Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen"

Transkript

1 Fædres fortællerum Af Bente Marianne Olsen Fædre, som påtager sig et ansvar i dagligdagen for deres små børns pasning, udfordrer i praksis grænserne for faderskabet, men de mangler et sprog at udtrykke deres nye position i familien med. Med udgangspunkt i ph.d.-projektet Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger (Olsen 2000) og i nogle få nye interviews fra et nordisk projekt om innovative fædre diskuteres mænds fremstilling af faderskabet i et metodisk perspektiv. Fokus ligger på de modsætninger og brud, der er mellem fædrenes fortællinger om deres hverdag og deres selvfremstilling af eget faderskab. I interviewene har jeg arbejdet med at skabe to forskellige "rum" for fædrenes beretninger: Et "rum", hvor fædrene fortæller om forløbet af en ganske almindelig dag i deres orlovsperiode, og et andet "rum", hvor jeg spørger direkte til faderskabet: Fx hvordan synes du, at en god far skal være? Eller prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller sammenlign dit faderskab med din fars. Hermed skabes der to typer af beretninger om faderskabet. Beretningerne i det første fortællerum har deres kontekst i dagligdagens trummerum, mens beretningerne i det andet fortællerum har de kulturelle diskurser om den gode far og den gode mor som kontekst. I det andet fortællerum møder faderskabet ofte sine grænser ved moderskabet, mens grænserne for, hvad der er muligt i faderskabet, ofte udvides i fædrenes skildringer af dagliglivet på orlov i det første fortællerum. Jeg finder bl.a. eksempler på fædrenes udvidelse af grænser i nogle af deres fortællinger om husarbejdet i orlovsperioden. Direkte adspurgt om faren prioriterer at nå husarbejdet i dagligdagen, fortæller en far, at han ikke laver husarbejde, og at det er et tilbagevende diskussionsemne i hans og partnerens samliv. Men i hans beretninger om dagligdagen er der 1

2 masser af beskrivelser af husarbejde. I farens fremstilling af faderskabet fylder husarbejdet ikke noget, han tager ligefrem afstand fra det, men i hans fortælling om dagligdagen med sit spædbarn fylder husarbejdet mange timer dagligt. Ved at lægge afstand til husarbejdet, som i vores kultur er forbundet med kvindelighed, skaber fædre overensstemmelse eller mening i deres fremstilling af faderskabet. De undgår derved at blive feminiseret i deres nye position, som omsorgsgivere for et spædbarn i deres eget hjem. Umiddelbart står de to typer af beretninger om husarbejdet i modsætning til hinanden. Jeg vil ud fra metoden med de to fortællerum vise, hvordan de få fædre, som påtager sig et ansvar for spædbørns daglige pasning, mangler et sprog, der kan karakterisere nye sider af faderskabet. De er en slags pionerer, men det ingenmandsland de søger ind i, er kvinders land. På den ene side udvider fædrene grænserne for det senmoderne faderskab, på den anden side benytter de det daglige sprog, der er præget af kønsstereotype dikotomier om mandligt og kvindeligt. Hvis vi som forskere ikke er opmærksomme på denne dobbelthed, kan vi komme til at anvende metodedesign, som cementerer det traditionelle og ikke ser forandringer, som faktisk finder sted, i dette tilfælde i faderskabet. Fædre i mors sted På trods af ændringerne i kønsarbejdsdelingen i familien i de sidste 30 år er det fortsat kun få fædre, der vælger orlov til et barn under 2-3 år. Fædre havde indtil 1. januar 2002 mulighed for at holde to typer af forældreorlovsordninger, forældreorlov og orlov til børnepasning. 1-2 % af alle fædre tog forældreorlov, mens det var 7 % af orlovstagerne på orlov til børnepasning, som var fædre, hvilket svarer til ca fædre og mødre hvert af årene 2000 og 2001 (Olsen 2000). Der findes endnu ikke tal for fordelingen af mænd og kvinder på den nye orlovsordning, der trådte i kraft i

3 Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Forskellige barrierer har betydning for fædres til og fravalg af orlov. Ph.d.-afhandlingen viser, at det ikke kun er de så ofte nævnte økonomiske og arbejdspladsrelaterede barrierer, der skal overvindes, for at fædrene kan tage orlov. Selve opfattelsen af omsorgen for det spæde og lille barn, som knyttet til moders kabet, udgør også en barrierer for fædrene. Denne barriere har også en betydning hos fædre, som har taget orlov (Olsen 2000). I interviewundersøgelsen medvirkede 13 fædre, som havde haft orlov til børnepasning til et barn under 2 år. Fædrene blev udvalgt efter, at de havde hovedansvaret for børnenes pasning i dagtimerne, idet moren ikke måtte være på orlov eller arbejdsløs under farens orlov. Desuden skulle faren have orlov til et spædbarn eller mindre barn. Endelig skulle fædrene havde orlov fra et lønarbejde, for at interviewene kunne belyse fædrenes erfaringer med at skifte lønarbejdet ud for en tid med omsorgsarbejdet i familien. Udvælgelseskriterierne havde alle det formål at udskille fædre, som havde forudsætninger for at tale om, hvordan det var at være far på et felt, som normalt er befolket med mødre. Det var derfor ikke interessant at tale med fædre, der fx holdt orlov samtidig med moren for at foretage en rejse til udlandet, eller med fædre, som fx holdt orlov til større børn, der var i offentlig dagpasning eller skole i halvdelen af dagtimerne. Jeg regnede i begyndelsen af projektet med, at der var en del fædre på orlov, der passede til udvælgelseskriterierne, men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Der findes ingen orlovsstatistik, der viser, hvordan forældrepar fordeler orlov imellem sig, eller som viser om forældrene tager orlov fra lønarbejde eller ledighed. Der skulle derfor et større opsøgende arbejde til før det blev tydeligt, at der var meget få fædre, der tog orlov til et barn under to år, uden at moren samtidig var hjemme. Og kriteriet, om at faren skulle have taget orlov fra et lønarbejde, gjorde udvælgelsen endnu sværere. 3

4 Henvendelser til arbejdsformidlinger, som bevilger alle orlovsperioder, til ledende sundhedsplejersker, til lokale fagforeninger og til nogle større virksomheder og til hospitaler gav kun 12 interviewpersoner. For at opnå flere interviewpersoner og for at gå mere systematisk til værks blev et amt udvalgt, og alle fædre på orlov til børnepasning til et barn u nder 2 år fik et brev med udvælgelseskriterierne. Det gav én far. De 13 fædre er alle blevet interviewet. At så få fædre vælger at holde orlov til et lille barn uden moren er i hjemmet, betyder selvfølgelig ikke, at fædre ikke er ansvarlige for deres små børns pasning og omsorg på andre måder. Det betyder blot, at det kun er få fædre, der anvender deres rettigheder til orlov på den måde, som næsten alle mødre gør det, nemlig til at holde et spædbarn ude af offentlig pasning i det første års tid. Teoretisk forforståelse Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Både inte rviewundersøgelsens formål og design byggede på en teoretisk forforståelse af faderskabet og moderskabet, som socialt konstrueret. Fædre på orlov til et lille barn befinder sig i et rum eller i en social situation, som er forbundet med moderskabet. Selv om faren og moren ikke længere opfattes som havende en klar rollefordeling, hvor faren er den økonomiske forsørger og moren omsorgsforsørgeren, tyder meget på, at småbørnsforældre fortsat disponerer efter det traditionelle mønster, selv om samfundet levner dem andre muligheder (Olsen 1997). De komplementære roller er afløst af en opfattelse hos forældrene om, at de deles om den økonomiske og omsorgsmæssige forsørgelse af barnet (Bäck-Wiklund og Bergsten 1997). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat findes et kønssystem, hvor fædre har en rolle og mødre en anden rolle, men rollerne fremstår mere utydeligt end tidligere, og de er til forhandling i ægteskabet (Haavind 1995). 4

5 Den norske socialpsykolog Hanne Haavind skriver, at faderskabet og moderskabet forstås ud fra to forskellige fortolkningsrammer, som gensidigt udelukker hinanden. Hun eksemplificerer det med, at når småbørnsmødre reflekterer over forskelle i deres og partnerens hverdagsliv, sammenligner de ikke sig selv med deres partnere. De sammenligner sig med deres mødre og de ser friheden i deres eget liv i relation til deres mødres liv med små børn (Haavind 1987). Samme pointe findes hos den franske sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieu har i flere studier analyseret kønnets betydning for differentieringen af mennesker (Bourdieu 1996 og 1999). Bourdieus pointe er, at der opstår en særlig kønsdifferentiering, fordi de to køn følger en række skemaer, som i udgangspunktet er vilkårlige, men som ved at blive forbundet med den biologiske forskel mellem kvinder og mænd legitimeres, som udtryk for en naturlov (Bourdieu 1999,14-16). Disse skemaer er indlejret i habitus, som kort fortalt udgøres af de erfaringer, som vi bærer med os i form af en praktisk sans for, hvordan vi skal handle i en given situation. Den praktiske sans kan være bevidst for mennesker, men er det oftest ikke. I den sociale proces, hvor skemaerne indlejres i den kønnede habitus, sker der således en naturalisering af vilkårlige sociale egenskaber, som enten klassificeres som kvindelige eller mandlige (Bourdieu 1999, 40-45). Men det er ikke kun sociale forskelle som konstrueres. Også den biologiske forskel bliver udsat for en social konstruktion, i og med dens betydning forstørres og forstærkes ved de socialt konstruerede kønsforskelle. Der bliver med andre ord tale om et cirkulært årsagsforhold mellem det sociale og det biologiske, der hele tiden bekræfter sig selv ved at henvise til hinanden ( Bourdieu 1999, 18). Skemaerne kan i følge Bourdieu variere over tid og sted, men han finder i sine studier ligheder mellem dem på tværs af kulturer, selv om der ikke er tale om objektive klassificeringer af mandligt og kvindeligt (Bourdieu 1999, ). Bourdieu arbejder med dobbeltheden mellem struktur og individ. Han siger, at der finder en strukturering sted af både omgivelserne og kroppene. Når den omgivende verden er 5

6 struktureret ud fra en bestemt orden, bliver de dispositioner, som er inkorporeret i kroppene, et billede af samme orden. Det betyder dog som nævnt ikke, at mennesker ikke kan handle anderledes, end ordenen byder. Men som regel vil vores dispositioner udtrykt ved den praktiske sans oftest være i overensstemmelse med den herskende orden (Bourdieu 1999, 51). Bourdieu skriver: The habitus, a product of history, produces individual and collective practices more history in accordance with the schemes generated by history. It ensures the active presence and past experiences, which, deposited in each organism in form of schemes of perception, thought and action, tend to guarantee the correctness of practices and their constancy over time, more reliably than all formal rules and explicit norms. (Bourdieu 1990, 54). I fædreinterviewene i ph.d.afhandlingen anvendtes habitusbegrebet til at forklare, hvorfor de nye fædre på orlov i mors sted ofte anvendte en retorik omkring deres faderskab, som byggede på stereotype kønsdikotomier. Bourdieus begreb om habitus og praktisk sans er ofte blevet kritiseret for ikke at kunne gribe forandringsprocesser. Imidlertid kan man indvende mod denne kritik, at træghed som regel også er langt mere fremtrædende i sociale processer end forandring. Det har i hvert fald været gældende i dette studie af fædre, på trods af at fædrene netop gjorde noget nyt ved at bryde med en traditionel kønsrolle fordeling i forældreskabet. Jeg er dog i de nye interviews, jeg netop er begyndt på i et nordisk projekt om innovative fædre, mere inspireret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner, da han åbner for at analysere modsætninger og brud mellem på den ene side den interviewede fars fremstillinger af faderskabet og maskulinitetens betydning for dette og på den anden side det levede liv i praksis. I fædreinterviewene i orlovsundersøgelsen så jeg, at der ofte var en divergens imellem det, vi siger og det, vi faktisk gør. Man kan sige, at sproget kun stiller de kulturelle normer til rådighed for, hvad den rigtige eller gode far og mor er og gør. Bruner beskriver i sin bog Mening i handling den sociale proces, hvor handlinger tilskrives mening ud fra de fortællinger eller narrativer, som kulturen stiller til rådighed for 6

7 individerne. Alle samfund har en fælles fond af fortællinger om det gode og det onde. Fortællingerne udgør en baggrund for fortolkning af individers og gruppers handlinger i samfundet. Det enkelte individ giver sine handlinger mening gennem fortællingerne. Det er en proces som forløber ureflekteret, så længe mennesker handler ifølge traditionen eller normen. Når et menneske træder uden for det normale spektrum af handlinger, som når en far træder ind på morens domæne ved at være den primære omsorgsgiver til et helt lille barn, bliver det nødvendigt at fortolke den nye type handling i forhold til de traditionelle fortællinger. Bruner skriver Mens en kultur således må indeholde en række normer, må den også indeholde en række fortolkningsprocedurer til at gøre afvigelser fra disse normer meningsfyldte i henseende til etablerede trosmønstre Historier får deres mening ved at forklare afvigelser fra det normale i en forståelig form ved at tilvejebringe den umulige logik. (Brunner 1999 p.55) Brunners teori om, at sproget benyttes til skabe mening i afvigelser fra normerne er interessant i forhold til at analysere fædrenes fortællinger om det at træde ind i et udpræget feminint domæne. I de nye interviews analyserer jeg både fædres og mødres fortællinger om konsekvenserne af at indrette sig med en atypisk arbejdsdeling. Ved at fokusere på de betydninger, som de tillægger deres eget og partnerens køn i den atypiske arbejdsdeling, bliver det muligt at undersøge om deres nye praksisformer kommer til udtryk i sproget, eller om de omformes i sproget efter de traditionelle komplementære kønsroller. Fædres forskellige fortællinger om faderskabet Det kræver metodiske overvejelser, hvis man vil have andre fortællinger frem i interviewet end den fortælling, der allerede ligger informanterne på tungen. Den metodiske tilgang til dette dilemma har i Ph.d.-afhandlingens interviewundersøgelse om orlov været at skabe en ramme for to forskellige fortællinger i interviewet. 7

8 De to fortællerum, som jeg anvendte i orlovsundersøgelsen opstod, fordi jeg havde problemer med at skabe en interviewsituation, som afspejlede den teoretiske forståelse af kønnet som kontekstuelt og relationelt, og ikke som en given kategori, der eksisterer hos interviewpersonen og hos intervieweren i en bestemt form igennem hele interviewet. Interviewsituationen skulle skabe rum for en dialog mellem interviewer og informant, hvor forskellige betydninger af køn kunne komme frem, uden at interviewpersonen fremstod som usammenhængende, da køn jo hos de fleste personer opfattes som en konsistent del af jeget. Man kan se det som en måde at komme uden om common-sence betydningerne af køn for at opnå en forståelse af nye sammenhænge i hverdagslivet hos forældrepar som vælger en utraditionel arbejdsdeling, mens de har helt små børn. Man kan betegne metodeprocessen med at gøre en socialkonstruktivistisk analyse af kønnets betydning hos småbørnsfædre på orlov mulig for abduktiv. Godt nok blev der taget udgangspunkt i en bestemt teoretisk tilgang, det vil sige i første omgang en deduktiv tilgang. Men arbejdet med interviewdesign, interviewguide, interviewtemaer og ikke mindst analysetemaer fik lov til undervejs at udfordre det socialkonstruktivistiske perspektiv p å køn, fordi det ikke umiddelbart lykkedes at omsætte teorien til metodiske redskaber. Det vil sige, at der periodisk har været tale om en induktiv tilgang, hvor empirien har været det styrende element (For en beskrivelse af begrebet abduktion se fx Alvesson og Skjöldberg 1994). Metodeprocessen begyndte med at der blev udformet en første interviewguide og derefter et par prøveinterviews. Prøveinterviewene medførte ændringer i både interviewguiden og i selve interviewdesignet. Det første interview var med en kollega, hvor guiden bagefter blev diskuteret. De to næste var med et forældrepar, som blev interviewet hver for sig. Processen viste, at guiden rummede lukkede spørgsmål i forhold til at skabe fortællinger, der kunne rumme eventuelle skift i kønnets betydninger, og få forskellige kontekster frem i fortællingerne. Der kom primært fortællinger frem i interviewet, der indeholdt holdninger om køn og som afspejlede (forudsigelige) traditionelle forestillinger om faderskab og 8

9 moderskab og om kvindeligt og mand ligt. Problemet opstod både, når der i interviewet blev stillet meget konkrete spørgsmål, såsom Hvem laver aftensmad hjemme hos jer? eller mere tematiske spørgsmål som Hvilke forskelle og ligheder ser du mellem dit valg af orlov og din partners valg af orlov? For at løse problemet i prøveinterviewene med at skabe interviewsituationer, hvor fædrene ikke kun talte om kvindeligt og mandligt, og om faderskab og moderskab ud fra de traditionelle stereotype narrativer, ledte jeg efter et redskab til at lave en beskrivelse af hverdagslivet, som kunne rumme eventuelle diskrepanser mellem praksis og talen om praksis. Jeg overvejede at lave deltagerobservation i en fædregruppe på Nørrebro. De frabad sig imidlertid opmærksomhed, for at kunne få ro til at være sammen selv og ønskede kun korte besøg af sundhedsplejersken. En anden ide var, at bede fædrene om at lave dagbøger, men da spædbørnsforældre på orlov ofte bliver afbrudt af barnets rytme i deres gøremål, fandt jeg det ikke rimeligt at bede dem om også at skulle føre en dagbog i den tid. I stedet for valgte jeg at gennemføre det, som jeg har kaldt et dagen igennem tema under interviewet. Dagen igennem temaet fungerede således, at fædrene blev bedt om at fortælle om den foregående dag fra de var stået op om morgenen, til de var oppe sidste gang om natten. Det vil sige en fremstilling af den daglige praksis på en almindelig dag. Undervejs i dagen igennem fortællingen blev der taget temaer op fra interviewguiden, som havde en form for relevans til det, som der aktuelt blev talt om. Det var blandt andet temaer, hvor der blev spurgt direkte til faderskabet. Det kunne fx være: Hvordan synes du, at en god far skal være? Eller: Prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller: Prøv at sammenligne dit faderskab med din egen fars. Det gav et andet fortællerum i interviewene, hvor fædrene kunne fremstille sig selv og deres faderskab i termer, man gængs anvender i sproget. Eller sagt med Bourdieu: fædrene vil fremstille deres faderskab ud fra de kulturelle skemaer, som er indlejret i den kønnede habitus. For at det ikke skal forstås for sort og hvidt vil jeg nævne, at der også var nogle fædre som ind imellem havde fortællinger, hvor de ikke beskrev deres faderskab ud fra de 9

10 traditionelle billeder af faderskabet. Princippe t for temaerne i det andet fortællerum var, at vi vendte tilbage til beretningen om den forrige dag, når temaet var mættet. Ved at anvende dagen igennem temaet fik jeg et kendskab til fædrenes praksis, som i mange tilfælde undervejs i interviewet har givet bedre muligheder for at nuancere samtalen. Ligesom det i nogle tilfælde har gjort det muligt at konfrontere faren undervejs i interviewet med modsætninger i hans selvfremstillinger, som har givet anledning til spændende dialoger, som ikke kunne være opnået, hvis jeg havde spurgt direkte til kønnets forskellige betydninger. Der var som nævnt ikke altid overensstemmelse mellem fædrenes selvfremstillinger af eget faderskab og deres beskrivelser af den praktiske hverdag. I diskrepansen mellem de to fortællerum opstod muligheden for at analysere forandringer i faderskabet. Dagen igennem temaet er inspireret af et dagbogsskema, som den norske socialpsykolog Hanne Haavind har anvendt i interviews med mødre (Se Haavind (1987) p ). Fædrenes konstruktioner af faderskabet Med dagen igennem temaet blev det således muligt at se flere samtidige betydninger af køn i hverdagslivet på orlov. I begyndelsen var det alligevel svært at se interviewene som fædrenes selvfremstillinger, altså som narrativer, der udtrykker både de kulturelle og sociale forventninger og realiteter i fædrenes liv. Jeg blev opmærksom på, hvor svært det var som forsker at gøre op med de positivistiske krav om at producere forskning, som kunne fortælle sandheden om en far på orlov. Det blev en god proces i opgøret med denne forståelse at lede efter flere fortællinger om faderskabet hos den enkelte far i interviewene. Og at vende sig til at se hvordan forskellige fortællinger om den gode far kunne være til stede i det samme interview samtidig. I indledningen til dette paper giver jeg et eksempel på en uoverensstemmelse mellem nogle fædres selvfremstillinger af deres faderskab og beskrivelserne af den praktiske hverdag. 10

11 Eksemplet handler om husarbejde. Eksemplet viser hvordan køn har forskellig betydning i forskellig kontekster. Et andet eksempel er, når nogle fædre fortæller, at en afgørende forskel på dem og deres partnere er den måde, som de hver især leger med barnet på. Fædrene fortæller, at de i kraft af deres maskulinitet tumler mere med barnet, har vildere lege end moren har med det, og en far siger, at denne aktivitet vil gøre barnet autonom og selvsikker på længere sigt. I deres beskrivelse af dagen igennem er der imidlertid ikke spor af den type aktiviteter. Tværtimod beskriver fædrene de samme få lege, og her skal man huske, at vi taler om børn under 2 år. Det er lege som borte-borte-tit-tit og gribe-slippe ting, men også legen, hvor barnet kastes op i luften og gribes. Fædrene beskriver legene, som nogle både moren og de selv har med barnet. Der findes simpelthen ikke beskrivelser i fædrenes beretninger i dagen igennem temaet, som indikerer, at fædrenes leg skulle være anderledes end mødrenes. I de to ovennævnte eksempler fremtræder køn ikke som flertydigt inden for et kortere tidsrum i interviewet. Men det er der også eksempler på. En far fortalte, at han tilførte barnet en maskulin dimension via sin leg med barnet, samtidig med at han berettede om, hvordan han som far havde de samme egenskaber som barnets mor. Egenskaber som han beskrev som at trøste barnet til alle tider og at leve sig ind i alle barnets behov. Faren, Søren, siger: Så når jeg tænker over min faderrolle, så har det været sådan noget med at være et godt eksempel for Emil (parrets Søn). Han skal blive kærlig, og han skal blive omsorgsfuld, og selvstændig og have udfordringer, så det hele ikke bare bliver omsorg. Søren fortæller videre om faderskabet, at han bidrager med nogle mandlige sider, og samtidig kan han også varetage det, som han kalder for de moderlige sider: Trøste ham og lægge ham til at sove, og give ham mad. (Olsen, p. 210). Søren anvender kønsdikotomier i sin beretning om faderskabet, når han fremstiller det feminine som omsorg og nærhed og det maskuline som selvstændighed og udfordringer. 11

12 Umiddelbart er der en modsætning i, at Søren både skulle kunne gøre en forskel på sønnens opvækst, fordi han er mand, men samtidig insisterer han på selv at kunne besidde både feminine og maskuline træk. Søren konstruerer sit faderskab ud fra traditionelle forskelle mellem mandligt og kvindeligt, men samtidig udvider han grænsen for faderskabet ved at overskride grænsen til det kvindelige. Eksemplet viser også, hvordan kønsskemaerne gør det indlysende for de fleste at forbinde vilkårlige egenskaber til biologisk køn uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det biologiske køn nu også udgør et relevant kriterium for opdelingen. Maskulinitet på spil i mors sted Når de interviewede fædre beretter om livet på orlov optræder kønnet som en vigtig markør til at vise forskel mellem dem og deres partnere. Fædrene markerer således forskel til mødrene og moderskabet i deres selvfremstillinger. På den ene side har disse fædre brudt med den kønnede praksis, at fædre normalt ikke tager orlov til spæd- eller småbørn, uden moren til barnet også er hjemme. På den anden side fører dette brud ikke til, at de nødvendigvis også bryder med andre kønnede praksiser i deres faderskab. Tværtimod bliver det måske endnu vigtigere at markere sit faderskab som maskulint, når man som mand indtager den feminine position i hjemmet. At der altid er et spring mellem det vi siger, vi gør, og det vi faktisk gør, er ikke nogen ny indsigt i kvalitativ forskning (Kvale 1997), men min analyse af, at fædre og mødre, der faktisk ikke har indrettet sig med en kønskomplementær arbejdsdeling, alligevel fremstiller sig selv i traditionelle kønsstereotype termer, markerer et brud med en udbredt forståelse af kønsarbejdsdelingen i kønsforskningen. Både norske og svenske undersøgelser af fædre, der deltager aktivt i pasningen af barnet, når frem til, at fædre fravælger husarbejdet til fordel for omsorgsarbejdet for barnet og dermed skulle fædrene opretholde en magtposition i forældreskabet over for partneren, fordi han ikke behøver at udføre det mindre prestigegivende husarbejde, underforstået at omsorgsarbejdet er bedre. Repræsentanter for 12

13 denne tænkning er fx Bekkengen 2002 og Brandth og Kvande Noget tyder på, at denne fortolkning er for snæver og overser betydningen af et historisk efterslæb, hvor både far og mor fortolker deres eget og hinandens arbejde ind i traditionelle roller og dermed undervurderer den faktiske praktiske arbejdsfordeling mellem forældrene til fordel for en retorisk fremstilling af en traditionel kønsarbejdsdeling. Forældrene kan således godt have en utraditionel arbejdsdeling, hvor faren varetager hovedparten af hus- og omsorgsarbejdet, men alligevel fremstiller moren som den primære person på et eller begge områder, lige som det var tilfældet med husarbejdet i ovenstående eksempel (Olsen 2000 og 2002). Litteratur Alvesson, Mats og Kaj Skjöldberg (1994): Tolkning og reflektion. Vetenskapsfilosofi och kvalitativ metod. Studentlitteratur. Lund. Bekkengen (2002): Man får välja om föräldraledighet i arbetsliv och familjeliv. Liber. Malmö. Bourdieu, Pierre (1990): The Logic of Practice. Polity Press. Cambridge. Bourdieu, Pierre (1996): Det kabylske hus - eller verden snudd på hodet. I Pierre Bourdieu: Symbolsk Makt. Artikler i utvalg. Pax Forlag. Oslo. Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Tiderne skifter, København. Brandth, Berit og Elin Kvande (1991): Når likhet bliver ulikhet foreldres forhandlinger om barneomsorg. I Runa Haukaa (ed): Nye kvinner, nye menn. Ad notam. Oslo. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Klim. Århus. Bäck-Wiklund, Margareta og Birgitta Bergsten (1997): Det moderna föräldraskapet en studie av familj og kon i förändring. Natur og Kultur, Stockholm. Dalsgaard, Anne Line (2002): Overgang eller sidespor? Danske kvinder på barsel. I Kvinder, Køn og Forskning nr København. Haavind, Hanne (1985): Förandringar i förhållandet mellan kvinnor og män. I Kvinnovetenskapligt Tidskrift nr , Lund. 13

14 Haavind, Hanne (1987): Liten og stor. Bind 17 i serien: Kvinners levevilkår og livsløp. Universitetsforlaget, Oslo. Kvale, Steinar (1997): InterViews. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Olsen, Bente Marianne (2000): Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger. Sociologisk Ph.d.afhandlings-serie nr. 14, Københavns Universitet. Olsen, Bente Marianne (2002): Far i mors sted. I Kvinder, Køn og Forskning nr København. 14

På trods af udbredt ligestilling

På trods af udbredt ligestilling 42 Far i mors sted fædre på orlov AF BENTE MARIANNE OLSEN Nybagte fædre på orlov beskriver hverdagslivet med det lille barn ved hjælp af maskuline termer. Således markerer fædrene forskellighed fra moderskabet

Læs mere

KRONIKKEN. Om tvang og trang til orlov. Af Bente Marianne Olsen

KRONIKKEN. Om tvang og trang til orlov. Af Bente Marianne Olsen KRONIKKEN Om tvang og trang til orlov Af Bente Marianne Olsen 69 Det er valgår, og der er gået politik i en forlængelse af barsels- og forældreorloven. Venstre og Konservative vil, hvis de får regeringsmagten,

Læs mere

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Det kræver mandsmod at tage barsel

Det kræver mandsmod at tage barsel En artikel fra KRITISK DEBAT Det kræver mandsmod at tage barsel Skrevet af: Lea Drews Offentliggjort: 01. februar 2007 Som forskningsmedarbejder på Center for Ligestillingsforskning udarbejdede min kollega

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Citation for published version (APA): Bloksgaard, L. (2011). Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel. København.

Citation for published version (APA): Bloksgaard, L. (2011). Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel. København. Aalborg Universitet Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel Bloksgaard, Lotte Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants.

Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants. Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants. The project will focus on the results of Bente Marianne Olsen s research made in 2000. Olsen uses the French sociologist and structuralist

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere