Landbruget i landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbruget i landskabet"

Transkript

1 Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

2 Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, Hjørring Kommune: Bettina Hedeby Madsen, Norddjurs Kommune: Kirsten Bjerg, Djursland Landboforening: Lars Skou Gleerup, Aalborg Universitet: Esben Munk Sørensen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Silkeborg: Brian Kronvang, Indledning Landbruget i Landskabet er et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Hjørring Kommune, LandboNord, Djursland Landboforening, Videncentret for Landbrug, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet samt Institut for Bioscience på Aarhus Universitet om ferskvandsøkologi og biodiversitet. Udgangspunktet er en fælles erkendelse af behovet for en ny og bedre metode til fælles forvaltning af det åbne landskab. Alle parter er enige om, at regelstyringen har taget overhånd og negativt påvirker såvel erhverv som myndigheder. Men ingen har endnu taget fat på at analysere, hvordan vi nåede hertil, og hvordan vi kan udvikle et nyt, tidssvarende forvaltningssystem for det åbne land. Landbruget i Landskabet vil viske tavlen ren og vil baseret på vores viden i dag og samfundets målsætninger etablere rammerne for en ny forvaltningspraksis. Fokus vil være på fælles planlægning på baggrund af samfundets mål samt kommunernes og landmændenes ønsker til forvaltning. Målet med denne brochure er at skabe opmærksomhed om problemstillingen, således at der skabes økonomisk baggrund for dette og lignende samarbejde. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Kalø: Jesper Reinholt Fredshavn, jrf@dmu.dk Videncentret for Landbrug: Jørgen Korning, jgk@vfl.dk Redaktion: Jørgen Korning og Trine Eide, Videncentret for Landbrug Fotos: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Videncentret for Landbrug Layout og grafik: Mette Skovmann Sørensen, Videncentret for Landbrug Udgave: 2. udgave, oktober 2011 Tryk: 200g CyclusOffset papir, GP-Tryk A/S Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 3

3 Udfordringen Mål By Det åbne land har traditionelt udelukkende været landmændenes domæne, hvad produktion angår. Kommunerne har det overordnede ansvar for at sikre en afvejet og prioriteret forvaltning af det åbne land, herunder landbruget. Forvaltningen tager udgangspunkt i en række specifikke love og regler, der administreres gennem tilladelser og kontrol. Dette system faciliterer ikke overblik og planlægning og understøtter ikke landbrugenes behov for i lighed med andre virksomheder at have størst mulig forudsigelighed i forhold til de fremtidige produktionsmuligheder Landmændene har i planlægningen fokus på produktion og udviklingsmuligheder, men grundet lovgivningen søges både produktion og udviklingsmuligheder, samt kommunikationen herom, tilpasset kommunens godkendelsessystem. Kommunen får således ikke fuldt overblik over landbrugets fremtidige udviklingsønsker, og landmandens planer integreres ikke med kommunens. I dag samarbejder landmand og kommune oftest kun i forbindelse med konkret sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser. Dermed fokuserer både landmand og kommune typisk udelukkende på de elementer i bedriften, der har en miljøkonsekvens. Begge parter agerer således i et tilladelses- og kontrolsystem, der i sin nuværende form ikke understøtter og motiverer til helhedstænkning, planlægning og bæredygtig udvikling. Mens byplanlægningen har udviklet sig til et højt niveau, mangler der i dag redskaber til planlægning i det åbne land. Udfordringen ligger derfor også i vores lovgivning, som projektet vil udfordre gennem anvisning af nye og bedre måder at nå samfundets mål. Kommunen Områder, landskaber, oplande, generelt, temaer Landbruget i Landskabet har som målsætning at udvikle forslag til en ny sammenfattende metode og koncept for landbrugsplanlægning i det åbne land og dermed bidrage til et nyt, fælles forvaltningsredskab for myndigheder og landbrug. Fokusområder i arbejdet er: Udvikling af konkrete planer for landbrugsbedrifter og disses samspil med kommuneplanen Udvikling af rammer og moniteringsværktøjer Fritidslandskabelige interesser Natur Ejede og udlejede arealer Virksomhedslandbrug Marker? Landmanden Marker, drift, afgrøder, martrikler, udvikling Udvikling af en model for organisering og proces for samspillet mellem kommune, landmand og landbrugsrådgivning Planlægningskonceptet danner udgangspunkt for landbrugsbedriftens fremtidige udvikling og udgør et fælles referencepunkt for landmanden og kommunen. Konceptet sikrer ligeledes kommunen den nødvendige viden og redskaber til den kommunale planlægning samt til myndighedsopgavens kontrol med og opfølgning på landbrugenes udvikling. I konceptet tages der udgangspunkt i den enkelte bedrift og dennes planlægning i samspil med kommunen, således at bedriftsplanerne udgør et væsentligt indspil til kommunens planlægning af det åbne land. Konceptet indeholder også etablering af rammer for et formaliseret samarbejde mellem kommune, landmand og landbrugsrådgivning, således at roller, proces og mål i planlægningen er veldefinerede. Landbruget i Landskabet vil inddrage den nyeste forskning inden for vandmiljø, natur, arrondering og landskab i udviklingen af en ny metode og praksis. Projektet vil udvikle ny forskningsbaseret viden om metoder og teknologi for at implementere det i en planlægning, der tilgodeser natur, miljø, landskab og landbrugsudvikling. Vandmiljø Naboer Infrastruktur Deltidslandbrug Skov 4 Med mere... 5

4 Aktiviteter Udvikling af model for organisering og proces Arbejdspakke B - Videndeling - Fælles sprog - Organisering - Roller - Samarbejdsform Bedriftsplaner og kommuneplaner Arbejdspakke A Udvikling af rammer og moniteringsværktøj Arbejdspakke C - Erhvervsudvikling - Infrastruktur - Vandmiljø - Natur - Landskab - Andre temaer... Ny planmetode Forslag til bedriftsplaner Indspil til kommuneplaner Baggrund Som landbrugets domæne har man har i vid udstrækning søgt at undgå offentlig planlægning i det åbne land, og dette har fungeret, så længe landbrugene var små og mange og blev set som en del af det danske landskab. To forhold har ændret på dette: Landbrugets strukturudvikling, der har medført stadig større bedrifter ofte bestående af spredte ejendomme. De ekspanderende bedrifter har et større behov for at kende de fremtidige rammer, muligheder og betingelser for at kunne minimere usikkerheden. Strukturudviklingen har også betydet flere små bedrifter med nicheproduktion eller deltidsdrift samt nedlagte landbrug, der fungerer som bosætningssteder. Samfundets stigende forventninger til landbruget, der blandt andet er udmøntet i specifik lovgivning og regulering i forhold til produktion og fremtidig udvikling. Den kommunale forvaltning tager typisk udgangspunkt ovenfra og ser på landskabet, mens landmændene ser på markerne og bedriften. Den spredte struktur, der i dag kendetegner mange bedrifter, er vanskelig at håndtere på et overordnet niveau, da det er svært at danne sig et overblik over bedriftens fysiske udstrækning og dermed interesseområder og potentielle udviklingsperspektiver. Det gør det vanskeligt at integrere bedrifterne i en sammenhængende planlægning, der samtidig tager højde for infrastruktur, landskab, natur m.v. Den manglende planlægning i det åbne land har resulteret i, at man har brugt regulering som forvaltningsværktøj. Det gav mening, da der var tale om forholdsvis få, enkle og generelle begrænsninger, Med mængden af krav og forventninger til landbruget er vi i dag kommet ud over det punkt, hvor regulering giver de optimale resultater. Detailstyring forhindrer os i at se på helheder og planlægge lokale løsninger for en bæredygtig udvikling. Forventninger Parterne i Landbruget i Landskabet forudser stort udbytte af samarbejdet. For eksempel i form af øget videngrundlag og aktivering af eksisterende viden som støtte til en bedre planlægning. De enkelte parter forventer specifikt: Landmænd: Sikker viden om udviklingsmuligheder, plan for udviklingen, lettere sagsbehandling Kommuner: Overblik, effektiviseret myndighedsopgave, redskab til minimering af interessekonflikter samt mere kvalitetet i planlægning af det åbne land Det danske samfund vil opleve en langt større sammenhæng i udnyttelse og forvaltning af det åbne land. På basis af de lokale betingelser og muligheder vil de mål og rammer, vi som samfund stiller, blive nået og udnyttet mere effektivt. Dialog, synliggørelse og videndeling om ressourcer og udviklingsperspektiver fra både landmand og myndigheder, vil øge muligheden for et større samspil om en lang række initiativer, der ikke er fokus på i dag. Det kan være sanering, genanvendelse af kulturarv, landskabstiltag og lokal udvikling. Det kan også få betydning for nogle af de større samfundsmæssige indsatser, der skal håndteres, eksempelvis klimatilpasninger, indsatser i forbindelse med vandmiljø, sammenhængende landskaber og naturområder, hvor kendskabet til de enkelte landmænds arealer kan være med til at generere konkrete samarbejder. 6 7

5

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

P. Projektbeskrivelse

P. Projektbeskrivelse P. Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Landbruget i Landskabet, Nordjylland 2. Nye forbedrede processer Landbruget i Landskabet har som målsætning at udvikle forslag til en ny sammenfattende metode

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef Rammerne for fremtidens landbrug Jørgen Korning Landdistriktchef Landdistriktchef på Videncentret for Landbrug 80 ha blandet skov, græs og ager med 19 anguskøer med opdræt Videns- og kompetenceklynge for

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document

Læs mere

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige

Læs mere

Kan vi optimere brugen af det åbne land?

Kan vi optimere brugen af det åbne land? Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

Kan vi optimere bruge af det åbne land?

Kan vi optimere bruge af det åbne land? Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis v. Projektrådgiver Solveig Kappel Et projekt i samarbejde med Videncentret for landbrug, Gefion, Landbo Nord, Lars Glerup og Sønderjysk Landboforening

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Landbruget og kommunerne En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug kommunikerer

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres

Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres - Hvor skal landbruget være i fremtiden? Hvad laver Naturrådet? Naturrådet skal komme med anbefalinger

Læs mere

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation

Læs mere

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Miljødage for miljørådgivere 2/12 2009 v/ Helge Kjær Sørensen Landbo Midt v/ Steen Vindum Viborg Kommune Djursland

Læs mere

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse KURSUSPROGRAM Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse Modul 1. Naturplaner som værktøj Tid og sted Modul 1: Den 16. 19. juni 2003 på Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Modul 2: Den 10. 13.

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Konference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011

Konference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011 Konference for rådgivning af deltidslandmænd Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Klimatilpasning og kommuneplanlægning

Klimatilpasning og kommuneplanlægning Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet Et samarbejde om muligheder og udfordringer i fremtidens åbne land 2015 Asdal Hovedgård Nørrevang

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi Miljøchef Allan Olesen E ako@landbonord.dk M 2929 4714 Landbruget i landskabet / projektsamarbejdet Samarbejde ml. SEGES (VfL), kommuner,

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING Det Europæiske fællesskab og Ministeriet for FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Projekt

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Angiv din interesse for at deltage i samarbejde med projektet, hvor vi: Skala 5 til 1, hvor 5 er meget interesseret.

Angiv din interesse for at deltage i samarbejde med projektet, hvor vi: Skala 5 til 1, hvor 5 er meget interesseret. Samarbejde Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. hvor 5 er meget interesseret.

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner

Læs mere

Noter vedr. store husdyrbrug

Noter vedr. store husdyrbrug Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

Fra selvejer til medejer

Fra selvejer til medejer Debatmøde i Landbrugsforum, torsdag den 23. maj 2013 Gersdorffslund, Gersdorffslundvej 1, 8300 Odder Fra selvejer til medejer Hvordan sikrer vi, at landbruget bliver en attraktiv og rentabel karrierevej

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian

Læs mere

Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug

Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet.

Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. 1 Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. Indholdsfortegnelse Sammendrag, konklusion, perspektivering... 3 A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse... 3 A.1 Målgruppe... 3 A. 2 Introduktion

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Lokal logistik og arrondering Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Resultater: Statement om heltidslandbruget i landskabet

Læs mere

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling

Læs mere

LANDBRUGET I LANDSKABET

LANDBRUGET I LANDSKABET LANDBRUGET I LANDSKABET FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING 15 artikler om landbrug, kommuner, planlægning og miljø Landbruget i Landskabet Fra regulering til planlægning. Redigeret af landdistriktschef Jørgen

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/6 Referat fra 4. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl. 10.30 13.30 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Design for robusthed Håndtere effekter af klimaforandringer Sikre vandforsyning og miljøbeskyttelse Udvikle bykvalitet udvikling, grøn

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere