OM!KOMPLEKSITET,!!SIKKERHED!OG!BEREDSKAB!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM!KOMPLEKSITET,!!SIKKERHED!OG!BEREDSKAB!"

Transkript

1 OMKOMPLEKSITET,SIKKERHEDOGBEREDSKAB Sikkerhedogberedskabienstigendekompleksog uforudsigeligverden JACOBCHRISTOFFERPEDERSEN Cand.mag. DirektørforkonsulentydelseriIncento

2 OMKOMPLEKSITET,SIKKERHEDOGBEREDSKAB SIKKERHEDOGBEREDSKABIENSTIGENDEKOMPLEKSOGUFORUDSIGELIGVERDEN Forfatter: JACOBCHRISTOFFERPEDERSEN Cand.mag, DirektørforKonsulentydelseriIncento Incento Juli2014 OMKOMPLEKSITET,SIKKERHEDOGBEREDSKAB Qsikkerhedogberedskabienstigendekompleksoguforudsigeligverden erskrevetpåanmodningafsamtænkningssektionenunder Hjemmeværnskommandoen IncentoerenkonsulentvirksomhedmedbasepåVesterbroiKøbenhavn. Voreskerneforretningerindenfororganisatoriskeudviklingsprocessermedfokus påkultur,samarbejdsprocesserogkompleksitetsamtindenforskræddersyet kompetenceudviklingiledelse,projektledelseogkommunikation.vieretkonsulenthus,der medstorrespektfordeforretningsmæssigeogpolitiskevilkårarbejdermeddesocialeprocesseri organisationer.derforplejerviatsige,atvierhårdetildetbløde. IncentoA/S Slagtehusgade10,1.sal 1715KøbenhavnV

3 Indledning: Verden har altid været foranderlig, og mennesket har altid skullet tilpasse sig nye omstændigheder. Men hastigheden, hvormed omstændighederne på både mikroq og makroplan ændrer sig er steget markant over desenesteblot20q30år.endirektemærkbare konsekvensafdenneudviklingerenoplevelse af støre uvished og uforudsigelighed. Det ukendtesynestættereogtætterepå,ogvimåi stigendegradforholdeostilkontekster,viikke heltforstårellerkenderdefuldekonsekvenser afatagerei.detteerkompleksitetpåspil. Måden, hvorpå vi er blevet organisatorisk 'opdraget' til at håndtere kompleksitet, har været at analysere og efterfølgende prøve at reducere eller eliminere kompleksiteten og dermed uvisheden. Det har vi gjort ud fra en antagelse om, at verden hviler på et nogenlundefastfundament,hvorenvæsentlig grad af kontrol eller forklarlig stabilitet) kan skabes Q også når det gælder komplekse konteksterqvedatkendedeloveogregler,der ligger til grund for denne stabilitet. Det har i vidudstrækningogsåværetvorestilgangtilat håndteresikkerhedogskabeensikkerhedsqog beredskabskultur eller organisatorisk kultur generelt). Efterhåndensomvifårstørreogstørreindsigt i, hvad kompleksitet er, og hvordan den kommertiludtryk,begyndermangeimidlertid at sætte spørgsmålstegn ved, om fundamentet nu også er så fast, og om der nu også altid findes disse objektive statiske love og regler især i sociale systemer), der kan forklare stabiliteten gennem årsagqvirkningqanalyser. I detfølgendevilviderforsenærmerepå,hvad kompleksitetsteorien så fortæller os, og hvilkenbetydningdetkanhaveforvoresmåde at tænke, forstå og håndtere sikkerhedsq og beredskabskulturpå. Kompleksitet i et kompleksitetsteoretisk perspektiv Det at skulle forstå, forklare og agere i kompleksitet er langt fra noget nyt fænomen. Basalt set har det altid været en del af det at væremenneske.voresmåderathåndteredette fænomenpåharværetmangfoldige,menénaf de mest indflydelsesrige tilgange kom med Isaac Newton og hans videnskabelig tilgang, hvor man Q noget forsimplet forklaret Q antog verden for at være grundlæggende ordnet og lineær, og at den derfor fungerede på basis af nogle regler og love, man så at sige kunne afdække. Senere har man inden for en lang række områder kæmpet med at overføre denne forståelse af verden til også sociale systemer, altså menneskeskabte systemer. I netop en organisatoriskrammesomereteksempelpå et menneskeskabt system) er den direkte afledte konsekvens blandt andet organisationsdiagrammer, projektmodeller, ledelsesmodeller, personanalyser, balanced scorecards, værdistrømsanalyser, arbejdsprocesser, gapqanalyser, SOP'er, sikkerhedsprocedureretc.. Kompleksitetsteorien sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette er en farbar måde at forstå og håndtere komplekse systemerpå. One of the most important scientific tools has alwaysbeentheanalyticalmethod.ifsomething istoocomplextograspasawhole,itisdivided into manageable units which can be analysed separately and then put together again. However, the study of complex systems has uncoveredafundamentalflawintheanalytical method. A complex system is not constituted merelybythesumofitscomponents,butalsoby the intricate relationships between these components. In 'cutting up' a system, the analytical method destroys what it seeks to understand.... The success of the analytical method has created the illusion that all phenomena are governed by a set of laws or rulesthatcouldbemadeexplicit. PaulCilliers 1 Cilliers udtrykker dermed også én af de grundlæggende karakteristika ved komplekse systemer og dermed kompleksitet: Et komplekstsystemernogetandetendsummen afdetsenkeltdeleqogdet'andet'udspringeraf deinteraktioner,derskerisystemet. 1 "ComplexityandPostmodernism",

4 Ud fra CilliersQcitatet bliver det klart, at kompleksitetsteorien, ikke mindst det man taler om som social kompleksitet eller CAS Complex Adaptive Systems), har et grundlæggende andet ontologisk de antagelser, vi har om verden og systemer, og hvordan de fungerer) udgangspunkt end Newton og hans følgere Q og et andet epestimologiskdenmåde,hvorpåviskaberen oplevelse af verden på i vores hoveder) udgangspunkt.nedenforenskematiskoversigt skemaet stammer fra en EUQstudie om knowledgemanagement): Det ontologiske 'order' refererer til, at man opfatterverdensometgrundlæggendeordnet sted, det vil sige, at der altid findes en afdækningsbar relation mellem årsag og virkning, som igen skaber en underliggende linearitet og dermed mulig forudsigelighed i systemet.hvisdenne'order'ikkeumiddelbart er til stede eller er genkendelig, er målet at analysere sig frem til den og derefter designe løsninger,dereristandtilatfastholdeden,det vilsigeskabefremtidigkontrol. Det epistemologiske 'rules' referer til, at man mener, at vi kan erhverve viden ved at forstå deobjektiveloveogregler,derliggertilgrund for den måde, hvorpå systemet eller det undersøgte objekt) fungerer, altså viden kan overdrages mere eller mindre neutralt. De klassiske NewtonQinspirerede tilgange hører umiddelbart hjemme i denne kategori, altså ordensqogregelbaseret. Social kompleksitet har en fundamentalt anderledes både ontologisk og epistemologisk opfattelse. Ontologisk betragtes verden som grundlæggende 'ikkeqordnet', det vil sige, at der ikke findes nogen deterministisk orden eller nogen årsagqvirkning, der repeterer sig selvogderforerstyrendefor,hvadderskerog altid vil ske under givne forudsætninger. Dermed kan man heller ikke tale om en grundlæggendeforudsigelighedellerorden,og af samme grund kan man heller ikke på forhåndfastlægge,hvadudfaldetafenhandling ellereninterventionietkomplekstsystemvil være, bortset fra til tider på et meget overordnet og generelt plan. Endvidere er socialesystemerikkestyretvianogleentydige regler, vi kan analysere os frem til og dermed gåudfra,atgørvisådan,såskaberviogsåden og den kausalsammenhæng og dermed linearitet. Den type systemer baserer sig nærmere på nogle heuristikker erfaringsbaseret tommelfingerregel), der er præget af langt højere grad af ambivalens, og som skal opfattes som guidende principper frem for som nogen endegyldig sandhed. Der er med andre ord en markant væsensforskel i den måde, man inden for de klassiske også organisatoriske teorier forstår verden på, og den måde, man forstår den på indenforkompleksitetsteorien.detforklareri meget høj grad, hvorfor kompleksitetsteorien ikkebloterenudviklingafnogeteksisterende, menetdecideretparadigmeskifte. Hvadkendetegneretkomplekstsystem? Kompleksitetsteorien, og hvad der kendeq tegnerkompleksesystemer,erlangtfranogen sammenstøbtteoriqogdeneroverdeseneste 20Q30 år formet inden for en række videnskabelige felter. Der er dog en udpræget enighedomdevæsentligstekarakteristikaved kompleksitet, hvoraf nogle af dem allerede er nævnt: atkompleksiteteretresultataf,atverden er et grundlæggende 'ikkeqordnet' sted, hvorfor linearitet og dermed forudsigelighed ikke eksisterer a priori denkankunskabesiretrospekt,ogdeter aldriggivet,atdenvilrepeteresigselv,hvis denforsøgeskopieretietandetkomplekst system),og atsummenafetkomplekstsystemernoget andet end summen af dens enkelte dele, hvorforviikkekananalysereetkomplekst systemvedatadskilledetienkeltdele. Men der er naturligvis en del mere i det end blotdet.allerførstendefinitionpåcasq eller 2

5 rettere en supplerende definition, eftersom et CAS indeholder samtlige af de øvrige karakteristika,derbeskriveslængerenede: Et CAS adskiller sig fra et "blot" komplekst system eks. en yderst kraftfuld computer eller Sossusvleisorangesandklitter)veddetsevnetil at lære, det vil sige behandle information, og dets evne til at agere anderledes og dermed udvikle nye former for adfærd på baggrund af denne læring. Et CAS har med andre ord en historie, som man aldrig kan se bort fra, eftersomsystemetoftevilhandlepåbaggrundaf denne historie eller forståelsesramme. Ethvert CASharendvideresinegenhistorie,ogallerede detteerettegnpå,atetcasaltidvilværeunikt fraethvertandetcas. Derudover indeholder kompleksitet og som nævnt derfor også et CAS) en række øvrige karakteristika, der er essentielle i en grundlæggende forståelse. Det er vigtigt at pointere, at de beskrevne karakteristika er stærkt sammenhængende og ofte hinandens sammenvævedeforudsætninger. Etåbentsystem Et komplekst system er et åbent system, forstået på den måde, at det interagerer med dets omgivelser eksempelvis kan en virksomhedikkeopfattessometlukketsystem, derikkedirekteellerindirekteinteragerermed dens omgivelser, eks. kunder, myndigheder, interesseorganisationer,socialemedier,børser i andre verdensdele etc.).detbetyderogså,at detprincipieltsetikkeermuligtatlavenogen statisk afgrænsning af systemet. I mange sammenhænge sammenlignes et CAS derfor med et økosystem. Hver gang vi forsøger at afgrænseetcas,mistervisåledesnogetafdets 'natur'. Stortantalinteragerendeagenter Etkomplekstsystemudgøresafetrelativtstort antal agenter*, der interagerer med hinanden påmangeforskelligemåder.derermedandre ordenafhængighedmellemagenterne.blandt disse agenter er der ingen, der bestemmer reglerne for,hvordanviinteragerer,ogderfor ingen, der kan kontrollere den måde, hvorpå det samlede system udvikler sig, altså hvilket mønster det skaber. Det er således en umulighedatkunnestyreogvilleogsåskabe et umådeligt langsomt system, hvis man prøvede)samtligeinteraktionerisystemet.og i princippet: Så snart du ikke kan styre én interaktion,kanduhellerikkestyresystemet. * agenter = ethvert element, som gør noget i systemet) SelvorganiseringogEmergens Dette er to af de mest centrale begreber i kompleksitetsteorien. Selvorganiserende systemer er systemer, der er i stand til spontant at danne stabile og hensigtsmæssige mønstre,udenatdissemønstreerblevetpålagt systemet eller predesignet. Der er ingen forudbestemt årsagqvirkningqtilgang, men den 'ikkeqordnede'forståetsomnetopikkenogen linearitet) stabilitet opstår, fordi agenterne i systemet interagerer og dermed begrænser hinandensudfaldsmuligheder. Dennetankegårumiddelbartdirekteimodden newtonske tanke om, at vi kun opnår orden vedatstyreogpredesigneløsninger,ellersvil der herske kaos. Det kan også sagtens ske Q selvorganisering er ikke noget garanteret fænomenqmenforudsat,atderettefaktorerer tilstede,vilderofteværestorgrobundfordet. Eteksempelpådenneselvorganiserendeeffekt i et socialt system og i forbindelse med en kaotisk situation kunne man se, da vulkanen Eyjafjallajökulls gik i udbrud i Island i Som bekendt afstedkom vulkanudbruddet masser af flyaflysninger ikke bare til og fra Island,menistoredeleafEuropa,hvorforfolk ikke blot fik problemer med at komme frem, men også med eksempelvis at finde overnatningsmuligheder.selvomdetofficielle system naturligvis gjorde noget, så havde det 'uofficielle' og ukoordinerede selvq organiserende system en stor rolle at spille i forholdtilatskabeenformforstabilitetidette kaos. Via de sociale medier begyndte folk således at tilbyde overnatning til strandede personer, mens andre koordinerede fælles transport via andre midler end fly. Langsomt, men sikkert opstod der dermed en grad af stabilitet, som ikke var orkestreret fra noget centralthold,mensomopstodpåbaggrundaf interaktionerneisystemet. Løsningenogdermedordenpådenpotentielle kaossituation, man står i, opstår så at sige gennem interaktionerne og findes dermed af systemet selv. Begrebet emergens betyder 3

6 netopdet:atenspontanogselvorganiserende orden opstår ud af en kaosqsituation eller en potentielkaosqsituation. Det er imidlertid afgørende at forstå, at selvorganiseringogemergensikkebareopstår udafdetblå,altsåatvibarekanladetingene være, og så skal de nok ordne sig. For at selvorganisering og emergens kan finde sted i et CAS er det således afgørende, at nogle bestemte faktorer er til stede, hvoraf nogle alleredeerforklaretiafsnittetom"stortantal interagerende agenter". Derudover: rammer agenterneskalikkekunneagereheltudenat være begrænset af en form for rammer); interaktion mellem gensidigt begrænsende agenter det er netop det gensidige forhold mellemagenterne,dersikrer,atagenterneikke blot kan gøre hvad som helst i systemet); feedbackloops der skal være en form for informationsq og kommunikationsflow i systemet, så der er konstante udvekslinger mellem agenterne); og endelig en læring på baggrundafenhistorie.hvisdissetingikkevar tilstedeellerikkeblevfulgt,villeviikkehave medkompleksitetatgøre,menderimodkaos. Det er i øvrigt vigtigt at pointere, at selvorganiseringikkeernogetværdiladetord, sådan at forstå, at selvorganisering ikke naturligt fører til noget godt. En gruppe af fodboldhooligans, der spontant samler sig for at gå til angreb på nogle tilfældigt udvalgte personerframodstanderholdetsfan,erogsået udtrykforselvorganisering. Potentielt ikkenproportionelt forhold mellem forandringogeffekt Et komplekst system er også kendetegnet ved at være meget sensitiv over for selv små forandringer. Hvor man i et lineært ordenssystem kan tillade sig at gå ud fra, at hvisjeglaverenlilleforandring,såvildetogså have en lille effekt altså at der er et proportionelt forhold mellem forandring og effekt), så er dette langt fra tilfældet i et komplekst system. Her kan selv en minimal forandring have en enorm effekt på det samlede system. Det skyldes rent teknisk, at selv en meget lille forandring kan betyde, at mange interaktioner i systemet påvirkes og ændres på en helt uforudsigelig måde. Det er det fænomen, man i dissasterqlitteraturen benævner'disproportionalkaskadeeffekt'. Langt fra ækvilibrium, Adaptiv natur og Diversitet EtkomplekstsystemelleretCAS)befindersig langt fra ækvilibrium stabilitet) Q altså i et ikkeqækvilibrium ofte også kaldet Edge of Chaos), det vil sige, at det er konstant foranderligt og i stadig tilpasning, og at det derfor ikke "lejrer sig" i en forestilling om orden eller pålagt orden). I kompleksitetsteoretisk forståelse er ækvilibrium det samme som 'død', fordi der herikkeskabesudvikling,hvorfordetstilstand kommer længere og længere væk fra den tilstand, der er krævet for at overleve. Et systemiækvilibriummanglersåatsigeenergi tilatgørenogetnyt. Denne tilstand af ikkeqækvilibrium er som indikeret også det, der skaber et komplekst systems adaptive tilpasningsdygtige) natur, altså at det hele tiden er i stand til at tilpasse sig og derved overleve. Denne adaptive natur fordrer endvidere en grad af diversitet i systemet,detvilsige,atagenterneikkehandler nøjagtigt som enhver anden agent. Diversitet og ikkeqorden er med andre ord en nødvendighed for at undgå stagnation og i sidsteenddød. TheCynefinFrameworkNtoverdenerforenes Enmådeatsættekompleksitetiperspektivpå kan vi finde i David Snowdens The Cynefin FrameworkherefterblotCynefin),somhanhar udviklet og fortsat udvikler) over de seneste 15år. Frameworketer baseret på det, Snowden selv kalder en multiqontologi, fordi han i det kombinerer både en ordensqverden Newton) med en ikkeqordensqverden kompleksitet og kaos).hanspointeer,atverdenerbådeordnet og ikkeqordnet, den er både forudsigelig og ikkeqforudsigelig, den er både kausal og ikkeq 4

7 kausal. Med andre ord, verden er fuld af paradokser. Det hele handler derfor om at væreistandtilatforstå,hvornårkontekstener hvad. For er den ordnet, bør vi forlade os på analyser, SOP'er, projektplaner etc. Er den til gengæld ikkeqordnet, må vi være i stand til at opfatte den helt anderledes og tilgå den derefter, med vores metoder, vores sprog, voresopfattelseretc. Det er i øvrigt essentielt at forstå, at frameworket ikke er nogen kategoriseringsq model. Hvadder er komplekstidag, kan godt senere være 'blot' kompliceret, fordi ny viden om systemet er blevet skabt. Der er derimod taleomensensenmakingqmodel,altsåenindsigt i,hvordanviforstårverden,denskompleksitet, dens dynamik på tværs af eksempelvis en organisation,afdelingellerteam. LadossepådomænerneiCynefinhvorjegvil tillademigatsebortfradisorder): Simple som Snowden i dag ofte kalder 'Obvious') I dette domæne begrænser systemet dets agenter ganske kraftigt, hvorfor et system i denne tilstand sjældent vil være særligt tilpasningsdygtigt. Endvidere er domænet kendetegnet ved en meget åbenlys kausalitet og derfor forudsigelighed. Dette er domænet, hvor rigide processer og best practice kan fungere. Complicated Her begrænser systemet fortsat agenterne i betragtelig grad, men det er ikke sådan ligetil atforståhvordan,oghvadsystemetherskaber af udfald. Det vil sige, at kausalsammenq hængene ikke er åbenlyse, men de findes og kanrepeteresigselv.vifinderdemvedatlade eksperteranalyseresystemetforatforstådet.i dettedomænevilviarbejdemedgoodpractice. Det vil sige, at der ofte vil være flere løsningsmuligheder, der har et nogenlunde forudsigeligt udfald Q så vi må vælge imellem dem. Både Simpel og Complicated hører hjemme i ordensdomænet, hvor det hovedsageligt er systemet, der begrænser agenterne eks. gennem fastlagte processer), og hvor der derforikkeernogenhøjgradafadaptivnatur. Ordensdomænerne er også det, man betegner som 'ækvilibrium', og ikke mindst i Simpel er der tale om meget stærk begrænsning på systemniveau, hvorfor 'ækvilibrium' er så stærk,attilpasningsevneneryderstringeder tilføresikkenyenergitildomænet)ogfarenfor derforatdøellergåundermegetstor. Complex Her går vi fra en ordensverden til en verden, hvordererikkeqorden.detbetyderikke,atder dermed ikke er stabilitet, blot er stabiliteten ikke noget, der er pålagt systemet fra noget centralthold.stabilitetenemergererudfrade mange varierende interaktioner, der sker mellem agenterne Q og fordi der derfor er en høj grad af afhængige forbindelser mellem agenterne. Det betyder også, at der her aldrig vil kunne være tale om Best Practice, da et komplekstsystemsomtidligereskrevetaldrig gengiver sig selv, det vil sige, at hvad der virkedeiétkomplekstsystem,vilaldrigkunne fungere på samme måde i et andet komplekst system. I et komplekst system må vi derfor lade praksissen emergere Q altså sørge for, at den kan opstå via selvorganiserende processer, og at man derfor mere end at finde den rette praksis, må søge efter, hvilken praksis der er muligidetgivnesystem. Chaotic EtkaosQsystemadskillersigivæsentliggradfra det komplekse system, selv om også dette system er kendetegnet ved 'ikkeqorden'. I Chaotic er der fortsat mange agenter, men forbindelserne mellem agenterne og derfor interaktionerne er kraftigt minimeret. Agenterne agerer i væsentlig grad uafhængigt af hinanden og derfor uden rammer. Dette er ogsågrundentil,atkompleksitetikkeernogen begrundelse til bare at uddelegere ansvar og beslutningskraft. En for 'blind' forladen sig på dette vil meget nemt skabe kaos, fordi mange agentervilagereuafhængigtafhinanden. Forskellen mellem Complex og Chaotic er i øvrigtyderstvigtigatforstå.kaosvedvigodt, atvimegethurtigtskalkommevækfraihvert fald i en organisatorisk kontekst), fordi vi her drænes for energi og risikerer at dø. Det samme er ikke tilfældet med det komplekse, hvordersomnævnterentypestabilitet,som 5

8 vi bare ikke kan forstå gennem kausalq sammenhænge. Samtidig er Complex det domæne, hvor vi skaber ny energi og dermed udviklingoginnovation. Dererimidlertidentendenstilatskæredisse todomæneroverénkam,fordimaniingenaf dem kan se åbenlyse sammenhænge, have kontrolellerforudse,hvadderskerisystemet. Så reaktionen er at forsøge at komme væk og tilbage i ordensdomænerne hurtigt. En sådan 'tvang' vil imidlertid ofte betyde, at man i stedetforatskabeordenfaktiskskaberkraftigt kaos,simpelthenfordimanindførerunaturlige begrænsninger og kontrol, hvorved man ikke lader systemet få tilført ny energi. Dermed ødelægges systemets egen tilpasningsevne. Dette er en vigtig læring fra kompleksitetsteorien,altsåatvinokskalvære yderstvarsommedkaos,menskompleksiteter ennødvendighed. Hvorfornualdensnakomkompleksitet? Somnævnttidligereerkompleksitetikkenoget nyt fænomen, så derfor kan man jo også passendespørge,hvorfortænkemereoverdet nu?viharjosådansetklaretosokaymedde værktøjer, metoder og tilgange vi har brugt hidtil. Men spørgsmålet er måske nærmere: Kanvitilladeosatladevære?Bådehvadangår enmeregenerelforstandogiforbindelsemed sikkerhedsqogberedskabskultur. For det første gør en dybere forståelse af det komplekse systems ageren os ganske enkelt klogere på, hvordan vi kan intervenere og agere i et sådant system, og hvorfor det "optræder", som det gør. Vi bliver klogere på det, der findes, hvilket alt andet lige må være enværdiisigselv.hvisviskalkunnetilpasse vorestilgangebedstmuligt,erdetafgørendeat haveengrundlæggendeforståelsefor,hvaddet er, vi skal tilpasse os. Mennesket skal se mening. For det andet er denne forholden sig til kompleksitet på kompleksitetsteoriens vilkår vigtig, fordi en række af de ting, der er en forudsætningforkompleksitet,istigendegrad også er det, der kendetegner vores verden. Teknologiske landevindinger, internettet med alle dets sociale medier samt de meget lave omkostninger ved at være forbundet med andre, og den hast hvormed informationer derforkanflyde,betyder,atetstadigtstigende antal agenter vil kunne interagere i et åbent systembasisopskriftenpåetcas). For det tredje Q og det hænger naturligvis tæt sammen med de to første pointer Q så har vi menneskerdetmedatforladeospåløsninger, der passer ind i vores eksisterende mentale skemaer, det man i kognitiv psykologi benævner 'assimilation'. Populært sagt, så forsøgerviatforståverden,sådenpasserindi vores mentale skemaer, og har langt sværere vedatændreskemaerneakkommodation).og detilpasningerellerløsninger,visålaver,vili vid udstrækning holde sig inden for dette skema.hvisvieksempelvismener,atverdener etordnetsted,derkananalyseresforatfinde fremtilkausalsammenhænge,såkanvimåske godtændreivoresmådeatanalyserepå,men grundlæggendevilvoresførsteantagelsevære, atnogetskalanalyseresforatforstådet.denne kognitive tendens hæmmer imidlertid vores evne til at håndtere kompleksitet Q altså uforudsigelighedogdetukendte. Implikationer ifm. sikkerhedsh og beredskabskultur SikkerhedsQ og beredskabskultur er et godt eksempelpå,hvordanvisommenneskertilalle tider har kæmpet for at sikre os mod uforudsigeligheden og uvisheden, der jo som sagt er kompleksitetens måde at udtrykke sig på. Spørgsmålet er derfor, om denne løbende størreindsigt,vifårikompleksitetqsetudfra det kompleksitetsteoretiske perspektiv Q også kan have indflydelse på måden, vi arbejder med sikkerhed på. Det vil vi se nærmere på nedenfor. Først dog lige kort om sikkerhedsq og beredskabskultur. Der er jo tale om vidtfavnende begreber, der kan anskues fra rigtig mangle vinkler: personlig sikkerhed, national sikkerhed, hvordan sikkerhed trues, hvordansikkerhedskabesetc.jegvilderforher anvende samme forståelse af begrebet sikkerhedskultur, som forfatterne bruger i artiklen SikkerhedsN og Beredskabskultur i denneartikelsamling: Den måde, hvorpå en organisation eller et samfundforstår,kommunikereromogindretter 6

9 sig i forhold til at håndtere verdens uforudsigelighed. Set i sammenhæng med kompleksitet er der dogtovæsentligepointerattilføje: Organisationer og samfund betragtes her påetoverordnetplansometcas.detteer vigtigt rent forståelsesq og erkendelsesq mæssigt,fordidetbetyder,atvialdrigkan gå ud fra, at vi på et overordnet plan kan 'låse os fast' på noget. Omgivelserne og dermed organisationen selv er i konstant forandring, og det samme må derfor være gældende for måden at håndtere og skabe sikkerhed på. Og hvis organisationen ikke konstanttilpassersig,vildengøresigselv enormt skrøbelig over for de mange uundgåelige forandringer, der sker. Kultur forstås her som et komplekst fænomen, i kompleksitetsteoretisk forstand. Det vil sige, at kultur ikke er noget, der designes fra centralt hold og lægges ned over en organisation. Kultur opstår og forandrer sig derimod i de myriader af interaktioner, der foregår på lokalthold.medandreorderdertaleomet selvorganiserende fænomen og et emergerendemønster,somnaturligviskan præges, begrænses, udvides etc., men som ikke kan styres og forudsiges. Samtidig vil kultur i et CAS altid være sammenhængende med dets historie. Endvidere er det vigtigt at understrege, at pointerne i det efterfølgende relaterer sig til det komplekse domæne i Cynefin. Det er således en væsentlig pointe, at de nedenstående tilgange har deres styrke udelukkende i det domæne. Tanken er ikke, at nu er det så kun de ting, vi skal til at gøre. Vi skal fortsat holde fast i alle vores 'newtonske' metoder, for så vidt at vi ved, at vi agerer i ordensdomænerne Simple og Complicated). Derermedandreordtaleomkomplementære metoder, forståelser og erkendelser frem for ekskluderende. Dermed har jeg også understreget en første afgørende metode: Vi må løbende være nysgerrigeefteratundersøge,hvilkedomæner vi mener, vi befinder os i. Ordet 'løbende' er væsentlig, fordi situationer ændrer sig konstant, enten fordi vi forstår dem bedre, anderledes eller mindre, eller fordi noget har skabt en forandring i 'systemet'. Dermed også sagt, at fordi noget er komplekst i dag, er det detikkenødvendigvisimorgenq ogomvendt. Rent praktisk kan denne udforskning af vores 'virkelighed' ske gennem anvendelse af Cynefin. Men hvordan kan vi ellers tage højde for kompleksiteten, når vi arbejder med sikkerhedsq ogberedskabskultur?ladosførst se mod begrebet ledelse, eftersom lederens rolleikompleksitetmåanskuesanderledesog derforogsåtankenomkontrol. Ledelse&og&kontrol& Ledelse handler naturligvis om meget mere end kontrol, og kompleksitet har også mange andre afgørende konsekvenser for lederens rolle. Men der er ingen tvivl om, at netop kontrolqaspektet er ét væsentligt punkt at fokuserepå,netopfordienlederofteforventes entenathaveelleratkunneskabekontrolover en situation for derved at skabe et fastlagt output. Det har betydet, at man tit taler om lederen,somden,derskal'drive'nogetfremtil etresultatet. Menetkomplekstsystemdrivesikkefranoget centralt hold, heller ikke fra en leder. Komplekse systemer moduleres påvirkes). Derfor må en leder acceptere, at hendes eller hans kontrol her er langt mindre end i ordensdomænerne. Og netop fordi et komplekst system ikke kan pålægges noget eksakt design med henblik på at skabe et nogenlunde eksakt udfald, må hun eller han slippe kontrollen på lokalniveau og lade selvorganisering finde sted. For det første, fordi det vil ske alligevel, men for det andet, fordi en sådan selvorganisering vil skabe en mere holdbar forandring, fordi den ikke er kunstigt påført den, men derimod skabt af systemetselv. Men det betyder på den anden side ikke, at lederen så blot kan lade tingene køre deres egen gang; der er mange eksempler på, at netopensådanadfærdførertil kaos. Lederen skal derfor fokusere på at styre rammer frem for udfald skaber rammerne mulighed for hensigtsmæssige interaktioner, der kan skabe et hensigtsmæssigt udfald?); lederen skal 7

10 arbejde med energien i systemet og sikre, at der er tilstrækkelig energi til, at systemet kan udviklesigteknisksetvildeteffektivesystem bevæge sig mellem det komplekse og det kompliceredeiencynefinqforstandqomendtil tiderfaldeideøvrigedomæner);lederenskal styredivergensenoguenighedenigruppenog her taler vi om at sikre uenigheder), som jeg kommer tilbage til senere. Og endelig skal lederen sikre, at der er konstant feedback i systemet, via kommunikation samt en meningsskabendeogtransformerendedialog. Dermed også sagt, at sikkerhedsq og beredskabskultur ikke skabes af en leder. Lederen er ikke den centrale kontrol, der bør havemerestyrpådetuforudsigelige,ellerbør vide bedre hele tiden. En sådan centralisering vil nærmere svække vores evne til at skabe sikkerhed og en stærk sikkerhedsq og beredskabskultur. Diversitet& 0& kompleksitet& fordrer& forskellighed& Som indikeret ovenfor, så bør lederen i det kompleksedomænealtsåfokuserepåatskabe rammerne frem for kontrollen, eftersom en centraliseret kontrol vil gøre systemet meget lidt adaptivt tilpasningsdygtigt). Og et ikkeq adaptivtsystemeraltandetligedårligeretilat håndtere uforudsigeligheder og dermed mangeaspekterafsikkerhed).mendeterikke gjortvedblotatskabenoglerammer. Som vi også har set, så er en anden forudsætning for, at det selvorganiserende princip kan fungere, diversitet her forstået som forskellige holdninger, opfattelser, indsigter etc.). Konsensus og konformitet er således kompleksitetens fjende nummer ét, som David Snowden ville sige. Set i en kompleksitetsteoretisk sammenhæng er der fleregrundetildette. For det første er diversitet med til at skabe energiisystemetogdermedfastholdedetien tilstand af ikkeqækvilibrium. Konsensus og konformitet har det derimod med at ensrette vores perspektiv, og det har det med at ville eliminere paradokser og ambivalens, de selvsamme ting, som det komplekse blandt andet udtrykker sig ved. Konsensus hører hjemme i ordensdomænerne, i det komplekse ønsker vi multiple perspektiver, gerne skabt gennem uenigheder og divergerende synsq punkter. Hvis denne uenighed ikke er der, vil systemet simpelthen mangle den form for energi, der skal til for at kunne håndtere kompleksiteten. For det andet så udtrykker det komplekse sig jo ved uvished og rummer derfor langt flere risici, end vi som enkeltperson kan tænke os fremtil.mennårvieruenige,såskannervirent faktisktregangesåmeget,somhvisvierenige. Viforholderosmedandreordganskeenkelttil mere. En altafgørende faktor i det komplekse, og en altafgørende faktor, hvis vi vil styrke vores 'foregribende bevidsthed', som jeg vil vendetilbagetilsenere. Denværstetilgangtil at håndtere det ukendte, det uvisse, det uforudsigelige Q altså kompleksitet Q er med andre ord at nedsætte en homogen ekspertgruppetilatholdestyrpåtingene. Hvad&de&mange&ved&0&ikke&de&få& Hvis vi skal kunne arbejde med sikkerhed i komplekse kontekster er det imidlertid heller ikkenokmedrammerogdiversitetigruppen. JamesSurowieckibeskriverisinbogWisdomof the Crowds en lang række eksempler på, hvorfor mængden er klogere end selv den klogeste ekspert, især når vi taler om disse komplekse kontekster. Men der er nogle parametre, der skal være opfyldt, før dette er tilfældet. Vi har allerede været inde på diversitet, de øvrige er: uafhængighed at de enkelte personers eller gruppers holdninger ikke er underlagtandresholdningerqdetteeriøvrigt en grund til, at fokusgrupper kan være problematiske ift. at håndtere komplekse kontekster);decentraliseringpersonerneeller grupperneharmulighedforatspecialiseresig og trække på lokal viden Q viden er altså ikke centraliseret til én sandhed, fordi det i komplekse kontekster faktisk gør os dummere); og aggregering metode til, hvordan den lokale viden kan bruges til at skabekollektivebeslutninger) Hvisdisseparametreertilstede,vilmanien kompleksitetsteoretisk forstand arbejde med det, man kan kalde distribueret kognition. I øvrigt er det også forklaringen på, hvorfor eksempelvis Google eller Wikipedia kan fremståsom'eksperter').hvisviforalvorskal 8

11 arbejdemedsikkerhedsqogberedskabskulturi en kompleks verden, skal vi med andre ord være i stand til at skabe disse parametre i praksis.determegetnemmeresagtendgjort, for som Surowiecki også påpeger, så er det springende punkt netop, hvordan man sikrer, at viden flyder frit i organisationen eller samfundet. Og ikke mindst, hvordan man får lavet mekanismer, der sikrer, at denne viden opsamlesaggregeres). I en organisatorisk kontekst opstår en sådan distribueret viden i øvrigt ved, at man skaber rammernefor,atmangeuformellenetværkkan dannesogplejes,netværkprægetafdialogog mikronarrativer;netværkderikkeerstyretaf nogencentralkraft;ognetværk,derharisigen gradafdiversitet,dersikrerfortsatenergi. Det er i øvrigt også interessant at se, hvor hurtige vi ofte er til at ville droppe decentraliseringen, så snart der kommer pres påeksempelvisnårvoressikkerhedforalvor ertruet,ellervifølerviforalvorståroverfor det uforudsigelige og ukendte). Her har vi en tendens til at ville centralisere viden omkring 'eksperten'eller'handlekraften'.dettekangive mening i kaossituationer, men det er en skidt måde at håndtere komplekse situationer på. Chancen for, at du selv er, eller at du finder ham eller hende, der er den vanvittigt kloge person, der kan forstå situationen via egen kognition, er nemlig så uendelig minimal, at man løber en enorm risiko ved at tilgå udfordringenpådennemåde. Processer& er& ikke& vejen& til& sikkerhed& i& det& komplekse& Faste strukturerer og tydelige arbejdsprocesser har længe været én af måderne, vi har stolet på som vejen til mere sikkerhed, og det vil selv i en verden fuld af kompleksitetfortsatkunneværeenfarbarvej, nærmere bestemt i ordensdomænerne i Cynefin. Men vi tager fejl, hvis vi tror, at det ogsåerenmådeatfåstyrpåkompleksitetenpå Qogdeterfaktiskogsåofteenillusionattro,at tingene altid går godt, fordi vi følger processerne. Som Gary Klein fortæller om i Streetlights and Shadows, så går ting faktisk ofte godt, fordi vi netop ikke følger processerne, hvilket vi ikke gør, når de ikke kanhåndteredenkompleksitet,viihverdagen pludseligstøderpåudafuforudsigeligheden. Deterikkeisigselvetargumentforatdroppe processer,bestemtikke.menfarenvediforhøj grad at organisere sig omkring processer kan netopvære,somgarykleinogsåpointerer,at vi blindt stoler på dem og dermed forringer vores spontane tilpasningsevner, som er så nødvendige i en kompleks verden. I et CAS ønsker vi med andre ord ikke medarbejdere, der uden at tænke over det blot følger processerne, men derimod medarbejdere, der haren'foregribendebevidsthed'ogdermeder i stand til at fornemme en risiko, før den indtræffer. Så ja, i komplekse systemer kan vi somoftestfåmeresikkerhedvedikkeatfølge de fastlagte processer. Kompleksiteten udtrykkersigjonetopsomuforudsigelighedog detukendte,ogvikanjoikkelaveprocesserfor det,viendnuikkekenderellerharerkendt.og hvisviprøver,enderdesomregelmedatblive så omfattende, at de er ekstremt ressourcetungeatfølge. & Enmådeatforstådetteipraksispåkanvifinde vedatskeletilbegrebernesafetyniogsafetynii 2. SafetyNI er den klassiske tilgang til at skabe sikkerhed,hvorviqganskeforsimpletforklaret Qlaverprocedurerneforatforhindrefejl,også rettervidemellerstil,hvisderskerfejl.fokus er altså på de tilfælde, hvor der sker fejl. I SafetyNIIkiggerviikkelængereblotpåfejlene; vi fokuserer også på alle de gange, hvor processernegårgodt.hererdernemligrigtig meget at lære om, hvorfor de går godt, og hvordanvidermedkanstyrkesikkerheden. Ifølge SafetyNII er SafetyNIQtilgangen problematisk,fordimanherharforstortfokus påogtiltrotilprocessenellerproceduren.sker derenfejl,måmanretteprocessentil,såden fejlikkekanskeigen.menpointener,atdenne fejloftevilværeopståetudafkompleksitetens uforudsigeligheder,ogdetvilværeenfejl,der medkunuendeligtlidtsandsynlighedvilopstå igenkompleksitetengentagerjoikkesigselv). Menalligevelendervimedatbrugeenmasse tidpåatretteprocessentil.detteerikkealene skidt for produktiviteten processerne bliver mere og mere omfattende, jo mere de skal kunne håndtere), men det er også med til at giveosenfalsktryghed.derernemligalmulig 2 LæsblandtandetomdenneforståelseiErikHollnagels SafetyNIandSafetyNIIselitteraturliste) 9

12 sandsynlighedfor,atderudafkompleksiteten uforudsigeligheden)attervilskenoget,dervil fåenproces,derellersergåetgodttusindvisaf gangeogsagtenskangågodtnyetusindvisaf gange,tilatslåfejldenenegang. SafetyNII fortæller os, at vi skal udvide vores bevidsthed,hvisvivilhavemeresikkerhed. & Hvis&analyser&ikke&er&vejen,&hvordan&bliver&vi& så&klogere Som tidligere fortalt, så er den klassiske analysetilgang ikke på samme måde brugbar i det komplekse domæne som i ordensq domænerne.vikanmedandreordikkesætte eksperterne til at analysere sig frem til, hvad der vil skabe mest sikkerhed i en specifik kompleks kontekst, simpelthen fordi vi intet kansigeom,hvaddermedenvæsentliggradaf forudsigelighedvilkunnefungere.hvadgørvi så? Én metode finder vi i Cynefin, hvor David Snowden taler om ProbeNSenseNRespond. 'Probe' skal her oversættes som en slags små, undersøgende forsøg og skal i praksis forstås som små eksperimenter, man laver for at se, hvilket mønster systemet skaber på baggrund af den måde, eksperimentet så at sige tvinger dettilatændreadfærdpåsådansomvisådet ifm. med rundkørslen). Så i stedet for at designe en løsning og lægge den ned over systemet, så arbejder man ud fra det selvorganiserende og emergerende princip og lader derved systemet selv så at sige designe løsningen. Det hele sker altså i et samspil mellem interagerende agenter og det overordnede system. I praksis foregå det ved, at man laver en portefølje af små eksperimenter ud fra et safenfailqprincip i stedet for et failnsafeqdesign. Effekten af disse eksperimenter monitoreres retkraftigtforheletidenatkunnejusteredem, enten forstærke dem, hvis de skaber et hensigtsmæssigtmønsterellersamletadfærd på systemniveau), eller dæmpe dem, hvis de skaber et uhensigtsmæssigt mønster. Med andre ord, vi analyserer ikke, eftersom vi i et komplekst system i princippet ikke kan vide, hvad vi skal lede efter, eller hvordan vi skal kunne'beskære'detforatgøreanalysemulig. Detervigtigtatunderstrege,atdenviden,man derved skaber om systemet, kan man ikke gå udfra,atmankankopiereietandetkomplekst system og få det samme resultat. Som David Snowden siger "Hindsight does not lead to foresight." Ethvert komplekst system er unikt, og selv om det sagtens på overordnet niveau kan synes at agere som andre komplekse systemer, så er pointen, at det gør det det aldrigpålokalniveau,altsådérhvordehyppige og varierende interaktioner sker; dér hvor selvorganiseringen og det emergerende finder sted. I en CynefinQforstand er ovenstående en beskrivelse af én af de vigtigste CynefinQ dynamikker, den løbende og cirkulære bevægelse mellem Complex hvor vi undersøgerogeksperimentere)ogcomplicated& hvor vi analyserer og udnytter). Det altafgørende for at sikre den bedst mulige udnyttelseogdetsammegælderhøjestegrad afsikkerhed) er,atmanundgåratkonvertere for hurtigt fra Complex til Complicated. Som David Snowden siger: "Hvis du ikke ved 'hvorfor',kanduikkeskalere'hvordan'". & & Hvad&vi&kigger&efter& Jeg har et par gange brugt begrebet 'foregribende bevidsthed' som én af de kompetencer,ellermåskedyder,viblivernødt til at dyrke fremadrettet, hvis vi skal evne at både udnytte og imødegå kompleksiteten bedre. Jeg har tidligere været inde på udfordringen med at tænke for rigidt i processer og procedurer; de har det med at gøre os mindre bevidste om risici og alt for magelige,ligesomdeofteermegetdårligetilat håndtereuforudsigeligheder. Etandeteksempelpå,hvorledesvikanstyrke voresforegribendebevidsthedfindervivedat kigge mod gaussisk normaldistribution og ParetoQdistribution også kendt som 80/20Q reglen). Som både Pierpaolo Andriani og Bill McKelvey 3 samt Nassim N. Taleb 4 forklarer, så er Pareto ofte en langt bedre måde at lave 3 Andriani, Pierpaolo and Bill McKelvey, Beyond GaussianAverages,JournalofInternationalBusiness Studies2007)38,1212Q Taleb, Nassim Nicholas, Fooled by Randomness: TheHiddenRoleofChanceinLifeandintheMarkets,

13 distributionen på, når vi har med komplekse ellermenneskeskabtefænomeneratgøre,eks. finansielle systemer. Det skyldes, at disse systemer ofte er præget af en høj grad af dynamikogderforikkeersåstabile,somden gaussiskedistributionpåmangemåderfordrer for at give et fornuftigt og brugbart gennemsnit. Det har især betydning, når vi kigger mod ydrepunkterne eller ekstremerne. I den gaussiskenormaldistributionkanvisomregel tilladeosatsebortfraekstremerne,fordidisse enten ikke har den store indflydelse på medianen,ellerfordidenetoperekstremerog derfor blot forekommer meget sjældent, hvilket ifm. eks. sikkerhed ville gøre det ekstremt dyrt at sikre sig mod dem og ikke have den store effekt. Samtidig flader denne distribution ud og bliver til nul i begge ekstremer, med andre ord så dækker den angiveligt et endeligt antal. Der er altså en indbyggetpræmisomforudsigelighed. En ParetoQdistribution er anderledes. Her findes ingen median, og den flader heller ikke udogblivertilnuliyderpunkterne.medandre ord,såacceptererdenneformfordistribution to af kompleksitetens grundkarateristika: ingen forudsigelig stabilitet som medianen i normaldistributionen signalerer) og et potentieltsetuendeligtantalmuligetilfælde. Det interessante ifm. begrebet 'foregribende bevidsthed' er, at netop ParetoQhalen eller faktiskbeggeparetoqhaler)erdér,viskalrette voresopmærksomhedhenibestræbelsernepå atværeforegribende.somviharset,såopstår kompleksitet, når der er mange gensidigt afhængige interagerende agenter, hvorved noget emegerer ud fra det selvorganiserende princip. Hvis vi forlader os på den gaussiske normaldistribution, ser vi først dette, når det emergeredeerblevetenstabildelafmedianen Qellernårdetharvæltetaltomkuld. Det kan med andre ord være afgørende, hvordan du kigger Gauss eller Pareto) og hvorhenpåydrepunkterne,hvoruforudsigelig selvorganisering kan emergere og vokse sig stærk og bliver en væsentlig del af de 20% Q ellermodetformodetgennemsnit).hvisviskal træne vores 'foregribende bevidsthed, skal vi lære at kigge mod ydrepunkterne og være i stand til at opfatte, hvilke mønstre der via selvorganisering kan emergere. I en mere og mere kompleks verden er det med andre ord meget risikabelt at gå ud fra medianer og stabilitet, og den risiko bliver blot større og større. Spillet ROBUST som metode til at håndtere kompleksitetogsikkerhed Afslutningsvis vil jeg lige kort referere til Samtænkningssektionens nyudviklede spil ROBUST. Det er nemlig er ganske godt eksempel på, hvorledes man har accepteret kompleksitetensgrundvilkårognetopagereri den Q og samtidig med det klare mål at sætte fokuspåsikkerhedogpotentieltsetstyrkeden. Spillet har Q som jeg ser det Q således flere potentialer: Detkankoblespådefireparametre,James Surowieckiharopstilletsombetingelsefor, atwisdomofthecrowdnprincippetfungerer, og der kan dermed ganske enkelt skabes stærkere grundlag for beslutninger. Det baserer sig på dialog og fortællinger. Ognetopfortællingerkannogetheltandet end tal, generelle politikker, analyser og kortlagte processer Q de kan rumme kontekst. Og kontekst er det, der giver mulighed for at udvikle de erfaringsq baserede tommelfingerregler, som er et af deguidendeprincipperikompleksitetfrem for fastlagte regler. Det kan styrke de uformelle netværk i organisationen og potentielt set mellem organisation og omgivelser) Q og netop de uformellenetværkeroftelangtbedretilat reagerepåkompleksitetenddetoftenoget mere'tunge'organisatoriskehierarki. Afslutning Ja,denviljegoverladetilEdgarMorin: "Vores videnskab har medført kæmpemæssige fremskridt i kundskaber, men selve fremskridtene inden for den mest avancerede videnskab, fysikken, fører os nærmere det ukendte,detdertrodservoresbegreber,logikog intelligens,ogstillerosoverforproblemetmed det,derikkekanerkendes.voresfornuft,somvi 11

14 12 anså for at være det tryggeste middel til erhvervelseafkundskab,opdager,atdenharen blindplet...erviikkebegyndtatforstå,attroen påvorfornuftsalmengyldighedhardækketover eninvaliderenderationalisering,derersåtypisk fordenvestligetankegang?erviikkebegyndtat opdage,atviharoverset,foragtetogforvansket kundskabsskatteunderpåskudafatkæmpemod uvidenheden?børviikkesnartforstå,atlysets Æra er hyllet i Nat og Tåge? Bør vi ikke sætte spørgsmålstegn ved det, der før virkede indlysende,ogtagedétoptilfornyetovervejelse, somvibyggedevoressandhederpå? 5 5 Edgar Morin, "Kendskabet til kundskaben N en erkendelsensantropologi",1990

15 UDDYBENDEOGINSPIRERENDE LITTERATUR: Andriani, Pierpaolo and BillMcKelvey, Beyond Gaussian Averages, Journal of International BusinessStudies2007)38,1212Q1230 Byrne, David og Gillian Callaghan, Complexity TheoryandtheSocialSciences:TheStateofArt, 2013 Cilliers, Paul, Complexity and Postmodernism: UnderstandingComplexSystems,1998 Hernes Tor, Understanding Organization as Process:TheoryforaTangledWorld,2008 Hollnagel, Erik, SafetyNIandSafetyNII:Thepast andthefutureofsafetymanagement,2014 Klein,Gary,StreetlightsandShadows:Seaching forthekeytoadaptivdecisionmaking,2009 Kurtz,C.F.ogDavidSowden,Thenewdynamics of strategy: SenseNmaking in a complex and complicatedworld,2003 Letiche,Hugo,MichaelLissackogRonSchultz, CoherenceintheMidstofComplexity:Advances insocialcomplexitytheory,2011 Mckelvey, Bill Editor), Complexity Critical Concepts),2012 Morin, Edgar, Metoden 1. bind, Kendskabet til kundskaben:enerkendelsensantropologi,1990 Morin, Edgar, On complexity: Advances in Systems Theory, Complexity, and the Human Sciences,2008 Obolensky,Nick, ComplexAdaptiveLeadership: EmbracingParadoxandUncertainty,2010 Snowden, David, Complex acts of knowing: ParadoxanddescriptiveselfNawarenss,2002 Snowden, David, Multi ontology sensenmaking: anewsimplicityindecisionmaking,2005 Snowden,DavidogMaryE.Boone,ALeader's Framework for Decision Making i Harvard BusinessReview,november2007 Stacey, Ralph D., ComplexityandManagement: Fad or Radical Challenge to Systems Thinking, 2000 Stacey, Ralph D., ComplexResponsiveProcesses in Organizations: Learning and Knowledge Creation,2001 Stacey, Ralph D., Tooles and techniques of leadershipandmanagement,2012 Surowiecki,James,TheWisdomofCrowds:Why the Many Are Smarter than the Few and How Collective Wisdom Shapes Business, Economies, SocietiesandNations,2004 Taleb,NassimNicholas,FooledbyRandomness: The Hidden Role of Chance in Life and in the Markets,2007 Taleb, Nassim Nicholas, The Black Swan: The ImpactoftheHighlyImprobable,

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED RIGÉT SEMINAR JANUAR 2015 DORTHE STEEN DRS@RAMBOLL.COM 51 61 82 04 HVAD ER GOD LEDELSE? The Boss vs Unboss MYTER OM LEDELSE Der hersker en kultur omkring ledelse i mange

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Ledelse i kompleksitet. Årskonference ALIV D. 29. september 2016 Karina Solsø

Ledelse i kompleksitet. Årskonference ALIV D. 29. september 2016 Karina Solsø Ledelse i kompleksitet Årskonference ALIV D. 29. september 2016 Karina Solsø ksi@cok.dk - 61610136 Teorien om komplekse interaktioner Program Refleksion over kompleksitet i jeres organisationer og praksis

Læs mere

SOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT

SOCIALT LEDERFORUM SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT SOCIALT LEDERFORUM 01.04.16 SAMSKABELSE OG KOMPLEKSITET AT TAGE ERFARINGER ALVORLIGT COK Afdelinger 6 steder i landet Landets største udbyder af DOL 25.000 kursister årligt Samskabelse og kompleksitet

Læs mere

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Organisation Hvad er det for noget?? Modulplan Indhold mindre praksis-betonet Mere overordnet Højere ledelsesniveau(?) Forskel

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

DANSKE RISIKORÅDGIVERE

DANSKE RISIKORÅDGIVERE Årskonference DANSKE RISIKORÅDGIVERE Nyborg - 18. April 2013 Willis Workshop RISIKOSTYRING I BYGGERIER Livet og Kompleksiteten i et byggeri Mennesket er et vanedyr. Willis Workshop 2 Livet og Kompleksiteten

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015 Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

INTET BLIVER NOGENSINDE DET SAMME SOM FØR

INTET BLIVER NOGENSINDE DET SAMME SOM FØR INTET BLIVER NOGENSINDE DET SAMME SOM FØR Af Sandra Greve, Lektor, ErhvervsAkademiet Lillebælt og Henrik Schalech, Senior LCI Consultant, LEGO System A/S, januar 2016 Det er efterhånden en hverdagserfaring,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Intet bliver nogensinde det samme som før

Intet bliver nogensinde det samme som før Artikel 1 i artikelserien: Ledelse i kompleksitet og kaos Af Sandra Greve, Lektor, Erhvervsakademiet Lillebælt og Henrik Schalech, underviser, oktober 2015 Intet bliver nogensinde det samme som før Det

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

STRATEGISK TILPASNING

STRATEGISK TILPASNING STRATEGISK TILPASNING brug viden fra fronten Industri 4.0 i praksis Torben Juul Andersen Professor Center for Global Strategic Responsiveness Department of International Economics & Management Copenhagen

Læs mere

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når der er brug for alle talenter

Når der er brug for alle talenter AM2016 Når der er brug for alle talenter Chefkonsulent Lone Thellesen UKON Hvad er udfordrende samarbejde på tværs? Den lamme og den blinde... Samarbejde: det samme mål og anerkendelse af relevant diversitet

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?

Angle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden? Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter I eliteidrætten kan jeg iagttage en tendens til at individualisere

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey

60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey 19 JOB I FREMTIDEN 60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey Før i tiden var karrierer stabile, lineære og enkle. Folk valgte en sti og forfulgte den i løbet af

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere