Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen"

Transkript

1 Fædres fortællerum Af Bente Marianne Olsen Fædre, som påtager sig et ansvar i dagligdagen for deres små børns pasning, udfordrer i praksis grænserne for faderskabet, men de mangler et sprog at udtrykke deres nye position i familien med. Med udgangspunkt i ph.d.-projektet Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger (Olsen 2000) og i nogle få nye interviews fra et nordisk projekt om innovative fædre diskuteres mænds fremstilling af faderskabet i et metodisk perspektiv. Fokus ligger på de modsætninger og brud, der er mellem fædrenes fortællinger om deres hverdag og deres selvfremstilling af eget faderskab. I interviewene har jeg arbejdet med at skabe to forskellige "rum" for fædrenes beretninger: Et "rum", hvor fædrene fortæller om forløbet af en ganske almindelig dag i deres orlovsperiode, og et andet "rum", hvor jeg spørger direkte til faderskabet: Fx hvordan synes du, at en god far skal være? Eller prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller sammenlign dit faderskab med din fars. Hermed skabes der to typer af beretninger om faderskabet. Beretningerne i det første fortællerum har deres kontekst i dagligdagens trummerum, mens beretningerne i det andet fortællerum har de kulturelle diskurser om den gode far og den gode mor som kontekst. I det andet fortællerum møder faderskabet ofte sine grænser ved moderskabet, mens grænserne for, hvad der er muligt i faderskabet, ofte udvides i fædrenes skildringer af dagliglivet på orlov i det første fortællerum. Jeg finder bl.a. eksempler på fædrenes udvidelse af grænser i nogle af deres fortællinger om husarbejdet i orlovsperioden. Direkte adspurgt om faren prioriterer at nå husarbejdet i dagligdagen, fortæller en far, at han ikke laver husarbejde, og at det er et tilbagevende diskussionsemne i hans og partnerens samliv. Men i hans beretninger om dagligdagen er der 1

2 masser af beskrivelser af husarbejde. I farens fremstilling af faderskabet fylder husarbejdet ikke noget, han tager ligefrem afstand fra det, men i hans fortælling om dagligdagen med sit spædbarn fylder husarbejdet mange timer dagligt. Ved at lægge afstand til husarbejdet, som i vores kultur er forbundet med kvindelighed, skaber fædre overensstemmelse eller mening i deres fremstilling af faderskabet. De undgår derved at blive feminiseret i deres nye position, som omsorgsgivere for et spædbarn i deres eget hjem. Umiddelbart står de to typer af beretninger om husarbejdet i modsætning til hinanden. Jeg vil ud fra metoden med de to fortællerum vise, hvordan de få fædre, som påtager sig et ansvar for spædbørns daglige pasning, mangler et sprog, der kan karakterisere nye sider af faderskabet. De er en slags pionerer, men det ingenmandsland de søger ind i, er kvinders land. På den ene side udvider fædrene grænserne for det senmoderne faderskab, på den anden side benytter de det daglige sprog, der er præget af kønsstereotype dikotomier om mandligt og kvindeligt. Hvis vi som forskere ikke er opmærksomme på denne dobbelthed, kan vi komme til at anvende metodedesign, som cementerer det traditionelle og ikke ser forandringer, som faktisk finder sted, i dette tilfælde i faderskabet. Fædre i mors sted På trods af ændringerne i kønsarbejdsdelingen i familien i de sidste 30 år er det fortsat kun få fædre, der vælger orlov til et barn under 2-3 år. Fædre havde indtil 1. januar 2002 mulighed for at holde to typer af forældreorlovsordninger, forældreorlov og orlov til børnepasning. 1-2 % af alle fædre tog forældreorlov, mens det var 7 % af orlovstagerne på orlov til børnepasning, som var fædre, hvilket svarer til ca fædre og mødre hvert af årene 2000 og 2001 (Olsen 2000). Der findes endnu ikke tal for fordelingen af mænd og kvinder på den nye orlovsordning, der trådte i kraft i

3 Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Forskellige barrierer har betydning for fædres til og fravalg af orlov. Ph.d.-afhandlingen viser, at det ikke kun er de så ofte nævnte økonomiske og arbejdspladsrelaterede barrierer, der skal overvindes, for at fædrene kan tage orlov. Selve opfattelsen af omsorgen for det spæde og lille barn, som knyttet til moders kabet, udgør også en barrierer for fædrene. Denne barriere har også en betydning hos fædre, som har taget orlov (Olsen 2000). I interviewundersøgelsen medvirkede 13 fædre, som havde haft orlov til børnepasning til et barn under 2 år. Fædrene blev udvalgt efter, at de havde hovedansvaret for børnenes pasning i dagtimerne, idet moren ikke måtte være på orlov eller arbejdsløs under farens orlov. Desuden skulle faren have orlov til et spædbarn eller mindre barn. Endelig skulle fædrene havde orlov fra et lønarbejde, for at interviewene kunne belyse fædrenes erfaringer med at skifte lønarbejdet ud for en tid med omsorgsarbejdet i familien. Udvælgelseskriterierne havde alle det formål at udskille fædre, som havde forudsætninger for at tale om, hvordan det var at være far på et felt, som normalt er befolket med mødre. Det var derfor ikke interessant at tale med fædre, der fx holdt orlov samtidig med moren for at foretage en rejse til udlandet, eller med fædre, som fx holdt orlov til større børn, der var i offentlig dagpasning eller skole i halvdelen af dagtimerne. Jeg regnede i begyndelsen af projektet med, at der var en del fædre på orlov, der passede til udvælgelseskriterierne, men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Der findes ingen orlovsstatistik, der viser, hvordan forældrepar fordeler orlov imellem sig, eller som viser om forældrene tager orlov fra lønarbejde eller ledighed. Der skulle derfor et større opsøgende arbejde til før det blev tydeligt, at der var meget få fædre, der tog orlov til et barn under to år, uden at moren samtidig var hjemme. Og kriteriet, om at faren skulle have taget orlov fra et lønarbejde, gjorde udvælgelsen endnu sværere. 3

4 Henvendelser til arbejdsformidlinger, som bevilger alle orlovsperioder, til ledende sundhedsplejersker, til lokale fagforeninger og til nogle større virksomheder og til hospitaler gav kun 12 interviewpersoner. For at opnå flere interviewpersoner og for at gå mere systematisk til værks blev et amt udvalgt, og alle fædre på orlov til børnepasning til et barn u nder 2 år fik et brev med udvælgelseskriterierne. Det gav én far. De 13 fædre er alle blevet interviewet. At så få fædre vælger at holde orlov til et lille barn uden moren er i hjemmet, betyder selvfølgelig ikke, at fædre ikke er ansvarlige for deres små børns pasning og omsorg på andre måder. Det betyder blot, at det kun er få fædre, der anvender deres rettigheder til orlov på den måde, som næsten alle mødre gør det, nemlig til at holde et spædbarn ude af offentlig pasning i det første års tid. Teoretisk forforståelse Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Både inte rviewundersøgelsens formål og design byggede på en teoretisk forforståelse af faderskabet og moderskabet, som socialt konstrueret. Fædre på orlov til et lille barn befinder sig i et rum eller i en social situation, som er forbundet med moderskabet. Selv om faren og moren ikke længere opfattes som havende en klar rollefordeling, hvor faren er den økonomiske forsørger og moren omsorgsforsørgeren, tyder meget på, at småbørnsforældre fortsat disponerer efter det traditionelle mønster, selv om samfundet levner dem andre muligheder (Olsen 1997). De komplementære roller er afløst af en opfattelse hos forældrene om, at de deles om den økonomiske og omsorgsmæssige forsørgelse af barnet (Bäck-Wiklund og Bergsten 1997). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat findes et kønssystem, hvor fædre har en rolle og mødre en anden rolle, men rollerne fremstår mere utydeligt end tidligere, og de er til forhandling i ægteskabet (Haavind 1995). 4

5 Den norske socialpsykolog Hanne Haavind skriver, at faderskabet og moderskabet forstås ud fra to forskellige fortolkningsrammer, som gensidigt udelukker hinanden. Hun eksemplificerer det med, at når småbørnsmødre reflekterer over forskelle i deres og partnerens hverdagsliv, sammenligner de ikke sig selv med deres partnere. De sammenligner sig med deres mødre og de ser friheden i deres eget liv i relation til deres mødres liv med små børn (Haavind 1987). Samme pointe findes hos den franske sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieu har i flere studier analyseret kønnets betydning for differentieringen af mennesker (Bourdieu 1996 og 1999). Bourdieus pointe er, at der opstår en særlig kønsdifferentiering, fordi de to køn følger en række skemaer, som i udgangspunktet er vilkårlige, men som ved at blive forbundet med den biologiske forskel mellem kvinder og mænd legitimeres, som udtryk for en naturlov (Bourdieu 1999,14-16). Disse skemaer er indlejret i habitus, som kort fortalt udgøres af de erfaringer, som vi bærer med os i form af en praktisk sans for, hvordan vi skal handle i en given situation. Den praktiske sans kan være bevidst for mennesker, men er det oftest ikke. I den sociale proces, hvor skemaerne indlejres i den kønnede habitus, sker der således en naturalisering af vilkårlige sociale egenskaber, som enten klassificeres som kvindelige eller mandlige (Bourdieu 1999, 40-45). Men det er ikke kun sociale forskelle som konstrueres. Også den biologiske forskel bliver udsat for en social konstruktion, i og med dens betydning forstørres og forstærkes ved de socialt konstruerede kønsforskelle. Der bliver med andre ord tale om et cirkulært årsagsforhold mellem det sociale og det biologiske, der hele tiden bekræfter sig selv ved at henvise til hinanden ( Bourdieu 1999, 18). Skemaerne kan i følge Bourdieu variere over tid og sted, men han finder i sine studier ligheder mellem dem på tværs af kulturer, selv om der ikke er tale om objektive klassificeringer af mandligt og kvindeligt (Bourdieu 1999, ). Bourdieu arbejder med dobbeltheden mellem struktur og individ. Han siger, at der finder en strukturering sted af både omgivelserne og kroppene. Når den omgivende verden er 5

6 struktureret ud fra en bestemt orden, bliver de dispositioner, som er inkorporeret i kroppene, et billede af samme orden. Det betyder dog som nævnt ikke, at mennesker ikke kan handle anderledes, end ordenen byder. Men som regel vil vores dispositioner udtrykt ved den praktiske sans oftest være i overensstemmelse med den herskende orden (Bourdieu 1999, 51). Bourdieu skriver: The habitus, a product of history, produces individual and collective practices more history in accordance with the schemes generated by history. It ensures the active presence and past experiences, which, deposited in each organism in form of schemes of perception, thought and action, tend to guarantee the correctness of practices and their constancy over time, more reliably than all formal rules and explicit norms. (Bourdieu 1990, 54). I fædreinterviewene i ph.d.afhandlingen anvendtes habitusbegrebet til at forklare, hvorfor de nye fædre på orlov i mors sted ofte anvendte en retorik omkring deres faderskab, som byggede på stereotype kønsdikotomier. Bourdieus begreb om habitus og praktisk sans er ofte blevet kritiseret for ikke at kunne gribe forandringsprocesser. Imidlertid kan man indvende mod denne kritik, at træghed som regel også er langt mere fremtrædende i sociale processer end forandring. Det har i hvert fald været gældende i dette studie af fædre, på trods af at fædrene netop gjorde noget nyt ved at bryde med en traditionel kønsrolle fordeling i forældreskabet. Jeg er dog i de nye interviews, jeg netop er begyndt på i et nordisk projekt om innovative fædre, mere inspireret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner, da han åbner for at analysere modsætninger og brud mellem på den ene side den interviewede fars fremstillinger af faderskabet og maskulinitetens betydning for dette og på den anden side det levede liv i praksis. I fædreinterviewene i orlovsundersøgelsen så jeg, at der ofte var en divergens imellem det, vi siger og det, vi faktisk gør. Man kan sige, at sproget kun stiller de kulturelle normer til rådighed for, hvad den rigtige eller gode far og mor er og gør. Bruner beskriver i sin bog Mening i handling den sociale proces, hvor handlinger tilskrives mening ud fra de fortællinger eller narrativer, som kulturen stiller til rådighed for 6

7 individerne. Alle samfund har en fælles fond af fortællinger om det gode og det onde. Fortællingerne udgør en baggrund for fortolkning af individers og gruppers handlinger i samfundet. Det enkelte individ giver sine handlinger mening gennem fortællingerne. Det er en proces som forløber ureflekteret, så længe mennesker handler ifølge traditionen eller normen. Når et menneske træder uden for det normale spektrum af handlinger, som når en far træder ind på morens domæne ved at være den primære omsorgsgiver til et helt lille barn, bliver det nødvendigt at fortolke den nye type handling i forhold til de traditionelle fortællinger. Bruner skriver Mens en kultur således må indeholde en række normer, må den også indeholde en række fortolkningsprocedurer til at gøre afvigelser fra disse normer meningsfyldte i henseende til etablerede trosmønstre Historier får deres mening ved at forklare afvigelser fra det normale i en forståelig form ved at tilvejebringe den umulige logik. (Brunner 1999 p.55) Brunners teori om, at sproget benyttes til skabe mening i afvigelser fra normerne er interessant i forhold til at analysere fædrenes fortællinger om det at træde ind i et udpræget feminint domæne. I de nye interviews analyserer jeg både fædres og mødres fortællinger om konsekvenserne af at indrette sig med en atypisk arbejdsdeling. Ved at fokusere på de betydninger, som de tillægger deres eget og partnerens køn i den atypiske arbejdsdeling, bliver det muligt at undersøge om deres nye praksisformer kommer til udtryk i sproget, eller om de omformes i sproget efter de traditionelle komplementære kønsroller. Fædres forskellige fortællinger om faderskabet Det kræver metodiske overvejelser, hvis man vil have andre fortællinger frem i interviewet end den fortælling, der allerede ligger informanterne på tungen. Den metodiske tilgang til dette dilemma har i Ph.d.-afhandlingens interviewundersøgelse om orlov været at skabe en ramme for to forskellige fortællinger i interviewet. 7

8 De to fortællerum, som jeg anvendte i orlovsundersøgelsen opstod, fordi jeg havde problemer med at skabe en interviewsituation, som afspejlede den teoretiske forståelse af kønnet som kontekstuelt og relationelt, og ikke som en given kategori, der eksisterer hos interviewpersonen og hos intervieweren i en bestemt form igennem hele interviewet. Interviewsituationen skulle skabe rum for en dialog mellem interviewer og informant, hvor forskellige betydninger af køn kunne komme frem, uden at interviewpersonen fremstod som usammenhængende, da køn jo hos de fleste personer opfattes som en konsistent del af jeget. Man kan se det som en måde at komme uden om common-sence betydningerne af køn for at opnå en forståelse af nye sammenhænge i hverdagslivet hos forældrepar som vælger en utraditionel arbejdsdeling, mens de har helt små børn. Man kan betegne metodeprocessen med at gøre en socialkonstruktivistisk analyse af kønnets betydning hos småbørnsfædre på orlov mulig for abduktiv. Godt nok blev der taget udgangspunkt i en bestemt teoretisk tilgang, det vil sige i første omgang en deduktiv tilgang. Men arbejdet med interviewdesign, interviewguide, interviewtemaer og ikke mindst analysetemaer fik lov til undervejs at udfordre det socialkonstruktivistiske perspektiv p å køn, fordi det ikke umiddelbart lykkedes at omsætte teorien til metodiske redskaber. Det vil sige, at der periodisk har været tale om en induktiv tilgang, hvor empirien har været det styrende element (For en beskrivelse af begrebet abduktion se fx Alvesson og Skjöldberg 1994). Metodeprocessen begyndte med at der blev udformet en første interviewguide og derefter et par prøveinterviews. Prøveinterviewene medførte ændringer i både interviewguiden og i selve interviewdesignet. Det første interview var med en kollega, hvor guiden bagefter blev diskuteret. De to næste var med et forældrepar, som blev interviewet hver for sig. Processen viste, at guiden rummede lukkede spørgsmål i forhold til at skabe fortællinger, der kunne rumme eventuelle skift i kønnets betydninger, og få forskellige kontekster frem i fortællingerne. Der kom primært fortællinger frem i interviewet, der indeholdt holdninger om køn og som afspejlede (forudsigelige) traditionelle forestillinger om faderskab og 8

9 moderskab og om kvindeligt og mand ligt. Problemet opstod både, når der i interviewet blev stillet meget konkrete spørgsmål, såsom Hvem laver aftensmad hjemme hos jer? eller mere tematiske spørgsmål som Hvilke forskelle og ligheder ser du mellem dit valg af orlov og din partners valg af orlov? For at løse problemet i prøveinterviewene med at skabe interviewsituationer, hvor fædrene ikke kun talte om kvindeligt og mandligt, og om faderskab og moderskab ud fra de traditionelle stereotype narrativer, ledte jeg efter et redskab til at lave en beskrivelse af hverdagslivet, som kunne rumme eventuelle diskrepanser mellem praksis og talen om praksis. Jeg overvejede at lave deltagerobservation i en fædregruppe på Nørrebro. De frabad sig imidlertid opmærksomhed, for at kunne få ro til at være sammen selv og ønskede kun korte besøg af sundhedsplejersken. En anden ide var, at bede fædrene om at lave dagbøger, men da spædbørnsforældre på orlov ofte bliver afbrudt af barnets rytme i deres gøremål, fandt jeg det ikke rimeligt at bede dem om også at skulle føre en dagbog i den tid. I stedet for valgte jeg at gennemføre det, som jeg har kaldt et dagen igennem tema under interviewet. Dagen igennem temaet fungerede således, at fædrene blev bedt om at fortælle om den foregående dag fra de var stået op om morgenen, til de var oppe sidste gang om natten. Det vil sige en fremstilling af den daglige praksis på en almindelig dag. Undervejs i dagen igennem fortællingen blev der taget temaer op fra interviewguiden, som havde en form for relevans til det, som der aktuelt blev talt om. Det var blandt andet temaer, hvor der blev spurgt direkte til faderskabet. Det kunne fx være: Hvordan synes du, at en god far skal være? Eller: Prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller: Prøv at sammenligne dit faderskab med din egen fars. Det gav et andet fortællerum i interviewene, hvor fædrene kunne fremstille sig selv og deres faderskab i termer, man gængs anvender i sproget. Eller sagt med Bourdieu: fædrene vil fremstille deres faderskab ud fra de kulturelle skemaer, som er indlejret i den kønnede habitus. For at det ikke skal forstås for sort og hvidt vil jeg nævne, at der også var nogle fædre som ind imellem havde fortællinger, hvor de ikke beskrev deres faderskab ud fra de 9

10 traditionelle billeder af faderskabet. Princippe t for temaerne i det andet fortællerum var, at vi vendte tilbage til beretningen om den forrige dag, når temaet var mættet. Ved at anvende dagen igennem temaet fik jeg et kendskab til fædrenes praksis, som i mange tilfælde undervejs i interviewet har givet bedre muligheder for at nuancere samtalen. Ligesom det i nogle tilfælde har gjort det muligt at konfrontere faren undervejs i interviewet med modsætninger i hans selvfremstillinger, som har givet anledning til spændende dialoger, som ikke kunne være opnået, hvis jeg havde spurgt direkte til kønnets forskellige betydninger. Der var som nævnt ikke altid overensstemmelse mellem fædrenes selvfremstillinger af eget faderskab og deres beskrivelser af den praktiske hverdag. I diskrepansen mellem de to fortællerum opstod muligheden for at analysere forandringer i faderskabet. Dagen igennem temaet er inspireret af et dagbogsskema, som den norske socialpsykolog Hanne Haavind har anvendt i interviews med mødre (Se Haavind (1987) p ). Fædrenes konstruktioner af faderskabet Med dagen igennem temaet blev det således muligt at se flere samtidige betydninger af køn i hverdagslivet på orlov. I begyndelsen var det alligevel svært at se interviewene som fædrenes selvfremstillinger, altså som narrativer, der udtrykker både de kulturelle og sociale forventninger og realiteter i fædrenes liv. Jeg blev opmærksom på, hvor svært det var som forsker at gøre op med de positivistiske krav om at producere forskning, som kunne fortælle sandheden om en far på orlov. Det blev en god proces i opgøret med denne forståelse at lede efter flere fortællinger om faderskabet hos den enkelte far i interviewene. Og at vende sig til at se hvordan forskellige fortællinger om den gode far kunne være til stede i det samme interview samtidig. I indledningen til dette paper giver jeg et eksempel på en uoverensstemmelse mellem nogle fædres selvfremstillinger af deres faderskab og beskrivelserne af den praktiske hverdag. 10

11 Eksemplet handler om husarbejde. Eksemplet viser hvordan køn har forskellig betydning i forskellig kontekster. Et andet eksempel er, når nogle fædre fortæller, at en afgørende forskel på dem og deres partnere er den måde, som de hver især leger med barnet på. Fædrene fortæller, at de i kraft af deres maskulinitet tumler mere med barnet, har vildere lege end moren har med det, og en far siger, at denne aktivitet vil gøre barnet autonom og selvsikker på længere sigt. I deres beskrivelse af dagen igennem er der imidlertid ikke spor af den type aktiviteter. Tværtimod beskriver fædrene de samme få lege, og her skal man huske, at vi taler om børn under 2 år. Det er lege som borte-borte-tit-tit og gribe-slippe ting, men også legen, hvor barnet kastes op i luften og gribes. Fædrene beskriver legene, som nogle både moren og de selv har med barnet. Der findes simpelthen ikke beskrivelser i fædrenes beretninger i dagen igennem temaet, som indikerer, at fædrenes leg skulle være anderledes end mødrenes. I de to ovennævnte eksempler fremtræder køn ikke som flertydigt inden for et kortere tidsrum i interviewet. Men det er der også eksempler på. En far fortalte, at han tilførte barnet en maskulin dimension via sin leg med barnet, samtidig med at han berettede om, hvordan han som far havde de samme egenskaber som barnets mor. Egenskaber som han beskrev som at trøste barnet til alle tider og at leve sig ind i alle barnets behov. Faren, Søren, siger: Så når jeg tænker over min faderrolle, så har det været sådan noget med at være et godt eksempel for Emil (parrets Søn). Han skal blive kærlig, og han skal blive omsorgsfuld, og selvstændig og have udfordringer, så det hele ikke bare bliver omsorg. Søren fortæller videre om faderskabet, at han bidrager med nogle mandlige sider, og samtidig kan han også varetage det, som han kalder for de moderlige sider: Trøste ham og lægge ham til at sove, og give ham mad. (Olsen, p. 210). Søren anvender kønsdikotomier i sin beretning om faderskabet, når han fremstiller det feminine som omsorg og nærhed og det maskuline som selvstændighed og udfordringer. 11

12 Umiddelbart er der en modsætning i, at Søren både skulle kunne gøre en forskel på sønnens opvækst, fordi han er mand, men samtidig insisterer han på selv at kunne besidde både feminine og maskuline træk. Søren konstruerer sit faderskab ud fra traditionelle forskelle mellem mandligt og kvindeligt, men samtidig udvider han grænsen for faderskabet ved at overskride grænsen til det kvindelige. Eksemplet viser også, hvordan kønsskemaerne gør det indlysende for de fleste at forbinde vilkårlige egenskaber til biologisk køn uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det biologiske køn nu også udgør et relevant kriterium for opdelingen. Maskulinitet på spil i mors sted Når de interviewede fædre beretter om livet på orlov optræder kønnet som en vigtig markør til at vise forskel mellem dem og deres partnere. Fædrene markerer således forskel til mødrene og moderskabet i deres selvfremstillinger. På den ene side har disse fædre brudt med den kønnede praksis, at fædre normalt ikke tager orlov til spæd- eller småbørn, uden moren til barnet også er hjemme. På den anden side fører dette brud ikke til, at de nødvendigvis også bryder med andre kønnede praksiser i deres faderskab. Tværtimod bliver det måske endnu vigtigere at markere sit faderskab som maskulint, når man som mand indtager den feminine position i hjemmet. At der altid er et spring mellem det vi siger, vi gør, og det vi faktisk gør, er ikke nogen ny indsigt i kvalitativ forskning (Kvale 1997), men min analyse af, at fædre og mødre, der faktisk ikke har indrettet sig med en kønskomplementær arbejdsdeling, alligevel fremstiller sig selv i traditionelle kønsstereotype termer, markerer et brud med en udbredt forståelse af kønsarbejdsdelingen i kønsforskningen. Både norske og svenske undersøgelser af fædre, der deltager aktivt i pasningen af barnet, når frem til, at fædre fravælger husarbejdet til fordel for omsorgsarbejdet for barnet og dermed skulle fædrene opretholde en magtposition i forældreskabet over for partneren, fordi han ikke behøver at udføre det mindre prestigegivende husarbejde, underforstået at omsorgsarbejdet er bedre. Repræsentanter for 12

13 denne tænkning er fx Bekkengen 2002 og Brandth og Kvande Noget tyder på, at denne fortolkning er for snæver og overser betydningen af et historisk efterslæb, hvor både far og mor fortolker deres eget og hinandens arbejde ind i traditionelle roller og dermed undervurderer den faktiske praktiske arbejdsfordeling mellem forældrene til fordel for en retorisk fremstilling af en traditionel kønsarbejdsdeling. Forældrene kan således godt have en utraditionel arbejdsdeling, hvor faren varetager hovedparten af hus- og omsorgsarbejdet, men alligevel fremstiller moren som den primære person på et eller begge områder, lige som det var tilfældet med husarbejdet i ovenstående eksempel (Olsen 2000 og 2002). Litteratur Alvesson, Mats og Kaj Skjöldberg (1994): Tolkning og reflektion. Vetenskapsfilosofi och kvalitativ metod. Studentlitteratur. Lund. Bekkengen (2002): Man får välja om föräldraledighet i arbetsliv och familjeliv. Liber. Malmö. Bourdieu, Pierre (1990): The Logic of Practice. Polity Press. Cambridge. Bourdieu, Pierre (1996): Det kabylske hus - eller verden snudd på hodet. I Pierre Bourdieu: Symbolsk Makt. Artikler i utvalg. Pax Forlag. Oslo. Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Tiderne skifter, København. Brandth, Berit og Elin Kvande (1991): Når likhet bliver ulikhet foreldres forhandlinger om barneomsorg. I Runa Haukaa (ed): Nye kvinner, nye menn. Ad notam. Oslo. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Klim. Århus. Bäck-Wiklund, Margareta og Birgitta Bergsten (1997): Det moderna föräldraskapet en studie av familj og kon i förändring. Natur og Kultur, Stockholm. Dalsgaard, Anne Line (2002): Overgang eller sidespor? Danske kvinder på barsel. I Kvinder, Køn og Forskning nr København. Haavind, Hanne (1985): Förandringar i förhållandet mellan kvinnor og män. I Kvinnovetenskapligt Tidskrift nr , Lund. 13

14 Haavind, Hanne (1987): Liten og stor. Bind 17 i serien: Kvinners levevilkår og livsløp. Universitetsforlaget, Oslo. Kvale, Steinar (1997): InterViews. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Olsen, Bente Marianne (2000): Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger. Sociologisk Ph.d.afhandlings-serie nr. 14, Københavns Universitet. Olsen, Bente Marianne (2002): Far i mors sted. I Kvinder, Køn og Forskning nr København. 14

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants.

Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants. Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants. The project will focus on the results of Bente Marianne Olsen s research made in 2000. Olsen uses the French sociologist and structuralist

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Fædre på forældreorlov

Fædre på forældreorlov Fædre på forældreorlov 2. semester 2007- sambas Gruppe 15 Sara Lykke Wondie Andersen, Suzy Katrine Brown, Lars Hededam og Sven Wonsyld Vejleder: Kirsten Bransholm Pedersen Indholdfortegnelse Fædre på forældreorlov

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Aalborg Universitet. Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel Bloksgaard, Lotte. DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/freia.

Aalborg Universitet. Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel Bloksgaard, Lotte. DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/freia. Aalborg Universitet Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel Bloksgaard, Lotte DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/freia.61154983 Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvorfor danske fædre ikke tager mere barselsorlov

Hvorfor danske fædre ikke tager mere barselsorlov Hvorfor danske fædre ikke tager mere barselsorlov Bacheloropgave Sociologisk Institut, Københavns Universitet Af Lea Vedel Drews Vejleder: Yvonne Due Billing Antal tegn: 93.984 Antal tegn i fodnoter: 4.222

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hva med far. Mænds forventninger og erfaringer med at blive far. Projekt Forud ROSKILDE KOMMUNE

Hva med far. Mænds forventninger og erfaringer med at blive far. Projekt Forud ROSKILDE KOMMUNE Hva med far Mænds forventninger og erfaringer med at blive far Udarbejdet af lektor Kenneth Reinicke (RUC) for Roskilde Kommune Med midler fra Sundhedsstyrelsens»Satspulje«Projekt Forud ROSKILDE KOMMUNE

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje.

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Quandaries and challenges of kinship fostering placement Bachelorprojekt, University College Lillebælt 2015 Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere