprog som folk har brug for i samfundet, mens fremmedsproget er et sprog som folk kan klare sig uden i samfundet. (Øzerk 1992: 17 f.f.). Ifølge Hjemmestyreloven 9 er dansk fremmedsprog, men reelt er det danske sprog et andetsprog. Denne påstand baseres på Øzerks definition af fremmedsprog og andet sprog. Dansk er en nødvendighed i det grønlandske samfund, når en person skal kunne klare sig i: Uddannelsen Offentligheden (f.eks. ved henvendelse til Hjemmestyrets centraladministration, sygehusene, uddannelsesstederne m.v., idet mange af ansatte er dansk sprogede) I visse tilfælde i socialt samvær Hvis en person vil uddanne sig skal hun/han kunne dansk både skriftligt og mundtligt, for at gennemføre uddannelsen. Når hun/han henvender sig til et offentligt sted, er det tit en dansktalende grønlænder der tager imod hende/ham. Grunden til at der er mange dansktalende ansatte i offentlige er, at der er mange danskere, som har afdækket behovet for uddannede og dansktalende grønlændere. Mange der er født i slutningen af 1950 erne og frem til af slutningen af 1960 erne er tosprogede. Nogle blev dansk sprogede, fordi de blev sendt til Danmark på et års ophold, i en ung alder (10-13 årige), så de kunne lære det danske sprog. Meningen var at de skulle få bedre mulighed for at gennemføre forskellige uddannelser og dermed få et bedre liv. Skutnabb-Kangas kalder denne gruppe for afmagtmajoriteten. Hun 12 Jeg antager at grønlandsktalende grønlændere, som taler kun lidt dansk og som taler godt dansk, har lært dansk fra folkeskolen af, mens tosprogede og dansk sprogede som kan tale lidt grønlandsk og som taler godt grønlandsk, har lært dansk hjemme, muligvis fordi den ene af forældrene er dansk sproget. 20

Stednavne på NunaGIS

Stednavne på NunaGIS Stednavne på NunaGIS Lisathe Møller Kruse Specialkonsulent Oqaasileriffik Akademisk sekretær for Stednavnenævnet Sagsbehandler for stednavne Projektleder for projektet stednavne registrering Oqaasileriffik

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Ny fagkonsulent i grønlandsk, hjemtagelse, arbejdsgrupper, Kollokvium m.v

Ny fagkonsulent i grønlandsk, hjemtagelse, arbejdsgrupper, Kollokvium m.v NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut IIageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb Databaser Undervisningsgangen har til formål, at give de studerende en forståelse for, hvad databaser er og hvad de kan bidrage med. Dette gøres ved at afprøve simple databaser i Word og på nettet. På

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici

Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Bachelor projekt af: Nivi Olsen. Ilisimatusarfik Administration Januar 2009 Vejleder: Aksel V. Carlsen, Lektor 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

1. Retsgrundlaget er først og fremmest eksamensbekendtgørelsens 1 6, der i sin helhed lyder:

1. Retsgrundlaget er først og fremmest eksamensbekendtgørelsens 1 6, der i sin helhed lyder: N O T A T Notat om undervisnings- og eksamenssprog (bachelor- og kandidatuddannelser) Foranlediget af en konkret sag og forskellige forespørgsler har jeg udarbejdet nedenstående notat om de gældende regler

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere