Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl

Transkript

1 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet 15. august 2013 d. 1. november kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til Københavns Universitet 15. august

3 Deltagere Fra Københavns Universitet: Fra KU-SUND: Fakultets direktør Arnold Boon, lektor Christian Fink Hansen samt prodekan Birgit Nørrung, Fra KU-SCIENCE: Institutleder Svend Christensen og erhvervspolitisk konsulent Mette Frimodt-Møller. Fra NaturErhvervstyrelsen: Teamleder Ole Clemens Petersen, projektleder Sara Korzen og fuldmægtig Astrid Just Lundqvist. 15. august

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i august

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september august

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 15. august

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 15. august

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 15. august

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Københavns Universitet Københavns Universitet præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 15. august

10 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Svar: Der er en problematik, da SMV erne ofte ikke har musklerne til at beskytte deres viden. KU er ved at lave en samarbejdsaftale, der skal sikre SMV erne. Det er også vigtigt at GTS erne bruges her. Lov om offentlige opfindelser giver muligheder for at tilgodese beskyttelse af virksomhedernes viden indtil den er patenteret og indtil universiteterne skal offentliggøre deres forskning. 10

11 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Svar: Et elegant setup i dette projekt vil være, at man kan få miljøgodkendelsen samtidig med at den nye teknologi afprøves (modsat i dag hvor virksomhederne og forskningsinstitutionerne udvikler noget, som man bagefter skal ud på verdensmarkedet og finde aftagere til. 15. august

12 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Svar: KU er interesseret i en modul stald, der er indrettet således, at den kan benyttes til forskningsprojekter samtidig med, at den også er en kommerciel svinestald. Hvis ikke det bliver en modul stald, der er indrettet med henblik på forskning kommer KU aldrig ind i den, da det kræver frihed at kunne designe projekter. Et universitet kommer ikke ud i en kommerciel stald og KU har ingen interesse i en kommerciel svinestald. I en sådan model vil KU udelukkende kunne bidrage med salg af rådgivning. 15. august

13 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? Svar: KU s interesse for projektet afhænger af om stalden tilgodeser forskningselementet. Stalden skal kunne anvendes til forskningsprojekter evt. i en aktieselskabskonstruktion. [Se svar på specifikke spørgsmål om ejerforhold og forretningsmodeller] 15. august

14 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Svar: Stalden består af flere moduler hvor man samler forskellige teknologier og får afprøvet nogle principper og måleteknikker. Et modul kan være stipladser i en sektion. Det skal være sammenligneligt med en gennemsnitlig slagtesvineproducent. Det er en innovationsplatform for SMV er med deres teknologier og for universiteterne. Det er vigtigt for innovationen, at der er tilgængelighed for viden- og innovationsmiljøer. Det drukner i omkostninger hvis det ligger for langt væk. Det skal være tilgængeligt for innovationsfolkene og uddannelsesaspektet skal være med. Kommende generationer skal kunne bruge det. Der er også det internationale perspektiv (nævner KU s igangværende projekter i Asien, som står overfor massive problemer med gylle, og som vil være interesserede i ny dansk teknologi på området. Derfor er det nemt hvis det ligger øst for Storebælt. KU og DTU er enige i tanken om dette setup. Der er ikke noget universitet der har interesse i at der bliver bygget ude på en mark, som er afkoblet fra forsknings- og innovationsmiljøer. 14

15 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan skabes der et incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Svar: SMV erne skal sikres gennem samarbejdsaftaler (se svar på spørgsmål om rettigheder) Entreprenør (svineproducent) skal have en gulerod i forhold til at kunne få finansiering og godkendelse (begge dele meget svært pt.) Universiteter skal have mulighed for forskning (setup et skal være en stald med moduler) Det skal være en innovationsplatform, der kan tiltrække forskningsinstitutioner og SMV er. 15. august

16 Specifikke spørgsmål til Københavns Universitet Spørgsmål: Hvilke fordele og ulemper ser Københavns Universitet i forhold til opførelsen af modelstalden henholdsvis som en fuldskala bedrift ved et eksisterende landbrug og som en fleksibel modelstald i tilknytning til et forskningsmiljø? Svar: KU foretrækker en løsning med en fleksibel modelstald i tilknytning til et forskningsmiljø. Det vil give nye muligheder i fødevare-klyngen, da stalden vil have en skala, der ligner virkeligheden. Pt. bliver den forskning der foregår lavet i små skalaer, hvilket er meget følsomt fx hvis der opstår sygdom hos dyrene mv., hvor man risikerer at projektet ryger. Månegrisstaldens volumen vil danne et sammenligningsgrundlag i forhold til praksis, og på den måde kan det kan det testes validt. Modellen vil også give mulighed for at teste, om det er rentabelt. Det er rigtig svært at sikre, at miljøteknologi påvirker bundlinjen positivt. En fuldskala bedrift ved et eksisterende landbrug har de ulemper, at man ikke opnår ret meget andet, end at man får bygget en svinestald. Tror ikke på forskningselementet i denne model. Derudover får man ikke noget at måle den op imod. Man behøver er ikke bygge en stald for at ændre reguleringen. 16

17 Specifikke spørgsmål til Københavns Universitet Spørgsmål: Hvordan kan driften organiseres ved opførelsen af en fleksibel model-stald i tilknytning til en forskningsinstitution? Hvordan sikres dokumentation af en fuldstændig drifts business case? Svar: Universiteterne har mulighed for at danne et aktieselskab, hvor forskningsinstitutioner kunne have del i aktierne samt en entreprenør/investor. KU forestiller sig, at der vil kunne etableres en samarbejdsform med de øvrige universiteter. Stalden kan drives på kommercielle vilkår af en professionel svineproducent. De enkelte forskningsprojekter må betale for de forsøg, der foregår i stalden, der opdeles i minisektioner med forskellige teknologier. På denne måde kan det tjekkes, hvordan de forskellige enheder og teknologier påvirker bundlinjen. KU mener, at denne model på sigt kan medføre en meget bedre regulering. Det skal være en bestemt type entreprenør, der er interesseret i at prøve det. Alt det, der er ud over den normale drift skal ikke være entreprenørens byrde. Det er ikke en almindelig svineproducent. Der er en snitflade mellem innovationsplatformen og det kommercielle. Konstruktionen skal betale for miljøteknologi. Guleroden for en entreprenør er, at det er meget svært at få finansieret en stald lige nu, og det er svært at få lov til at producere slagtesvin. 17

18 Specifikke spørgsmål til Københavns Universitet Spørgsmål: Hvilke forretningsmodeller og ejerforhold vurderer Københavns Universitet giver størst muligt incitament for deltagerne i udvikling, opførelse og dokumentation af modelstalden? Svar: KU forestiller sig et setup med et aktieselskab, hvor en entreprenør (svineproducent) og forskellige forskningsinstitutioner (fx 2-3 universiteter) er aktionærer. Svineproducenten står for den kommercielle drift, og forskningsinstitutionerne for de projekter, der foregår inde i stalden(e). Driften af innovationsplatformen skal ikke varetages af KU, men fx af et GTS. Her nævnes Agrotech. KU forestiller sig heller ikke, at de skal være bygherre på selve stalden, da KU-byggeri varetages af Bygningsstyrelsen. En mulighed, der vil skulle godkendes af Bygningsstyrelsen, er at KU kan stille jord og infrastruktur til rådighed ved Taastrup, hvor der allerede eksisterer forsøgsfaciliteter, og hvor der allerede er en klynge af viden bl.a. med teknologisk institut. KU har været i dialog med Høje Taastrup Kommune, der er meget interesserede i Månegrisstalden (størrelsesorden 4000 stipladser). 18

19 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: august