Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Hård kamp om vigende F-gasmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2009. Hård kamp om vigende F-gasmarked"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Hård kamp om vigende F-gasmarked

2 Mere energi, mindre CO 2 Sådan forandrer vi energien Vores moderne livsform byder på masser af spændende udfoldelsesmuligheder, men medfører også et stort energi forbrug. Der er ikke længere grund til at tvivle på, at vores livsform påvirker klimaet på grund af CO 2 -udled ningen som følger med energiforbruget. Selv om Danmark er en lille spiller i det store verdensbillede, har vi alle også i DONG Energy et ansvar for at holde energiforbruget så lavt som muligt, for at skåne miljøet mest muligt. Som energiselskab har vi et særligt ansvar for at producere energien så miljøvenligt som muligt, og det ansvar tager vi ikke let på. Vi vil tredoble vores produktionskapacitet af vedvarende energi inden Det er i sig selv en stor udfordring. Men selv med denne tredobling vil kraftværkerne fortsat være en nødvendig og central del af energi forsyningen i mange år fremover for at sikre en stabil energiforsyning. Derfor skal vi finde effektive måder at ned bringe CO 2 -udledningen fra kraftværkerne. Vi har fjernet næsten alle andre affaldsstoffer fra røgen, og nu arbejder vi på CO 2 -udfordringen. Vores langsigtede mål er klart: At levere stabil energi uden CO 2. Et højt mål måske, men hvis man vil nå højt, er man også nødt til at stræbe højt. Og vi er allerede godt på vej til at forandre energien. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for over 60 mia. kr. (ca. EUR 8,2 mia.) i For yderligere information, se

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Leder: Når den danske naturgas ebber ud... Øget produktion og salg af dansk naturgas Markant flere gaskedler registreret i 2008 Stadigt færre ulykker på gasmotoranlæg Nyheder fra ISHmessen i Frankfurt 2009 Undgå ulykker med naturgas Gode resultater af forsøg med højere gastryk Niveau i antallet af gasulykker fastholdes Næsten 40 år med F-gasinstallationer Hård kamp om vigende F-gas marked Måling af energiindholdet i naturgas Hvad er nærføring og vedrører det mig? LNG i Skandinavien i dag og i morgen Bygger verdens største bioenergianlæg Mærsk klar til at transportere CO 2 Klar til WGC 2009 i Buenos Aires, Argentina Når den danske naturgas ebber ud... Ja, hvad gør vi så? Nogle vil måske synes, det er utidigt at rejse dette spørgsmål allerede nu og måske så tvivl hos kunderne om man nu også kan regne med naturgassen. Men snakken går allerede, både om svindende danske gasreserver og visionen om helt at afvikle de fossile brænds ler i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi i DGF bidrager til åben og sober oplysning om, hvordan forsyningssikkerheden til enhver tid vil blive fastholdt, og hvorledes vi stiller os overfor visionen om på meget langt sigt helt at udfase naturgas. Derfor vil Når den danske naturgas ebber ud være temaet for DGF s 2009 årsmøde. Vi lægger op til et årsmøde, der kan give alle deltagere en god idé om, hvad vi så gør. Hvis du som DGF-medlem gerne vil klædes på til at have svar på rede hånd, så reservér allerede nu den november i kalenderen til DGF s årsmøde på Nyborg Strand. Og så lidt facts: Den danske gasproduktion topper i disse år og omkring 2015 vil Danmark ikke længere være selvforsynende med naturgas fra den danske del af Nordsøen. Der er derfor for længst taget en række initiativer til at sikre nye leverancer - og den nødvendige infrastruktur til at bringe gassen frem til det danske transmissionssystem. De nye leverancer kan komme fra nye felter i Nordsøen, fra Norge, fra Rusland og som LNG. Målsætningen vil være en diversificeret portefølje, så vi ikke bliver totalt afhængige af en enkelt leverandør. På infrastrukturområdet er der planer om nye ledningsforbindelser til Norge og Polen og forstærkning af eksisterende forbindelser til Sverige og Tyskland. Endvidere er planerne om en ledning fra Rusland gennem Østersøen til Europa langt fremme. For at imødekomme visionen om på meget langt sigt helt at udfase naturgassen, arbejdes der i første omgang med tilsætning af opgraderet biogas, brint og forgasningsgas til naturgasnettet. Hertil kommer selvfølgelig bestræbelserne på at reducere gasforbruget gennem effektivisering og besparelser. Dansk Gasteknisk Center har netop i samarbejde med gasselskaberne udviklet en ny strategi for mere VE i naturgassystemet under betegnelsen Intelligent Gas Technology. Naturgas vil være en uundværlig del af vores energiforsyning på selv meget langt sigt. Vi har gennem de sidste 25 år nydt godt af en sikker og stabil gasforsyning fra vores danske felter i Nordsøen. Selvfølgelig kan vi fastholde den sikkerhed og stabilitet - også når den danske naturgas ebber ud. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Primagaz Fyldestationen i Odense (Foto: Jens Utoft) Gasteknik nr

4 K o r t n y t EU støtter Skanled-projekt EUs energiministre har på et møde 18. februar nikket ja til EU-Kommissionens økonomiske genopretningsplan til 37 milliarder, der indebærer at langt de fleste penge - 26 milliarder kroner - går til energiprojekter, blandt andet havvindmøller samt el- og gasledninger. Tre af projekterne berører Danmark, heriblandt den undersøiske Skanledgasledning, der skal forsyne Sverige, Danmark og Polen med naturgas fra de norske gasfelter, oplyser Ritzau. Ifølge norske medier vil støtten fra EU udgøre 1,3 mia. norske kroner. Den samlede investering er godt 10 mia. Mærsk finder nyt gasfelt Maersk Oil oplyser, at selskabet har fundet gas i blok 22/25a i den britiske del af Nordsøen. Selskabet er nu i gang med at bestemme fundets størrelse, og i hvilket omfang det er rentabelt at udnytte, meddeler koncernen. Brønden repræsenterer markante tekniske udfordringer, herunder komplekse temperataur- og trykforhold. Maersk Oil ejer 66 pct. af rettighederne til blok 22/25a, som blev overtaget fra BP i 2004, oplyser RB-Børsen. DONG vil udvide efterforskning DONG E&P har søgt Energistyrelsen om tilladelse til at efterforske et område i Nordsøen, der ikke i forvejen er dækket af en tilladelse, og som er såkaldt naboblok til rettighedshaveren til tilladelse 4/98. Ansøgningen bekræfter den fortsatte interesse for efterforskning efter olie og gas i den danske del af Nordsøen, oplyser styrelsen. Indtil den 2. maj har koncessionshavere til andre naboblokke mulighed for også at indsende ansøgning om tilladelse til efterforskning og udvinding af olie og naturgas. Olie- og gasjagt nær Løveparken Det amerikanske olieefterforskningsselskab GMT Exploration fra Denver, Colorado indleder til efteråret en efterforskningsboring efter olie og gas på et areal tæt ved Løveparken i Givskud, oplyser DR P4 Trekanten. Selskabet investerer ca. 40 mio. kroner i projektet, hvor et hold på medarbejdere skal bore ca meter ned i undergrunden. Øget produktion og salg af naturgas trods stort fald i energiforbruget Naturgassen øgede i 2008 sin markedsandel til godt 20,5% af landets samlede energiforbrug, fremgår det af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for Året forinden var andelen opgjort til 19,8%. Det faktiske forbrug af naturgas steg fra 171 til 172 PJ (0,8%), svarende til 4,4 mia. Nm 3 og den samlede produktion steg fra 346 til 378 PJ, svarende til 9,6 mia. Nm 3. Stigningen i forbruget tilskrives især et øget forbrug af naturgas på de centrale kraftværker og et koldere vejr i 2008 end i Udviklingen skal ses på baggrund af, at Danmarks faktiske energiforbrug i 2008 faldt hele 3,0% til 837 PJ. Samtidig faldt udledningen af CO 2 med 5,9%. En medvirkende årsag hertil var, at Danmark i 2008 var nettoimportør af el, mens vi i 2007 var nettoeksportør af el. Det har betydet et fald i kraftværkernes brændselsforbrug især forbruget af kul, hvor priserne i øvrigt steg markant. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandlen med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2008 med 1,9%. Da faldet i energiforbruget er større end faldet i det danske bruttonationalprodukt (BNP) på 1,3% i 2008 er energiintensiteten dermed fortsat faldende. Forbruget af olie og kul faldt henholdsvis 3,6% og 2,5%. Mindre vindenergi Forbruget af vedvarende energi var næsten uændret. Vindkraft, som udgør en væsentlig del af vedvarende energi, faldt med 3,4% pga. dårligere vindforhold i 2008 end året før. Da der samtidig skete et fald i det samlede bruttoenergiforbrug på 1,9% voksede vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug til 17,3% i 2008 mod 17,0% i Oplysninger fra Energinet.dk tyder på, at det indenlandske elforbrug er faldet med omkring 1% i En egentlig opgørelse af udviklingen i energi- og elforbruget fordelt på anvendelser vil blive bragt i den endelige energistatistik. Fald i CO 2 og drivhusgasser Den faktiske udledning af CO 2 faldt i 2008 med 5,9%. Korrigeret for udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningen i 2008 med 2,5%. Siden 1990 er den korrigerede CO 2 - udledning fra energirelaterede aktiviteter faldet 15,5%. Fald i energiproduktion Den samlede danske produktion af primær energi faldt 1,8%. i 2008 til 1117 PJ. Råolieproduktionen faldt 7,5%, mens produktionen af naturgas voksede 9,1%. Endvidere faldt produktionen af vedvarende energi med 2,6% i Dette fald blev opvejet af en større import af træpiller. Selvforsyningsgraden i 2008 var 130%. Det betyder, at vi i 2008 producerede 30% mere energi, end vi selv forbrugte. Danmark var i 2008 det eneste EU-land, hvor produktionen af energi var større end forbruget. Stigning i energipriser Råolieprisen målt i $/tønde steg i 2008 med 34,1%. Målt i danske kr. steg gennemsnitsprisen på råoliepris (Brent) fra 393 kr./tønde i 2007 til 487 kr./tønde i 2008 svarende til 23,8%. Der har gennem 2008 været store variationer i råolieprisen. Den gennemsnitlige Nord Poolpris på elektricitet var i ,5 øre/kwh i Danmark. Det er næsten 75%. højere end i Nettovalutaindtægterne fra den samlede handel med energi var i ,5 mia. kr. mod 25,8 mia. kr. i Se mere på 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Markant flere gaskedler registreret Kun af i alt solgte gaskedler i 2008 blev ikke registreret hos naturgasselskaberne, oplyser Dansk Energi Brancheforening. Det er det laveste antal overhovedet siden opgørelse over ikke registrerede gaskedler startede i Efter den sædvanlige gode opsamling i 4. kvartal på registreringen af installerede gaskedler, endte den samlede opgørelser for 2008 med et overraskende godt resultat. Afvigelsen mellem solgte og registrerede udgør nu kun 4% af de solgte kedler. Gasbranchens forskellige aktører kan være særdeles tilfredse med deres indsats for at få anmeldt alle nye gaskedler til gasselskabet, når de er installeret, mener sekretariatschef Jørgen K. Nielsen. Når der skal tages højde for usikkerhed i de periodiske opgørelser over henholdsvis solgte gaskedler og registreringen af installerede gaskedler, vil det nok blive svært at komme under de 4%, anfører sekretariatschefen. Han er spændt på at se, om afvigelsen kan holdes på samme lave niveau i det kommende år. Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede kedler Solgte Registrerede Afvigelse Afvigelse % 4% 13 % Opgørelsen dækker 98% af kedelmarkedet. Kilde: Dansk Energi Brancheforening, februar 2009 Skattereform øger energiafgifter Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en såkaldt grøn skattereform indebærer, at energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15%, svarende til ca. 7,5 kr. pr. GJ. Samtidigt indføres en energiafgift på 15 kr. pr. GJ på de brændsler, erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling. Det sker for at fremme en mere miljørigtig teknologi mv. En afgiftsforhøjelse kan imidlertid også medføre, at produktion, der med den nuværende teknologi nødvendigvis er energikrævende, flytter til lande med en mere lempelig regulering, hvilket ikke styrker det globale klima. Derfor friholdes mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer mv. i overensstemmelse med EU s energibeskatningsdirektiv. Endvidere sættes energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug til 1,25 kr. pr. GJ, svarende til EU s minimumssats. Initiativet træder i kraft 1. januar Desuden indebærer aftalen at indeksering af energiafgifterne videreføres efter 2015 og at bundfradraget i CO 2 -afgiften til energiintensive virksomheder i CO 2 -afgiftsloven aftrappes i takt med, at de gratis kvoter i EU s CO 2 -kvotesystem reduceres. Det vil opretholde ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder. Det træder i kraft 1. januar Fra 1. januar 2010 indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Det vil fjerne den nuværende forvridning mellem varme produceret på centrale og decentrale værker. Samlet øges afgifterne inden for energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr. Kilde: Finansministeriet Massiv interesse for EUDP-støtte EUDP har fra årets start oplevet en overvældende interesse for at gennemføre projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi, oplyser Energistyrelsen på sin hjemmeside. Således modtog EUDP til årets første ansøgningsfrist den 25. februar i alt 97 ansøgninger med ansøgt støtte på tilsammen 553,7 mio. kr. EUDP har i denne ansøgningsrunde mulighed for at yde tilskud på 150 mio. kr. Ansøgningerne fordeler sig på et bredt spektrum af energiteknologier med anvendelse af biomasse til energiformål og effektiv energianvendelse som de største, efterfulgt af solenergi, energisystemer og vindenergi. Der er også ansøgninger vedr. brint og brændselsceller, energilagring samt bølgekraft. Ansøgere kan forvente afgørelse på deres ansøgninger omkring 1. juni. Høring om Nord Stream Energistyrelsen har den 9. marts offentliggjort en VVM-rapport om den planlagte naturgasrørledning Nord Stream i dansk territorialfarvand nord for Bornholm. En offentlig høring vil blive gennemført på Bornholm 21. april. Rørledningen skal føres gennem Østersøen fra Wyborg i Rusland til Stralsund i Tyskland gennem russisk, finsk, svensk, dansk og tysk område. Nord Stream AG forventer, at den første af to parallelle rørledninger vil være i drift i Hver rørledning vil være ca kilometer lang og have en transportkapacitet på ca. 27,5 mia. m 3 gas pr. år. Den fulde kapacitet realiseres i projektets anden fase. Kritik af energimærkning I 2008 brugte boligejerne næsten 300 mio. kroner på energimærkning af deres boliger. Men det var stort set uden effekt, konkluderer en undersøgelse, som phd-studerende ved Anvendt Kommunal Forskning og RUC, Vibeke Kjærbye har gennemført blandt 4000 boligejere. Halvdelen var energimærket og her var der ikke gennemført flere energiforbedringer end blandt de øvrige. Direktøren for energikonsulenternes brancheforening Torben Kaas ønsker reglerne ændret, så energikonsulenterne får mulighed for at gennemgå deres rapporter med køberne, oplyser DR. Gasteknik nr. nr

6 K r a f t v a r m e Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Stadigt færre ulykker på gasmotoranlæg Ulykkesstatistik for KV/gasmotoranlæg 2008 viser alene mekaniske havarier på trods af 2-3 millioner driftstimer. Gasselskabernes Kraftvarmegruppe indsamler løbende informationer omkring ulykker og hændelser på de gasfyrede kraftvarmeanlæg. Gruppen har netop bearbejdet året 2008; det er disse resultater, der omtales i det følgende. Fremtidssikret INDUSTRI- VARM E der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME VEST ØST Lvvs 42 6 Gasteknik nr Mød os på VVS 09 Odense HAL C Stand på gas eller vand HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING Skadesudvikling Diagrammet viser skadesudviklingen siden Der ses et tydeligt generelt og markant fald i det kendte antal ulykker og hændelser over perioden For året 2008 er der faktisk alene rapporteret mekaniske skader; en skadestype, der forventeligt med mellemrum vil indtræde på sådant roterende maskineri. Blandt de øvrige skadestyper ses det, at forpufninger og eksplosioner i udstødssystemet tegner sig for den væsentligste andel af hændelserne siden Disse skader opstår typisk ved opstart af anlægget og ofte efter et antal fejlslagne startforsøg. Risiko for denne fejltype kan minimeres Gasteknik ved: Ventilation efter fejlslagne starter som minimum, introduceret i 1998 som krav i Gasreglementet Supplerende ventilation efter motor ved lavlast (mulighed/ anbefaling) Begrænsning af antal startforsøg i kold og varm tilstand (anbefaling) Årvågenhed fra driftspersonalets side (siden 1998 krav til uddannelse af kvalificeret driftspersonale) Ændring af anlægsudformning, opstarts- og nedlukningsprocedurer skal drøftes og accepteres af anlægsleverandør og anmeldes til gasselskabet (distributionsselskabet). Signal- og styringsfejl Et meget lille antal af disse forpufninger/eksplosioner i udstødssystem er sket under drift. Her har der været tale om fejl i signalgivere og/eller styringssystem. Der er oftest udført korrigerende handlinger mht. til styringssystem på det aktuelle anlæg, og ganske hyppigt er der gennemført kontrol og evt. ombygning af tilsvarende anlæg. Dette arbejde sker typisk i samarbejde mellem anlægsleverandør, gasselskab og Sikkerhedsstyrelsen. Skadesniveauet er nu nede omkring det af Sikkerhedsstyrelsen ønskede niveau. Det er vigtigt ikke at slække på årvågenhed og rutiner, idet anlæggene bliver ældre og jo er vibrationsudsat. Flere af de over tiden konstaterede brande er fx sket som følge af utætheder i udstødssystemet; forhold, der i vidt omfang ofte burde kunne opdages ved løbende inspektion af udstødssystem, bæringer og flanger (misfarvnin- Gasselskabernes KV-ERFA-gruppe Gruppen har deltagelse fra alle danske naturgasdistributionsselskaber, Energinet.dk, Sikkerhedsstyrelsen og DGC (sekretær). Det er gruppens formål, at arbejde med sikkerheds- og godkendelsesrelaterede aktuelle emner. Gruppen mødes ca. 3 gange om året, ofte på udvalgte KV-anlæg. Gruppen inviterer ofte relevante gæster til møderne. Gruppen fungerer som redaktionskomite for nyhedsbrevet KV-info, der udsendes til alle naturgasfyrede KV-værker. Alle andre interesserede kan tilmelde sig elektronisk kopi ved mail til KV-ERFA-gruppens virke og udgivelse af KV-info er finansieret af Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI).

7 K r a f t v a r m e Ulykker/hændelser på danske KV anlæg Andet Brand Udstødssyst. Expl. Krumtaphus expl. Mekanisk Havari Registrerede hændelser på danske kraftvarmeanlæg i perioden ger, høj temperatur, manglende bolte/møtrikker eller andet). Indberetning af hændelser Anlægsejere har iht. Gasreglementet pligt til at indberette ulykker/hændelser på gasfyrede anlæg. Indberetningen sker formentlig nemmest til gasselskabet (distributionsselskabet). Som beskrevet ovenfor anvendes disse indberetninger til i samarbejde med alle interessenter (anlægsejer, leverandør, Sikkerhedsstyrelsen og gasselskabet) at opnå et højt sikkerhedsniveau. Konklusion Der er over perioden set et markant fald i antallet af registrerede ulykker og hændelser på anlæggene. Dette er glædeligt i lyset af, at skadesfrekvensen sidst i 90 erne var for høj og der derfor dengang blev iværksat en række initiativer både mht. anlægsudformning og drift. Sideløbende blev der introduceret et uddannelsessystem for kvalificeret drifts personale på anlæggene. Anlæggene kører i dag et færre antal årlige driftstimer end i 1997; dog kan faldet i ulykkesfrekvens ingenlunde alene være et resultat heraf. Anlæggene vurderes årligt at være i drift ca. 2-3 millioner timer. Instrumenter til lækagesporing og personbeskyttelse Komplet program fra GMI Se alle de seneste nyheder på vor hjemmeside. Alt service og kalibrering laves på vort kontor. Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: Homepage: Gasteknik nr

8 G a s i n s t a l l a t i o n e r Af Karsten Vinkler Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s Nyheder fra Frankfurt-messen, 2009 Artiklen beskriver en række af de produktnyheder med gasteknisk interesse som en fagteknisk gruppe fra den danske gasbranche så på udstillingen. Frankfurt-messen ISH 2009 var i marts endnu engang ramme om en fagteknisk ekskursion for repræsentanter fra den danske gasbranche. Det overordnede indtryk af udstillingen er, at aktører i energibranchen fortsætter udviklingen mod en kombination af naturgas med vedvarende energi, men også at udvikle produkter, der bygger på nye teknologier, så energieffektiviteten fortsat kan forbedres. Hertil kommer kombination af el og varmeproduktion, samt løsninger, der dækker behov for køling. Der var på forhånd fastlagt et besøgsprogram, hvor udstillere med tilknytning til den danske gasbranche kunne vise deres nyheder, og denne artikel tager først og fremmest udgangspunkt i udvalgte nyheder fra disse udstillere. Jagten på den høje effektivitet Kedler med lavenergipumper fra Bosch kommer snart (Cerapur Comfort med pumpeeffekt på 6-70 watt). Viessmann s Vitodens kedler får nye Alpha L sparepumper med effekt op til 35 watt. Med den nuværende teknik på kondenserende gaskedler er det ikke muligt at hæve nyttevirkningen yderligere. Men kombineret med anden teknik, er det nu muligt med zeolithkedlen. I Vaillants system kombineres gaskedlen (4,7 10,2 kw) med en slags zeolithvarmepumpe. Zeolithmodulet henter tilskudsvarmen fra solvarme og herved skulle anlægget kunne opnå én virkningsgrad på 118%. Systemet er i drift ved udetemperaturer over + 3 C (ved lavere temperaturer dannes der is i zeolithmodulet). Som det fremgår er systemet pladskrævende og tiltænkt nybyggeri. Vaillant Danmark vil installere et demoanlæg i Viessmann har et tilsvarende Zeolith enhed fra Vaillant. zeolith system, hvor tilskudsvarme hentes fra jorden. Gasvarmepumper Gasvarmepumper kan bidrage med endnu højere virkningsgrad og for flere af løsningerne er det oven i købet muligt at producere køling, når der er behov. Med hensyn til produkter skal Sanyo og Robur fremhæves. Førstnævnte fås tilsyneladende i tre størrelser (1,8, 2,9 og 4,1 kw varmekapacitet) - dog ikke i Europa endnu. Robur-enheden har været på markedet i Sydeuropa, USA og Canada i mange år og Milton påtænker at markedsføre produktet i Danmark i nær fremtid. Robur-enheden er noget større end Sanyo-enheden med en varmeeffekt på 35 kw pr. enhed, lidt mindre i køling og det er muligt at opbygge systemet i kaskade. Det forventes, at varmepumpen kan opnå en virkningsgrad helt op på %. Bosch og Vaillant præsenterede også varmepumpeløsninger, men det var traditionelle elvarmepumpeanlæg. Ny boreteknik til energibrønde Vaillant kunne endvidere præsentere en ny smart teknik til at bore huller til energibrønde på varmepumpens primærside. Systemet hedder geojetting. Sammenlignet med traditionel brøndboring, hvor der forekommer store mængder boreslam, er der ingen boreslam fra geojetting. 8 Gasteknik nr

9 G a s i n s t a l l a t i o n e r Milton s præsentation af Roburenhed. Systemet er bygget op omkring en selvkørende borerig. Borehovedet er forsynet med et antal dyser, der med op til 1000 bars vandtryk skær sig igennem alt. Boreslammet er derfor meget porøst og bliver kittet ind i undergrunden. Når boret har nået den dimensioneret dybde (typisk 100 til 120 meter) adskilles borehovedet og trækkes op igennem borerøret. Sonden til brinekredsen sænkes ned i borerøret til bunden. Når alt er på plads trækkes borerøret opad, samtidig fyldes hulrummet op med varmeledende beton, og hullet er forseglet. Boringer sjældne i Danmark Med det nye system kan der også nemt laves boringer i stjerneform, således at man fra samme udgangspunkt bore et antal skrå energibrønde. Dette medfører besparelse i efterfølgende rørføring ind til varmecentral. Indtil videre er energibrønde kun forsøgt enkelte steder i Danmark. På klippeøen Bornholm er der dog indtil videre givet 62 tilladelser, hvoraf 45 er i drift. Det forventes dog, at der bliver åbnet for boringer i det øvrige land, og med den beskrevet metode er der ingen fare for forurening af vores grundvand. Hast Acu systemet fra Buderus. Vedvarende energi Alle de store producenter har løsninger, hvor gaskedlen kombineres med solvarme, typisk som pakkeløsninger. Wolf præsenterede eksempelvis én gaskedel med en ydelse fra 3,2 til 14,6 kw og med en rigtig solvarmebeholder, så der er optimal mulighed for at akkumulere solens energi. Flere af producenterne har også unitsløsninger, og her skal Beretta og Wolf fremhæves, idet de snart kommer med én sol/gas unitløsning til det danske marked. Berettas unit forventes præsenteret på Odense messen her i april. Bosch/Buderus har også én række løsninger hvor vedvarende energi indgår. Men derudover har de udviklet et system, der søger at optimere samspillet mellem varmepumper, solvarme og gaskedel. Dette kræver en særlig indsigt i de hydrauliske fordele og ulemper, som hver energikilde byder på. Sammenkobler energikilder Til dette har Buderus lanceret det hydrauliske system Hast Akku, som giver mulighed for at sammenkoble alle kendte energikilder og optimerer effektiviteten af kedler og varmepumper med op til hele 15%. Hast Akku er så effektiv, at Buderus i Tyskland giver garanti for den lovede besparelse, som registreres af kaloriemålere. Systemet er nemt og hurtigt at montere, da det kommer i moduler. Hast Akku har endvidere et modul Legio X, som giver legionellafrit vand på grund af en reaktionstank, som opvarmer brugsvandet til 70 C i 3 min for derefter, at køle brugsvandet ned til 60 C før udløb til forbrugerne. Ideen bag Hast Akku er panteret i hele Europa inklusiv Danmark. I dag indgår Hast Akku systemet i varmeinstallationer, som løbende bliver overvåget af E.on i Tyskland. Disse anlæg har en samlet nyttevirkning på 74% (der indgår både nye som gamle kedler i dette tal). Udgangspunktet er, at i nogle områder af Tyskland er den samlede årsnyttevirkning ikke over 64%. Mikrokraftvarme Indenfor mikrokraftvarme valgte udstillerne at gøre status for deres udvikling indenfor Stirling motorer. > > > Gasteknik nr

10 G a s i n s t a l l a t i o n e r Stirlingenhed fra Viessmann. Nyheder fra Frankfurt... Vaillant kunne på messen præsentere et mikrovarmeanlæg fra Japanske Honda. Samarbejdet betyder, at Vaillant kan tilbyde 1 kw strøm og 2,8 kw varme med Honda s motor. Systemnyttevirkningen er over 85%. Vaillant Danmark har p.t. ingen planer om indførelse af systemet. Viessmans enhed passer til et tofamilieshus og forventes at komme på det tyske marked om cirka to år. Prisen kommer til at ligge på ca Euro eller kr. Baxi havde også én enhed, men det er den, der tidligere er præsenteret på DGF s årsmøde. Det interessante for udbredelse på det tyske marked, når det gælder mikrokraftvarme, er at det ifølge Viessmann nu er muligt at få 5,1 cent pr. kwh el, der sælges til nettet (ca. 38 øre pr. kwh). Større kedler og brændere Med hensyn til de større kedler er det værd at nævne, at Wolf nu kommer med større kedler på det danske marked. De præsenterede således Wolf CGB 75 og 100, som er kondenserende gaskedler (væghængte) med ydelser på 75 og 100 kw. Disse kan monteres med 4 kedler i kaskadeløsning, hvilket giver kompakte anlæg med en samlet ydelse på op til 400 kw. Endvidere er der MGK, som er én kondenserende gaskedel med ydelse mellem 130 og 300 kw. Den kan også monteres med 4 kedler i kaskadeløsning, hvilket giver kompakte anlæg med en samlet ydelse på op til 1,2 MW. Traditionen tro bød gruppens besøg hos Weishaupt på én gennemgang af deres nye løsninger indenfor små-og store gasblæsebrændere, der bl.a. har et stort moduleringsområde og deres løsninger er også brændselsfleksibel. Styresystemer På styringsområdet præsenterede Wolf et nyt system (Wolf WRS), der er modulopbygget således, at man i et boligkompleks kan vælge, om systemet skal styres centralt af en varmemester eller decentralt i den enkelte lejlighed. Alle moduler forbindes via Ebus, således at man fra Basismodulet BM kan kontrollerer alle ekstra moduler. I systemet er der mulighed for at tilkoble blandekredsmodul - MM, solvarmemodul - SM1 eller SM2, kaskademodul KM samt modul for varmeblæsere LM1 eller LM2. Alle anlæg er naturligvis med vejrkompensering samt med LOG-funktion i forbindelse med eventuelt driftsstop. Viessmann havde også et nyt styresystem, hvor der er taget udgangspunkt i den opbygning, der kendes fra mobiltelefoner. Det blev her fremhævet, at softwaren har været igennem én grundig slutbrugertest og er fundet meget brugervenlig. Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til artiklens forfatter Karsten V. Frederiksen, DGC De danske deltagere ser på store brændere fra Weishaupt. 10 Gasteknik nr

11 S i k k e r h e d Af Per Persson, HNG/Midt-Nord Undgå ulykker med naturgas Nyt informationsmateriale fra HNG og Midt-Nord til forbrugerne om naturgas og sikkerhed HNG og Midt-Nord har netop introduceret en ny sikkerhedsbrochure og sikkerhedsmærkat (erstatter den tidligere gas- og røglugtmærkat). Sikkerhedsbrochuren er skrevet og designet i en mere direkte stil end tidligere, og fokuserer mere på kulilte, forbrugernes egen indsats samt serviceaftaler. Vi har desuden oprettet hjemmesiden dk, som foreløbigt indeholder brochuren i PDF-format. Brochuren og mærkaten er lavet med udgangspunkt i en kernefamilie, som skal kunne genkende livets gang i deres eget hjem - hvilke aktiviteter er det, der foregår i boligen, og hvor er det, de som naturgasforbrugere, skal være særlig opmærksomme. Brochuren og mærkaten udsendes i første omgang løbende til nye kunder og uddeles ved servicebesøg, etc. Senere vil alle HNG- og Midt- Nords kunder få tilsendt brochure og mærkat i en samlet udsendelse. Den nye sikkerhedsbrochure er fælles for både Midt-Nord og HNG, kun logo er forskellige. Hvis du vil vide mere om det nye informationsmateriale om naturgas og sikkerhed kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Mikkel Schnack Sørensen på eller sikkerhedschef Per Persson på hng.dk. Worry about running out of gas? NOT ME! Get your customers Hooked-up to one of our Gas Outlet Boxes! Dealer Inquiries Welcome. Sikkerhedsbrochuren indeholder en række punkter med gode råd om, hvordan man undgår ulykker og informerer om, hvem der har ansvar. TEL: WEB: PRODUCT OF CANADA BURN UTILIT AD-JU Gasteknik nr

12 D i s t r i b u t i o n Af Henrik Bjerregaard, HNG/Midt-Nord Gode resultater af forsøg med højere tryk Opgraderingsprojekt i Hvalsø viser, at det er muligt at øge kapaciteten i nettet med 50%, når driftstrykket øges fra 4 til 5 bar. Det stigende behov for kapacitet i distributionsnettet ser ud til at kunne afhjælpes, da de første resultater fra FAU-GT-projektet i Hvalsø har vist sig meget positive. Selv om hele ledningsstrækningen ikke har kunnet opgraderes til 5 bar, er der alligevel opnået en stor gevinst i form af en øget kapacitet på ca. 50% i næsten hele det ønskede område. Derudover har der (fra myndighedernes side) været en formel accept af, at opgradering af distributionsnettet, hvis de rigtige retningslinier følges, kan danne præcedens for en opgradering øvrige steder i landet, hvor der er kapacitetsproblemer. I det følgende beskrives Hvalsø-projektet teknisk og geografisk, samt de indledende undersøgelser, forestående aktiviteter, de små hindringer undervejs og hvad, der mangler, før setpunktet på regulatorerne på M/R-stationen, der forsyner nettet, øges fra 4 til 5 bar. Forsøg med ca. 500 boligkunder Hvalsø-nettet er udvalgt til dette forsøg, da nettet er et såkaldt endenet og begrænset til et overskueligt antal forbrugere. Det er beliggende i Lejre Kommune og strækker sig geografisk over ca. 10 km fra Torkildstrup i nord via Kirke Såby til Hvalsø i syd. Nettet forsynes med 4 bar fra M/R-stationen i Torkildstrup, der er en dobbeltstrenget 19/4 bar station, opbygget på sædvanlig vis. Distributionsnettet forsyner ca. 500 boligkunder (hvoraf de fleste er lokaliseret i Kirke Såby og Torkildstrup), et par sportshaller, mindre erhverv og en enkelt storforbruger i Hvalsø Varmeværk, der forsyner Nørre Hvalsø med fjernvarme. Driftstrykket er som nævnt på 4 bar, på nær det sydøstlige område ved Kirke Hvalsø, hvor en distriktsregulator forsyner ca. 20 kunder med 100 mbar tilgangstryk. Nettet består udelukkende af plastledninger i PE80, SDR 11 såvel gadeledninger som stik og spænder over dimensionerne mm. Første lækagesøgning i top Projektet er blevet indledt med at fremskaffe grundig dokumentation og en planlægning, som læner sig op ad GPTC-guiden. Herfra skal nævnes geografiske afgrænsninger, stikledningsadresser, bebyggelse og befolkningstæthed, særlige krydsninger af banelegemer, store mængder dokumentation, afprøvning og erklæringer for de eksisterende komponenter, samt en særlig procedure for den praktiske del af arbejdet. Der er også lavet en plan for lækagesøgning, før, under og efter opgraderingen, hvoraf den første del er gennemført med et meget tilfredsstillende resultat. På baggrund af erfaringsværdier og leverandørerklæringer på svejsefittings og PE-rør er der umiddelbart grønt lys for påsætning til 5 bar for den del af nettet, der betegnes som gadeledninger og altså hører under Arbejdstilsynets myndighedsområde. Dog med forbehold for montage af yderligere sikkerhedsafspæringsventiler, hvor det er nødvendigt, og at al den nødvendige dokumentation foreligger. Ca. 100 regulatorer skal udskiftes Stikledningsinstallationerne, der omfatter stikket og komponenterne i regulatorskabet, er blevet forelagt Sikkerhedsstyrelsen, der har dispenseret fra et lovkrav om yderligere sikkerhedsafspæringsventiler i forbindelse med husregulatorerne, som endvidere er blevet typegodkendt til 6 bar. Regulatoren er konstrueret som en enhed, bestående af driftsregulator, afblæsningsventil med begrænset kapacitet og en sikkerhedsafspærringsventil. Størstedelen af regulatorerne er af typen IGA 1243B, men ca. 100 regulatorer skal skiftes, da de er af andre fabrikater, hvor der ikke kan fremskaffes tilstrækkelig dokumentation. De øvrige to komponenter i skabet, der udsættes for det højere driftstryk er hovedhanen og flex-røret. Der er indhentet fornøden dokumentation og erklæring på hovedhanen fra producenten Frese. Flex-røret fra BS-specialslanger bliver underkastet en ny typeprøvning til 6 bar, med henblik på en udvidelse af godkendelsen. Varmeværkets installation er ikke indrettet til direkte indføring 12 Gasteknik nr

13 D i s t r i b u t i o n for 5 bar, så der er blevet fremstillet en særlig stikledningsregulator 5/4 bar til montering på denne installation. Banekrydsninger driller Projekttidsplanen er trukket lidt ud, da fx banekrydsningerne ved Hvalsø Station volder en del problemer. Her gælder særlige regler i form af Banenormerne, hvor Banedanmark stiller skærpede krav til afstand til spormidte, bygværker og andet, så snart trykket i den krydsende gasledning overstiger 4 bar. Afstandskravene stiger nærmest eksponentielt (her fra 2 m til 20 m) til for eksempel bygningsværker. Endvidere kan nævnes en sjov ting omkring jordens ejerforhold ved den østlige banekrydsning. Det forholder sig sådan, at Banedanmark ejer matriklen under jernbanebroen, medens selve vejbelægningen ejes af stedlig vejmyndighed. Afstandskravene, som der sandsynligvis ikke kan afviges fra, betyder, at vi har været nødt til at overveje og projektere en plan B, sideløbende med en dispensation fra den gældende banenorm, der skønnes at have en sagsbehandlingstid på op til 6 måneder. Plan B går i al sin enkelthed ud på at opgradere nettet til 5 bar på den nordlige side af banelegemet altså før krydsninger - og placere en distriktsregulatorstation her. Det betyder, at der ikke skal tænkes mere i banekrydsninger, og at der ikke bliver behov for yderligere sikringsanordninger på 4 bar/100 mbar regulatorstationen, der forsyner forbrugerne i Kirke Hvalsø. Opgradering to tempi Der arbejdes med lokale myndigheder med henblik på en placering af 5/4 bar regulatorstationen på et parkeringsområde lige nord for stationen, og det forventes ikke at give anledning til problemer. I skrivende stund mangler vi stikprøvekontrol af sikkerhedsafspærringsventilerne på eksisterende husregulatorer, udskiftning af husregulatorer til 1243B-typen, typegodkendelse af flex-rør til 6 bar, konstruktion af 5/4 bar regulatorstation, samt den sidste blåstempling fra Arbejdstilsynet mht. dokumentationen fra leverandører af plastkomponenter, GF, Uponor m.fl. Selve målet, opgradering til 5 bar, udføres i to tempi. Først tryksættes til 4,5 bar efterfulgt af fuldt dækkende lækagesøgning og resultatet evalueres. Herefter tryksættes til sluttryk 5 bar, igen efterfulgt af fuld lækagesøgning. I tiden efter opgraderingen vil nettet have en særlig bevågenhed og en skærpet frekvens mht. lækagesøgning. Gasteknik nr

14 S i k k e r h e d Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen Niveau i antallet af gasulykker fastholdes Det positive indtryk af arbejdet for at forhindre gasulykker i Danmark opretholdes, viser det statistiske materiale for Sikkerhedsstyrelsens statistik for gasulykker viser for første gang siden starten af halvfemserne det samme niveau som det foregående år. I lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld medtages som en ulykke: Hændelser, som har medført personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion. Hændelser, som har medført skade på bygninger eller omgivelser efter brand eller eksplosion. Ved hændelser, som har medført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, beror det på et skøn, om hændelsen registreres som en ulykke. Færre brande - flere ulykker med kulilteforgiftning Studerer man ulykkesstatistikken for 2008 nærmere, opdager man, at antallet af brande generelt set er mere end halveret i forhold til Desværre er der dog i samme periode sket en fordobling af antallet af kulilteulykker, ligesom antallet af eksplosioner er steget en anelse. Når man ser på udviklingen inden for de seneste fire år, viser statistikken, at hovedsynderen er eksplosioner, stærkt forfulgt af brande. Statistikken viser også, at kulilteulykker forsat sker ca. halvt så Biogas Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt Brand Eksplosion Forgiftning I alt Tabel 1. Hændelser i 2008, fordelt på gastyper. Figur 1. Antal gasulykker i perioden mange gange som de andre typer af ulykker. Så selv om der fra 2007 til 2008 er sket en fordobling af antallet af kulilteulykker, er disse hændelser samlet set forsat de færreste. Ulykker fordelt på de enkelte gastyper: Biogas Der har i 2008, for tredje år i træk, ikke været registreret nogen hændelser på biogasområdet, og det er forsat den gastype, der genererer færrest ulykker. 14 Gasteknik nr

15 S i k k e r h e d / G a s h i s t o r i e For 25 år siden Uddrag fra Gasteknik 2-84 Figur 2. Antal ulykker pr forbrugere i perioden Lightergas Inden for de seneste fire år har der været otte hændelser på lightergasområdet. I 2008 har der været to brande, men ingen eksplosioner eller ulykker i forbindelse med forkert anvendelse af lightergas. Bygas Den positive udvikling efter Bygas2 projektet fortsætter, og det markante fald i antallet af ulykker, der skete i 2007, blev fastholdt i Ud af de 14 hændelser, der har været inden for de seneste fire år på området, er der i 2007 og i 2008 kun sket én hændelse pr. år. Flaskegas I den tungere ende af skalaen ligger flaskegassen med sine 34 hændelser over de seneste fire år. Men 2008 blev dog alligevel et pænt år, da antallet af ulykker næsten blev halveret i forhold til Dette skyldes specielt nedgangen i antallet af brande. Antallet af eksplosioner ligger meget stabilt på fire hændelser om året gennem de seneste fire år. I 2008 blev det udover eksplosionerne til et par brande. Men når man husker på, at flaskegassen er en af de gastyper, der har flest forbrugere i Danmark, så har 2008 heldigvis været et flot år med relativt få ulykker. Sikkerhedsstyrelsen arbejder naturligvis for, at den positive udvikling kan fastholdes. Naturgas Naturgasområdet er med sine 40 hændelser over de seneste fire år, det område, hvor der sker flest ulykker. Dog ligger niveauet nogenlunde stabilt, og der har kun været en mindre stigning i forhold til Antallet af brande er helt i bund, mens der har været en stor stigning i antallet af kulilteulykker samt en mindre stigning af eksplosioner. Det er dog vigtigt at huske på, at naturgassen er en af de gastyper, der har flest forbrugere i Danmark, men det er bekymrende, at antallet af ulykker er steget til det højeste niveau over de seneste ti år. Sikkerhedsstyrelsen analyserer derfor i 2009 naturgasområdet nærmere, og vil arbejde målrettet for at standse den negative udvikling. Fra bygas til naturgas Teknisk chef Mogens Arndt, HNG, gennemgår i en artikel planlægningen af naturgasforsyningen i hovedstadsregionen i de kommuner, der indgår i den såkaldte fællesstruktur. Foruden nyanlæg omfatter projekterne også indpasning af de eksisterende bygasnet. Konverteringen skal således foretages af bygasdistributionssystemer i A/S Strandvejsgasværkets forsyningsområde, bestående af kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Værløse, Farum, Birkerød, Lyngby- Tårbæk, Søllerød, Hørsholm, samt i Ballerup, Glostrup, Rødovre, Tårnby og Dragør. Ligeledes omfatter konverteringen de eksisterende F-gas anlæg, som HNG overtager, samt de anlæg, HNG etablerer som led i en overgangsordning indtil naturgasforsyning kan tilbydes. Strandvejsgasværket blev oprettet i 1893 til bygasforsyning af et mindre område i Gentofte. Forsyningsområdet er gradvist udbygget, dels ved udbygning, dels ved overtagelse af kommunale anlæg efter nedlæggelse af lokale kulgasværker. Produktionen af bygas foregår i dag på spaltegasværker, opført i 1964 og 1970 i et produktionssamarbejde med Københavns Belysningsvæsen og Frederiksberg Kommune. Gasdistributionen i Ballerup Kommune er pr. 1. januar 1983 overtaget af HNG. Forsyningen stammer fra 1910, hvor gasværket blev opført med det primære formål at levere gas til gadebelysning. Det oprindelige gasværk var i drift indtil 1955, hvorefter Ballerup Kommune udelukkende har været forsynet fra Strandvejsgasværket. Glostrup, Rødovre og Tårnby forsynes fra Københavns Belysningsvæsen, mens Dragør har egen forsyning med F-gas anlæg. Konverteringen til naturgas omfatter i hovedtal ca km gadeledningsnet, ca gasforbrugende apparater og ca forbrugere. Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Næsten 40 år med F-gasinstallationer 66-årige Jørgen Nielsen fra Middelfart er garant for sikkerheden på anlæggene når Primagaz er leverandør. Der er sjældent to dage, som er ens, og jeg har både spændende og afvekslende opgaver over det meste af landet. I næsten 40 år har den nu 66-årige Jørgen Nielsen fra Middelfart været supervisor for vvsinstallatører, arkitekter og ingeniører over det meste af landet, når en kunde har fået etableret et F-gasanlæg. Gasteknik har besøgt ham i hjemmet, der er udgangspunkt for hans opgaver, og hos en større kunde i området. Opgaverne har været at designe opbygning af større og mindre anlæg, og at give råd og vejledning til vvs-installatører om gasinstallationer. Intet er for småt og intet for stort. Fx omfatter opgaven også små f-gasanlæg på skoler i bl.a. fysiklokaler. Fra starten i 1970 hed arbejdsgiveren Kosangas, der havde til huse i hjembyen. Her kom Jørgen Nielsen tilbage i 1959 oprindeligt i lære som klejnsmed. Efter læretiden stak han til søs som maskinist og sejlede i flere år med Mærsk. Siden 1990 har arbejdsgiveren heddet Primagaz, som dengang - efter et kort intermezzo med BP - overtog Kosangas. Jørgen Nielsen fulgte med i købet. Stigende aktiviteter I dag har Primagaz kun to sådanne teknikere ansat. Jørgen Nielsens kollega bor i Silkeborg, og de deles om opgaverne over hele landet. Men han forventer, at der snart ansættes en ny kollega på Sjælland. I dag har F-gas branchen nemlig ifølge Jørgen Nielsen ingen problemer med at konkurrere med naturgassen på en række områder, og det betyder, at mængden af opgaver er stigende. I alle tilfælde er det sikkerheden, der er i fokus. Det er nemlig leverandørens ansvar at påse, at gældende love og forskrifter er overholdt. Selv om der er over 1000 godkendte gvs-installatører, så er det langt fra alle, der endnu har deres kvalitetssikring i orden. Jeg skal overvåge, at anlægget er lavet rigtigt og at papirerne er i orden. I sidste ende er det altid gas leverandøren, det hænger på, fastslår Jørgen Nielsen. Heldigvis har der kun været meget få større ulykker på F-gas anlæg de sidste mange år. Sikkerheden skal være i top, og tilsyn og inspektioner er et meget væsentligt element her. Typisk er fejlbehæftet arbejde i kombination med manglende anmeldelser en årsag til ulykker. Hvis en installation ikke er OK, vil det altid komme frem, når installatøren færdigmelder sit arbejde. På den måde forhindres en farlig situation fastslår Jørgen Nielsen. Nyt F-gas reglement Jørgen Nielsen er således godt inde i både F-gas reglementet, Bygningsreglementet og i brandog sikkerhedsforskrifter. Du skal være i stand til kunne svare på alle relevante spørgsmål, selv når du vågner midt om natten, ler Jørgen Nielsen. Derfor har han den seneste tid måttet bruge adskillige timer på sofaen til at sætte sig ind i det nye F-gas regulativ, som er undervejs, men som dog endnu ikke er endeligt godkendt. Der er tale om mange ændringer og desværre også mange muligheder for fortolkning. I det gamle regulativ fra 1969 var reglerne meget klare. Men nu er der tilsyneladende gået jura i sagen. Det er lige før, det kræver en oversættelse for at kunne forstå, hvad der menes. Det største problem med det nye F-gas regulativ er, at du skal have fjernet ting, som ellers sidder på rygmarven. Det vi påstår, det skal holde vand, fastslår Jørgen Nielsen. Fleksibelt og alsidigt Selv om Jørgen Nielsen har alderen til at gå på folkepension, har han ingen aktuelle planer om at gøre det foreløbigt. Mit helbred fejler ikke noget og jeg har det godt med både kunder og kolleger. Jeg synes det er sjovt, og det har det været hele tiden, siger Jørgen Nielsen. Han oplever mange udfordringer, og ikke to dage ligner hinanden. En dag er han på besøg hos en griseproducent, en anden dag et bageri, en restaurant, en billakering eller et sygehus. Gennem mit arbejde oplever jeg store dele af det industrielle 16 Gasteknik nr

17 THI 5/25 M75 G a s j o b b e t Jørgen Nielsen viser et af de større F-gasanlæg, som han har haft ansvaret for at godkende. De to tanke rummer hver 8 kubikmeter F-gas. samfund og har set næsten alle aspekter inden for industrien. Jeg har således lige været involveret i et anlæg på et mikro-bryggeri, der vil udvide med et whisky-destilleri, fortæller Jørgen Nielsen. Også om natten Det sker også, at han bliver kaldt ud om aftenen og om natten, når en kunde har rekvireret hjælp via firmaets vagttelefon. Enkelte kunder har hans direkte nummer til akutte nødstilfælde. På fx en kyllingefarm kan det være et spørgsmål om få timer før store værdier går tabt, hvis ikke varmeforsyningen opretholdes, fortæller Jørgen Nielsen. I mange tilfælde kender han ikke arbejdsdagens længde før han er hjemme. Her går meget af fritiden i sommerhalvåret med at sejle i familiens sejlbåd. Ud over kortere ture har familien også været i både Sverige og Tyskland. Men han og hustruen kan også godt lide at rejse, og helst nordpå. Efter ture til Island og Grønland venter nu Nordkap og russiske Murmansk, som han hidtil kun har set fra søsiden. Sparer op til 20% på energien Modeller med integreret vejrkom pen serende styring til alle behov, fra 1 kw og opefter Gastech-Energi tilbyder op til 15 års Total Tryghed Ikke dyrere end almindelige naturgasfyr Rustfri stål for lang levetid Energi Geminox Lavt forbrug A B A C D E F G Højt forbrug Årligt elforbrug 330 kwh Årsnyttevirkning 99 % Miljøbelastning (NO x) A(0,6 kg/år) ZEM 2/17 M50 THI 2/17 M75 THI 5/25 M75 THI 2/17 B120 Ydelse 2,4-18,8 kw 2,3-18,3 kw 4,8-25,8 kw 2,3-18,3 kw Varmtvandsydelse pr. time 528 liter á 40 C 532 liter á 40 C 729 liter á 40 C 591 liter á 40 C Mål (HxBxD) Lodret model 119,3 x 54,0 x 49,8 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 174,5 x 60,0 x 66,2cm Mål (HxBxD) Vandret model 76,0 x 100,0 x 46,7 cm 76,0 x 100,0 x 46,7 cm Vil du vide hvordan? Læs mere på Eller kontakt os på telefon eller mail Gasteknik nr

18 F - g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Hård kamp om vigende F-gas marked Primagaz kan fylde 900 gasflasker i timen og 24 forskellige flasketyper på sin top-moderne fyldestation på havnen i Odense. Med et samlet salg på ca tons i 2008 fylder F-gas ikke meget i det samlede danske energiforbrug. Bare tons blev solgt som flaskegas til private husholdninger og til erhverv. Alligevel er der hård kamp om markedet, hvor Primagaz, som blev etableret i Danmark i 1991, ifølge selskabets tekniske direktør Bjarne Nyborg Larsen fortsat vinder markedsandele. Andelen er nu 35% for flaskegas, men noget mindre for tankgas. Primagaz Danmark A/S blev etableret ved overtagelsen af aktiviteter fra det tidligere Kosangas, herunder selskabets fyldestation på havnen i Odense, som i 1993 var retableret af olieselskabet Q8 for at udnytte gassen fra selskabets daværende olieraffinaderi i Stigsnæs. Oprindeligt blev fyldestationen etableret tilbage i Markant vækst Da vi overtog anlægget blev der her i Odense produceret knapt 1800 tons flaskegas om året, hvor vi nu ligger på ca tons, fortæller fyldestationens daglige leder Leo Højbjerg. Ud over den øgede markedsandel skyldes væksten, at selskabets tidligere fyldestationer i Kliplev i Sønderjylland og i Silkeborg er lukket og aktiviteterne overført til Odense. Kunderne betjenes direkte fra Odense af to faste vognmænd og fra et antal lokale depoter. En ganske stor del af flaskegassen til private afsættes via grænsehandelsbutikker i Tyskland, hvor gassen kan sælges uden energi- og CO 2 -afgifter (3,43 kr. pr. kg) og med lavere moms. Ellers sælges en del af flaskegassen via servicestationer, byggemarkeder og dagligvarebutikker til stærkt varierende priser. Påfyldningen automatiseret Produktionen på anlægget i Odense er gennem årene blevet stærkt automatiseret. Påfyldningen af gas sker i en karussel, hvor en medarbejder indledningsvis skal indtaste gasflaskens påtrykte egenvægt (tara). Det sker for at undgå en overfyldning i tilfælde af, at flasken Bjarne Nyborg Larsen med den nye letvægtsstålflaske, som især campingfolket har taget godt imod ikke har været helt tom. Påfyldningen stopper så automatisk, når den ønskede bruttovægt er nået. Den må højest afvige med få 100 gram. Efterfølgende kontrolleres alle flasker automatisk for evt. udslip. Hvis udslippet er over 1 gram i timen tømmes flasken igen og forsynes med ny ventil. Ellers forsegles den med krympefolie. Kapaciteten er ca. 900 flasker i timen, svarende til en dagsproduktion på ca. 50 tons. Strenge sikkerhedskrav Selv om fyldestationen i Odense ligger forholdsvis afsondret ud mod Odense Kanal, stilles der strenge krav til sikkerheden. Mobiltelefoner og elektroniske kameraer er strengt forbudt indenfor produktionsområdet, herunder det lokale, hvor gasflaskerne fyldes.. Vi må derfor afstå fra at vise billeder af, hvordan det foregår. Anlægget er ellers forsynet med gasdetektorer, der slår alarm, hvis koncentrationen når over et vist niveau. Alt sikkerhedsudstyr kontrolleres mindst en gang årligt af Force - noget af udstyret endda hver anden uge. I øvrigt tjekkes alle gasflasker for evt. skader inden påfyldning. Trykprøvning af alle flasker sker hos firmaet Cylindric i Middelfart, der tidligere var en del af Kosan koncernen. 24 flasketyper Primagaz opererer med 24 forskellige flasketyper. Den nyeste 18 Gasteknik nr

19 F - g a s Daglig leder Leo Højbjerg viser rundt på Primagaz fyldestation i Odense er en 11 kilos letvægtsflaske i stål med en egenvægt på kun 6,9 kg, hvor de traditionelle stålflasker vejer kilo. Den er dermed lettere end de kompositflasker, som blev introduceret for et par år siden Den er især blevet godt modtaget af camping-folket, og vi forventer derfor en fortsat stigende markedsandel på flaskegas, fastslår Bjarne Nyborg Larsen. I modsætning til andre flasketyper er de nye letvægsstålflasker omfattet af en form for pantordning, hvor man indenfor en 10-årig periode kan sælge flasken tilbage, hvis man ikke længere har brug for den. Tilbagebetalingen falder 10% om året indtil flasken igen skal trykprøves. Dansk, tysk og svensk gas Fyldestationen i Odense har tilladelse til at opbevare op til 200 tons gas i sine tankanlæg. En stor del af gassen leveres i tankbiler fra de to danske raffinaderier, Shell i Fredericia og Statoil i Kalundborg, men Primagaz henter også en del af sin gas hos søsterselskaberne i Tyskland og Sverige. Nord for Göteborg har Primagaz en fyldestation, der er placeret ovenpå en kaverne i fjeldet, som kan modtage skibslaster på op til tons ad gangen - primært hentet fra Kårstø i Norge, hvor propangassen udvindes fra naturgassen. I Norden består F-gas (LPG) primært af propan (min. 95%), da butan er vanskeligere at håndtere teknisk ved lavere temperaturer. I Danmark anvendes butan typisk til industrielle processer, hvor man kan drage fordel af unikke forbrændingsegenskaber på grund af et ekstra kulstofmolekyle (C 4 H 10 mod propans C 3 H 8 ). Tankgasmarkedet Ud over flaskegas leverer Primagaz også F-gas med tankbiler til industriprocesser og opvarmning, især til kunder udenfor naturgasnettet. Her er markedsandelen for Primagaz ca. 18% i Danmark. Der sælges også fortsat autogas i Danmark, primært til busdrift i København (4.000 tons), men også til enkelte tankstationer. I alt blev der i 2008 solgt 81 tons autogas, mest til udenlandske turister og til DONG Energys ballonskipper. Med en pris på ca. 12 kr./kg og de mange andre alternativer, der er undervejs i Danmark, forventer Bjarne Nyborg ikke nogen udvikling af autogasmarkedet i Danmark. Også markedet for gas til trucks, der sælges i særlige flasker, er faldende på grund af, at flere vælger elektriske trucks. Ekspansion i Norden Meget anderledes ser det ud i Norge, hvor autogas er fritaget for afgifter. Her overtog Primagaz sidste år Exxon Mobiles tankgas forretning Progas og har netop i marts i år overtaget Statoils flaskegasaktiviteter og en fyldestation i Drammen. Disse aktiviteter bliver slået sammen i et nyt selskab under navnet Primagaz Norge. Ligesom selskaberne i Norge og Sverige ejes Primagaz Danmark af SHV Gas, som er verdens førende indenfor distribution af gas. Primagaz Danmark A/S beskæftiger i dag mere end 40 ansatte og omsætter årligt for over 120 millioner kroner. Firmaet har hovedsæde på Sandvadsvej 11 i Køge. Ud over gas sælger firmaet installation af gasforbrugende udstyr til flaske- og tankanlæg, samt teknisk rådgivning og service. Gasteknik nr

20 G a s m å l i n g Af Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet A/S Måling af energiindholdet i naturgas Elster-Instromets nye EnCal 3000 Gaskromatograf giver uovertrufne målespecifikationer med den nyeste højteknologi. Gaskromatografer er blevet brugt til at måle energien i naturgas siden starten af 70 erne. De første tilgængelige systemer var baseret på gaskromatografer, som var brugt i industrien, f.eks. petrokemikalie-industrien. Men disse systemer fokuserede ikke på en eksakt måling såsom BTU analyser, og det resulterede i, at disse systemer ikke levede op til kravene fra naturgasindustrien. Et eksempel på dette var, at disse gaskromatografer havde elektronik, som var beskyttet mod eksplosioner i farlige områder ved at bruge overtryksbeskyttelse (EX-P). For at skabe dette overtryk brugte man instrumentluft, som er let tilgængeligt i de fleste petrokemikalie-industrier, men ikke på den almindelige gasstation. Naturgassen et nyt marked I forbindelse med den stigende efterspørgsel på energimålesystemer opdagede leverandørerne af gaskromatografer det potentielle marked i naturgasområdet De begyndte derfor at udvikle nye eksakte analyser, som var mere nøjagtige og pålidelige på samme tid. EX-D beskyttelse blev benyttet i stedet for overtryk og specifikationer vedr. nøjagtighed og repeterbarheden blev forbedret således, at de lever op til de høje krav, som stilles af naturgasmarkedet. Men de fleste energimålesystemer er samlet af separate moduler med deres egne funktioner. De består af gaskromatografen, en separat kontrolenhed eller endda PC (laver udregninger), sommetider en dataoplagringsenhed, en testenhed og alle former for stream selection ventiler til at supportere automatisk kalibrering og flowopkobling. Dette resulterer i, at gaskromatografer er komplekse og ikke altid brugervenlige. Komplet energimåler EnCal 3000 er et resultat af et skridt i den videre udvikling af en komplet energimåler ved anvendelse af naturgas. De analytiske moduler er baseret på den seneste teknologi som MEMS (Micro Electro Mechinical Systems). F.eks fremstilles prøveinjektorer og detektorer i silikoneteknologi og også hjælpesystemkomponenter såsom behandling af prøver, stream selection og elektronik er integreret til et højt niveau i et kompakt eksplosionssikkert hus. Basisenheden består af: De analystiske kanaler indeholdende injektoren, opdelingskolonnen, detektoren og den elektroniske trykkontrol Elektronik-delen, hvor alle udregninger og signalintegrationen udføres En dobbelt blok og en udluftnings stream selection blok for 5 streams og 1 kalibreringsgas Grundlæggende gasbehandlingsenhed, hvori gasindgangstrykket reduceres En integreret testbypass (brugt til multi stream anvendelse eller i tilfælde af lange test linier) Dataoplagring faciliteter til 35 dages data og alarmer Kommunikation Interface som Modbus og TCP/IP EnCal 3000 konceptet er klart et skridt opad i integrationen af energimålings-systemkomponenter. Brugeren vil have gavn af dette, da alle systemets dele vil fokusere på at måle energiindholdet i naturgassen og det kompakte udendørs design resulterer i en mere miljørigtig totalløsning af energimåling. Nøjagtigheden er vigtigst Det eneste, som virkelig gælder, når det kommer til måling af energi, er nøjagtighed! Vi kan forsikre, at den nye EnCal 3000 ikke bare er en nydelig udførelse af fancy teknologi. MEMS detektorerne i EnCal 3000 har en meget hurtig respons og en høj følsomhed, og dette gør det muligt for os at benytte mere effektive kapillære kolonner i stedet for traditionelt pakkede kolonner. 20 Gasteknik nr

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR KOSAN GAS NAVNET FORPLIGTER Kosan Gas er en af de førende leverandører i Norden af gas i flasker og tanke. Virksomheden

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008

j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 j.nr. 441-21-00152 Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2008 Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2008 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere Solvarme Varmt anbefalet af energisparere Komplet ramme af aluminium presset med 200 ton, for nem håndtering og sikker fastgørelse af glasset. Glaslisten med vulkaniserede hjørner for 100 % tæthed. 3,2

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Priserne på fossil energi stiger, og udviklingen vil ingen ende tage. Stigende CO 2 -udslip truer vores klima,

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere