Et værktøj til historiestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et værktøj til historiestuderende"

Transkript

1 Et værktøj til historiestuderende - refleksioner 3. delaflevering i Programmering og Systemudvikling Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet 3. december 2004 Vejleder: Ole Vedel Villumsen Afleveret af gruppe 2.5: Peter Vahlstrup, , Solveig Sannem MacGregor Mønsted, , Frank Sørensen, ,

2 Indhold 1 Introduktion Objektorientering Hvorfor objektorienteret programmering? Real world apprehension The representational gap Problematisering af formaliseringen Det positivistiske/mekanistiske paradigme Behovet for et nyt paradigme Det refleksivistiske paradigme Opsummering Agil softwareudvikling en metodologi The Agile Manifesto Proces og metode Unified Process - en konkretisering af agil udvikling Contextual Design og opsummering Vores eget projekt Refaktorering Præsentation af system Reaktion fra brugerne Interview med U1 og U2 uge Opsamling på vores interviews Hvor skal vi hen nu? Teori og praksis Agil metodologi forståelse, forandring og kontekst Litteratur Side 2 / 33

3 1 Introduktion Vores projekt går kort sagt ud på, at vi vil lave et system, der kan gøre det lettere for historiesturende at organisere deres noter, opgaver m.m. på en nem og ikke tidskrævende måde. Denne opgave er den sidste i en serie af tre. I de to første afleveringer har vi beskrevet vores udviklingsproces fra starten af inception-fasen og frem til den tredje iteration i elaboration-fasen. Vi vil indlede opgaven med en redegørelse for, hvad det egentlig vil sige, at programmere objektorienteret. Herunder en gennemgang af, hvilke antagelser omkring menneskets begrebsapparat, der udgør grundlaget for objektorientering i det hele taget. Derefter vil vi beskrive den agile metodologi. Først på et generelt plan, og derefter konkretiseret i Larmans beskrivelse af Unified Proces 1 og Beyer & Holzblatts Contextual Design 2, som er de to metoder, vi har brugt i udviklingsprocessen. Efter denne forholdsvis teoretiske del, vil vi runde vores proces af og fortælle, hvad vi har nået i den tredje og sidste iteration, der markerer den sidste milepæl, vi når inden afsluttende deadline. Ud over forløbet af tredje iteration vil vi fortælle om de problemer, der er opstået, og hvordan vi har tænkt os at håndtere dem og gribe næste del af udviklingsprocessen an. Denne næste iteration, som vi planlægger, er dog fiktiv, da vores proces slutter med denne opgave. I denne del vil vi også præsentere programmet ved hjælp af screen-dumps og forklarende tekst. I den sidste del af opgaven vil vi trække linjer fra det teoretiske fundament for objektorientering og vores begrebsopfattelse til den måde, vi har arbejdet på i vores proces. 1 Larman 2002, 2 Beyer og Holtzblatt 1998 Side 3 / 33

4 2 Objektorientering I denne del af opgaven vil vi give en nærmere gennemgang af, hvad det generelt vil sige at arbejde objektorienteret og mere specifikt, hvad objektorienteret programmering er. Vi vil holde os til den grundlæggende opfattelse, som man finder hos formuleret af de norske opfindere Kristen Nygaard og Ole Johan-Dahl, og folk som Ole Lehrmann Madsen fra Daimi ved Aarhus Universitet. Vi vil også redegøre for, at det at arbejde objektorienteret går betydeligt længere tilbage end 1960 erne, hvor Simula-sprogene blev opfundet. 2.1 Hvorfor objektorienteret programmering? Hvad vil det i det hele taget sige at programmere og udvikle systemer? Vores umiddelbare svar på dette spørgsmål, er, at udover den tekniske udfordring i at udtrykke sig i et programmeringssprog, så har en meget stor del af arbejdet i vores projekt bestået i at diskutere med hinanden og med vores brugere, hvordan de centrale begreber i den historiestuderendes arbejdsområde (domæne) skulle opfattes: Dette gælder både, når vi taler om domain-modellens konceptuelle klasser sammen med brugerne, og når vi internt snakker om omsætning af domain-klasserne til design-klasser i javakoden og koblingen til javas API-klasser og vores egne pure fabrication klasser. Der har været divergerende opfattelser både internt i vores gruppe, men også i forhold til vores brugere og de to brugere imellem. De divergerende opfattelser har yderligere ændret sig over tid, men heldigvis i retning af stadig større overensstemmelse. På basis af disse overvejelser vil vi tilslutte os det synspunkt, som fremsættes af bl.a. Ole Lehrmann Madsen et al.: At programmere er at forstå. 3 De uddyber dette yderligere: [...] one important aspect of program development is to understand, describe and communicate about phenomena and concepts of the application domain. Object-oriented programming has turned out to be particularly well suited for doing this. 4 Objektorienteret programmering blev startet i 1960 erne i Norge på Norwegian Computing Center, Oslo. De første objektorienterede programmeringssprog var Simula I, der blev brugt til simulationer, herefter efterfulgt af Simula 67. Objektorienteret programmering blev introduceret som et alternativ til f.eks. procedurel programmering (i f.eks. programmeringssproget C), og som navnet Simula antyder, er essensen af objektorienteret programmering af lave en simulation eller en model af et udsnit af virkeligheden. Forskellen på de to måder at programmere på beskrives af Madsen et al. således: 3 Madsen et al. 1993, s. 3 4 Madsen et al. 1993, s. 2 Side 4 / 33

5 Procedural programming. A program execution is regarded as a (partially ordered) sequence of procecure call manipulating variables. 5 Object-oriented programming. A program execution is regarded as a physical model, simulating the behavior of either a real or imaginary part of the world. 6 Når vi har benyttet den objektorienterede tilgang til opbygning af vores system, så har vi altså forsøgt at skabe en model af en lille del af virkeligheden ved at omsætte denne del i koncepter, som kan repræsenteres i et computerbaseret system. Mellem modellen og virkeligheden forsøger vi at tilstræbe en form for struktur-lighed, som består i, at virkelighedens begreber og deres relation til hinanden kan findes tilsvarende i systemets model. En af de væsentligste fordele ved objektorienteret programmering kan vi altså sammenfatte til, at det i højere grad følger vores egen (menneskelige) måde at tænke og opfatte begreber på. Det er den fordel, som Madsen et al. betegner som real world apprehension: [...] object-orientation is closer to our own natural perception of the real world.. 7 Overfor dette kan man sige, at den procedurelle programmerings sekventielle række af procedurekald i højere grad finder sted på maskinens præmisser. Uden at tage yderligere stilling til fordele og ulemper ved procedurel programmering, vil vi fortsætte denne analyse med at uddybe, med hvilken begrundelse man kan sige, at en objektorienteret model er forholdsvis tæt på vores opfattelse af den virkelige verden, og hvilke fordele og ulemper der kan være ved benytte en sådan model som grundlag for systemudvikling. 2.2 Real world apprehension Vi vil her gennem en række centrale begreber prøve at vise, at objektorienteret programmering har en strukturel lighed med den måde, vi almindeligvis opfatter virkelighedens begreber på Formalisering og abstraktion Når man vil lave en model af virkeligheden må der nødvendigvis finde en formalisering sted. Hvad ligger der i begrebet formalisering? Vi mener, at begrebet kommer fra Aristoteles ( f.kr.) 8. At begrebet går tilbage til Antikken (og sandsynligvis også endnu længere) er med til at underbygge, at det at arbejde med formelle modeller af virkeligheden falder os meget naturligt. 5 Madsen et al. 1993, s Madsen et al. 1993, s Madsen et al. 1993, s. 2 8 Stigen 1983, s. 115 Side 5 / 33

6 I de konkrete fysiske, iagttagelige fænomener (ting) skelner Aristoteles mellem stof og form. Stoffet er det konkrete fysiske materiale, som en given genstand består af, hvorimod formen er i en immateriel dimension, som findes i genstanden, som gør at vi mennesker genkender genstanden, som en bestemt kategori af genstande: F.eks. hvorfor en vase er en vase og ikke en krukke. Alle fænomener består, ifølge Aristoteles, både af individuelt stof og individuel form. Den individuelle form fra enkeltfænomen til enkeltfænomen kan vi imidlertid samle som almene former, som gør, at vi igen kan genkende enkeltfænomenerne. Når vi danner almene former, altså begreber, bruger vi vores evne til abstraktion, som illustreret i Figur 1 herunder: Person A Stof Form Person B Stof Form Abstraktion Begrebet menneske Person C Stof Form Figur 1 Aristotelisk abstraktion Klasser og nedarvning Tæt forbundet med brugen af abstraktion ser vi også, at brugen af klasse-begrebet kan spores tilbage til Aristoteles. Ifølge Aristoteles har alle ting egenskaber/attributter, som ikke kan eksistere uafhængigt af tingene. De væsentligste egenskaber er substans egenskaber, som er de formgivende egenskaber. Disse er essentielle for, at fænomenet kan eksistere og i det hele taget være det, som det er. Ud fra formen kan man via abstraktion bestemme art og slægt. F.eks. kan man slutte sig til: Sokrates er et menneske. Og videre, hvis man spørger, hvad et menneske er, kan man slægtsbestemme begrebet mennesket: Et menneske er et levende væsen. Visuelt kan det fremstilles som i Figur 2 herunder: Side 6 / 33

7 Levende væsen Menneske Sokrates Figur 2 Aristotelisk klassifikation af enkeltfænomenet Sokrates Det betyder, at man via abstraktion kan slutte sig fra det specifikke til det generelle Helheder og dele Et andet væsentligt koncept i den moderne objektorientering er at klasser ofte er sammensatte størrelser. Man vil oftest kunne analysere sig frem til, at et fænomen består af mindre dele, som så igen kan bestå af mindre dele. En væsentlig metode til at analysere virkeligheden for helheder og dele den består af, finder man bl.a. formuleret hos oplysningsfilosoffen René Descartes ( ). Hans metode til analyse 9 er vist i Figur 3: Enkle indlysende sandheder B Analyse Syntese A C Sammensat (uoverskueligt) problem Sammensat (men overskueligt) ikke længere problem Figur 3 Den cartesianske metode Alle fænomener vil ved første iagttagelse forekomme at være sammensatte og uoverskuelige. Men via opsplitning i enkeltdele (analyse) kan man få ny viden om det oprindelige fænomen. Når man har analyseret sig frem, hvilke dele enkeltfænomenet består af, vil det stadig forekomme at være sammensat, men ikke længere uoverskueligt. Den metode vi bruger til vores objektorienterede analyse, kan på flere punkter sættes lig den metode som Descartes i sin tid foreskrev, da vi ligesom Desacartes benytter os af et princip, som går ud på at analysere fænomenerne for, hvilke enkeltdele disse består af, og måske yderligere: Hvilke enkeltdele består enkeltdelene af? Resultatet af en sådan analyse skriver vi ind i vores diagrammer, så som domain-modellen og DCD erne. Syntesen 9 Stigen 1983, s. 386 Side 7 / 33

8 opstår, når vi bruger diagrammerne, som de briller vi betragter domænet igennem. Det er denne forholdsvis lange tradition, som gør, at både vi som designere og udviklere såvel som kunderne kan tale med om den model, som softwaresystemet indeholder netop fordi modellen i systemet har en strukturlighed med den måde, som vi almindeligvis har opfattet verden i lang tid før den objektorienterede programmering blev opfundet Sammenfatning Mange af grundprincipperne i objektorientering grundlægges i Simula-sprogene fra 1960 erne. 10 Her introduceres bl.a. betegnelserne klasser, underklasser og objekter. Den lange begrebsanalytiske tradition, som objektorienteringen bygger på, vil vi sammenfatte til flg. hovedsynspunkter: Enkeltfænomener kan artsbestemmes og slægtsbestemmes ud fra et hierarkisk opbygget klassifikationssystem. Enkeltfænomener kan navngives under fælles betegnelser, på grundlag af, at de har fælles attributter. Hermed har man betydningen af et koncept, hvilket vil sige en abstrakt, generaliseret idé, som dækker en række enkeltfænomener fra den virkelige verden. Dette er meget centralt, da vores domain-model netop består af konceptuelle klasser. Vi bruger i stor stil en analytisk metode, som sætter os i stand til at se, hvordan helheder består af underdele, som ligeledes kan bestå af underdele. 2.3 The representational gap Vil vil afslutte vores afsnit med at beskrive den generelle udfordring, som man står over for, når man vil lave en model af et udsnit af virkeligheden på en computer. Med introduktionen af objektorienterede programmeringssprog i 1960 erne gør Nygaard og Dahl det muligt ved hjælp af en maskine at repræsentere udsnit af virkeligheden i modeller, som er beskrevet i et algoritme-baseret sprog. Dette har i høj grad været med til at mindske det skel, der består imellem fænomenerne i verden og den model som skal repræsentere denne i det formellem algoritmebaserede sprog (representational gap). En algoritme skal her forstås som: An algorithm is an ordered set of unambiguous executable steps, defining a terminating process Brookshear 2003, s. 157, figur 4.1. I 7. udgave er der trykfejl, så det brugte citat er det, der rigtigt skulle have stået, jf. Brandorff Side 8 / 33

9 Til sin hjælp i programmeringssproget har man kontrolstrukturerne sekvens, forgrening og gentagelse. Dermed kan man konstruere algoritmer, med præcise sæt af regler for, hvordan (dele af) programmet skal opføre sig i bestemte tilstande. Den store fordel ved at repræsentere virkeligheden i et algoritme-baseret sprog, er at de fænomener, som navneordene i dagligsproget betegner, kan behandles af en von Neumann-maskine, hvilket kort sagt vil sige en maskine, der udfører seriel behandling af logisk repræsenterede symboler. Det medfører, at man som programmør er nødt til at udtrykke sig på en måde, som er utvetydig (unambiguous), for ellers vil maskinen ikke kunne behandle de symboler, som man opbygger. Ved udgangen af dette afsnit om objektorientering, vil vi rejse spørgsmålet, om det kan lade sig gøre at beskrive virkelighedens fænomener på en måde, som er fuldstændig utvetydig, og hvis ja, hvordan gør man det så på den bedste måde? Vi oplever, at der er forskellige grundlæggende holdninger til svaret på dette spørgsmål, og dem vil vi forsøge at redegøre for i det næste afsnit af opgaven. Dette er også med henblik på at indkredse, hvilket syn vi selv har på, hvordan man bedst arbejder med at formalisere udsnit af virkeligheden. Side 9 / 33

10 3 Problematisering af formaliseringen Der er bred enighed om, at objektorienteret programmering kræver en formalisering af koncepterne i applikationsdomænet for, at man kan lave en model, der kan behandles af en computer. Samtidig er der også udbredt enighed om, at jo mindre springet fra virkelighed til model (representional gap) er, jo større er sandsynligheden for, at der kommer et velfungerende system ud af udviklingsarbejdet. Dette henviser til real world apprehension-fordelen ved objektorientering. Til gengæld oplever vi grundlæggende uenighed omkring, hvordan dette spring gøres så lille som muligt, altså hvordan man får den mest velfungerende struktur-lighed mellem koncepterne i applikationsdomænet og model-klasserne. Vi oplever to paradigmer, som leverer hvert sit sæt af retningslinjer for, hvordan man på bedst mulig måde konstruerer disse formelle modeller, altså hvordan man konkret praktiserer brugen af objektorientering i en systemudviklingsproces. Et positivistisk/mekanistisk paradigme, inden for hvilket man er tilhængere af en grundig analyse og herefter betragter implementeringen som forholdsvis uproblematisk. Her mener man, at man endegyldigt kan analysere sig frem til, hvilke essentielle attributter og opførsler (behaviors) et fænomen har. Et refleksivistisk/pragmatisk paradigme, inden for hvilket man mener, at brugen af formelle modeller kan være problematisk, fordi der er et ontologisk problem (eller en udfordring) i at formalisere et givent applikationsdomæne. At man vil aldrig kunne lave en endegyldig fyldestgørende analyse. Som også med den generelle begrebsanalyse har hvert af disse paradigmer rødder, som går betydeligt længere tilbage end 1960 erne. Med en vis generalisering, kan man sige, at mekanisterne foretrækker en vandfaldsmodel med en grundig indledende analyse og en derefter forudsigelig arbejdsproces, hvorimod refleksivisterne vælger en tilgang til systemudvikling, som bygger på hyppig evaluering af arbejdsprocessen med partshavere i et projekt. Dette giver en adaptiv arbejdsproces. Vi mener selv, at vi arbejder ud fra det refleksivistiske paradigme. 3.1 Det positivistiske/mekanistiske paradigme Den positivistiske retning er grundlagt af en række naturvidenskabsfolk og teoretikere i slutningen af 1800-tallet, især Auguste Comte ( ) og Ernst Mach ( ). De bidrager til at formulere et ideal for videnskaben, som består i at udforme de mest økonomiske og eksakte beskrivelser af det givne. Dette betyder, at erkendelsen skal være baseret på omhyggelig registrering (helst via kvantitative metoder) og ordning af Side 10 / 33

11 erfaringsgivne data. Derudfra vil man kunne slutte sig til lovmæssigheder, som sammenfatter konstante sammenhænge imellem fænomenerne. 12 Dette muliggør forudsigelse og dermed kontrol af naturens og samfundets fænomener, sådan at der kan indrettes et velordnet, rationelt samfundsliv, bl.a. baseret på teknologisk-industriel produktion. 13 Man kan bruge den cartesianske metode (Figur 3, s. 7) til at analyse alle fænomener med, også abstrakte fænomener. Ved (dygtig) brug af streng formel logik vil man være i stand til at lave en fyldestgørende analyse af, hvilke enkeltdele et fænomen består af. Den positivistiske/mekanistiske retning får stor medvind, fordi brugen af disse metoder bliver et væsentlig grundlag for den anden industrielle revolution, som finder sted i starten af 1900-tallet. De positivistiske idealer, blev bl.a. omsat til praksis af den amerikanske ingeniør Frederick W. Taylor, som var manden bag indretningen af samlebåndsproduktionen på Ford-fabrikkerne i starten af 1900-tallet. Han og andre tilhængere af det positivistiske/mekanistiske ideal var dermed med til at grundlægge begreber som scientific management og taylorisme, som har været det gældende princip for indretningen af industrielle arbejdspladser langt op i 1900-tallet. Den tayloristiske indretning af arbejdspladsen bygger på den antagelse at man via minutiøs, omhyggelig og metodisk indsamling af data fra arbejdssituationen kan slutte sig frem til, hvordan arbejdet ideelt set bør indrettes, hvis det skal være så effektivt som muligt. 14 I nyere tid mener vi at kunne se, at det er positivistiske/mekanistiske principper, der ligger til grund for brugen af vandfaldsmodellen inden for udviklingen af softwaresystemer. Vandfaldsmodellen bygger på den grundantagelse, at man ud fra af omhyggeligt indsamlede data fra arbejdsdomænet forholdsvis objektivt kan regne sig frem til, hvordan et givent system skal designes for, at det passer ind i domænet. 3.2 Behovet for et nyt paradigme Vandfaldsmodellen har været den almindeligt udbredte tilgang til systemudvikling i mange år. Her er den illustreret: Fase 1: Analyse Fase 2: Design 12 Lübke et al. 1983, s Lübke et al. 1983, s Se f.eks. Chandler 1977, ss Fase 3: Implementering Fase 4: Test Fase 5: Ibrugtagning Figur 4 Vandfaldsmodellen Side 11 / 33

12 Princippet er, at først bruger man den cartesianske metode til at analysere et udsnit af virkeligheden for helheder og dele. Derefter repræsenterer man disse sprogligt, først uformelt og herefter gradvist mere formelt, så modellen til sidst er repræsenteret fyldestgørende på computeren. Problemet med denne måde at organisere udviklingsprocessen på, er at den i praksis ofte resulterer i mislykkede projekter, hvor hovedproblemet kan sammenfattes til, at de forskellige parthavere projekterne har divergerende opfattelser af, hvordan applikationsdomænet skal repræsenteres. I praksis har det ofte haft den konsekvens, at kunderne enten ikke får, hvad de forventer, eller udviklerne må bruge store ressourcer på at lave rettelser, fordi det, de allerede havde lavet, var ubrugeligt eller blev forkastet. Inden for de senere år er man derfor i større grad gået over til at bruge adaptive modeller for udvikling af softwaresystemer frem for vandfaldsmodellen. Den adaptive arbejdsproces tager udgangspunkt i, at begreberne ikke så let eller slet ikke lader sig bestemme entydigt. Tilhængerne af vandfaldsmodellen vil hævde, at det gør de, og at mislykkede projekter kan forklares ved, at udviklerne blot ikke har foretaget en tilstrækkelig dygtig eller grundig analyse af applikationsdomænet. Men, som antydet tidligere, er vi ikke enige i denne anskuelse, da vi ikke mener, at det er muligt at lave en så perfekt analyse, som det kræves. Begrundelsen for dette finder vi primært i den strukturalistiske sprogforskning og udviklingen inden for kvalitativ forskning, som finder sted op gennem 1900-tallet, og som danner grundlag for det refleksivistiske paradigme 3.3 Det refleksivistiske paradigme Det refleksive paradigme udspringer af en humanistisk tradition, hvor man lægger vægt på kvalitative analyse-metoder. Her spiller fænomenernes kontekst en central rolle. Dette ser vi formuleret både inden for den refleksive kvalitative forskning og i den strukturalistiske sprogvidenskab Refleksivitet Det refleksive paradigme 15 bygger på, at når vi vil undersøge fænomener, som har med mennesker at gøre, så er det meget svært (eller umuligt) at foretage en objektiv analyse. I stedet bliver man løbende nødt til at bevæge sig ud og lave feltarbejde. Det vil sige, at der lægges vægt på at opleve fænomenerne i deres kontekst, men samtidig, så må vi selv forholde os til det at indgå som en del af denne kontekst. Dette er en central præmis for brugen af kvalitative metoder, frem for at følge en streng metode, der bygger på forudsigelighed og det at analysere tingene på en objektiv måde fra sidelinjen. Vi er altså 15 Flick 2002, s. 6 Side 12 / 33

13 bevidste om vores egen manglende evne til at foretage en perfekt/objektiv analyse ud fra et én gang indhentet sæt af data. Så derfor vælger vi i stedet at gøre stor brug af feltarbejde og tilbagevenden til felten, frem for at sidde derhjemme og analysere via deduktive metoder og forestillinger. I stedet kommer vi med mange udkast og evaluerer disse løbende ved at tage dem med ud i marken igen og prøve dem af i konteksten. Det betyder, at vi tager det som et grundvilkår, at vi ikke kan lave en perfekt analyse Strukturalistisk sprogforskning Den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure ( ) er grundlægger af den strukturalistiske sprogforskning. I Saussures forklaring er ordene ikke entydige symboler, men snarere beholdere, som kan have et arbitrært indhold. Det sproglige tegn, som f.eks. kan være et bestemt ord, kan afbilledes således: Indhold Udtryk Figur 5 Det strukturalistiske tegnbegreb Inden for strukturalismen skelner man mellem det sproglige tegns udtryk og indhold. 16 Tegnets udtryk er oftest dets navn, altså f.eks. ordet Træ. Indholdet er den semantiske betydning af ordet. Når man taler om, at forholdet mellem udtryk og indhold er arbitrært, så betyder det, at den opfattelse som en sprogbruger har af ordet Træ kan være en ganske anden, end den, som en anden bruger af samme sprog har af ordet. Men grunden til at dagligsproget ikke flyder, og at vi trods alt kan forstå hinanden, er at indholdsdelen er forholdsvist fastlagt ved konvention blandt brugerne af et givent sprog. Men vi må dog hæfte os ved at forholdet mellem et ords udtryk og dets indhold er arbitrært og at det afhænger af konteksten. Dette leder os frem til at konstatere, at indholdet af dagligsproget ikke problemfrit lader sig formalisere. Det skyldes, at de dele, som det består af (tegnene/ordene), ikke er semantisk entydige. 3.4 Opsummering Vi har forsøgt at vise, at man kan forklare mange problemstillinger i systemudviklingsprocessen ud fra divergerende forståelser af, hvordan koncepter i applikationsdomænet skal repræsenteres i en fysisk model på computeren. Når ordenes semantiske betydning ikke ligger fast, men snarere er genstand for stadig forandring, så er 16 Se f.eks. Brügger og Vigsø 2002, s. 16 Side 13 / 33

14 fejltagelser i behovsanalysen til et software-system nærmest uundgåelige. Hvis man tager konsekvensen af de problemstillinger, som vi her har vist, så må det nødvendigvis afspejle sig i arbejdsprocessen for systemudvikling. Hvis man ikke kan analysere virkeligheden fyldestgørende og entydigt for hvilke koncepter, den indeholder, så mener vi, at man må vælge en mere pragmatisk (adaptiv) tilgang til systemudvikling, end den man kender i den forudsigelige arbejdsproces fra vandfaldsmodellen. Det må være en tilgang, der bygger på det grundvilkår, at parthaveres opfattelser af centrale koncepter er forskellige og desuden, at opfattelserne løbende ændrer sig. Vi siger ikke dermed, at man ikke kan eller skal analysere fænomenerne logisk, men blot, at det er hensigtsmæssigt at være bevidst om, at der er grænser for, hvor langt man kan komme via ren logisk analyse. Vi er snarere tilhængere af at inddrage synspunkter fra så mange af et projekts partshavere som muligt som den væsentligste kilde til indsigt i applikationsdomænets fænomener. Side 14 / 33

15 4 Agil softwareudvikling en metodologi Vi har nu talt for, at systemudviklingsprocessen bør vær adaptiv, frem for forudsigelig (predictive). Dette mindsker representational gap, men det er samtidig også med til at effektivisere systemudviklingsprocessen. Dette ser vi konkretiseret i den systemudviklings-metodologi, som hedder Agile Software Development. Bag metodologien står en række fremtrædende udviklere med baggrund i forskellige traditioner, bl.a. Extreme Programming (XP) og Feature Driven Development. De mødtes i 2001 og dannede The Agile Alliance. Ved dette møde samlede de hovedprincipperne for agil softwareudvikling i et dokument, som de valgte at kalde The Agile Manifesto The Agile Manifesto Manifestet indeholder fire hovedprincipper, som vi her vil gennemgå: Individer og interaktion fremfor processer og værktøj. Deltagerne i softwareudviklingsprocessen betragtes som individuelle personer, frem for blot de formelle roller, som de udfylder. Der lægges desuden vægt på vigtigheden af interaktion, fordi det er i diskussionen mellem mennesker, at man opdager nye løsninger og problemer/fejl i gamle løsninger. Fungerende software fremfor omfattende dokumentation. Det er vigtigt, at få noget kode, der kan afvikles, sådan at det løbende kan testes. Diagrammer og dokumenter er en hjælp til udviklerne, der sætter dem i stand til løbende at reflektere over systemet. Kundesamarbejde fremfor kontraktforhandlinger. Har lægges der vægt på samarbejde og et højt kommunikationsniveau mellem udviklere og kunder/brugere, frem for et skarpt skel mellem disse. At reagere på forandring fremfor at følge en plan. Planer kan være gode, men man de må ikke forhindre, at man kan reagere fleksibelt på, hvis kravene til et system ændrer sig. Det foreslås derfor, at man ikke lægger lange detaljerede planer, men i steder f.eks. bruger time-boxing, altså intervaller af måske 2-4 ugers længde. Dette sikrer, at man løbende får produceret en fungerende udgave af softwaren. I principperne bag manifestet 18 forklares det yderligere, at den højeste prioritet er at stille kunden tilfreds. Derfor skal forandring imødekommes og udnyttes med henblik på at tilfredstille kundens ønsker. I denne forbindelse er det af central betydning, at man løbende reflekterer over sin egen arbejdsproces og foretager nødvendige justeringer på Side 15 / 33

16 denne, hvor det er nødvendigt. Side 16 / 33

17 5 Proces og metode 5.1 Unified Process - en konkretisering af agil udvikling Craig Larman giver igennem Unified Proces en konkret metode til at arbejde med de principper som det agile manifest består af. UP er en iterativ metode, konstrueret til objektorienterede programmeringssprog, der består af de fire faser: inception, elaboration, construction og transition. Hver af disse faser er baseret på hvilke aktiviteter der vil forekomme mest af inden for den specifikke fase. Der vil f.eks. i construction-fasen være hyppigst aktivitet inden for implementeringsrelaterede aktiviteter, hvorimod de overordnede modeleringsrelaterede aktiviteter gerne skulle ligge på et lavere niveau, da den største del af disse gerne skulle have fundet sted i elaboration-fasen. Inden for hver fase bliver der alt efter projektets omfang foretaget en række iterationer. En iteration i UP kan ses som et miniprojekt, da der i hver iteration vil være arbejde inden for de fleste af de discipliner, der hører sig til et softwareudviklingsprojekt. Med discipliner menes der f.eks. design af system, implementering, testning m.m. Alt efter hvor man befinder sig i projektet vil det variere, hvor meget der bliver udført inden for de forskellige discipliner, men der vil i en iteration altid forekomme aktivitet inden for de fleste discipliner. Denne sideløbende aktivitet i iterationer inden for de forskellige discipliner er det, der kan betragtes som kernen i UP, heraf også navnet, unified, der repræsenterer foreningen af de sideløbende aktiviteter, der kendetegner processen. Nedenstående giver et eksempel på, hvordan forskellige discipliner gentages i større eller mindre omfang i de forskellige faser. Eksemplet er fra vores eget projekt: Discipliner Bruger-interview Work modelling Behovsanalyse Domain modelling Mock-ups Implementering Test Inception Elaboration 6. sep 27. sep 18. okt 8. nov 29. nov Figur 6 Brugen af discipliner og time-boxing i vores eget projekt Side 17 / 33

18 Der skal tidligt i processen fastsættes en tidsramme for hvor lange iterationerne i de forskellige faser skal være. Dette er med til at underbygge ideen om, at hver iteration kan ses som et miniprojekt i projektet, og derfor skal også miniprojektet have en deadline for, hvornår den pågældende iteration skal være færdig. Ved begyndelsen af hver iteration bør der sættes tid af til at reflektere over den foregående iteration og rette eventuelle fejl, der måtte forekomme. Dette kun f.eks. være modificering af diagrammer, der skal ændres på grund af ny viden om det omhandlende domæne. Et andet eksempel kan være refaktorering af kode, der grundet projektets udvikling ikke længere har den rette funktionalitet. Ved at arbejde iterativt sørger man for en fleksibel arbejdsgang, der tager højde for tilføjelse af ændringer foråsaget af de foregående iterationer, eller ændringer fra brugerens side. Med dette i mente omhandler den iterative proces altså ikke kun om selve udviklingsteamet men også brugerne af systemet. Der skal altså løbende være kontakt med kunden så denne kan blive involveret i og kan tage stilling til de ændringer og problemer, der måtte opstå under udviklingen af systemet. Dette foregår ved hjælp af usecases, som efter hver iteration evalueres, så de fortsat passer på brugeren. I UP foreskrives der, at det allerede i den tidlige del af processen er vigtigt at få afklaret evt. risikofaktorer forbundet med kernen af systemet og desuden få designet en rimelig fast arkitektur for denne. Dvs. at det er vigtigt, så hurtigt som muligt, at få implementeret og testet afgørende elementer i systemet så man ikke på et senere tidspunkt løber ind i uventede problemer, der kan føre til omfattende ændringer af kernestrukturen. Her spiller de førnævnte use-cases også en stor rolle, da højrisikoafklaring også handler om brugerinput fordi nogle af brugerens ønsker kan være afgørende i forhold til udformningen og udviklingen af systemet. Endvidere lægges der vægt på hyppig testning af kode igennem hele processen for derigennem at foregribe eventuelle uoverensstemmelser før de bliver fatale for systemet. Udover den struktur af processen som UP tilbyder, indeholder metoden også en stor beholdning af artefakter i form af modeller og diagrammer, der bruges i iterationerne til at analysere de forskellige problemstillinger. Ved hjælp af disse artefakter kan man gradvist nærme sig et færdigt produkt. Der er en mangfoldighed af artefakter og det er derfor op til det enkelte udviklingshold, hvilke og i hvilken udstrækning man vælger af benytte sig af artefakterne Contextual Design og opsummering Contextual Design 20 (CD) består af række værktøjer og retningslinier, som systemudviklere kan bruge til at få en større indsigt i den arbejdsgang, som brugeren har. 19 Larman 2002, ss Beyer og Holtzblatt 1998 Side 18 / 33

19 En del af den teoretiske baggrund for CD er en kvalitativ tilgang til undersøgelse af brugerens arbejdsområde. Retningslinjerne i CD er, at man som udvikler igen og igen skal opsøge brugeren og foretage fortsatte analyser af arbejdsområdet for at sikre sig at man ikke har glemt noget vigtigt i foregående møde med kunden. På denne måde skal brugeren også holdes ajour med udviklingen af systemet. I retningslinierne for agil softwareudvikling bliver der lagt stor vægt på samarbejdet med systemets brugere. I afsnittet om UP redegør vi for brugerkontakten, som use-cases bygger på, men UP giver ikke retningslinier for, hvordan man skal kontakte kunden og hvordan man bearbejder al den information, som man får i mødet med kunden. Her har vi valgt at bruge CD, der netop handler om denne del af brugerkontakten. CD tilbyder værktøj til kommunikationen med brugeren helt fra begyndelsen med contextual inquiry og videre frem i forløbet og beskriver, hvilke metoder, der er gode i forhold til bl.a. interview, rollefordelinger i interviewteamet. Desuden omfatter bogen en lang række modeller og vejledninger til, hvordan man skal behandle alle de oplysninger, man får i kontakten med kunden. Ved at benytte UP og CD sammen har vi fundet godt fundament til at understøtte det refleksivistiske paradigme om, at sproget ikke uden videre lader sig formalisere og hermed grundlaget for OOAD. Derudover synes vi, at syntesen af UP og CD gør os i stand til at følge principperne for agil software udvikling omkring iterationer, brugerkontakt og tilpasningsdygtighed. Side 19 / 33

20 6 Vores eget projekt Som beskrevet i vores tidligere rapporter har vi i vores systemudviklingprojekt valgt lave et system til studerende ved historisk institut. Hvad dette system skal indeholde/kunne har vi i kontinuerlig proces udarbejdet i fællesskab med de kommende brugere af systemet. Vores vision, som er blevet til igennem denne proces, lyder som nævnt i introduktionen: Vi vil lave et system der kan gøre det lettere for historiesturende at organisere deres noter, opgaver m.m. på en nem og ikke tidskrævende måde. Vi fandt på baggrund af vores brugerinterviews frem til at det vil være hensigtsmæssigt at kunne tilkoble et antal emneord 21 til diverse filer så de herigennem kan struktureres ud fra emneområder m.m. Det skal desuden være muligt at tilføje en beskrivende tekst 22 til en fil som sammen med emneordene kan bruges til at lave en søgning i filsystemet. I første iteration af elaborations-fasen modellerede vi kernekoncepter af programmet via use-cases og UML-diagrammer, for derigennem at få et overblik og en fælles forståelse af vores system og desuden med henblik på at kunne præsentere et antal papir-mockups af de forskellige hovedelementer i systemet for vores brugere. Vi begyndte desuden i slutningen af anden interation at implementere et af grundelementer i vores system, som beror på koblingen af emneord til brugerens filer i filsystemet. Vi er i skrivende stund ved at afslutte vores tredje iteration i elaborationsfasen. Vi har i denne iteration taget hånd om de problemstillinger omkring vores design, der opstod i slutningen af vores foregående iteration. Vi har desuden arbejdet videre med vores udvikling af systemet og holdt møder med vores brugere for at få feedback på den del af systemet, der på nuværende tidspunkt kan repræsenteres via et bruger-interface. Vi vil i følgende afsnit uddybende gennemgå vores tredje iteration i elaborationsfasen og behandle ovenstående emner i denne. 21 Den tekniske betegnelse for et emne vil igennem denne opgave være Topic, da dette refererer til Topic-klassen i vores model 22 Den tekniske betegnelse for en beskrivende tekst vil igennem denne opgave være MetaText, da dette referere til MetaText-klassen i vores model Side 20 / 33

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Guide til Umbraco CMS

Guide til Umbraco CMS web Guide til Umbraco CMS Indhold Indledning 3 Kompatible browsere 3 Log ind i Umbraco 4 Content-delen 5 Indholdstræet 5 Tilføjelse af en side/sektion 7 Sortering af indhold 12 Galleri 14 Mediebibliotek

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

Sådan opretter du en elektronisk aflevering Sådan arbejder du med opgaver i Gradebook/karakterbog Denne vejledning indeholder en detaljeret beskrivelse af hvordan du bruger gradebook/karakterbogen når du vil arbejde med opgaver og give karakterer

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Norddjurs hjemmefra. Vejledning. Få adgang til Citrix hjemmefra på en privat PC IT-AFDELINGEN

Norddjurs hjemmefra. Vejledning. Få adgang til Citrix hjemmefra på en privat PC IT-AFDELINGEN Af: Anders C. H. Pedersen E-mail: Achp@norddjurs.dk Revideret: 7. januar 2015 IT-AFDELINGEN Vejledning Norddjurs hjemmefra Få adgang til Citrix hjemmefra på en privat PC Norddjurs Kommune. Torvet 3. 8500

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Objektorienterede metoder

Objektorienterede metoder Objektorienterede metoder Gang 12. Kvalitet i større systemer Evt.: Ekstremprogrammering (XP) Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html projektopgaven i

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Hold kontakten med dit netværk!

Hold kontakten med dit netværk! Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook

Læs mere

Dynamicweb Quickguide

Dynamicweb Quickguide Brugervejledning Dynamicweb Quickguide Version: 1.1 2012.03.15 Dansk JURIDISK MEDDELELSE Copyright 2012 Dynamicweb Software A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Dette dokument eller dele heraf må på ingen

Læs mere

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC)

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Gå ind i "Denne computer" (ikonet ligger på skrivebordet). Her ligger de netværksdrev computeren råder over og separate

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere.

FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. IT-intro 9. august 2011 14:56 IT-introduktion på Risskov Gymnasium FC-intranet: FC-intranet er et fælles mail- og konferencesystem, hvor lærere og elever kan kommunikere. Før end man kan logge sig ind

Læs mere

Carry it Easy Brugermanual

Carry it Easy Brugermanual Carry it Easy Brugermanual Brugermanual Version 2.0 2004-2006 CoSoSys SRL Carry it Easy Brugermanual Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...I 1. Introduktion...1 2. Systemkrav...2 3. Installation...2

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Mail. Det virker lidt som Internettet. Din computers mailprogram har forbindelse internettet

Mail. Det virker lidt som Internettet. Din computers mailprogram har forbindelse internettet Mail Det virker lidt som Internettet. Din computers mailprogram har forbindelse internettet Mail Det, der står efter @ sætter serverne i stand til at finde ud af, hvor mailen skal hen og hvorfra den kom

Læs mere

Arbejd videre med statistik

Arbejd videre med statistik Danmarks Statistik databanker@dst.dk Arbejd videre med statistik Vejledning i PC-AXIS og Statistikbanken Danmarks Statistik juni 2003 1 www.dst.dk www.statistikbanken.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Brugermanual til din boligafdelings hjemmeside Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Indhold Introduktion... 2 Log på Umbraco og redigér din hjemmeside... 3 Opret ny side... 7 Gem side uden at udgive/publicere

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Opret kategorier 1. For at kunne bruge kategorier på nyheder og arrangementer skal man først oprette en række kategorier,

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet.

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet. Opsætning af Backup Dette er en guide til opsætning af backup med Octopus File Synchronizer. Det første der skal ske er, at programmet skal registreres (programmet kan dog bruges i 30 dage, hvis det ikke

Læs mere

Sådan opretter du en backup

Sådan opretter du en backup Excovery Guide Varighed: ca. 15 min Denne guide gennemgår hvordan du opretter en backup med Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen, og undervejs introducere dig for de grundlæggende indstillingsmulighed.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Object-Relational Mapping

Object-Relational Mapping Databaser for udviklere () Datamatiker TietgenSkolen Underviser: Allan Helboe 06-06-2010 Problemformulering Denne opgave er et forsøg på at beskrive problemerne der opstår ved anvendelsen af en relationel

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

MANUAL - Joomla! Version 1

MANUAL - Joomla! Version 1 MANUAL - Joomla! Version 1 Indhold Retningslinjer for hjemmesiden... 3 Log ind... 3 Ret i en artikel, der allerede er oprettet... 4 Opret ny artikel... 8 a) Skriv direkte i tekstfelt... 9 b) Indsæt tekst

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

Brugerguide til FlexCMS

Brugerguide til FlexCMS Brugerguide til FlexCMS Kom i gang med at bruge din hjemmeside 1 VELKOMMEN TIL FLEXCMS... 3 1. LOGIN... 5 2. HJEMMESIDENS TERMINOLOGI... 6 3. LAYOUT... 7 4. OPRET OG TILPAS FORSIDEN... 8 4.1 OPRETTE SIDEEGENSKABER...

Læs mere

Brugermanual. - For intern entreprenør

Brugermanual. - For intern entreprenør Brugermanual - For intern entreprenør Version 1.0 2014 Brugermanual - For Intern Entreprenør Velkommen som bruger på Smartbyg.com. Denne manual vil tage dig igennem de funktioner der er tilgængelig for

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Kom godt igang med Inventar registrering

Kom godt igang med Inventar registrering Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213

Responsivt Design - DMAA0213. Afgangsprojekt DMAA0213 Responsivt Design - DMAA0213 Afgangsprojekt DMAA0213 Jesper Bjørn Andersen 18-06-2015 5. semester, afgangsprojekt - Responsivt Design Vejleder: Gunhild Marie Andersen Afsluttet: 18 Juni 2015 Deltager:

Læs mere

Outlook-vinduet Outlook-vinduet indeholder Genvejsgrupper, Mapper og Emner.

Outlook-vinduet Outlook-vinduet indeholder Genvejsgrupper, Mapper og Emner. Introduktion til Outlook Outlook kan bruges til styring af kommunikation, journalisering og planlægning. Samtidig kan det på Pc erne fungere som erstatning for både computerens skrivebord og stifinderen

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model

Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Dm071 / Dm072 - Obligatorisk projekt 3: Design af model Fag: Projektet omhandler emner fra fagene Software Design og Software Konstruktion. Formål: Formålet med projektet er at give dig mulighed for sammen

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 1

Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Forord.................................................................... 2 Kapitel 1.................................................................. 3 Formål............................................................

Læs mere

Indlæsning af tilskud fra UVM

Indlæsning af tilskud fra UVM Indlæsning af tilskud fra UVM Brugervejledning version 1.0 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Download bogføringskladde fra brevportalen... 3 Gem regneark på din arbejdsplads... 3 Bearbejdning

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Udbud - Materialeansvarlig

Brugermanual. Byggeweb Udbud - Materialeansvarlig Brugermanual Byggeweb Udbud - Materialeansvarlig Indholdsfortegnelse Udbud Materiale ansvarlig... 5 Indledning... 5 Indledning materialeansvarlig... 5 Udbudsmateriale... 6 Opret mappe... 6 Omdøb mappe...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Obligatorisk opgave i objektorienteret analyse og design

Obligatorisk opgave i objektorienteret analyse og design Obligatorisk SD-opgave s. Obligatorisk opgave i objektorienteret analyse og design Løs følgende, som en indviduel opgave. I må gerne samarbejde i grupper, men alle har ansvar for at udfærdige sin egen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3

DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3 TYPO3 manual DENNE MANUAL ER SKREVET FOR AT GIVE DIG EN GRUNDIG INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE ARBEJDSGANGE I TYPO3 Det første afsnit, Introduktion til systemet, giver et hurtigt overblik over mulighederne.

Læs mere

2 KOM I GANG MED VUPTIWEB. 2.1 Log på og Log ud

2 KOM I GANG MED VUPTIWEB. 2.1 Log på og Log ud 2 KOM I GANG MED VUPTIWEB 2.1 Log på og Log ud 2.1.1 LOG PÅ Du har i mailen fået tilsendt hjemmesidens adresse, login adresse samt brugernavn og adgangskode. Navigér til login adressen og indtast dine

Læs mere

1 IKON BETEGNELSE INDLAGT SKAL TILFØJES

1 IKON BETEGNELSE INDLAGT SKAL TILFØJES Projekter Et Projekt, består af alle de ingredienser, der er samlet sammen til et bestemt design. Til en samplerquilt, kan man f.eks gemme alle de forskellige blokke man har tænkt sig at bruge. Emnerne

Læs mere

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012 Picto Selector Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde Version: Oktober 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Picto Selector?...4 USB?...4 Hent programmet...4 Installer programmet på din computer...5

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0 Dokumenter Dokumenter er stedet, hvor du opretter og vedligeholder dit indhold på hjemmesiden. Der kan uploades filer og billeder til brug på hjemmesiden, samt oprettes sider hvis indhold du redigerer

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere