Analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i forbindelse med montering, drift og vedligehold af sundhedsteknologier på de nye supersygehuse
|
|
- Bertha Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i forbindelse med montering, drift og vedligehold af sundhedsteknologier på de nye supersygehuse Resultater af forundersøgelse December 2012
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvad er sundhedsteknologi? 5 Status på sygehusbyggeriet 7 Kompetencebehov på de nye sygehuse 10 Opsamling 13 side 2 / 13
3 Indledning Der sker i disse år en gennemgribende omstrukturering af det danske sygehusvæsen. Et væsentligt element i denne omstrukturering er, at behandlingen samles på færre og typisk større enheder. Målet med omstruktureringen er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. På den baggrund foretager regionerne i de kommende år investeringer for 41,4 mia. kr. i regi af regeringens Kvalitetsfond. Midlerne vil blive investeret i nybyggerier og ombygning af eksisterende sygehuse i hele landet. Kvalitetsfondsbyggerierne omfatter 16 projekter. Dels 5 nye sygehuse (de såkaldte supersygehuse), dels 11 ombygninger af allerede eksisterende sygehuse. De finansieres af staten via den såkaldte Kvalitetsfond med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. 1 Hertil kommer yderligere 21 regionalt finansierede projekter, således at der pr. 28. september 2012 i alt er 38 anlægsprojekter i gang i de fem danske regioner. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har på baggrund af disse markante omstruktureringer og investeringer anmodet Oxford Research om at gennemføre en analyse af efteruddannelsesbehovet i forbindelse med anlæg af offentlige sygehuse med udgangspunkt i det sundhedsteknologiske område. Analysen har karakter af en forundersøgelse, der kortlægger, om aktører eller interessenter på området på nuværende tidspunkt har gjort sig tanker om de fremtidige kompetencebehov. Forundersøgelsen skal give Metalindustriens Uddannelsesudvalg et kvalificeret statusbillede for sygehusbyggeriet i Danmark med fokus på, hvornår og hvordan nedenstående spørgsmål kan afdækkes: 1. Om der stilles særlige/nye kompetencekrav i forbindelse med udbud af store anlægs-projekter, f.eks. i forhold til udbud på anlæg og drift af tekniske installationer. I givet fald hvilke og hvorledes lever/forventes virksomhederne at leve op til disse krav? 2. Hvilke kompetencekrav, der generelt er forbundet med de nye teknikker og teknologier som vil blive anvendt på de nye hospitaler. Særligt tænkes der her på nye kompetencekrav, der vil opstå i forbindelse med implementering, drift og service af hospitalernes tekniske inventar og sundhedsteknologiske udstyr. Samt afdækning, af hvilke efteruddannelsesbehov, der er forbundet hermed. Oxford Research har foretaget en afdækning af status for sygehusbyggeriet via desk research af danske og udenlandske undersøgelser og analyser, projektforslag og helhedsplaner for sygehusbyggerierne, materialer fra en lang række workshops og konferencer i relation til de nye sygehusbyggerier, herunder vækst- og innovationsmuligheder mv. Hertil kommer, at vi har gennemført eksplorative interview med følgende aktører: Anders Andersen, chefrådgiver, Danske Regioner Bettina Wittengren, projektleder Fælles akutmodtagelse Hjørring og Thisted Conny Wagner Christoffersen, områdedirektør for Hospitaler & Sundhed, NCC Hans-Ulrik Rasmussen, projekleder, Det Ny Universitetshospital Aarhus Peter Bejerholm, teknisk projektchef, Det Ny Universitetshospital Aarhus Søren Kvistborg, teknisk chef, Aarhus Universitetshospital Torben Rosenstock, sekretariatschef, BBA (Brancheforeningen for Bygningsautomation) Wilhelm Berner-Nielsen, arkitekt og partner, Arkitema 1 Se Danske Regioners hjemmeside: Godt sygehusbyggeri: side 3 / 13
4 Oxford Research har desuden været i kontakt med en række leverandører af eltekniske installationer og systemer. Disse har dog ikke ønsket at deltage i interview, da de ikke mener, de har haft noget at bidrage med - enten fordi de endnu ikke ved, hvilke opgaver, der vil blive udbudt, eller at de opgaver, der indtil videre har været udbudt i forbindelse med hospitalsbyggeriet, har været forholdsvist standardiserede installationsopgaver. I herværende notat gennemgås resultaterne af afdækningen. Notatet er delt op i tre hovedafsnit. I afsnit 1 indkredser vi, hvad der menes med sundhedsteknologi. I afsnit 2 giver vi en status over sygehusbyggeriet i Danmark, som det ser ud i september 2012, mens vi i afsnit 3 præsenterer undersøgelsens resultater af, hvilke kompetencekrav, der er forbundet med de nye teknologier, som vil blive anvendt på de nye hospitaler. side 4 / 13
5 Hvad er sundhedsteknologi? Nærværende afdækning af efteruddannelsesbehovet i forbindelse med anlæg af offentlige sygehuse tager udgangspunkt i det sundhedsteknologiske område. På den baggrund vil Oxford Research i det følgende søge at indkredse begrebet under hensyntagen til forskellige offentlige og private aktørers omtaler og definitioner. Der findes således ikke en officiel definition af sundhedsteknologi. Først og fremmest ses det flere steder, at sundhedsteknologi og velfærdsteknologi anvendes synonymt, mens de to begreber i andre sammenhænge søges holdt adskilt. F.eks. opererer Ingeniørforeningen IDA i sit oplæg om sundhedsteknologi fra 2011 med en definition af sundhedsteknologi, hvor: Teknologier hjælper mennesket som patient. Eksempelvis teknologier, der er en del af hospitalsbehandlingen, og hvor patienterne er under løbende lægelig kontrol via medicotekniske eller telemedicinske løsninger. Hvis den samme løsning er initieret og drevet af lokale myndigheder eller borgeren selv, vil løsningen betragtes som velfærdsteknologisk. 2 Det afgørende i denne definition er således, hvem der har igangsat og kontrollerer løsningen: Hvis det er teknologi initieret af et hospital eller læge, er det sundhedsteknologi, og er teknologien initieret af kommunen eller borgeren selv er det velfærdsteknologi. Det er imidlertid vurderingen, at denne skelnen kan være vanskelig at opretholde i praksis, idet grænsen mellem sektorerne løbende flyder mere og mere sammen, efterhånden som flere og flere sygdomsbehandlingsforløb udlægges fra hospitalerne til borgerens eget hjem. Fonden for Velfærdsteknologi omtaler da også velfærdsteknologi ud fra en bredere tilgang, der både omfatter social- og sundhedssektoren, og det fremhæves eksplicit på fondens hjemmeside, at der er et meget stort potentiale i at inddrage velfærdsteknologiske løsninger på landets sygehuse. Dette potentiale afspejles bl.a. af det store antal projekter, som fonden støtter inden for sundhed; ikke mindst inden for telemedicin: Velfærdsteknologi skal gøre borgerens hverdag lettere, fx ved at gøre det nemmere for den enkelte selv at løse sine problemer - hvad enten det drejer sig om genoptræning, toiletbesøg, kontakt til kommunen eller lignende. Det gælder også for eksempelvis brug af telemedicin og hjemmemonitorering, der betyder, at personer med en kronisk lidelse selv kan holde øje med deres sundhedstilstand, hvorved de undgår pludselige indlæggelser og desuden undgår en masse rutinemæssige kontrolbesøg på sygehuset. 3 Hermed ses velfærdsteknologi og sundhedsteknologi i højere grad som to sider af samme sag, hvor det ikke er sektoren, men det bruger- og medarbejderorienterede perspektiv på teknologi, der fremhæves. Ovenstående omtaler af sundhedsteknologier fokuserer imidlertid i højere grad på sundhedsteknologiske installationer i relationen mellem borger og sundhedsvæsen, og i mindre grad på sygehusene som fysisk ramme for teknologierne. For at få denne dimension med, er det relevant at fremhæve det 2 IDA (2011): Sundhedsteknologi Engineering Life Care, se: 3 Se Fonden for Velfærdsteknologis hjemmeside: side 5 / 13
6 robotteknologiske netværk MedicNets beskrivelse af sundhedsteknologi, der inddeler sundhedsteknologi i primære og sekundære funktioner: De primære funktioner omhandler pleje, omsorg, behandling, diagnosticering, genoptræning, telemedicin, mv., som er rettet mod den direkte behandling og pleje af patienterne, mens de sekundære funktioner omhandler logistik, transport, rengøring og andre servicefunktioner, som hører til driften af hospitalerne. 4 Denne inddeling af sundhedsteknologi synes at indfange de nuancer, som interviewpersonerne i denne undersøgelse peger på, at der pt. er på det sundhedsteknologiske område i relation til de nye sygehusbyggerier. På baggrund af de ovenfor præsenterede opfattelser af, hvad der menes med sundhedsteknologi, er det forud for undersøgelsens resultater relevant at afklare, hvordan begrebet anvendes i denne rapport. Sundhedsteknologi defineres i det følgende: Sundhedsteknologi er teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere. De primære funktioner af sundhedsteknologi er målrettet behandling og pleje af patienter og borgere, mens de sekundære funktioner af sundhedsteknologi er målrettet service og drift af de primære funktioner Eksempler på primære funktioner inden for sundhedsteknologi kan være en operationsrobot, en telemedicinsk skærm eller elektroniske patientjournaler. Eksempler på sekundære funktioner kan være automatiske transportsystemer, herunder transportteknologier som rørpost og AGV-transport, medicinsorteringssystemer, affalds- og vasketøjshåndteringssystemer samt ventilations- og strømstyringssystemer. 4 Se MedicNets hjemmeside: side 6 / 13
7 Status på sygehusbyggeriet Kvalitetsfonden og regionerne gennemfører i de næste år en række massive forbedringer af de eksisterende sygehuse samt en del store nybyggerier. Kvalitetsfondsbyggerierne er i denne forbindelse de største, hvoraf Det ny Universitetshospital i Århus og Odense Universitetshospital topper listen med anlægsbudgetter på over 6 mia. kr. I den anden ende af den økonomiske skala ligger en del ombygninger eller tilbygninger på eksisterende bygninger som fx den fælles akutmodtagelse i Hjørring og Thisted, som efter planen tages i brug i februar I alt er der i øjeblikket igangsat 38 projekter. Danske Regioner har inddelt hvert projekt i 8 faser. Faserne danner et godt overblik over, hvor langt henne i byggeriprocessen hvert projekt er. Faserne går fra visionsfase til færdigt byggeri. De første fem faser, fra 0-4, foregår udelukkende på et administrativt og politisk plan. Der bliver således ikke lagt en sten eller hyret en eneste håndværker, før projektet er fremme i fase 5. De otte faser er stillet op i figur 1. Figur 1: Faserne i sygehusbyggeriet Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Visionsfase, idéoplæg, udbud af rådgivere Programoplæg Byggeprogram Projektforslag Projektering Udbud og kontrakt Udførelse Aflevering og drift Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk De 38 byggeriprojekter befinder sig i forskellige faser. Nogle af projekterne er næsten færdiggjorte, mens hele 16 projekter stadig er i fase 0 og altså stadig kun er i visionsfasen. Generelt er det derfor svært at vide dels hvilke konkrete sundhedsteknologier, der vil blive indført, men også hvilke almindelige teknologier og tekniske installationer, der skal indføres i byggerierne. Figur 2 giver et overblik over, hvilke faser byggerierne befinder sig i. side 7 / 13
8 Figur 2: Antal byggerier fordelt på faser Antal byggerier Fase i byggeriet Antal byggerier Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk Som det kan ses, er ingen projekter endnu færdiggjorte. Kigger vi nærmere på de projekter, der er længst fremme, er det forholdsvis små projekter: Region H's Psykiatri - PC Ballerup Onkologisk Ambulatorium, Herlev Hospital Gentofte Hospital Hvidovre Hospital Fælles Akutmodtagelse, Hjørring Fælles Akutmodtagelse, Thisted De tegner sig i alt kun for 3 % af det samlede budget for de 38 projekter. Fælles for de seks projekter er, at de alle er til - eller ombygninger. Dette stiller derfor særlige krav til erfaring kompetencer med hospitalsbygger i selve anlægsaktiviteterne. Conny Wagner Christophersen fra NCC uddyber: Der er to grunde til, at de efterspørger erfaring. Den ene er, at når man ikke bygger barmarksprojekter, men bygger på eksisterende hospitaler, så er der nogle særlige krav i forhold til no-break. Altså at man ikke utilsigtet lukker for gassen eller strømmen. Samtidig skal der også tages særlige hensyn til sygehusets almindelige drift. På den måde adskiller projekterne i fase 6 sig fra de helt store nybyggerier, som står for den største del af budgettet. Kigger man på, hvor tyngden af budgetterne ligger i forhold til hvor langt projekterne er kommet, får man et klart billede af, at hoveddelen i sygehusbyggeriet stadig ligger nogle år fremme i tiden. side 8 / 13
9 Figur 3: Byggeriernes budgetmæssige volumen i forhold til hvilken fase, de befinder sig i september 2012 Andel af samlet budget 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fase i byggeriet Andel af budget Kilde: Godtsygehusbyggeri.dk Som figur 3 viser, står projekterne i fase 0 for 44 % af det samlede budget. Her gemmer sig blandt andet de tre nybyggerier Nyt Ålborg Universitetshospital, Køge Sygehus og Nyt Hospital Nordsjælland, som tilsammen har et budget på 11,9 mia. kr. I fase 2 ligger giganten Odense Universitetshospital. Hospitalet på Fyn er dog ikke kommet langt nok til at kunne sige noget om, hvilke konkrete sundhedsteknologier, der kommer til at blive implementeret i det endelige byggeri. Som projektchef for byggeriet af Odense Universitetshospital, Niels Mortensen, svarede, da Oxford Research kontaktede ham: Vi hjælper naturligvis meget gerne. I må dog forstå, at vi kun er i gang med at udarbejde byggeprogram. Der ligger derfor flere valg foran os, end vi indtil nu har truffet. I forhold til at kunne afklare kompetencebehov har vi derfor primært vendt blikket mod Det Ny Universitetshospital Aarhus, som er i fase 5 i byggeriet og dermed det af de store nybyggerier, der er klart længst fremme. I Aarhus er der skrevet kontrakter på det første af i alt 11 udbud på råhusenterprise, aptering og tekniske installationer, der løbende vil blive udbudt henover de næste år. 5 Man er desuden netop gået i gang med råhusenterprisen på det første byggefelt. I Aarhus har projektorganisationen således allerede gjort sig overvejelser og taget visse beslutninger om, hvad det er for systemer og tekniske installationer, der vil blive anvendt i det nye hospital. Men hvad angår de mere primære sundhedsteknologier, har man også i Aarhus endnu vanskeligt ved at sige noget klart om, hvilke konkrete teknologier, der vil blive implementeret, når den nye bygning er opført: 5 Se Det Ny Universitetshospitals hjemmeside: side 9 / 13
10 Det er først, når sygehuset står færdigbygget, at vi har sundhedsteknologierne. Vi implementerer ingen [primære] sundhedsteknologier i byggefasen. (projektleder Hans-Ulrik Rasmussen, Det Ny Universitetshospital Aarhus) Kompetencebehov på de nye sygehuse Som fremlagt befinder hovedparten af de 38 nye sygehusbyggerier og renoveringer sig endnu kun i de indledende projekterings- eller byggefaser, og det er endnu ikke klarlagt, hvilke specifikke sundhedsteknologier, der vil blive indført på de færdige sygehuse. Enkelte af sygehusprojekterne, såsom Det Ny Universitetshospital i Aarhus, er som nævnt nået til udbud af kontrakter på råhusenterprise, aptering og tekniske installationer. På den baggrund fremgår det af vores interview med aktører herfra, at der indtil videre primært er fokus på de sekundære funktioner af sundhedsteknologi, særligt logistik og transportmæssige løsninger. Det er altså i høj grad teknologi inden for disse områder, som interviewpersonerne fokuserer på, mens overvejelser om de primære funktioner af sundhedsteknologi først gøres meget senere. Den overordnede tilbagemelding fra interviewpersonerne er derfor også tilsvarende, at få projekter er så langt, at der kan siges noget konkret om de kompetencekrav, som vil blive stillet dels i forbindelse med udbud af anlægsopgaverne, dels i forbindelse med implementering, drift og service af hospitalernes inventar og udstyr. Interviewpersonerne anfører samstemmende, at der kommer til at være masser af ny teknologi på hospitalerne. Det nye ligger imidlertid i, at teknologierne anvendes på hospitalerne, for der er typisk tale om allerede kendte teknologier og dermed også i udgangspunktet kompetencer, som allerede findes i Danmark. Dette skyldes først og fremmest, at de økonomiske rammer ikke er til morgendagens teknologi. Med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne blev der fastlagt en række dimensioneringsprincipper for sygehusbyggerierne, der afspejlede gældende lovgivning og prisniveau på det tidspunkt, hvor processen om investeringerne blev fastlagt. Det betyder, at der over en periode på år skal bygges efter en statisk ramme, der afspejler de lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger, som var gældende i 2008, under restriktioner der f.eks. forhindrer nedjustering af antal kvadratmeter. 6 Det er gammel vin på nye flasker. Det er ikke rocket science. Fx udbyder vi til næste år transportteknologien, der ligesom rørpostteknologi er kendt fra andre steder. I 1970 erne var der også rørpostteknologi på de danske sygehuse. Vi har også eldrevne transportvogne med infrarød teknologi til at navigere, men de drives stadig af en elmotor, så derfor er det også kendt teknologi. (projektleder Hans Ulrik Rasmussen, Det Ny Universitetshospital, Aarhus) 6 Danske Regioners hjemmeside Godt sygehusbyggeri, se side 10 / 13
11 For en stor del gælder det, at der ikke som sådan er tale om ny teknologi. Det er blot nyt at anvende det på et hospital. Dette gælder også telemedicin. Det er vi allerede i gang med, men der er ikke som sådan udviklet nye systemer, platforme eller teknologier til det. Det er eksisterende ikt-teknologier, der anvendes. (teknisk chef Søren Kvistborg, Aarhus Universitetshospital) Logistik er altid noget af det vigtigste og sværeste at få til at fungere optimalt på et hospital. Her skal vi bl.a. have en lang række logistikvogne. Men på grund af besparelser har vi droppet fuldautomatiske vogne og får i stedet et kendt system, hvor vognen trækkes af en el/brint truck. Det er klart, at systemet stadig har en del teknik i sig, men det vil være eksisterende produkter og systemer, vi køber og nogle, der for den sags skyld allerede anvendes på hospitaler i dag. (teknisk projektchef Peter Bejerholm, Det Ny Universitetshospital Aarhus) Vi er presset på økonomien. Vi ønsker nogle innovative løsninger, med det er ofte det, som udgår af projektet for at få den økonomiske ramme til at stemme. (projektleder Bettina Wittengren, Region Nordjylland) Der er dog en enkelt undtagelse fra de kendte og allerede afprøvede teknologier, nemlig rørpostsystemet. Dette system fremhæves gennemgående af flere interviewpersoner som en af de nye transportteknologier, der vil blive etableret på de nye hospitaler, og som formentlig vil skulle laves af en udenlandsk leverandør. Selve ideen med et rørpostsystem er i realiteten ikke ny ej heller på danske hospitaler, men nye rørpostsystemer er væsentligt mere komplekse og teknologitunge end de gamle systemer. Da det er yderst sjældent, at der skal opføres nye rørpostsystemer i Danmark, er der ingen danske virksomheder, der vil kunne klare opgaven, og udbuddet vil derfor formentligt gå til en tysk eller italiensk leverandør. Det bliver derfor også denne leverandør, der vil skulle oplære det tekniske hospitalspersonale i drift og vedligeholdelse af postsystemet: Det er et kompliceret system, hvor man kan sende eksempelvis apotekervarer rundt via rør. Det er særligt kompliceret, fordi det bliver så stort. Det skal kunne sende ting fra et sted til mange forskellige lokationer, og det skal kunne sagtne farten i sving og ved kraftige fald, så tingene ikke tager skade. Systemet har vigtig funktion, så det kan være, at man vælger at have kompetencerne in house. Som det ser ud pt. er der ikke nogen i Danmark, der har kompetencerne, så de vil i det tilfælde skulle læres op. (teknisk projektchef Peter Bejerholm, Det Ny Universitetshospital, Aarhus). Endvidere er det kendetegnende for både de primære og sekundære funktioner inden for sundhedsteknologien, at der qua sygehusenes kerneopgave at redde menneskeliv skal være ekstra stor sikkerhed for, at teknologierne er testede, afprøvede og sikre at anvende. Som offentlig bygherre skal vi være sikre på, at de løsninger, som vælges, også virker. (projektleder Bettina Wittengren, Region Nordjylland) side 11 / 13
12 Derfor vælger hospitalerne næsten altid per definition velafprøvede og velkendte teknologier, så driftsikkerheden ikke sættes over styr. Når det kommer til sundhedsteknologiens primære funktioner er det som nævnt endnu ikke muligt at sige, hvilke konkrete teknologier, der vil komme i spil. Alligevel forventer interviewpersonerne ikke, at driften af nyt sundhedsteknologisk udstyr på de nye hospitaler vil betyde et behov for, at der oprettes nye uddannelser eller efteruddannelser. De enkelte apparater og teknologier vil nemlig som hovedregel være så specifikke, at der typisk vil være tale om meget specialiseret oplæring af de medarbejdergrupper, der vil være ansvarlig for driften af den enkelte teknologi. En oplæring som typisk vil blive varetaget af leverandørerne af teknologierne. Stigende behov for ikt-kompetencer blandt driftspersonale på hospitalerne er noget af det, der derimod nævnes som et tværgående tema - både i relation til de tekniske systemer og installationer samt til de egentlige sundhedsteknologier og operationsapparaturer. Det stigende fokus på ikt og ikt-kompetencer er dog ikke noget unikt for hospitalerne, men en generel tendens, som påvirker faglærte inden for de fleste sektorer i dag. Hertil kommer, at en stor del af de ikt-løsninger, der vil blive anvendt på hospitalerne, i realiteten er velkendte teknologier. Der vurderes med andre ord ikke at være behov for at uddanne større grupper af medarbejdere til drift af ikt-tekniske og specialiserede mediko-tekniske løsninger på de nye sygehuse. Det eneste større efteruddannelsesbehov, som en enkelt af interviewpersonerne har peget på i forbindelse med driften af de nye sygehuse, er forbundet med mere generel viden om og forståelse for det at arbejde på et hospital. Teknisk chef fra Aarhus Hospital, Søren Kvistgaard, peger på, at der ses en tendens til, at der på sygehusene ansættes flere og flere specialister med henblik på at håndtere og vedligeholde iktteknologier som medikoteknisk udstyr, journalsystemer, lagerstyring, adgangssystemer, videoovervågning mv. såvel som almindelige tekniske installationer som afløb, vand, varme og ventilation. Med de mange specialister følger en bekymring for, om sygehusene mister folk med en større helhedsforståelse for, hvordan et sygehus fungerer: Eksempelvis er jeg ikke sikker på, at en VVS er eller rørsmed, der skal vedligeholde og servicere vores afløb og vandinstallationer har samme syn på og forståelse for hygiejne eller forsyningssikkerhed som det kliniske personale. Det er typisk en udfordring, når vi skal ansætte nyt personale (teknisk chef Søren Kvistborg, Aarhus Hospital) Det vurderes, at sygehusene selv må oplære medarbejderne i de mest generelle hospitalskompetencer, men samtidig kan det overvejes, om det vil være relevant at kunne sende medarbejdere på en form for hospitalstekniker efteruddannelsesforløb, der sikrer en generel tværfaglig introduktion til arbejdet på et hospital. Søren Kvistborg er dog selv skeptisk overfor, om der vil være kritisk masse til at kunne oprette et sådant efteruddannelsestilbud. De tekniske medarbejdere han i dag har ansat har nemlig de nødvendige kompetencer og viden. Det drejer sig derfor udelukkende om at oplære de nye medarbejdere, der løbende ansættes. I denne forbindelse er det også vigtigt at understrege, at selvom der generelt sker en stigning inden for det tekniske personale på hospitalerne, regner de interviewede hospitalsfolk ikke med at, der vil komme en yderligere eksplosiv stigning i antallet af tekniske medarbejder, når de nye hospitaler tages i brug. side 12 / 13
13 Opsamling Generelt set har forundersøgelsen vist, at det for langt hovedparten af de store nye hospitalsbyggerier gælder, at de endnu ikke er kommet så langt i anlægsfasen, at de kan sige noget om, hvilke konkrete teknologier, de vil implementere. På baggrund af en række overordnede forhold omkring de nye hospitalsbyggerier, viden om anvendelsen af teknologier på sygehuse generelt og erfaringer fra Aarhus Ny Universitetshospital, hvor man har gennemført de første entrepriseudbud, kan der dog alligevel drages en række vigtige konklusioner i forhold til hvorvidt driften af de nye supersygehuse vil medføre nye og udækkede kompetencebehov: Overordnet set betyder byggeriernes begrænsede og flere steder beskårede budgetter, at der ikke vil være råd til at anvende morgendagens teknologier, hvad angår de større tekniske installationer på hospitalerne. Tendensen til at vælge velkendte og velafprøvede teknologier forstærkes desuden af, at der på hospitaler som hovedregel skal vægtes driftsikkerhed frem for det innovative. Grundlæggende kan man sige, at anlæggelsen af de nye supersygehuse nok er store ambitiøse byggeprojekter, men at de ikke kan karakteriseres som egentlige udviklingsprojekter. Selvom der muligvis vil blive implementeret visse nye medico-tekniske installationer og anvendt nye sundhedsteknologier vil disse næppe medføre nogle markante efteruddannelsesbehov. Dette skyldes blandt andet teknologiernes meget individuelle tekniske karakter og lille volumen, hvorfor det vurderes, at oplæring af driftspersonale til disse teknologier formentligt bedst varetages af teknologileverandørerne. Ikt vil der uden tvivl komme meget mere af på de nye hospitaler. Om det vil betyde specifikke efteruddannelsesbehov er dog tvivlsomt. Dels er det et generelt krav inden for de fleste sektorer, at faglærte skal kunne anvende ikt i dag, og dels vil mange af de ikt-løsninger, der vil blive anvendt på hospitalerne, være kendte velafprøvede løsninger. Det eneste større efteruddannelsesbehov, som en enkelt af interviewpersonerne har peget på i forbindelse med driften af de nye sygehuse, er forbundet med mere generel viden om og forståelse for det at arbejde på et hospital. I takt med at der ansættes flere og flere specialister inden for driftsområdet på hospitalerne følger en bekymring for, om sygehusene mister folk med en større helhedsforståelse for, hvordan et sygehus fungerer. Det vurderes, at sygehusene selv må oplære medarbejderne i de mest generelle hospitalskompetencer, men samtidig kan det overvejes, om det vil være relevant at kunne sende medarbejdere på en form for hospitalstekniker efteruddannelsesforløb, der sikrer en generel tværfaglig introduktion til arbejdet på et hospital. Der er dog skepsis om, hvorvidt, der i realiteten side 13 / 13
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i
Læs mereStrukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri
Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereKommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen
Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)
Læs mereForum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018
Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 22.-24. oktober 2018 Fælles foredrag 80-20 procent v/ markedsdirektør Michael Jensen, NIRAS 2018.10.24 Agenda 1. Intro -Nu er vi nået til den svære
Læs mereV/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND
NYE STRUKTURER, ORGANISERING, ARBEJDSPROCESSER I NYT HOSPITALSBYGGERI I HELIKOPTERPERSPEKTIV V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND Budget 2018 Sundhedsområdet (ekskl. anlæg og kvalitetsfondsprojektet)
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereVision og rammer for de nye sygehusbyggerier
Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereUdfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden
Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereTjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereDe store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december
De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december Niels Peter Hansen Center for Økonomi, Budget & Byggestyring De Store Hospitalsbyggerier Der bygges for 41,4 mia. kr. nye hospitaler
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereFå overblik over byggeprocessen
Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereBehovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer
Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet
Læs mereDet intelligente sundhedsvæsen - kick off møde for netværk for sundhedsit den 4. juni 2008, DI Rådhuspladsen
11. juni 2008 Til deltagerene i DI ITEK's netværk for sundhedsit Det intelligente sundhedsvæsen - kick off møde for netværk for sundhedsit den 4. juni 2008, DI Rådhuspladsen DI ITEK havde inviteret medlemmer
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereHospitalsbyggeri, kultur og organisering
Konsulent, sygehusbyggeri Simon Nørregaard Jensen Danske Regioner Hospitalsbyggeri, kultur og organisering De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere lider af kronisk sygdom
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereDanskernes brug af ny sundhedsteknologi
ANALYSE Danskernes brug af ny sundhedsteknologi I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereStatus på anlægsprojekter Nybyggeri i Vejle OPP-projekt Ansøgning til pulje vedr. nedbringelse af tvang via bedre fysiske rammer
Status på anlægsprojekter Nybyggeri i Vejle OPP-projekt Ansøgning til pulje vedr. nedbringelse af tvang via bedre fysiske rammer Esbjerg Fakta: Samling af de psykiatriske afdelinger fra Hviding og Esbjerg.
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs mereDe vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling Kommunalbestyrelsens Introseminar Ystad
BALLERUP KOMMUNE Dato: 5. april 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mroh@balk.dk Kontakt: Mette-Louise Rohde Sagsid: 84.03.00-G01-11-17 De vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereOPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereStatus fra KKR Nordjylland
Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereTemamøde Bygherreforeningen 19. januar Mette Stokholm: Case: Det nye Hospital i Nordsjælland
Temamøde Bygherreforeningen 19. januar 2011 - Mette Stokholm: Case: Det nye Hospital i Nordsjælland Det skrev man i 2007: Det danske sygehusvæsen skal fremtidssikres. Der er behov for ambitiøse strukturændringer
Læs mereDNU Effektiviseringer
DNU Effektiviseringer 23.11.2017 Netværksdage om sygehusbyggeri 12/9 2018 Anders Ryelund, Planlægning, Aarhus Universitetshospital Historik 2010: Region Midtjylland tilsagn om KF midler til DNU-projektet
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereKl : Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer med patienter og pårørendes øjne?
SAMMENHÆNG FRA PATIENTENS PERSPEKTIV Program: Kl. 13.00-13.05: Præsentation af workshop v/ DSKS bestyrelse Kl. 13.05-13.35: Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer
Læs mere4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN
4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner
Læs mereHvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015
Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund
Læs mereRobotters gang på sygehuse
Robotters gang på sygehuse Valgte løsninger på det fremtidige Sjællands Universitetshospital Gulshan Din, Logistik Projektleder 12. september 2018 Forudsætninger og baggrund for valg Logistikkoncept baseret
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereRegionshospitalet Viborg
Det nye Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Vi bygger for fremtiden Hospitalsenhed Midts akuthospital i Viborg står foran en større forvandling. Frem mod 2018 bliver Regionshospitalet Viborg udvidet
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereBUDGET Aktivitetsudvikling, patienttransporter
BUDGET 2020 14. Aktivitetsudvikling, patienttransporter Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Den Præhospitale Virksomhed Chefkonsulent Søren Aagaard Christiansen Direkte +4597662101
Læs mereStrategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om sygehusbyggerier II
Rigsrevisionens notat om beretning om sygehusbyggerier II Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusbyggerier II (beretning nr. 2/2013) 8. februar 2017 RN 1501/17 1.
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere
VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og
Læs mereOffentlig-privat samarbejde muligheder og perspektiver
Offentlig-privat samarbejde muligheder og perspektiver Center for Sundhedsinnovation, onsdag den 1. februar 2012 Healthcare Innovation Lab og Fremtidens Ambulatorium Koncern projektdirektør Kasper Jacoby
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereOdense Universitetshospital - Det Innovative Hospital innovationschef Tessa Lind Gjødesen, MPM, ph.d.
Odense Universitetshospital - Det Innovative Hospital innovationschef Tessa Lind Gjødesen, MPM, ph.d. Agenda Hvad driver innovation på OUH og på tværs af sektorer Trends og tendenser for sundhedsteknologi
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereOverblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser
N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,
Læs mere» Partneringmodeller og Klimaudfordringen
» Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH
Læs mereTelemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter
Læs merePATIENTERNES HOSPITAL
Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes
Læs mereNyhedsbrev - August 2017
Nyhedsbrev - August 2017 Københavns Universitet Væksten følger ressourcerne ELINDCO har nået sine mål tre år før tid. Vi vækster ikke for vækstens skyld men for at skabe en stabil virksomhed med de rette
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereFælles Forside Servicecenter
Fælles Forside Servicecenter 7. Maj 2015 Gitte Kjeldsen og Nanna Skovgaard Sørensen Indhold Introduktion til Fælles Servicecenter Konceptet De fire servicekategorier Samarbejde på tværs? Hvad kan vi forvente
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereKorsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS
Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering
Læs mereNyt OUH Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04)
Notat Nyt OUH Vidensaksen (DP03) og Behandlings- og sengeafsnit (DP04) Godkendelse af Det Færdiggjorte Optimerede Projektgrundlag I december 2017 tildelte Regionsrådet kontrakt til totalentreprenør JV
Læs mereNyt Hospital Bispebjerg
Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2014 Oversigtstabel skema A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange Nyt Bispebjerg
Læs mereUdbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien
Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på
Læs mereFind vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering
Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk
Læs mereErfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP)
Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) - Evaluering af etablering af psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Vejle, 2012-2018 Ulf Hjelmar, Projektchef, VIVE Jakob Kjellberg, professor, VIVE (Ole
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereNyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen
Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med
Læs mereCenter for Ejendomme. Status for etablering. Region Hovedstaden Center for Ejendomme. V/ Centerdirektør Mogens Kornbo
Status for etablering 1 Organisation Direktion Mogens Kornbo Søren Helsted Stab Janne Wesch Lorentzen Energi og Miljø Heine Knudsen Plan og Byg Mette Odgaard Mylin Drift og Teknik Michael Langgaard Nielsen
Læs mere