Lastbiltransport, klima og miljø Indsatser, holdninger og værktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lastbiltransport, klima og miljø Indsatser, holdninger og værktøjer"

Transkript

1 Lastbiltransport, klima Indsatser, holdninger og værktøjer ITD. International Transport Danmark. Lyren Padborg. Tlf

2 Udgivet af ITD International Transport Danmark Lyren Padborg tlf.: Layout og sats: ITD Tryk: Silkeborg Bogtryk September 2009

3 Indhold Forord CO 2, SO 2, NO X, partikler hvad betyder det? TEKNOLOGIER Lastbilerne bliver mere miljøvenlige Lastbilerne bruger mindre brændstof Lastbilerne bliver lettere og kan fragte mere gods Luft- og rullemodstandens betydning It øger effektiviteten og sparer CO 2 Alternative brændstoffer og motorteknologier ADFÆRD Transportvirksomhedernes indsats sparer CO 2 Energirigtig kørestil betaler sig Vi lærer af hinanden INFRASTRUKTUR Trængslen koster ITS Intelligente Transport Systemer Brug natten REGULERINGER Mere gods på bilerne sparer CO 2 Miljøzoner Vejskatter Samspil med andre transportformer 3. Vejen frem Det mener ITD Her kan du få mere at vide... ITD s miljøkonsulent Marianne Frank Tlf Eller klik ind på

4 Forord I denne pjece kan du læse om, hvilke klima- udfordringer lastbiltransporten står overfor, og hvordan vi i branchen aktuelt håndterer disse udfordringer. Transport er afgørende for at holde gang i vores beskæftigelse, velstand og den globale handel. Men med transporten og dens brug af fossile brændstoffer rejser der sig også udfordringer i forhold til klima, miljø og sundhed, ikke mindst set i lyset af et stadigt stigende transportbehov. Transportens påvirkninger er for alvor kommet i fokus, og der bliver stillet stadig skrappere krav til transportens udledninger af forurenende stoffer og CO 2 -bidrag. Flere og flere virksomheder oplever at skulle dokumentere deres handlinger på klima- området af myndigheder, kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og af medierne. Vi ser flere og flere restriktioner på området fx indfører flere europæiske byer og lande i disse år miljøzoner og vejskatter, der skal bidrage til at begrænse udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra tunge køretøjer. EU stiller bindende krav om reduktioner i transportens udslip af CO 2 og om anvendelse af fx biobrændstoffer. I lastbiltransportbranchen har vi gennem mange år arbejdet for at nedbringe transportens påvirkninger af klima. Vi gør alt for, at forbrugere, virksomheder og producenter kan få leveret varer så effektivt rigtigt som overhovedet muligt. Branchen arbejder konstant på at effektivisere transporterne og logistikken, bl.a. ved at tage nye teknologier og metoder i brug for at bidrage yderligere til de markante fremskridt, der allerede er opnået. ITD International Transport Danmark 5

5 CO 2, SO 2, NO X, partikler hvad betyder det? Lastbiler udleder under transporten CO 2 og forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som oftest betegnes med forkortelser men hvad betyder betegnelserne CO 2, SO 2, NO X, CO, HC og partikler? 1 CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? CO 2 CO 2 (kuldioxid) er en luftart, som findes naturligt i vores omgivelser. Uden kuldioxid og andre luftarter i atmosfæren ville der være konstant istid på Jorden. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter har en evne til at holde på solens varme. Lidt ligesom glasset i et drivhus. Der findes CO 2 i menneskers og dyrs udåndingsluft og der dannes CO 2 ved forskellige gæringsprocesser. Modsat med planter. De optager CO 2, når de vokser. CO 2 er således en del af naturens kredsløb. Der bliver også udledt CO 2, når vi brænder kul, olie og gas af til el, varme og transport. Men jo mere kul, olie og gas vi brænder af, jo mere CO 2 slipper vi ud i atmosfæren. Denne ekstra CO 2 er med til at øge drivhuseffekten. Det betyder, at varmen fra solen kan komme ind i atmosfæren, men den kan ikke komme ud igen. Temperaturen stiger, og det påvirker vores klima (global opvarmning, ændrede vind- og vejrforhold m.m.) Vidste du, at?... for hver liter dieselolie, vi forbrænder, udleder vi 2,65 kg CO 2. I Danmark står vejtransporten for ca. 23% af det samlede CO 2 -udslip. Heraf tegner lastbilerne sig for omkring en femtedel, svarende til ca. 5% af det samlede CO 2 - udslip. 7

6 1 SO 2 (svovldioxid) er en gas, som bl.a. dannes ved afbrænding af fossilt brændstof Vidste du, CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? SO 2 i kraftværker og ved transport. Når svovldioxid kommer i kontakt med fugten i luften, omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling. SO 2 kan således virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. SO 2 kan give luftvejsproblemer og forværre astma og astmatisk bronkitis. I løbet af de sidste 20 år er SO 2 -koncentrationen faldet pga. bedre røgrensning og mindre svovl i benzin og diesel. at?... for hver liter dieselolie, vi forbrænder, Siden 2005 er der i Danmark kun solgt svovlfattig dieselolie med 0,01 promille udleder vi svovlindhold, hvilket svarer til den kvalitet, der siden 2009 er obligatorisk i EU. Tid- 0,02 gram ligere tiders problemer med udslip af SO 2 fra lastbiltransporten eksisterer således SO 2. næsten ikke. NO X (kvælstofoxider) er en fælles betegnelse for kvælstofmonoxid (NO) og kvæl- Vidste du, stofdioxid (NO 2 ), der hovedsageligt kommer fra bilers udstødning, kraftværker og at? forbrændingsanlæg. NO X er en af de væsentligste kilder til dannelsen af ozon, smog og syreregn og kan medføre skader på skove, søer og bygninger. NO X virker ir-... udslip af riterende på lunger og luftveje, bidrager til vejrtrækningsproblemer, nedsat lunge- NO X, CO, HC NO X funktion og øger risikoen for infektion i lungerne. NO 2 er et særligt stort problem for personer med astma samt børn og ældre. og partikler reguleres af den Udslippet af NO X fra lastbiler er reduceret betydeligt med europæiske de nyeste teknologier (EGR og SCR). Euro-norm.... 8

7 1 CO (kulmonoxid) er en farveløs gas uden lugt, der dannes ved ufuldstændig forbræn-... Normerne ding % af CO-forureningen i trafikerede gader kommer fra bilerne, hvor udslip- er siden CO 2, SO 2, pet er langt større fra benzinbiler end fra dieselbiler. CO iltes videre i atmosfæren til 1990 erne NO X, CO CO 2. I større mængder kan CO hindre blodets iltoptagelse. Ved ophold i tunneller eller kørsel med åbne vinduer i bilkøer kan CO desuden irritere luftvejene. CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende stoffer. blevet skærpet ad flere omgange og har ført partikler... hvad betyder det? til markante reduktioner HC (kulbrinte) dannes ved ufuldstændig forbrænding. Sammen med NO X og ilt kan HC i lastbilernes HC danne ozon og forårsage smog. Yderligere kan visse kulbrinter i sig selv være kræftfremkaldende. udslip. Partikler er mikroskopiske støvkorn, der opstår efter forbrænding af fx olie eller træ, eller ved slid af bremser, dæk og vejbelægning. Men de små støvkorn kan også komme fra havsprøjt og jordstøv. Væsentlige kilder til partikler er trafik og brændeovne. Specielt i større byer giver partiklerne anledning til alvorlige sundhedsskader. Det gælder både langtidsskader som kræft og hjertekarsygdomme og akutte skader, fx allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. Partiklerne inddeles efter størrelse i grove, fine og ultrafine partikler. De mindste partikler anses for at være de mest skadelige, fordi de Partikler ophobes i lungerne (fine partikler) eller kan trænge helt ud i blodet (ultrafine partikler). Der er udviklet forskellige teknologier til at reducere lastbilernes partikelforurening. Partikelfiltre kan fjerne over 80% af de sundhedsskadelige partikler fra udstødningsgassen. Ved at ændre motorindstillingen, således at der tilføres mere ilt under forbrændingen, kan der også reduceres partikler, dog med en øget NO X -udledning. Derfor anvendes teknologier til at recirkulere udstødningsgassen (EGR), således at den bliver afbrændt endnu engang i motoren eller ved, at udstødningsgassen bliver ledt igennem en NO X - katalysator (SCR med AdBlue). EGR og SCR ser vi anvendt fra Euro 4 og nyere. 9

8 1 Trafikstøj kan defineres som uønsket lyd fra trafikken. Det er typisk støj fra motorer Vidste du CO 2, SO 2, NO X, partikler... hvad betyder det? Trafikstøj og dæk-/vejbanestøj. Ved hastigheder over 40 km/t er det typisk dækstøjen, der dominerer. Dæk til biler skal være støjgodkendt og mærket i henhold til EU s direktiv om dæk. Langt de fleste lastbiler kører i dag på støjsvage dæk. For folk, der bor eller færdes i nærheden af meget trafikerede vejstrækninger, kan trafikstøjen give anledning til irritation, træthed, koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. at? moderne lastbiler støjer mindre end en lastbil fra før Kilder: dmu.dk, dr.dk (guld og grønne skove), bilviden.dk, lungeforening.dk, astma-allergi.dk Trods stigende trafik på de danske og europæiske veje er udslippet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra lastbiltransporten faldet betragteligt de sidste år om end udslippet af NO X og partikler stadig udgør et sundhedsmæssigt problem især i byerne. Udslippet af CO 2 derimod har været voksende de seneste mange år. Væksten har dog været svagere end udviklingen i det samlede trafikarbejde, hvilket kan henføres til, at lastbilerne er blevet mere brændstofeffektive og udnyttes bedre. Den afkobling af økonomisk vækst og vækst i energiforbrug og CO 2 -udslip, som er opnået i andre sektorer, er vanskeligere at gennemføre i transportsektoren. Dette skyldes især fraværet af konkurrencedygtige alternativer til de fossile brændstoffer, men også den stigende efterspørgsel efter transport. I Danmark står vejtransporten for ca. 23% af det samlede CO 2 -udslip. Heraf tegner lastbilerne sig for omkring en femtedel, svarende til ca. 5% af det samlede CO 2 -udslip. 10

9 Lastbiltransportbranchen tager nye teknologier og metoder i brug for at bidrage til et. 2 TEKNOLOGIER Lastbilerne bliver mere miljøvenlige Siden 1990 erne har der i det meste af Europa været krav om, at nye lastbiler skal overholde fælles grænseværdier for udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer de såkaldte Euro-normer. Fra 2009 er det Euro 5-normen, der gælder, og i 2013 træder Euro 6 i kraft. Her vil lastbilernes udslip være reduceret med op til 97% i forhold til Skærpelse af Euronormen har medført markante reduktioner i lastbilernes udledninger af NO X, partikler, CO og HC % -95% -97% -97% CO HC NO X Partikler Kilde: ITD EURO EURO EURO EURO EURO EURO EURO 6 11

10 2 Lastbilproducenterne har for at opfylde Euro-normerne kontinuerligt optimeret motorerne. Til Euro 4 og Euro 5 har det endvidere været nødvendigt at udvikle forskellige efterbehandlingssystemer. Det er systemer, vi i dag kender som EGR (recirkulering af udstødningsgassen) og SCR (NO X -katalysator med tilsætning af AdBlue). Allerede i dag er Euro 5 overhalet af såkaldte EEVlastbiler (Enhanced Environmentally Friendly Vehicles). EEV ligger mellem Euro 5 og de kommende Euro 6-krav. I dag lever over 60% af de danske lastbiler op til mindst Euro 3-normen. Over 50% af lastbilerne er mellem 0-5 år gamle. ITD opfordrer de europæiske regeringer til, via miljøtilskud, at fremme investeringer i de mest miljøvenlige lastbiler. Dvs. lastbiler, der lever op til de nyeste Euro-normer. Den aktuelle økonomiske krise bremser desværre udskiftninger til nye og mere miljøvenlige lastbiler. Lastbilerne bruger mindre brændstof Modsat udslippet af NO X, HC, CO og partikler, der reguleres af Euro-normen, er der ikke fastsat konkrete grænseværdier for lastbilers udslip af CO 2. Men også her sker der forbedringer. Fra 1970 og frem til i dag er brændstofeffektiviteten og det normale brændstofforbrug typisk 40 tons vogntog forbedret med 36%. CO 2 -udslippet, der afhænger direkte af brændstofforbruget, er reduceret tilsvarende. Bestræbelserne på at reducere CO 2 -udslippet udfordres af EU s skærpede krav til bl.a motorernes NO X -udledning, der lægger en dæmper på effektivitetsforbedringerne. Et reduceret CO 2 -udslip medfører normalt større NO X -udslip og omvendt. Med Euro 6, der stiller endnu skrappere krav til udslippet af NO X er, forventes CO 2 - udslippet alt andet lige at øges med 2-3%. 12

11 Ud over forbrændingsteknologien er der mange faktorer, der påvirker brændstofforbruget og CO 2 -udslippet. Det gælder lastbilens vægt, belæsning, luftmodstand, rullemodstand, drivline, brændstoffets kvalitet og chaufførens kørestil. Forhold som vejbelægning, landskab og trafiktæthed har også indflydelse. Derfor arbejder branchen konstant på at udvikle nye teknologier og på at optimere anvendelsen heraf. 2 Udvikling i brændstofforbruget 40 tons vogntog Kilde: IRU, VDA Liter pr. 100 km For hver liter diesel, der spares, udledes 2,65 kg CO 2 mindre! % 2006 År Lastbilerne bliver lettere og kan fragte mere gods Ved hjælp af effektiv vægtoptimering, fx gennem anvendelsen af højstyrkestål frem for chassisrammer af tunge jernprofiler, anvendelse af fiber og kompositmaterialer til lufttanke, konsoller, drivline-komponenter mv., er det gennem årene lykkedes at nedbringe lastbilernes egenvægt, så de enten kan køre længere på literen eller medbringe mere gods ved uændret forbrug. Der forskes fortsat intensivt i nye materialer, der kan nedbringe vægten af både den rå lastbil og de stigende mængder af ekstraudstyr, som de moderne biler udstyres med. Samtidig udvikles standardiserede og større transportenheder for at få udnyttet lastbilernes kapacitet bedst muligt (dobbelt dæk, modulvogntog osv.) 13

12 2 Luft- og rullemodstandens betydning Lastbilerne bliver mere strømlinede, og det sparer brændstof og CO 2 især på de lange distancer og ved høje hastigheder. Med de rette valg og de korrekte indstillinger af spoilere og skørter er luftmodstanden reduceret på både trækkende enheder, trailer og påhængsvogne. Industriens videre arbejde med at forbedre de aerodynamiske egenskaber begrænses dog i et vist omfang af de gældende regler for lastbilens tilladte dimensioner. Også dækvalget, det rigtige lufttryk og den rette sporing har stor betydning. Dækkenes rullemodstand står for op til en tredjedel af brændstofforbruget. Flere lastbiler er derfor og af sikkerhedsmæssige årsager udstyret med dæktryksovervågning, der konstant overvåger trykket i dækket og advarer føreren, hvis trykket falder under en fastsat værdi. Flere transportvirksomheder har opnået besparelser på op til 10% ved at investere i aerodynamiske lastbiler, energirigtige dæk og ved at sørge for løbende vedligehold. It øger effektiviteten og sparer CO 2 For mange transportører og chauffører udgør it-systemer en uundværlig hjælp i dagligdagen. Alt lige fra ruteplanlægnings-, navigations- og flådestyringssystemer er med til at effektivisere transporterne. Det sparer unødige km, tomkørsel og brændstof og dermed CO 2. Der anvendes også it-systemer, der gør det muligt direkte at måle chaufførernes køreteknik, herunder brændstofforbrug, opbremsningsteknik, gearskift mv. Sideløbende med uddannelse er det noget, transportørerne bruger til at motivere chaufførerne til fortsat at spare på brændstofforbruget. 14 Alternative brændstoffer og motorteknologier Klimaudfordringen, spekulationer om forsyningssikkerhed og de høje oliepriser gør det naturligt at overveje alternativer til de fossile brændstoffer. Der forskes derfor intensivt i flere alternative brændstoffer og motorteknologier til lastbiltransporten såvel i Danmark som internationalt. Det er lige fra biobrændstoffer baseret på vegetabilske olier, animalsk fedt, syntetiske olier og gas til udviklingen af hybrid- og el-lastbiler samt brint og brændselsceller.

13 Oversigt over potentielle brændstoffer og motorteknologier til lastbiltransporten. Listen er ikke udtømmende. 2 Hvad Hvordan Hvad Biodiesel FAME (Fatty Acid Methyl Ester) 1. generations biodiesel produceret af olier af vegetabilsk oprindelse. Den mest udbredte form for biodiesel er rapsmethylester (RME) fremstillet af rapsplanten. Biodiesel kan også fremstilles ud af animalske restprodukter. FAME kan iblandes fossil dieselolie eller bruges rent i dieselmotoren. I Europa produceres FAME efter EN14214-normen, som sikrer, at den kan iblandes dieselolien. Med EN590-normen tillades en iblanding af op til 5% snart 7% biodiesel, uden at det har indflydelse på garantien af lastbilen. FAME kræver ingen ændringer i motorteknologien. Der må dog påregnes hyppigere serviceintervaller og evt. mindre ændringer af brændstofsystemet på ældre lastbiler. Den eksisterende infrastruktur kan sammen med de rette iblandingsfaciliteter anvendes. FAME produceres i DK, men stort set hele den indenlandske produktion eksporteres til udlandet. På grund af et højt afgiftsniveau sælges FAME indtil videre ikke i DK. Færdselsstyrelsen administrerer frem til udgangen af 2009 en forsøgsordning med biodiesel i DK. En samlet rapport over resultater og erfaringer udkommer i Med loven om bæredygtige biobrændstoffer fra 29. maj 2009 forpligter olieselskaberne sig til at sikre, at mindst 5,75% af det samlede årlige salg af benzin og diesel udgøres af bæredygtige biobrændstoffer. Indfasning vil ske fra første halvdel af BTL (Biomass to Liquid) 2. generations biodiesel (syntetisk diesel). Fremstilles ud fra enten kul, naturgas eller biomasse. Kan anvendes direkte i dieselmotoren, og distribution kan ske via den eksisterende infrastruktur. Verdens første fabrik til fremstilling af BTL i storskala format er under opførsel i Tyskland. BTL er endnu ikke kommercielt tilgængelig. NexBTL /HVO (Hydrotreating vegetable oils) 2. generations biodiesel (syntetisk diesel) fremstillet af hydrogenbehandlede vegetabilske olier eller animalsk fedt. Kan anvendes direkte i dieselmotoren, og distribution kan ske via den eksisterende infrastruktur. NexBTL/HVO sælges som 10% iblanding i Finland (Neste Oil s Green Diesel). Findes endnu ikke i storskala-produktion. 15

14 2 Hvad Hvordan Hvad Naturgas (CNG) CNG er et fossilt brændstof. CNG skal opbevares under højt tryk, hvilket stiller krav til lastbilens brændstoftank. Naturgas er tilgængeligt i DK, men det kræver et særskilt distributionsnet, hvis det skal anvendes som brændstof. CNG-lastbilerne har et lavt støjniveau. CNG anvendes som brændstof flere steder i udlandet til distribution i byerne. Gas Biogas En blanding af metan og kuldioxid. Fremstilles gennem en forrådnelsesproces af biomasse, fx gødning, energiafgrøder og organisk industriaffald. De tekniske krav til at køre på biogas svarer til kravene for CNG-drevne biler. Biogas anvendes som brændstof flere steder i udlandet. DME (Dimethylether) DME er et gasformigt brændstof, der kan produceres af såvel naturgas som biomasse. Skal håndteres i flydende form ved lavt tryk. Det kræver en større tank, der tåler højere tryk. På forsøgsstadiet. Fordele og ulemper ved de alternative brændstoffer og motorteknologier diskuteres ihærdigt blandt danske politikere og forskere. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi allerede nu kommer i gang og får banet vejen marked for kommende og mere bæredygtige generationer af alternativer. 16

15 Hvad Hvordan Hvad 2 Alternative motorteknologier El Hybrid Brint og brændselscelle El-lastbilen kører på elektricitet lagret på batterier. Strømmen kommer fra elkraftværker eller på sigt fra vedvarende energikilder som vind-, vand- eller solenergi. Hybrid-teknologien kombinerer forbrændingsmotoren med en el-motor/batteri, som oplades fx via bremseenergien. Brændselscellen er et slags batteri, der omdanner kemisk energi til elektricitet, der kan drive en elmotor. Der sker altså ingen forbrænding i brændselscelledrevne biler, og det eneste udslip er vanddamp. Brændselscellen får sin kemiske energi fra brint, der kan fremstilles af alt lige fra naturgas til biomasse. En udbredt el-lastbil er 12 ton el-lastbilen. Den kan laste op til 7,3 tons, har en topfart på 115 km/t og kan køre km på en opladning. Opladningstiden for batteriet ligger på 6-8 timer. Alternativt kan batteriet udskiftes med et fuldt opladet batteri. Batteriet kan oplades via elnettet. El-lastbilen er støjsvag og kræver mindre vedligehold end en traditionel lastbil. Flere lastbilfabrikanter forventes at introducere mindre hybridlastbiler til det kommercielle marked i løbet af Brint skal opbevares under højt tryk, hvilket stiller krav til lastbilens brændstoftank. Brugen af brint forudsætter etablering af et passende tankningssystem. Brændselscelle-teknologien er støjsvag. El-lastbiler bruges i stigende omfang i byerne til distribution og indsamling af affald. Egner sig på nuværende stade primært til stop-og-go kørsel i byerne, fx i forbindelse med indsamling af affald. I de senere år er der gennemført projekter med brint og brændselscellemotorer i busser flere steder i udlandet. En komplet omstilling til bæredygtige alternative brændstoffer og motorteknologier sker ikke fra i dag til i morgen. Derfor er det nødvendigt fortsat at stimulere forskningen, udviklingen og investeringerne i energieffektive teknologier og løsninger. 17

16 2 ADFÆRD Transportvirksomhedernes indsats sparer CO 2 Jo mere effektiv transport og logistik transportvirksomhederne leverer jo bedre er det for klimaet et. Omkring en tredjedel af lastbilens samlede driftsomkostninger består af udgifter til brændstof. Derfor har transportvirksomhederne, foruden de klimamæssige begrundelser, også et betydeligt økonomisk incitament til at øge brændstofeffektiviteten ved deres transporter. Den moderne transportvirksomhed arbejder konstant på at effektivisere sine transporter typisk i form af: Dieselolie Andet Lønninger Valg af rette lastbil og udstyr, der passer til den enkelte transportopgave Korrekt og løbende vedligehold af lastbil og udstyr Ruteplanlægning Flådestyring Højere kapacitetsudnyttelse Investering i nyeste teknologier i forbindelse med udskiftning af vognpark og udstyr Uddannelse af chauffører i energirigtig køreteknik Alt sammen noget, der bidrager til et lavere brændstofforbrug og CO 2 -udslip. 18 Energirigtig kørestil betaler sig Chaufførernes kørestil har stor betydning for lastbilens brændstofforbrug. Flere og flere transportvirksomheder sender derfor deres chauffører på kurser i energirigtig køreteknik. Ved at ændre og løbende følge op på uheldige vaner kan chaufførerne spare op til flere procent af brændstofforbruget, uden at de mister tid. Fra september 2009 er det i øvrigt blevet en del af EU s kvalifikationskrav, at chauffører hvert femte år skal gennemføre efteruddannelse i energirigtig kørsel. Best Practice er et effektivt redskab til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af miljørigtige og energieffektive teknologier og løsninger. Se gode eksempler på Best Practise på

17 Vi lærer af hinanden Moderne transportvirksomheder yder en stor indsats for at effektivisere deres transporter og reducere deres udslip. For at understøtte og fremme denne indsats udvikler branchens organisationer løbende tilpassede hjælpeværktøjer. Her kan transportvirksomheden finde inspiration til forbedringer styring, det at udarbejde politikker, mål og handlingsplaner og til at beregne og dokumentere indsatser og resultater. Her lærer virksomhederne også af hinanden ved at fortælle de gode historier og ved at udbrede de mange erfaringer, der løbende opnås (Best Practice). 2 Eksempler på branchetilpassede hjælpeværktøjer fra ITD: Miljø og klima hvad gør jeg nu? (Inspirationshæfte) Best Practice (Katalog) Beregn miljødata (Online beregning og deklaration af miljødata på itd.dk) Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder (Håndbog i miljøstyring efter ISO 14001) Der er penge i miljø (Pjece) Miljø og sikkerhed. Håndbog for vejtransport transeco 2 (rapport og Best Practice katalog) Dokumentation af miljøpræstation. Eksempel på en udskrift fra ITD s Beregn miljødata, der gør det muligt online at beregne udslippet fra konkrete transporter nemt og hurtigt. TRANSPORTDEKLARATION AF ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER Køretøjstype og kørselsart Køretøjstype: 40t. eksportvogntog Motor: EURO Kørselsart: Eksport/Import Km/liter dieselolie: 3,0 Last: > 20 ton Energiforbrug (MJ, kwh, liter) og emissioner (gram) pr. km NOx (kg) HC (g) CO (g) Partikler (g) SO2 (g) CO2 (g) Diesel (l) Diesel (MJ) Diesel (kwh) Diesel (g) 3,38 0,17 0,33 0,01 0, , , RAPPORT Vedrørende: kunde 5 Antal kørte km: ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER I ALT NOx (kg) HC (kg) CO (kg) Partikler SO2 (kg) CO2 (kg) Diesel (l) Diesel (MJ) Diesel (kwh) Diesel (kg) (kg) 33,8 1,7 3,3 0,1 0,

18 2 INFRASTRUKTUR Trængslen koster Stigende trængsel på de danske og europæiske veje koster i CO 2 -regnskabet. Blandt andet står trafikken hver dag stille på km af Europas hovedveje på grund af trafikpropper. Trængslen på veje og i lufthavne lægger 6% oven i Europas brændstofregning og øger CO 2 -udledningen tilsvarende. Stop-og-go trafik kan tredoble brændstofforbruget. Gennemsnitligt brændstofforbrug for et 40 ton vogntog ved flydende trafik og ved kø. Kilde: VDA Brændstofforbrug (l/100 km) km/t 0 stop km/t 1 stop pr. km km/t 2 stop pr. km CO 2 -mæssigt ligger der et væsentligt besparelsespotentiale i at undgå kø-dannelser, tomgang og omvejskørsel. For at sikre en jævn afvikling af trafikken er det derfor vigtigt, at vores infrastruktur udbygges, vedligeholdes og udnyttes bedre. Det eksisterende vejnet er ikke fulgt med tiden. 20 Hertil kommer, at effekten af selv de mest optimerede lastbiler begrænses markant, såfremt bilen kører på en ringe og ujævn vejbelægning.

19 ITS Intelligente Transport Systemer ITS vinder mere og mere frem. Det omfatter systemer, der udnytter it og anden teknologi til at overvåge og styre trafikken og til at informere trafikanterne. Informationerne formidles videre via vejtavler, trafikradio og internettet, så trafikanterne kan optimere deres rutevalg, undgå kødannelser og dermed spare unødig brændstof og CO 2. 2 Brug natten For at undgå trængslen i dagtimerne kan det være en fordel at bruge vejene om natten. Forsøg med omlægning af godsdistributionen til om natten, hvor vejene er tomme, er med succes gennemført i blandt andet Spanien og Holland. Ud over at forsøgene har betydet færre lastbiler på vejene om dagen, kortere udbringningstider for godset og mindre CO 2 -udslip, har ordningerne også resulteret i udviklingen af støjsvage vejbelægninger, støjsvage lastbiler og kølesystemer samt støjsvagt udstyr til aflæsning af gods. ITD går ind for, at lokale adgangsbegrænsninger lempes, så natten kan bruges til effektiv og støjsvag distribution af varer i byerne. 21

20 2 REGULERINGER Mere gods på bilerne sparer CO 2 Ved at udnytte lasteevnen bedre kan CO 2 -udledningen for en række lastbiltyper reduceres med op til 15-20% pr. transporteret ton. I dag begrænser reglerne for totalvægt imidlertid, at lastbilernes reelle lasteevne udnyttes optimalt. Dermed udleder lastbiltransporten mere CO 2 pr. ton gods end nødvendigt. Eksempelvis må et almindeligt entreprenørvogntog, der sammenlagt er godkendt til en totalvægt på 56 tons, kun udnytte 48 tons på grund af totalvægtsbegrænsningen i Danmark. Ved at udnytte vogntogets fulde potentiale kan lasteevnen øges med hele 30%. Den højere vægt vil naturligvis betyde øget brændstofforbrug, men CO 2 -udslippet pr. transporteret ton kan alligevel reduceres med op til 15-20% på grund af den bedre udnyttelse. Vi kender det allerede fra modulvogntogene, der kører på forsøgsbasis i Danmark. Der kan spares lastbiler og CO 2 ved at tillade mere gods på lastbilerne. Det bliver endnu mere interessant med højere totalvægte, hvis de øvrige EU-lande tilslutter sig konceptet. Modulvogntog sammenlignet med 40 tons vogntog. to modulvogntog kan erstatte tre 40 tons vogntog på vejene. Pladsbehov og brændstofforbrug er mindre. Kilde: VDA 40 tons vogntog Modulvogntog Antal køretøjer 3 2 Pladsbehov på vejene 172 m 130 m Dieselforbrug pr. tonkm 0,0235 liter 0,0198 liter Totalvægtsgrænsen skal hæves for at spare CO 2. Hæves den tilladte totalvægt til det, vogntogene er konstrueret til, kan CO 2 -udslippet reduceres med 15-20%. 22

21 ITD går ind for fælles og ikke konkurrenceforvridende miljøregler og -krav for lastbiltransporten i Europa. Miljøreguleringer skal være gennemskuelige og lette at administrere for den enkelte transportør. Miljøzoner København/Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense og flere europæiske storbyer har etableret eller etablerer i disse år miljøzoner. I zonerne må typisk kun køre biler, der lever op til de nyeste Euro-normer eller biler udstyret med partikelfilter. Vejskatter Flere europæiske lande opkræver i dag vejskat for lastbiltransporten. I flere af disse lande er vejskatten foruden fx akselantal gradueret efter lastbilens Euro-norm. Desværre gælder der både for vejskatter zoner forskellige systemer fra land til land. For de transportører, der bevæger sig rundt i Europa, virker det uigennemskueligt og bureaukratisk. 2 Samspil med andre transportformer Effektiv lastbiltransport er en forudsætning for, at bane-, sø- og flytransport kan levere bæredygtige godstransportløsninger. Lastbilen er en vigtig samarbejdspartner og et nødvendigt bindeled. Vejen frem Lastbiltransportbranchen arbejder konstant på at udvikle effektive og bæredygtige transportløsninger. Og der er stadig masser af muligheder for forbedringer, hvis myndighederne og politikerne vil understøtte innovation og entrepreneurship. 3 Vejen frem! 23

22 Metodefrihed skal være grundlæggende i klima- reguleringer. Krav om reduktioner i udslip og støj skal være målbaseret og ikke foreskrive bestemte metoder eller teknologier. Metodefrihed stimulerer udvikling og innovation. Miljøreguleringer krav skal være ens i hele Europa. Kravene skal være gennemskuelige og lette at administrere og praktisere for den enkelte transportør. ITD mener om lasbiltransport klima... Klima. Jo mere effektiv transport og logistik virksomhederne leverer jo bedre er det for klimaet og miljøet. Derfor er det afgørende med bedre rammevilkår, der sikrer at transportørerne kan sætte ind der, hvor der opnås størst CO 2 -reduktion for pengene. Samspil med andre transportformer. Effektiv lastbiltransport er en forudsætning for at bane-, sø- og flytransport kan levere bæredygtige godstransportløsninger. Trængsel. En glidende trafik sparer CO 2 derfor skal infrastrukturen udbygges, vedligeholdes og udnyttes bedre. Miljøtilskud. Vore nærmeste nabolande fremmer investeringer i miljøvenlige lastbiler med miljøtilskud. For at sikre konkurrenceevnen bør der også i Danmark gives tilskud til de mest miljøvenlige lastbiler og udstyr, der reducerer lastbilernes miljøbelastninger. Intelligente Transport Systemer (ITS) bidrager til effektiv, sikker venlig afvikling af transporter. Ensartede europæiske ITS-løsninger bør derfor fremmes hurtigst muligt. Veje, vogntog og systemer skal udnyttes bedre ved at tilpasse de regler, der begrænser mulighederne for at udnytte biler og chauffører optimalt. Der er fx behov for højere totalvægte, udbredelse af modulvogntog, begrænsning af kørselsforbud og muligheder for støjvenlig natdistribution i byer mv. Alternative brændstoffer og motorteknologier skal på banen. Det er derfor vigtigt, at der etableres et større økonomisk incitament til at udvikle og anvende alternativer til den nuværende dieselolieteknologi. International Transport Danmark. Lyren Padborg. Tlf

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Veje til mere energieffektive transportvirksomheder. Erik Østergaard, DTL

Veje til mere energieffektive transportvirksomheder. Erik Østergaard, DTL Veje til mere energieffektive transportvirksomheder Erik Østergaard, DTL Agenda DTLs klima og miljøinitiativer DTLs undersøgelse af medlemmernes miljøindsats DTLs ønsker til politikerne Dansk Transport

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

www.itd.dk Sikker godstransport TINV-arrangement hos Force,Lyngby, 14. maj 2013

www.itd.dk Sikker godstransport TINV-arrangement hos Force,Lyngby, 14. maj 2013 www.itd.dk Sikker godstransport TINV-arrangement hos Force,Lyngby, 14. maj 2013 Disposition for gennemgang 1. Præsentation af ITD 2. Sikker godstransport fordi 3. Sikker godstransport - udfordringer 4.

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere