Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 8 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej 27-69, 2600 Glostrup Glostrup/Sider/default.aspx Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Claus Hansen og Helle Schnor Stilling: Udviklingschefer hhv. afd. Q og afd. I adresse: Claus.Hansen@regionh.dk Helle.Schnor@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Ulla Hendriksen Stilling:Uddannelsesansvarlig sygeplejerske adresse: Ulla.Hendriksen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Psykiatrisk Center Glostrup har ca. 20 kliniske vejledere med min. 1/6 diplomuddannelse. Nogle vejledere har tillige specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, andre en del eller hel pædagogisk eller terapeutisk diplomuddannelse. De kliniske vejledere deltager løbende i kurser og temadage med fokus på læring og psykiatrisk sygepleje. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske har overordnet ansvar for at uddannelsesforløbene lever op til nationale bekendtgørelser, studieordning, modulbeskrivelser samt til regionale og lokale bestemmelser. De kliniske vejledere samarbejder i 4 teams om at tilrettelægge og afvikle de sygeplejerskestuderendes kliniske uddannelsesforløb i afsnittene i hverdagen. Der er 1-2 vejledere i hvert afsnit. En vejleder i hvert team koordinerer med uddannelsesansvarlige og øvrige teams Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: PCG afsætter som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve herunder samarbejdet med underviser. En klinisk vejleder i hvert team har 2 timer til koordination Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: PCG afsætter som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP i gennemsnit 5-6 timer om ugen pr. studerende herunder til introduktion, oplæring, vejledning, refleksion, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Alle kliniske vejledere arbejder i praksisfællesskabet omkring patienter og pårørende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: På Psykiatrisk Center Glostrup indgår de kliniske vejledere selv kontinuerligt i praksisfællesskabet omkring de psykiatriske patienter sammen med de studerende. Afsnittets øvrige sygeplejersker kan indgå i 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 samarbejdet med de studerende fx som kontaktpersoner for de patienter, den studerende tilknyttes. De fleste afsnit har en klinisk sygeplejespecialist, som medvirker ved udvikling af sygeplejen. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Udd. Ansv. spl. sikrer, at alle kliniske vejledere har kendskab til de relevante modulbeskrivelser, rammer og retningslinjer, introducerer og sparrer med vejledere i vanskelige forløb. Udd. ansv. arrangerer fælles introduktion for alle studerende. Vejlederteamet tilbyder refleksion i grupper heraf nogle sammen med underviser. Klinisk vejleder har ansvar for lokal introduktion, oplæring, vejledning bl.a. til studieplan og litteratur, deltagelse i Fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve samt dokumentation af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på dokumentationsarket i Portfolio herunder logbog i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Personalet på Psykiatrisk Center Glostrup omfatter ca. 470 medarbejdere: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, aktivitetsmedarbejder, skolelærer, kok, sekretærer, hospitalsmedhjælpere og administrativt personale. Centeret har to forskningsafdelinger med professorat og over 20 forskningsmedarbejdere. To udviklingschefer indgår i afdelingsledelsen og er de øverste sygeplejefaglige ledere. Afsnitsledelserne består af afdelingssygeplejerske og overlæge. De kliniske vejledere er ansat i de enkelte afsnit og indgår i det daglige tværfaglige samarbejde omkring patienter og pårørende. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske er ansat i stabsfunktion, som ledes af kvalitets og uddannelsesleder. Internt samarbejde I det daglige samarbejder alle relevante faggrupper om og med patient og pårørende om udredning, behandling, pleje og rehabilitering, hvad enten de er i åben eller lukket akutmodtagelse, på døgnafsnit, specialafsnit, retspsykiatri eller i ambulante enheder fx distriktspsykiatri, OPUS team, OP teams, GERO team, Oligofreni team. Alle patienter tilknyttes sundhedsfaglige kontaktpersoner. Vi inddrager patienter og pårørende mest muligt i samarbejdet om patientens recovery proces. Eksternt samarbejder vi med en række socialpsykiatriske bo-, aktivitets- og værestedstilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, jobcentre, sociale tilbud i kommuner/region, B&U psykiatrisk center samt somatiske afdelinger på fx Glostrup, Herlev eller andre hospitaler, praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere og speciallæger. Vi samarbejder også med hjemmesygepleje og hjælp. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: På Psykiatrisk Center Glostrup udreder, behandler, plejer og rehabiliterer vi patienter med vidt forskellige psykiatriske lidelser. De studerende kan møde patienter i forskellige faser og kontekster, fx : Midaldrende mand med alkoholafhængighedssyndrom henvender sig stærkt beruset i psykiatrisk akutmodtagelse. Ved den indledende sygeplejevurdering screener sygeplejersken patienten for abstinenssymptomer, selvmordsrisiko og faldrisiko mm. Efter lægesamtale indlægges han til afrusning og 3

4 abstinensbehandling under tæt observation. Sygeplejepersonalet udarbejder sygeplejeplan, rescreener, behandler og plejer patienten i nogle døgn for at forebygge delirium tremens. Patienten tilbydes motiverende samtale og udskrives til opfølgning af sygeplejersker fra akut OP team, siden til et forløb i alkoholambulatorium, der inkluderer medicinsk behandling og terapueutiske familiesamtaler. En ung mand med akut stofudløst psykose, angst og svære hallucinationer møder op i akutmodtagelse, fulgt af sine forældre. Pt. indlægges få døgn i intensiv afsnit, hvor sygeplejerske beroliger pt. og pårørende, skaber kontakt og hjælper pt.til søvn, hvorefter psykosen aftager noget. Pt. udskrives efter eget ønske, men udvikler igen psykotiske symptomer og henvises til OPUS teamet til udredning og behandling for mulig skizofreni. Patienten og hans forældre tilknyttes en sygeplejerske og en læge, de følger i to år en række tværfaglige behandlingstilbud, psykoedukation og flerfamiliesamtaler i OPUS. Pt opnår høj grad af recovery og afsluttes efter eget ønske til kontakt med egen læge. En midaldrende kvinde bringes bevidstløs til somatisk skadestue efter et suicidalforsøg. Efter intensiv behandling i respirator vågner pt. og overflyttes til psykiatrisk afsnit. Sygeplejersken modtager og vurderer patientens tilstand, ved rescreening findes øget selvmordsrisiko, svær depression og stort vægttab. Sygeplejersken informerer og følger pt. til ECT.Patienten har skærpet fast vagt i de første døgn, men overflyttes til åbent afsnit, da depressionen aftager og sættes i antidepressiv behandling. Hun udskrives til hjemmet. Distriktspsykiatrisk sygeplejerske tilbyder psykoedukation om depression og lærer patienten nye mestringsstrategier for at forebygge tilbagefald. Senere tilbydes patienten et pakkeforløb i ambulant regi. En yngre mand med en middesvær senhjerneskade efter en arbejdsulykke indlægges til 4 mdr. forløb via neurologisk afdeling til længere varende kognitiv behandling og rehabilitering. Der udarbejdes en tværfaglig rehabiliteringsplan sammen med patienten og de pårørende. Sygeplejersken/ kontaktperson støtter pt. og koordinerer træningsforløbet. Pt. behandles for en lettere depression og profiterer så godt af den tværfaglige træning, behandling og samtaler, at han kan passe et deltidsjob efter udskrivelsen. En yngre mand fra Mellemøsten overflyttes fra fængsel til retspsykiatrisk afdeling med dom til behandling og indlæggelse pga. personfarlig kriminalitet. Pt. lider af skizofreni, misbruger stoffer og alkohol. Han er boligløs, uden uddannelse og har ingen kontakt til sin familie. Sygeplejersken etablerer kontakt og samarbejde med patienten om sygepleje- og behandlingsplan, håndterer medikamentel behandling, skaber kontinuitet og struktur på pt.s hverdag, fokuserer på patients ressourcer, træner impulskontrol. Pt. udskrives, følges rets OP team og lærer forebyggende mestrings strategier og nye sociale færdigheder. En ældre kvinde indlægges fra hjemmet via egen læge på ældrepsykiatrisk afdeling pga. tiltagende passivitet, konfusion, svimmelhed, vægttab og tristhed. Sygeplejersker/ læger udreder, screener og overvåger patienten tæt, bl.a. for depression, demens og dehydrering. Patienten behandles og plejes i 3-4 uger, stemningsleje og aktivitet øges, pt. klarer væsentligt op og udskrives igen til hjemmet, hvor sygeplejerske og læge fra GERO team følger op. Ægtefællen får støtte og vejledning i den første tid. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Vi tilbyder fælles introduktion til centeret, rammeplan for forløbet og lokal introduktion i afsnittet. Studerende kan som medkontaktpersoner følge, observere og indgå i udvalgte sygeplejefaglige opgaver omkring patienter og pårørende på det kliniske uddannelsessted. Deltage i at samtale, planlægge og udføre og evaluere psykiatriske sygeplejeinterventioner og tiltag, aktiviteter i hverdagen, hjemmebesøg, tværfaglige konferencer og møder. Modulbeskrivelserne samt den studerendes aktuelle kompetencer afgør hvilken grad af kompleksitet, der vælges i de tildelte patienter, opgaver og læringsmuligheder. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Alle studerende tilknyttes min. 1 klinisk vejleder, der udvælger relevante patientsituationer og forløb, som den studerende kan deltage i ud fra patientsikkerhedsmæssige, sygeplejefaglige, etiske og læringsmæssige overvejelser. Vejlederen følger den studerende i hverdagen og følger op på studieplaner til studiesamtaler. 4

5 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Studerende kan anvende forskellige læringsmetoder fra Portfolio. Vejleder opfordrer den studerende til at begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samtaler i hverdagen, fælles refleksion i grupper og fastlagt studieaktivitet giver gode læringsmuligheder om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter op til intern klinisk prøve. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Selve mødet og samarbejdet med udvalgte psykiatriske patienter og deres pårørende giver den studerende indsigt i det sygeplejefaglige arbejde. Den studerendes læring understøttes af individuel vejledning og fælles refleksion i grupper. Studerende forventes at forholde sig aktivt og opsøgende ift. at udnytte potentielle lærings muligheder, vejledning samt anbefalet litteratur. De studerende har mulighed for at sige til og fra ud fra vurdering af situation og egne kompetencer 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Sygeplejeledelsen har sammen med de kliniske sygeplejespecialister og øvrigt personale stort fokus på at støtte patienternes recovery proces. Vi samarbejder med patienter i udformning af sygepleje- og behandlingsplaner og sætter fokus på øget information og medinddragelse af pårørende- også børn. Vi udvikler sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der kan medvirke til at nedsætte de psykiatriske patienters risiko for øget dødelighed af somatiske lidelser og mindske anvendelse af tvang. Kvalitetsudvikling, forbedring af dokumentation og LEAN processer foregår fortløbende. På PCG forskes i neuropsykiatri samt affektive lidelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 8 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Sygeplejestuderende får som medkontaktpersoner mulighed for at følge, observere og indgå i udvalgte sygeplejefaglige opgaver omkring patienter og pårørende på det kliniske uddannelsessted, f. samtaler, udføre grundlæggende sygepleje, aktiviteter i hverdagen, deltage i hjemmebesøg, konferencer og møder. Klinisk vejleder udvælger relevante patientsituationer og forløb, som den studerende kan deltage i ud fra læringsmæssige overvejelser. Den studerende kan anvende forskellige læringsmetoder fra Portfolio til fordybelse. Vejleder opfordrer den studerende til at begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Både samtaler i hverdagen, fælles refleksion i grupper og fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve giver læringsmuligheder om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Mødet med udvalgte psykiatriske patienter og pårørende på klinikstedet eller i patientens hjem kan give den studerende og vejleder anledning til at reflektere over etiske og juridiske problemstillinger. Refleksionen kan foregå spontant eller planlagt ved refleksion individuelt eller i grupper. De studerende får mulighed for at fremlægge situationer fra praksis både i hverdagen og på sygeplejefaglige klinikker i afsnit eller center. Her kan studerende, vejleder og undervisere drøfte, hvordan sygeplejersker kan observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Som medkontaktperson vil sygeplejestuderende medvirke i den indledende sygeplejevurdering af patienten, i udformning af sygeplejeplaner, formulering af sygeplejediagnose, mål, udvælger og afprøver interventionsmuligheder samt i evaluering af plejen. Klinisk vejleder guider og drøfter hensyntagen til psykologiske og eksistentielle aspekter. Studerende kan sammen med vejlederen træne medicinhåndtering til udvalgte patienter via EPM ud fra de gældende vejledninger i klinikken. Den studerende opfordres til at identificere virkning og bivirkninger og være opmærksom på patientens behov for information og vejledning. Logbog i medicinhåndtering inddrages. Gennem introduktion og løbende vejledning opfordres de studerende til at identificere dilemmaer og trænes i at handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. De studerende skal have mulighed for at sige til og fra ud fra vurdering af situation og egne kompetencer. Ved at være medkontaktperson for en eller flere patienter over en eller flere uger giver de studerende mulighed for at øve sig i at etablere, fastholde og afslutte professionelle og respektfulde relationer. De studerende vil kunne observere, indgå i og træne dialog og samspil med patienter, pårørende fx ved planlagte samtaler, konferencer og møder. De studerendes kommunikative færdigheder kan trænes ved patientsamtaler, møder og klinikker. Studerende vil deltage i at sætte særligt fokus sundhedspædagogisk virksomhed til patienter og pårørende fx i forhold psykoedukation om ernæring, medicin, livsstil og mestrings strategier. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbog inddrages især ved 1 og 4.studiesamtale. Afhængigt af patientklientel og behandlingstilbud på det konkrete kliniksted vil den studerende sammen med vejlederen kunne træne medicinhåndtering til udvalgte patienter via EPM ud fra de gældende vejledninger. Den studerende opfordres til at identificere virkning og bivirkninger og være opmærksom på patientens behov for information og vejledning. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Mennesker med psykiatriske lidelser har øget risiko for at udvikle komplicerende somatiske lidelser, der kan føre til afkortning af levetiden med år. Vi medvirker til somatiske udredning, pleje og behandling. På modul 8 fokuseres især på psykiatriske lidelser, på 11 og 12 inddrages kompleksitet ift. medicinske lidelser Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende opfordres til at evaluere deres studieforløb ved afsluttende studiesamtale med deres kliniske vejleder. Alle studerende opfordres til at udfylde UDDEVAs elektroniske evaluerings skema inden da. Når resultaterne fra hvert hold foreligger udsendes besked til de kliniske vejledere og afd. spl. med link til UDDEVA. Resultaterne drøftes på halvårlige møder i sygeplejeledelsesforum. Såfremt evalueringer afviger væsentlig fra PCGs eller afsnittets tidligere evalueringer drøftes mulige handlingstiltag og planer mellem uddannelsesansvarlig, sygeplejeledere og klinisk vejleder Udarbejdet af Dato: Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Navn (e): Ulla Hendriksen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, master i klinisk sygepleje Kirsten Hansen, Maria Frey, Charlotte Linnemann Sponsor og Dorte Larsen Kliniske vejledere i hhv. ambulant, retspsykiatrisk, akutmodtagelse og special team. Titel (er): se ovenfor adresse (r): Ulla.Hendriksen@regionh.dk Tlf.: mobil Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7