bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play beskrivelser hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter Installationsskakt: Lovende metode løser problemerne bips nyt 4/ 2011 Se stemningsbillederne fra bips konferencen slå op på side 16 bips nyt 4 /

2 En forening i arbejdstøjet bips årlige konference i september på Nyborg Strand trak atter ca. 300 deltagere under temaet Fra ambition til virkelighed. Den drejede sig om, hvordan de mange visioner successivt gøres til virkelighed rundt om i virksomhederne, hvor man binder an med de digitale udfordringer og de fælles arbejdsmetoder i bestræbelserne på at opnå et mere effektivt samarbejde og en højere produktivitet. Der var mange gode eksempler fra praksis, og der blev diskuteret og netværket på kryds og tværs. Det blev den bedst evaluerede bips konference i nyere tid, hvor % af deltagerne var enige eller meget enige i, at henholdsvis programmet var godt, at deltagernes forventninger blev opfyldt, og at det var en god konference, hvor man fik noget med hjem. Samtidig trak konferencen over 35 % deltagere, som var med for første gang. Der var noget på hylderne for det brede samarbejde. Der skal lyde en stor tak til alle dem, der planlagde, havde indlæg, udstillede, og som deltog aktivt over de to dage. Hvis du ikke kunne være der, eller trænger til at få genopfrisket nogle af indlæggene, bringes der både uddybende reportager og interviews inde i bladet, ligesom indlæggene kan tilgås på hjemmesiden. Her mod slutningen af året kan vi konstatere, at forumog projektaktiviteten i bips er stor, og at de to styregrupper for henholdsvis bips- og cuneco-projekterne har haft mange emner at tage stilling til, i året der er gået. Det gælder i det store cuneco-projekt, hvor videncenteraktiviteterne er en blanding af de grundlæggende afklaringsprojekter og den store behovsafdækning for standarder med efterfølgende værdianalyse, som skal udpege de vigtigste projekter inden for cunecos fire indsatsområder. Der arbejdes med workshops og fokusgrupper, og en bred kreds af byggeriets aktører er involveret i diskussionerne. De foreløbige resultater ser meget lovende ud. Følg med på hjemmesiden i disse aktiviteter, og meld ind, hvis I har medarbejdere med kompetencer, der kan komme i spil i projekterne. Det høje aktivitetsniveau gælder også i bips projekter og fora, hvor der fx er fokus på værktøjsområdet Aftale og kommunikation med publikationen Dokumenthåndtering, der udkommer først i det nye år, og IKT-specifikationerne, som står over for en snarlig større revision. Inden for Beskrivelsesområdet arbejdes der med flere nye arbejdsbeskrivelser, vedligeholdelse af de eksisterende, og udvikling af værktøjer og publikationer for tolerance og kontrol og overordnet handlingsplan for værktøjets fremtidige udvikling i et BIM-perspektiv. Inden for Udførelse arbejdes på en reorganisering af forum med henblik på i 2012 at tage stafetten op fra forummets første aktive periode, hvor de første resultater så dagens lys i 2010 og buildingsmart-forum har været aktiv både indenlands med netværks- og brugergrupper og internationalt både i nordisk og global sammenhæng. IDM (Information Delivery Manual), og hvordan vi kan få dem udarbejdet, har været et af de helt store temaer i På Cad-området er der nedsat to bygningsmodelfora for henholdsvis designdelen og managementdelen, og de skal til at overvåge to igangsatte projekter inden for tegningsstandarder inden for 3D og principper for objekter ved udarbejdelse og anvendelse af objektbiblioteker. Det er således med stor tilfredshed, bestyrelsen kan konstatere, at foreningen ved overgangen til det nye år har fuldt blus på kedlen og bred deltagelse og opbakning fra byggesektoren og fra medlemsvirksomhederne. Blikket er rettet mod at skabe fælles grundlag og anvendelige arbejdsmetoder og digitale værktøjer til anvendelse i det byggede miljø. I ønskes alle en god jul og et godt nytår! Lars Coling, formand for bips Forsidefotos: Musikkens Hus i Aalborg, bips konference 2011, visualisering af: schmidt hammer lassen, bips konference bips nyt 4 / 2011

3 bips.dk Læs den fyldige dækning af årets bips konference. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 / 2011 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Stig Neumann Helle Petersen Sekretariat for Videncentret Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard Anne Gram Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: Rosendahls- Schultz Grafisk ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter A/S Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Christian Koch, HIH Århus Universitet Aksel Frandsen, Kirkebjerg Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Jens Kristiansen, Velux Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme Nyt 4 bips udgiver Dokumenthåndteringsanvisning 5 Singapore: DBK følges med revideret ISO-standard 7 Beslutninger på internationale buildingsmart-møder i Singapore 8 Rådgiverne får ny Ydelsesbeskrivelse 10 Bedre forståelse for byggeprocesser på tværs af Øresund 11 IKT-specifikationerne revideres igen 11 Ny mand på holdet 11 Vil du skrive en artikel til bips nyt? cuneco 12 Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder Konference fagfolk diskuterer, hvordan ambitionerne realiseres 16 Stemning fra bips konferencen 18 Stemmer fra forsamlingen 20 Prøv plug-and-play-beskrivelser 22 Over 100 bygningsdele ligger klar til genbrug 24 Gør som DTU, og få mere ud af IKT-specifikationerne 28 En amerikaner besøgte bips konferencen 32 ALECTIA formidler projekter med Navisworks 33 Ingeniørfirmaet Wessberg vælger Mdoc 34 Tværfaglighed i lommeformat Cases 35 Få bevis på bæredygtigheden 36 Ingeniører tester ny certificering 38 Bygningsmodeller bidrager også til bæredygtigheden 39 Aalborg: 3D mellem rådgiver og materialeleverandør 42 Systembyggeri: NCC sætter skakten på samlebånd bips nyt 4 /

4 bips udgiver Dokumenthåndteringsanvisning Når bips såkaldte Dokumenthåndteringsanvisning i det nye år bliver sendt på gaden, får branchen en standard, der gør det enklere at udveksle dokumenter på en entydig måde og dermed enklere at samarbejde på tværs af virksomhedsskel. Metoden baserer sig på, at hvert dokument vedhæftes metadata. Af Stig Neumann, bips Hvis alle strukturerer dokumenterne på samme måde, bliver det væsentlig lettere at samarbejde. Det er rationalet bag bips nye Dokumenthåndteringsanvisning F104, der i høj grad udfylder et tomrum. Selvom vi før havde ibb s Arkiv- og dokumentstruktur samt bips -standard og Standard for CAD-filer og mapper, har vi indtil nu manglet mere nutidige retningslinjer for, hvordan vi holder orden på dokumenterne også elektronisk. Kongstanken i Dokumenthåndteringsanvisningen er metadata. Det enkelte dokument udstyres med en række oplysninger, der på flere punkter identificerer, hvilket dokument der er tale om. Med de vedhæftede oplysninger bliver det enkelte dokument søgbart, mens det samtidig bliver muligt på baggrund af et antal dokumenter automatisk at generere en mappestruktur, som dokumenterne selv kan finde vej ind i. En vigtig pointe er med andre ord, at Dokumenthåndteringsanvisningen imødekommer både hierarkisk, mappebaseret dokumenthåndtering og databaseorienteret dokumenthåndtering. Der er også en kobling til papirbårne arkiver altså ringbind. Når sidehovedet udtrykker dokumentets metadata, kan man nemlig stadig identificere dokumentet, efter det er trykt. 27 høringssvar Der er ikke fuldstændig frit slag for, hvilke metadata brugeren kan knytte til dokumentet. Når han fx oplyser dokumentets status, vælger han således en status fra en allerede fastlagt liste over muligheder en såkaldt bunden værdiliste. På andre områder er værdilisten åben, og her kan han altså selv føje metadataværdier til listen. Dokumenthåndteringsanvisningen henvender sig ikke kun til byggeriets praktikere de projekterende, de udførende og bygherrerne. Man må forvente, at også softwareudviklerne vil forholde sig til den og indrette deres dokumenthåndteringsværktøjer efter den standard, resten af branchen nu er blevet enig om. Vi er meget tilfredse med resultatet. I branchen har vi hidtil manglet enighed om, hvordan vi koder vores dokumenter, men det ændres der forhåbentlig på nu. Vi er også glade for at kunne konstatere, at der i høringsperioden har været stor interesse. Vi har modtaget 27 svar, siger Gunnar Friborg, direktør i bips. Papirbåren dokument Digitalt dokument Med bips nye Dokumenthåndteringsmanual bruger man metadata til at holde orden på dokumenterne. Dokumenthåndteringsanvisningen havde været undervejs et stykke tid, da høringsudgaven blev præsenteret på bips konferencen i september. Kort efter indledtes selve høringsperioden, der varede til d Den endelige udgave udkommer først i det nye år. 4 bips nyt 4 / 2011

5 Singapore: DBK følges med revideret ISO-standard ISO s byggeklassifikation suppleres nu med den såkaldte del-af-klassifikation ganske som DBK og flere andre landes klassifikation. Det betyder, at du i den enkelte bygningsdels kode ikke bare kan se, hvilken bygningsdel der er tale om, men også hvor i bygningen den sidder. En bred kreds af lande bifalder ideen. Af Gunnar Friborg, bips I september var der møder i standardiseringsorganisationen ISO. Møderne fandt sted i Singapore, og på programmet var blandt andet en ændring af den internationale byggeklassifikation. Den danske gruppe, der bestod af repræsentanter for bips/cuneco, ønskede, at standarden ligesom DBK skal kunne kombinere typeaf-klassifikation med del-af-klassifikation. Sagt med andre ord: ISO , som det hele drejer sig om, bør i danske øjne tilføres elementer af kompositionel klassifikation, så det enkelte objekt ikke bare defineres som bygningsdel, men også ved sin indplacering i bygningens samlede konstruktioner og installationsanlæg. bips nyt 4 /

6 ISO-standarden for byggeklassifikation er ved at blive ændret, så den ligesom DBK kan kombinere type-afklassifikation med del-af-klassifikation. Formålet er, at alle lande, der vil anvende kompositionel klassifikation, kan få et fælles grundlag at gøre det på og undgå de snublesten, den første udgave af DBK har afdækket jf. de mange diskussioner, der har været om DBK Singapore-resultaterne er vigtige, fordi de viser, at vi på et globalt plan nærmer os nye og bedre retningslinjer for klassifikation. Det afgørende i en dansk sammenhæng er, at DBK i sin nye udgave kommer til at flugte med disse retningslinjer. Det viste sig på Singapore-møderne, at en række andre lande kom med samme synspunkt som det danske, og på det afsluttende møde blev der vedtaget en resolution, der indleder en revision af Målet er i første omgang at afdække behovet for at tilføre kompositionelle facetter til standarden. Ud over Danmark er en række andre lande blandt andet Sverige og Holland begyndt at anvende eller har i et stykke tid anvendt kompositionel klassifikation. Også Norge, Japan, Tyskland, Australien og England udviste på møderne interesse i området, og de forventes at give skriftlig opbakning til forslaget. Flere lande så i forslaget muligheder for at løse nogle af de problemstillinger, en mere BIM- og objektorienteret arbejdsmetode stiller til en moderne klassifikation af information i byggeriet. Hvad sker der nu? Det videre forløb ser sådan ud: Der etableres først en task force med Dansk Standard i spidsen. Task forcen skal forberede revisionen, mens øvrige deltagere bliver indkaldt til en kommende arbejdsgruppe. Dansk Standard skal også lede arbejdsgruppen Work group 2, som bliver sammensat af internationale klassifikationsfolk. Det forventes, at arbejdet vil tage ca. 2 år. Det vil med andre ord forløbe parallelt med cunecos revision af DBK. Hvis du vil vide mere, skal du google TC 59 SC 13. Det er navnet på den ISO-komité, der arbejder med standardisering af informationsanvendelse på bygge- og anlægsområdet. Hvorfor Singapore? Singapore har været selvstændigt buildingsmart-chapter siden 1997, og den lille ø-stat har i de senere år markeret sig med meget ambitiøse målsætninger for digitaliseringen af byggeriet. Særlig kendt er det såkaldte ecorenet myndighedernes system til digital godkendelse af byggeprojekter. Sidste år besluttede man endvidere, at BIM fra 2015 skal være et krav i alt byggeri, der overstiger m². For at indfri målsætningen har man etableret BIM Steering Committee, som skal hjælpe myndigheder og virksomheder i gang. I september lagde Singapore grund til både ISO- og buildingsmart-møder. 6 bips nyt 4 / 2011

7 Beslutninger på internationale buildingsmart-møder i Singapore Singapore var i september rammen om møder i den tekniske styregruppe (ITM) og den internationale brugergruppe (IUG). Her et resume af beslutningerne. Af Jan Karlshøj, formand for buildingsmart Nordic buildingsmart og anlæg (OpenINFRA) Der var fortsat stor interesse for forslaget om at inddrage anlægsområdet gennem OpenINFRA et internationalt samarbejde om anlæg og modeller i buildingsmart. Dog blev der også udtrykt bekymring for, om infrastrukturområdet vil dræne det eksisterende building- SMART-miljø for tekniske ressourcer og utilsigtet øge IFC-modellens kompleksitet. Man aftalte, at OpenINFRA færdiggør projektforslaget, som så behandles på førstkommende internationale møde i marts 2012, samt at de enkelte buildingsmart chapters inden da afklarer, hvordan de vil indgå i arbejdet. Det nordiske chapter beslutter sig d i Helsinki (efter bladets deadline, red.). IFC - problemer med kompatibilitet løses Kompatibilitetsproblemer mellem de to versioner, IFC2x3 og IFC4, må ikke blive et problem for slutbrugeren. Det var meldingen fra den tekniske styregruppe og brugergruppen, som udarbejder dokumentation, så eventuelle problemer kan løses ved softwarevirksomhedernes implementering. På standardiseringsorganisationen ISO s opfordring går man desuden videre med planerne om at gøre IFC til international standard. Det er IFC4, der kandiderer. Blandt andet anlægsområdet blev diskuteret på de internationale buildingsmart-møder i Singapore. Et forslag om mvdxml til at lette softwareimplementering af IFC-løsninger blev godt modtaget. På sigt kan mvdxml bl.a. bruges til automatisk at kontrollere, om indholdet i en IFC-fil ved udveksling overholder IDM/ MVD-specifikationer. IDM - tæt sammenhæng mellem IDM og Model View Definitions Et forslag om integration af Information Delivery Manuals (IDM) og Model View Definitions (MVD) blev godkendt som basis for fremtidigt udviklingsarbejde. Det skal bl.a. indgå i revisionen af den eksisterende ISO-standard for IDM, ligesom det blev foreslået at gøre MVD-metoden til officiel ISO-standard. IFD objektbiblioteker De fleste buildingsmart-chapters gennenfører lige nu projekter, som udvikler BIM-kompatible objektbiblioteker. Brugergruppen ser gerne, at der sker en koordinering af disse projekter, og at der i regi af IFD (International Framework for Dictionaries) i samarbejde med relevante aktører udarbejdes et projektforslag om dette det er til behandling på mødet i marts. Der efterspørges desuden bl.a. et værktøj, som online kan oversætte IFC-egenskaber defineret i IFD. bips nyt 4 /

8 Rådgiverne får ny Ydelsesbeskrivelse FRI, DANSKE ARK og PLR har netop udsendt høringsudgaven af den nye Ydelsesbeskrivelse. Man har integreret BIM og 3D-projektering i kataloget over rådgiverydelser, men det står hurtigt klart, at det ikke sker på bekostning af hverken fortid eller faglig tradition. Af Stig Neumann, bips I en foranderlig verden må også rådgivernes Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning følge med. Publikationen blev revideret i 2006 og 2009 og nu kommer den i en version FRI, DANSKE ARK og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, der udgiver Ydelsesbeskrivelsen, har særligt tilføjet afsnit om digitalisering herunder selvfølgelig klassifikation, BIM, digitalt udbud og digital aflevering men også om bæredygtighed og leverandørprojektering. Sigtet har været at give branchen et tidssvarende værktøj, som kan vise vejen frem de næste par år. Fasemodellen rykker man ikke ved Man taler jævnligt om, at BIM udfordrer den gammelkendte fasemodel ved at fremskynde den egentlige projektering. Alligevel har man i høringsudgaven af Ydelsesbeskrivelsen besluttet at holde fast i fasemodellen, som vi kender den. I den nye Ydelsesbeskrivelse er digitale leverancer beskrevet. Viggo Møller-Jensens atelierhuse bliver brugt som eksempel på sammenhængen mellem velkendte tegningsregler og BIM. Illustration: Sara Asmussen. Det stærkeste argument er, at den er en international standard. For det første er den på vej til at blive ophøjet til europæisk CEN-standard, og for det andet kan vi se, at buildingsmarts arbejde med IDM er (Information Delivery Manuals, red.) læner sig op ad fasemodellen. Honorarfordelingen skal muligvis justeres, men selvfølgelig skal vi ikke opfinde et lokalt dansk system, siger Sara Asmussen, Tværsnit Arkitekter. Hun er en del af arbejdsgruppen bag den nye udgivelse. Selvom den nye Ydelsesbeskrivelse altså ikke vender op og ned på faserne, har arbejdsgruppen måttet drøfte, om der er behov for en ny forståelse af, hvad projektet skal rumme i de enkelte faser. Også her bevarer man den historiske forankring. Begrebet sædvane spiller nemlig en hovedrolle i den nye Ydelsesbeskrivelse. En af de stærkeste sædvaner i byggeriet er tegninger. Det er et fælles sprog, som forstås af alle i byggeriet, det er stort set globalt, og det er en tradition med dybe rødder i europæisk kultur. For et snit i målestok 1:50 er der en veletableret sædvane for, hvilken detaljeringsgrad man kan forvente i fx hovedprojektet til en boligbebyggelse. Sædvanen og de traditionelle forventninger til, hvad projektet skal rumme, skal simpelthen oversættes til en verden, hvor BIM dominerer, siger Sara Asmussen. Model Atelierhusene_typeC_BIM Discipline Architecture Name Material Tegl_standard_108mm, isolering_ Layer A Vægge og søjler ThermalT.. 0,49 W/m2/K At man bevarer fasemodellen og i øvrigt betoner den faglige tradition vidner om, at arbejdsgruppen ser BIM som en naturlig forlængelse af rådgivernes arbejde og ikke en radikal omvæltning af alt det, vi kender. Om denne indstilling giver anledning til kommentarer i høringsfasen, finder vi ud af få uger efter dette blads udgivelse. 8 bips nyt 4 / 2011

9 Sædvanen og de traditionelle forventninger til, hvad projektet skal rumme, skal simpelthen oversættes til en verden, hvor BIM dominerer 2011 Ydelsesbeskrivelser: Hvad der skal leveres Ydelsesbeskrivelsen kan ikke stå alene Den nye Ydelsesbeskrivelse skal ligesom de foregående versioner kunne læses og forstås af selv urutinerede bygherrer. Derfor kan den ikke beskrive rådgivernes leverancer udtømmende, men må i de fleste projekter suppleres af fx IKT-specifikationer og hen ad vejen et antal IDM er. Der opstår med andre ord et trappe-stigelignende forhold mellem de tre aftaler, hvor den ene beskriver leverancerne mere detaljeret end den anden. IKT-specifikationer: Hvordan det skal leveres Vi er nødt til at være generelle i Ydelsesbeskrivelsen, for den skal principielt set dække alle projekter fra biotech til boligbyggeri. Derfor må der være noget underlæggende, der helt præcis fastlægger detaljerne. Det er altså IKT-specifikationerne og IDM erne. Vi har så konstateret undervejs, at der i nogle tilfælde opstår konflikter mellem Ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationerne. Det er meget uheldigt rent aftalemæssigt, for hvad gælder så? Efter en dialog med bips har vi fundet ud af, at IKT-specifikationerne nu også skal revideres, så de to dokumenter kommer til at passe sammen, siger Sara Asmussen. Trappestigemodellen, hvor en generel Ydelsesbeskrivelse detaljeres i underliggende aftaler, mødte kritik på en interessentworkshop i september. Her foreslog Bygherreforeningen et afkrydsningssystem, som muliggør en række mere præcise ydelsesbeskrivelser målrettet forskellige typer af projekter. Bygherreforeningen så et problem i, at vidt forskellige projekter alle skal tage afsæt i akkurat den samme Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsgruppen vurderede imidlertid bl.a. på baggrund af erfaringer fra Holland, at både udarbejdelsen og vedligeholdelsen af en serie specifikke ydelsesbeskrivelser ville blive for omfattende. På samme workshop efterlyste Universitets- og Bygningsstyrelsen et større fokus på digital projektering i selve Ydelsesbeskrivelsen. Arbejdsgruppen har dog valgt at fastholde den generelle Ydelsesbeskrivelse som en garant for metodefriheden. Hvis Ydelsesbeskrivelsen bliver for præcis på det tekniske område, svinder metodefriheden ind, mener man. Den nye Ydelsesbeskrivelse blev sendt i høring d Høringsfristen blev afsluttet d , og den endelige udgave forventes at udkomme først i det nye år. Læs også artiklen om bips revision af IKT-specifikationerne find den på side xx cuneco nuancerer fasemodellen IDM'er: Yderligere præcisering af digitale leverancer Ydelsesbeskrivelsen er ikke udtømmende. For at præcisere de digitale ydelser er der brug for både Byggeriets IKT-specifikationer og hen ad vejen et antal IDM er. I cuneco mener vi også, at branchen overordnet set bør holde fast i fasemodellen. Derfor bakkede vi op om beslutningen, da vi fik lejlighed til at kommentere og bidrage til den nye Ydelsesbeskrivelse. Alligevel er der inden for rammerne af den velkendte fasemodel plads til at forfine og nuancere roller, processer og ansvarsområder. I cuneco-projektet Begrebsmodel for procesdomæne er dette netop en del af målsætningen. Her handler det om at lave en fælles ramme for de processer, der indgår i alle byggeriets faser. Det vil bl.a. omfatte leverancer og overdragelser i projekter med tidligt udbud og leverandørprojektering. Vi forventer at kunne offentliggøre de første resultater i maj Indtil da kan du læse mere om projektet under fanebladet projekter på cuneco.dk. bips nyt 4 /

10 Bedre forståelse for byggeprocesser på tværs af Øresund Hvorfor holder danske og svenske byggevirksomheder sig hver til sit? EU-projekt gransker og nedbryder barrierne, og i oktober kunne vi høre om midtvejsresultaterne. Af Maja Skovgaard, bips Forskellige traditioner, strukturer og normer i dansk og svensk byggeri gør, at virksomhederne stort set ikke agerer på tværs af Øresund. Selvom flere af byggeriets aktører har afdelinger på begge sider af Sundet, drives de stort set uafhængigt af hinanden. Det EU-støttede projekt Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier skal bidrage til at opnå et fælles marked på tværs af Øresund. Blandt andet ved at skabe netværk over Sundet, øge forståelsen for de forskellige nationale traditioner og normer og på længere sigt påvirke harmoniseringen af de forskellige nationale regler. Projektet er nu midtvejs i projektforløbet og præsenterede derfor de foreløbige resultater på et seminar i Ørestad i oktober. Thomas Fænø Moldrup, ph.d.- studerende på DTU, og Per Jyllnor, JYRO Architects, fortalte blandt andet om resultater fra en interviewundersøgelse med fokus på danske og svenske ingeniør-, arkitekt- og entreprenørvirksomheders oplevelser af barrierer for kommunikation og samarbejde på tværs af Sundet. Det, der ifølge interviewundersøgelsen ofte skaber barrierer, er, at der er forskellige opfattelser af byggeprocessen og projektforløbet. Blandt andet fordi de store entreprenørvirksomheder spiller en stor rolle allerede tidligt i byggeprocessen i Sverige, mens det er ingeniører og arkitekter, der dominerer byggeprocessens tidlige faser i Danmark. Herudover er der forskellige ydelser og standarder med forskellig detaljeringsgrad. Ifølge Thomas Fænø Moldrup og Per Jyllnor er svaret klart. Der er behov for fælles standarder, og der er behov for en fælles digital platform og et fælles digitalt sprog. Per Jyllnor og Thomas Fænø Moldrup pegede på brug af BIM som en del af løsningen, men fremhævede samtidig, at BIM kræver, at man har klare fælles aftaler om, hvordan man samarbejder om metoden. Sammenligninger til bedre forståelse En ny hjemmeside bygbygg.org blev lanceret. Den er platform for sammenligning og mapning af danske og svenske byggeprocesser, BIM-arbejdsmetoder og IKTaftaler. Der vil blandt andet være en mapning af relevante bips-standarder og svenske Bygghandlingar 90. BIM-guidelines worldwide På baerebyg.org kan du se de øvrige præsentationer fra seminaret Jyllnor og Moldrup var nemlig ikke de eneste oplægsholdere. Du kan også få et overblik over udvalgte standarder og guidelines, der findes på globalt plan, læse svenske og danske tilgængelighedsanalyser, blive klogere på revisioner af den internationale byggeklassifikation og meget andet. 10 bips nyt 4 / 2011

11 IKT-specifikationerne revideres fortløbende nu også i større skala Byggeriets IKT-specifikationer skal hele tiden holde trit med virkeligheden og bliver derfor løbende justeret med mindre ajourføringer. Nu indleder bips imidlertid en større revision af publikationen. Målet er at opsamle erfaringer med anvendelsen af det eksisterende værktøj og ønsker til det fremtidige værktøj. Fokus vil være på: Formål, indhold og effekter (anvendelse på projekter og forståelse i brug) Værktøj, struktur og teknisk brugbarhed (udfyldning og it-mæssigt) Grænseflader mod andre områder (fx til rådgivernes ydelsesbeskrivelser og de udførendes byggesagsbeskrivelser) Et væsentligt punkt i den forestående revision er at forbedre grænsefladen til Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, som først i det nye år udkommer i en opdateret form. Den 23. november efter bladets deadline afholdt bips en indbudt workshop, hvor man tog hul på arbejdet. På programmet var dels hidtidige erfaringer med IKT-specifikationerne, dels ønsker og behov til ændringer. Workshoppens resultater kommer til at indgå som en del af diskussionsgrundlaget for revisionen. Samtidig har vi frem til den 21. november foretaget en spørgeundersøgelse blandt medlemsvirksomhederne. Her har vi spurgt ind til erfaringer med anvendelse af værktøjet og ønsker til revisionen. Over 100 besvarede spørgsmålene, og vi modtog mange gode indspil til det videre arbejde. Nåede du ikke at deltage i undersøgelsen, og vil du alligevel gerne dele dine erfaringer og udtrykke dine ønsker til ændringer? Så skal du sende dine forslag til Gunnar Friborg på gf@bips.dk. På side 24 kan du læse en artikel om IKT-specifikationerne. Ny mand på holdet Cand. mag. Stig Neumann, 27, blev ansat i bips sekretariat i september. Stig kommer til at arbejde på kommunikationssiden, hvor han først og fremmest skal stå for bips nyt. På sigt kommer Stig også i berøring med cunecos arbejde. Stig kommer fra en stilling i Dansk Byggeri, hvor han som en del af Implementeringsnetværket formidlede erfaringer med Det Digitale Byggeri. Foto: Peter Troest Larsen Vil du skrive en artikel til bips nyt? Har du en idé til en artikel, som vil interessere bips nyts læsere? Så fat pennen! Vi formidler hellere end gerne de gode historier fra vores medlemmer. I bips synes vi ikke, der er grund til at sidde og brænde inde med sin viden. Foreningen har i hele sin levetid søgt at styrke videndelingen i byggeriet, og netop videndeling er selvfølgelig også formålet med medlemsbladet bips nyt. Derfor opfordrer vi nu vores læsere og vores medlemmer til at komme ud af busken og dele holdninger, erfaringer og nyheder med resten af branchen. Det gælder ikke kun de kendte ansigter, men bestemt også dig, der mest har set med fra sidelinjen. Hvilke historier er vi interesserede i? Det korte svar er dem, der forholder sig til bips kernebegreber: Byggeri Informationsteknologi Produktivitet Samarbejde Ring eller skriv til redaktionen, så vurderer vi, om din idé skal blive til en artikel sn@bips.dk eller tlf bips nyt 4 /

12 Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder En bred skare af byggeriets aktører inden for byggeri, anlæg og drift efterspørger flere og bedre standarder og værktøjer, der understøtter og ensarter udvekslingen af informationer. Det viser resultaterne fra de første to bølger af cunecos behovsanalyse. Af Maja Skovgaard Foto: Peter Troest Larsen cuneco har nu udført behovsanalyser, og her kan du læse om resultaterne. Forskellige repræsentanter for byg- og driftsherrer, materialeindustrien, arkitekter, udførende og rådgivende ingeniører har i løbet af juni-oktober deltaget i to bølger af workshops og fokusgrupper. Første bølge med fokus på hver enkelt aktørgruppes problemstillinger og behov, når det gælder udveksling af informationer gennem en byggeproces. Anden bølge med fokus på faser og udveksling af informationer imellem de forskellige aktørgrupper. Resultaterne fra de første to bølger peger overordnet set på, at virksomhederne er godt i gang, når det gælder digitaliseret samarbejde, men at branchens aktører ofte oplever udvekslingen af informationer som problematisk. Blandt andet fordi aktørerne arbejder på meget forskellige it-niveauer, og fordi der mangler standardiserede metoder og brugervenlige værktøjer. Vi har fået brugbare input hele vejen rundt fra alle aktørgrupper. Vi har fået indblik i deres praksis og de behov og problemstillinger, de støder på i deres daglige arbejde. Selvom ikke alle konklusionerne fra første del af behovsanalysen er revolutionerende ny viden, så er delresultaterne med til at bekræfte mange af de problemstillinger, vi allerede er opmærksomme på. Nu har vi det samlet, og det vil fungere som et vigtigt grundlag for den tredje og sidste bølge i behovsanalysen, hvor vi skal have input til mulige løsningsscenarier, siger Torben Klitgaard, der har fungeret som facilitator af de ni workshops og fokusgrupper, der indtil videre er blevet afholdt. 12 bips nyt 4 / 2011

13 En af de centrale ting, analysen eksempelvis peger på, er, at aktørerne savner en standard for udvekslingen mellem de enkelte aktører i værdikæden: Hvad skal udveksles hvornår og i hvilken deltaljeringsgrad? Aktørernes behov en opsummering Resultater fra første bølge af behovsanalysen peger blandt andet på følgende centrale behov her sat i relation til byggeprocessens faser: Keep it simple! Det, der til gengæld har været slående ved de første to bølger af behovsanalysen, er, at aktørerne i høj grad efterspørger nye og flere standarder for struktureret udveksling af informationer. En af de centrale ting, analysen eksempelvis peger på, er, at aktørerne savner en standard for udvekslingen mellem de enkelte aktører i værdikæden: Hvad skal udveksles hvornår og i hvilken deltaljeringsgrad? beretter Torben Klitgaard. Et andet samklingende budskab på tværs af deltagerne har desuden været: Keep it simple! Brugerne vil have jordnære, praktisk anvendelige og nemt tilgængelige standarder og værktøjer. Det ser vi som et af de helt afgørende succeskriterier for cuneco, forsikrer Torben Klitgaard, der ser frem til den tredje og sidste bølge i behovsanalysen. Her vil vi igen inddrage repræsentanter fra aktørgrupperne og høre deres bud på, hvilke standarder og værktøjer der så skal til for at opfylde deres behov. Dernæst gælder det selve udviklingsarbejdet af de nye standarder og værktøjer. Tredje og sidste bølge af behovsanalysen fandt sted i slutningen af november 2011 efter dette blads deadline. Få mere at vide om behovsanalysen og resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse Følg cunecos projekter cuneco er ud over behovsanalysen i øjeblikket i gang med otte projekter inden for klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Det drejer sig om afklaringsprojekter, der sammen med behovsanalysen skal danne et velargumenteret grundlag for, hvilke værktøjer og standarder, der udvikles til det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Læs mere om alle de igangværende projekter på cuneco.dk/projekter Programmeringsfasen: Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer Projekteringsfasen: Informationsniveauer for udveksling af data mellem projekterende, fx arkitekter og rådgivende ingeniører samt entreprenører, leverandører og bygherrer Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud Det skal være enklere at arbejde med klassifikation af bygningsdele Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og bygningsdelsbeskrivelser Digitalt funktionsudbud Udførelsesfasen: Digitale tilbudslister Bedre opmålingsregler Standarder, der gør det muligt digitalt at genbruge data, der modtages fra de projekterende Standarder for grænsefladen mellem projekt og produktion Standarder for grænsefladen mellem hoved-/ totalentreprenør og underentreprenør Standarder, der gør det lettere entydigt at specificere et materiale Standarder for egenskabsdata for materialer Metode til at beskrive unikaprodukter Driftsfasen: Standard for digital aflevering automatisk indlæsning af as-built-information i driftssystemer Egenskabsdatasæt for driftsobjekter Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Læs mere om behovsanalysen og resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse bips nyt 4 /

14 300 fagfolk diskuterer, hvordan ambitionerne realiseres Af Stig Neumann, bips Foto: Nicky Persson 44 faglige indlæg og 300 deltagere. Det var hovedingredienserne på årets bips konference, der traditionen tro samlede branchen på Hotel Nyborg Strand. Selvom setuppet snart er velkendt, var noget anderledes denne gang. For hvor de seneste års konferencer har været præget af højtflyvende forventninger om et sømløst informationsflow fra den tidligste designfase til bygningens drift, var det i år meget praksisnært. Visionen om det effektive samarbejde mellem byggeriets parter stod naturligvis stadig i centrum, men på 2011-udgaven af konferencen var opmærksomheden i særlig grad rettet mod det, der kan gøre en forskel her og nu. Det jordnære sigte blev udtrykt i konferencens overskrift, der i år lød Fra ambition til virkelighed, og det gav selvfølgelig genlyd i de enkelte indlæg. På den ene side havde vi de værktøjsprægede indlæg fx hvordan man bruger filudvekslingsformatet IFC, og hvordan man kommer i gang med at bruge bips værktøjer. På den anden side fik vi principperne illustreret gennem cases og gode eksempler. Her så vi alt fra en koncertsal i Aalborg til en bro i Vietnam, siger Gunnar Friborg, direktør i bips. 14 bips nyt 4 / 2011

15 Mange af konferencens indlæg var meget praksisnære. De rettede søgeren mod det, vi kan bruge her og nu. De mange faglige indlæg var imidlertid ikke det hele. I sin keynote speech gav amerikanske Dana Deke Smith os et indblik i den amerikanske BIM-brug, og på gangområderne kunne man besøge softwareleverandørers udstillinger, ligesom man kunne følge med i fem UCN-studerendes real-time modellering og simulering. Og så var de to dage uden tvivl i mange deltageres øjne en kærkommen lejlighed til at tale med kolleger fra andre virksomheder. På de næste sider har vi forsøgt at fastholde indtrykkene i ord og billeder. Den tungeste post er de to artikler, der tager fat i konferencens mantra om at gøre ambitioner til virkelighed. Den ene artikel handler om bedre beskrivelser, og den anden om de muligheder, der ligger i IKT-specifikationerne. I bips siger vi tak til alle deltagerne både indlægsholderne og de menige for at være med til at gøre årets konference til en succes. Vi håber at se mindst lige så mange næste år, hvor konferencen finder sted fra d september. Det sagde deltagerne om bips konferencen Efter konferencen sendte vi et anonymt spørgeskema ud til deltagerne. Svarene spiller en central rolle i evalueringen af konferencen og i tilrettelæggelsen af næste års konference. Her er et lille udpluk af de data, vi modtog: Ca. 90 % af deltagerne erklærede sig enig eller meget enig i, at det samlet set var en god konference. Ca. 35 % af deltagerne angav, at de ikke tidligere havde været med på bips konferencen. Deltagerskaren fornys med andre ord. Ca. 70 % erklærede sig enig eller meget enig i, at konferencen udbyggede deres netværk. bips nyt 4 /

16 Stemning fra bips konferencen Foto: Nicky Persson 16 bips nyt 4 / 2011

17 bips nyt 4 /

18 Stemmer fra forsamlingen Deltagerne havde kun netop tjekket ind, og flere stod endnu med morgenkaffen i hånden, da bips nyt gik en runde og stillede fem tilfældigt udvalgte et par spørgsmål. Læs med her, hvis du vil vide, hvorfor dine kolleger tager på konference. Af Stig Neumann, bips Foto: Nicky Persson Jacob Lindberg Wad, arkitekt og BIM-manager hos RH Arkitekter Er der et af indlæggene i programmet, som du allerede nu ved, du skal høre? Det må være det, der handler om UBST s erfaringer med brug af BIM i konkurrencesammenhæng. Overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der så til, for at vi kommer videre? At vi bliver ved med at have den overskrift nogle gange. Det er et langt sejt træk. Jeg har selv været med siden 2006, og det er lidt den samme overskrift hvert år, ikke? Nu skal vi videre igen i år. Der er en risiko for, at vi deler os i to grupper nu. Nogle, der bliver hængende, og nogle, der går videre. Det er ret vigtigt, at vi som branche undgår den situation. Ses vi på bips konferencen næste år? Hmm... Lad os sige hvert andet år. Jeg skal lige tjekke programmet, men som sagt går det lidt langsomt fremad. Også på bips konferencen. Det betyder ikke, at man ikke skal have dem, men nogle af os behøver ikke være med hvert år. Lisbeth Lindbo Larsen, lektor på Ingeniørhøjskolen i København Er der et af indlæggene i programmet, som du allerede nu ved, du skal høre? Ja, jeg har streget de ting ind, som jeg gerne vil se. Det, jeg prøver at koncentrere mig om, er bl.a. beskrivelsesværktøjerne og så nogle erfaringer med at arbejde med BIM. Jeg underviser nemlig, og der er det rart at kende nogle erfaringer, man kan henvise til. Overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der så til, for at vi kommer videre? Jeg synes jo for det første, vi skal have uddannet flere inden for BIM, som kan arbejde med det og komme ud og være forandringsagenter. Og så vil jeg også sige, at vi skal have flere penge til det udviklingsarbejde, der skal til, for at det giver et skub. Og så nogle standarder i branchen, som sikrer, at vi kan arbejde sammen. Ses vi på bips konferencen næste år? Ja, det håber jeg det kommer an på, hvornår den bliver placeret. Der var en overgang, hvor den lå først i september, og det dur ikke for os undervisere. Men ja, jeg går ud fra, at vi ses næste år. 18 bips nyt 4 / 2011

19 Jaap Aanhaanen, bygningsingeniør hos Buro Happold Er der et af indlæggene i programmet, som du allerede nu ved, du skal høre? Der er ikke ét specifikt indlæg, men jeg er generelt interesseret i det, der handler om, hvordan man faktisk begynder at implementere det i virksomheden. Det er jo netop det, der er overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der så til, for at vi kommer videre? Vi skal egentlig bare se at komme i gang. Vi skal have gode eksempler og være indstillet på at snuble et par gange og så bare få det gjort. Ses vi på bips konferencen næste år? Det håber jeg, men jeg ved det ikke endnu. Rasmus Møller Jensen, projektleder hos E. Pihl & Søn A.S. Er der et af indlæggene i programmet, som du allerede nu ved, du skal høre? Altså, jeg skal selv holde et indlæg omkring Industriens Hus og FN-Byen, og ellers er det primært de model-relaterede indlæg altså 3D-modeller. Overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der så til, for at vi kommer videre? til 3D og få udbredt kundskaben om 3D. Og i virkeligheden at få det implementeret sådan, at vi er mere en bare en flok, der kan håndtere tingene. Ses vi på bips konferencen næste år? Hvis jeg bliver inviteret ja! Det, der interesserer mig meget i mit arbejde, er brugen af 3D-modeller, og der er jo et arbejde i at få udbredt kendskabet Henrik Skjoldsøe, teknisk assistent på Statens Serum Institut Er der et af indlæggene i programmet, som du allerede nu ved, du skal høre? Nej det er der faktisk ikke. Jeg er med på konferencen for at finde ud af, hvad der sker inden for bips og Det Digitale Byggeri og for at holde mig informeret. Så i løbet af dagen finder jeg ud af, hvad der har interesse. Overskriften i år er fra ambition til virkelighed. Set med dine øjne, hvad skal der så til, for at vi kommer videre? Uha, det er svært. I det statslige, som jeg selv er inden for, har vi lagt en masse regler ud, som vi gerne vil have, at entreprenørerne og rådgiverne skal følge men hvad der ellers skal til, det ved jeg ikke. Jeg synes, vi er kommet langt. Når vi får afleveret byggerier, så synes jeg faktisk, det er begyndt at ligne noget. Så jeg tror, vi er på vej. Men det gælder nok mest de store. De små tænker nok meget på de ressourcer, der skal til. Ses vi på bips konferencen næste år? Det gør vi. Jeg siger til mine medarbejdersamtaler, at jeg skal på bips konference hvert år. Det er et af de få krav, jeg har, så det ser jeg meget frem til. bips nyt 4 /

20 Bygger man sine arbejdsbeskrivelser op omkring genbrugelige, plug-andplay-baserede bygningsdelsbeskrivelser, er der efter sigende tid at spare. Genbruget er muligt, fordi Beskrivelsesværktøjet er struktureret med henblik på det og hele tiden opdateres. Foto: Peter Troest Larsen. Prøv plug-and-play-beskrivelser Der er hverken glitter eller glamour over Beskrivelsesværktøjet. Men hvis det bliver brugt rigtigt, kan det gøre en stor forskel på ingeniørkontoret eller arkitekttegnestuen. Nøglen ligger i genanvendelige bygningsdelsbeskrivelser. Af Stig Neumann, bips Det tager tid at lave beskrivelser. Men det behøver ikke at tage helt så lang tid, som vi er vant til. Det var den klare pointe i de fire indlæg, der på årets bips konference satte spot på bips Beskrivelsesværktøj. Budskabet var, at der er tid at spare, hvis man satser på bygningsdelsbeskrivelser, der med få justeringer kan genbruges fra projekt til projekt. At arbejdsbeskrivelsen så samlet set bliver kortere og mere koncis, er bare et plus. Basisbeskrivelsen er et låst dokument, der oplister de mest generelle krav og normer. Her står alt det, enhver god håndværksmester bør vide, og som er grundlæggende for arbejdets udførelse men som selvfølgelig skal gøres gældende alligevel. Den projektspecifikke beskrivelse er den anden del. Den er udformet som en skabelon, som den projekterende downloader i wordformat fra bips hjemmeside. Ved at udfylde den præciserer han arbejdet på det specifikke projekt. Beskrivelsesværktøjet består groft sagt af to dele, som tilsammen udgør beskrivelsen til et givent arbejde. På årets bips konference lagde flere indlægsholdere vægt på praktiske og realiserbare initiativer. I to artikler om henholdsvis Beskrivelsesværktøjet og IKT-specifikationerne giver bips nyt en smagsprøve på budskaberne. Koncentrer dig om bygningsdelene Ole Vedel arbejder til daglig med udvikling og vedligeholdelse af Beskrivelsesværktøjet, og han fortæller, at der ofte er god grund til at koncentrere den projektspecifikke beskrivelse omkring de enkelte bygningsdelsbeskrivelser. I mange sager kan det faktisk betale sig at bygge næsten hele beskrivelsen op omkring bygningsdelsbeskrivelserne med kun en ganske kort generel supplering af basisbeskrivelsen i det projektspecifikke paradigme. Og hvorfor så det? Nøgleordet er genbrug. 20 bips nyt 4 / 2011