Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!"

Transkript

1 Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The# Reinvention#of#Nature. EnmaterieltLsemiotiskaktør/cyborg Eksamenisociologiensvidenskabsteori,efteråret2013 Eksamensnumre:14,73 Forelæser:JensChristianHermansen Antaltegnudenfodnoter: Antaltegnifodnoter:77

2 INDHOLDSFORTEGNELSE- Indledning(14,73) Problemformulering-(14,73) Valg-af-teoretikere-(14,73) Læsevejledning-(14,73) Begrebsafklaring- -klassisk-objektivitet-(14,73) Foucaults-objektivitetsforståelse(14) Haraways-objektivitetsforståelse-(73) Bhaskars-objektivitetsforståelse-(14) De- nye -forståelser-af-objektivtivitet-(14,73) Er-Haraways-objektivitet-anderledes-end-den-klassiske?(73) Er-Bhaskars-objektivitetsforståelse-anderledes-end-den-klassiske?(73) Objektivitet- -to-modstridende-forståelser-(14) Det-kritiske-potentiale(14,73) Videnskab-eller-antividenskab?(73) Det-kritiske-potentiale-indenfor-videnskabens-rammer(14) Konklusion-(14,73) Litteraturliste-(14,73)

3 Medsocialkonstruktivismensindtogisamfundsvidenskaben,ogmåskesærligtsociologien, gikobjektivitetsbegrebetfraatværegarantforgodvidenskabeligpraksistilatblivebeskyldt forukritiskatlegitimeredenherskendesamfundsorden.isocialkonstruktivismensiverefter atdekonstruere,påpegedeflerekritikeredogenfareforendekonstruktionafselve videnskabenogdermedmulighedenforenpotentsamfundskritik.denfeministiske videnskabsteoretikerdonnaharawayskriverforeksempelfølgendeomenradikal objektivitetsfornægtendesocialkonstruktivisme: I,andothers,startedoutwantingastrongtoolfordeconstructingthetruthclaimsofhostile science[ ],andweendupwithakindofepistemologicalelectro;shocktherapy,whichfarfrom usheringusintothehighstakestablesofthegameofcontestingpublictruth,laysusoutonthe tablewithself;inducedmultiplepersonalitydisorder (Haraway1991:186) AfvisningenafobjektivitetenenderaltsåifølgeHarawaymedatbliveenhæmskonærmere endetvåben,idetemancipatoriske,samfundskritiskeprojekt.ogsåkritiskrealismeønskerat bevarenogleafsocialkonstruktivismenskritiskeindsigterogsamtidigrodfæstevidenskabeni enreelvirkelighed,hvorfraensamfundskritikermulig.bådefeministiskstandpunktsteoriog kritiskrealismelevererpådennebaggrundbudpåennyobjektivitetsforståelsei samfundsvidenskaben,derevneratunderstøtteetkritiskpotentiale.medudgangspunkti disseharviformuleretfølgendeproblemforvoresundersøgelse: INDLEDNING- Problemformulering- Hvordangenaktualisererfeministiskstandspunktsteoriogkritiskrealismeet objektivitetsbegrebefterdenradikalesocialkonstruktivismesstærkekritikafobjektivitet? Hvilkemulighederogbegrænsningerliggerderihenholdsvisdenradikale socialkonstruktivismes,henholdsvisdetonyeobjektivitetsforståelser,oghvilkemuligheder giverdeforatbedrivesamfundskritiskvidenskab? 2

4 ViharvalgtatanvendeMichelFoucaultsomrepræsentantforenradikal socialkonstruktivistiskretning.medradikalsocialkonstruktivistiskmenes,atmanbåde forstårdetepistemologiskeogontologiskesomkonstrueret,hvilketvisenerevil argumenterefor,atfoucaultgør.hanhardogikkeselverklæretattilhøredenneretning (Collin2003:80).ViharvalgtatinddrageDonnaHarawaysomfeministisk standpunktsteoretiker,idethunerinspireretaffoucault,mensamtidigtilskrivermaterialitet ogobjektivitetstorbetydning(lykke2008:95).kritiskrealismevilblivebelystgennemroy Bhaskar.KritiskrealismefavnerbådenaturYogsocialvidenskab,menpointernei nærværendeopgavevilalenehenvisetildet,dererrelevantforsocialvidenskaben(bhaskar 1989:67). Valg-af-teoretikere- Læsevejledning- Iopgavenholdervinærværendeteorieropimodenklassiskobjektivitetsbegreb,somvi derforlæggerudmedatdefinere.dernæstvilviredegøreforfoucaultsontologiskeog epistemologiskeantagelser,derafskrivermulighedenforenobjektivvidenskab.hereftervil viredegøreforhenholdsvisharawayogbhaskarsontologiskeogepistemologiskeantagelser, samthvordandisseåbneropforengenaktualiseringafobjektivitetividenskaben. MedudgangspunktidetonyeobjektivitetsforståelserHarawayogBhaskar fremsætter,vilvianalysereogdiskuterehvorvidtoghvordandisseadskillersigfradet klassiskeobjektivitetsbegrebyførstmedudgangspunktienkritikpåpegetaffoucault, dereftermedudgangspunkti,hvordanharawayogbhaskarsobjektivitetsforståelserkan kritiserehverandre.slutteligtvilvidiskutereogvurderedetkritiskepotentialeihenholdsvis FoucaultsantividenskabogBhaskarsamtHarawaysvidenskab.Dettefølgesopafen diskussionafdetkritiskepotentialeihenholdsvisharawayogbhaskarsvidenskabelige samfundskritiskepotentiale. 3

5 Nårviiopgavenhenvisertilenklassiskeobjektivitetsforståelse,læggerviosopadden definition,mankanfindeisociologiskleksikon.begrebeterherdefineretudfratokriterier: Førstekriterieerenontologiskantagelseom,atobjektetharensubjektYuafhængigeksistens. Dettevilvifremoverforståsomontologiskrealisme.Andetkriterieerenepistemologisk antagelseom,atmanskalkunneerkendeobjektet,somdetreelter.denneklassiske objektivitetsforståelsefindesblandtandetistoredeleafpositivismen(andersen2011:466). Begrebsafklaring- -klassisk-objektivitet- FOUCAULTS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- InedenståendevilviredegøreforFoucaultsontologiskeogepistemologiskeantagelser,og hvordanhanpåbaggrundafdisseserpåvidenskaben. Somvihardefineretontologiskrealisme,skalobjekterhaveen subjektuafhængigeksistens.dettegørsig,ifølgefoucaultselv,ikkegældendefordeobjekter, hanbeskæftigersigmed.foreksempelskriverhanfølgendeomobjektetseksualitet: Seksualitetenernavnetmankanhæftepåethistoriskdispositiv:ikkeennedenfrakommende realitet,sommagtudøvelsenvanskeligtforgrebom menetstortnetværk,påhvisoverflade stimuleringenafkroppen,intensiveringenaflystfølelserne[ ] altsammenkombineres igennemomfattendeviden;ogmagtstrategier (Kristensen1987:161). Seksualiteten,someteksempelpåetsamfundsmæssigtobjekt,skalaltsåikkeforståssom rodfæstetienrealitetellernogetessentieltseksuelt.deterethistoriskkontingentdispositiv, somerskabtafogkanformesafdiskurser.endvidereargumentererfoucaultfor,at seksualitetenførstopstårmed opdagelsen ogitalesættelsenafdenivictorianismen(collin 2003:85).Seksualitetensomobjektkanaltsåpåingenmådesigesatværesubjektuafhængig. Foucaultacceptererdermedikkeenontologiskrealismeiforholdtilhans undersøgelsesobjekter.hankanderimodihøjgradtolkessomontologiskkonstruktivist,idet diskursernekonstruererverden. Meddetteskalikkeforstås,atFoucaulteruenigi,atdereksistererenmateriel prædiskursivvirkeligheduafhængigtafvoreserkendelseafden.hanretterdog 4

6 opmærksomhedenmod,atdissematerialiteterskalsessomenblankside,derertilskrevet meninggennemdiskurserne,ogderforikkeharnogenrelevansudenfordisse(collin 2003:87). DettelederovertilFoucaultsepistemologiskeantagelserom,atvikunkan erkendeindenforepistemer.epistemerneudgøresafdiskurser,ogvikandermedikkeforstå verdenudenfordiskurserne(bertilsson1998:33).samtidigforstårfoucaultdissediskurser sommagtudøvelsensredskab.videnbliveraltsåhosfoucaultførstogfremmestetudtrykfor magt(foucault1980:107).videnskabenerudtrykfordeerkendelser,denherskendediskurs gennemhistorienharanerkendtogdefineretsomlegitimviden,ogdenadskillersigaltsåkun magtmæssigtfraandretyperviden.dermeddekonstruererfoucaultfuldstændigbegrebetom videnogvidenskab.detharikkenogetatgøremedsandhedeller denvirkeligeverden,og idéenomenobjektivvidenskabundermineresdermedhosfoucault(foucault1980:83f). ForFoucaultliggerderdermedhverkenetpotentialeforatnærmesigenrigtig beskrivelseafvirkelighedenelleretemancipatoriskpotentialeividenskaben.deteneste emancipatoriskealternativeratbedriveantividenskab.medantividenskabmenerfoucault genealogiskeundersøgelserafbegrebershistoriske,diskursiveopståenogudvikling.disse undersøgelsererenfremgravenafunderkendtogundertryktviden,derkommer nedefra. Medgenealogierneudfordresdeherskendedefinitionerafbegreber,idetdebliverafsløret somkontingentefremfornaturlige(foucault1980:82y86).foucaultpåpegerdesuden vigtighedenaf,atantividenskabforbliverantividenskab.indlemmesoganerkendes antividenskabidenherskendediskursvidenskabsforståelse,misterdensitkritiskepotentiale ogrisikereratbidragetilreproduktionendeherskendediskurser.antividenskabenerda hensattilenevigdekonstruktionafherskendediskurser(foucault1980:86f). Foucaultafskriveraltsåideenom,atobjektivitetkangøresiggældende,dahan bådeforstårdetontologiskeogdetepistemologiskesomsocialekonstruktioner.han fremhæver,hvordanvidenskabbloterenrepræsentationafsamfundetsherskendediskurser, hvorfordissemåudfordresafantividenskabiformafgenealogier. 5

7 HARAWAYS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- HarawaytrækkerpåmangeafFoucaultsbegreberomdiskurseroggenealogier.MenHaraway retterogsåenskarpkritikmoddenradikalesocialkonstruktivismesafvisningafenreel virkelighedogmulighedenforobjektivitetierkendelsen(haraway1991:187). Harawaysontologiskaldogforståsiperspektivafetopgørmedalleklassiske dikotomierividenskabsfilosofien,herundernatur/kulturogsubjekt/objekt(højgaardi Søndergaard2007:270).Dererdermedpåingenmådetaleomenvendentilbagetil positivismensrealismebegreb,hvorgrænsenmellemsubjektogobjekterklartadskilt,men derimodeninsisterenpåatvirkeligeobjekterbestårafbådemateriellefakticiteterogde betydninger,visubjektivttilskriverobjekternegennemvoresdiskursivepraksisser.disse bliveriobjekterneflettetsammentiletnetværk,hvoribeggeslagskomponenterertilstede. Hendesbegrebfordennesammensmeltninger materieltysemiotisk,oghunbrugerblandt andetdettebegrebtilatbeskrivemenneskekroppen.hosharawayervirkelighedenaltsåaltid konstitueretbådeafdetmaterielleogafkontingentediskurser.enandenvigtigpointehos Harawayer,atobjekteraltidsamtidigeraktørerogdermedbidrageraktivti vidensproduktionenomdem(haraway1994:83;haraway1991:196).meddettetager Harawayafstandfraenradikalsocialkonstruktivistiskvidenskabssociologi,ihvilken videnskabkanreducerestilatværediskurserogmagtforskydninger,oghvorvidenskabens objekterikkeeksistererudenfordissediskurser(haraway1991:184f). Harawaygenindførerdermedrealismensomendelafsinontologi,mendeter særligtihendesepistemologi,athunskaberrumforobjektivitet.harawaykalderdenillusion, derliggeridetklassiskeobjektivitetsbegreb,atmankan se fraenneutral,uskyldigposition, for gudetricket.gudetricketerdetpåståedeblikfra intetsted.dennepåståedemagttilat seudenatbliveset kommeraf,atmanunderkendersubjektetogobjektetssammenfletning, ogdermedtrorpå,atmankanerkendeetobjektudenforsinsubjektivitet.detblik,derpå dennemådekanpåståatværeneutralt,eraltiddet,derindfangerdeherskendeforståelseraf verdenogdermedikkeermarkeretsomanderledes.dermederdetdetdominerende, umarkeredeblik,d.v.s.detmandlige,hvide(o.s.v.),derpådennemådeforklædessomet objektivt,universeltsyn.harawaykritisererogsårelativismeforatværeenversionaf gudetricket,idetrelativismebloterenandenmådeatundladeatforholdesigtilsinegen 6

8 positionogsubjektivitet.hvordenpåståedesubjektuafhængige,objektive,universelleteori gørdenfejlaterkendefra intetysted,gørrelativismensigskyldiatpåståatkunnesefra allesteder (Haraway1991:189). ImodsætningtilovenståendeformulererHarawaysinegen objektivitetsforståelsesom Feministobjectivitymeansquitesimplysituatedknowledges, (Haraway1991:188).Deteraltsånetopvedatinddragesubjektetsposition,atvidenbliver objektiv.viopnårsåledeskunobjektivitet,nårvirentfaktiskvedkenderosdenposition, hvorfraviproducererviden.detbetyderogså,atvidenaltiderpartiel.mankanikkeerkende heleverdenfrasinposition,mendetsamledebilledemåderimodstykkessammeniet netværkafpartiellesyn.atvedkendesigsinpositionerogsåattageansvarfordenviden, manproducererogdermedatgøresigselvåbenforkritik.objektivitetenopnåsidet,den produceredevidendermedheletidenkanudfordresogforhandles(haraway1991:195f). EnsærligpositionerdogifølgeHarawaysærligtfrugtbaratproducerevidenskab fra,nemligdenmarginaliserede.fordidemarginaliseredenetopikke ser somde dominerende,udfordrerdedenviden,somdedominerendeskaberunderbrugafgudetricket. Videnframarginaliseredepositionererikkeobjektiv,fordidenrummeruniverselle sandheder,mennetopfordidengørdetsåtydeligtsommuligt,atalvidenrummerfortolkning ogerpartiel.idenandenendeafspektretmenerhun,atderkunerenposition,hvorfradeter umuligtatbedriveobjektivvidenskab,nemligdendominerendeogdermedumarkeredeog usynligeposition(haraway1991:191y193).dennelidtbastanteudmeldingnuanceresdog noget,nårmanser,hvordanhundefinerer position.manbehøvernemligikkeat være en positionforatkunneindtageden.harawayskriver: Ascientificknowerseeksthesubject positionnotofidentitybutofobjectivity;thatispartialconnection (1991:193).Meddette menerhun,atvidenskabskvinden,quasitmangefacetteredeogselvmodsigendeselvog gennemenpassioneretløsrivelsefrasinegenposition,harmulighedforatsefrapositioner, somhunikkenødvendigvisindtager naturligt (Haraway1991:193). Harawaymeneraltså,atdenenestemådevidenskabenkankommetætterepåen rigtigopfattelseafvirkelighedenergennemetnetværkafmangepartielle,modsætningsfyldte ogsubjektiveerkendelser(haraway1991:194,196).meddenneformforvidenskabmener hundesudenatskabeetmerestabiltfundamentforenkritik,medhvilkenmanbådekan udfordredeherskendediskurserisamfundetogsamtidigkomme etandetstedhen.dette 7

9 andetsted eretsciencefictionysted,hvoralteranderledes,oghendesgentagne italesættelseafdetviser,athunikkesersigtilfredsmedatdekonstruere,menogsåvil opbyggeverdensometnytogbedrested(højgaardisøndergaard2007:269;harawayi Søndergaard2007:306). Harawaykombinereraltsådetmaterielleogdetdiskursive,subjektetogobjektet isinontologi.hunskabersamtidigetnytobjektivitetsbegreb,hvorsitueret,partielvidener nøgleordet,oghunfremhæverdenmarginaliseredepositionsomsærligtpriveligeretat erkendefra.medudgangspunktidettenyeobjektivitetsbegrebvilhungøredetmuligtfor videnskaben,ikkeblotatdekonstruere,menatpegepå,atverdenkanblive etandetsted. BHASKARS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- Nedenståendeafsnitvilførstbelysekritiskrealismessocialeontologiogherefterdens epistemologiskeantagelserogdemulighederogbegrænsningerforatbedriveobjektiv samfundsvidenskabogiforlængelseherafsamfundskritik,dissemedfører. EncentralantagelseiBhaskarsontologier,atvirkelighedenbeståraftre domæner;detempiriske,detfaktiskeogdetvirkelige.detempiriskedomæneindbefatter voreserfaringerogobservationer,mensdetfaktiskedomæneindbefattersummenafalle fænomenerogbegivenheder,derkanobserveresogerfares.deharaltsådetfællestrækat deresindholderobserverbart.detvirkeligedomæneindbefatterderimoddestrukturerog mekanismer 1,derikkekanobserveres,mensomkausaltpåvirkerfænomenerog begivenhederpådetfaktiskeogempiriskeplan.deterstrukturerneogmekanismernepådet virkeligedomæne,somifølgebhaskarskalværeobjekterforvidenskaben(buchyhansenog Nielsen2005:24f).Ometobjektkanobservereserdermedikkeetudtømmendekriteriefor, hvorvidtnogetervirkeligt.bhaskarsdefinererderimod,ometobjektervirkeligtudfraet kausaltkriterie.detkausalekriterieeropfyldt,hvisobjektetkanskabeforandringeri materielleting,hvilketbetyder,atikkeyobserverbaremekanismersomforeksempel tyngdekrafteninaturvidenskabenellerkapitalismeniøkonomiskvidenskabihøjgrader virkelige(bhaskar1989:69f,81). 1Idetfølgendevilstrukturerogmekanismervilbliveanvendtsomsynonymer 8

10 Strukturernepådetvirkeligedomæneskalforståssometdybt,underliggende netværkafmekanismer,dereksistererforudfordetenkelteindividseksistens,ogdermed indvirkerpåindividerssocialeaktivitetsometobjektivtfænomen(buchyhansen&nielsen 2005:52).Dereraltsåtaleomimmaterielleobjekter,derskalforståssomrelationermellem individerogrelationenmellemdisserelationer.gennemdensocialeaktivitetreproducerer ogtransformererindividernestrukturerne,udenatmandogsomisocialkonstruktivismen kansige,atdekonstruererdem(bhaskar1989:71,78).denneforståelsehængersammen med,atbhaskarunderstregeradskillelsenmellemaktør/subjektogstruktur/objekt.selvom dissepåvirkerhinanden,kanmanikkereducerehverkenindividertilsocialestrukturereller socialestrukturertilsummenafindivider(bhaskar1989:76).detskaldogunderstreges,at Bhaskarikkemeddettemener,atsocialestrukturerkaneksistereudenenvedvarende, reproducerendesocialaktivitet.hanmenerdogikke,atdetteeruforeneligtmedderes selvstændigeeksistens(bhaskar1989:79). Bhaskarsontologiskeinddelingafvirkelighedenidomænerskabernogle epistemologiskebegrænsninger.daviikkekanobserveredemekanismer,dereksistererpå detvirkeligedomæne,erdenontologiskevirkelighedikketilgængeligforos.dettekalder Bhaskarfordetontologiskegap.Vikandogobservereeffekterneafdissemekanismerpådet empiriskeogfaktiskedomæne.selvomvialdrigopnårfuldvidenomvirkeligheden,kanvi gennemobservationerafdenseffekternærmeosden(bhaskar1989:68f). Etsærligtepistemologiskproblemforsocialvidenskaberneer,at undersøgelsesgenstandenaldrigkanisoleres,menatdenseffekteraltidkunkanobserveresi etåbentsystem(samfundet).mankandermedikkesikresig,atdeneffektmanobserverer, rentfaktiskerdenisoleredeeffektafnetopdenmekanisme,maninteresserersigfor,idet andremekanismeraltidkanhavespilletind(bhaskar1989:83f). NårderbedrivesvidenskabvilderifølgeBhaskaraltidimplicitværeenkritikaf tidligerekonceptersamtetsamfundsmæssigtforandringsperspektiv(bhaskar1989:87). DettenormativeelementerikkeetproblemforBhaskar.Derimoderdetenpointeved videnskabenatbevirketilenemancipationfradeterminerendeundertrykkendestrukturer, gennemaktivtatkombineresamfundsvidenskabogpolitik.videnskabenbørkritisere undertrykkendestrukturerogfalskeforestillinger,hvorforvidenskabenharetpolitiskansvar 9

11 (BuchYHansenogNielsen2005:66).Idetteliggerderyderligereathanafviserforestillingen omenværdineutralvidenskab(bhaskar1989:87). Bhaskarlæggersigaltsåtætopaddetførstekriterieidenklassiske objektivitetsforståelse,idethanmener,atsubjektogobjekterklartadskilte.meddet ontologiskegapafviserhandogdetandetkriterie,atvirkelighedenogsåkanerkendes,som dener.selvomhanmener,atvikannærmeosenobjektiverkendelseafvirkeligheden,ville detderforværeforkertatsige,athanmener,mankanbedrivereeltobjektivvidenskab.nårvi fremoveromtalerhansobjektivitetsforståelse,menervialtsåikke,athanabonnererpå objektiviteten,menathanharobjektivistiskeelementerisinteori.bhaskarsmeneriden grad,athansvidenskabsteorimuliggørensamfundskritik,idetteorieromunderliggende struktureraltidvilrummeenkritikaftidligereforestillinger. HvorvidthenholdsvisHarawayogBhaskarformåratgenaktualisereobjektivitet,udenatfalde tilbagetilenklassiskforståelseafbegrebet,diskuteresvedhjælpaffoucaultideto nedenståendeafsnit.dereftervilvisammenlignebhaskharogharaways objektivitetsbegreberogdiskutere,hvorvidtdeegentligkanregnessomobjektive. DE- NYE -FORSTÅELSER-AF-OBJEKTIVTIVITET- Er-Haraways-objektivitet-anderledes-end-den-klassiske?- NårHarawaystårfastpå,atenikkeYkonstrueretvirkelighedgørsiggældendeoghar betydningfordetsociale,liggerdetligeforatspørge,omhunmedsinontologioverhovedet kommervidereendpositivismen.selvomhunogsåtilskriverdiskursernestorbetydning,vil henvisningentilfænomenersrealitetmedfoucaultkunnekritiseresforenformfor essentialisme,derisidsteendekannaturaliseredesandheder,deregentligbloterdiskursivt konstruerede. Mankandogargumenterefor,atHarawayihendesepistemologikommer udenomdennefare.hunacceptererkunvidenskab,somkommerfradenmarkerede, marginaliseredepositionogdermedaltidudfordrerdenherskendediskurs.desuden anerkenderhun,atalvidenerpartiel,ogdermedikkekansigenogetuniverseltom 10

12 virkeligheden.dermedmenerhunatundgådetgudetrick,somhunanklagerdenklassiske objektivismefor.vivilaltsåargumenterefor,athunformåratfastholdeetrealismebegreb udenatfaldetilbagetilenukritiskpositivistiskvidenskabsteori. Er-Bhaskars-objektivitetsforståelse-anderledes-end-den-klassiske?- NårBhaskarbeskriversamfundetsometnetværkafkontingente,historiskestrukturerog mekanismerminderdettilnærmelsesvistomfoucaultsdefinitionafhistorisk,kontingente diskurseroginstitutioner.bhaskargårdogskridtetvidereendfoucault,idethantilskriver mekanismerneenobjektiveksistensudenforsubjektetserkendelseafdem. FoucaultkankritisereBhaskarforbegåsamme fejl somharawayog naturaliseremagtensvidensdiskurser.hosbhaskarliggerfarendogikke,somhosharaway,i attilskrivematerialitetenenbetydningfordetsociale,menderimodiattilskriveimaterielle socialeobjekter,defineretsomrelationer,enobjektiveksistens.medfoucaultkandette næstenikkeundgåsatblivetolketsomenvidenskabeliglegitimeringafdeherskende diskurseroginstitutioner. Bhaskarvildogikkepåbaggrundafhansontologiacceptereanklagenom,at hansvidenskabsteoribidragertilenlegitimeringafherskendediskurser.detteskyldes,at manikkepåetepistemologiskplankanafgørehvad,dererdevirkeligestrukturer,ogdermed hellerikkekanpåberåbesigrettentilatdefineresandtogusandt. FællesforHarawayogBhaskarkandetsiges,atFoucaultvilgådempåklingen forathaveenpositivistlignendeontologi.derkandogargumenteresfor,atbeggeundgårat faldeipositivismefælden,idetderesepistemologiersofistikererderesontologiskeforståelser afvirkeligheden. Objektivitet- -to-modstridende-forståelser-- BådeHarawayogBhaskarformulereraltsåennyobjektivitetsforståelse,mendeobjektive elementerliggeriforskelligedeleafderesteoriogadskillersigpåcentralepunkterfra hinanden.medudgangspunktidetokriterierforenklassiskobjektivitetsforståelsevilvi sammenligneogdiskuteredetoteoretikeresforskelligeobjektivitetsforståelser. 11

13 HarawayogBhaskarsforholdersigmegetforskelligttildetførste objektivitetskriterie,altsåadskillelsenmellemsubjektogobjekt.etgrundelementiharaways ontologieratsubjektogobjekteruadskilleligt.objektivitetopnåsdaikkeveden påstået adskillelseafsubjektetfraobjektet,menistedetvedsammensmeltningenognetopvedaktiv inddragelseafsubjektivitetenierkendelsen.meddenklassiskeforståelsekanmanaltså argumenterefor,atharawaysvidenskabsteorieruforeneligmedetobjektivitetsbegreb.en sådankritikkandogikkeaccepterespåharawayspræmisser,dahendesprojektikkeerat revideredetgamleobjektivitetsbegreb,menistedetatskabeetheltnyt. Bhaskarproblematisererdogsammensmeltningenafsubjektogobjekt,idet objektets desocialestrukturers præyeksistensforudforsubjektetignoreres.harawaykan altsåkritiseresforatoversedissepræyeksistenserogdermedreduceresocialestrukturertil individerogomvendtindividertilsocialestrukturer.ifølgebhaskarerdetkunved anerkendelsenafobjektogsubjektsdialektiskemodsætninger,atvikanforståobjektetsom enrealitet(1989:75f).bhaskaropfylderaltså,imodsætningtilharaway,detførstekriteriei denklassiskeobjektivitetsforståelse. Bhaskarafvisertilgengælddetandetkriterie.Bhaskarafskrivernemlig mulighedenforatbedrivefuldstændigobjektivvidenskab,idetdetempiriskedomæneikke kanoversættesdirektetildetvirkelige,ogatvirkelighedenderforaldrigerhelttilgængeligfor os.hvismanikketagerhøjdefordette,ogkunanerkenderobserverbarefænomenerog sanseerfaringersomvirkelige,oversermanifølgebhaskardetontologiskegap. Harawayliggeriforholdtildetandetkriteriemereitrådmedenklassisk objektivitetsforståelse.virkelighedenerkendessubjektivt,meneftersomdennesubjektivitet erendelafvirkeligheden,kanmanargumenterefor,atdetnetoperaterkendevirkeligheden, somdener.etretvisendebilledeafvirkelighedenkandermedskabesvedatskabeetnetværk afsubjektiv,partielvidenfraforskelligepositioner.bhaskarvildogikkekunneacceptere dettesomobjektivt,idetharawaymeddettereducererontologientildet,derkanerkendesog dermedoverserdetontologiskegap. HarawaystårhellerikkepånogenmådeukritiskoverforBhaskarsepistemologi. DenstørstetrusselmodobjektivitethosHarawayergudeYtricket,ogBhaskarkananklagesfor atbegådette,idethanundladeratinddragesubjektetspositionaktivtividensproduktionen, Nårvidenskabenikkeersitueret,vildenpositiondenudspringeraf,sandsynligvisen 12

14 dominerende,væreskjultogdermedblivelegitimeretsomneutral.tilbhaskarsforsvarer hanidetmindsteopmærksompå,atviikkekanbedrivevidenskabudensubjektiveværdier. Hanhardogikkefokuspå,hvordandetteskalinkorporeresiepistemologien,oghanskelner hellerikkesomharawaymellemforskelligepositionersmulighederforerkendelse. Harawaykandogogsåbeskyldesforatlaveselvsammegudetrick,somhun forsøgeratundgåmedhendesobjektivitetsbegreb.hendesdifferentieringafpositioners potentialekanantydesatværeproblematisk,dahunhævder,atdenmarginaliseredeposition harensærligtprivilegeretadgangtilaterkendevirkeligheden.pådennemådetilskriverhun denmarginaliseredepositionenformforgudeyblik.dettekandogtildelsforsvaresmed,at hunholderfastpå,atdenproduceredevidenaltidkanblivekritiseret,netopfordiden kommerfraenmarkeretposition,mensvidenfraenumarkeretogdermedusynligposition ikkekanansvarliggøres. Mankanargumenterefor,atBhaskar,netopfordihanforsøgeratfastholde halvdelenogforkasterdenandenhalvdelafdetklassiskeobjektivitetsbegreb,endermeden mindresikkerinsisterenpåobjektivitetenendharaway.hanmenerdogstadig,atvikan nærmeosdenobjektivevirkelighedgennemvidenskaben.medharawaysnye objektivitetsbegrebkanhuntilgengældsige,atreeltobjektive,videnskabeligeerkendelserer mulige,oghunabonnererpådenmådeihøjeregradpåobjektivitetenendbhaskar. DET-KRITISKE-POTENTIALE- BådeHaraway,BhaskarogFoucaultharetoverordnetsamfundskritiskprojektsomafsætfor deresvidenskabeligevirke(buchyhansenognielsen2005:66;harawayisøndergaard 2007:306;Foucault1980:84).Deresforskelligeobjektivitetsforståelsergiverforskellige mulighederforatnærmesigvirkelighedenvidenskabeligt.dettestillerdetreteoretikere megetforskelligtiforholdtilatbedrivesamfundskritikmedderes(antiy) videnskabsprojekter.vivilførstdiskutereogvurderemulighederforogværdienaf samfundskritik,derliggerhenholdsvisividenskabenogantividenskaben.dereftervilvi diskuteredeforskelligekritiskemuligheder,derliggerindenfordevidenskabensrammerhos HarawayogBhaskar. 13

15 Videnskab-eller-antividenskab?- Foucaulthenvisertil,atdeherskendediskurserkunkankritiseresogdermedudfordres gennemantividenskab,idetvidenskabenihansoptikaltidvilværeetmagtmiddel.dette stilleraltsåfoucaulttilbageudenmulighedforselvatbedrivesamfundskritikindenfor videnskabensfelt.foucaultforsøgermedantividenskabenatfastholdemulighedenforpotent samfundskritik.vivildogargumenterefor,atdenneantividenskabharstorebegrænsninger, idetdenudelukkendeharpotentialefordekonstruktion.desudenvilensamfundskritiker, derfølgerhansforskrifter,altidværehensattilatdekonstruereogvildesudenaltidværepå flugtfrafarenforselvattalemagtensdiskurs. BådeBhaskarogHarawayfastholderdeleafsocialkonstruktivistismenskritiske, dekonstruktivistiskeelementer,mendeinsisterersamtidigpå,atsamfundskritikkanfinde stedindenforvidenskabensrammer. NårFoucaultholderpåatbedriveantividenskab,vilHarawaykunnekritisere hamforikkeatståtilstrækkeligpåmål,fordenkritikhanfremsætter.harawayselvvilskabe nyerammerforobjektivvidenskab,underhvilkedetermuligtatbedrivekritik.idethun vedkendersigatbedrivevidenskab,vilhunaltidkunnedragestilansvarforden samfundskritik,hunfremfører.foucaultderimodvilaldrigkunnekritiserespået videnskabeligtgrundlag,idethanikkeidentificerersinvidensproduktionsomvidenskab. IforlængelseafovenståendekritikkanFoucault,ilysetafHaraway,kritiseres foratlaveenrelativistiskversionafgudetricket,derproblematisererfoucaultskritiske potentiale.foucaultpåpegeratvidenskalkomme nedefra,fraundertrykte.mankanudfra dettetolke,athanpåberåbersigrettentilisinegenealogierattalepåvegneaf nedefra.dog tillæggerhanikkedenspecifikkepositionyderligerebetydning,oghanoversersamtidigved attalepåvegneafmangepositioner,atvidenaltiderpartiel.dermedbegårhangudetricket, ogbliverdermedendnuengangsatunderetkritisklys. Harawayvil,imodsætningtilFoucault,ikkeblotdekonstruereogirritere magten,hunvilet andetstedhen ogdermedtilbydeetalternativtildetbestående.i denneforstandkanviargumenterefor,atharawayssamfundskritikharethøjere ambitionsniveauendfoucaults.ifoucaultsoptikkanharaways andetsted dogaldrigvære 14

16 andetendennypotentieltherskendediskurs,nogethansgenealogierihvertfaldkansigte efteratundgå. BhaskarvilpåsammemådekritisereFoucaultforikkeattageansvarfordet kritiskepotentialeisinvidenskab,idetvidenskabensindbyggedemulighedforkritikogså medføreretmoralskansvar.omvendtvilbhaskaridengradkunnekritiserespåfoucaults præmisser,idethan,medhanstropåvidenskabeligfunderetkritik,vilværemedtilat opbyggeherskendelegitimerendevidensdiskurser. BådeHarawayogBhaskarsvidenskabkanaltsåmedFoucaultkritiseresforat kommetilatskabenyeundertrykkendestrukturer.alternativet,atafståheltfraforsøgetpåat lavekritiskvidenskab,begrænserdogmulighedenforpotentsamfundskritik.vivilpå baggrundafovenståendeargumenterefor,atderliggeretstørrekritiskpotentialeiat fastholdemulighedenforsamfundskritikindenforenvidenskabeligrammeendiatafskriveal videnskabsomubrugelig.menharawayogbhaskarsforståelseafvidenskabenskritiske potentialeermegetforskellige. Det-kritiske-potentiale-indenfor-videnskabens-rammer- NårBhaskarpåpeger,atvidenskabeligpraksisautomatiskindeholderhenholdsviskritikaf tidligerekonceptersamtetforandringsmæssigtperspektiv,implicererhan,atalteoriharen iboendekritiskvinkel. DennetesekandogsættesietkritisklysmedHarawaysbriller.Hvisenteori altiderkritisk,uagtetdenpositiondenudspringerfra,vilteorienihøjeregradværeen strukturskabendeteori,fradenumarkeredeposition,endenegentligkritiskteori.når Bhaskaridettekritiseresforatlavegudetricket,erdetaltsåikkekunenkritikafhans manglendeobjektivitet,menogsåafhvordandetteunderminererteorienskritiskepotentiale. VidenskaberifølgeHarawayførstkritiskvidenskab,idetvidenskabenbedrives fraenmarkeretposition.dogbevirkerharawaysskelnenmellemidentitetogposition,atdet ermuligtatbedrivekritiskvidenskab,selvomforskerenikkebesidderenmarkeretidentitet, idetforskerenstadigkanindtageenmarkeretposition.vikanherfraargumentererfor,at Bhaskar begrænser videnskabeligkritiktilatkunneudspringefrasubjektetsegne 15

17 interesser,hvorharawayåbnermulighedenforatudfordredeherskendediskurserfraen pluralitetafpositioner,dergår udover forskerensegen. VikandogstilleosundrendeoverforHarawaysteoriomatindtageenanden position.hunmeneratmangennemenpassioneretløsrivelse,afdenpositionmanhar indtagetiforbindelsemedensidentitet,kanindtageennyposition,ogdennesmådeat erkendevirkelighedenpå.detkandogværevanskeligtatforståmulighedenforatfralægge sigenpositionoglæreatsesamfundetfraenanden.detsætteromikkeandetstorekravtil forskerensindlevelsesevnerogpersonligeengagementividenskaben. Mankanargumenterefor,atHarawayskravtilhvordankritiskvidenskab bedrivesermeresnæverendbhaskars.nårbhaskarikkeskelnerligesåskarptsomharaway, mellemkritiskogikkekritiskvidenskab,kanmandiskutere,omhankommertilatlegitimere videnskab,deregentligrepræsentererdenherskendediskurssomsamfundskritisk.påden andensidestillerharawaystorekrav,derersværeatindfri,tilkritiskvidenskab.dermedkan manargumenterefor,athunkommertilatafvisekritisksamfundsvidenskab,medet forandrendepotentiale,blotfordidenikketilfredsstillerhendeshøjekravtilforskeren. KONKLUSION- Foucaultafviseridéenomenobjektivvidenskabidethanerontologiskogepistemologisk konstruktivist,ogdermedhverkenmeneratvirkelighedenharenrelevanteksistensudenfor diskurserne,ellerkanerkendesudenfordisse.videnskabenvilderforaltidkunkanværeen repræsentationafdeherskendediskurserisamfundet. Harawayfletterisinontologikonstruktivistiskeogrealistiskeelementersammen,og ophæveradskillenmellemobjektogsubjektidenmaterieltysemiotiskeaktør.medsitbegreb omsitueretvidenåbnerhunopforennyformforobjektiverkendelse.hunmeneratdenne formforobjektivitetkunkankommefraenmarkeretogdermedsynligposition. Bhaskarfastholder,imodsætningtilHaraway,enontologiskrealismehvor subjektogobjekteradskillelige.hansontologiskeadskillelsemellemdetvirkeligeogdet empiriskedomæne,detontologiskegapgørdog,atvialdrigkanerkendevirkelighedenhelt objektivt,menblotnærmeosforståelsenafdengennemvidenskaben. 16

18 SelvombådeBhaskarogHarawayafviserdetklassiskeobjektivitetsbegreb, bliverdetaltså,medderesbegreber,muligtforvidenskabenatnærmesigenobjektiv forståelseafvirkeligheden. MedHarawayogBhaskarsinsisterenpåenreelvirkelighed,kanFoucaultkritiseredemforat videreførevidenskabenstraditionforatlegitimeredeherskendediskurser.derkandog argumenteresforatbeggekommerudenomdette,idetdepåhversinmådeepistemologisk nuancerermulighedenforobjektivviden. IdetHarawayogBhaskarsobjektivitetsforståelserermegetforskellige,kande beggekritiseredenandenforikkeatværeobjektiv.bhaskarfinderdetproblematiskat Harawayikkeadskillersubjektogobjekt.Hanabonnereraltsåpådetførstekriterieiden klassiskeobjektivitetsforståelse.harawayviltilgengældanklagebhaskarforikkeatvære objektivierkendelsen,idethanikkesituererdeterkendendesubjektivirkeligheden.mankan argumentereforatbhaskarendermedenmindresikkerinsisterenpåobjektivitetenend Haraway. Slutteligtharviargumenteretforatderliggeretstørrekritiskpotentialeiat fastholdemulighedenforsamfundskritikindenforenvidenskabeligrammeendiatafskriveal videnskabsomubrugelig.bhaskarmeneridenforbindelseatderaltidliggeretkritisk potentialeisamfundsvidenskaben.hererharawaydybtuenig,idetobjektivogdermed kritiskvidenskabkunkanbedrivesfraenmarkeretposition.harawayogbhaskarseraltså megetforskelligtpåkritik,mendeformårpåhversinmådeogvedhjælpafenny objektivitetsforståelseatbringedetkritiskepotentialetilbageisamfundsvidenskaben. - 17

19 LITTERATURLISTE- - Andersen,Heine2011: objektivitet,ilarsenogpedersen(red.):sociologiskleksikon. København:HansReitzelsForlag: Bertilsson,Margareta1998: Socialkonstruktivisme:Eterkendelsessociologisk perspektiv,bertilsson,margaretaogmargarethajärvinen:socialkonstruktivisme.bidrag tilenkritiskdiskussion.københavn:hansreitzelsforlag:17y40. - RoyBhaskar1989: OnthePossibilityofSocialScientificKnowledgeandtheLimitsof Naturalism,inReclaimingReality:acriticalintroductioncontemporaryphilosophy. London/NewYork:Verso:66Y88. - BuchYHansen,HubertogPeterNielsen2005:Kritiskrealisme.Frederiksberg:Roskilde Universitetsforlag. - Collin,Finn2003: Konstruktivisme.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag. - Foucault,Michel1980: TwoLectures,inGordon,Colin(ed.):Power/Knowledge.New York:PantheonBooks:78Y92. - Haraway,Donna1991: SituatedKnowledges:TheScienceQuestioninFeminismandthe PrivelegeofPartialPerspective,inSimians,CyborgsandWomen.TheReinventionof Nature.London:Routledge:183Y Haraway,Donna1994: Amanifestoforcyborgs:Science,Technologyandsocialist feminisminthe1980s,inseidman,steven(ed.):thepostmodernturn:newperspectives onsocialtheory.cambridge:cambridgeuniversitypress:82y Kristensen,JensErik1987: Mennesketmellemviden,magtogsubjektivitet.Grus,nr. 22/23:145Y Lykke,Nina2008:Kønsforskning Enguidetilfeministiskteori,metodologiogskrift. Frederiksberg:ForlagetSamfundslitteratur. 18

20 - Søndergaard,DortheMarie(red.)2007:Feministisketænkere.Entekstsamling. København:HansReitzelsForlag. 19

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Opgaveskrivning kort og godt

Opgaveskrivning kort og godt Opgaveskrivningkortoggodt afjanfogtogkennethreineckehansen FrederiksbergSeminarium,2.udgave2009 INDLEDNING...1 ARBEJDSPROCESSEN...1 PRODUKTET...3 OPGAVENSEMNE...6 HVADINDEBÆRERKRAVETOMVIDENSKABELIGHED?...7

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Opmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen-

Opmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen- Opmærksomhedens-påvirkning-- 5-Et-Repeated-measure-studie-- - af-afværgerefleksen- af-raske-forsøgspersoner-under-gang- Titel:'' Opmærksomhedens-påvirkning-af-afværgerefleksen.-- ' Forside:' ' ' ' ' Abstract:'

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Det gyldne snit, forløb i 1. g Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt

Læs mere

Situeret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7

Situeret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Situeret viden Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Antal tegn i brødtekst: 23.088 Antal tegn i fodnoter: 1.010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret.

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret. Indhold 1 Logbog 2 1.1 Log den 01-02-10.................................. 2 1.2 Log den 02-02-10.................................. 2 1.3 Log den 08-02-10.................................. 2 1.4 Log den

Læs mere

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE Kære øvelsesdeltager... Velkommen til årets udgave af øvelse BALTIC SAREX. Denne lille folder indeholder vigtig information til dig, der deltager i øvelsen, uanset

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Fællesskab og ejerskab

Fællesskab og ejerskab Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance

Læs mere

Studieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer)

Studieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Studieguide Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering (MR12) og Beskrivende Radiograf (BR12) Studieåret 2012/13 Undervisning

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter

FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter Hobel Begrebsafklaring (efter bl.a. Filosofisk leksikon,

Læs mere

Hjælp eller afhængighed

Hjælp eller afhængighed Hjælp eller afhængighed Forfatter Lars Uggerhøj ISBN 87-7307-512-4 Copyright 1995 Udgivet af Tryk Forsideillustration Distribution Lars Uggerhøj & Aalborg Universitetsforlag Aalborg Universitetsforlag

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider

Læs mere

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering.....4 Opgavensopbygning.... 4 Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode.... 5 Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Forår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:!

Forår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:! !! Synopsisskema,/projektbeskrivelse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Humanistisk,Informatik,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Forår,2014,! Vejleder:!Kenneth!Børgesen! Gruppenr.:!11! Semester:!2! Retning:!Humanistisk!informatik!

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Nr. Aaby den 22. 24. marts 2013 for U11 drenge

Nr. Aaby den 22. 24. marts 2013 for U11 drenge Nr. Aaby den 22. 24. marts 2013 for U11 drenge Række 1 Række 2 Række 3 Række 4 Rishøj AGF 2 Virklund Sanderum B Virklund Fjordager IF Farum BK Stenstrup IF AGF HPTI (Holluf Pile) Dalum IF Lyngby B Farum

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Semesterbeskrivelse Historie 2. semester Foråret 2010 Aalborg Universitet Strandvejen Aalborg

Semesterbeskrivelse Historie 2. semester Foråret 2010 Aalborg Universitet Strandvejen Aalborg Semesterbeskrivelse Historie 2. semester Foråret 2010 Aalborg Universitet Strandvejen 19 9000 Aalborg 2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Historie...5 Moodle...5 STADS-selvbetjening...5 Studieordningen...5

Læs mere

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne

Læs mere

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!

Læs mere

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet BA Projekter i organisation 6. December 2011 Bo H. Eriksen/Frank Brandt Kristensen Institut for Marketing & Management www.sdu.dk/sod www.sdu.dk/iim 1 Emner D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

MAS Trappe Robot. Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder University of Southern Denmark

MAS Trappe Robot. Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder University of Southern Denmark MAS Trappe Robot Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder Anders Jensen (Andej12@student.sdu.dk) Rasmus Jensen (Raje212@student.sdu.dk) Jacob Lohse Hansen (Jacoh12@student.sdu.dk) Julia Højgaard

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

14201/15 dr/pp/bh 1 DG G 3 C

14201/15 dr/pp/bh 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. november 2015 (OR. en) 14201/15 RECH 278 NOTE fra: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) til: Rådet Tidl. dok. nr.: 13930/15 RECH 272 Vedr.: Udkast

Læs mere

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet?

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? En undersøgelse af den socialkonstruktivistiske socialontologi i forhold til den kritiske realismes socialontologi Afleveret d. 20/12 2004 Indhold Indledning

Læs mere

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- - Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for

Læs mere

Slutrapport for udviklingsprojekt nr. 125548 Strategier til idégenerering og kreative processer baseret på en sammenkobling af prakis og teori

Slutrapport for udviklingsprojekt nr. 125548 Strategier til idégenerering og kreative processer baseret på en sammenkobling af prakis og teori 1 Slutrapport for udviklingsprojekt nr. 125548 Strategier til idégenerering og kreative processer baseret på en sammenkobling af prakis og teori Medansøgere: Lars Kiel Bertelsen, Aarhus Universitet, Inst.

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Det professionelle sprog som faktor i udviklingen af inklusion

Det professionelle sprog som faktor i udviklingen af inklusion Afgangsprojekt, PD i specialpædagogik, UCL maj 2014 Side 1 af 37 Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7630198413 Modul navn Afgangsprojekt Eksamens termin Maj, 2014 Antal tegn

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få

Læs mere

Når interesseorganisationer rykker sammen må et lovforslag rykke tilbage

Når interesseorganisationer rykker sammen må et lovforslag rykke tilbage Når interesseorganisationer rykker sammen må et lovforslag rykke tilbage - En undersøgelse af høringssvars indflydelse på et lovforsag Vejleder: Morten Ejrnæs Udarbejdet af: Katrine Ibsen Larsen Antal

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

Dekonstruktion+i+grupper+.+Nyt+narrativt+kort+til+konsultation+i+organisationer+!

Dekonstruktion+i+grupper+.+Nyt+narrativt+kort+til+konsultation+i+organisationer+! Dekonstruktion+i+grupper+.+Nyt+narrativt+kort+til+konsultation+i+organisationer+ Dekonstruktion+af+diskurser+og+fortællinger.+Sexy+stuff.+ Men+hva+betuder+det,+som+min+gode+mentor+Søren+ Willert+altid+sagde.+Gennem+nogle+år+har+vi+forsøgt+at+arbejde+med+oversættelse+af+de+narrative+terapeutiske+

Læs mere

Finanskrisens ansigter

Finanskrisens ansigter Finanskrisens ansigter enrapportudarbejdettilvalgfaget ProduktionstilrettelæggelseI Udarbejdetaf: KirstinStefánsdóttirEgekvist 35.992anslag/15normalsider AalborgUniversitet,marts2011 8.semester,InteraktiveDigitaleMedier

Læs mere

Akademiudannelseni. Modul 1 seminar 2. Den 7.-9. marts 2011

Akademiudannelseni. Modul 1 seminar 2. Den 7.-9. marts 2011 Akademiudannelseni arbejdsmiljø Modul 1 seminar 2 Den 7.-9. marts 2011 Spilleregler Siden sidst Hjemmeopgaven Program Mandag Siden sidst, dette seminar Ny arbejdsmiljølov Fælles eftermiddag med RUC -Den

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe

Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe Roskilde Universitet - 3. semester 2014 Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe Sebastian Risbøl Jacobsen(52041) Patrick Andreasen(51927) Frederik Damkjær Hansen(51961)

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

AT for 3 årgange

AT for 3 årgange AT for 3 årgange 2013-14. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter med Titel: Kampen for det gode liv uge 39 fokus på integration. Placering: I uge 38 vælges fag og i uge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Studerende Uddannelse Modul 3 Emne Afleveringsdato Trine Grundtvig Jensen Master i Uddannelse og Læring, hold 2013 Videnskabsteori i Uddannelsesforskning Analyse af empirisk undersøgelse 10 november 2014

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Indledning.3. 1.1. Kontekst... 4. 1.2. Afgrænsning... 5. 1.3. Afgrænsning til problemformulering... 6. 1.4. Begrebsafklaring...

1. Indledning.3. 1.1. Kontekst... 4. 1.2. Afgrænsning... 5. 1.3. Afgrænsning til problemformulering... 6. 1.4. Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 1.1. Kontekst... 4 1.2. Afgrænsning... 5 1.3. Afgrænsning til problemformulering... 6 1.4. Begrebsafklaring... 8 2. Videnskabsteori... 9 2.1. Kritisk realisme... 9 3.

Læs mere