Evaluering af projektet Lavere vægt, større livskvalitet ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 Evaluering af projektet Lavere vægt, større livskvalitet og færre sygdomme ODENSE KOMMUNE Juni 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Rapportens opbygning Hovedkonklusion Hvem er vægtstopperne? Beskrivelse af vægtstopperne Sundhedsfremme og socialt udsatte etniske minoriteter Forandringer hos vægtstopperne Præsentation af evalueringens datagrundlag Frafaldsanalyse Vægt Livskvalitet Kost Motion og fysisk aktivitet Sammenfatning Sammenligning mellem Odense Kommune og det nationale vægtstopprojekt Sammenligning med alle vægtstoppere i det nationale projekt Sammenligning med vægtstoppere af anden etnisk herkomst end dansk i det nationale projekt NIRAS 2

3 1. Indledning Denne rapport er en evaluering af projektet Lavere vægt, større livskvalitet og færre sygdomme en indsats blandt overvægtige gravide og kontanthjælpsmodtagere og andre socialt udsatte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk fra Odense Kommune. I forbindelse med satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. I forbindelse hermed er der ydet tilskud til etablering af indsatser via 57 projekter, hvoraf projektet i Odense Kommune er et af disse. Indsatsen er bygget op omkring vægtstopkonceptet, som er målrettet et vægtstop, hvorigennem små ændringer først knækker den stigende vægtkurve, hvorefter personen langsomt taber sig og/eller vedligeholder dette vægttab. Vægtstopkonceptet er udviklet på baggrund af den eksisterende evidens inden for en række faglige områder. Grundprincippet bag vægtstopkonceptet er små skridt som en vej til varig vaneændring og dermed til et vægtstop, forstået som at knække den ellers stigende vægtkurve, der er karakteristisk for overvægtige. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab. Principperne i vægtstopkonceptet bygger på de officielle anbefalinger, specifik evidens om betydningen af livsstilen for vægtreguleringen samt psykologiske aspekter ved vaneændring. Små skridt defineres således: Små skridt er kontinuerlige ændringer i nuværende adfærd, som den enkelte oplever som små, og som fører mod målet 1. Det er vigtigt, at de små skridt er realistiske inden for vægtstopperens praktiske muligheder og effektive, således at de kan forventes at føre mod et vægttab. Indholdet i de Små Skridt eller små ændringer er således individuelt, og noget som vægtstopperen finder frem til med vejledning fra rådgiveren. Tanken er, at vægtstopperen vejledes til at træffe et sundere valg, ikke nødvendigvis perfekte valg, men bare hele tiden lidt sundere. 1 Per Brændgaard Mikkelsen: Små Skridt-konceptet NIRAS 3

4 Som projekttitlen viser, er projektets målgruppe kvinder med anden etnisk baggrund end dansk 2 og ud over at bidrage til vægttab har projektet haft til formål at fremme livskvaliteten og helbredsniveauet for kvinderne. Dette med udgangspunkt i eksisterende forskning, der viser, at netop denne målgruppe i større grad er karakteriseret ved overvægt 3 og deraf følgende livsstilssygdomme end andre befolkningsgrupper. En del af vægtstopprojektet har været at uddanne vægtstoprådgivere i konceptet for de Små Skridt. Vægtstopprojektet er forankret i Sundhedscenter Vollsmose, hvor projektet har to tilknyttede vægtstoprådgivere, der selv har en anden etnisk baggrund end dansk, og som gennem deres tidligere beskæftigelse har erfaring med målgruppen. Derudover har projektet haft samarbejde med aktører 4 med henblik på at motivere målgruppen til at deltage i et undervisningsforløb med efterfølgende netværk med henblik på nedbringelse af deres overvægt og efterfølgende fastholdelse af det opnåede vægttab. Rapporten præsenterer resultaterne fra projektet med udgangspunkt i de data, som vægtstoprådgiverne har udfyldt på vægtstoppernes, altså den overvægtiges, vegne, samt i forhold til de spørgeskemaer, vægtstopperne har besvaret. Mere præcist har vægtstopperne udfyldt et inklusionsskema, når de begyndte forløbet, et skema efter tre måneder og et skema efter 15 måneder. Således er det muligt at følge udviklingen blandt vægtstopperne over tid både i forhold til vægttab og i forhold til udviklingen i deres motivation til at ændre kost- og motionsvaner, som netop er en væsentlig forudsætning bag vægtstopkonceptet. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten er struktureret i fire hovedafsnit: Først præsenteres evalueringens hovedkonklusioner i afsnit 2. Herefter gives der i afsnit 3 en beskrivelse af de vægtstoppere, der har deltaget i projektet. Dernæst gives der en kort introduktion til den eksisterende forskning, der er foretaget på området for sundhedsfremme for etniske minoriteter, for dermed at sætte rammerne for vægtstopprojektet. 2 Målgruppen har ændret sig i løbet af projektperioden, således at fokus ikke længere er på gravide af anden etnisk herkomst end dansk, men i stedet mere bredt på kvinder (af anden etnisk herkomst end dansk). 3 Projektet har valgt at inkludere personer med et BMI mellem 25 og 30, dvs. overvægtige, mens det nationale satspuljeprojekt primært har haft personer med et BMI over 30 (fedme) som målgruppe. 4 Eksempelvis Region Syddanmark, Odense Universitetshospital, Jordemodercenteret, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Jobcenteret, Etnisk Jobteam. NIRAS 4

5 I afsnit 4 analyseres forandringerne blandt vægtstopperne, hvor fokus er på projektets hovedformål; vægt og livskvalitet. Inden analyserne præsenteres, foretages først en frafaldsanalyse for derigennem at kunne vise hvilke vægtstoppere, der indgår i analyserne, og om de adskiller sig fra de vægtstoppere, der er faldet fra. Derudover analyseres også forandringerne blandt vægtstopperne mht. kost, sundhed og motion. Derudover analyseres det, hvad der har størst betydning for, at vægtstopperne opnår et vægttab i forløbet. Afsnit 5 giver en sammenligning mellem resultaterne i Odense og resultaterne fra midtvejsevalueringen af det nationale vægtstopprojekt. Sammenligningen foretages med to forskellige grupper; dels med alle vægtstoppere fra det nationale vægtstopprojekt, dels med vægtstoppere af anden etnisk herkomst end dansk. Derved vises det hvilken betydning, målgruppen har på vigtige områder som vægttab og livskvalitet. Til rapporten er der knyttet en selvstændig bilagsrapport. Bilagsrapporten giver dels en beskrivelse af den anvendte metode og analysetilgang, dels en præsentation af evalueringens datagrundlag i form af en tabelrapport. NIRAS 5

6 2. Hovedkonklusion Vægtstopprojektet i Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune har i løbet af projektperioden rådgivet ca. 200 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Endvidere har projektet særligt været målrettet de socialt udsatte kvinder, hvilket bl.a. afspejler sig i, at vægtstopperne har et lavt uddannelsesniveau og generelt er uden for arbejdsmarkedet eller med svag tilknytning hertil. Endvidere viser de indberettede data, at den typiske deltager i projektet hverken ryger eller drikker, men dog stadig lider af livsstilsbetingede sygdomme som eksempelvis diabetes, hjertekarsygdomme eller slidgigt og er i et medicinsk forløb. Derudover er den typiske deltager midaldrende, er gift og har 3-4 børn. Langt de fleste vægtstoppere omkring 8 ud af 10 oplever at holde en stabil vægt eller opnår et decideret vægttab i løbet af projektperioden. Dermed lykkes det for størstedelen af vægtstopperne at knække den vægtforøgelseskurve, som generelt karakteriserer overvægtige. I gennemsnit har vægtstopperne oplevet et vægttab på 1,2 kg efter de første 3 måneder og 2,0 kg efter 15 måneder. Vægttabet indfrier dog ikke projektets målsætninger om, at 50 % skal have opnået et vægttab på 10 %, som er blivende efter 3 måneder. Kun 3 % har opnået et varigt vægttab på mere end 10 % af deres vægt. Sammenlignet med det nationale vægtstopprojekt er vægttabet mindre i Odense både når der sammenlignes med samtlige vægtstoppere i det nationale projekt, og når der sammenlignes med gruppen af ikke-etniske danskere i projektet. Førstnævnte gruppe oplevede et gennemsnitligt vægttab på 2,3 kg efter 3 måneder, mens sidstnævnte gruppe havde et vægttab på 2,0 kg. Fra midtvejsevalueringen af vægtstopprojektet er erfaringen, at socialt udsatte opnår et mindre tab end øvrige grupper, hvilket dermed kan være en medvirkende årsag til, at vægtstopperne i Odense har et mindre vægttab end de to grupper, der er sammenlignet med i nærværende evaluering. Ud over at knække vægtforøgelseskurven har et formål med projektet været at øge kvindernes livskvalitet, herunder deres selvværd og generelle trivsel. I løbet af de første 3 måneder kan der dokumenteres en signifikant positiv udvikling blandt vægtstopperne, mens udviklingen hefter stabiliseres. NIRAS 6

7 Således synes projektet at indfri målsætningen om at højne livskvaliteten blandt målgruppen. I forhold til resultaterne fra det nationale vægtstopprojekt formår projektet at bidrage til en større positiv udvikling i livskvaliteten blandt målgruppen. Ligeledes formår vægtstopperne at forbedre deres kostvaner både i forhold til generel kost og i forhold til at reducere trøste- og hyggespisning. Derudover forbedrer vægtstopperne deres fysiske aktivitetsniveau og motionsvaner. I forhold til disse aspekter følger vægtstopperne i Odense Kommune samme udviklingstendenser som gruppen af ikke-etniske danskere i de øvrige vægtstopprojekter i Danmark. Der er en stærk sammenhæng mellem forbedringer i vægtstoppernes livskvalitet særligt målt som øget selvværd og vægttab. Jo bedre livskvalitet desto større vægttab. Det er dog ikke sådan, at selvværd øger vægttabet; i stedet er der snarere tale om en vekselvirkning, således at vægttab eksempelvis giver øget selvværd og livskvalitet, hvilket igen øger selvtilliden og motivationen til at fortsætte i forløbet og yderligere opleve et vægttab. Ændringer i kostvanerne spiller ligeledes en vigtig rolle, idet der er en klar sammenhæng med vægttab. Vægtstoppere, der i løbet af projektperioden i højere grad tror på, at de kan ændre deres kostvaner til mindre fed mad, oplever et større vægttab end vægtstoppere, der ikke har samme tiltro til ændringer i kostvaner. Forbedringer i motionsvaner og aktivitetsniveau er et forhold, der har mindre betydning for det oplevede vægttab. Dette skyldes sandsynligvis, at det i mindre grad har været et fokusområde for projektet, ligesom midtvejsevalueringen kunne dokumentere, at vægtstopperne generelt finder det nemmere at ændre kostvaner ved hjælp af de små skridt frem for motionsvanerne. Vægtstopprojektet har oplevet et højt frafald; efter 3 måneder er halvdelen af vægtstopperne faldet fra, forstået på den måde, at kun halvdelen af de vægtstoppere, der har udfyldt inklusionsskemaet, også har udfyldt et skema efter 3 måneder. Det kan dog ikke udelukkes, at den gruppe, der er faldet fra, har efterlevet konceptet, men idet der mangler dokumentation herfor, kan dette ikke underbygges. Det store frafald eller manglende dokumentation må karakteriseres som den væsentligste udfordring for projektet. Derfor bør der tænkes i, hvordan det i højere grad kan sikres, at vægtstopperne gennemfører forløbet og udfylder skemaerne, således at projektets resultater kan dokumenteres på et så validt datamæssigt grundlag som muligt. Frafaldsanalyser viser dog, at der ikke er forskelle mellem vægtstoppere, der falder fra, og vægtstoppere, der fortsætter i forløbet hverken hvad angår demografiske og socioøkonomiske forhold, eller hvad angår motivation og tiltro på egne evner til at tabe sig. NIRAS 7

8 Samlet set kan det konkluderes, at projektet indfrier målsætningerne om at højne livskvaliteten blandt deltagerne. Således har vægtstopforløbet givet markante forbedringer i mange vægtstopperes fysiske såvel som psykiske trivsel. Helt konkret sker der en bemærkelsesværdig udvikling i vægtstoppernes søvnmønstre, trivsel og selvværd i en positiv retning. Ligeledes er det lykkedes for størstedelen af vægtstopperne at knække vægtforøgelseskurven. Men i forhold til den ambitiøse målsætning om vægttab indfrier projektet ikke sine målsætninger. NIRAS 8

9 3. Hvem er vægtstopperne? Dette afsnit giver et indblik i, hvad der karakteriserer vægtstopperne på en række centrale fysiske, demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede aspekter. I forbindelse hermed sammeholdes dette med resultaterne fra det nationale satspuljeprojekt (NIRAS for Sundhedsstyrelsen, 2011) og i det omfang, det har været muligt, sammenlignes der også med gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Ligeledes gives der en kort introduktion til den eksisterende forskning på området for sundhedsfremme for etniske minoriteter, for derigennem at rammesætte sundhedsfremmeprojektet i Vollsmose. Afsnittets formål er således at vise, hvad der karakteriserer vægtstopperne, og hvordan de adskiller sig fra hhv. øvrige vægtstoppere i Danmark og etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande. 3.1 Beskrivelse af vægtstopperne Samlet set kan den typiske deltager i projektet beskrives som en gift midaldrende kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, som har 3-4 børn. Uddannelsesmæssigt har hun gennemført grundskolen og er uden for arbejdsmarkedet. Kvinden hverken ryger eller drikker, men lider af livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes, hjertekarsygdomme eller slidgigt og følgelig er i et medicinsk forløb 5. Hendes vægt er kg (gennemsnittet for alle vægtstoppere er 88 kg), og hun har et BMI mellem 30 og 35 (gennemsnittet er på 34) 6. 5 Dette følger således resultaterne fra forskningen inden for sundhedstilstanden hos ikke-vestlige indvandrere, hvor det eksempelvis er påvist, at diabetes er 6,5-8 gange oftere forekommende hos indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med etniske danskere (Singhammer et al., 2008). 6 I bilagsrapporten præsenteres datagrundlaget i form af frekvenstabeller, hvorfra den generelle karakteristik er draget. NIRAS 9

10 I det nationale satspuljeprojekt er der en række andre projekter, der har haft etniske minoriteter som målgruppe. En sammenligning med denne gruppe viser, at vægtstopperne i Odense Kommune generelt har et lavere uddannelsesniveau, og at færre er under uddannelse, ligesom en større andel er uden for arbejdsmarkedet og arbejdsløse. Eksempelvis er 68 % af vægtstopperne, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, uden for ordinær beskæftigelse, mens det tilsvarende er 59 % af etniske minoriteter i det nationale vægtstopprojekt. Endvidere har en lidt større andel af vægtstopperne i Odense Kommune livsstilssygdomme (74 % mod 69 % af etniske minoriteter i det nationale vægtstopprojekt), og en større andel i Odense Kommune er i et medicinsk behandlingsforløb (79 % mod 74 %). Vægtstopperne (af anden etnisk herkomst end dansk) i det nationale projekt har typisk en vægt på kg (gennemsnit på 84,3), og det typiske BMI ligger mellem 30 og 35 (gennemsnittet er på 32,5). Samlet set adskiller vægtstopperne i Odense Kommune sig kun marginalt fra vægtstoppere med anden etnisk baggrund end dansk i det nationale vægtstopprojekt og der, hvor der er forskelle, er det primært i relation til socioøkonomiske variable som uddannelsesniveau og beskæftigelse 7. Sammenlignes der med den gennemsnitlige indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra ikkevestlige lande, er gruppen af vægtstoppere en særligt udsat gruppe. Eksempelvis havde ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere i 2007 en erhvervsfrekvens på knap 60 %, en beskæftigelsesfrekvens på 53 % og en arbejdsløshed på 13 % (Danmarks Statistik, 2007), hvilket altså er markant bedre end for vægtstopperne. Alt i alt kan det konkluderes, at vægtstopperne tilhører en særligt udsat gruppe af etniske minoriteter. Dette er en væsentlig betragtning at have in mente, når resultaterne i afsnit 4 mere indgående gennemgås ikke mindst set i lyset af den hidtidige forskning inden for området omhandlende sundhedsfremme for etniske minoriteter, hvilket uddybes i det følgende. 3.2 Sundhedsfremme og socialt udsatte etniske minoriteter Generelt eksisterer der i Danmark ikke megen forskning inden for sundhedstilstanden og sundhedsfremme for etniske minoriteter. Dette konkluderer et litteraturstudie fra Statens Institut for Folkesundhed (Holmberg et al., 2009). Samme konklusion når en analyse af uligheden i sundhedsvæsnet frem til, idet det fremhæves, at: Der er mangel på monitorering af sociale og etniske uligheder i brug af 7 Bilagsrapporten viser det samlede datagrundlag for sammenligningen mellem vægtstopperne i Odense Kommune og vægtstopperne (af anden etnisk herkomst end dansk) i det nationale vægtstopprojekt. NIRAS 10

11 sundhedsvæsenets ydelser. Det gælder både de forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser og patientforløbene imellem de kommunale og regionale indsatser 8. De studier, der er foretaget, vil igennem denne evaluering blive anvendt til at perspektivere resultatet fra vægtstopprojektet i Odense til den eksisterende forskning. Ligeledes vil der i evalueringen af vægtstopprojektet blive sammenholdt med resultaterne fra det nationale vægtstopprojekt (for projekter, der ligeledes har haft etniske minoriteter som målgruppe) for derved at identificere ligheder og forskelle mellem sundhedsfremmeprojektet i Odense og øvrige sundhedsfremmende initiativer, der er foretaget. Følgende studier vil løbende blive anvendt i forbindelse med perspektivering af resultaterne fra vægtstopforløbet: Baggrundsrapport for midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, NIRAS for Sundhedsstyrelsen, 2011 Uligheder i Sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen State og the art report etniske minoriteters sundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2009 (Holmberg et al., 2009) Etniske minoriteters sundhed, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (Singhammer et al., 2008) Sundhed blandt etniske minoriteter i SUSY Statens Institut for Folkesundhed, (Hansen og Kjøller 2006) Selvvurderet helbred blandt unge fra etniske minoriteter i Danmark. Ugeskrift for Læger, 2006 (Bennedsen et al., 2006) Generelt konkluderer disse studier, at der på trods af generel fremgang i sundhedstilstanden i Danmark har kunnet registreres en negativ udvikling i sundhedstilstanden i bestemte geografiske områder med en høj repræsentation af etniske minoriteter (Sundhedsstyrelsen 2008). Flere danske undersøgelser har opgjort sundhed og helbredsrelateret livskvalitet for etniske minoritetsgrupper i form af 8 Uligheder i Sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen NIRAS 11

12 selvvurderet helbred og oplevelse af stress. Hansen & Kjøller 2006 finder, at mens 19 % af danskere generelt vurderer eget helbred som værende nogenlunde, dårligt eller meget dårligt, er dette tilfældet for 35 % af ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab. Tilsvarende ses det i Singhammer et al.-studiet fra 2008, at andelen med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred blandt alle indvandrergrupper er større end blandt etniske danskere. Den højeste forekomst ses blandt indvandrere fra Irak, hvor 48 % vurderer deres eget helbred som mindre godt eller dårligt. En undersøgelse fra 2006 fandt, at både unge indvandrere og efterkommere har et dårligere selvvurderet helbred end etniske danske unge (Bennedsen et al. 2006). NIRAS 12

13 4. Forandringer hos vægtstopperne Dette afsnit afdækker de forandringer, der har kunnet spores for de deltagende vægtstoppere i forhold til vægt, kost, sundhed, motion og generel trivsel. Derudover beskrives kort en frafaldsanalyse for derigennem at afdække, om de vægtstoppere, der i løbet af projektperioden er faldet fra, eller som ikke har fået foretaget yderligere målinger, adskiller sig fra de vægtstoppere, som er fortsat i projektet. 4.1 Præsentation af evalueringens datagrundlag Oplysningerne om vægtstopperne stammer fra data indsamlet i perioden februar 2009 til april I alt havde NIRAS modtaget besvarelser på inklusionsskemaet fra 191 vægtstoppere i Odense Kommune 9. Af de 191 vægtstoppere har 46 besvaret et andet inklusionsskema 10. I det omfang, det metodisk har været muligt, er det forsøgt at integrere de gamle besvarelser med de øvrige besvarelser. Alternativt er der foretaget selvstændige analyser på den gruppe, der har udfyldt et andet inklusionsskema. Det er ikke alle vægtstoppere, der har gennemført en opfølgende måling efter de første tre måneder af deres forløb. 99 vægtstoppere havde besvaret både inklusions- og 3-månedersskemaet. 39 personer havde endvidere en måling efter 15 måneder. I evalueringen vil analyserne omhandle de vægtstoppere, der har udfyldt både inklusionsskemaet og et 3-månedersskema eller 9 Der er dog stor forskel på hvor meget data, der findes om den enkelte vægtstopper, hvorfor antallet af vægtstoppere, der indgår i analyserne, vil variere fra spørgsmål til spørgsmål. Dette uddybes i rapportens metodeafsnit. 10 Dette skyldes, at Sundhedsstyrelsen satte projekterne i gang, før NIRAS var tilknyttet som evaluator. Da NIRAS blev tilknyttet, var det nødvendigt at revidere skemaet, for at alle ønskede aspekter kunne komme med i evalueringen. NIRAS 13

14 inklusionsskemaet og et 15-månedersskema. Derudover er personer, der har, eller skal have, foretaget et fedmekirugisk indgreb, blevet frasorteret af forandringsanalyserne, ligesom gravide også er blevet frasorteret. I alt drejer det sig om 5 vægtstoppere. Endelig er kun vægtstoppere med et BMI over 25 på inklusionstidspunktet medtaget. Med disse kriterier er analyserne foretaget på i alt 91 vægtstoppere. Tabel 4-1. Definition af analysegrupperinger Alle vægtstoppere (n=191) Alle vægtstoppere, der har udfyldt et inklusionsskema Vægtstoppere, der er fortsat i forløbet (n=91) Vægtstoppere, der har udfyldt både et inklusionsskema og et 3- måneders- eller et inklusionskema og et 15-månedersskema på inklusionstidspunktet, har et BMI på mindst 25, ikke er gravid og ikke har fået foretaget et fedmekirugisk indgreb NIRAS 14

15 4.1.1 Frafaldsanalyse Inden analyserne af forandringerne blandt vægtstopperne præsenteres, er det relevant først at afdække på hvilke områder, de vægtstoppere, der er fortsat i forløbet, adskiller sig fra de vægtstoppere, der er faldet fra 11. Det centrale mål i evalueringen er vægtstoppernes vægt. Derfor forstås frafald i denne sammenhæng som vægtstoppere, der ved inklusionstidspunktet har fået målt deres vægt, men som ikke har gennemført en måling af deres vægt efter 3 måneder eller 15 måneder. I alt har 185 vægtstoppere i inklusionsmålingen fået beregnet deres vægt, mens det efter 3 måneder var faldet til 87 personer og endelig til 39 personer efter 15 måneder. Således er frafaldet efter 3 måneder 53 % og efter 15 måneder 79 %. Sammenlignet med landsgennemsnittet i midtvejsrapporten, hvor det gennemsnitlige frafald var 20 % efter 3 måneder, er frafaldet i Odense relativt højt. Dette skyldes sandsynligvis, at målgruppen i høj grad er socialt udsatte. I hvert fald viste frafaldsanalysen fra midtvejsrapporten, at det i højere grad er socialt udsatte personer, herunder personer med anden etnisk baggrund end dansk og arbejdsløse, som falder fra. Endvidere viste midtvejsevalueringen, at personer med livsstilssygdomme (diabetes, hjertekarsygdomme og slidgigt) generelt havde et højere frafald end personer, der ikke havde disse sygdomme. I alt har 74 % af vægtstopperne som nævnt en livsstilssygdom, og på baggrund af denne høje andel, sammenholdt med målgruppens øvrige karakteristika, kan dette være en forklaring på det relativt høje frafald i Odense Kommune. Generelt er der ikke store forskelle mellem gruppen, der er fortsat i forløbet, og frafaldne vægtstoppere. Med andre ord er vægtstoppere, der fortsætter i forløbet, tilsvarende dem, som falder fra i forhold til: Fysiske mål (vægt, BMI og talje/højde-ratio) Alder Uddannelse Beskæftigelse 11 Det skal i forbindelse hermed understreges, at frafald regnes som vægtstoppere, der ikke har fået foretaget opfølgende målinger. Dette er dog ikke nødvendigvis det samme som, at vægtstopperne ikke længere følger de principper, de har tilegnet sig i forbindelse med vægtstoprådgivningen NIRAS 15

16 Civilstatus Heller ikke med hensyn til spørgsmål om vægtstoppernes tro på egne evner i forhold til vaneændringer kan der identificeres væsentlige forskelle mellem de to grupper. Eksempelvis er der ikke forskel mellem de to grupper i forhold til, om vægtstopperne vurderer, at det vil være svært at opnå deres ønskede vægttab. Samme tendens gør sig også gældende inden for spørgsmålene om, hvorvidt vægtstopperne vurderer, at det vil være let eller svært for dem at: Hyggespise mindre Trøstespise mindre Forbedre kostvaner i forhold til mindre fed mad og mere frugt og grønt Dyrke mere motion og være fysisk aktive Samlet set adskiller vægtstopper, der er faldet fra, sig ikke fra vægtstoppere, der er fortsat i forløbet. Der kan opstilles to forskellige hypoteser for, hvordan gruppen af frafaldne dermed kan fortolkes. En hypotese er, at vægtstoppere, der er faldet fra, stadig følger principperne bag de Små Skridt, men at de blot ikke er mødt op for at udfylde de opfølgende målinger. Under denne antagelse betyder det, at de resultater, der kan identificeres for gruppen, hvor der er data efter 3 og/eller 15 måneder, kan generaliseres til gruppen, der kun har udfyldt inklusionsskemaet. Med andre ord er de resultater, der præsenteres i det følgende, gældende for alle vægtstoppere. En anden hypotese er, at de vægtstoppere, der ikke møder op til den opfølgende måling efter 3 måneder, er vægtstoppere, der ikke har formået at tabe sig i forløbets første periode. Dette vil betyde, at de resultater, der præsenteres i det følgende, er de vægtstoppere, der har klaret sig bedst, hvorfor eksempelvis det gennemsnitlige vægttab ville være mindre end det præsenterede, hvis alle vægtstoppere havde gennemført en opfølgende måling efter 3 måneder. Det har ikke ud fra det foreliggende data været muligt at afgøre hvilken af de to frafaldshypoteser, der bedst stemmer overens med virkeligheden. 4.2 Vægt Dette afsnit afdækker, hvordan udviklingen har været for vægtstopperne mht. vægt efter 3 og 15 måneder. Forskningen viser, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter i statistikkerne for overvægt, og det er derfor særligt interessant at afdække i hvilken grad, konceptet bag de Små Skridt kan have en gavnlig effekt på vægtstoppernes vægt. Eksempelvis finder Singhammer et al., at andelen af moderat overvægtige er større blandt indvandrere fra alle indvandrergrupper end blandt etniske NIRAS 16

17 danskere. Tilsvarende er der en større andel med svær overvægt blandt de fleste indvandrergrupper, dog med undtagelse af dem af iransk og somalisk oprindelse (Singhammer et al. 2008). Ved inklusionsmålingen var den gennemsnitlige vægt 85,9 kg, varierende fra 62 kg til 137 kg. Efter 3 måneder var den gennemsnitlige vægt 85,6 kg, og efter 15 måneder var den gennemsnitlige vægt faldet yderligere til 83,9. Disse gennemsnitstal gælder alle vægtstoppere, hvor der er en måling, men fordi der netop sker et frafald i løbet af perioden, kan vægttabet ikke opgøres som simple forskelle mellem ovenstående gennemsnit. Hvis der derimod fokuseres på de vægtstoppere, som både har en vejning ved inklusionstidspunktet og efter 3 måneder, er det gennemsnitlige vægttab 1,2 kg. For vægtstoppere, der både har en vejning ved inklusionstidspunktet og efter 15 måneder, er det gennemsnitlige vægttab 1,4 kg 12. Figur 4-1 giver et overblik over vægtudviklingen for vægtstopperne efter 3 og 15 måneder. Efter 3 måneder har godt halvdelen (55 %) oplevet et vægttab. Ved målingen efter 15 måneder er denne andel forøget til over 70 %. Flertallet af vægtstoppere oplever et mindre vægttab på mellem 1 og 5 kg. Endvidere er der en større gruppe, som igennem forløbet har en stabil vægt (+/- 1 kg). Der er dog også en mindre gruppe, som i løbet af perioden har forøget deres vægt ca. 17 % efter 3 måneder og 12 % efter 15 måneder oplever således en vægtforøgelse. 12 Kun 19 vægtstoppere har en vægtmåling ved alle tre målinger. For disse 19 vægtstoppere har udviklingen været næsten tilsvarende som det viste: Ved inklusionsmålingen var den gennemsnitlige vægt 88,5 kg, efter 3 måneder var den 87,0 kg og efter 15 måneder var den faldet til 86,5 kg. Altså en gennemsnitlig vægtreduktion på 2 kg over 15 måneder. NIRAS 17

18 Procent Figur 4-1. Vægtstoppernes vægtændringer efter 3 og 15 måneder af vægtforløbet 70% 60% 3 måneder (n = 76) 15 måneder (n = 33) 58% 50% 43% 40% 30% 20% 10% 0% 28% 18% 15% 11% 12% 6% 3% 3% 1% 1% 1% 0% Over 10 kg 5 til 10 kg 1 til 5 kg +/- 1 kg 1 til 5 kg 5 til 10 kg Over 10 kg Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab Det kan således konstateres, at en stor andel ca. 88 % får knækket vægtforøgelseskurven, hvilket er et væsentligt formål med de Små Skridt. Samlet set opnår vægtstoppere i Odense i høj grad et mindre, men dog sandsynligvis varigt vægttab, idet de bevarer vægttabet hen over den 15 måneders forløbsperiode. Vægttabet bør dog ikke kun analyseres i forhold til det absolutte vægttab, men også i forhold til det relative vægttab, dvs. hvor stor en procentandel af vægtstoppernes vægt de har tabt i løbet af projektperioden. Dette er vist i Figur 4-2. Figuren giver et tilsvarende billede som i figuren for det absolutte vægttab dog er der større andele i ekstremerne, dvs. vægtstoppere, der enten har tabt eller taget mere end 10 % af deres egen vægt på. NIRAS 18

19 Procent Figur 4-2. Vægtstoppernes procentvise vægtændringer efter 3 og 15 måneder af vægtforløbet 70% 60% 3 måneder (n = 81) 15 måneder (n = 34) 59% 50% 40% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 16% 15% 15% 9% 9% 6% 1% 1% 3% 3% 0% Over 10 % 5 til 10 % 1 til 5 % +/- 1 % 1 til 5 % 5 til 10 % Over 10 % Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab Projektet havde fra begyndelse en ambitiøs målsætning om, at 50% skal have opnået et vægttab på 10%, som er blivende efter 3 måneder. På baggrund af ovenstående figur kan det konstateres, at denne målsætning ikke er blevet indfriet, idet blot 3 % har opnået et (varigt) vægttab på mere end 10 % af deres egen vægt. Gennemsnitsvægt og vægttab kan dog ikke stå alene, da dette ikke tager højde for vægtstoppernes højde. Det gør til gengæld BMI, der udregnes som vægt divideret med højde gange højde, hvor vægt angives i kg og højde angives i meter. BMI inddeles, i overensstemmelse med den gængse anvendelse af skala, i nærværende evaluering i følgende kategorier: BMI, 25,0-29,9: Overvægt BMI, 30,0-34,9: Fedme BMI, 35,0-39,9: Svær fedme BMI > 40,0: Ekstrem fedme På inklusionstidspunktet har vægtstopperne i gennemsnit et BMI på 34,2. Minimum er på 26,4 og maksimum på 51,3. Efter 3 måneder er gennemsnittet faldet til 34,0, hvor vægtstopperen med det laveste BMI har 28,6 og det højeste er 48,2. Efter 15 måneder er det gennemsnitlige BMI for vægtstopperne faldet til 33,8. Dette er vist i Figur 4-3, der dokumenterer udviklingen i vægtstoppernes BMI inddelt i ovenstående kategorier. Af figuren fremgår det, at andelen i de forskellige kategorier NIRAS 19

20 generelt er stabil. Dette skyldes, at det kræver en relativt stor vægtreduktion at skifte fra eksempelvis fedme til overvægt. Den kategori, hvor der kan spores den største udvikling, er i kategorien for svær fedme, der reduceres fra 30 % ved inklusionsmålingen til 21 % efter 15 måneder. Figur 4-3. Udvikling i BMI fra inklusion til 15 måneder. Inklusion (n=91) 3 måneder (n=76) 15 måneder (n=33) 8% 11% 7% 11% 12% 12% 30% 28% 21% 52% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ 55% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ 55% 25,0-29,9 30,0-34,9 35,0-39,9 40,0+ Gennemsnit: 34,2 Minimum: 26,4 Maksimum: 51,3 Gennemsnit: 34,0 Minimum: 28,6 Maksimum: 48,2 Gennemsnit: 33,8 Minimum: 25,4 Maksimum: 47,9 Videre viser analyserne, at størstedelen af vægtstopperne formår at reducere deres BMI, men samtidig er der dog også en betydelig andel, for hvem BMI forøges. 68 % har oplevet en reduktion i BMI efter 3 måneder, mens 30 % har oplevet en forøgelse i BMI 13, og efter 15 måneder har 82 % oplevet en reduktion i deres BMI, mens de resterende 18 % har oplevet en forøgelse. BMI kan give en god indikation af vægtstoppernes sundhedstilstand, men fordi målet ikke siger noget om forholdet mellem muskel- og fedtvæv, suppleres dette mål med talje/højde-ratio som kan give en indikation af, om overvægten skyldes for meget fedtvæv omkring taljen. Målet giver dermed en indikation af de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Det anbefales, at ratioen er ca. 0,5, altså at taljeomkredsen er ca. det halve af højden, mens en ratio på over 0,6 udgør en sundhedsmæssig risiko. 13 En vægtstopper har præcist det samme BMI efter 3 måneder som ved inklusionstidspunktet. NIRAS 20

21 I gennemsnit har vægtstopperne ved inklusionstidspunktet en ratio på 0,64, hvilket altså er over grænsen for, hvornår det karakteriseres som en sundhedsmæssig risikofaktor. Ligesom tilfældet var i forhold til BMI, undergår vægtstopperne dog en positiv udvikling gennem projektet. Således er den gennemsnitlige talje/højde-ratio faldet til 0,62 efter 3 måneder. Efter 15 måneder er ratioen stadig i gennemsnit 0,62. Fra inklusionsmålingen til målingen efter 3 måneder har ca. 16 % af vægtstopperne forøget højde/talje-ratio, mens de resterende 84 % har formået at formindske denne. Reduceringen er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at de ikke stadig er i den sundhedsmæssige risikogruppe. På alle parameter for vægt (absolut vægttab, relativt vægttab, BMI og talje/højde-ratio) viser evalueringen, at størstedelen af vægtstopperne opnår en mindre, men positiv udvikling. Vægtstopperne er stadig overvægtige efter 15 måneder og har stadig betydelige sundhedsmæssige risici som følge af overvægten, men evalueringen viser i overensstemmelse med konceptet bag de Små Skridt at udviklingen går den rigtige vej, og at flertallet af deltagerne har knækket vægtforøgelseskurven. På den måde kan en forsigtig konklusion lyde, at projektet er med til at bryde den onde vægtforøgelsescirkel. 4.3 Livskvalitet Ud over at sikre et (varigt) vægttab er et af hovedformålene med projektet at højne livskvaliteten blandt projektdeltagerne. Der findes ikke megen forskning på området for afdækning af etniske minoriteters livskvalitet, men hvis der fokuseres bredere på den psykiske sundhedstilstand, viser det sig, at der er betydelige forskelle mellem etniske minoriteters generelle psykiske sundhedstilstand og etniske danskeres sundhedstilstand (Singhammer et al., 2008). En måde at afdække vægtstoppernes livskvalitet på, er ved at måle vægtstoppernes selvværd, trivsel og søvnvaner. Derfor er der i undersøgelsen dels stillet en række spørgsmål om søvn, idet mange overvægtige oplever søvnproblemer, som kan gøre det svært at have overskud til at ændre livsstil og vaner. Dels er der stillet en række spørgsmål om den psykiske trivsel, selvværd, stress mv., der også forventes at have betydning for vægtudvikling og livsstilsændringer. Vægtstopperne er således blevet bedt om at vurderer hvor enige eller uenige, de er i række udsagn, der omhandler selvværd, trivsel og søvn. Dette er vist i nedenstående tabel. Udsagn vedr. selvværd Udsagn vedr. trivsel Udsagn vedr. søvn Jeg glæder mig til den Jeg undgår at være sam- Jeg føler mig udhvilet, når næste uge men med andre mennesker jeg vågner om morgen Der er mange, som kan Jeg bliver hurtigt irriteret Jeg vågner om natten og NIRAS 21

22 lide mig eller vred har svært ved at falde i Jeg synes godt om mig Jeg føler mig ked af det søvn igen selv eller nedtrykt Jeg er træt i løbet af dagen Jeg føler mig stresset Jeg tager sovemedicin For at give et overordnet billede af udviklingen i vægtstoppernes livskvalitet er der blevet konstrueret et mål for hhv. selvværd, trivsel og søvn bestående af de forskellige udsagn, der fremgår af ovenstående tabel. Figur 4-4 viser udviklingen for de tre aspekter af livskvalitet fra inklusionstidspunktet til målingen efter 3 og 15 måneder. Figur 4-4. Udvikling i selvværd, trivsel og søvn fra inklusionsmåling til 15 måneder. Gennemsnitlig indekseret score Selvværd Trivsel Søvn Inklusion 3 måneder 15 måneder Note: figuren viser gennemsnittet for de tre indeks for hhv. selvværd, trivsel og søvn ved inklusionstidspunktet, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Indeksene er simple additive indeks, der efterfølgende er skaleret fra 1 til 10, hvor værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret meget uenig ved samtlige udsagn, der indgår i indekset, og værdien 10 svarer til, at vægtstopperen har svaret meget enig ved samtlige udsagn. Der er foretaget reliabilitetstest af de tre indeks. Figuren viser to interessante forhold. For det første viser figuren, at vægtstopperne gennemsnitligt har et højere selvværd end deres generelle trivsel. Et af udsagnene for selvværd er jeg synes godt om mig selv. Til dette udsagn erklærer over 60 % sig enten helt enig eller enig, hvormed vægtstop- NIRAS 22

23 perne som udgangspunkt har haft et højt selvværd 24 % erklærede sig dog enten uenig eller helt uenig i samme udsagn. Men hvis der sammenlignes til et af udsagnene omhandlende trivsel, ses den markante forskel, som figuren indikerer. Således er 65 % enten helt enige eller enige i, at de føler sig stresset, mens blot 15 % er uenige eller helt uenige. Så selvom vægtstopperne generelt har et højt selvværd, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de har det godt i deres hverdag, hvor de ofte føler sig stressede, kede af det eller nedtrykte samtidigt med, at de hurtigt bliver irriterede og vrede. For det andet viser figuren, at der sker en klar positiv udvikling for alle tre aspekter af livskvalitet efter de første 3 måneder, hvorefter både selvværd, trivsel og søvn efterfølgende falder igen. Fra inklusionsmålingen til 15 måneder kan der dog for alle tre aspekter identificeres en positiv udvikling, der dog ikke er signifikant 14. I forhold til projektets målsætning om at højne livskvaliteten blandt deltagerne kan det derfor ikke entydigt fastslås, om dette opnås. Analyserne indikerer, at deltagerne i begyndelsen af perioden oplever et boost i deres livskvalitet, men at denne positive tendens er svær at fastholde efterfølgende. Dette stemmer godt overens med, at vægtstopperne i de første tre måneder er i gang med den intensive del af forløbet, hvor de mødes ofte i gruppen og får støtte og opbakning både fra gruppen og vægtstopvejlederen. Efter de første tre måneder skal vægtstopperne i højere grad stå på egne ben, hvilket afspejles i udviklingen inden for livskvaliteten, som topper efter de ca. 3 måneder. Det kunne indikere, at vægtstopperne har behov for at blive ved med at mødes oftere, end det har været tilfældet, både for at blive fastholdt og for at fortsætte den positive udvikling i både vægt og selvværd. Ovenstående forhold er væsentlige, fordi uddybende analyser viser en klar sammenhæng mellem livskvalitet (både hvad angår selvværd, trivsel og søvnvaner) og vægttab. Dette er vist i nedenstående figur. Heraf fremgår det, at vægtstoppere, der har opnået en positiv udvikling inden for de tre aspekter af livskvalitet, har opnået et større vægttab end vægtstoppere, der har haft et stabilt niveau, mens vægtstoppere, der har oplevet en negativ udvikling inden for aspekterne af livskvalitet, har taget på i vægt. Videre viser figuren, at en udvikling i selvværd har den største effekt i forhold til vægtstoppernes vægt, mens udvikling inden for søvnvaner har den mindste effekt af de tre aspekter. 14 For alle tre forhold er udviklingen de første 3 måneder signifikant. Den manglende signifikans i udviklingen fra inklusionsmåling til 15 måneder skyldes, foruden den mindre forskel i gennemsnit, også, at signifikanstesten gennemføres på betydeligt færre vægtstoppere sammenlignet med testen fra inklusionsmåling til 3 måneders måling. NIRAS 23

24 Gennemsnitligt vægttab i kg Figur 4-5. Sammenhæng mellem udvikling i livskvalitet og vægttab efter 3 måneder 3,5 3,0 3,0 3,0 2,5 2,3 2,0 1,7 1,8 1,5 1,0,5,0 -,5,3 Negativ udvikling Stabilitet Positiv udvikling -1,0-1,5-1,0-1,3-1,0-2,0 Trivsel Selvværd Søvnvaner Det skal her understreges, at det er oplagt, at kausaliteten ikke er entydig i denne sammenhæng, da selvværdet naturligt får et boost, hvis det lykkes for vægtstopperne at tabe sig. Omvendt kan vægtstopperne opleve det som et nederlag, hvis det alligevel ikke lykkes at opnå de resultater, de havde forventet. 4.4 Kost De Små Skridt-metoden har som nævnt som formål langsomt at ændre vanerne hos de overvægtige. Kost er et væsentligt aspekt i forhold til at forbedre egen sundhed, og i det følgende præsenteres vægtstoppernes kostvaner og ikke mindst deres motivation til at forbedre disse. Netop motivationen til at forbedre egen sundhed er væsentligt, idet forskning viser, at en positiv holdning til betydningen af egen indsats for at bevare et godt helbred er en indikator for befolkningens motivation for at ændre sundhedsadfærd. I forbindelse hermed er der blevet påvist betydelige forskelle mellem etniske minoriteter og etniske danskere. I alt 57 % af de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab svarer, at de tror, egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet for 74 % af de øvrige danskere (Hansen & Kjøller 2006). Med hensyn til kostvaner er der endvidere indikationer på, at de etniske minoriteter i mindst samme grad som danskere spiser frugt og grønt. En undersøgelse fra 2006 finder, at flere ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab dagligt spiser grønt end andre danskere (Hansen & Kjøller 2006). Ses der på sukkerindtag gennem søde drikke og brug af sukker i te/kaffe, viser Singhammer et al., at en NIRAS 24

25 større andel af indvandrere fra alle indvandregrupper og efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet end danskere dagligt bruger sukker i forbindelse med, at de drikker te/kaffe. Tilsvarende finder de, at en større andel blandt indvandrere fra Eks.-Jugoslavien og Somalia samt tyrkiske efterkommere dagligt drikker søde drikke sammenlignet med etniske danskere (Singhammer et al. 2008). I evalueringen af vægtstopprojektet er vægtstopperne blevet spurgt til en række forhold i forhold til kostvaner med fokus på, om vægtstopperne vurderer, at det bliver let eller svært at ændre disse. Kostvanerne er i det følgende inddelt efter generelle kostvaner og trøste- og hyggespisning jf. nedenstående tabel, der viser hvilke aspekter, de forhold omkring kost omhandler. Udsagn vedr. kostvaner Udsagn vedr. trøste- og hyggespisning At spise mindre fed mad Ikke at spise når jeg er lækkersulten Ikke at spise slik og søde sager At spise mindre når jeg skal hygge mig Kun at spise fedtfattig mad Ikke at spise når jeg keder mig At spise mere frugt og grønt At spise mindre når jeg ser tv At spise mindre når jeg føler mig stresset Ikke at spise når jeg er nedtrykt eller ked af det Figur 4-6 viser udviklingen hos vægtstopperne fra inklusionsmåling til 3-månederssmåling og 15- månedersmåling i forhold til, om vægtstopperne vurderer, om det vil være let at spise mindre fed mad. Ved opstarten på forløbet svarede 28 % af vægtstopperne, at de helt sikkert kan spise mindre fed mad, mens 3 % svarede, at de helt sikkert ikke kan spise mindre fed mad. Ved 3 måneder er der sket en positiv udvikling, således at 49 % svarer helt sikkert og 1 % svarer helt sikkert ikke, og den positive udvikling fortsætter til 15 måneder, hvor fordelingen er hhv. 71 % og 0 %. Vægtstopperne opnår igennem forløbet en større tiltro til, at de kan ændre deres kostvaner mht. at spise mindre fed mad. NIRAS 25

26 Figur 4-6. Hvor let vil det på nuværende tidspunkt være for dig at gøre de ting til daglig, der er beskrevet nedenfor? At spise mindre fed mad Inklusion (n = 75) 3% 5% 12% 52% 28% 3 mdr (n = 82) 1% 4% 6% 40% 49% 15 mdr (n = 38) 13% 16% 71% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det kan jeg helt sikkert ikke 2 Det kan jeg måske 4 Det kan jeg helt sikkert Samme tendens som ovenstående kan også spores mht. andre aspekter af kostvanerne. Derudover kan det generelt konstateres, at vægtstopperne finder det lettere at spise mere frugt og grønt og sværest ikke at spise slik og søde sager. Dette er således i forlængelse af den eksisterende forskning, der viste at ikke-etniske danskere både er bedre til at spise frugt og grønt, men samtidig også har en sødere tand end etniske danskere. Samlet set viser resultaterne dermed en stærk tendens; nemlig at jo længere tid vægtstopperne har været med i projektet, desto større tiltro har de til egne evner i forhold til omlægning af deres kost. Eksempelvis går andelen, der svarer, at de kan stoppe 15 med at spise slik og søde sager, fra ved inklusionsskemaet at være 52 % til efter 3 måneder at være 71 % og slutteligt efter 15 måneder at være steget til 74 %. Dette er således en betydelig stigning på 22 procentpoint. I forhold til trøste- og hyggespisning viser analyserne af disse udsagn de samme tendenser som i forhold til kostvanerne mere generelt; nemlig at vægtstopperne opnår en større tro på, at de kan undlade at trøste- og hyggespise som følge af at have været med i projektet. Tendenserne er dog ikke så tydelig som i forhold til kostvanerne generelt. Dels er udviklingen generelt ikke så entydigt positiv på nogle områder sker der stort set ikke en udvikling, fx i forhold til udsagnet spise mindre når jeg skal 15 Andelen, der har svaret 5 eller 4 på skalaen. NIRAS 26

27 hygge mig og spise mindre ved festlige lejligheder, hvor der endda i forhold til sidstnævnte kan spores en mindre negativ udvikling. Dels fortsætter den positive udvikling ikke fra 3 til 15 måneder. Det drejer sig eksempelvis om udsagnene om at spise mindre når jeg ser tv, spise mindre når jeg føler mig stresset og ikke spise når jeg er ked af det eller nedtrykt. For de to aspekter af kost er der blevet konstrueret et indeks, der viser den gennemsnitlige udvikling for alle de nævnte underaspekter samlet i to separate mål. Dette er vist i Figur 4-7. Heraf fremgår det, at der, især hvad angår de generelle kostvaner, er sket en betydelig positiv udvikling igennem projektforløbet. Med hensyn til trøste- og hyggespisning er der sket en positiv udvikling fra inklusionsmålingen til 3 måneder, hvorefter niveauet er fastholdt 16. Figur 4-7. Udvikling i generelle kostvaner og vaner i forhold til trøste- og hyggespisning Kostvaner Trøste- og hyggespisning Inklusion 3 måneder 15 måneder Note: figuren viser gennemsnittet for de to indeks for hhv. kostvaner og trøste- og hyggespisning ved inklusionstidspunktet, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Indekset er et simpelt additivt indeks, der efterfølgende er skaleret fra 1 til 10, hvor værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret det kan jeg helt sikkert ikke til samtlige spørgsmål, der indgår i indekset, og værdien 10 svarer til, at vægtstopperen har svaret det kan jeg helt sikkert på samtlige spørgsmål. Der er foretaget reliabilitetstest af de to indeks. 16 For kostvaner er udviklingen signifikant fra inklusionsmålingen til 3 måneder, mens udviklingen ikke er signifikant fra 3 til 15 måneder. Samme tendens er gældende for trøste- og hyggespisning. NIRAS 27

28 Gennemsnitligt vægttab i kg Videre analyser af indekset for kostvaner viser en klar substantiel og signifikant sammenhæng til vægttab jf. Figur 4-8. Heraf fremgår det, at, hvis vægtstopperne har oplevet en positiv udvikling i forhold til deres kostvaner både de generelle og i forhold til trøste- og hyggespisning så oplever de et vægttab. Omvendt finder der en vægtforøgelse sted, hvis udviklingen er negativ. Figur 4-8. Sammenhæng mellem udvikling i kostvaner og vægttab efter 3 måneder 3,5 3,0 3,0 2,5 2,2 2,4 2,0 1,7 1,5 1,0,5 Negativ udvikling Stabilitet Positiv udvikling,0 -,5-1,0-1,5-1,1-1,0 Trøste- og hyggespisning Generelle kostvaner Med andre ord, oplever vægtstoppere, der vurderer, at de kan omlægge deres kostvaner, et større vægttab end vægtstoppere, der ifølge dem selv vil have mere vanskeligt ved dette. Tilsvarende viser indekset for trøste- og hyggespisning også en signifikant sammenhæng til vægtudvikling dog mindre betydelig end indekset for kostvaner. Analyserne viser derfor, at det er væsentligt, at der i løbet af projektperioden er færre, der mener, at de kan undgå trøste- og hyggespisning, og især at de kan forbedre deres generelle kostvaner, såfremt et varigt vægttab skal sikres. 4.5 Motion og fysisk aktivitet Ud over ændringer i kostvanerne både de generelle og i forhold til hygge- og trøstespisning er det også relevant at afdække ændringer i motionsvanerne. Projektet har dog kun i mindre grad haft fokus på dette aspekt. Der tegner sig et generelt billede af, at etniske minoriteter er mindre fysisk aktive. Et studie finder, at hvor 26 % af ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab overvejende har stillesiddende fritidsaktiviteter, gør det samme sig gældende for 11 % af øvrige danskere (Hansen & Kjøller 2006). NIRAS 28

29 Singhammer et al. finder tilsvarende, at en større andel blandt samtlige indvandrergrupper højst dyrker fysisk aktivitet en gang om ugen sammenlignet med etniske danskere, hvor den største andel ses blandt indvandrere fra Irak (62 %). Til sammenligning er det 25 % blandt etniske danskere. Ved sammenligning af efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet med etniske danskere mellem 18 og 39 år er der dog en mindre andel blandt efterkommerne, der kun er fysisk aktive højst en gang om ugen (Singhammer et al. 2008). Vægtstopperne har vurderet, hvor let det bliver for dem at ændre deres motionsvaner både med hensyn til at være mere fysisk aktive og i forhold til at dyrke fast motion hver uge. Figur 4-9 viser, hvordan udviklingen har været i forhold til de to aspekter. Figur 4-9. Motion udvikling fra inklusion til 15 måneder 5 4 At dyrke fast motion hver uge 3 At være mere fysisk aktiv 2 1 Inklusionsmåling 3 måneder 15 måneder Note: figuren viser gennemsnittet for de to udsagn ved inklusionstidspunktet, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Værdien 1 svarer til, at en vægtstopper har svaret det kan jeg helt sikkert ikke, mens værdien 5 svarer til, at vægtstopperen har svaret det kan jeg helt sikkert til udsagnet. Figuren viser, at projektet har haft en positiv udvikling for deltagerne, idet der for begge aspekter sker en forbedring i løbet af projektperioden. Eksempelvis stiger andelen som svarer at de helt sikkert kan dyrke fast motion hver uge fra 46 % ved inklusionsmålingen til 58 % ved 15-månedersmålingen. Ligeledes stiger andelen, der svarer, at de helt sikkert kan være mere fysisk aktive, fra 56 % ved inklusionsmålingen til 71 % efter 15 måneder. Samlet set kan det således konkluderes, at vægtstop- NIRAS 29