Redigeret af Jakob Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redigeret af Jakob Jakobsen"

Transkript

1 Redigeret af Jakob Jakobsen Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

2 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

3 Redigeret af Jakob Jakobsen Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

4

5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning Jakob Jakobsen 15 Affektivt arbejde Michael Hardt 31 Skizo-økonomi Franco Bifo Berardi 47 Livet inden for og imod arbejde. Affektivt arbejde, feministisk kritik og post-fordistisk politik Kathi Weeks 79 Menneskelig strejke inden for den libidinale økonomis domæne Claire Fontaine 91 Den menneskelige kapitals pædagogik Stewart Martin 109 Om den aktivistiske forsker Colectivo Situaciones 129 En kritik af vareliggjort uddannelse og viden (fra Afrika til Maine) George Caffentzis

6

7 Jakob Jakobsen Indledning Da vi åbnede Det Fri Universitet i København i 2001, var vores sigte at undersøge og udfordre den såkaldte vidensøkonomi. I manifestet Al magt til det Fri Universitet i København skrev vi: Vores udgangspunkt er nu og her: Cirkulationen i og konsekvenserne af den aktuelle politiske vidensøkonomi og hvorledes begærene bliver distribueret, akkumuleret, omdirigeret eller blokeret i strømmene og netværkene i det landskab. Det forhold, at højere uddannelse i dag ikke er forbeholdt borgerskabet og dets børn, og at arbejdsstyrken generelt er højt kvalificeret, har givet os et samfund præget af masseintellektualitet. Masseintellektualiteten og dagens immaterielle produktionsmåde, som forventer, at arbejderen er i stand til at arbejde i miljøer, som fremstiller abstrakte produkter kendetegnet ved viden og subjektivitet, har i særdeleshed fanget vores interesse. Ikke fordi vi vil have et job, men fordi vi bliver nødt til at anerkende, Indledning 7

8 at denne udvikling har indflydelse på vores følelsesliv. (Komiteen af 15. juli 2001/Jakob Jakobsen og Henriette Heise) Omkring årtusindeskiftet blev betegnelsen vidensøkonomi hyldet og besunget i medierne som den næste store historiske landvinding, der ville gøre det muligt at lægge den industrielle modernitet bag sig. Politikere og liberale kommentatorer så et forestående økonomisk eventyr for deres sultne blikke. En stemning af guldfeber herskede omkring dette nye landskab, der nu skulle opdyrkes og udvikles. Vidensøkonomien var fremtiden, og nu skulle vores hjerner sættes i sving og afløse den industrielle produktion, der gik på hæld i den såkaldte højudviklede del af verden. Nye perspektiver åbnede sig, og mange humanister, kunstnerne og andre kreative fik med ét slag en art avantgarderolle i denne udvikling efter i mange år at være betragtet som overflødige og en slags overskudsfænomen, der var plads til, når alle materielle behov var tilfredsstillet. Alle de traditionelle fag skulle lære af de kreative skulle lære at arbejde uden at få penge for det, være fleksible og arbejde hele tiden og lade arbejde og fritid smelte sammen. Samtidig skulle de kreative lære at se sig selv som en del af et marked, hvor alle, også kunstnere, var sin egen lille virksomhed. Kunsten blev model for det nye arbejde, men gennemgik selv en transformationsproces, hvor økonomiske forestillinger pludselig blev centrale. Selvom der var meget hype og begejstring i Danmark omkring vidensøkonomien, og der selv inden for kunsten blev holdt et utal af seminarer om Kunst og erhvervsliv, så bliver vi nok nødt til at betragte denne vidensøkonomi eller kognitive kapitalisme som Franco Bifo Berardi kalder den i et længere historisk perspektiv. Dens rødder skal nok findes allerede i 1970 erne, hvor indtjeningen 8 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

9 og lønsomheden i forbindelse med traditionel industriel produktion var nedadgående i takt med, at de europæiske arbejdere havde tilkæmpet sig bedre arbejdsforhold og betaling for deres indsats. Dette var medvirkende til, at industriproduktionen svandt ind i denne del af verden, da kapitalen ikke blev forrentet som ønsket. I den periode skete der en strukturel tilpasning og forandring med udflytning af masseproduktion til områder på planeten, hvor arbejderne var lettere at udbytte. En anden vej til mere lønsomhed fandtes gennem teknologisk udvikling og effektivisering, som gjorde produktionen mindre afhængig af de traditionelt velorganiserede arbejdere, der kendetegnede efterkrigstidens arbejdsmarked i Europa. Lukningen af de fleste skibsværfter i Danmark i 1970 erne og 1980 erne er et godt eksempel på denne udvikling. Det skete som regel ledsaget med kommentaren, at de kan gøre det billigere i Sydkorea. Både Michael Hardt, Kathi Weeks, Franco Bifo Berardi og Claire Fortaine trækker i deres tekster på den såkaldte autonome italienske marxisme, som siden 1970 ernes begyndelse har fortaget omfattende analyser af overgangen fra industrialisme til post-industrialisme. Denne tradition peger på, at den strukturelle forandring i produktionen, som skete med overgangen fra fordisme til postfordisme, var et resultat af arbejdermodstand, hvor arbejderne op gennem 1960 erne kæmpede mod kapitalen med henblik på at få en stigende del af det overskud, som de selv producerede. Lukningen af mange fabrikker i Europa i 1970 erne og 1980 erne var kapitalens reaktion på en faldende profitrate, da arbejderne havde opnået bedre forhold gennem organisering og strejker. Den strukturelle forandring, der fandt sted fra begyndelsen af 1970 erne og frem, var ikke resultatet af en evolutionær udvikling af teknologien, hvor forældede maskiner og produktionsforhold blev afløst af nye, som mange liberale Indledning 9

10 økonomer vil hævde. Udviklingen var resultatet af kapitalens evindelige søgen efter et forøget udbytte og overskud og arbejdernes kamp for en løn, der svarer til den værdi, de producerer. Vidensøkonomiens opståen er således tæt knyttet til dereguleringen af international handel og åbningen af et globalt finansielt marked, der for alvor tog fart i 1990 erne. På den måde er vidensøkonomien strukturelt sammenflettet med globaliseringen, hvor der blev skabt et globalt marked, således at meget industriel produktion kunne flyttes til områder med billigere arbejdskraft, først i Østeuropa og siden i Østasien. Denne udvikling blev ofte iscenesat som en fortælling om, at europæerne var højere uddannede og fremover skulle leve af intellektuel produktion, mens mindre udviklede områder i verden kunne tage sig af det industrielle og monotone arbejde. Denne forklaring har en mere eller mindre udsagt post-kolonial undertone, som udpeger landene i de global syd som befindende sig på et lavere stadie end de højt udviklede vestlige lande. Michael Hardt gør i sin tekst Affektivt arbejde opmærksom på, at vidensøkonomien snarere er en integreret del af globaliseringen end et resultat af den. Han skriver, at informationsbaseret produktion og traditionelle håndværk som regel bliver integreret i det meste af verden, og at den digitale teknologi tages i anvendelse selv i de mest isolerede fiskerlejer. Det, der skete, var, at kapitalen investerede i og placerede industriel produktion i de områder, hvor arbejderne var billigere til salg. Placeringen af produktionen var ikke relateret til hvor højt uddannede arbejderne var, men hvor velorganiserede de var over for kapitalens krav om produktivitet og fleksibilitet. Således er vidensøkonomiens såkaldte global arbejdsdeling knyttet til en ny komposition af klassekampen. 10 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

11 Denne nye komposition af klassekampen kommer også til udtryk i den vestlige og højtudviklede verden, ikke blot i forhold til de højtuddannede og uddannelsessektoren, men også inden for serviceog omsorgssektorerne. Afsættet for Claire Fontaines og i særdeleshed Kathi Weeks tekst er en feministisk analyse af de nye former for affektivt arbejde, der er et aspekt af den nye vidensøkonomi. Betegnelsen vidensøkonomi anvendes nemlig ikke kun til højspecialiserede og formaliserede former for viden, men også den viden som traditionelt hører til i hjemmet, og som knytter sig til kvinders ulønnede arbejde med at drage omsorg for familien. Dette usynlige arbejde bliver i stigende grad bragt i anvendelse på et arbejdsmarked af serviceydelser, der netop fungerer i og med indlevelse og omsorg. Dette sker ikke blot inden for plejesektoren men også inden for underholdnings- og oplevelsesindustrien, hvor indlevelsen i forhold til kunderne mest intime behov og empati er blevet nøgleord. Det er ikke nok at lange en burger over disken, den skal ledsages af et smil og et god dag. Det er med udgangspunkt i denne form for indlevelse og empati, som kendetegner samtidens arbejde, at både Claire Fontaine, Michael Hardt og Kathi Weeks taler om at affekter og følelser i stigende grad bliver udbyttet gennem lønarbejdet. Flere af antologiens tekster peger på, at vidensøkonomien integrerer dele af livet som indtil fornyligt ikke blev anset som en del af arbejdet, men som en del af reproduktionen; uddannelse, omsorg, kreativitet. Arbejdet inden for vidensøkonomien handler således i højere grad om sociale relationer end om materiel produktion. En sektor, der ligesom arbejdet i hjemmet i stigende grad er blevet inddraget i dette nye vidensmarked, er universitetssektoren. Den udgjorde også (bag) indgangen for Det Fri Universitet i København i forhold til at udvikle kritiske praksisser over for denne nye affektive økonomi. For os var Indledning 11

12 det vigtigt at spørge til, hvad vidensproduktion egentligt fremstillede eller snarere hvem, der definerede hvilken viden som var gangbar og salgbar på de nye vidensmarkeder. Vi var inspireret af den feministiske bevægelse, som Weeks og Fontaine refererer til, og søgte at sætte den produktion, som finder sted i køkkenet og i soveværelset op mod den instrumentelle vidensproduktion, som i stigende grad bliver krævet af de officielle universiteter, der helt synes at have omfavnet en neoliberal markedslogik. Stewart Martin stiller i sin tekst om den menneskelige kapitals pædagogik spørgsmål til konsekvenserne af, at universitetsuddannelse og videns produktion efterhånden kun måles i forhold til den efterspørgselslogik, der kende tegner det frie marked og peger tilbage på den æstetiske uddannelses kritiske potentiale. George Caffentzis peger på modsætningerne, der opstår når viden indhegnes og gøres til privat ejendom, som det sker i og med den kognitive kapitalisme. Colectivo Situaciones forslår en form for militant modforskning som svar på instrumentaliseringen. Den militante forskning er en processuel forskning, som ikke bare undersøger et givet område, men integrerer både forsker og område i en syntetisk og befriende forandring. Vidensøkonomiens evne til at individualisere og isolere os i vores arbejde giver kapitalen nærmest suverænt herredømme over dette udvidede arbejdsmarked. Franco Bifo Berardi beskriver, hvordan vores isolation kombineret med kravet om ubegrænset arbejde både tidsmæssigt og følelsesmæssigt gør økonomien patologisk i sin opskruede hastighed. Konsekvenserne af disse forhold er sammenbrug, angst og panik, der midlertidigt kan afhjælpes med psykofarmaka, så vi stadig kan fungere endnu en stund indtil næste sammenbrud. Arbejderbevægelsens traditionelle modsvar på kapitalens dominans organisering og solidaritet bliver stadig mere vanskelige 12 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

13 at anvende, fordi menneskets levende arbejde, det vil sige hele livet, bliver udnyttet og udbyttet i sin fuldstændighed. Strejken knyttede sig til en specifik og afgrænset produktion, som kunne stoppes og blokeres. På den måde kunne arbejderne true deres arbejdsgivere ved at trække deres arbejde ud af produktionen. I vidensøkonomien er arbejdet imidlertid mindre konkret og lader sig vanskeligt afgrænse. Det er så at sige livets bliven produktion, vi skal modsætte os. Dette er hvad, Claire Fontaine kalder menneskelig strejke. Vores aktiviteter på Det Fri Universitet førte ikke overraskende til, at den slags frie og selvorganiserede universiteter blev ulovliggjort i forbindelse med en revision af Universitetsloven, gennemført af Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling i Kriminaliseringen af en uafhængig og ikke-konform vidensproduktion er i sig selv tankevækkende og viser tydeligt hvor meget vægt der nu lægges på den slags vidensfabrikker i den globale vidensøkonomi. Tak til Michael Hardt, Kathi Weeks, Franco Bifo Berardi, Colectivo Situaciones, Claire Fontaine, Stewart Martin og George Caffentzis for at dele deres intellektuelle ejendom hinsides pengeformen. Indledning 13

14

15 Michael Hardt Affektivt arbejde Fokus på produktionen af affekter i vores arbejde og sociale praksisser har ofte tjent som nyttigt udganspunkt for antikapitalistiske projekter, f.eks. når det gælder begær eller brugsværdi. Affektivt arbejde udgør selv direkte grundlaget for fællesskab og kollektive subjektiviteter. Det produktive kredsløb mellem affekt og værdi har således i mange henseender syntes at være et autonomt kredsløb for konstituering af subjekter, som et alternativ til de kapitalistiske valoriseringsmekanismer. Teoretiske strukturer, der har bragt Marx og Freud sammen, har beskrevet affektivt arbejde med termer som begærsproduktion. Og endnu vigtigere, så har talrige feministiske undersøgelser, som analyserer potentialerne inden for det, der traditionelt er blevet kaldt kvindearbejde, forbundet affektivt arbejde med termer som husarbejde og omsorgsarbejde. Disse analyser afslører hver især processerne, igennem hvilke vores arbejdspraksisser producerer kollektive subjektiviteter, producerer socialitet og endelig producerer samfundet selv. 15

16 Sådan en undersøgelse af nutidens affektive arbejde og det er dette essays primære pointe bør dog placeres inden for konteksten af det affektive arbejdes forandrede rolle i den kapitalistiske økonomi. Selvom affektivt arbejde med andre ord aldrig har været helt uden for den kapitalistiske produktion, har den økonomiske postmoderniserings processer i løbet af de sidste femogtyve år positioneret affektivt arbejde i en rolle, der ikke alene indebærer direkte produktion af kapital, men også placerer det på toppen af arbejdsformernes hierarki. Affektivt arbejde er én side af, hvad jeg vil kalde immaterielt arbejde, der har antaget en dominerende position i forhold til de andre arbejdsformer i den globale kapitalistiske økonomi. At sige at kapitalen har inkorporeret og lovprist affektivt arbejde, og at affektivt arbejde fra kapitalens synspunkt er en af de mest værdiproducerende arbejdsformer, betyder ikke, at den således kontamineret ikke længere kan anvendes til antikapitalistiske projekter. I betragtning af det affektive arbejdes rolle som et af de stærkeste led i den kapitalistiske postmoderniseringskæde er potentialet for omvæltning og autonomi tværtimod så meget større. Inden for denne kontekst kan vi genkende arbejdets biopolitiske potentiale og anvende biomagt i en betydning, der både adopterer og omvender Michels Foucaults brug af termen. Jeg vil således skride frem i tre trin: Først vil jeg placere immaterielt arbejde inden for den nutidige fase af kapitalistisk postmodernisering. Dernæst vil jeg placere affektivt arbejde i forhold til andre former for immaterielt arbejde. Endelig vil jeg udforske det affektive arbejdes potentiale i forhold til biomagt. Postmodernisering Det er nu blevet almindeligt at betragte rækkefølgen af økonomiske paradigmer i de dominerende kapitalistiske lande siden middelalderen i forhold til tre distinkte momenter, der hver især defineres 16 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

17 af en privilegeret økonomisk sektor: et første paradigme, hvor landbruget og udvindingen af råmaterialer dominerede økonomien. Et andet, hvor industrien og fremstillingen af holdbare varer indtog den privilegerede position. Og det nuværende paradigme, hvor levering af services og manipulation af information er i centrum af den økonomiske produktion. Den dominerende position har således flyttet sig fra primær over sekundær til tertiær produktion. Økonomisk modernisering benævnte overgangen fra det første til det andet paradigme, fra landbrugets til industriens dominans. Modernisering betød industrialisering. Vi kan kalde overgangen fra det andet til det tredje paradigme, fra industriens til servicens og informationens dominans, for en økonomisk postmoderniserings proces, eller snarere informatisering. Moderniseringens og industrialiseringens processer forvandlede og omdefinerede samtlige det sociale plans elementer. Da landbruget moderniseredes som industri, blev gården langsomt til en fabrik med alle fabrikkens discipliner, teknologi, lønforhold og så videre. Mere generelt blev samfundet selv gradvist industrialiseret i en sådan grad, at det også forvandlede menneskelige relationer og den menneskelige natur. Samfundet blev en fabrik. I begyndelsen af det tyvende århundrede reflekterede Robert Musil smukt over forvandlingen af menneskeheden i overgangen fra landbrugets verden til den sociale fabrik: Tidligere voksede folk ind i de forhold, de fandt, og det var en pålidelig måde at finde sig selv på; men med rodløsheden i vore dage, hvor alting rykkes op af den hjemlige muld og blandes mellem hinanden, måtte man nok, så at sige også ved fremstillingen af sjælene, erstatte håndværkets tradition med fabrikkens intelligens. Menneskeheden og dens sjæl produceres sammen med selve den økonomiske produktions processer. Processerne Michael Hardt 17

18 involveret i at blive menneske, og det menneskeliges natur blev fundamentalt transformeret i moderniseringens kvalitative skift. I vor tid er moderniseringen dog kommet til sin afslutning. Den industrielle produktion udvider med andre ord ikke længere sin dominans over andre økonomiske former og sociale fænomener. Et symptom på dette skift manifesteres i ændringer af ansættelsens kvantitative betingelser. Hvor moderniseringens processer indikeredes af arbejdskraftens migration fra landbrug og mindedrift (den primære sektor) til industri (den sekundære), genkendes postmoderniseringens og informatiseringens processer ved migrationen fra industri til servicearbejde (den tertiære), et skift, der i de dominerende kapitalistiske lande og særligt i USA har fundet sted siden de tidlige 1970 ere. Betegnelse service dækker her en lang række aktiviteter fra sundhedsbranchen, uddannelse og finans til transport, underholdning og markedsføring. Og endnu vigtigere, de karakteriseres generelt ved den centrale rolle, der spilles af viden, information, kommunikation og affekt. Det er i denne betydning, vi kan kalde den postindustrielle økonomi for en informationsøkonomi. Påstanden om at moderniseringens proces er overstået, og at den globale økonomi i dag undergår en postmoderniseringsproces mod en informationsøkonomi, betyder ikke, at industriel produktion vil forsvinde, og at den vil høre op med at spille en vigtig rolle, selv i klodens mest dominerende regioner. Ligesom den industrielle revolution forvandlede landbruget og gjorde det mere produktivt, således vil informationsrevolutionen også forvandle industrien, forvandle og forynge fremstillingsprocesser f.eks. gennem integrationen af informationsnetværk i industrielle processer. Det nye managementimperativ, der er på spil, er Betragt fremstilling som 18 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

19 en service. Efterhånden som industrier forvandles, sløres skellet rent faktisk mellem fremstilling og services. Ligesom al produktion industrialiseredes gennem moderniseringsprocessen, tenderer al produktion under postmoderniseringen mod produktionen af services, mod informationalisering. Det faktum at informationalisering og skiftet mod services er mest genkendeligt i de dominerende kapitalistiske lande, bør ikke føre os tilbage til en forståelse af den nutidige globale økonomiske situation i forhold til udviklingsstadier som om de dominerende lande i dag var informationelle serviceøkonomier, og deres første underordnede var de industrielle økonomier og de yderligt underordnede landbrug. For de underordnede lande betyder moderniseringens kollaps først og fremmest, at industrialiseringen ikke længere kan ses som nøglen til økonomisk fremskridt og konkurrence. Nogle af de mest underordnede regioner, som f.eks. Afrika syd for Sahara, er reelt ekskluderet fra kapitalstrømme og nye teknologier, tilmed fra illusionen om udviklingsstrategier, og de befinder sig således på randen af hungersnød (men vi bør anerkende, hvordan postmoderniseringen har påtvunget denne eksklusion og ikke desto mindre dominerer disse regioner). Konkurrencen om positioner midt i det globale hierarki forløber i vid udstrækning ikke via industrialisering, men via informatisering af produktionen. Store lande med varierede økonomier, såsom Indien, Brasilien og Rusland, kan understøtte alle varianter af produktive processer samtidigt: informationsbaseret produktion af services, moderne industriel produktion af varer og traditionelt håndværk, landbrug og minedrift. Der behøver ikke være en ordnet historisk udvikling blandt disse former, der snarere blandes og sameksisterer. Det er ikke nødvendigt at passere gennem modernisering før informatisering traditionel Michael Hardt 19

20 håndværksproduktion kan digitaliseres direkte. Mobiltelefoner kan øjeblikkeligt anvendes i isolerede fiskelejer. Alle produktionsformerne befinder sig inden for det globale markeds netværker og under den informationelle serviceproduktions herredømme. Immaterielt arbejde Bevægelsen mod en informationel økonomi indebærer nødvendigvis en ændring af arbejdets kvalitet og arbejdsprocessens natur. Dette er den mest umiddelbare sociologiske og antropologiske konsekvens af de økonomiske paradigmers udvikling. Information, kommunikation, viden og affekt kommer til at spille en grundlæggende rolle i produktionsprocessen. Et første aspekt af denne forvandling genkendes af mange i form af ændringen af fabriksarbejde med bilindustrien som centralt referencepunkt fra den fordistiske model til den toyotistiske model. Den primære strukturelle forandring mellem disse modeller angår kommunikationssystemet mellem produktionen og forbruget af varer, dvs. informationens bevægelse mellem fabrikken og markedet. Den fordistiske model konstruerede et relativt tavst forhold mellem produktion og forbrug. Masseproduktionen af standardiserede varer i den fordistiske æra kunne regne med en tilstrækkelig efterspørgsel og således et ringe behov for at lytte grundigt til markedet. Et feedbackkredsløb fra forbrug til produktion tillod ændringer i markedet at anspore ændringer i produktionen, men denne kommunikation var begrænset (grundet teknologiernes rigiditet og masseproduktionens procedurer). Toyotismen er baseret på en omvending af den fordistiske strukturs kommunikation mellem produktion og forbrug. I denne model 20 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

21 kommunikerer produktionsplanlægning ideelt set konstant og umiddelbart med markederne. Fabrikkerne opretholder intet lager, og varer produceres i sidste øjeblik i forhold til den forhåndenværende efterspørgsel på de eksisterende markeder. Denne model involverer således ikke bare et hurtigere feedback-loop, men en omvending af forholdet, idet den produktive beslutning, i det mindste i teorien, faktisk kommer efter og som reaktion på markedsbeslutningen. Denne industrielle kontekst leverer en første måde, hvorpå kommunikation og information er begyndt at spille en ny central rolle i produktionen. Man kunne sige, at den instrumentelle handlen og den kommunikative handlen er blevet tæt sammenflettede i informationaliserede industrielle processer. (Det ville være interessant og nyttigt at overveje, hvordan disse processer forstyrrer Jürgen Habermas deling mellem instrumental og kommunikativ handlen, ligesom de, omend på en anden måde, forstyrrer Hannah Arendts skelnen mellem arbejde, fremstilling og handling.) Man bør dog hurtigt tilføje, at der her er tale om et forarmet kommunikationsbegreb, den blotte overlevering af markedsdata. Økonomiens servicesektorer præsenterer en rigere model for produktiv kommunikation. De fleste services er faktisk baseret på den kontinuerlige udveksling af information og viden. Da produktionen af services ikke resulterer i et materielt eller varigt gode, kan vi definere arbejdet, der er involveret i denne produktion, som immaterielt arbejde dvs. arbejde, der producerer et immaterielt gode, som en service, viden eller kommunikation. Et aspekt af immaterielt arbejde kan betragtes som analogt til en computers funktion. Den stadigt øgede brug af computere har progressivt bidraget til at omdefinere arbejdspraksisser og -relationer (faktisk sammen med alle sociale praksisser og relationer). Kendskab til og færdigheder inden for Michael Hardt 21

22 computerteknologi bliver en stadig mere generel og primær kvalifikation for arbejde i de dominerende lande. Selv når direkte kontakt med computere ikke er involveret, er manipulationen af symboler og information i forhold til computerens operationelle modus ekstremt udbredt. Et nyt aspekt af computeren er, at den kontinuerligt kan modificere sin egen virkemåde gennem brug. Selv de mest rudimentære former for kunstig intelligens tillader computeren at udvide og perfektionere sin virkemåde i forhold til interaktion med sin bruger og sit miljø. Den samme form for kontinuerlig interaktivitet karakteriserer en lang række nutidige produktive aktiviteter overalt i økonomien, hvad enten computerhardware er direkte indblandet eller ej. I en tidligere æra lærte arbejdere at handle som maskiner både inden for og uden for fabrikken. I dag, hvor generel social viden bliver en stadig mere direkte produktionskraft, tænker vi i stigende grad som computere, og kommunikationsteknologiernes interaktive model bliver mere og mere central for vores arbejdsaktiviteter. Interaktive og kybernetiske maskiner bliver en ny protese, integreret i vores kroppe og sind, og en linse via hvilken selv vores kroppe og sind omdefineres. Robert Reich kalder denne type immaterielt arbejde symbolsk-analytiske services opgaver, der indebærer problemløsning, problemidentifikation og strategiske mæglingsaktiviteter. Denne type arbejde hævder at være af højeste værdi, og Reich identificerer den således som nøglen til konkurrence i den nye globale økonomi. Han anerkender dog, at væksten i disse vidensbaserede jobs af kreativ symbolmanipulation antyder en tilsvarende vækst i jobs af ringe værdi og færdighed med ensformig symbolmanipulation såsom dataindtastning og tekstbehandling. Her opstår en fundamental arbejdsdeling inden for de immaterielle processers domæne. 22 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

23 Computerens modus kan dog kun redegøre for én side af det kommunikative og immaterielle arbejde, der deltager i produktionen af services. Den anden side af immaterielt arbejde er den menneskelige kontakts og interaktions affektive arbejde. Det er dette aspekt af immaterielt arbejde, som økonomer à la Reich mindst sandsynligt vil tale om, men som for mig fremstår som det vigtigste aspekt, det bindende element. Sundhedsservices er f.eks. afhængige af omsorgs- og affektivt arbejde, ligesom underholdningsindustrien og de forskellige kulturelle industrier også er fokuserede på skabelsen og manipulationen af affekter. I en eller anden grad spiller dette affektive arbejde en vis rolle i alle serviceindustrier, fra fast-food-tjenere til leverandører af financielle services, det er til stede i alle tilfælde af menneskelig interaktion og kommunikation. Dette arbejde er immaterielt i den forstand, at dets produkter er uhåndgribelige, selv når de er kropslige og affektive: en følelse af afslappethed, velvære, tilfredshed, begejstring, lidenskab selv en følelse af forbundethed og samfund. Kategorier som personlige services eller nære services anvendes ofte til at identificere denne arbejdsform, men det essentielle, det personlige aspekt, er i virkeligheden skabelsen og manipulationen af affekter. En sådan affektiv produktion, udveksling og kommunikation associeres generelt med menneskelig kontakt, med den andens faktiske tilstedeværelse, men kontakten kan enten være faktisk eller virtuel. I underholdningsindustriens produktion af affekter er den menneskelige kontakt, de andres tilstedeværelse, f.eks. i princippet virtuel, men ikke derfor mindre virkelig. Denne anden side af immaterielt arbejde, den affektive side, rækker langt ud over den model for intelligens og kommunikation, der defineres af computeren. Affektivt arbejde forstås bedre ved at begynde med det, feministiske analyser af kvinders arbejde har Michael Hardt 23

24 kaldt arbejde i den kropslige modus. Omsorgsarbejde er ganske vist aldeles knyttet til det kropslige, det somatiske, men de producerede affekter er ikke desto mindre immaterielle. Affektivt arbejde producerer sociale netværk, fællesskabsformer, biomagt. Her må man endnu engang anerkende, at den økonomiske produktions instrumentelle handlen er forenet med de menneskelige relationers kommunikative handlen. I dette tilfælde er kommunikationen dog ikke blevet forarmet, men produktionen er derimod blevet beriget i en sådan grad, at den nu befinder sig på den menneskelige interaktions kompleksitetsniveau. Mens man i et første moment, f.eks. industriens computerisering, kan sige, at kommunikativ handlen, menneskelige relationer og kultur er blevet industrialiserede, tingsliggjorte og degraderede til de økonomiske interaktioners niveau, bør man hurtigt tilføje, at produktionen via en reciprok proces i dette andet moment er blevet kommunikativ, affektiv, af-instrumentaliseret og ophøjet til de menneskelige relationers niveau et niveau, hvor menneskelige relationer selvfølgelig helt og aldeles domineres af og befinder sig inden for kapitalen. (Her begynder skellet mellem økonomi og kultur at bryde sammen.) I produktionen og reproduktionen af affekter i disse netværk af kultur og kommunikation produceres kollektive subjektiviteter og socialitet selv hvis disse subjektiviteter og socialiteter kan udbyttes direkte af kapitalen. Det er her, vi kan forstå det affektive arbejdes enorme potentiale. Jeg hævder ikke, at affektivt arbejde i sig selv er nyt, eller at det faktum, at det affektive arbejde producerer værdi på en eller anden måde, er nyt. Særligt feministiske analyser har længe anerkendt den sociale værdi af omsorgsarbejde, husarbejde, pleje og moderlige aktiviteter. Det der på den anden side er nyt, er udstrækningen, i 24 Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

Skizo-økonomi. Et nyt disciplinært felt. Franco Bifo Berardi

Skizo-økonomi. Et nyt disciplinært felt. Franco Bifo Berardi Franco Bifo Berardi Skizo-økonomi Et nyt disciplinært felt Bør vi ved afslutningen af den kapitalistiske triumf og den neoliberale ideologis hegemoni opsøge marxismens gamle analytiske kategorier og det

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Jeget og "Det evige Nu"

Jeget og Det evige Nu At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Piet Hein Jeget og "Det evige Nu" Per Bruus-Jensen Som enhver kan konstatere,

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

DELLS GUIDE TIL MOBILITET

DELLS GUIDE TIL MOBILITET DELLS GUIDE TIL MOBILITET SOM BÆRBARE PC'ER BØR VÆRE Du vil have en bærbar pc uden kompromisser. Du vil reducere nedetid med systemer, der kan leve op til selv den mest krævende rejsende medarbejders behov.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI Forandringsledelse i vækstvirksomheder Direktør Bolette DI Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 virksomheder. DI arbejder for at

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår

Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår v. Morten Goll (initiativtager og facilitator), Joachim Hamou (co-facilitator) og Tone

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord Jobsøgning - set fra en headhunters skrivebord Hvad er vigtigst for jobsucces? Kapabiliteter: Kapabiliteter: Færdigheder Intelligens Personlighed Motivation 1. Intelligens 2. Personlighed 3. Motivation

Læs mere