Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
|
|
- Gustav Torben Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The# Reinvention#of#Nature. EnmaterieltLsemiotiskaktør/cyborg Eksamenisociologiensvidenskabsteori,efteråret2013 Eksamensnumre:14,73 Forelæser:JensChristianHermansen Antaltegnudenfodnoter: Antaltegnifodnoter:77
2 INDHOLDSFORTEGNELSE- Indledning(14,73) Problemformulering-(14,73) Valg-af-teoretikere-(14,73) Læsevejledning-(14,73) Begrebsafklaring- -klassisk-objektivitet-(14,73) Foucaults-objektivitetsforståelse(14) Haraways-objektivitetsforståelse-(73) Bhaskars-objektivitetsforståelse-(14) De- nye -forståelser-af-objektivtivitet-(14,73) Er-Haraways-objektivitet-anderledes-end-den-klassiske?(73) Er-Bhaskars-objektivitetsforståelse-anderledes-end-den-klassiske?(73) Objektivitet- -to-modstridende-forståelser-(14) Det-kritiske-potentiale(14,73) Videnskab-eller-antividenskab?(73) Det-kritiske-potentiale-indenfor-videnskabens-rammer(14) Konklusion-(14,73) Litteraturliste-(14,73)
3 Medsocialkonstruktivismensindtogisamfundsvidenskaben,ogmåskesærligtsociologien, gikobjektivitetsbegrebetfraatværegarantforgodvidenskabeligpraksistilatblivebeskyldt forukritiskatlegitimeredenherskendesamfundsorden.isocialkonstruktivismensiverefter atdekonstruere,påpegedeflerekritikeredogenfareforendekonstruktionafselve videnskabenogdermedmulighedenforenpotentsamfundskritik.denfeministiske videnskabsteoretikerdonnaharawayskriverforeksempelfølgendeomenradikal objektivitetsfornægtendesocialkonstruktivisme: I,andothers,startedoutwantingastrongtoolfordeconstructingthetruthclaimsofhostile science[ ],andweendupwithakindofepistemologicalelectro;shocktherapy,whichfarfrom usheringusintothehighstakestablesofthegameofcontestingpublictruth,laysusoutonthe tablewithself;inducedmultiplepersonalitydisorder (Haraway1991:186) AfvisningenafobjektivitetenenderaltsåifølgeHarawaymedatbliveenhæmskonærmere endetvåben,idetemancipatoriske,samfundskritiskeprojekt.ogsåkritiskrealismeønskerat bevarenogleafsocialkonstruktivismenskritiskeindsigterogsamtidigrodfæstevidenskabeni enreelvirkelighed,hvorfraensamfundskritikermulig.bådefeministiskstandpunktsteoriog kritiskrealismelevererpådennebaggrundbudpåennyobjektivitetsforståelsei samfundsvidenskaben,derevneratunderstøtteetkritiskpotentiale.medudgangspunkti disseharviformuleretfølgendeproblemforvoresundersøgelse: INDLEDNING- Problemformulering- Hvordangenaktualisererfeministiskstandspunktsteoriogkritiskrealismeet objektivitetsbegrebefterdenradikalesocialkonstruktivismesstærkekritikafobjektivitet? Hvilkemulighederogbegrænsningerliggerderihenholdsvisdenradikale socialkonstruktivismes,henholdsvisdetonyeobjektivitetsforståelser,oghvilkemuligheder giverdeforatbedrivesamfundskritiskvidenskab? 2
4 ViharvalgtatanvendeMichelFoucaultsomrepræsentantforenradikal socialkonstruktivistiskretning.medradikalsocialkonstruktivistiskmenes,atmanbåde forstårdetepistemologiskeogontologiskesomkonstrueret,hvilketvisenerevil argumenterefor,atfoucaultgør.hanhardogikkeselverklæretattilhøredenneretning (Collin2003:80).ViharvalgtatinddrageDonnaHarawaysomfeministisk standpunktsteoretiker,idethunerinspireretaffoucault,mensamtidigtilskrivermaterialitet ogobjektivitetstorbetydning(lykke2008:95).kritiskrealismevilblivebelystgennemroy Bhaskar.KritiskrealismefavnerbådenaturYogsocialvidenskab,menpointernei nærværendeopgavevilalenehenvisetildet,dererrelevantforsocialvidenskaben(bhaskar 1989:67). Valg-af-teoretikere- Læsevejledning- Iopgavenholdervinærværendeteorieropimodenklassiskobjektivitetsbegreb,somvi derforlæggerudmedatdefinere.dernæstvilviredegøreforfoucaultsontologiskeog epistemologiskeantagelser,derafskrivermulighedenforenobjektivvidenskab.hereftervil viredegøreforhenholdsvisharawayogbhaskarsontologiskeogepistemologiskeantagelser, samthvordandisseåbneropforengenaktualiseringafobjektivitetividenskaben. MedudgangspunktidetonyeobjektivitetsforståelserHarawayogBhaskar fremsætter,vilvianalysereogdiskuterehvorvidtoghvordandisseadskillersigfradet klassiskeobjektivitetsbegrebyførstmedudgangspunktienkritikpåpegetaffoucault, dereftermedudgangspunkti,hvordanharawayogbhaskarsobjektivitetsforståelserkan kritiserehverandre.slutteligtvilvidiskutereogvurderedetkritiskepotentialeihenholdsvis FoucaultsantividenskabogBhaskarsamtHarawaysvidenskab.Dettefølgesopafen diskussionafdetkritiskepotentialeihenholdsvisharawayogbhaskarsvidenskabelige samfundskritiskepotentiale. 3
5 Nårviiopgavenhenvisertilenklassiskeobjektivitetsforståelse,læggerviosopadden definition,mankanfindeisociologiskleksikon.begrebeterherdefineretudfratokriterier: Førstekriterieerenontologiskantagelseom,atobjektetharensubjektYuafhængigeksistens. Dettevilvifremoverforståsomontologiskrealisme.Andetkriterieerenepistemologisk antagelseom,atmanskalkunneerkendeobjektet,somdetreelter.denneklassiske objektivitetsforståelsefindesblandtandetistoredeleafpositivismen(andersen2011:466). Begrebsafklaring- -klassisk-objektivitet- FOUCAULTS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- InedenståendevilviredegøreforFoucaultsontologiskeogepistemologiskeantagelser,og hvordanhanpåbaggrundafdisseserpåvidenskaben. Somvihardefineretontologiskrealisme,skalobjekterhaveen subjektuafhængigeksistens.dettegørsig,ifølgefoucaultselv,ikkegældendefordeobjekter, hanbeskæftigersigmed.foreksempelskriverhanfølgendeomobjektetseksualitet: Seksualitetenernavnetmankanhæftepåethistoriskdispositiv:ikkeennedenfrakommende realitet,sommagtudøvelsenvanskeligtforgrebom menetstortnetværk,påhvisoverflade stimuleringenafkroppen,intensiveringenaflystfølelserne[ ] altsammenkombineres igennemomfattendeviden;ogmagtstrategier (Kristensen1987:161). Seksualiteten,someteksempelpåetsamfundsmæssigtobjekt,skalaltsåikkeforståssom rodfæstetienrealitetellernogetessentieltseksuelt.deterethistoriskkontingentdispositiv, somerskabtafogkanformesafdiskurser.endvidereargumentererfoucaultfor,at seksualitetenførstopstårmed opdagelsen ogitalesættelsenafdenivictorianismen(collin 2003:85).Seksualitetensomobjektkanaltsåpåingenmådesigesatværesubjektuafhængig. Foucaultacceptererdermedikkeenontologiskrealismeiforholdtilhans undersøgelsesobjekter.hankanderimodihøjgradtolkessomontologiskkonstruktivist,idet diskursernekonstruererverden. Meddetteskalikkeforstås,atFoucaulteruenigi,atdereksistererenmateriel prædiskursivvirkeligheduafhængigtafvoreserkendelseafden.hanretterdog 4
6 opmærksomhedenmod,atdissematerialiteterskalsessomenblankside,derertilskrevet meninggennemdiskurserne,ogderforikkeharnogenrelevansudenfordisse(collin 2003:87). DettelederovertilFoucaultsepistemologiskeantagelserom,atvikunkan erkendeindenforepistemer.epistemerneudgøresafdiskurser,ogvikandermedikkeforstå verdenudenfordiskurserne(bertilsson1998:33).samtidigforstårfoucaultdissediskurser sommagtudøvelsensredskab.videnbliveraltsåhosfoucaultførstogfremmestetudtrykfor magt(foucault1980:107).videnskabenerudtrykfordeerkendelser,denherskendediskurs gennemhistorienharanerkendtogdefineretsomlegitimviden,ogdenadskillersigaltsåkun magtmæssigtfraandretyperviden.dermeddekonstruererfoucaultfuldstændigbegrebetom videnogvidenskab.detharikkenogetatgøremedsandhedeller denvirkeligeverden,og idéenomenobjektivvidenskabundermineresdermedhosfoucault(foucault1980:83f). ForFoucaultliggerderdermedhverkenetpotentialeforatnærmesigenrigtig beskrivelseafvirkelighedenelleretemancipatoriskpotentialeividenskaben.deteneste emancipatoriskealternativeratbedriveantividenskab.medantividenskabmenerfoucault genealogiskeundersøgelserafbegrebershistoriske,diskursiveopståenogudvikling.disse undersøgelsererenfremgravenafunderkendtogundertryktviden,derkommer nedefra. Medgenealogierneudfordresdeherskendedefinitionerafbegreber,idetdebliverafsløret somkontingentefremfornaturlige(foucault1980:82y86).foucaultpåpegerdesuden vigtighedenaf,atantividenskabforbliverantividenskab.indlemmesoganerkendes antividenskabidenherskendediskursvidenskabsforståelse,misterdensitkritiskepotentiale ogrisikereratbidragetilreproduktionendeherskendediskurser.antividenskabenerda hensattilenevigdekonstruktionafherskendediskurser(foucault1980:86f). Foucaultafskriveraltsåideenom,atobjektivitetkangøresiggældende,dahan bådeforstårdetontologiskeogdetepistemologiskesomsocialekonstruktioner.han fremhæver,hvordanvidenskabbloterenrepræsentationafsamfundetsherskendediskurser, hvorfordissemåudfordresafantividenskabiformafgenealogier. 5
7 HARAWAYS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- HarawaytrækkerpåmangeafFoucaultsbegreberomdiskurseroggenealogier.MenHaraway retterogsåenskarpkritikmoddenradikalesocialkonstruktivismesafvisningafenreel virkelighedogmulighedenforobjektivitetierkendelsen(haraway1991:187). Harawaysontologiskaldogforståsiperspektivafetopgørmedalleklassiske dikotomierividenskabsfilosofien,herundernatur/kulturogsubjekt/objekt(højgaardi Søndergaard2007:270).Dererdermedpåingenmådetaleomenvendentilbagetil positivismensrealismebegreb,hvorgrænsenmellemsubjektogobjekterklartadskilt,men derimodeninsisterenpåatvirkeligeobjekterbestårafbådemateriellefakticiteterogde betydninger,visubjektivttilskriverobjekternegennemvoresdiskursivepraksisser.disse bliveriobjekterneflettetsammentiletnetværk,hvoribeggeslagskomponenterertilstede. Hendesbegrebfordennesammensmeltninger materieltysemiotisk,oghunbrugerblandt andetdettebegrebtilatbeskrivemenneskekroppen.hosharawayervirkelighedenaltsåaltid konstitueretbådeafdetmaterielleogafkontingentediskurser.enandenvigtigpointehos Harawayer,atobjekteraltidsamtidigeraktørerogdermedbidrageraktivti vidensproduktionenomdem(haraway1994:83;haraway1991:196).meddettetager Harawayafstandfraenradikalsocialkonstruktivistiskvidenskabssociologi,ihvilken videnskabkanreducerestilatværediskurserogmagtforskydninger,oghvorvidenskabens objekterikkeeksistererudenfordissediskurser(haraway1991:184f). Harawaygenindførerdermedrealismensomendelafsinontologi,mendeter særligtihendesepistemologi,athunskaberrumforobjektivitet.harawaykalderdenillusion, derliggeridetklassiskeobjektivitetsbegreb,atmankan se fraenneutral,uskyldigposition, for gudetricket.gudetricketerdetpåståedeblikfra intetsted.dennepåståedemagttilat seudenatbliveset kommeraf,atmanunderkendersubjektetogobjektetssammenfletning, ogdermedtrorpå,atmankanerkendeetobjektudenforsinsubjektivitet.detblik,derpå dennemådekanpåståatværeneutralt,eraltiddet,derindfangerdeherskendeforståelseraf verdenogdermedikkeermarkeretsomanderledes.dermederdetdetdominerende, umarkeredeblik,d.v.s.detmandlige,hvide(o.s.v.),derpådennemådeforklædessomet objektivt,universeltsyn.harawaykritisererogsårelativismeforatværeenversionaf gudetricket,idetrelativismebloterenandenmådeatundladeatforholdesigtilsinegen 6
8 positionogsubjektivitet.hvordenpåståedesubjektuafhængige,objektive,universelleteori gørdenfejlaterkendefra intetysted,gørrelativismensigskyldiatpåståatkunnesefra allesteder (Haraway1991:189). ImodsætningtilovenståendeformulererHarawaysinegen objektivitetsforståelsesom Feministobjectivitymeansquitesimplysituatedknowledges, (Haraway1991:188).Deteraltsånetopvedatinddragesubjektetsposition,atvidenbliver objektiv.viopnårsåledeskunobjektivitet,nårvirentfaktiskvedkenderosdenposition, hvorfraviproducererviden.detbetyderogså,atvidenaltiderpartiel.mankanikkeerkende heleverdenfrasinposition,mendetsamledebilledemåderimodstykkessammeniet netværkafpartiellesyn.atvedkendesigsinpositionerogsåattageansvarfordenviden, manproducererogdermedatgøresigselvåbenforkritik.objektivitetenopnåsidet,den produceredevidendermedheletidenkanudfordresogforhandles(haraway1991:195f). EnsærligpositionerdogifølgeHarawaysærligtfrugtbaratproducerevidenskab fra,nemligdenmarginaliserede.fordidemarginaliseredenetopikke ser somde dominerende,udfordrerdedenviden,somdedominerendeskaberunderbrugafgudetricket. Videnframarginaliseredepositionererikkeobjektiv,fordidenrummeruniverselle sandheder,mennetopfordidengørdetsåtydeligtsommuligt,atalvidenrummerfortolkning ogerpartiel.idenandenendeafspektretmenerhun,atderkunerenposition,hvorfradeter umuligtatbedriveobjektivvidenskab,nemligdendominerendeogdermedumarkeredeog usynligeposition(haraway1991:191y193).dennelidtbastanteudmeldingnuanceresdog noget,nårmanser,hvordanhundefinerer position.manbehøvernemligikkeat være en positionforatkunneindtageden.harawayskriver: Ascientificknowerseeksthesubject positionnotofidentitybutofobjectivity;thatispartialconnection (1991:193).Meddette menerhun,atvidenskabskvinden,quasitmangefacetteredeogselvmodsigendeselvog gennemenpassioneretløsrivelsefrasinegenposition,harmulighedforatsefrapositioner, somhunikkenødvendigvisindtager naturligt (Haraway1991:193). Harawaymeneraltså,atdenenestemådevidenskabenkankommetætterepåen rigtigopfattelseafvirkelighedenergennemetnetværkafmangepartielle,modsætningsfyldte ogsubjektiveerkendelser(haraway1991:194,196).meddenneformforvidenskabmener hundesudenatskabeetmerestabiltfundamentforenkritik,medhvilkenmanbådekan udfordredeherskendediskurserisamfundetogsamtidigkomme etandetstedhen.dette 7
9 andetsted eretsciencefictionysted,hvoralteranderledes,oghendesgentagne italesættelseafdetviser,athunikkesersigtilfredsmedatdekonstruere,menogsåvil opbyggeverdensometnytogbedrested(højgaardisøndergaard2007:269;harawayi Søndergaard2007:306). Harawaykombinereraltsådetmaterielleogdetdiskursive,subjektetogobjektet isinontologi.hunskabersamtidigetnytobjektivitetsbegreb,hvorsitueret,partielvidener nøgleordet,oghunfremhæverdenmarginaliseredepositionsomsærligtpriveligeretat erkendefra.medudgangspunktidettenyeobjektivitetsbegrebvilhungøredetmuligtfor videnskaben,ikkeblotatdekonstruere,menatpegepå,atverdenkanblive etandetsted. BHASKARS-OBJEKTIVITETSFORSTÅELSE- Nedenståendeafsnitvilførstbelysekritiskrealismessocialeontologiogherefterdens epistemologiskeantagelserogdemulighederogbegrænsningerforatbedriveobjektiv samfundsvidenskabogiforlængelseherafsamfundskritik,dissemedfører. EncentralantagelseiBhaskarsontologier,atvirkelighedenbeståraftre domæner;detempiriske,detfaktiskeogdetvirkelige.detempiriskedomæneindbefatter voreserfaringerogobservationer,mensdetfaktiskedomæneindbefattersummenafalle fænomenerogbegivenheder,derkanobserveresogerfares.deharaltsådetfællestrækat deresindholderobserverbart.detvirkeligedomæneindbefatterderimoddestrukturerog mekanismer 1,derikkekanobserveres,mensomkausaltpåvirkerfænomenerog begivenhederpådetfaktiskeogempiriskeplan.deterstrukturerneogmekanismernepådet virkeligedomæne,somifølgebhaskarskalværeobjekterforvidenskaben(buchyhansenog Nielsen2005:24f).Ometobjektkanobservereserdermedikkeetudtømmendekriteriefor, hvorvidtnogetervirkeligt.bhaskarsdefinererderimod,ometobjektervirkeligtudfraet kausaltkriterie.detkausalekriterieeropfyldt,hvisobjektetkanskabeforandringeri materielleting,hvilketbetyder,atikkeyobserverbaremekanismersomforeksempel tyngdekrafteninaturvidenskabenellerkapitalismeniøkonomiskvidenskabihøjgrader virkelige(bhaskar1989:69f,81). 1Idetfølgendevilstrukturerogmekanismervilbliveanvendtsomsynonymer 8
10 Strukturernepådetvirkeligedomæneskalforståssometdybt,underliggende netværkafmekanismer,dereksistererforudfordetenkelteindividseksistens,ogdermed indvirkerpåindividerssocialeaktivitetsometobjektivtfænomen(buchyhansen&nielsen 2005:52).Dereraltsåtaleomimmaterielleobjekter,derskalforståssomrelationermellem individerogrelationenmellemdisserelationer.gennemdensocialeaktivitetreproducerer ogtransformererindividernestrukturerne,udenatmandogsomisocialkonstruktivismen kansige,atdekonstruererdem(bhaskar1989:71,78).denneforståelsehængersammen med,atbhaskarunderstregeradskillelsenmellemaktør/subjektogstruktur/objekt.selvom dissepåvirkerhinanden,kanmanikkereducerehverkenindividertilsocialestrukturereller socialestrukturertilsummenafindivider(bhaskar1989:76).detskaldogunderstreges,at Bhaskarikkemeddettemener,atsocialestrukturerkaneksistereudenenvedvarende, reproducerendesocialaktivitet.hanmenerdogikke,atdetteeruforeneligtmedderes selvstændigeeksistens(bhaskar1989:79). Bhaskarsontologiskeinddelingafvirkelighedenidomænerskabernogle epistemologiskebegrænsninger.daviikkekanobserveredemekanismer,dereksistererpå detvirkeligedomæne,erdenontologiskevirkelighedikketilgængeligforos.dettekalder Bhaskarfordetontologiskegap.Vikandogobservereeffekterneafdissemekanismerpådet empiriskeogfaktiskedomæne.selvomvialdrigopnårfuldvidenomvirkeligheden,kanvi gennemobservationerafdenseffekternærmeosden(bhaskar1989:68f). Etsærligtepistemologiskproblemforsocialvidenskaberneer,at undersøgelsesgenstandenaldrigkanisoleres,menatdenseffekteraltidkunkanobserveresi etåbentsystem(samfundet).mankandermedikkesikresig,atdeneffektmanobserverer, rentfaktiskerdenisoleredeeffektafnetopdenmekanisme,maninteresserersigfor,idet andremekanismeraltidkanhavespilletind(bhaskar1989:83f). NårderbedrivesvidenskabvilderifølgeBhaskaraltidimplicitværeenkritikaf tidligerekonceptersamtetsamfundsmæssigtforandringsperspektiv(bhaskar1989:87). DettenormativeelementerikkeetproblemforBhaskar.Derimoderdetenpointeved videnskabenatbevirketilenemancipationfradeterminerendeundertrykkendestrukturer, gennemaktivtatkombineresamfundsvidenskabogpolitik.videnskabenbørkritisere undertrykkendestrukturerogfalskeforestillinger,hvorforvidenskabenharetpolitiskansvar 9
11 (BuchYHansenogNielsen2005:66).Idetteliggerderyderligereathanafviserforestillingen omenværdineutralvidenskab(bhaskar1989:87). Bhaskarlæggersigaltsåtætopaddetførstekriterieidenklassiske objektivitetsforståelse,idethanmener,atsubjektogobjekterklartadskilte.meddet ontologiskegapafviserhandogdetandetkriterie,atvirkelighedenogsåkanerkendes,som dener.selvomhanmener,atvikannærmeosenobjektiverkendelseafvirkeligheden,ville detderforværeforkertatsige,athanmener,mankanbedrivereeltobjektivvidenskab.nårvi fremoveromtalerhansobjektivitetsforståelse,menervialtsåikke,athanabonnererpå objektiviteten,menathanharobjektivistiskeelementerisinteori.bhaskarsmeneriden grad,athansvidenskabsteorimuliggørensamfundskritik,idetteorieromunderliggende struktureraltidvilrummeenkritikaftidligereforestillinger. HvorvidthenholdsvisHarawayogBhaskarformåratgenaktualisereobjektivitet,udenatfalde tilbagetilenklassiskforståelseafbegrebet,diskuteresvedhjælpaffoucaultideto nedenståendeafsnit.dereftervilvisammenlignebhaskharogharaways objektivitetsbegreberogdiskutere,hvorvidtdeegentligkanregnessomobjektive. DE- NYE -FORSTÅELSER-AF-OBJEKTIVTIVITET- Er-Haraways-objektivitet-anderledes-end-den-klassiske?- NårHarawaystårfastpå,atenikkeYkonstrueretvirkelighedgørsiggældendeoghar betydningfordetsociale,liggerdetligeforatspørge,omhunmedsinontologioverhovedet kommervidereendpositivismen.selvomhunogsåtilskriverdiskursernestorbetydning,vil henvisningentilfænomenersrealitetmedfoucaultkunnekritiseresforenformfor essentialisme,derisidsteendekannaturaliseredesandheder,deregentligbloterdiskursivt konstruerede. Mankandogargumenterefor,atHarawayihendesepistemologikommer udenomdennefare.hunacceptererkunvidenskab,somkommerfradenmarkerede, marginaliseredepositionogdermedaltidudfordrerdenherskendediskurs.desuden anerkenderhun,atalvidenerpartiel,ogdermedikkekansigenogetuniverseltom 10
12 virkeligheden.dermedmenerhunatundgådetgudetrick,somhunanklagerdenklassiske objektivismefor.vivilaltsåargumenterefor,athunformåratfastholdeetrealismebegreb udenatfaldetilbagetilenukritiskpositivistiskvidenskabsteori. Er-Bhaskars-objektivitetsforståelse-anderledes-end-den-klassiske?- NårBhaskarbeskriversamfundetsometnetværkafkontingente,historiskestrukturerog mekanismerminderdettilnærmelsesvistomfoucaultsdefinitionafhistorisk,kontingente diskurseroginstitutioner.bhaskargårdogskridtetvidereendfoucault,idethantilskriver mekanismerneenobjektiveksistensudenforsubjektetserkendelseafdem. FoucaultkankritisereBhaskarforbegåsamme fejl somharawayog naturaliseremagtensvidensdiskurser.hosbhaskarliggerfarendogikke,somhosharaway,i attilskrivematerialitetenenbetydningfordetsociale,menderimodiattilskriveimaterielle socialeobjekter,defineretsomrelationer,enobjektiveksistens.medfoucaultkandette næstenikkeundgåsatblivetolketsomenvidenskabeliglegitimeringafdeherskende diskurseroginstitutioner. Bhaskarvildogikkepåbaggrundafhansontologiacceptereanklagenom,at hansvidenskabsteoribidragertilenlegitimeringafherskendediskurser.detteskyldes,at manikkepåetepistemologiskplankanafgørehvad,dererdevirkeligestrukturer,ogdermed hellerikkekanpåberåbesigrettentilatdefineresandtogusandt. FællesforHarawayogBhaskarkandetsiges,atFoucaultvilgådempåklingen forathaveenpositivistlignendeontologi.derkandogargumenteresfor,atbeggeundgårat faldeipositivismefælden,idetderesepistemologiersofistikererderesontologiskeforståelser afvirkeligheden. Objektivitet- -to-modstridende-forståelser-- BådeHarawayogBhaskarformulereraltsåennyobjektivitetsforståelse,mendeobjektive elementerliggeriforskelligedeleafderesteoriogadskillersigpåcentralepunkterfra hinanden.medudgangspunktidetokriterierforenklassiskobjektivitetsforståelsevilvi sammenligneogdiskuteredetoteoretikeresforskelligeobjektivitetsforståelser. 11
13 HarawayogBhaskarsforholdersigmegetforskelligttildetførste objektivitetskriterie,altsåadskillelsenmellemsubjektogobjekt.etgrundelementiharaways ontologieratsubjektogobjekteruadskilleligt.objektivitetopnåsdaikkeveden påstået adskillelseafsubjektetfraobjektet,menistedetvedsammensmeltningenognetopvedaktiv inddragelseafsubjektivitetenierkendelsen.meddenklassiskeforståelsekanmanaltså argumenterefor,atharawaysvidenskabsteorieruforeneligmedetobjektivitetsbegreb.en sådankritikkandogikkeaccepterespåharawayspræmisser,dahendesprojektikkeerat revideredetgamleobjektivitetsbegreb,menistedetatskabeetheltnyt. Bhaskarproblematisererdogsammensmeltningenafsubjektogobjekt,idet objektets desocialestrukturers præyeksistensforudforsubjektetignoreres.harawaykan altsåkritiseresforatoversedissepræyeksistenserogdermedreduceresocialestrukturertil individerogomvendtindividertilsocialestrukturer.ifølgebhaskarerdetkunved anerkendelsenafobjektogsubjektsdialektiskemodsætninger,atvikanforståobjektetsom enrealitet(1989:75f).bhaskaropfylderaltså,imodsætningtilharaway,detførstekriteriei denklassiskeobjektivitetsforståelse. Bhaskarafvisertilgengælddetandetkriterie.Bhaskarafskrivernemlig mulighedenforatbedrivefuldstændigobjektivvidenskab,idetdetempiriskedomæneikke kanoversættesdirektetildetvirkelige,ogatvirkelighedenderforaldrigerhelttilgængeligfor os.hvismanikketagerhøjdefordette,ogkunanerkenderobserverbarefænomenerog sanseerfaringersomvirkelige,oversermanifølgebhaskardetontologiskegap. Harawayliggeriforholdtildetandetkriteriemereitrådmedenklassisk objektivitetsforståelse.virkelighedenerkendessubjektivt,meneftersomdennesubjektivitet erendelafvirkeligheden,kanmanargumenterefor,atdetnetoperaterkendevirkeligheden, somdener.etretvisendebilledeafvirkelighedenkandermedskabesvedatskabeetnetværk afsubjektiv,partielvidenfraforskelligepositioner.bhaskarvildogikkekunneacceptere dettesomobjektivt,idetharawaymeddettereducererontologientildet,derkanerkendesog dermedoverserdetontologiskegap. HarawaystårhellerikkepånogenmådeukritiskoverforBhaskarsepistemologi. DenstørstetrusselmodobjektivitethosHarawayergudeYtricket,ogBhaskarkananklagesfor atbegådette,idethanundladeratinddragesubjektetspositionaktivtividensproduktionen, Nårvidenskabenikkeersitueret,vildenpositiondenudspringeraf,sandsynligvisen 12
14 dominerende,væreskjultogdermedblivelegitimeretsomneutral.tilbhaskarsforsvarer hanidetmindsteopmærksompå,atviikkekanbedrivevidenskabudensubjektiveværdier. Hanhardogikkefokuspå,hvordandetteskalinkorporeresiepistemologien,oghanskelner hellerikkesomharawaymellemforskelligepositionersmulighederforerkendelse. Harawaykandogogsåbeskyldesforatlaveselvsammegudetrick,somhun forsøgeratundgåmedhendesobjektivitetsbegreb.hendesdifferentieringafpositioners potentialekanantydesatværeproblematisk,dahunhævder,atdenmarginaliseredeposition harensærligtprivilegeretadgangtilaterkendevirkeligheden.pådennemådetilskriverhun denmarginaliseredepositionenformforgudeyblik.dettekandogtildelsforsvaresmed,at hunholderfastpå,atdenproduceredevidenaltidkanblivekritiseret,netopfordiden kommerfraenmarkeretposition,mensvidenfraenumarkeretogdermedusynligposition ikkekanansvarliggøres. Mankanargumenterefor,atBhaskar,netopfordihanforsøgeratfastholde halvdelenogforkasterdenandenhalvdelafdetklassiskeobjektivitetsbegreb,endermeden mindresikkerinsisterenpåobjektivitetenendharaway.hanmenerdogstadig,atvikan nærmeosdenobjektivevirkelighedgennemvidenskaben.medharawaysnye objektivitetsbegrebkanhuntilgengældsige,atreeltobjektive,videnskabeligeerkendelserer mulige,oghunabonnererpådenmådeihøjeregradpåobjektivitetenendbhaskar. DET-KRITISKE-POTENTIALE- BådeHaraway,BhaskarogFoucaultharetoverordnetsamfundskritiskprojektsomafsætfor deresvidenskabeligevirke(buchyhansenognielsen2005:66;harawayisøndergaard 2007:306;Foucault1980:84).Deresforskelligeobjektivitetsforståelsergiverforskellige mulighederforatnærmesigvirkelighedenvidenskabeligt.dettestillerdetreteoretikere megetforskelligtiforholdtilatbedrivesamfundskritikmedderes(antiy) videnskabsprojekter.vivilførstdiskutereogvurderemulighederforogværdienaf samfundskritik,derliggerhenholdsvisividenskabenogantividenskaben.dereftervilvi diskuteredeforskelligekritiskemuligheder,derliggerindenfordevidenskabensrammerhos HarawayogBhaskar. 13
15 Videnskab-eller-antividenskab?- Foucaulthenvisertil,atdeherskendediskurserkunkankritiseresogdermedudfordres gennemantividenskab,idetvidenskabenihansoptikaltidvilværeetmagtmiddel.dette stilleraltsåfoucaulttilbageudenmulighedforselvatbedrivesamfundskritikindenfor videnskabensfelt.foucaultforsøgermedantividenskabenatfastholdemulighedenforpotent samfundskritik.vivildogargumenterefor,atdenneantividenskabharstorebegrænsninger, idetdenudelukkendeharpotentialefordekonstruktion.desudenvilensamfundskritiker, derfølgerhansforskrifter,altidværehensattilatdekonstruereogvildesudenaltidværepå flugtfrafarenforselvattalemagtensdiskurs. BådeBhaskarogHarawayfastholderdeleafsocialkonstruktivistismenskritiske, dekonstruktivistiskeelementer,mendeinsisterersamtidigpå,atsamfundskritikkanfinde stedindenforvidenskabensrammer. NårFoucaultholderpåatbedriveantividenskab,vilHarawaykunnekritisere hamforikkeatståtilstrækkeligpåmål,fordenkritikhanfremsætter.harawayselvvilskabe nyerammerforobjektivvidenskab,underhvilkedetermuligtatbedrivekritik.idethun vedkendersigatbedrivevidenskab,vilhunaltidkunnedragestilansvarforden samfundskritik,hunfremfører.foucaultderimodvilaldrigkunnekritiserespået videnskabeligtgrundlag,idethanikkeidentificerersinvidensproduktionsomvidenskab. IforlængelseafovenståendekritikkanFoucault,ilysetafHaraway,kritiseres foratlaveenrelativistiskversionafgudetricket,derproblematisererfoucaultskritiske potentiale.foucaultpåpegeratvidenskalkomme nedefra,fraundertrykte.mankanudfra dettetolke,athanpåberåbersigrettentilisinegenealogierattalepåvegneaf nedefra.dog tillæggerhanikkedenspecifikkepositionyderligerebetydning,oghanoversersamtidigved attalepåvegneafmangepositioner,atvidenaltiderpartiel.dermedbegårhangudetricket, ogbliverdermedendnuengangsatunderetkritisklys. Harawayvil,imodsætningtilFoucault,ikkeblotdekonstruereogirritere magten,hunvilet andetstedhen ogdermedtilbydeetalternativtildetbestående.i denneforstandkanviargumenterefor,atharawayssamfundskritikharethøjere ambitionsniveauendfoucaults.ifoucaultsoptikkanharaways andetsted dogaldrigvære 14
16 andetendennypotentieltherskendediskurs,nogethansgenealogierihvertfaldkansigte efteratundgå. BhaskarvilpåsammemådekritisereFoucaultforikkeattageansvarfordet kritiskepotentialeisinvidenskab,idetvidenskabensindbyggedemulighedforkritikogså medføreretmoralskansvar.omvendtvilbhaskaridengradkunnekritiserespåfoucaults præmisser,idethan,medhanstropåvidenskabeligfunderetkritik,vilværemedtilat opbyggeherskendelegitimerendevidensdiskurser. BådeHarawayogBhaskarsvidenskabkanaltsåmedFoucaultkritiseresforat kommetilatskabenyeundertrykkendestrukturer.alternativet,atafståheltfraforsøgetpåat lavekritiskvidenskab,begrænserdogmulighedenforpotentsamfundskritik.vivilpå baggrundafovenståendeargumenterefor,atderliggeretstørrekritiskpotentialeiat fastholdemulighedenforsamfundskritikindenforenvidenskabeligrammeendiatafskriveal videnskabsomubrugelig.menharawayogbhaskarsforståelseafvidenskabenskritiske potentialeermegetforskellige. Det-kritiske-potentiale-indenfor-videnskabens-rammer- NårBhaskarpåpeger,atvidenskabeligpraksisautomatiskindeholderhenholdsviskritikaf tidligerekonceptersamtetforandringsmæssigtperspektiv,implicererhan,atalteoriharen iboendekritiskvinkel. DennetesekandogsættesietkritisklysmedHarawaysbriller.Hvisenteori altiderkritisk,uagtetdenpositiondenudspringerfra,vilteorienihøjeregradværeen strukturskabendeteori,fradenumarkeredeposition,endenegentligkritiskteori.når Bhaskaridettekritiseresforatlavegudetricket,erdetaltsåikkekunenkritikafhans manglendeobjektivitet,menogsåafhvordandetteunderminererteorienskritiskepotentiale. VidenskaberifølgeHarawayførstkritiskvidenskab,idetvidenskabenbedrives fraenmarkeretposition.dogbevirkerharawaysskelnenmellemidentitetogposition,atdet ermuligtatbedrivekritiskvidenskab,selvomforskerenikkebesidderenmarkeretidentitet, idetforskerenstadigkanindtageenmarkeretposition.vikanherfraargumentererfor,at Bhaskar begrænser videnskabeligkritiktilatkunneudspringefrasubjektetsegne 15
17 interesser,hvorharawayåbnermulighedenforatudfordredeherskendediskurserfraen pluralitetafpositioner,dergår udover forskerensegen. VikandogstilleosundrendeoverforHarawaysteoriomatindtageenanden position.hunmeneratmangennemenpassioneretløsrivelse,afdenpositionmanhar indtagetiforbindelsemedensidentitet,kanindtageennyposition,ogdennesmådeat erkendevirkelighedenpå.detkandogværevanskeligtatforståmulighedenforatfralægge sigenpositionoglæreatsesamfundetfraenanden.detsætteromikkeandetstorekravtil forskerensindlevelsesevnerogpersonligeengagementividenskaben. Mankanargumenterefor,atHarawayskravtilhvordankritiskvidenskab bedrivesermeresnæverendbhaskars.nårbhaskarikkeskelnerligesåskarptsomharaway, mellemkritiskogikkekritiskvidenskab,kanmandiskutere,omhankommertilatlegitimere videnskab,deregentligrepræsentererdenherskendediskurssomsamfundskritisk.påden andensidestillerharawaystorekrav,derersværeatindfri,tilkritiskvidenskab.dermedkan manargumenterefor,athunkommertilatafvisekritisksamfundsvidenskab,medet forandrendepotentiale,blotfordidenikketilfredsstillerhendeshøjekravtilforskeren. KONKLUSION- Foucaultafviseridéenomenobjektivvidenskabidethanerontologiskogepistemologisk konstruktivist,ogdermedhverkenmeneratvirkelighedenharenrelevanteksistensudenfor diskurserne,ellerkanerkendesudenfordisse.videnskabenvilderforaltidkunkanværeen repræsentationafdeherskendediskurserisamfundet. Harawayfletterisinontologikonstruktivistiskeogrealistiskeelementersammen,og ophæveradskillenmellemobjektogsubjektidenmaterieltysemiotiskeaktør.medsitbegreb omsitueretvidenåbnerhunopforennyformforobjektiverkendelse.hunmeneratdenne formforobjektivitetkunkankommefraenmarkeretogdermedsynligposition. Bhaskarfastholder,imodsætningtilHaraway,enontologiskrealismehvor subjektogobjekteradskillelige.hansontologiskeadskillelsemellemdetvirkeligeogdet empiriskedomæne,detontologiskegapgørdog,atvialdrigkanerkendevirkelighedenhelt objektivt,menblotnærmeosforståelsenafdengennemvidenskaben. 16
18 SelvombådeBhaskarogHarawayafviserdetklassiskeobjektivitetsbegreb, bliverdetaltså,medderesbegreber,muligtforvidenskabenatnærmesigenobjektiv forståelseafvirkeligheden. MedHarawayogBhaskarsinsisterenpåenreelvirkelighed,kanFoucaultkritiseredemforat videreførevidenskabenstraditionforatlegitimeredeherskendediskurser.derkandog argumenteresforatbeggekommerudenomdette,idetdepåhversinmådeepistemologisk nuancerermulighedenforobjektivviden. IdetHarawayogBhaskarsobjektivitetsforståelserermegetforskellige,kande beggekritiseredenandenforikkeatværeobjektiv.bhaskarfinderdetproblematiskat Harawayikkeadskillersubjektogobjekt.Hanabonnereraltsåpådetførstekriterieiden klassiskeobjektivitetsforståelse.harawayviltilgengældanklagebhaskarforikkeatvære objektivierkendelsen,idethanikkesituererdeterkendendesubjektivirkeligheden.mankan argumentereforatbhaskarendermedenmindresikkerinsisterenpåobjektivitetenend Haraway. Slutteligtharviargumenteretforatderliggeretstørrekritiskpotentialeiat fastholdemulighedenforsamfundskritikindenforenvidenskabeligrammeendiatafskriveal videnskabsomubrugelig.bhaskarmeneridenforbindelseatderaltidliggeretkritisk potentialeisamfundsvidenskaben.hererharawaydybtuenig,idetobjektivogdermed kritiskvidenskabkunkanbedrivesfraenmarkeretposition.harawayogbhaskarseraltså megetforskelligtpåkritik,mendeformårpåhversinmådeogvedhjælpafenny objektivitetsforståelseatbringedetkritiskepotentialetilbageisamfundsvidenskaben. - 17
19 LITTERATURLISTE- - Andersen,Heine2011: objektivitet,ilarsenogpedersen(red.):sociologiskleksikon. København:HansReitzelsForlag: Bertilsson,Margareta1998: Socialkonstruktivisme:Eterkendelsessociologisk perspektiv,bertilsson,margaretaogmargarethajärvinen:socialkonstruktivisme.bidrag tilenkritiskdiskussion.københavn:hansreitzelsforlag:17y40. - RoyBhaskar1989: OnthePossibilityofSocialScientificKnowledgeandtheLimitsof Naturalism,inReclaimingReality:acriticalintroductioncontemporaryphilosophy. London/NewYork:Verso:66Y88. - BuchYHansen,HubertogPeterNielsen2005:Kritiskrealisme.Frederiksberg:Roskilde Universitetsforlag. - Collin,Finn2003: Konstruktivisme.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag. - Foucault,Michel1980: TwoLectures,inGordon,Colin(ed.):Power/Knowledge.New York:PantheonBooks:78Y92. - Haraway,Donna1991: SituatedKnowledges:TheScienceQuestioninFeminismandthe PrivelegeofPartialPerspective,inSimians,CyborgsandWomen.TheReinventionof Nature.London:Routledge:183Y Haraway,Donna1994: Amanifestoforcyborgs:Science,Technologyandsocialist feminisminthe1980s,inseidman,steven(ed.):thepostmodernturn:newperspectives onsocialtheory.cambridge:cambridgeuniversitypress:82y Kristensen,JensErik1987: Mennesketmellemviden,magtogsubjektivitet.Grus,nr. 22/23:145Y Lykke,Nina2008:Kønsforskning Enguidetilfeministiskteori,metodologiogskrift. Frederiksberg:ForlagetSamfundslitteratur. 18
20 - Søndergaard,DortheMarie(red.)2007:Feministisketænkere.Entekstsamling. København:HansReitzelsForlag. 19
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereUnge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal
Læs mereOpgaveskrivning kort og godt
Opgaveskrivningkortoggodt afjanfogtogkennethreineckehansen FrederiksbergSeminarium,2.udgave2009 INDLEDNING...1 ARBEJDSPROCESSEN...1 PRODUKTET...3 OPGAVENSEMNE...6 HVADINDEBÆRERKRAVETOMVIDENSKABELIGHED?...7
Læs mereProfessionsbachelorprojekt!2016!!
MadsSøndergaardJensenL120104 Relationer,idræt 6.April2016 Professionsbachelorprojekt2016 Eksamenstermin:,6.April2016 Professionsbachelorprojekt,i,tilknytning,til,linjefaget:,Idræt Titel:,Arbejdemedrelationeri3.Klasseindenforboldspil,,
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereFORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN
FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:
Læs mereEFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen
AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereAmanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &
AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereDer er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret.
Indhold 1 Logbog 2 1.1 Log den 01-02-10.................................. 2 1.2 Log den 02-02-10.................................. 2 1.3 Log den 08-02-10.................................. 2 1.4 Log den
Læs mereOpmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen-
Opmærksomhedens-påvirkning-- 5-Et-Repeated-measure-studie-- - af-afværgerefleksen- af-raske-forsøgspersoner-under-gang- Titel:'' Opmærksomhedens-påvirkning-af-afværgerefleksen.-- ' Forside:' ' ' ' ' Abstract:'
Læs mereIndledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering.....4 Opgavensopbygning.... 4 Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode.... 5 Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7
Læs mereSpecialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen
Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereKonstruerende Kuhn? Eksamensnummer: 525 Sociologiens Videnskabsteori 3. sem sociologi 19. dec 2014
Konstruerende Kuhn? Eksamensnummer: 525 Sociologiens Videnskabsteori 3. sem sociologi 19. dec 2014 Antal tegn i brødtekst: 23.993 tegn Antal tegn i fodnoter: 174 tegn Eksamensbesvarelse,BachelorSociologiv/KøbenhavnsUniversitet
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereFællesskab og ejerskab
Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereMotivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Læs mereI#AM#YOUR#VOICE # ! En!begrebsorienteret!kritik!af!populistisk!retorik! med!afsæt!i!donald!trumps!valgkampagne! !!!!!!! !!!
I#AM#YOUR#VOICE # Enbegrebsorienteretkritikafpopulistiskretorik medafsætidonaldtrumpsvalgkampagne Af#Gry#Inger#Reiter# VejledtafMetteBengtsson 80normalsider Januar2017 AfdelingforRetorik,InstitutforMedier,Erkendelseogformidling
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mereProgression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereStudieguide Masteruddannelsen i rehabilitering
Studieguide Masteruddannelsen i rehabilitering Modul 1: Introduktion til videnskabsteori og -metode (med forbehold for ændringer) MR 14, efterårssemester 2014 Undervisning i weekenderne den 5. - 6. september,
Læs mereBacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -
Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen
Læs mereNår$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereDet gyldne snit, forløb i 1. g
Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt
Læs mereFinanskrisens ansigter
Finanskrisens ansigter enrapportudarbejdettilvalgfaget ProduktionstilrettelæggelseI Udarbejdetaf: KirstinStefánsdóttirEgekvist 35.992anslag/15normalsider AalborgUniversitet,marts2011 8.semester,InteraktiveDigitaleMedier
Læs mereForår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:!
!! Synopsisskema,/projektbeskrivelse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Humanistisk,Informatik,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Forår,2014,! Vejleder:!Kenneth!Børgesen! Gruppenr.:!11! Semester:!2! Retning:!Humanistisk!informatik!
Læs mere31 03 2014 1/64 1Indledning 1.1Læsevejledning 1.2PræsentationafTaskForcen 1.3Analysenstemaer 34 1.5Analysensgrundlag 1.4Detvidereforløb 675 2Resumeoganbefalinger 2.1Resume 3Afrapporteringpådeenkeltetemaer
Læs mereBachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08
Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereHF: Større Skriftlige Opgave
HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##
DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereStress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!
Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt
Læs mereKREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%
Læs mereImplementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!
Læs mereVærdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Abstract: Understanding the teachers classroom priorities Background The data and methods
Indholdsfortegnelse 1 Abstract:Understandingtheteachers classroompriorities... 4 1.1 Background... 4 1.2 Thedataandmethods... 4 1.3 Analysisandresults... 5 2 Indledning... 7 3 Problemformulering... 9 4
Læs mereHold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs merePIT vejlederens rolle
PIT vejlederensrolle 1 AfsluttendeopgavepåPædagogiskit vejlederkursusjuni2009,madslemvighfog. 1http://www.kzero.co.uk/blog/?page_id=2092 1 Indholdfortegnelse Indledning Problemformulering PITogskolensressourcer
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereBrugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011
Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011 Antal besvarelser: 20 Svarprocent: 61% Social, Sundhed og Arbejdsmarked Rådhus Allé 5, 5610 Assens socialogsundhed@assens.dk Indledning Som
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereLitteraturliste for Social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU ZBC
Litteraturliste for Social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU ZBC EFTER 1. maj 2019: Mødet med borgeren og patienten, 1. udgave. Redaktør A.C. Engers, Det sammenhængende borger- og patientforløb,
Læs mereStørre skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold
Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...
Læs mereStudie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs mereCopenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog?
Copenhagen Business School Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? En komparativ undersøgelse af konstruerede økonomiske virkeligheder Af: Uddannelse: Tanja Brodzki Holm Cand.ling.merc.
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs mereNy#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#
Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereAnsøgning om at være regionalt spillested 2013-2016: TOBAKSGAARDEN
Ansøgning om at være regionalt spillested 2013-2016: TOBAKSGAARDEN 1. Indledning 2. Stamoplysninger - - - - - - - - - - - 4. Tobaksgaardens forventede virksomhed som regionalt spillested 2013-2016
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs mereFinanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation
ErhvervsøkonomiskInstitut Forfattere: BachelorafhandlingHAalm. JonPihl Andersen Studienr.:281187 AnneGottfredsen studienr.:280696 Vejleder: AndersGrosen Finanskrisensbetydningfordedanskebankersfundingsituation
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for
Læs mereSitueret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7
Situeret viden Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Antal tegn i brødtekst: 23.088 Antal tegn i fodnoter: 1.010 Indholdsfortegnelse
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereLær at lave indledning, problemformulering, arbejdsbeskrivelse, konklusion og indholdsfortegnelse
Lær at lave indledning, problemformulering, arbejdsbeskrivelse, konklusion og indholdsfortegnelse Lær at lave indledning, problemformulering, arbejdsbeskrivelse og konklusion Indledning, problemformulering,
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereAppendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen
Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til
Læs mereDer ønskes udarbejdet en ny malkecentral, som skal være mere effektiv og have et bedre design end den nuværende model, som benyttes af SAC.
Indledning Ved introduktionsmødet på virksomheden S. A. Christensens hovedkontor på Ndr. Havnevej 2 i Kolding, blev emnet for projektet præsenteret af SAC s Tekniske direktør Per Sandholdt. Her blev SAC
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden
Læs mereVIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE
VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE Kære øvelsesdeltager... Velkommen til årets udgave af øvelse BALTIC SAREX. Denne lille folder indeholder vigtig information til dig, der deltager i øvelsen, uanset
Læs mere1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10
P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereStudieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer)
Studieguide Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering (MR12) og Beskrivende Radiograf (BR12) Studieåret 2012/13 Undervisning
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereTitel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
Læs mereHassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND
Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mere2"KONCEPTBESKRIVELSE"..."6
1 1"INDLEDNING"..."3 1.1PROBLEMSTILLING...4 1.2PROBLEMFORMULERING...4 1.3AFGRÆNSNING...4 1.4UDVIKLINGSMETODE...4 1.5METODEBESKRIVELSE...6 2"KONCEPTBESKRIVELSE"..."6 2.1LØSNINGSFORSLAG...7 3"STRATEGISK"ANALYSE"AF"GOBOATS"KONCEPT"..."7
Læs mereFAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter
FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter Hobel Begrebsafklaring (efter bl.a. Filosofisk leksikon,
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende
Læs mereTemperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.
Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,
Læs mere