Analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i forbindelse med montering, drift og vedligehold af sundhedsteknologier på de nye supersygehuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i forbindelse med montering, drift og vedligehold af sundhedsteknologier på de nye supersygehuse"

Transkript

1 Analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i forbindelse med montering, drift og vedligehold af sundhedsteknologier på de nye supersygehuse Resultater af forundersøgelse December 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvad er sundhedsteknologi? 5 Status på sygehusbyggeriet 7 Kompetencebehov på de nye sygehuse 10 Opsamling 13 side 2 / 13

3 Indledning Der sker i disse år en gennemgribende omstrukturering af det danske sygehusvæsen. Et væsentligt element i denne omstrukturering er, at behandlingen samles på færre og typisk større enheder. Målet med omstruktureringen er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. På den baggrund foretager regionerne i de kommende år investeringer for 41,4 mia. kr. i regi af regeringens Kvalitetsfond. Midlerne vil blive investeret i nybyggerier og ombygning af eksisterende sygehuse i hele landet. Kvalitetsfondsbyggerierne omfatter 16 projekter. Dels 5 nye sygehuse (de såkaldte supersygehuse), dels 11 ombygninger af allerede eksisterende sygehuse. De finansieres af staten via den såkaldte Kvalitetsfond med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. 1 Hertil kommer yderligere 21 regionalt finansierede projekter, således at der pr. 28. september 2012 i alt er 38 anlægsprojekter i gang i de fem danske regioner. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har på baggrund af disse markante omstruktureringer og investeringer anmodet Oxford Research om at gennemføre en analyse af efteruddannelsesbehovet i forbindelse med anlæg af offentlige sygehuse med udgangspunkt i det sundhedsteknologiske område. Analysen har karakter af en forundersøgelse, der kortlægger, om aktører eller interessenter på området på nuværende tidspunkt har gjort sig tanker om de fremtidige kompetencebehov. Forundersøgelsen skal give Metalindustriens Uddannelsesudvalg et kvalificeret statusbillede for sygehusbyggeriet i Danmark med fokus på, hvornår og hvordan nedenstående spørgsmål kan afdækkes: 1. Om der stilles særlige/nye kompetencekrav i forbindelse med udbud af store anlægs-projekter, f.eks. i forhold til udbud på anlæg og drift af tekniske installationer. I givet fald hvilke og hvorledes lever/forventes virksomhederne at leve op til disse krav? 2. Hvilke kompetencekrav, der generelt er forbundet med de nye teknikker og teknologier som vil blive anvendt på de nye hospitaler. Særligt tænkes der her på nye kompetencekrav, der vil opstå i forbindelse med implementering, drift og service af hospitalernes tekniske inventar og sundhedsteknologiske udstyr. Samt afdækning, af hvilke efteruddannelsesbehov, der er forbundet hermed. Oxford Research har foretaget en afdækning af status for sygehusbyggeriet via desk research af danske og udenlandske undersøgelser og analyser, projektforslag og helhedsplaner for sygehusbyggerierne, materialer fra en lang række workshops og konferencer i relation til de nye sygehusbyggerier, herunder vækst- og innovationsmuligheder mv. Hertil kommer, at vi har gennemført eksplorative interview med følgende aktører: Anders Andersen, chefrådgiver, Danske Regioner Bettina Wittengren, projektleder Fælles akutmodtagelse Hjørring og Thisted Conny Wagner Christoffersen, områdedirektør for Hospitaler & Sundhed, NCC Hans-Ulrik Rasmussen, projekleder, Det Ny Universitetshospital Aarhus Peter Bejerholm, teknisk projektchef, Det Ny Universitetshospital Aarhus Søren Kvistborg, teknisk chef, Aarhus Universitetshospital Torben Rosenstock, sekretariatschef, BBA (Brancheforeningen for Bygningsautomation) Wilhelm Berner-Nielsen, arkitekt og partner, Arkitema 1 Se Danske Regioners hjemmeside: Godt sygehusbyggeri: side 3 / 13

4 Oxford Research har desuden været i kontakt med en række leverandører af eltekniske installationer og systemer. Disse har dog ikke ønsket at deltage i interview, da de ikke mener, de har haft noget at bidrage med - enten fordi de endnu ikke ved, hvilke opgaver, der vil blive udbudt, eller at de opgaver, der indtil videre har været udbudt i forbindelse med hospitalsbyggeriet, har været forholdsvist standardiserede installationsopgaver. I herværende notat gennemgås resultaterne af afdækningen. Notatet er delt op i tre hovedafsnit. I afsnit 1 indkredser vi, hvad der menes med sundhedsteknologi. I afsnit 2 giver vi en status over sygehusbyggeriet i Danmark, som det ser ud i september 2012, mens vi i afsnit 3 præsenterer undersøgelsens resultater af, hvilke kompetencekrav, der er forbundet med de nye teknologier, som vil blive anvendt på de nye hospitaler. side 4 / 13

5 Hvad er sundhedsteknologi? Nærværende afdækning af efteruddannelsesbehovet i forbindelse med anlæg af offentlige sygehuse tager udgangspunkt i det sundhedsteknologiske område. På den baggrund vil Oxford Research i det følgende søge at indkredse begrebet under hensyntagen til forskellige offentlige og private aktørers omtaler og definitioner. Der findes således ikke en officiel definition af sundhedsteknologi. Først og fremmest ses det flere steder, at sundhedsteknologi og velfærdsteknologi anvendes synonymt, mens de to begreber i andre sammenhænge søges holdt adskilt. F.eks. opererer Ingeniørforeningen IDA i sit oplæg om sundhedsteknologi fra 2011 med en definition af sundhedsteknologi, hvor: Teknologier hjælper mennesket som patient. Eksempelvis teknologier, der er en del af hospitalsbehandlingen, og hvor patienterne er under løbende lægelig kontrol via medicotekniske eller telemedicinske løsninger. Hvis den samme løsning er initieret og drevet af lokale myndigheder eller borgeren selv, vil løsningen betragtes som velfærdsteknologisk. 2 Det afgørende i denne definition er således, hvem der har igangsat og kontrollerer løsningen: Hvis det er teknologi initieret af et hospital eller læge, er det sundhedsteknologi, og er teknologien initieret af kommunen eller borgeren selv er det velfærdsteknologi. Det er imidlertid vurderingen, at denne skelnen kan være vanskelig at opretholde i praksis, idet grænsen mellem sektorerne løbende flyder mere og mere sammen, efterhånden som flere og flere sygdomsbehandlingsforløb udlægges fra hospitalerne til borgerens eget hjem. Fonden for Velfærdsteknologi omtaler da også velfærdsteknologi ud fra en bredere tilgang, der både omfatter social- og sundhedssektoren, og det fremhæves eksplicit på fondens hjemmeside, at der er et meget stort potentiale i at inddrage velfærdsteknologiske løsninger på landets sygehuse. Dette potentiale afspejles bl.a. af det store antal projekter, som fonden støtter inden for sundhed; ikke mindst inden for telemedicin: Velfærdsteknologi skal gøre borgerens hverdag lettere, fx ved at gøre det nemmere for den enkelte selv at løse sine problemer - hvad enten det drejer sig om genoptræning, toiletbesøg, kontakt til kommunen eller lignende. Det gælder også for eksempelvis brug af telemedicin og hjemmemonitorering, der betyder, at personer med en kronisk lidelse selv kan holde øje med deres sundhedstilstand, hvorved de undgår pludselige indlæggelser og desuden undgår en masse rutinemæssige kontrolbesøg på sygehuset. 3 Hermed ses velfærdsteknologi og sundhedsteknologi i højere grad som to sider af samme sag, hvor det ikke er sektoren, men det bruger- og medarbejderorienterede perspektiv på teknologi, der fremhæves. Ovenstående omtaler af sundhedsteknologier fokuserer imidlertid i højere grad på sundhedsteknologiske installationer i relationen mellem borger og sundhedsvæsen, og i mindre grad på sygehusene som fysisk ramme for teknologierne. For at få denne dimension med, er det relevant at fremhæve det 2 IDA (2011): Sundhedsteknologi Engineering Life Care, se: 3 Se Fonden for Velfærdsteknologis hjemmeside: side 5 / 13

6 robotteknologiske netværk MedicNets beskrivelse af sundhedsteknologi, der inddeler sundhedsteknologi i primære og sekundære funktioner: De primære funktioner omhandler pleje, omsorg, behandling, diagnosticering, genoptræning, telemedicin, mv., som er rettet mod den direkte behandling og pleje af patienterne, mens de sekundære funktioner omhandler logistik, transport, rengøring og andre servicefunktioner, som hører til driften af hospitalerne. 4 Denne inddeling af sundhedsteknologi synes at indfange de nuancer, som interviewpersonerne i denne undersøgelse peger på, at der pt. er på det sundhedsteknologiske område i relation til de nye sygehusbyggerier. På baggrund af de ovenfor præsenterede opfattelser af, hvad der menes med sundhedsteknologi, er det forud for undersøgelsens resultater relevant at afklare, hvordan begrebet anvendes i denne rapport. Sundhedsteknologi defineres i det følgende: Sundhedsteknologi er teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere. De primære funktioner af sundhedsteknologi er målrettet behandling og pleje af patienter og borgere, mens de sekundære funktioner af sundhedsteknologi er målrettet service og drift af de primære funktioner Eksempler på primære funktioner inden for sundhedsteknologi kan være en operationsrobot, en telemedicinsk skærm eller elektroniske patientjournaler. Eksempler på sekundære funktioner kan være automatiske transportsystemer, herunder transportteknologier som rørpost og AGV-transport, medicinsorteringssystemer, affalds- og vasketøjshåndteringssystemer samt ventilations- og strømstyringssystemer. 4 Se MedicNets hjemmeside: side 6 / 13

7 Status på sygehusbyggeriet Kvalitetsfonden og regionerne gennemfører i de næste år en række massive forbedringer af de eksisterende sygehuse samt en del store nybyggerier. Kvalitetsfondsbyggerierne er i denne forbindelse de største, hvoraf Det ny Universitetshospital i Århus og Odense Universitetshospital topper listen med anlægsbudgetter på over 6 mia. kr. I den anden ende af den økonomiske skala ligger en del ombygninger eller tilbygninger på eksisterende bygninger som fx den fælles akutmodtagelse i Hjørring og Thisted, som efter planen tages i brug i februar I alt er der i øjeblikket igangsat 38 projekter. Danske Regioner har inddelt hvert projekt i 8 faser. Faserne danner et godt overblik over, hvor langt henne i byggeriprocessen hvert projekt er. Faserne går fra visionsfase til færdigt byggeri. De første fem faser, fra 0-4, foregår udelukkende på et administrativt og politisk plan. Der bliver således ikke lagt en sten eller hyret en eneste håndværker, før projektet er fremme i fase 5. De otte faser er stillet op i figur 1. Figur 1: Faserne i sygehusbyggeriet Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Visionsfase, idéoplæg, udbud af rådgivere Programoplæg Byggeprogram Projektforslag Projektering Udbud og kontrakt Udførelse Aflevering og drift Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk De 38 byggeriprojekter befinder sig i forskellige faser. Nogle af projekterne er næsten færdiggjorte, mens hele 16 projekter stadig er i fase 0 og altså stadig kun er i visionsfasen. Generelt er det derfor svært at vide dels hvilke konkrete sundhedsteknologier, der vil blive indført, men også hvilke almindelige teknologier og tekniske installationer, der skal indføres i byggerierne. Figur 2 giver et overblik over, hvilke faser byggerierne befinder sig i. side 7 / 13

8 Figur 2: Antal byggerier fordelt på faser Antal byggerier Fase i byggeriet Antal byggerier Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk Som det kan ses, er ingen projekter endnu færdiggjorte. Kigger vi nærmere på de projekter, der er længst fremme, er det forholdsvis små projekter: Region H's Psykiatri - PC Ballerup Onkologisk Ambulatorium, Herlev Hospital Gentofte Hospital Hvidovre Hospital Fælles Akutmodtagelse, Hjørring Fælles Akutmodtagelse, Thisted De tegner sig i alt kun for 3 % af det samlede budget for de 38 projekter. Fælles for de seks projekter er, at de alle er til - eller ombygninger. Dette stiller derfor særlige krav til erfaring kompetencer med hospitalsbygger i selve anlægsaktiviteterne. Conny Wagner Christophersen fra NCC uddyber: Der er to grunde til, at de efterspørger erfaring. Den ene er, at når man ikke bygger barmarksprojekter, men bygger på eksisterende hospitaler, så er der nogle særlige krav i forhold til no-break. Altså at man ikke utilsigtet lukker for gassen eller strømmen. Samtidig skal der også tages særlige hensyn til sygehusets almindelige drift. På den måde adskiller projekterne i fase 6 sig fra de helt store nybyggerier, som står for den største del af budgettet. Kigger man på, hvor tyngden af budgetterne ligger i forhold til hvor langt projekterne er kommet, får man et klart billede af, at hoveddelen i sygehusbyggeriet stadig ligger nogle år fremme i tiden. side 8 / 13

9 Figur 3: Byggeriernes budgetmæssige volumen i forhold til hvilken fase, de befinder sig i september 2012 Andel af samlet budget 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fase i byggeriet Andel af budget Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk Som figur 3 viser, står projekterne i fase 0 for 44 % af det samlede budget. Her gemmer sig blandt andet de tre nybyggerier Nyt Ålborg Universitetshospital, Køge Sygehus og Nyt Hospital Nordsjælland, som tilsammen har et budget på 11,9 mia. kr. I fase 2 ligger giganten Odense Universitetshospital. Hospitalet på Fyn er dog ikke kommet langt nok til at kunne sige noget om, hvilke konkrete sundhedsteknologier, der kommer til at blive implementeret i det endelige byggeri. Som projektchef for byggeriet af Odense Universitetshospital, Niels Mortensen, svarede, da Oxford Research kontaktede ham: Vi hjælper naturligvis meget gerne. I må dog forstå, at vi kun er i gang med at udarbejde byggeprogram. Der ligger derfor flere valg foran os, end vi indtil nu har truffet. I forhold til at kunne afklare kompetencebehov har vi derfor primært vendt blikket mod Det Ny Universitetshospital Aarhus, som er i fase 5 i byggeriet og dermed det af de store nybyggerier, der er klart længst fremme. I Aarhus er der skrevet kontrakter på det første af i alt 11 udbud på råhusenterprise, aptering og tekniske installationer, der løbende vil blive udbudt henover de næste år. 5 Man er desuden netop gået i gang med råhusenterprisen på det første byggefelt. I Aarhus har projektorganisationen således allerede gjort sig overvejelser og taget visse beslutninger om, hvad det er for systemer og tekniske installationer, der vil blive anvendt i det nye hospital. Men hvad angår de mere primære sundhedsteknologier, har man også i Aarhus endnu vanskeligt ved at sige noget klart om, hvilke konkrete teknologier, der vil blive implementeret, når den nye bygning er opført: 5 Se Det Ny Universitetshospitals hjemmeside: side 9 / 13

10 Det er først, når sygehuset står færdigbygget, at vi har sundhedsteknologierne. Vi implementerer ingen [primære] sundhedsteknologier i byggefasen. (projektleder Hans-Ulrik Rasmussen, Det Ny Universitetshospital Aarhus) Kompetencebehov på de nye sygehuse Som fremlagt befinder hovedparten af de 38 nye sygehusbyggerier og renoveringer sig endnu kun i de indledende projekterings- eller byggefaser, og det er endnu ikke klarlagt, hvilke specifikke sundhedsteknologier, der vil blive indført på de færdige sygehuse. Enkelte af sygehusprojekterne, såsom Det Ny Universitetshospital i Aarhus, er som nævnt nået til udbud af kontrakter på råhusenterprise, aptering og tekniske installationer. På den baggrund fremgår det af vores interview med aktører herfra, at der indtil videre primært er fokus på de sekundære funktioner af sundhedsteknologi, særligt logistik og transportmæssige løsninger. Det er altså i høj grad teknologi inden for disse områder, som interviewpersonerne fokuserer på, mens overvejelser om de primære funktioner af sundhedsteknologi først gøres meget senere. Den overordnede tilbagemelding fra interviewpersonerne er derfor også tilsvarende, at få projekter er så langt, at der kan siges noget konkret om de kompetencekrav, som vil blive stillet dels i forbindelse med udbud af anlægsopgaverne, dels i forbindelse med implementering, drift og service af hospitalernes inventar og udstyr. Interviewpersonerne anfører samstemmende, at der kommer til at være masser af ny teknologi på hospitalerne. Det nye ligger imidlertid i, at teknologierne anvendes på hospitalerne, for der er typisk tale om allerede kendte teknologier og dermed også i udgangspunktet kompetencer, som allerede findes i Danmark. Dette skyldes først og fremmest, at de økonomiske rammer ikke er til morgendagens teknologi. Med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne blev der fastlagt en række dimensioneringsprincipper for sygehusbyggerierne, der afspejlede gældende lovgivning og prisniveau på det tidspunkt, hvor processen om investeringerne blev fastlagt. Det betyder, at der over en periode på år skal bygges efter en statisk ramme, der afspejler de lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger, som var gældende i 2008, under restriktioner der f.eks. forhindrer nedjustering af antal kvadratmeter. 6 Det er gammel vin på nye flasker. Det er ikke rocket science. Fx udbyder vi til næste år transportteknologien, der ligesom rørpostteknologi er kendt fra andre steder. I 1970 erne var der også rørpostteknologi på de danske sygehuse. Vi har også eldrevne transportvogne med infrarød teknologi til at navigere, men de drives stadig af en elmotor, så derfor er det også kendt teknologi. (projektleder Hans Ulrik Rasmussen, Det Ny Universitetshospital, Aarhus) 6 Danske Regioners hjemmeside Godt sygehusbyggeri, se side 10 / 13

11 For en stor del gælder det, at der ikke som sådan er tale om ny teknologi. Det er blot nyt at anvende det på et hospital. Dette gælder også telemedicin. Det er vi allerede i gang med, men der er ikke som sådan udviklet nye systemer, platforme eller teknologier til det. Det er eksisterende ikt-teknologier, der anvendes. (teknisk chef Søren Kvistborg, Aarhus Universitetshospital) Logistik er altid noget af det vigtigste og sværeste at få til at fungere optimalt på et hospital. Her skal vi bl.a. have en lang række logistikvogne. Men på grund af besparelser har vi droppet fuldautomatiske vogne og får i stedet et kendt system, hvor vognen trækkes af en el/brint truck. Det er klart, at systemet stadig har en del teknik i sig, men det vil være eksisterende produkter og systemer, vi køber og nogle, der for den sags skyld allerede anvendes på hospitaler i dag. (teknisk projektchef Peter Bejerholm, Det Ny Universitetshospital Aarhus) Vi er presset på økonomien. Vi ønsker nogle innovative løsninger, med det er ofte det, som udgår af projektet for at få den økonomiske ramme til at stemme. (projektleder Bettina Wittengren, Region Nordjylland) Der er dog en enkelt undtagelse fra de kendte og allerede afprøvede teknologier, nemlig rørpostsystemet. Dette system fremhæves gennemgående af flere interviewpersoner som en af de nye transportteknologier, der vil blive etableret på de nye hospitaler, og som formentlig vil skulle laves af en udenlandsk leverandør. Selve ideen med et rørpostsystem er i realiteten ikke ny ej heller på danske hospitaler, men nye rørpostsystemer er væsentligt mere komplekse og teknologitunge end de gamle systemer. Da det er yderst sjældent, at der skal opføres nye rørpostsystemer i Danmark, er der ingen danske virksomheder, der vil kunne klare opgaven, og udbuddet vil derfor formentligt gå til en tysk eller italiensk leverandør. Det bliver derfor også denne leverandør, der vil skulle oplære det tekniske hospitalspersonale i drift og vedligeholdelse af postsystemet: Det er et kompliceret system, hvor man kan sende eksempelvis apotekervarer rundt via rør. Det er særligt kompliceret, fordi det bliver så stort. Det skal kunne sende ting fra et sted til mange forskellige lokationer, og det skal kunne sagtne farten i sving og ved kraftige fald, så tingene ikke tager skade. Systemet har vigtig funktion, så det kan være, at man vælger at have kompetencerne in house. Som det ser ud pt. er der ikke nogen i Danmark, der har kompetencerne, så de vil i det tilfælde skulle læres op. (teknisk projektchef Peter Bejerholm, Det Ny Universitetshospital, Aarhus). Endvidere er det kendetegnende for både de primære og sekundære funktioner inden for sundhedsteknologien, at der qua sygehusenes kerneopgave at redde menneskeliv skal være ekstra stor sikkerhed for, at teknologierne er testede, afprøvede og sikre at anvende. Som offentlig bygherre skal vi være sikre på, at de løsninger, som vælges, også virker. (projektleder Bettina Wittengren, Region Nordjylland) side 11 / 13

12 Derfor vælger hospitalerne næsten altid per definition velafprøvede og velkendte teknologier, så driftsikkerheden ikke sættes over styr. Når det kommer til sundhedsteknologiens primære funktioner er det som nævnt endnu ikke muligt at sige, hvilke konkrete teknologier, der vil komme i spil. Alligevel forventer interviewpersonerne ikke, at driften af nyt sundhedsteknologisk udstyr på de nye hospitaler vil betyde et behov for, at der oprettes nye uddannelser eller efteruddannelser. De enkelte apparater og teknologier vil nemlig som hovedregel være så specifikke, at der typisk vil være tale om meget specialiseret oplæring af de medarbejdergrupper, der vil være ansvarlig for driften af den enkelte teknologi. En oplæring som typisk vil blive varetaget af leverandørerne af teknologierne. Stigende behov for ikt-kompetencer blandt driftspersonale på hospitalerne er noget af det, der derimod nævnes som et tværgående tema - både i relation til de tekniske systemer og installationer samt til de egentlige sundhedsteknologier og operationsapparaturer. Det stigende fokus på ikt og ikt-kompetencer er dog ikke noget unikt for hospitalerne, men en generel tendens, som påvirker faglærte inden for de fleste sektorer i dag. Hertil kommer, at en stor del af de ikt-løsninger, der vil blive anvendt på hospitalerne, i realiteten er velkendte teknologier. Der vurderes med andre ord ikke at være behov for at uddanne større grupper af medarbejdere til drift af ikt-tekniske og specialiserede mediko-tekniske løsninger på de nye sygehuse. Det eneste større efteruddannelsesbehov, som en enkelt af interviewpersonerne har peget på i forbindelse med driften af de nye sygehuse, er forbundet med mere generel viden om og forståelse for det at arbejde på et hospital. Teknisk chef fra Aarhus Hospital, Søren Kvistgaard, peger på, at der ses en tendens til, at der på sygehusene ansættes flere og flere specialister med henblik på at håndtere og vedligeholde iktteknologier som medikoteknisk udstyr, journalsystemer, lagerstyring, adgangssystemer, videoovervågning mv. såvel som almindelige tekniske installationer som afløb, vand, varme og ventilation. Med de mange specialister følger en bekymring for, om sygehusene mister folk med en større helhedsforståelse for, hvordan et sygehus fungerer: Eksempelvis er jeg ikke sikker på, at en VVS er eller rørsmed, der skal vedligeholde og servicere vores afløb og vandinstallationer har samme syn på og forståelse for hygiejne eller forsyningssikkerhed som det kliniske personale. Det er typisk en udfordring, når vi skal ansætte nyt personale (teknisk chef Søren Kvistborg, Aarhus Hospital) Det vurderes, at sygehusene selv må oplære medarbejderne i de mest generelle hospitalskompetencer, men samtidig kan det overvejes, om det vil være relevant at kunne sende medarbejdere på en form for hospitalstekniker efteruddannelsesforløb, der sikrer en generel tværfaglig introduktion til arbejdet på et hospital. Søren Kvistborg er dog selv skeptisk overfor, om der vil være kritisk masse til at kunne oprette et sådant efteruddannelsestilbud. De tekniske medarbejdere han i dag har ansat har nemlig de nødvendige kompetencer og viden. Det drejer sig derfor udelukkende om at oplære de nye medarbejdere, der løbende ansættes. I denne forbindelse er det også vigtigt at understrege, at selvom der generelt sker en stigning inden for det tekniske personale på hospitalerne, regner de interviewede hospitalsfolk ikke med at, der vil komme en yderligere eksplosiv stigning i antallet af tekniske medarbejder, når de nye hospitaler tages i brug. side 12 / 13

13 Opsamling Generelt set har forundersøgelsen vist, at det for langt hovedparten af de store nye hospitalsbyggerier gælder, at de endnu ikke er kommet så langt i anlægsfasen, at de kan sige noget om, hvilke konkrete teknologier, de vil implementere. På baggrund af en række overordnede forhold omkring de nye hospitalsbyggerier, viden om anvendelsen af teknologier på sygehuse generelt og erfaringer fra Aarhus Ny Universitetshospital, hvor man har gennemført de første entrepriseudbud, kan der dog alligevel drages en række vigtige konklusioner i forhold til hvorvidt driften af de nye supersygehuse vil medføre nye og udækkede kompetencebehov: Overordnet set betyder byggeriernes begrænsede og flere steder beskårede budgetter, at der ikke vil være råd til at anvende morgendagens teknologier, hvad angår de større tekniske installationer på hospitalerne. Tendensen til at vælge velkendte og velafprøvede teknologier forstærkes desuden af, at der på hospitaler som hovedregel skal vægtes driftsikkerhed frem for det innovative. Grundlæggende kan man sige, at anlæggelsen af de nye supersygehuse nok er store ambitiøse byggeprojekter, men at de ikke kan karakteriseres som egentlige udviklingsprojekter. Selvom der muligvis vil blive implementeret visse nye medico-tekniske installationer og anvendt nye sundhedsteknologier vil disse næppe medføre nogle markante efteruddannelsesbehov. Dette skyldes blandt andet teknologiernes meget individuelle tekniske karakter og lille volumen, hvorfor det vurderes, at oplæring af driftspersonale til disse teknologier formentligt bedst varetages af teknologileverandørerne. Ikt vil der uden tvivl komme meget mere af på de nye hospitaler. Om det vil betyde specifikke efteruddannelsesbehov er dog tvivlsomt. Dels er det et generelt krav inden for de fleste sektorer, at faglærte skal kunne anvende ikt i dag, og dels vil mange af de ikt-løsninger, der vil blive anvendt på hospitalerne, være kendte velafprøvede løsninger. Det eneste større efteruddannelsesbehov, som en enkelt af interviewpersonerne har peget på i forbindelse med driften af de nye sygehuse, er forbundet med mere generel viden om og forståelse for det at arbejde på et hospital. I takt med at der ansættes flere og flere specialister inden for driftsområdet på hospitalerne følger en bekymring for, om sygehusene mister folk med en større helhedsforståelse for, hvordan et sygehus fungerer. Det vurderes, at sygehusene selv må oplære medarbejderne i de mest generelle hospitalskompetencer, men samtidig kan det overvejes, om det vil være relevant at kunne sende medarbejdere på en form for hospitalstekniker efteruddannelsesforløb, der sikrer en generel tværfaglig introduktion til arbejdet på et hospital. Der er dog skepsis om, hvorvidt, der i realiteten side 13 / 13

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Vi sætter håndværkerne i sving. Sygehusbyggerier SYDDANMARK. Nybyggerier rammer på det bedst tænkelige tidspunkt

Vi sætter håndværkerne i sving. Sygehusbyggerier SYDDANMARK. Nybyggerier rammer på det bedst tænkelige tidspunkt SYDDANMARK Sygehusbyggerier Vi sætter håndværkerne i sving Nybyggerier rammer på det bedst tænkelige tidspunkt Se alle de store sygehusbyggerier i regionen 1 intro Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Skandinaviens største messe for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr.

Skandinaviens største messe for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr. 9. - 11. september 2014 Bella Center København Skandinaviens største messe for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr. Brugere Kronikere Pårørende

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvordan driver certificering beslutningsprocesser?

Hvordan driver certificering beslutningsprocesser? Hvordan driver certificering beslutningsprocesser? Generel Information Jens Peter Nielsen Frem til 31. august 2015: Byggekonsulent med ansvar for energispareindsatsen og bæredygtighed ved Region Sjælland.

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt

Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehus Byggeprojekter i Region Sjælland. Oplæg projektleder Jim K. Winsløw - Klar til Femern Bælt Sygehusplan 2010 Hovedsygehus i Køge Akutsygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Specialesygehuse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland Region Midtjylland Ansøgning om anlægsbevilling til udarbejdelse af projektforslag for flytning af Respirationscenter Vest samt om- og tilbygning til intensiv på Århus Universitetshospital, Skejby Bilag

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik

Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik Transportteknologier Ole Teglgaard, chefkonsulent, DNV-Gødstrup Formand for Pejlemærke om transportteknologier Anbefaling om IHL Pejlemærke-rapport, s. 22: IHL-projektet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Indhold 1. Sundheds- og serviceproduktion i relation til IHL Nye services for brugerne, der understøtter

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Forretningsmuligheder i det nye sygehusbyggeri

Forretningsmuligheder i det nye sygehusbyggeri Forretningsmuligheder i det nye sygehusbyggeri Storentreprenørens forventninger til underleverandører til konsortiedannelse til udbudsproces Hans Blinkilde, Sektionsdirektør NCC Construction Danmark A/S

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Icopal Entreprise a/s Frederikshavn Hobrogade 3-5 9900 Frederikshavn Telefon 44 88 71 10 dknord@icopal.com Århus Graham Bells Vej 36 8200 Århus N Telefon

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i. Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense

Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i. Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense Erhvervspolitiske udfordringer og muligheder - velfærdsteknologi i Ved Kjeld Zacho Jørgensen Adm. direktør 4. Maj 2010 Kold College i Odense TRE EKSEMPLER PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI Teletolkning i sundhedsvæsenet:

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -1 af 29 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -2 af 29

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere