Lastbiltransport, klima og miljø Indsatser, holdninger og værktøjer
|
|
- Anne Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lastbiltransport, klima Indsatser, holdninger og værktøjer ITD. International Transport Danmark. Lyren Padborg. Tlf
2 Udgivet af ITD International Transport Danmark Lyren Padborg tlf.: Layout og sats: ITD Tryk: Silkeborg Bogtryk September 2009
3 Indhold Forord CO 2, SO 2, NO X, partikler hvad betyder det? TEKNOLOGIER Lastbilerne bliver mere miljøvenlige Lastbilerne bruger mindre brændstof Lastbilerne bliver lettere og kan fragte mere gods Luft- og rullemodstandens betydning It øger effektiviteten og sparer CO 2 Alternative brændstoffer og motorteknologier ADFÆRD Transportvirksomhedernes indsats sparer CO 2 Energirigtig kørestil betaler sig Vi lærer af hinanden INFRASTRUKTUR Trængslen koster ITS Intelligente Transport Systemer Brug natten REGULERINGER Mere gods på bilerne sparer CO 2 Miljøzoner Vejskatter Samspil med andre transportformer 3. Vejen frem Det mener ITD Her kan du få mere at vide... ITD s miljøkonsulent Marianne Frank maf@itd.dk Tlf Eller klik ind på
4 Forord I denne pjece kan du læse om, hvilke klima- udfordringer lastbiltransporten står overfor, og hvordan vi i branchen aktuelt håndterer disse udfordringer. Transport er afgørende for at holde gang i vores beskæftigelse, velstand og den globale handel. Men med transporten og dens brug af fossile brændstoffer rejser der sig også udfordringer i forhold til klima, miljø og sundhed, ikke mindst set i lyset af et stadigt stigende transportbehov. Transportens påvirkninger er for alvor kommet i fokus, og der bliver stillet stadig skrappere krav til transportens udledninger af forurenende stoffer og CO 2 -bidrag. Flere og flere virksomheder oplever at skulle dokumentere deres handlinger på klima- området af myndigheder, kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og af medierne. Vi ser flere og flere restriktioner på området fx indfører flere europæiske byer og lande i disse år miljøzoner og vejskatter, der skal bidrage til at begrænse udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra tunge køretøjer. EU stiller bindende krav om reduktioner i transportens udslip af CO 2 og om anvendelse af fx biobrændstoffer. I lastbiltransportbranchen har vi gennem mange år arbejdet for at nedbringe transportens påvirkninger af klima. Vi gør alt for, at forbrugere, virksomheder og producenter kan få leveret varer så effektivt rigtigt som overhovedet muligt. Branchen arbejder konstant på at effektivisere transporterne og logistikken, bl.a. ved at tage nye teknologier og metoder i brug for at bidrage yderligere til de markante fremskridt, der allerede er opnået. ITD International Transport Danmark 5
5 CO 2, SO 2, NO X, partikler hvad betyder det? Lastbiler udleder under transporten CO 2 og forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som oftest betegnes med forkortelser men hvad betyder betegnelserne CO 2, SO 2, NO X, CO, HC og partikler? 1 CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? CO 2 CO 2 (kuldioxid) er en luftart, som findes naturligt i vores omgivelser. Uden kuldioxid og andre luftarter i atmosfæren ville der være konstant istid på Jorden. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter har en evne til at holde på solens varme. Lidt ligesom glasset i et drivhus. Der findes CO 2 i menneskers og dyrs udåndingsluft og der dannes CO 2 ved forskellige gæringsprocesser. Modsat med planter. De optager CO 2, når de vokser. CO 2 er således en del af naturens kredsløb. Der bliver også udledt CO 2, når vi brænder kul, olie og gas af til el, varme og transport. Men jo mere kul, olie og gas vi brænder af, jo mere CO 2 slipper vi ud i atmosfæren. Denne ekstra CO 2 er med til at øge drivhuseffekten. Det betyder, at varmen fra solen kan komme ind i atmosfæren, men den kan ikke komme ud igen. Temperaturen stiger, og det påvirker vores klima (global opvarmning, ændrede vind- og vejrforhold m.m.) Vidste du, at?... for hver liter dieselolie, vi forbrænder, udleder vi 2,65 kg CO 2. I Danmark står vejtransporten for ca. 23% af det samlede CO 2 -udslip. Heraf tegner lastbilerne sig for omkring en femtedel, svarende til ca. 5% af det samlede CO 2 - udslip. 7
6 1 SO 2 (svovldioxid) er en gas, som bl.a. dannes ved afbrænding af fossilt brændstof Vidste du, CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? SO 2 i kraftværker og ved transport. Når svovldioxid kommer i kontakt med fugten i luften, omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling. SO 2 kan således virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. SO 2 kan give luftvejsproblemer og forværre astma og astmatisk bronkitis. I løbet af de sidste 20 år er SO 2 -koncentrationen faldet pga. bedre røgrensning og mindre svovl i benzin og diesel. at?... for hver liter dieselolie, vi forbrænder, Siden 2005 er der i Danmark kun solgt svovlfattig dieselolie med 0,01 promille udleder vi svovlindhold, hvilket svarer til den kvalitet, der siden 2009 er obligatorisk i EU. Tid- 0,02 gram ligere tiders problemer med udslip af SO 2 fra lastbiltransporten eksisterer således SO 2. næsten ikke. NO X (kvælstofoxider) er en fælles betegnelse for kvælstofmonoxid (NO) og kvæl- Vidste du, stofdioxid (NO 2 ), der hovedsageligt kommer fra bilers udstødning, kraftværker og at? forbrændingsanlæg. NO X er en af de væsentligste kilder til dannelsen af ozon, smog og syreregn og kan medføre skader på skove, søer og bygninger. NO X virker ir-... udslip af riterende på lunger og luftveje, bidrager til vejrtrækningsproblemer, nedsat lunge- NO X, CO, HC NO X funktion og øger risikoen for infektion i lungerne. NO 2 er et særligt stort problem for personer med astma samt børn og ældre. og partikler reguleres af den Udslippet af NO X fra lastbiler er reduceret betydeligt med europæiske de nyeste teknologier (EGR og SCR). Euro-norm.... 8
7 1 CO (kulmonoxid) er en farveløs gas uden lugt, der dannes ved ufuldstændig forbræn-... Normerne ding % af CO-forureningen i trafikerede gader kommer fra bilerne, hvor udslip- er siden CO 2, SO 2, pet er langt større fra benzinbiler end fra dieselbiler. CO iltes videre i atmosfæren til 1990 erne NO X, CO CO 2. I større mængder kan CO hindre blodets iltoptagelse. Ved ophold i tunneller eller kørsel med åbne vinduer i bilkøer kan CO desuden irritere luftvejene. CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende stoffer. blevet skærpet ad flere omgange og har ført partikler... hvad betyder det? til markante reduktioner HC (kulbrinte) dannes ved ufuldstændig forbrænding. Sammen med NO X og ilt kan HC i lastbilernes HC danne ozon og forårsage smog. Yderligere kan visse kulbrinter i sig selv være kræftfremkaldende. udslip. Partikler er mikroskopiske støvkorn, der opstår efter forbrænding af fx olie eller træ, eller ved slid af bremser, dæk og vejbelægning. Men de små støvkorn kan også komme fra havsprøjt og jordstøv. Væsentlige kilder til partikler er trafik og brændeovne. Specielt i større byer giver partiklerne anledning til alvorlige sundhedsskader. Det gælder både langtidsskader som kræft og hjertekarsygdomme og akutte skader, fx allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. Partiklerne inddeles efter størrelse i grove, fine og ultrafine partikler. De mindste partikler anses for at være de mest skadelige, fordi de Partikler ophobes i lungerne (fine partikler) eller kan trænge helt ud i blodet (ultrafine partikler). Der er udviklet forskellige teknologier til at reducere lastbilernes partikelforurening. Partikelfiltre kan fjerne over 80% af de sundhedsskadelige partikler fra udstødningsgassen. Ved at ændre motorindstillingen, således at der tilføres mere ilt under forbrændingen, kan der også reduceres partikler, dog med en øget NO X -udledning. Derfor anvendes teknologier til at recirkulere udstødningsgassen (EGR), således at den bliver afbrændt endnu engang i motoren eller ved, at udstødningsgassen bliver ledt igennem en NO X - katalysator (SCR med AdBlue). EGR og SCR ser vi anvendt fra Euro 4 og nyere. 9
8 1 Trafikstøj kan defineres som uønsket lyd fra trafikken. Det er typisk støj fra motorer Vidste du CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? Trafikstøj og dæk-/vejbanestøj. Ved hastigheder over 40 km/t er det typisk dækstøjen, der dominerer. Dæk til biler skal være støjgodkendt og mærket i henhold til EU s direktiv om dæk. Langt de fleste lastbiler kører i dag på støjsvage dæk. For folk, der bor eller færdes i nærheden af meget trafikerede vejstrækninger, kan trafikstøjen give anledning til irritation, træthed, koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. at? moderne lastbiler støjer mindre end en lastbil fra før Kilder: dmu.dk, dr.dk (guld og grønne skove), bilviden.dk, lungeforening.dk, astma-allergi.dk Trods stigende trafik på de danske og europæiske veje er udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra lastbiltransporten faldet betragteligt de sidste år om end udslippet af NO X og partikler stadig udgør et sundhedsmæssigt problem især i byerne. Udslippet af CO 2 derimod har været voksende de seneste mange år. Væksten har dog været svagere end udviklingen i det samlede trafikarbejde, hvilket kan henføres til, at lastbilerne er blevet mere brændstofeffektive og udnyttes bedre. Den afkobling af økonomisk vækst og vækst i energiforbrug og CO 2 -udslip, som er opnået i andre sektorer, er vanskeligere at gennemføre i transportsektoren. Dette skyldes især fraværet af konkurrencedygtige alternativer til de fossile brændstoffer, men også den stigende efterspørgsel efter transport. I Danmark står vejtransporten for ca. 23% af det samlede CO 2 -udslip. Heraf tegner lastbilerne sig for omkring en femtedel, svarende til ca. 5% af det samlede CO 2 -udslip. 10
9 Lastbiltransportbranchen tager nye teknologier og metoder i brug for at bidrage til et. 2 TEKNOLOGIER Lastbilerne bliver mere miljøvenlige Siden 1990 erne har der i det meste af Europa været krav om, at nye lastbiler skal overholde fælles grænseværdier for udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer de såkaldte Euro-normer. Fra 2009 er det Euro 5-normen, der gælder, og i 2013 træder Euro 6 i kraft. Her vil lastbilernes udslip være reduceret med op til 97% i forhold til Skærpelse af Euronormen har medført markante reduktioner i lastbilernes udledninger af NO X, partikler, CO og HC % -95% -97% -97% CO HC NO X Partikler Kilde: ITD EURO EURO EURO EURO EURO EURO EURO 6 11
10 2 Lastbilproducenterne har for at opfylde Euro-normerne kontinuerligt optimeret motorerne. Til Euro 4 og Euro 5 har det endvidere været nødvendigt at udvikle forskellige efterbehandlingssystemer. Det er systemer, vi i dag kender som EGR (recirkulering af udstødningsgassen) og SCR (NO X -katalysator med tilsætning af AdBlue). Allerede i dag er Euro 5 overhalet af såkaldte EEVlastbiler (Enhanced Environmentally Friendly Vehicles). EEV ligger mellem Euro 5 og de kommende Euro 6-krav. I dag lever over 60% af de danske lastbiler op til mindst Euro 3-normen. Over 50% af lastbilerne er mellem 0-5 år gamle. ITD opfordrer de europæiske regeringer til, via miljøtilskud, at fremme investeringer i de mest miljøvenlige lastbiler. Dvs. lastbiler, der lever op til de nyeste Euro-normer. Den aktuelle økonomiske krise bremser desværre udskiftninger til nye og mere miljøvenlige lastbiler. Lastbilerne bruger mindre brændstof Modsat udslippet af NO X, HC, CO og partikler, der reguleres af Euro-normen, er der ikke fastsat konkrete grænseværdier for lastbilers udslip af CO 2. Men også her sker der forbedringer. Fra 1970 og frem til i dag er brændstofeffektiviteten og det normale brændstofforbrug typisk 40 tons vogntog forbedret med 36%. CO 2 -udslippet, der afhænger direkte af brændstofforbruget, er reduceret tilsvarende. Bestræbelserne på at reducere CO 2 -udslippet udfordres af EU s skærpede krav til bl.a motorernes NO X -udledning, der lægger en dæmper på effektivitetsforbedringerne. Et reduceret CO 2 -udslip medfører normalt større NO X -udslip og omvendt. Med Euro 6, der stiller endnu skrappere krav til udslippet af NO X er, forventes CO 2 - udslippet alt andet lige at øges med 2-3%. 12
11 Ud over forbrændingsteknologien er der mange faktorer, der påvirker brændstofforbruget og CO 2 -udslippet. Det gælder lastbilens vægt, belæsning, luftmodstand, rullemodstand, drivline, brændstoffets kvalitet og chaufførens kørestil. Forhold som vejbelægning, landskab og trafiktæthed har også indflydelse. Derfor arbejder branchen konstant på at udvikle nye teknologier og på at optimere anvendelsen heraf. 2 Udvikling i brændstofforbruget 40 tons vogntog Kilde: IRU, VDA Liter pr. 100 km For hver liter diesel, der spares, udledes 2,65 kg CO 2 mindre! % 2006 År Lastbilerne bliver lettere og kan fragte mere gods Ved hjælp af effektiv vægtoptimering, fx gennem anvendelsen af højstyrkestål frem for chassisrammer af tunge jernprofiler, anvendelse af fiber og kompositmaterialer til lufttanke, konsoller, drivline-komponenter mv., er det gennem årene lykkedes at nedbringe lastbilernes egenvægt, så de enten kan køre længere på literen eller medbringe mere gods ved uændret forbrug. Der forskes fortsat intensivt i nye materialer, der kan nedbringe vægten af både den rå lastbil og de stigende mængder af ekstraudstyr, som de moderne biler udstyres med. Samtidig udvikles standardiserede og større transportenheder for at få udnyttet lastbilernes kapacitet bedst muligt (dobbelt dæk, modulvogntog osv.) 13
12 2 Luft- og rullemodstandens betydning Lastbilerne bliver mere strømlinede, og det sparer brændstof og CO 2 især på de lange distancer og ved høje hastigheder. Med de rette valg og de korrekte indstillinger af spoilere og skørter er luftmodstanden reduceret på både trækkende enheder, trailer og påhængsvogne. Industriens videre arbejde med at forbedre de aerodynamiske egenskaber begrænses dog i et vist omfang af de gældende regler for lastbilens tilladte dimensioner. Også dækvalget, det rigtige lufttryk og den rette sporing har stor betydning. Dækkenes rullemodstand står for op til en tredjedel af brændstofforbruget. Flere lastbiler er derfor og af sikkerhedsmæssige årsager udstyret med dæktryksovervågning, der konstant overvåger trykket i dækket og advarer føreren, hvis trykket falder under en fastsat værdi. Flere transportvirksomheder har opnået besparelser på op til 10% ved at investere i aerodynamiske lastbiler, energirigtige dæk og ved at sørge for løbende vedligehold. It øger effektiviteten og sparer CO 2 For mange transportører og chauffører udgør it-systemer en uundværlig hjælp i dagligdagen. Alt lige fra ruteplanlægnings-, navigations- og flådestyringssystemer er med til at effektivisere transporterne. Det sparer unødige km, tomkørsel og brændstof og dermed CO 2. Der anvendes også it-systemer, der gør det muligt direkte at måle chaufførernes køreteknik, herunder brændstofforbrug, opbremsningsteknik, gearskift mv. Sideløbende med uddannelse er det noget, transportørerne bruger til at motivere chaufførerne til fortsat at spare på brændstofforbruget. 14 Alternative brændstoffer og motorteknologier Klimaudfordringen, spekulationer om forsyningssikkerhed og de høje oliepriser gør det naturligt at overveje alternativer til de fossile brændstoffer. Der forskes derfor intensivt i flere alternative brændstoffer og motorteknologier til lastbiltransporten såvel i Danmark som internationalt. Det er lige fra biobrændstoffer baseret på vegetabilske olier, animalsk fedt, syntetiske olier og gas til udviklingen af hybrid- og el-lastbiler samt brint og brændselsceller.
13 Oversigt over potentielle brændstoffer og motorteknologier til lastbiltransporten. Listen er ikke udtømmende. 2 Hvad Hvordan Hvad Biodiesel FAME (Fatty Acid Methyl Ester) 1. generations biodiesel produceret af olier af vegetabilsk oprindelse. Den mest udbredte form for biodiesel er rapsmethylester (RME) fremstillet af rapsplanten. Biodiesel kan også fremstilles ud af animalske restprodukter. FAME kan iblandes fossil dieselolie eller bruges rent i dieselmotoren. I Europa produceres FAME efter EN14214-normen, som sikrer, at den kan iblandes dieselolien. Med EN590-normen tillades en iblanding af op til 5% snart 7% biodiesel, uden at det har indflydelse på garantien af lastbilen. FAME kræver ingen ændringer i motorteknologien. Der må dog påregnes hyppigere serviceintervaller og evt. mindre ændringer af brændstofsystemet på ældre lastbiler. Den eksisterende infrastruktur kan sammen med de rette iblandingsfaciliteter anvendes. FAME produceres i DK, men stort set hele den indenlandske produktion eksporteres til udlandet. På grund af et højt afgiftsniveau sælges FAME indtil videre ikke i DK. Færdselsstyrelsen administrerer frem til udgangen af 2009 en forsøgsordning med biodiesel i DK. En samlet rapport over resultater og erfaringer udkommer i Med loven om bæredygtige biobrændstoffer fra 29. maj 2009 forpligter olieselskaberne sig til at sikre, at mindst 5,75% af det samlede årlige salg af benzin og diesel udgøres af bæredygtige biobrændstoffer. Indfasning vil ske fra første halvdel af BTL (Biomass to Liquid) 2. generations biodiesel (syntetisk diesel). Fremstilles ud fra enten kul, naturgas eller biomasse. Kan anvendes direkte i dieselmotoren, og distribution kan ske via den eksisterende infrastruktur. Verdens første fabrik til fremstilling af BTL i storskala format er under opførsel i Tyskland. BTL er endnu ikke kommercielt tilgængelig. NexBTL /HVO (Hydrotreating vegetable oils) 2. generations biodiesel (syntetisk diesel) fremstillet af hydrogenbehandlede vegetabilske olier eller animalsk fedt. Kan anvendes direkte i dieselmotoren, og distribution kan ske via den eksisterende infrastruktur. NexBTL/HVO sælges som 10% iblanding i Finland (Neste Oil s Green Diesel). Findes endnu ikke i storskala-produktion. 15
14 2 Hvad Hvordan Hvad Naturgas (CNG) CNG er et fossilt brændstof. CNG skal opbevares under højt tryk, hvilket stiller krav til lastbilens brændstoftank. Naturgas er tilgængeligt i DK, men det kræver et særskilt distributionsnet, hvis det skal anvendes som brændstof. CNG-lastbilerne har et lavt støjniveau. CNG anvendes som brændstof flere steder i udlandet til distribution i byerne. Gas Biogas En blanding af metan og kuldioxid. Fremstilles gennem en forrådnelsesproces af biomasse, fx gødning, energiafgrøder og organisk industriaffald. De tekniske krav til at køre på biogas svarer til kravene for CNG-drevne biler. Biogas anvendes som brændstof flere steder i udlandet. DME (Dimethylether) DME er et gasformigt brændstof, der kan produceres af såvel naturgas som biomasse. Skal håndteres i flydende form ved lavt tryk. Det kræver en større tank, der tåler højere tryk. På forsøgsstadiet. Fordele og ulemper ved de alternative brændstoffer og motorteknologier diskuteres ihærdigt blandt danske politikere og forskere. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi allerede nu kommer i gang og får banet vejen marked for kommende og mere bæredygtige generationer af alternativer. 16
15 Hvad Hvordan Hvad 2 Alternative motorteknologier El Hybrid Brint og brændselscelle El-lastbilen kører på elektricitet lagret på batterier. Strømmen kommer fra elkraftværker eller på sigt fra vedvarende energikilder som vind-, vand- eller solenergi. Hybrid-teknologien kombinerer forbrændingsmotoren med en el-motor/batteri, som oplades fx via bremseenergien. Brændselscellen er et slags batteri, der omdanner kemisk energi til elektricitet, der kan drive en elmotor. Der sker altså ingen forbrænding i brændselscelledrevne biler, og det eneste udslip er vanddamp. Brændselscellen får sin kemiske energi fra brint, der kan fremstilles af alt lige fra naturgas til biomasse. En udbredt el-lastbil er 12 ton el-lastbilen. Den kan laste op til 7,3 tons, har en topfart på 115 km/t og kan køre km på en opladning. Opladningstiden for batteriet ligger på 6-8 timer. Alternativt kan batteriet udskiftes med et fuldt opladet batteri. Batteriet kan oplades via elnettet. El-lastbilen er støjsvag og kræver mindre vedligehold end en traditionel lastbil. Flere lastbilfabrikanter forventes at introducere mindre hybridlastbiler til det kommercielle marked i løbet af Brint skal opbevares under højt tryk, hvilket stiller krav til lastbilens brændstoftank. Brugen af brint forudsætter etablering af et passende tankningssystem. Brændselscelle-teknologien er støjsvag. El-lastbiler bruges i stigende omfang i byerne til distribution og indsamling af affald. Egner sig på nuværende stade primært til stop-og-go kørsel i byerne, fx i forbindelse med indsamling af affald. I de senere år er der gennemført projekter med brint og brændselscellemotorer i busser flere steder i udlandet. En komplet omstilling til bæredygtige alternative brændstoffer og motorteknologier sker ikke fra i dag til i morgen. Derfor er det nødvendigt fortsat at stimulere forskningen, udviklingen og investeringerne i energieffektive teknologier og løsninger. 17
16 2 ADFÆRD Transportvirksomhedernes indsats sparer CO 2 Jo mere effektiv transport og logistik transportvirksomhederne leverer jo bedre er det for klimaet et. Omkring en tredjedel af lastbilens samlede driftsomkostninger består af udgifter til brændstof. Derfor har transportvirksomhederne, foruden de klimamæssige begrundelser, også et betydeligt økonomisk incitament til at øge brændstofeffektiviteten ved deres transporter. Den moderne transportvirksomhed arbejder konstant på at effektivisere sine transporter typisk i form af: Dieselolie Andet Lønninger Valg af rette lastbil og udstyr, der passer til den enkelte transportopgave Korrekt og løbende vedligehold af lastbil og udstyr Ruteplanlægning Flådestyring Højere kapacitetsudnyttelse Investering i nyeste teknologier i forbindelse med udskiftning af vognpark og udstyr Uddannelse af chauffører i energirigtig køreteknik Alt sammen noget, der bidrager til et lavere brændstofforbrug og CO 2 -udslip. 18 Energirigtig kørestil betaler sig Chaufførernes kørestil har stor betydning for lastbilens brændstofforbrug. Flere og flere transportvirksomheder sender derfor deres chauffører på kurser i energirigtig køreteknik. Ved at ændre og løbende følge op på uheldige vaner kan chaufførerne spare op til flere procent af brændstofforbruget, uden at de mister tid. Fra september 2009 er det i øvrigt blevet en del af EU s kvalifikationskrav, at chauffører hvert femte år skal gennemføre efteruddannelse i energirigtig kørsel. Best Practice er et effektivt redskab til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af miljørigtige og energieffektive teknologier og løsninger. Se gode eksempler på Best Practise på
17 Vi lærer af hinanden Moderne transportvirksomheder yder en stor indsats for at effektivisere deres transporter og reducere deres udslip. For at understøtte og fremme denne indsats udvikler branchens organisationer løbende tilpassede hjælpeværktøjer. Her kan transportvirksomheden finde inspiration til forbedringer styring, det at udarbejde politikker, mål og handlingsplaner og til at beregne og dokumentere indsatser og resultater. Her lærer virksomhederne også af hinanden ved at fortælle de gode historier og ved at udbrede de mange erfaringer, der løbende opnås (Best Practice). 2 Eksempler på branchetilpassede hjælpeværktøjer fra ITD: Miljø og klima hvad gør jeg nu? (Inspirationshæfte) Best Practice (Katalog) Beregn miljødata (Online beregning og deklaration af miljødata på itd.dk) Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder (Håndbog i miljøstyring efter ISO 14001) Der er penge i miljø (Pjece) Miljø og sikkerhed. Håndbog for vejtransport transeco 2 (rapport og Best Practice katalog) Dokumentation af miljøpræstation. Eksempel på en udskrift fra ITD s Beregn miljødata, der gør det muligt online at beregne udslippet fra konkrete transporter nemt og hurtigt. TRANSPORTDEKLARATION AF ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER Køretøjstype og kørselsart Køretøjstype: 40t. eksportvogntog Motor: EURO Kørselsart: Eksport/Import Km/liter dieselolie: 3,0 Last: > 20 ton Energiforbrug (MJ, kwh, liter) og emissioner (gram) pr. km NOx (kg) HC (g) CO (g) Partikler (g) SO2 (g) CO2 (g) Diesel (l) Diesel (MJ) Diesel (kwh) Diesel (g) 3,38 0,17 0,33 0,01 0, , , RAPPORT Vedrørende: kunde 5 Antal kørte km: ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER I ALT NOx (kg) HC (kg) CO (kg) Partikler SO2 (kg) CO2 (kg) Diesel (l) Diesel (MJ) Diesel (kwh) Diesel (kg) (kg) 33,8 1,7 3,3 0,1 0,
18 2 INFRASTRUKTUR Trængslen koster Stigende trængsel på de danske og europæiske veje koster i CO 2 -regnskabet. Blandt andet står trafikken hver dag stille på km af Europas hovedveje på grund af trafikpropper. Trængslen på veje og i lufthavne lægger 6% oven i Europas brændstofregning og øger CO 2 -udledningen tilsvarende. Stop-og-go trafik kan tredoble brændstofforbruget. Gennemsnitligt brændstofforbrug for et 40 ton vogntog ved flydende trafik og ved kø. Kilde: VDA Brændstofforbrug (l/100 km) km/t 0 stop km/t 1 stop pr. km km/t 2 stop pr. km CO 2 -mæssigt ligger der et væsentligt besparelsespotentiale i at undgå kø-dannelser, tomgang og omvejskørsel. For at sikre en jævn afvikling af trafikken er det derfor vigtigt, at vores infrastruktur udbygges, vedligeholdes og udnyttes bedre. Det eksisterende vejnet er ikke fulgt med tiden. 20 Hertil kommer, at effekten af selv de mest optimerede lastbiler begrænses markant, såfremt bilen kører på en ringe og ujævn vejbelægning.
19 ITS Intelligente Transport Systemer ITS vinder mere og mere frem. Det omfatter systemer, der udnytter it og anden teknologi til at overvåge og styre trafikken og til at informere trafikanterne. Informationerne formidles videre via vejtavler, trafikradio og internettet, så trafikanterne kan optimere deres rutevalg, undgå kødannelser og dermed spare unødig brændstof og CO 2. 2 Brug natten For at undgå trængslen i dagtimerne kan det være en fordel at bruge vejene om natten. Forsøg med omlægning af godsdistributionen til om natten, hvor vejene er tomme, er med succes gennemført i blandt andet Spanien og Holland. Ud over at forsøgene har betydet færre lastbiler på vejene om dagen, kortere udbringningstider for godset og mindre CO 2 -udslip, har ordningerne også resulteret i udviklingen af støjsvage vejbelægninger, støjsvage lastbiler og kølesystemer samt støjsvagt udstyr til aflæsning af gods. ITD går ind for, at lokale adgangsbegrænsninger lempes, så natten kan bruges til effektiv og støjsvag distribution af varer i byerne. 21
20 2 REGULERINGER Mere gods på bilerne sparer CO 2 Ved at udnytte lasteevnen bedre kan CO 2 -udledningen for en række lastbiltyper reduceres med op til 15-20% pr. transporteret ton. I dag begrænser reglerne for totalvægt imidlertid, at lastbilernes reelle lasteevne udnyttes optimalt. Dermed udleder lastbiltransporten mere CO 2 pr. ton gods end nødvendigt. Eksempelvis må et almindeligt entreprenørvogntog, der sammenlagt er godkendt til en totalvægt på 56 tons, kun udnytte 48 tons på grund af totalvægtsbegrænsningen i Danmark. Ved at udnytte vogntogets fulde potentiale kan lasteevnen øges med hele 30%. Den højere vægt vil naturligvis betyde øget brændstofforbrug, men CO 2 -udslippet pr. transporteret ton kan alligevel reduceres med op til 15-20% på grund af den bedre udnyttelse. Vi kender det allerede fra modulvogntogene, der kører på forsøgsbasis i Danmark. Der kan spares lastbiler og CO 2 ved at tillade mere gods på lastbilerne. Det bliver endnu mere interessant med højere totalvægte, hvis de øvrige EU-lande tilslutter sig konceptet. Modulvogntog sammenlignet med 40 tons vogntog. to modulvogntog kan erstatte tre 40 tons vogntog på vejene. Pladsbehov og brændstofforbrug er mindre. Kilde: VDA 40 tons vogntog Modulvogntog Antal køretøjer 3 2 Pladsbehov på vejene 172 m 130 m Dieselforbrug pr. tonkm 0,0235 liter 0,0198 liter Totalvægtsgrænsen skal hæves for at spare CO 2. Hæves den tilladte totalvægt til det, vogntogene er konstrueret til, kan CO 2 -udslippet reduceres med 15-20%. 22
21 ITD går ind for fælles og ikke konkurrenceforvridende miljøregler og -krav for lastbiltransporten i Europa. Miljøreguleringer skal være gennemskuelige og lette at administrere for den enkelte transportør. Miljøzoner København/Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense og flere europæiske storbyer har etableret eller etablerer i disse år miljøzoner. I zonerne må typisk kun køre biler, der lever op til de nyeste Euro-normer eller biler udstyret med partikelfilter. Vejskatter Flere europæiske lande opkræver i dag vejskat for lastbiltransporten. I flere af disse lande er vejskatten foruden fx akselantal gradueret efter lastbilens Euro-norm. Desværre gælder der både for vejskatter zoner forskellige systemer fra land til land. For de transportører, der bevæger sig rundt i Europa, virker det uigennemskueligt og bureaukratisk. 2 Samspil med andre transportformer Effektiv lastbiltransport er en forudsætning for, at bane-, sø- og flytransport kan levere bæredygtige godstransportløsninger. Lastbilen er en vigtig samarbejdspartner og et nødvendigt bindeled. Vejen frem Lastbiltransportbranchen arbejder konstant på at udvikle effektive og bæredygtige transportløsninger. Og der er stadig masser af muligheder for forbedringer, hvis myndighederne og politikerne vil understøtte innovation og entrepreneurship. 3 Vejen frem! 23
22 Metodefrihed skal være grundlæggende i klima- reguleringer. Krav om reduktioner i udslip og støj skal være målbaseret og ikke foreskrive bestemte metoder eller teknologier. Metodefrihed stimulerer udvikling og innovation. Miljøreguleringer krav skal være ens i hele Europa. Kravene skal være gennemskuelige og lette at administrere og praktisere for den enkelte transportør. ITD mener om lasbiltransport klima... Klima. Jo mere effektiv transport og logistik virksomhederne leverer jo bedre er det for klimaet og miljøet. Derfor er det afgørende med bedre rammevilkår, der sikrer at transportørerne kan sætte ind der, hvor der opnås størst CO 2 -reduktion for pengene. Samspil med andre transportformer. Effektiv lastbiltransport er en forudsætning for at bane-, sø- og flytransport kan levere bæredygtige godstransportløsninger. Trængsel. En glidende trafik sparer CO 2 derfor skal infrastrukturen udbygges, vedligeholdes og udnyttes bedre. Miljøtilskud. Vore nærmeste nabolande fremmer investeringer i miljøvenlige lastbiler med miljøtilskud. For at sikre konkurrenceevnen bør der også i Danmark gives tilskud til de mest miljøvenlige lastbiler og udstyr, der reducerer lastbilernes miljøbelastninger. Intelligente Transport Systemer (ITS) bidrager til effektiv, sikker venlig afvikling af transporter. Ensartede europæiske ITS-løsninger bør derfor fremmes hurtigst muligt. Veje, vogntog og systemer skal udnyttes bedre ved at tilpasse de regler, der begrænser mulighederne for at udnytte biler og chauffører optimalt. Der er fx behov for højere totalvægte, udbredelse af modulvogntog, begrænsning af kørselsforbud og muligheder for støjvenlig natdistribution i byer mv. Alternative brændstoffer og motorteknologier skal på banen. Det er derfor vigtigt, at der etableres et større økonomisk incitament til at udvikle og anvende alternativer til den nuværende dieselolieteknologi. International Transport Danmark. Lyren Padborg. Tlf itd@itd.dk.
Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD
Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereGrønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2
Læs mereForsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne
Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereGrønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mere22,5 x 9,00 139, x 6x 22,5 x 11,75 141,6 271,2 22,5 x 9,00 22,5 x 11,75 I alt 280,8 517,2 Vægtbesparelse - 236,4
` Alufælge Ved brug af aluminiumsfælge reduceres ikke alene egenvægten, men også køretøjets totale roterende masse. Dette resulterer endvidere i en forhøjelse af lasteevnen, da der frigives vægt fra køretøjets
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereKørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide
KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at
Læs mereAnbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereSådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet
Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereIDEKATALOG TIL VOGNMÆND
IDEKATALOG TIL VOGNMÆND Dette idekatalog er en samling af brændstofbesparende og CO2-reducerende tiltag, som vognmænd kan implementere i deres virksomhed. Listen er ikke udtømmende, og hvis vognmænd har
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereMiljøredegørelse. Scandi Logistics A/S
Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereDeres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereGrønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Forord... 2
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereGrønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereFremtidens alternative brændstoffer
Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereMiljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereDet er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.
MILJØREDEGØRELSE 2012 INDHOLD 1. Indledning...2 2. Miljødata 2012...3 2.1 ICT Logistics samlede miljøperformance 2012...4 3. Miljøberetning...7 3.1 Miljøpolitik...7 3.2 Miljøforhold...8 3.3 Indsatsen
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mereAnbefalinger. Indkøb af personog varebiler
Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013
MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereBrændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum
Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereForsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereAlternative drivmidler
Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereChristian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008
Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på
Læs mereMILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017
MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017 MILJØZONER I EUROPA Fokus på Kort intro ITD Miljøzoner hvad og hvorfor? Overblik over de europæiske miljøzoner Et kig i krystalkuglen
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDeres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereHvorfor tage bilen!...
Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mere