Referat fra døgnseminar i Landsbyrådet 10. til 11. april 2015 på Schurs Konferencecenter Referent: Jesper Nielsen

Transkript

1 1 Referat fra døgnseminar i Landsbyrådet 10. til 11. april 2015 på Schurs Konferencecenter Referent: Jesper Nielsen Deltagere: Jackie Nielsen, Tønning-Træden Jørgen Holm, Endelave Annette Hansen, Serridslev Frankie Christensen, Serridslev Bent Nygaard, Haldrup Bo Rosenkvist, Vrønding Heidi Allentoft, Vrønding Per Vasegaard Hansen, Yding John Age Bækgaard, Yding Jørn Steffensen, Vestbirk Hanne Sole, Vestbirk Jørn Deenfeldt, Voervadsbro Arne Jensen, Rådved Jens Erik Andersen, Elbæk Lone Thomsen, Elbæk Willy Suhr Rasmussen, Lundum Jens Hjortdal, Grædstrup Anne Dyrberg, Grædstrup Peter Didriksen, Horsens Kommune/Teknik og Miljø Jesper Nielsen, Horsens Kommune/Sund By Oplæg fredag vedr. borgerbudgettering v/ Torsten Sonne Pedersen, byrådsmedlem i Hedensted Kommune, og Søren Noes, lokalrådet på Hjarnø (slides fra oplæggene er vedhæftet referatet): Torsten Sonne Pedersen: Baggrund: Hedensted Kommune var hele tiden under økonomisk pres, hvilket er baggrunden for, at kommunen har søgt at gå nye veje med fokus på kerneopgaverne i forhold til borgerne (f.eks. fra undervisning til læring) og medborgerskab og samskabelse. Dvs. væk fra den gammeldags tænkning fra byrådsbeslutning, udførelse via embedsfolkene, til borgerne som passive modtagere af en ydelse. Samskabelsen er en proces, hvor borgerne og lokalsamfundene er involveret hele vejen igennem. Eksempler: Slip lokalområderne fri og forstyrrelsesgrupper, hvor målet er at skabe nye innovative løsninger i samarbejde mellem kommune og lokalområder. Dvs. man ser sammen på opgaver og økonomi, og borgere og kommune finder i samarbejde ud af, om tingene kan gøres anderledes og bedre. Eksempler er borgerbiler, hvor kommunens biler kan bruges af borgerne når kommunen ikke selv bruger dem, og apps til samkørsel for unge i samarbejde med Ungerådet. Borgerbudgettering er også et eksempel på en anderledes måde at gøre tingene på. Der er også planer om, at udarbejde kommuneplan/planstrategi på en ny måde, hvor lokalsamfundene inddrages meget tidligere i processen.

2 2 Organisering: Det fælles Landdistriktsråd Torsten Sonne Pedersen er medlem af Udvalget for Fritid og Fællesskab, som er det udvalg som landdistrikterne hører under. Og han er på den baggrund også medlem af bestyrelsen for Hedensted Kommunes fælles Landdistriktsråd med 29 lokalråd som medlemmer. Det er bestyrelsen for det fælles Landdistriktsråd der bevilger tilskud til landsbyprojekter. Hedensted Kommune har ansat en landdistriktskoordinator, som hedder Susanne Ernest. Hedensted Kommunes landsbykontaktordning: En indgang ligegyldigt hvad sagen handler om. 4.2 mil. kr. til landdistriktsudvikling. Landdistriktsrådet fordeler midlerne (minus midlerne til administration) og orienterer det politiske udvalg. Forholdsvis ubureaukratisk procedure og nemmere en ansøgninger til LAG, hvor Odder og Hedensted Kommuner nu har en fælles LAG. De store byer såsom Uldum er nu også med i det fælles Landdistriktsråd. De små landsbyer bliver tilgodeset på linje med de store byer. Rekruttering til bestyrelsen for Landdistriktsrådet er afgørende. De rigtige mennesker er afgørende. Der skal headhunting til. Det fælles Landdistriktsråd har ingen formel høringsret. Kan skabe lokale konflikter, som man ikke ønsker. Søren Noes: Søren er medlem af Lokalrådet på Hjarnø og med i det Fælles Landdistriktsråd. Desuden repræsentant i Ø-Sammenslutningen og formand for småøernes LAG. Søren lagde ud med det kritiske spørgsmål, om samskabelse betyder, at kommunen vil have borgerne til at gøre det som kommunen burde gøre? Han understregede også, at nogen borgere flytter på landet for at få ro, og det skal de have mulighed for! Borgerbudgettering i Hedensted Kommune: Inspirationen er kommet fra Skotland, hvor Hedensted Kommune var på studietur. Det er en metode for demokratisk drøftelse og beslutning. En anden måde at gøre tingene på end den sædvanlige med puljeansøgninger, som giver rum for andre ideer og større mobilisering. I andre lande er det hele økonomien der er lagt ud til borgerbudgettering pga. mistillid til politikerne og den demokratiske proces i de lande, særligt Sydamerika. Borgerbudgettering skaber fællesskab, fælles forståelse og fælles ansvar. Der er selvfølgelig et potentiale for konflikt også, men så skal der nok en større del af kommunens budget til. Hjarnø ansøgte Hedensted Kommune om at blive en del af processen mht. borgerbudgettering og var en af de første ( det er jo også en metode anvendt i ulande, som Søren udtrykte det!). De fik kr. til processen. Proces på Hjarnø: 1) Informationsmøde med fællesspisning, hvor borgerne blev bedt om at komme med ideer til projekter. De ideer den enkelte kommer med, skal man selv være villig til at være tovholder på. 2) På næste møde blev ideerne præsenteret. Gode forslag kom frem: Bedre internet, plante træer, skolehave, dansedæk, bro til færgen, krabbe

3 3 væddeløbsbane, trædesten på nordøen. 3) En måned senere blev der stemt, hvor der var opbakning til at arbejde med bedre bredbånd (der blev skabt samarbejde med TDC) og skolehaven. Det gode ved processen var, at der kom andre end Tordenskjolds soldater på banen og at det skaber en dynamik i landsbyen ( overbevis din nabo og ikke kommunen ). Det mindre gode er, at med kr. er det kun mindre projekter der er er plads til i stil med borde og bænke. Det er for lidt. Den efterfølgende debat: 7 landsbyer i alt i Hedensted Kommune har prøvet borgerbudgettering med nu kr. til hver. Erfaringen er generelt, at andre kommer på banen end Tordenskjolds soldater. Spørgsmålet er om det vil blive til mere end borde og bænke. Frankie fra Serridslev udtrykte, at kommunerne ikke vil slippe tøjlerne. Torsten mente at de ville. Jens fra Grædstrup: Kan lokalområderne selv drive skolen? Torsten mente ja. Søren Noes: Kan savne strategisk tænkning i forhold til borgerbudgettering. Hanne fra Vestbirk: Den lokale splid kan være en fare. Torsten har aldrig oplevet at nogen kupper processen. Jackie fra Tønning-Træden: Den trygge landsby er også borgerbudgettering og der er erfaringen også, at nye ideer og nye mennesker involveres. Heidi fra Vrønding: Der er en god energi i det. Søren Noes: Flæskesteg er en god ide, når man skal have folk til at komme og deltage. Landsbyerne i Hedensted Kommune har kr til facilitering. Fredag aften bød på middag, hyggeligt samvær og erfaringsudveksling på tværs. Lørdagens program: Peter Didriksen, Horsens Kommune/Teknik og Miljø, holdt oplæg om ny Landdistriktspolitik for Horsens Kommune (slides vedhæftet): Peter uddelte et kort over Jyllandskorridoren, i forhold til tilflytning, fraflytning, kollektiv trafik m.v., samt et spørgeskema til deltagerne med en række spørgsmål til goder/værdier i forhold til at bo i landsbyerne og på landet samt mangler/udfordringer. Peter understregede, at hensigten er at give landsbyerne mulighed for at komme med gode ideer og pejlermærker til, hvad en landdistriktspolitik bør indeholde. Spørgeskemaet er ikke en formel høring men en screening efter gode ideer, ønsker, problemer m.v., som kan give et grundlag for det videre arbejde med den nye Landdistriktspolitik. Hvad er en politik: En hensigtserklæring. Byrådets ønsker til fremtiden. Hvilke udfordringer er der? Politikken er dog ikke en konkret handlingsplan. Der er allerede indsendt indlæg fra Samby og Landsbyrådet vedr. organisering. Peter samler op og skriver udkast til politik, som derefter skal i høring og vedtages politisk. Det er dermed en længere proces.

4 4 De fleste kommuner har en Landdistriktspolitik. Horsens Kommune har det ikke. Hvis vi lader os inspirere at en sammenlignelig kommune som Næstved Kommune, med en stor centerby, mellembyer og landsbyer, kan vi se, at deres politik indeholder visioner og mål for dialog mellem borgere og kommune, bosætning, familie, samlingssteder, trafik, erhverv og arbejde, borgerservice og natur. Det er de områder som anses som vigtige, som Næstved Kommune skal arbejde med. Hvad skal der være i vores politik? I al hvad Horsens Kommune foretager sig, ligger ønsket om at skabe bæredygtige samfund, som er tiltrækkende for nye borgere. Dvs. skabe udvikling med synergier, hvor huse holder deres værdi, giver børn til institutionerne, borgere der betaler skat. Alt sammen noget der fastholder den positive spiral i alle områder af Horsens kommune. Kernespørgsmål: Hvorfor bor jeg selv på landet eller i en landsby? Befolkningsudviklingen i Horsens Kommune viser, at det ikke kun er byen man flytter til. Det er et mere broget billede, og der er ikke kun fraflytning fra landet. Jørn fra Vestbirk: Det går i den rigtige retning, og vi skal nytænke hvad vi vil ude i de små samfund, frem for at tænke inde fra kommunen hvad man vil ude i landet. Men det går måske lidt i en anden retning lige nu. Lav et forum hvor man hører borgerne. Landsbyerne er forskellige, lyt til de små samfund. Der har landsbyrådet haft sin styrke. Landsbyerne må ikke blive ens. Hanne fra Vestbirk: Nærhed er en værdi, man skal kunne identificere sig med kommunen. Der er blevet langt ind til kommunen. Både politikere og embedsmænd, det er diffust, de er ikke fokuseret på landsbyerne. Der skal være en afdeling for kommunen eller en kontaktperson. Nærhed gælder også mht. institutioner. Lone fra Elbæk: I Hedensted kommer kommunen ud til borgerne. Det kan Horsens Kommune lære af. Bo fra Vrønding: Man kan spørge mere ind til Hedensted Kommune om deres erfaringer. Jørn fra Voervadsbro: Kommunen hører os ikke. Politikerne skal komme ud og diskutere med os. Arne fra Rådved: Horsens by præger administrationen for meget. Ikke tid til de små samfund. Alting bliver set med horsensbriller. Jackie fra Tønning-Træden: Børnefamilier har behov for institutioner tæt på. Filosofien i Horsens Kommune har været at stort er godt. Men mange leder efter de små institutioner. Kommunen skal så ikke modarbejde de små private institutioner. F.eks. private dagplejere. Det er i øvrigt også en tendens inde i Horsens by. Det kan måske svare sig i et excel ark men vi kan jo se privatskolerne vokser, så borgerne ser det anderledes. Jørn fra Voervadsbro: Hvordan er pengestrømmene egentlig mellem land og by? Der er mange gode skatteborger i landsbyerne. Hanne fra Vestbirk: Gider politikerne i det hele taget landsbyerne? Hvad får vi igen? Nu lukker også udslusningen på Østbirk skole. Vestbirk er nu slået sammen med Østbirk i en helhedsplan, det var ikke det der blev lovet, og vi er ikke ens. Det har vi ikke bedt om. Der skal en gensidighed til.

5 5 Jørn fra Voervadsbro. Nordvestgruppen har haft en god proces, god interesse fra kommunen side, og projekterne er gennemført, og nogen er kommet på budgettet. Willy fra Lundum: Gode erfaringer med kommunen, god behandling fra Teknik og Miljøs side. Det hjælper når man siger, at man er fra landsbyrådet. Nogen gange bliver vi lidt anarkister. Annette fra Serridslev: Børnebondegården er blevet godt modtaget af kommunen, taget kontakt til politikerne og skabt forståelse. Bo fra Vrønding: Husk at direktør for Teknik og Miljøs sekretær er indgangsnøglen til kommunen. Hun videresender til sagsbehandlerne. Hanne fra Vestbirk: Handler om fokus og prioritet, 1/3 af borgerne bor udenfor Horsens by. Jørn fra Vestbirk: Landsbyafgrænsningen fra 2009 var utilfredsstillende og klager over processen. Peter Didriksen Teknik og Miljø: Naturstyrelsen spiller en stor rolle her. Jackie fra Tønning-Træden: Alt for megen centralisering. Kommunen skal understøtte med kommunale arbejdspladser, f.eks. plejecentrene på ældreområdet. Det går ud over livet i småbyerne, også i Brædstrup går det tilbage. Måske skabe letbane ind i landet så bosætning bliver mere attraktiv ind i landet. Anne fra Grædstrup: Centraliseringen sker på andre områder, handler også om få f.eks. komediehuset ud på landet. Lone fra Elbæk: Kommunikation er en del af problemet, vi skal gøre opmærksom på os selv og de ting der ikke duer. Jørn fra Voervadsbro: Borgerservice er flyttet og det er et problem. Ikke godt for de ældre. Vejen ind til Brædstrup er forfærdelig. Peter Didriksen Teknik og Miljø: Hvad med det gode liv/f.eks. kultur? Annette Serridslev: Man vil gerne have fred i landsbyerne, derfor ikke de store kulturevents. Peter Didriksen Teknik og Miljø: Hvad med selvadministration af puljer? Er der frivilligt arbejdskraft nok til det? Hvad kan I magte som lokalråd? Jackie Tønning-Træden: Der er ikke det store behov for flere midler. Mere end hjælpende hånd. Anne Grædstrup: Motivationen er der, men den går død når vi møder bureaukratiet. Kommunen skal være fleksibel og hurtig. Jens Grædstrup: Flere penge, så skal det være de store penge, f.eks. køre den kommunale skole som var det en friskole.. Hanne Vestbirk: Vestbirk har mange skoler, det betyder meget for den daglige puls. Flere penge til græsrodsarbejde til aktiviteter og der er stort behov for årlige ekstra pulje til veje. Den trygge landsby har lidt af det. Klynger kunne være en god vej frem. Lone Elbæk: Landsbyerne står forskellige steder. I Elbæk er vi lige begyndt. Landsbyrådet er en stor inspiration. Det er vel derfor kommunen har oprettet landsbyrådet, det skal det holde fast i. Derfor er Landsbyrådets forslag til reorganisering godt, fordi vi har begge dele med. Arne Rådved: Vedr. frivilliges øget indsats: Der er godt nok mange frivillige i kommunen, men der er for få til at gøre en indsats på bestyrelsesniveau. Borgerbudgettering kunne skabe ekstra interesse for det arbejde. På ældreområdet oplever vi, at de blive ældre og ældre, dem der laver det administrative frivillige

6 6 arbejde. Hvis det skal være større budgetter, så kan det blive svært. Der er resurser derude, men de skal sættes fri. Jørn Voervadsbro: Multihuse er vejen frem, skolen i Sdr. Vissing er super, som lokal borgerhus med mange frivillige. Jørn Vestbirk: Økonomien spiller stor rolle i kommunen. Der skal spares hvert år. Kan vi så få gadebelysning til at se hvor hullerne er? Jens Grædstrup: Holdningsændring blandt de unge, de unge vil ungelivet inde i byen. Kommunens rolle: Behold skolen! Jackie Tønning-Træden: Vi skal have almene boliger ude i landsbyen til de ældre. Anne Grædstrup: Transport til ældre til indkøb er vigtig i den sammenhæng. Debat om Landsbyrådets forslag til reorganisering af Landsbyrådet og Samby, som er indsendt til Udvalget for Teknik og Miljø: Debatten blev indledt kort indlæg ved Bo fra Vrønding og Jørn fra Vestbirk, som på vegne af Landsbyrådet har udarbejdet forslaget til reorganisering. Bo Vrønding: Vi tog udfordringen op fra forslaget fra LAG en/samby. Og det ser ud til at der er muligheder endnu. Vi tog nogen af tankerne op. Bl.a. klyngerne, øst, midt og vest. Er der en trussel for at blive presset af mellembyerne. Hvorfor har politikerne ikke reageret på det? Mødegange: 4 i landsbyrådet, klyngen bestemmer selv hvor mange møder der skal være. Vi har ikke taget fælles råd med i forslaget. Jørn Vestbirk: Baggrunden er temamødet i udvalget for Teknik oh Miljø. Styrker og svagheder ved den nuværende organisering set fra deres side. Svaghed er at der ikke er god kommunikation mellem mellembyer og landsbyer. Vores forslag tager højde for styrker og svagheder. Der er kontrol med tilskudsmidlerne, som tingene står, der er vi ikke enige med politikernes holdning. Peter Didriksen Teknik og Miljø: Som helhed mener kommunen, at der er kontrol med midlerne. Der er endda et ønske om at give flere midler til selvforvaltning. Hanne Vestbirk: Det er landsbyrådet forslag og det er indsendt, så ikke grund til at diskutere det. Det er det vi ønsker. Hanne foreslog, at der straks skulle vælges en formand for Landsbyrådet. Da det ikke havde været på dagsordenen var der ikke opbakning til det. Drøftelse af Landsbyrådets interne arbejdsgange m.v.: Bo fra Vrønding gav et overblik over rådets arbejdsgange: 5 møder årligt på skift mellem landsbyerne samt et fælles møde med Samby i december på rådhuset, som kommunen er vært for. Den landsby som er vært for det enkelte møde er formand, dvs. ansvarlig for at udsende dagsorden 14 dage før mødet samt referat. Ansøgninger om tilskud fra rådet skal sendes senest 7 dage før til alle rådsmedlemmerne (Jesper fra Sund By opdaterer listen samt opdaterer rådets side på horsens.dk). Der en række fast punkter på dagsordenerne: Kort nyt fra Kommunen, kort nyt fra landsbyerne (evt. under kaffen), bevillinger, punkter til næste møde, og mødedatoer. Tilskud fra Landsbyrådet bevilges som foreningstilskud inklusiv moms på cvr. nr. Ønske om udbetaling rettes til Helle Ø Nielsen i den centrale økonomienhed på rådhuset på heoe@horsens.dk med henvisning til det referat, hvor bevillingen fremgår. Regnskab indsendes til Helle. Det har ikke været mulig at finde tilskudskriterierne.

7 7 I 2011 besluttede Landsbyrådet, at alle medlemslandsbyer kan gå kr. i engangstilskud til drift, mindre projekter m.v. Nye medlemslandsbyer har også denne mulighed. Ønskes om udbetaling af disse skal ske til Helle Ø Nielsen. Der blev udtrykt ønske om at punktet om bevillinger rykkes frem på dagsordenen, således ikke er det sidste punkt. Lone Elbæk: Kan de 3 Trygge Landsbyer orientere om status på næste møde? Ja. Hanne Vestbirk: Peters indlæg og tilgang giver grund til optimisme. Arne fra Rådved: Vi skal tænke videre over borgerbudgettering. Møderække: Elbæk: 3. juni kl på efterskolen. Vrønding vært på Børnebondegården i Serridslev 26.8 kl