E V A L U E R I N G S N Y T 2 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E V A L U E R I N G S N Y T 2 8"

Transkript

1 E V A L U E R I N G S N Y T 2 8 Evalueringsnyt udgives af DES to gange årligt. Indlevering af artikler kan ske til Tanja Miller på D A N S K E B I D R A G T I L D E N F A G F Æ L L E B E D Ø M T E E V A L U E R I N G S F O R S K N I N G M O R G E N D A G E N S V E J L E D E N D E E T I S K E P R I N C I P P E R E R P R O G R A M T E O R I B A S E R E D E E V A L U E R I N G E R I S T A N D T I L A T V U R D E R E E F F E K T E R A F O F F E N T L I G E I N D S A T S E R?

2 Af Steffen Bohni Nielsen¹, Carsten Strømbæk Pedersen², Sebastian Lemire¹ og Kristine Drachmann¹. ¹Rambøll Management Consulting, ²Socialstyrelsen D A N S K E B I D R A G T I L D E N F A G F Æ L L E B E D Ø M T E E V A L U E R I N G S F O R S K N I N G I N T R O D U K T I O N Evaluering har som et felt været under rivende udvikling i det seneste årti. Globalt er der blevet etableret nationale evalueringsselskaber i en lang række lande, ligesom der er blevet etableret samarbejdsstrukturer på europæisk og globalt plan. Flere af disse evalueringsselskaber har vedtaget professionelle standarder eller retningslinjer for evalueringspraksis, der hidrører forhold som anvendelse, gennemførbarhed, (metodisk) præcision og etik. Ligeledes har evalueringsselskaberne i Japan og Canada etableret kredentialiserings-programmer, hvor evaluatorer kan få deres professionelle kompetencer anerkendt. I andre lande, herunder Danmark, er der oprettet masteruddannelser i evaluering, som også er tegn på professionalisering af evaluatorer. Hidtil har disse forsøg på en professionalisering af evaluering som en særegen disciplin ikke fået et markant fodfæste. En profession karakteriseres ved at have sin egen vidensbase, at have kontrol med viden og ikke mindst en form for monopol på produktion af ny viden. Selvom evaluering netop kan kendetegnes ved at være tværdisciplinær og betydelige dele af teorier, metoder og standarder kommer fra andre videnskabelige discipliner, så er der tegn på debatter omkring evalueringsteori, metode og vurdering koncentreres i en række evalueringstidsskrifter (Christie & Nesbitt Fleischer, 2010; Heberger, Christie & Alkin, 2010). Tidsskrifter som således er dagsordenssættende for den fremadrettede debat inden for evaluering. I det seneste nummer af American Journal of Evaluation (vol. 32, no. 4) analyserer en række førende tænkere inden for evaluering en række af de tendenser, som forventeligt også vil præge evalueringsfeltet i fremtiden. Én af tendenserne er, ikke overraskende, en stigende globalisering (Hwalek, 2011) og dermed tilgængelighed og udveksling af evalueringsviden gennem fx internettet (Kistler, 2011). Hvor denne udveksling i stigende grad benytter sig af webinar, blogs, sociale medier mv. som kanaler i den globale landsby, så er det stadig det skrevne ord, som er central for udvekslingen af vor praksis. Og, hævder vi, især den viden som kommunikeres gennem fagfællebedømte kanaler. Både professionaliseringen og globaliseringen af evaluering kan også siges at være udtrykt gennem det stigende antal dedikerede internationale evalueringstidsskrifter, der er blevet etableret i det sidste årti. Det er yderligere blevet påpeget, at den internationale dialog i forskning foregår typisk igennem publikationer; især videnskabelige, fagfællebedømte tidsskrifter er i stigende grad blevet centrale (Canagarajah, 2002: 32-37). Samtidig er engelsk blevet det dominerende sprog for udveksling inden for den internationale forskning (Flowerdew, 1999a, 1999b; Short, Boniche, Kim, & Li, 2001). I tråd med disse internationale tendenser kan det herhjemme konstateres, at basismidler til danske universiteter siden 2009 tildeles efter universiteternes publicering af forskning i fagfællebedømte forskningspublikationer. Dette dækker såvel nationale som internationale publikationer. Ifølge aftalen mellem stat og universitet omfattes både artikler i tidsskrifter og bøger i denne opgørelse 1. Det vil med andre ord sige, at der er skabt et markant incitament til at publicere igennem fagfællebedømte kanaler. Af mindst to årsager er det således interessant at undersøge, hvorledes danske evaluatorer og evalue- Side 2

3 Dansk EvalueringsSelskab ringsforskere har bidraget til den internationale evalueringsforskning. For det første, som et udtryk for en professionalisering der muligvis er undervejs inden for evaluering herhjemme og for det andet for at kortlægge den vidensbase, der udgør det danske bidrag til den internationale evalueringsforskning og den dialog, der pågår her. I denne artikel har vi derfor kortlagt danske evaluatorers bidrag til fagfællebedømte evaluerings-tidsskrifter i det seneste årti. A F G R Æ N S N I N G O G M E T O D E Vi har foretaget en række afgrænsninger og metodiske valg: Hvad Vi har afgrænset kortlægningen til fagfællebedømte evalueringstidsskrifter. Fagfællebedømte bøger er således ikke med i opgørelsen 2 Ligeledes er fagfællebedømte konferencepapirer fra fx American Evaluation Association ej heller inkluderet. Vi har i opgørelsen udelukkende medtaget peerreviewed artikler, ikke boganmeldelser o.lign., som ikke er genstand for anonymiseret bedømmelse. Hvem I kortlægningen medtager vi alle forfattere, der er tilknyttet en dansk institution. Disse tæller som danske bidrag. Hvor Det er ikke entydigt at afgrænse, hvad der konstituerer et evalueringstidsskrift, da det ikke er klart, hvad der definerer og derved afgrænser evaluering. Vi har taget udgangspunkt i (i) fagfællebedømte, (ii) internationale tidsskrifter, (iii) at evaluering er et hovedformål. Vi har herefter sammenlignet med Díaz-Puente, Cazorla & Dorrego (2007) og Christie & Nesbitt Fleischer (2010), der foretager tilsvarende afgrænsninger. Følgende tidsskrifter er medtaget i kortlægningen: American Journal of Evaluation Canadian Journal of Program Evaluation Education Evaluation and Policy Analysis Evaluation Evaluation and Program Planning Evaluation and the Health Professions Evaluation Review Evidence & Policy (2005-) Journal of Development Effectiveness (2009-) Journal of Multidisciplinary Evaluation (2004-) Measurement and Evaluation in Counseling and Development (2009-) New Directions for Evaluation Practical Assessment, Research & Evaluation Vi har kortlagt alle publikationer i perioden (oktober). Hvordan Der er foretaget en manuel søgning på følgende måde: Elektroniske søgefunktioner i de forskellige tidsskrifter er anvendt. Vi har manuelt gennemgået hver enkelt tidsskrifts issue inden for den definerede tidsperiode. Alle titler, forfattere, og institutionelt tilhørsforhold er registreret i en database. Metodens begrænsninger er følgende: (i) Evaluering og evalueringstidsskrifter kan ikke entydigt afgrænses. Der kan således være andre tidsskrifter, som, man kan argumentere for, burde inkluderes. (ii) Vi har ikke kortlagt artikler med evalueringsindhold, der er publiceret i andre internationale fagfællebedømte forskningstidsskrifter inden for særlige samfundsvidenskabelige discipliner eller domæner. R E S U L T A T E R H v o r m e g e t e r u d g i v e t? Kortlægningen viser, at danske evaluatorer i perioden har bidraget til 27 peer-reviewed artikler i de ovenfor nævnte tidsskrifter. Dette er ensbetydende med ca. to udgivelser per år (se bilag). Et overblik fremgår af figuren nedenfor: Figur 1 oversigt over danske forfatteres publikationer i peer-reviewed evaluerings-tidsskrifter VALG AF TIDSSKRIFTER Side 3

4 VALG AF TIDSSKRIFTER Samtidig viser kortlægningen, at danske forfattere kun har bidraget til 5 af de 13 undersøgte tidsskrifter. Langt størstedelen af artiklerne er publiceret i tidsskriftet Evaluation. The Internationalt Journal of Theory, Research and Practice. Hele 17 af 27 (63 %) artikler er således publiceret her. Evaluation er et af de relativt få tidsskrifter, der er publiceret i Europa med støtte fra European Evaluation Society. Kun seks artikler er blevet publiceret i nordamerikanske tidsskrifter siden 2000, heraf de 3 inden for de seneste to år. Díaz-Puente et al (2007) har vist, at der er en markant skævhed i de nordamerikanske tidsskrifters publikationsmønster, hvor ikkenordamerikanske bidrag udgør en mindre andel. Dette mønster bekræftes af danske evaluatorers publikationsmønster 3. Siden sin etablering i 2009 har Journal of Development Effectiveness haft et markant dansk islæt med hele fire bidrag. Side 4

5 Dansk EvalueringsSelskab HVEM HAR PUBLICERET? I alt har 32 forskellige evaluatorer bidraget til de 27 artikler. Ingen dansk evaluator har bidraget med en markant andel af det samlede antal publikationer. Den forfatter med flest bidrag er Olaf Rieper med fire publikationer. Alle er publiceret i tidsskriftet Evaluation. Kun syv evaluatorer har bidraget til mere end én artikel. Tilsvarende har 25 evaluatorer kun bidraget til en enkelt artikel. Steffen Bohni Nielsen er den evaluator, der har haft størst diversitet med publikationer i tre forskellige tidsskrifter. Figur 2 (modsat side) Danske (med)forfattere til peer -reviewed artikler i evalueringstidsskrifter HVOR KOMMER EVALUATORERNE FRA? Universiteterne har ikke overraskende bidraget med flest publikationer. 17 artikler har bidrag fra universitetsforskere. Forfattere fra hhv. offentlige institutioner, rådgivningsvirksomheder begge bidraget til fem artikler hver, mens sektorforskningsinstitutioner har bidraget til 4. Én artikel er skrevet af evaluator med tilhørsforhold til en NGO. I forhold til institutioner er det Københavns Universitet, der har bidraget til flest artikler (dog fra flere forskellige institutter), mens det er Copenhagen Business School, hvorfra flest forskellige evaluatorer har bidraget. Det er markant, at alle bidrag fra offentlige institutioner kommer fra Udenrigsministeriet (Danida). Figur 3 Institutionelt tilhørsforhold for fagfællebedømte artikler i evalueringstidsskrifter Side 5

6 STØRRE PRODUKTIVITET I EVALUERINGSTIDSSKRIF- TER Når man ser på antallet af artikler, så er det øget betydeligt i anden halvdel af perioden ( : 11 artikler, : 16 artikler). Især har rådgivningsvirksomheder øget deres bidrag fra én til fire publikationer, hvilket forklarer størstedelen af variationen. Når man ser på betydningen af de tidsskrifter, som danske evaluatorer har publiceret i, så er der to kilder, der kan informere herom. Den første er Forsknings- og Innovationsstyrelsens (FI) autoritetsliste, hvor et udvalg inden for hver videnskabelig disciplin angiver, om et tidsskrift er niveau 1 eller niveau 2. Niveau 2- tidsskrifter anses for mere prestigiøse og sværere at få optaget artikler i. Det anden er Thomson Reuters årlige Journal Citation Report, hvori ca fagfælle-bedømte tidsskrifter inden for natur- og samfundsvidenskaberne er inkluderet. Et tidsskrifts impact factor beregner det gennemsnitlige antal referencer til artikler i et givent tidsskrift. Impact factoren er en proxy-indikator for et tidsskrifts vigtighed. Ikke alle benævnte tidsskrifter indgår i Thomson Reuters rapport, jf. tabel 1. Tabel 1 Peer-reviewed evalueringstidsskrifters niveau, impact factor og ranking Tidsskrift navn Akronym Niveau 4 Område Impact Ranking 6 factor 5 American Journal of Evaluation AJE 1 Statskundskab out of 83 in Social Sciences, Interdisciplinary Canadian Journal of Program Evaluation CPJE 1 Psykologi N/A N/A Education Evaluation and Policy Analysis EEPA 2 Pædagogik, uddannelse, didaktik out of 177 in Education & Educational Research Evaluation E 1 Statskundskab N/A N/A Evaluation and Program Planning Evaluation and the Health Professions EPP 2 Sociologi, socialt arbejde N/A EHP 1 Folkesundhed out of 71 in Health Care Sciences & Services Evaluation Review ER 1 Psykologi out of 83 in Social Sciences, Interdisciplinary Evidence & Policy (2005-) EP 1 Statskundskab N/A N/A Journal of Development Effectiveness (2009-) Journal of Multidisciplinary Evaluation (2004-) Measurement and Evaluation in Counseling and Development ( ) JDE N/A Samfundsøkonomi N/A N/A JMDE N/A N/A N/A MECD 1 Psykologi out of 67 in Psychology, Applied and 31 out of 50 in Psychology, Educational N/A N/A dannelse, didaktik PARE 1 Pædagogik, uddannelse, N/A N/A didaktik New Directions for Evaluation NED 1 Pædagogik, ud- Practical Assessment, Research & Evaluation Side 6

7 Dansk EvalueringsSelskab Som det fremgår af tabel 1, er der en lidt kuriøs diskrepans mellem FIs niveaudeling og Thomson Reuters impact factor. Fx er et multidisciplinært evalueringstidsskrift som Evaluation & Program Planning rangeret som niveau 2 i én disciplin, mens American Journal of Evaluation er rangeret som niveau 1 i en anden disciplin, men med en markant højere impact factor. Derudover kan det konstateres, at Evaluation, der er den primære kanal for danske evaluatorers publikationer, end ikke er medtaget i Thomson Reuters rapport. Desuden kan det konstateres, at tidsskrifter med en klar domæneprofil (Evaluation and the Health Professions og Education Evaluation and Policy Analysis har en højere impact factor end de tværdisciplinære tidsskrifter). EN BETYDELIG VARIATION I EMNER Når man ser på artiklernes indhold, så kan det konstateres, at størstedelen af artiklerne har et empirisk indhold. Dog er det ikke nødvendigvis det primære formål at afrapportere fund fra konkrete evalueringer. Det empiriske indhold er nærmere en case for at udvikle og/eller diskutere en teoretisk eller metodologisk problematik. Dette ligger fint i tråd med de fleste evalueringstidsskrifters retningslinjer. Artiklerne har en betydelig sektorspredning. Syv artikler er skrevet med udgangspunkt i en bistandskontekst. Fem artikler handler om aspekter af evaluering af forskning og forsknings-institutioner. Endelig er der også flere bidrag om teoribaseret evaluering. Tabel 2 Overordnet emne i peer-reviewed artikler Emne Evaluering og advocacy Resutatbaseret styring Evidensbaseret politik og praksis Generel evaluerings teori Evalueringens rolle i governance Evaluerings kapacitetsopbygning Teoribaseret evaluering Effekt-evaluering Anvendelse af og i evaluering Antal artikler Total 27 HVORDAN KLARER VI OS I FORHOLD TIL ANDRE? Hvis vi sammenligner antallet af artikler af danske forfattere i forhold til landene omkring os kan vi konstatere, at vi ligger på niveau med Sverige og foran Tyskland, Norge og Finland. Tabel 3 Sammenligning med peer-reviewed publikationer i landene omkring os (se næste side) Enkelte artikler har ikke en konkret sektorspecificering mens de øvrige artikler er spredt ud over en række sektorer. Tematisk er anvendelse af og i evaluering - en meget bred kategori det primære indhold i syv af de 27 artikler. Aspekter og problematikker vedrørende effektevaluering er ligeledes godt repræsenteret, særligt Journal of Development Effectiveness, hvilket giver mening qua tidsskriftets formål. Side 7

8 Forfatteres tilhørsforhold til land og institution, fagfællebedømte artikler i evalueringstidsskrifter i perioden Land Universitet Offentlig Institution Rådgivningsvirksomhed Anden forskningsinstitution NGO *Total DE DK FI NO SE *Antallet overstiger antallet af faktiske artikler, fordi artikler har flere forfattere. Samtidig kan artikler være registreret i forskellige kategorier fx er første forfatter fra et universitet og anden forfatter er fra en NGO. Artiklen tæller således i begge kategorier. B L I V E R D E T L Æ S T O G A N V E N D T? Som vist ovenfor er størsteparten af de danske bidrag blevet publiceret i tidsskriftet, Evaluation. Vi har derfor indhentet data fra Sage, der udgiver tidsskriftet, om hvilke 100 artikler er de mest læste gennem tiderne 8. Dette kan blive et indblik i det omfang danske bidrag til evalueringslitteraturen rent faktisk bliver læst. Ifølge Sage er fem af de 17 danske bidrag at finde på denne liste. Det er især værd at bemærke, at to danske bidrag placerer sig i top 10 over mest læste artikler. yngste artikel i top 20. Ingen andre nordiske artikler er at finde i top ti. Hvis vi ser Sage liste over mest 50 citerede artikler fra Evaluation, i dette og andre tidsskrifter udgivet af Sage, er det imidlertid andre artikler som dukker op. Her er Peter Dahler-Larsens artikel om teori-baseret evaluering (2001) placeret som nr. 15, mens Kim Forss og Claus Rebiens artikel om processuel brug af evaluering (2002) er placeret på en 23. plads 9. Rang Titel Forfattere Antal downloads 1 Choosing Evaluation Models: A Discussion on Evaluation Design 10 Improving Performance?: Exploring the Complementarities between Evaluation and Performance Management 40 Knowledge without Goals? Evaluation of Knowledge Management Programmes 62 Organizational Use of Evaluations: Governance and Control in Research Evaluation 97 Learning about Advocacy: A Case-Study of Challenges, Everyday Practices and Tensions Hanne Foss Hansen (2004) Steffen Bohni Nielsen & Nicolaj Ejler (2008) Tomas Hellstrom (2003) Finn Hansson (2005) 1392 Bettina Ringsing (2008) 1055 Hanne Foss Hansens artikel (2004) om valg af evalueringsmodeller er således med afstand den mest læste artikel i Evaluation. Steffen Bohni Nielsen og Nicolaj Ejlers (2008) artikel er ligeledes i top ti og er den (Kilde: Evaluation. Sage Publication, december 2011.) Side 8

9 K O N K L U S I O N O G P E R S P E K T I V E R I en analyse af diskussioner inden for evalueringsforskningen vedrørende nytte, metode og vurdering fandt Heberger, Christie og Alkin at; evaluation theorists draw upon the intellectual work of a diverse set of fields, [but] evaluation authors often publish their work in evaluation-related journals such as American Journal of Evaluation, Evaluation Review, and Evaluation and Program Planning. These journals are included in interdisciplinary and multidisciplinary subject categories, offering evidence for evaluation as its own discipline as well as further supporting the transdisciplinary nature of evaluation. (Heberger, Christie & Alkin, 2010: 39) Det kan konstateres, at: * Danske evaluatorers bidrag til den internationale evalueringsviden gennem fagfællebedømte evalueringstidsskrifter ligger på niveau med Sverige og foran Norge, Finland og Tyskland. * Evaluatorer fra andet end forskningsinstitutioner har bidraget til ca. 1/3 af artiklerne. * Evaluatorer fra universiteterne har bidraget til ca. 2/3 af artiklerne. * Antallet af publikationer er øget og diversificeret i anden halvdel af perioden. * Der er betydelig emne- og sektormæssig spredning. Tidsskriftet Evaluation er markant mest anvendt som kanal for danske evaluatorer. * At to danske artikler er repræsenteret blandt de ti mest læste artikler i Evaluation og fem artikler er placeret i top 100 mest læste. Samtidig peger et blot kursorisk kig på publikationslisterne hos vores fremmeste evalueringsforskere, at især bidrag til internationale forskningsantologier er en anden markant kanal, som anvendes. Samlet set viser kortlægningen, at der er en tilsyneladende stigende produktion af internationale, fagfællebedømte artikler, og at forfatterne af disse i højere grad end tidligere afspejler den diversitet, der er blandt de, der beskæftiger sig med evaluering i Danmark. At en del af vidensproduktionen foregår uden for universiteterne, kan indikere en stigende professionel bevidsthed og internationalt udsyn blandt danske evaluatorer. Spørgsmålet er, om dette også vil manifestere sig i de institutionelle rammer og professionelle standarder, vi stiller til os selv som evaluatorer. A R T I K L E R M E D D A N S K E ( M E D ) F O R F A T T E R E Finn Borum. CBS. Hanne Foss Hansen (2000), University of Copenhagen. The Local Construction and Enactment of Standards for Research Evaluation. The Case of the Copenhagen Business School. Evaluation, vol. 6, no. 3, pp Peter Dahler-Larsen (2001). University of Southern Denmark. From Programme Theory to Constructivism On Tragic, Magic and Competing Programmes. Evaluation, vol. 7, no. 3, pp Kim Forss. Andante-Tools for thinking, Sweden. Claus C. Rebien, COWI, Denmark (2002). Process Use of Evaluations Types of Use that Precede Lessons Learned and Feedback. Evaluation, vol. 8, no. 1, pp Anders Andersen (2002). The Danish ministry of foreign Affairs, Copenhagen. Evaluating organizational capacity development. Canadian Journal of Program Evaluation, vol. 17, no. 2, pp Lars Frode Frederiksen, Finn Hansson, Søren Barlebo Wenneberg (2003), CBS, Denmark. The Agora and the Role of Research Evaluation, Evaluation. vol. 9, no. 2, pp Niels Dabelstein (2003). Danida. Evaluation Capacity Development: Lessons Learned. Evaluation, vol. 9, no. 3, pp Tomas Hellström og Merle Jacob (2003). CBS, Denmark. Knowledge without Goals? Evaluation of Knowledge Management Programmes. Evaluation, vol. 9, no. 1, pp Side 9

10 Asbjørn Hróbjartsson (2003). The Nordic Cochrane Centre, University of Copenhagen. Michael Norup, University of Copenhagen. The Use of Placebo Interventions in Medical Practice A National Questionnaire Survey of Danish Clinicians. Evaluation and the Health Professions, vol. 26, no. 2, pp Olaf Rieper (2004). AKF, Institute of Local Government Studies, Denmark. Exploring Popper s Relevance for the Evaluation Community. Evaluation, vol. 10, no. 1, pp Hanne Foss Hansen. University of Copenhagen (2004). Choosing Evaluation Models A Discussion on Evaluation Design. Evaluation, vol. 11, no. 4, pp Henrik Schaumburg-Müller (2004). CBS, Denmark. Use of Aid Evaluation from an Organizational Perspective. Evaluation, vol. 11, no. 2, pp Peter Dahler-Larsen (2005). University of Southern Denmark at Odense, Denmark. When Evaluation Meets the Rough Ground in Communities. Evaluation, vol. 12, no. 4, pp Finn Hansson (2005). CBS, Denmark. Organizational Use of Evaluations Governance and Control in Research Evaluation. Evaluation, vol. 12, no. 2, pp Olaf Rieper, AKF. Jonas Rieper, Centre for Bridge Building in Health Care, Denmark. Laila Lounsø, University, Tromsø, Norway (2007). Evaluative Feedback as a Contribution to Learning between Groups of Professionals. Evaluation, vol. 13, no. 3, pp Lene Holm Pedersen. University of Copenhagen. Olaf Rieper, AKF (2008). Is Realist Evaluation a Realistic Approach for Complex Reforms? Evaluation, vol. 14, no. 3, pp Bettina Ringsing. Danish Association for International Co-operation (2008), Denmark. Learning about Advocacy. A Case-Study of Challenges, Everyday Practices and Tensions. Evaluation, vol. 14, no. 4, pp Steffen Bohni Nielsen og Nicolaj Ejler. Ramboll Management Consulting (2008). Improving Performance? Exploring the Complementarities be- tween Evaluation and Performance Management. Evaluation, vol. 14, no. 2, pp Evanthia Kalpazidou Schmidt og Karen Siune (2008). University of Aarhus, Denmark. Evaluating inter-, multi-, and transdisciplinary research in the European Research Area. Canadian Journal of Program Evaluation, vol. 23, no. 1, pp John Rand. Department of Economics, University of Copenhagen, Denmark (2009). Impact of an aquaculture extension project in Bangladesh. Journal of Development Effectiveness, vol. 1, no. 2, pp Hanne Foss Hansen. University of Copenhagen. Olaf Rieper, AKF, Danish Institute of Governmental Research, Denmark (2009). The Evidence Movement. The Development and Consequences of Methodologies in Review Practices. Evaluation, vol. 15, no. 2, pp Margrethe Holm Andersen. Ministry of Foreign Affairs, Denmark (2010). Involving Developing Countries in the Evaluation of Development Cooperation: The Case of a Joint Evaluation of Development Cooperation between Ghana and Denmark. Evaluation, vol. 16, no. 3, pp Line Dybdal, Steffen Bohni Nielsen og Sebastian Lemire. Ramboll Management Consulting (2010). Contribution Analysis Applied: Reflections on Scope and Methodology. Canadian Journal of Program Evaluation, vol. 25, no. 2, pp Morten Balle Hansen. University of Southern Denmark. Evert Vedung. Uppsala University, Uppsala and Gävle, Sweden (2010). Theory-based Stakeholder Evaluation. American Journal of Evaluation, vol. 31, no. 3, pp Henrik Hansen. Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, Demark. Ole Winckler Andersen. Ministry of Foreign Affairs, Copenhagen, Denmark (2011). Impact evaluation of infrastructure interventions. Journal of Development Effectiveness, vol. 3, no. 1, pp Side 10

11 Eva Broegaard. Danidas Evaluation Department, Ministry of Foreign Affairs of Denmark, Copenhagen, DK, Denmark. Carsten Schwensen. Orbicon, DK, Ballerup, Denmark (2011). Experience from a phased mixed-methods approach to impact evaluation of Danida support to rural transport infrastructure in Nicaragua. Journal of Development Effectiveness, vol. 3, no. 1, pp John Rand. Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, Frederiksberg, DK, Denmark (2011). Evaluating the employment-generating impact of rural roads in Nicaragua. Journal of Development Effectiveness, vol. 3, no. 1, pp Steffen Bohni Nielsen, Sebastian Lemire og Maibritt Skov. Ramboll Management Consulting 2011). Measuring Evaluation Capacity - Results and implication of a Danish Study. American Journal of Evaluation, vol. 32, no. 3, pp R E F E R E N C E R Canagarajah, A. S. (2002). A geopolitics of academic writing. Pittsburgh, PA: University of Pittsburgh Press. Christie, C. & Nesbitt Fleischer, D. (2010). Insight Into Evaluation Practice: A Content Analysis of Designs and Methods Used in Evaluation Studies Published in North American Evaluation-Focused Journals. American Journal of Evaluation, vol. 31 (3), pp Díaz-Puente, J.M. Cazorla, A. and Dorrego, A. (2007). Crossing National, Continental, and Linguistic Boundaries : Toward a Worldwide Evaluation Research Community in Journals of Evaluation. American Journal of Evaluation, vol. 28 (4), pp Flowerdew, J. (1999a). Problems in writing for scholarly publication in English: The case of Hong Kong. Journal of Second Language Writing, vol. 8 (3), pp Flowerdew, J. (1999b). Writing for scholarly publication in English: The case of Hong Kong. Journal of SecondLanguage Writing, vol. 8 (2), pp Heberger A.E., Christie, C.A. &. Alkin, M.A. (2010). A Bibliometric Analysis of the Academic Influences of and on Evaluation Theorists' Published Works. American Journal of Evaluation, vol. 31 (1), pp Hwalek,M. (2011). The Starts are Aligned for Disruptive Change in Evaluation Practice. American Journal of Evaluation, vol. 32 (4), pp Kistler, S. (2011). Technology, Social Networking and the Evaluation Community, American Journal of Evaluation, vol. 32 (4), pp Short, R., Boniche, A., Kim, Y., & Li, P. L. (2001). Cultural globalization, global English, and geography journals. The Professional Geographer, 53 (1), pp Thomson Reuters Journal Citation Reports. NOTER 1:Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Aftale om basismidler efter resultat basismidler-efter-resultat 2:Det kan konstateres, at danske evaluatorer har bidraget til en lang række bøger omhandlende evaluering, især i INTEVAL-serien udgivet af Transaction Publishers. 3:På seneste AEA-konference (2011) angav Thomas Schwandt, redaktør for American Journal of Evaluation, at i 2011 kommer ca. halvdelen af deres bidrag fra forfattere uden for USA (dvs. inkl. Canada). 4:Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste for tidsskrifter og forlag, 2010 og : 2010 Journal Citation Reports (Thomson Reuters, 2011). 6: 010 Journal Citation Reports (Thomson Reuters, 2011). 7: Uofficiel impact factor ifølge tidsskriftets hjemmeside. 8: Evaluation har eksisteret siden Vi antager, i tråd med Sage, at antallet af downloads er en indikator for hvor meget artiklen er læst. 9: Side 11

12 Af Gro Emmertsen Lund, Evaluerings- og organisations-konsulent hos Haslebo & Partnere MORGENDAGENS VEJLEDENDE ETISKE PRINCIPPER FOR EVALUERING Etik i evaluering har været på dagsordnen i over 25 år. Alligevel står det mere end nogen sinde før klart, at vi står på tærsklen til en ny tidsalder, når vi taler om etik. Min argumentation går på, at der er behov for et fokusskifte fra etik, som noget, der er knyttet til evaluator baseret på individtænkning til etik, som er knyttet til selve evalueringen, dvs. som en særlig praksis i et fællesskab. Det vil jeg uddybe nærmere i denne artikel. ERKENDELSESTEORI GØR EN FORSKEL Evaluering er ikke bare evaluering. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, der organiserer evalueringen, vil formålet og de anvendte metoder være vidt forskellige. Den valgte erkendelsesteori bag evalueringen har afgørende betydning for både medarbejdere og lederes tanke- og handlerum, såvel som evaluators. Evaluering GØR noget ved den måde, hvorpå ledere og medarbejdere forstår sig selv, hinanden og deres arbejdsliv, og har væsentlige effekter 1 af såvel positiv som negativ karakter. Både for det enkelte organisationsmedlem og for livet i organisationer. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke teorier og grundlæggende antagelser, vi gør brug af, når vi evaluerer. Der ligger en ofte ubemærket, men meget væsentlig magt i praktiseringen af evaluering, som det er vigtigt vi holder os for øje som evaluator og rekvirent af evalueringer. Nemlig magten til at definere virkeligheden. At praktisere evaluering medfører således i min optik en væsentlig etisk fordring, - nemlig at gøre sig overvejelser om den definitionsmagt, vi bringer i spil, når vi evaluerer. De etiske udfordringer heri knytter an til selve mandatet for evaluering, som til evalueringsinstrumentet og processen. ETIK ER MERE OG ANDET END ET INDIVIDUELT AN- SVAR BASERET PÅ MAVEFORNEMMELSER Allerede i 1994 vedtog American Evaluation Association The Guiding Principles for Evaluator 2 som et sæt standarder for enhver evaluator. Disse vejledende principper er normative og anvisende for, hvad evaluator bør medtænke og vise hensyn til i sit evalueringsarbejde. De har siden hen affødt en massiv udvikling af evalueringsstandarder og diskussioner omkring etik i evaluering rundt om i verden. Michael Morris 3 (2011) efterlyser case-baserede etiske analyser og mere empirisk forskning af etiske dimensioner i evaluering, især som de opleves af de forskellige interessenter, der er i kløerne på en evaluator. Endvidere udforsker han forståelser af etik i evaluering og organiserer sin undersøgelse i overensstemmelse med AEA s The Guiding Principles for Evaluators ; hvor 1. er Systematisk undersøgelse, 2. Kompetencer, 3. Integritet/Ærlighed, 4. Respekt for mennesker og 5. er Ansvar for generel og offentlig velfærd. Perspektivet er her, at enhver evaluator støder på etiske udfordringer og dilemmaer i alle faser i en evaluering. Målet er her, at evaluator gennem udvikling af egne faglige kompetencer og personlige egenskaber, skal blive bedre til at håndtere de moralske dilemmaer, som hendes/hans evalueringsarbejde støder ind i. Jeg vil imidlertid introducere en tænkning, hvor fokus flyttes fra evaluators personlige egenskaber og umiddelbare mavefornemmelser som middel til at håndtere moralske udfordringer til et fokus på de rammer og muligheder, som evalueringspraksissen skaber. I denne optik giver det ingen mening at tale om vejledende Side 12

13 Dansk EvalueringsSelskab Etik kan forstås som filosofiske refleksioner over moetiske principper for evaluator, men i stedet om vejledende etiske principper for evaluering, som en særlig praksis, hvor alle parter deler et fælles etisk ansvar baseret på solidarisk refleksivitet og forpligtelsen til dialog 4. Også Helen Simons (2006) er på linje med Michael Morris opfattelse af etik i evaluering, der er bundet op på evaluators personlige egenskaber, valg og vurderinger, men hun lægger mere vægt på betydningen af kompleksitet og kontekst for de etiske overvejelser, som evaluator skal gøre sig. Hun skriver (min oversættelse): De fleste evaluerings- og forskningsartikler, hvor etik er nævnt, begynder med at huske os på, at der ikke findes nogen kontekstfrie abstrakte etiske principper for evaluering, som kan anvendes til at guide handlinger og beslutninger af etisk karakter i evaluering. Det, vi møder i praktisk evalueringsarbejde, er moralske dilemmaer, hvor vi skal foretage komplekse vurderinger, vælge mellem alternative veje til forskellige handlinger, tage myriader af faktorer i betragtning, - sociale, personlige, politiske, kulturelle sådan som de forekommer i den givne kontekst. Simons har her en vigtig pointe, som jeg gerne vil arbejde videre med ved at vise, hvordan et skift i erkendelsesteori kan få stor betydning for de etiske overvejelser og handlemuligheder. Virtanen og Laitinen (2004) taler for at løfte etikspørgsmålet op på et højere plan og de skriver (min oversættelse): Vi sigter mod at placere denne evige udvikling af etiske standarder og retningslinjer i en bredere diskussion af etik i evaluering. Vores pointe er her, at evaluator bør have en stærkere fornemmelse for de moralske og politiske meninger og implikationer ved evalueringspraksis. Evaluator bør kunne genkende begrænsningerne ved de nuværende konceptualiseringer af standarder og retningslinjer. I denne optik har den hidtidige debat om etiske standarder for evaluering primært været fokuseret på tekniske aspekter. Sådanne typer af standarder kan være nødvendige, men giver ikke et tilstrækkeligt etisk fundament for ethvert evalueringsarbejde. Alle bør derfor optræde på måder, som sikrer at enhver evaluator viser et ensartet højt niveau af ansvarlighed. Dertil kunne man spørge, hvordan man kan vurderer, hvad der er et højt og lavt niveau af ansvarlighed? Og hvem er det lige, der vurderer det? Virtanen og Laitinen introducerer her en tænkning, hvor evaluators etiske forpligtelser rækker ud over de strengt videnskabelige og metodiske (tekniske aspekter), men fastholder samtidig, at det er evaluators evner og fornemmelser for evalueringsarbejdets moralske og politiske meninger og implikationer, der er midlet til håndtering af etiske udfordringer. Fokus er stadig på evaluator som enkeltindivid. Og vi er ikke kommet meget længere eller blevet meget klogere på, hvordan etiske udfordringer håndteres i praksis i evalueringsarbejdet. Der er altså ikke megen hjælp at hente, når vi i sidste ende kun har vores mavefornemmelse at støtte os til, og det angiver på ingen måder et højt ensartet niveau af ansvarlighed. Jeg har her blot givet tre eksempler på evalueringsfaglige bidrag fra nogle inden for evalueringsfeltet, der er optaget af moral og etik. Diskussionen om etiske udfordringer i evaluering flytter sig ikke væsentligt, hvilket jeg mener, hænger sammen med, at drøftelserne udspiller sig inden for de snævre rammer af realismen som erkendelsesteori og individtænkningen. Men de tre eksempler, jeg her har fremdraget sender et klart budskab. Evaluering har fortfarende store udfordringer med hensyn til etik. ETIK- OG MORALFORSTÅELSER I EVALUERING Jeg vil derfor vende perspektivet 180 grader og komme med mit bud på, hvordan vi kan forstå, imødekomme og håndtere etiske overvejelser i evaluering. Mit håb er, at denne artikel belyser en ny tids opfattelse af etik. Samtidig er det min ambition at give et bud på morgendagens vejledende etiske principper for evaluering. Heri ligger en ambition om at gentænke evalueringsbegrebet, evaluatorrollen og evalueringers praktiske anvendelser i organisationer og institutioner. Men lad os lige for en kort stund dvæle ved begreberne etik og moral (Haslebo & Haslebo, 2007). Side 13

14 ralen og handler om overvejelser over, hvad der er en moralsk forsvarlig handling. Der er tale om en kritisk refleksion, der ikke nødvendigvis godtager, hvad dagligdagens moralske overvejelser har ført frem til. Moral, i betydningen vores skyldighed overfor andre mennesker siger noget om rigtige og forkerte handlinger og gode og dårlige handlinger og her skelnes mellem en første ordens moral og en anden ordens moral. Ud fra en første ordens moral skal formuleringen af universelle etiske retningslinjer styre menneskers handlinger og således bidrage til overholdelse af de eksplicitte og implicitte normer. Normerne kan være altomfattende og således sige noget hvad, man skal gøre og på hvilken måde det skal gøres, hvornår det skal gøres og at det skal gøres autentisk og med troværdighed. Blot en lille afvigelse kan vække uro og mistro. Første ordens moral fokuserer på individet, og det anses for vigtigt, at ansvar placeres på enkeltpersoner og først, når man er stillet til regnskab for sine fejl (og mangler/ugerninger) vil man forbedre sig. Fastholdelse af egen moral sker gennem moralsk fordømmelse af personer uden for eget (fag) fællesskab eller af personer, der bryder normerne indenfor eget fællesskab. Sammenstød mellem forskellige førsteordens moralopfattelser kan nemt føre til beskadigelse af relationer og måske ophør af kommunikation. Anden ordens moral udspringer af en ikkefundamentalistisk etik, som stræber mod at bevare selve muligheden for at samskabe, hvad der er godt for de implicerede parter. De etiske overvejelser gøres fra et helikopterperspektiv, og ingen handlinger anses for at være onde eller dårlige i sig selv. Handlinger får deres betydningsskabende mening i relationer og kontekster. Det individuelle ansvar erstattes af et relationelt ansvar, hvilket vil sige et fælles ansvar for at bevare muligheden for at koordinere handlinger. Den etiske udfordring er at samarbejde og koordinere handlinger, som genopretter muligheden for at skabe en fælles forståelse med udgangspunkt i en omsorg for relationer, frem for for det enkelte individ. Min erfaring er, at evalueringspraktikere i stadig stigende grad forventer, at en evaluering bidrager til organisationsfællesskabet og understøtter kerneydelserne, er meningsfulde og relationelt hensigtsmæssige og dermed tager afsæt i en anden ordens moralopfattelse. Min påstand er, at de etiske udfordringer i evalueringsarbejdet bliver langt nemmere at håndtere, når overvejelserne tager afsæt i følgende to ting, der ville springe rammerne for den snævre tænkning: Etiske overvejelser ses ikke kun som evaluators individuelle ansvar, men tager afsæt i den relationelle etik og altså en andenordens moralopfattelse. Evalueringen rammesættes eksplicit af den socialkonstruktionistiske erkendelsesteori. Med dette mener jeg, at socialkonstruktionismen bliver det organiserende princip for evaluering 5, hvilket betyder at etikbegrebet forstås som relationel og kontekstuel. Etik i Evaluering ud fra den forståelse skærper opmærksomheden for, hvordan en evalueringsproces kan forbedre vilkårene for at samskabe mening og koordinere handlinger på måder, der er nyttige og respektfulde både for flest muligt/alle implicerede parter og for organisationens kerneopgaver. VEJLEDENDE ETISKE PRINCIPPER FOR EVALUERING PEGER I RETNING AF SAMSKABELSE OG FÆLLES ANSVAR Et skift til socialkonstruktionistisk erkendelsesteori betyder et skift fra fokus på individ til et fokus på relationer og kontekst. Det betyder, at AEA s vejledende principper for evaluator bør udvikles til vejledende etiske principper for evaluering. En måde at gøre det på er at nytænke og kraftigt omforme de 5 principper. Det kunne gøres sådan: Systematisk undersøgelse: I stedet for at tænke systematisk undersøgelse, bliver det vigtigt at anvende systemisk tænkning! Troen på at en systematik skulle højne fagligheden hører til inden for realismen. Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv giver det ingen mening at sige, at det er systematikken i sig selv, der skulle højne fagligheden, for hvad er det, der skal systematiseres? Det socialkonstruktionistiske perspektiv åbner op for muli- Side 14

15 Dansk EvalueringsSelskab tivers, hvilket betyder, at hver aktør oplever verden fra sit bestemte perspektiv. Derfor bliver det dels vanskeligt at foretage dækkende og systematiske beskrivelser, da billedet ofte vil pege i alle retninger. Og dels vil bestræbelsen efter den systematiske beskrivelse af et komplekst og broget multivers kræve mængder af ressourcer, som vi kun i sjældne tilfælde råder over. I stedet er vi optagede af, hvordan handlinger og meninger fletter sig ind i hinanden i et system, der er flygtigt og dynamisk. Viden samskabes i relationen og kommunikationen og varierer afhængig af position og er knyttet til kontekster og aktørers handlemuligheder. Når vi tænker systemisk, giver vi plads til konkret handleanvisende viden fremfor generel, abstrakt og objektiv viden. At arbejde systemisk bygger også på en systematik, men ikke i betydningen: en dækkende stabil beskrivelse. Systematikken vil snarere gå på at samskabe forskellig viden bygget på erfaringer set fra forskellige perspektiver. Kompetencer. I stedet for et at tænke i besiddelse af individuelle kompetencer, bliver mobilisering af kompetencer hos alle interessenter vigtigt. Tænkningen om, at evaluators kompetencer og personlige egenskaber og evner til at begå sig i et komplekst felt er noget, man som evaluator enten besidder eller ikke besidder, udskiftes med en tænkning om, at kompetencer mobiliseres gennem samarbejde og dialog og her spiller øvrige interessenters kompetencer en lige så stor rolle som evaluators. I stedet for at se kompetencer som iboende et individ, synliggøres kompetencer i relationer. Dette skift i tænkning handler om, hvordan evalueringen kan bidrage til at mobilisere kompetencer hos alle interessenter og dermed udvikle og berige den praksis, der lader sig evaluerer og den praksis, foretager evalueringen. Med kompetencer følger medansvar og medinddragelse. Integritet/Ærlighed: Det snævre fokus på integritet og ærlighed som et individuelt og personligt kendetegn giver ingen færdigheder i mestring af anerkendende dialog. Idéen om, at Individet ses i forhold til sig selv udskiftes med et fokus på individet i relation til andre. Troen på, at hvis individet er i overensstemmelse med sig selv, så vil det automatisk udrette noget godt, udskiftes med en tanke om, at individer er hinandens forudsætninger for at fremstå kompetente og moralsk ansvarlige. Dette sker gennem kommunikation og handlinger. Ærlighed bliver hermed ikke et klart pejlemærke, idet det forudsætter, at der er en entydig sandhed, vi kan være ærlige overfor. Når vi erkender, at der altid er flere versioner af sandheden, bliver princippet om ærlighed reduceret til at være tro mod sig selv og sit eget perspektiv. I en mangetydig og modsætningsfyld verden er den slags ærlighed og integritet et fattigt redskab. Vi har i stedet brug for at kunne mestre en anerkendende dialog, der bygger bro over konflikter og modsatrettede forventninger og inddrager forskellige perspektiver og oplevelser. Respekt for mennesker. I stedet for respekt for mennesker er omsorg for relationer mellem mennesker vigtig. Princippet om respekt for mennesker betyder i praksis respekt for det enkelte individ, men når individer er forskellige og ser forskelligt på ting, hvordan kan respekt for den enes perspektiv, så undgå at være despekt for den andens? Når der drages omsorg for relationer åbner det op for en hensyntagen til det organisatoriske fællesskab fremfor det enkelte individ, samt at alle perspektiver får en stemme og ikke mindst, at evalueringen udføres på en sådan måde, at relationerne støttes og ikke beskadiges i processen med at samskabe brugbar viden. Ansvar for generel og offentlig velfærd. Princippet om ansvar for generel og offentlig velfærd bliver til et princip om nytteværdi for de relevante fællesskaber. Evaluering udretter jo ikke noget i sig selv, men skal gøre nogle aktører i stand til at udrette noget bedre, end de gjorde før evalueringen. Resultater i en evaluering er død viden, med mindre den kan anvendes af nogen. I tanken om nytteværdi ligger også et hensyn til ressourceanvendelsen i forhold til evalueringsudbyttet. Hvis ikke evalueringen skaber væsentlig og brugbar viden og giver værdi til organisationen, så er den ikke ressourceforbruget værd, og vi var bedre stillet med at bruge ressourcerne andetsteds. Side 15

16 Dansk EvalueringsSelskab Det ville give nogle helt andre handlemuligheder og anvisninger, hvis vi i evaluering således arbejder ud fra følgende vejledende etiske principper: 1. Systemisk tænkning. 2. Mobilisering af kompetencer hos alle interessenter. 3. Mestring af anerkendende dialog. 4. Omsorg for relationer og 5. Nytteværdi for de relevante fællesskaber. RELATIONEL ETIK BASERER SIG PÅ DIALOG OG SOLI- DARISK REFLEKSIVITET Et skift i erkendelsesteori giver således radikalt nye input til etik-diskussionerne samt til drøftelserne om, hvorvidt vi i Dansk Evalueringsselskab skal udarbejde vejledende etiske principper for evaluering og i givet fald, hvordan de så skal se ud. Spørgsmålet, som vi må stille i den anledning er, om formålet med de vejledende principper er at samle og holde sammen på en profession, sådan som tankerne var med AEA s guiding principles? Et andet spørgsmål, vi må stille os er, om det er hjælpsomt og nyttigt at tro, at et sæt vejledende etiske principper skal kunne rumme den diversitet og mangfoldighed af evalueringsmetoder og tilgange, som findes i feltet? Som Dansk Evalueringsselskab og evalueringsfeltet ser ud i Danmark, har vi - som jeg ser detmere brug for vejledende etiske principper, der kan bruges i en dialog mellem evaluator, rekvirent og brugere af evaluering. Udfordringen med AEA s guiding principles er, at de på den ene side skal være så tilpas abstrakte, at de kan anvendes i forbindelse med enhver evaluering og samtidig anvisende og konkrete nok til, at de indholdsmæssigt også gør en forskel fremfor slet ingen at give. En løsning på dette skisma kunne være at udvikle mindst to sæt vejledende etiske principper for evaluering; et på et socialkonstruktionistisk grundlag og et andet på realismens grundlag, og så lade rekvirenter, opdragsgivere og evaluatorer i fællesskab vælge mellem de specifikke tilgange med dertilhørende forskellige etiske principper alt efter evaluanden, den valgte metode, den organisatoriske kontekst samt anvendel- sessigtet. I mange organisationer og i samfundet i det hele taget er der en stigende viden om erkendelsesteorier og forskellige tilgange til metoder. Derfor vil rekvirenter af evalueringer i stigende grad have forventninger om at evaluatorer kan gøre rede for deres valg af erkendelsesteori, metode, proces og de vejledende etiske principper, der er relevante i forhold til disse valg. At arbejde med mindst 2 sæt vejledende etiske principper ville være en kærkommen udfordring for evalueringsfeltet. Ikke mindst vil valgmuligheden mellem de to sæt være en ansats til, at evaluator, rekvirent og øvrige involverede får drøftet mulige etiske udfordringer og foretaget et valg mellem de to eller måske udvikle en tredje model. Ikke mindst vil det socialkonstruktionistiske sæt vejledende etiske principper åbne mange nye perspektiver og sætte en relationel etik i spil, som i mine øjne, er det nødvendige næste skridt i retningen mod en femte generationsevaluering. LITTERATURLISTE: AEA (1994): Gergen, Kenneth J.(2005): Virkeligheder og relationer. Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, Kenneth J.(2010): En invitation til social Konstruktion. Forlaget Mindspace. Haslebo, Gitte og Maja Loua Haslebo (2007): Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk forlag. Larsen, Peter Dahler og Hanne Kathrine Krogstrup (red.)(2001): Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag. Lund, Gro Emmertsen (2010): Evaluering i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Relationel Praksis. Forlaget Mindspace. Lund, Gro Emmertsen (2011): Femte Generation Evaluering. I: Dansk Evaluerings Selskabs Tidsskrift, se linket: tidsskrift.htm Side 16

17 Dansk EvalueringsSelskab Michael Morris (2011): The Good, the bad and the evaluator: 25 years of AJE Ethics. American Journal of evaluation. Simons, Helen (2006) Ethics in evaluation. In, Shaw, Ian F., Greene, Jennifer C. and Mark, Melvin M. (eds.) The SAGE Handbook of Evaluation. London, GB, Sage, Virtanen, Petri og Ilpo Laitinen (2004): Beyond Evaluation Standards? European Journal of spatial Development. -ISSN Refereed Articles oct. no 13 NOTER 1: Effekter forstået her som konstitutive virkninger af evalueringen. (Peter Dahler-Larsen, 2001) 2: The five Guiding Principles for Evaluators (Systematic Inquiry, Competence, Integrity/Honesty, Respect for People, and Responsibilities for General and Public Welfare). AEA (1994) 3: Michael Morris (2011): The Good, the Bad, and the Evaluator: 25 Years of AJE Ethics. American Journal of Evaluation. 4: Haslebo & Haslebo (2007) 5: Læs mere herom i Lund 2010: Evaluering i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Relationel Praksis, Forlaget Mindspace. Side 17

18 Af Jacob Seier Petersen (Stud. Scient. Pol). ER PROGRAMTEORIBASEREDE EVALUERINGER I STAND TIL AT VURDERE EFFEKTER AF OFFENTLIGE INDSATSER 1? Artiklen diskuterer en række kritikker, der har været fremført imod programteoribaserede evalueringers evne til at evaluere effekter. Herudfra analyseres 8 aktuelle eksempler på denne type af evalueringer. Konklusionen er, at programteoribaserede kan anvendes til effektevaluering, men også at der indenfor aktuel evalueringspraksis i Danmark er brug for at arbejde mere systematisk med en række punkter, f.eks. med at lede efter beviser, der kun er sandsynlige, givet programteorien er sand eller afvise trusler mod mekanismerne i programteorien. INDLEDNING Effekter af politiske initiativer har gennem en årrække fået en fremtrædende rolle i den danske velfærdsstat. Således blev der fra politisk side afsat knap 100 millioner kr. i 2004 til, at kaste lys over hvilke effekter forskellige velfærdsforanstaltninger havde (Egelund og Lausten 2010: 4).Der er således et øget krav om, at sociale initiativer skal kunne dokumentere en effekt, før de anses som legitime. Når man er interesseret i at evaluere effekten af en handling, er man interesseret i forskellen mellem, hvad der sker efter en handlig har fundet sted, og hvad der ville være sket, hvis handlingen ikke havde været igangsat (Shadish, Cook & Cambell 2002: 5). Gyldigheden af kausalsammenhængen er derfor i fokus. Traditionelt har der været en opfattelse af, at eksperimenter er den eneste valide måde hvorpå, effekten af en indsats kan klarlægges (Hede og Andersen 2007: 31-32; Rieper og Hansen 2007: ). Årsagen er, at eksperimenter giver nogle unikke muligheder for at kontrollere en række klassiske udfordringer i forhold til at fastslå kausalitet (Shadish, Cook & Campbell 2002: 5-7, 53-54, 63, ). Eksperimenter bruges dog kun sjældent i Danmark, da de er dyre at gennemføre, og da de af en række andre grunde anses for problematiske (Dybdahl 2010: 12). Mange indsatser på velfærdsområder implementeres således under forhold, hvor det hverken er praktisk eller etisk muligt at lave et randomiseret eksperiment. UDFORDRING FOR PROGRAMTEORETISK EFFEKTEVA- LUERINGER Måske fordi eksperimenter er sjældent anvendt, er evalueringsmodeller, der tager udgangspunkt i en eller anden form for programteori, såsom virkningsevaluering, logiske modeller, indsatsteori, realistic evaluation osv., meget populære. Alle disse evalueringsmodeller benytter sig af programteori til at klarlægge hvordan og hvorvidt en indsats fungerer. Det er velkendt at programteoribaserede effektevalueringer består af to dele: En teoretisk model, der udfolder kausalkæden mellem indsatsen og outcome, samt en evalueringsdel der guides af den teoretiske model. (Se bl.a. Dahler-Larsen 2009). Evalueringsmetoden har dog mødt en del kritik, idet Side 18

19 Dansk EvalueringsSelskab den anklages for ikke at forholde sig til de klassiske kriterier for kausalitet (Cook 2000: 29-31). Kritikken går på, at programteoribaserede effektevalueringer: *Ikke kan klarlægge, om der er samvariation mellem indsatsen og outcome. *Ikke kan udelukke tredjevariable, da de ikke estimerer den kontrafaktiske situation. *Ikke har kontrol over tidsrækkefølgen. *Ikke afgør, om rivaliserende programteorier er mere plausible, end den der er opstillet. Kriteriet om samvariation mellem interventionen og outcome kan i programteoribaserede effektevalueringer afgøres ved at se efter en ændring i outcome efter indsatsen er gennemført 2. Mere alvorligt forholder det sig med de øvrige kritikpunkter. Håndteres de ikke, kan man i princippet ikke afgøre, om indsatsen virker. Men betyder det så, at vi ikke kan bruge programteoribaserede effektevalueringer til at udtale os om effekten af en indsats? Min påstand er, at problemet kan løses med inspiration fra Process Tracing og Contribution Analysis. HÅNDTERING AF KAUSALITETSPROBLEMET I PRO- GRAMTEORIBASEREDE EFFEKTEVALUERINGER Ved Process Tracing udelukkes tredjevariable ved at finde stærke beviser for mekanismerne i kausalkæden. Tanken stammer fra bayesiansk logik, og fokuserer på, at ikke alle beviser for en mekanisme i programteorien, er lige stærke. Meget groft kan logikken forklares ved, at observationer, der kun er sandsynlige at finde, hvis en kausalmekanisme er sand, tillægges stor værdi, mens observationer, der også er sandsynlige at finde, hvis kausalmekanismen ikke er sand, tillægges lille værdi (Beach & Pedersen 2010: ). Logikken kan eksemplificeres med en analogi til politiets opklaringsarbejde. Et stærkt bevis er således en overvågningsfilm, der viser den mistænkte myrde. Et mindre stærkt bevis er derimod, at den mistænkte ikke kan forklare, hvad han lavede på gerningstidspunktet (Ibid.). Tredje variable afvises altså ikke direkte, men de gøres usandsynlige set i lyset af de stærke beviser for den opstillede kausalmekanisme. På samme måde medfører sandsynliggørelsen af kausalmekanismerne, at konkurrerende kausalteorier bliver mindre sandsynlige. Ved Contribution Analysis håndteres kausalitetsproblemet ligeledes ved at styrke troen på mekanismerne i kausalteorien (Mayne 1999: 13-17, Dybdal: 2010). Dette gøres ved at 3 : *finde beviser for mekanismerne i kausalkæden *inkorporere trusler mod mekanismerne i programteorien, som testes og afvises. *undersøge rivaliserende programteorier. *undersøge hvilke kontekstuelle faktorer, der har betydning for kausalmekanismerne. Kritikken angående tidsrækkefølgen håndteres på to forskellige måde af Process Tracing og Contribution Analysis. Ifølge Process Tracing følger mekanismerne logisk tidsmæssigt efter hinanden (Beach & Pedersen 2010: 222). Problemet skal således løses ved at argumentere for tidsrækkefølgen. Ved Contribution Analysis anerkendes det, at der kan være problemer (Rogers: 2005:18). Derfor skal det overvejes, hvornår man måler på indikatorerne for mekanismerne. Ingen af de præsenterede løsninger kan med sikkerhed garantere, at de observerede ændring i outcome stammer fra indsatsen. Dette er dog en af pointerne med tilgangene. Effekter er altid betinget af kontekstuelle forhold, der har betydning for, hvordan en indsats virker. Derfor handler kausalinferens om at sandsynliggøre sammenhæng og tage de nødvendige kontekstuelle forbehold. Derudover giver programteoribaserede effektevalueringer ofte viden, der kan være med til at forbedre en indsats. Side 19

20 HVORDAN HÅNDTERER PROGRAMTEORIBASEREDE EFFEKTEVALUERINGER FRA DANMARK KAUSALITETS- PROBLEMET? Jeg har gennemført en analyse af 8 simpelt tilfældige udvalgte evalueringer 4, for at klarlægge i hvor høj grad de opfylder kriterierne ovenfor. De udvalgte evalueringer bygger alle på tilgange, der kan betegnes som programteoribaserede effektevalueringer. Derudover er kvaliteten af evalueringernes opstillede kausalkæder, indikatorer, samt de metodiske tilgang også vurderet. Analysen vil dog primært behandle evalueringernes håndtering af kausalitetsproblematikken og kun afslutningsvist berøre de andre emner. Evalueringernes håndtering af kausalitetsproblemet vurderes ud fra følgende parametre: 1. Vises det, at der er samvariation mellem indsatsen og outcome? 2. Argumenteres der for tidsrækkefølgen? 3. Sandsynliggøres programteorien? 4. Inddrages den kontekst evalueringen foregår i? De fleste evalueringer lever op til kriteriet om samvariation. Således klarlægger syv ud af otte evalueringer, hvorvidt der er samvariation mellem indsatsen og outcome. Dette foregår enten via en nulpunktsmåling og/eller via en sammenligningsgruppe. Mere problematisk forholder det sig med evalueringernes argumentation for tidsrækkefølgen. Ingen af de gennemgåede evalueringer forholder sig på nogen måde til tidsrækkefølgen i programteorien. Fraværet af argumentation for tidsrækkefølgen kan dog skyldes, at denne opfattes som logisk. Det er derfor usikkert, om dette udgør et egentligt problem. Sandsynliggørelse af programteorien er helt centralt for muligheden for at fortage kausalinferens. Som tidligere nævn kan dette gøres via værktøjerne fra Process Tracing eller Contribution Analysis. Dvs. ved at finde beviser for mekanismerne, som kun er sandsynlige givet teorien er sand, og/eller afvise trusler mod mekanismerne i kausalteorien og undersøge revitaliserende kausalteorier. Seks ud af otte evalueringer, opfylder ikke dette kriterium. Kun to af evalueringerne opfylder kravet i nogen grad. Eksempelvis Viden der forandrer - Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Evalueringen undersøger om tilstedeværelsen af en læsevejledning, støtter lærerne i deres undervisning af eleverne. Her findes der frem til, at læsevejledningen kun virker under nogle ganske særlige (kontekstuelle) omstændigheder (EVA 2009:52). Beviserne herfor er så specifikke, at de kun synes sandsynlige, givet mekanismen er sand. Da evalueringen ikke argumenterer for sandsynligheden af alle mekanismerne i kæden, kategoriseres den dog til kun at opfylde kriteriet i nogen grad. Det sidste kriterium for kausalinferens ved programteoribaserede effektevalueringer, er klarlæggelse af kontekstuelle forhold med betydning for programteorien. Seks af de otte evalueringer forholder sig til kontekstuelle forhold. Evalueringerne opfylder således i stor udstrækning dette kriterium. Næsten alle evalueringerne håndterer altså enkelte af kravene i forbindelse med kausalinferens. Denne håndtering er dog yderst overfladisk og mangelfuld. Kun enkelte evalueringer håndterer kausalitetsproblemet i en sådan grad, at der skabes troværdighed om de fundne sammenhæng. Problemet bliver forstærket af, at evalueringerne alt for sjældent opstiller konkrete og målbare indikatorer for mekanismerne i programteorien, og kun sparsomt diskuterer de metodiske valg, der er foretaget. På trods af at denne analyse bygger på en meget lille stikprøve, tegnes der et billede af, at programteoribaserede effektevalueringer generelt ikke er af en kvalitet, der tillader, at der foretages kvalificerede politiske beslutninger på baggrund af dem. Hvor efterlader det så programteoribaserede effektevalueringer? KONKLUSION: FORSLAG TIL FORBEDRING AF PRO- GRAMTEORIBASEREDE EFFEKTEVALUERINGER Skal programteoribaserede effektevalueringer i fremtiden kunne bruges til at vurdere effekten af forskellige politiske indsatser, er der behov for at ændre evalueringspraksis. Nedenfor opstilles en række forslag til, hvordan programteoribaserede effektevalueringer kan forbedres. *Opstil en programteori; argumenter for denne teoretisk og konstruer målbare og velovervejede indikatorer Side 20

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Af Gro Emmertsen Lund, Organisations- og evalueringskonsulent i Haslebo & Partnere, Master i Evaluering. Etik i evaluering har været på dagsordnen

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Femte Generations Evaluering Af Gro Emmertsen Lund, Evaluerings- og organisationskonsulent hos Haslebo & Partnere

Femte Generations Evaluering Af Gro Emmertsen Lund, Evaluerings- og organisationskonsulent hos Haslebo & Partnere Denne artikel tegner et rids af en ny generation af evaluering og indskriver sig på den måde i evalueringslitteraturens historie. Forfatteren, der slår til lyd for, at evalueringsfeltet står over for et

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

FADD Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge

FADD Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge FADD Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge Et bud på en professionel anvendelse af Dokumentation og målinger i pædagogisk arbejde - et holdningsmæssigt bidrag til debatten Med indledning

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning. 12. September 2014

Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning. 12. September 2014 Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning 12. September 2014 For yderligere information Tommy Hansen, adjunkt og projektleder Tlf: 45 72487716 Email: tomh@phmetropol.dk Lotte Trangbæk,

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Policy Analyse Læseplan

Policy Analyse Læseplan SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Hvor er vejen til kvalitetsstyring?

Hvor er vejen til kvalitetsstyring? Michael Sørensen Rambøll DOL: Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere (KREBB) Forår 2016 Undervisere: Lene Juel Jensen & Jeppe Ostersen Aflevering d. 24.5.16 kl. 16 9.780 tegn inkl. mellemrum

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV SÆT VÆRDIEN I FOKUS Markus Laursen, PhD fellow Mail: mla@badm.au.dk Profil: http://au.dk/en/mla@badm.au.dk PROFIL PhD fellow på Aarhus Universitet, Business and

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere