Transfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.
|
|
- Nora Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BLODBANK INFO Vejledninger til de kliniske afdelinger
2 Indhold : 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Transfusionscenter Vejle side 3 3. Transfusionsråd side 5 4. Blodkomponenter side 6 Erytrocytkomponenter Trombocytkomponenter Plasmakomponenter 5. Patientidentifikation side 8 6. Forberedelse til transfusion side 9 7. Blodtype og BAC-test/forlig side 10 Laboratorieanalyser før transfusion Rekvirering af blodprøver 8. Transfusionsjournal side Bestilling af blodkomponenter side 13 Erytrocytkomponenter Trombocytkomponenter Plasmakomponenter 10. Afhentning og opbevaring af blodkomponenter side 14 Afhentning af blodkomponenter Følgeseddel til blodkomponenter Opbevaring af udleverede blodkomponenter Returnering af blodkomponenter 11. Transfusion af blodkomponenter side 16 Observationer før transfusion Kontrolprocedure før transfusion Transfusion Efter transfusion 12. Akut transfusionsbehandling side Transfusionskomplikationer side 20 Akutte transfusionskomplikationer Forsinkede transfusionskomplikationer 14. Registrering af transfusionsrisici side Baggrundsmateriale og henvisninger side 23
3 1. Beskrivelse af Indhold indeholder procedurer, der vedrører transfusion af blodkomponenter herunder bl.a. en beskrivelse af de enkelte blodkomponenter, blodprøvetagning og analysering forud for transfusionsbehandling samt afhentning og opsætning af blodkomponenter. er udarbejdet med baggrund i Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål. Blodbankaktiviteten i Vejle Amt er sammensluttet i Transfusionscenter Vejle er godkendt af den 6 driftsansvarlige overlæge og afdelingsledelserne i Transfusionscenter Vejle samt Transfusionsrådene i Transfusionscenter Vejle. Afdelingsledelserne på de kliniske afdelinger er forpligtet til at sikre, at alt relevant personale er informeret om de beskrevne procedurer og at disse efterleves. findes elektronisk på sygehusenes Intranet dokumentstyres fra Klinisk Immunologisk afdeling, Vejle sygehus, som sikrer, at gældende version altid er tilgængelig. Henvendelse vedr. evt. rettelser og/eller kommentarer bedes sendt til: vgs-afdmail-blodbanken@vgs.regionsyddanmark.dk Side 2 af 24
4 2. Blodbanker i Transfusionscenter Vejle Transfusionscenter Vejle Blodbanksaktivitet er sammensluttet i organisationen Transfusionscenter Vejle, hvor de lokale blodbanker administrativt og fagligt er organiseret forskelligt på de enkelte sygehuse, hvilket fremgår af de lokale beskrivelser (se nedenfor). Transfusionscenter Vejle omfatter Vejle og Give sygehuse: Klinisk Immunologisk Afdeling, Vejle Sygehus (KIA) Donortapningen, Give Sygehus (GS) Fredericia og Kolding Sygehuse: Blodbanken, Fredericia Sygehus (FS) Blodbanken, Kolding Sygehus (KS) Horsens og Brædstrup Sygehuse: Blodbanken, Horsens Sygehus (HS) Donortapning, Brædstrup Sygehus (BS) Aktiviteter Donorblod tappes på 6 tappesteder i Transfusionscenter Vejle og forarbejdes på KIA,Vejle. De fremstillede blodkomponenter distribueres til de lokale blodbanker, som varetager opbevaring og udlevering. I Transfusionscenter Vejle anvendes et fælles edb-system (B-Data) til registrering af samtlige data vedrørende blodtypeserologiske analyser. Dette betyder at blodtypebestemmelse og BAC-test/forlig udført i én blodbank i amtet har gyldighed på samtlige sygehuse i Transfusionscenter Vejle. Side af 24
5 Vejle Sygehus Vejle og Give Sygehuse KIA Vejle, udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienter forud for transfusionsbehandling. Herudover udføres immunologiske specialanalyser såsom udredning af transfusionskomplikationer, erytrocytantistofidentifikation og forligelighedsundersøgelser. Disse analyser udføres for alle blodbanker i Transfusionscenter Vejle. Rådgivning vedr. transfusionsbehandling fås ved henvendelse til KIA Vejle. Give Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse. FS og KS udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienten forud for transfusionsbehandling. Horsens og Brædstrup Sygehuse HS udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienten forud for transfusionsbehandling. Kolding Sygehus Fredericia Sygehus Adresser og telefonnumre Klinisk immunologisk afdeling, KIA, Vejle og Give Sygehuse Tlf.: (hele døgnet) Vagt: Døgnbemanding med rådighedsvagt kl Blodbanken, Fredericia Sygehus Tlf.: (vagt kalder: 1778) Blodbanken, Kolding Sygehus Tlf.: (vagt: ) Blodbanken, Horsens og Brædstrup Sygehuse Tlf.: (vagt: 4299) Horsens Sygehus Brædstrup Sygehus Side 4 af 24
6 3. Transfusionsråd Transfusionsråd På alle sygehusene i Vejle og omegn findes tværfaglige transfusionsråd, som har til opgave at rådgive om transfusionsmedicinske forhold. Rådene er nedsat efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet i de lokale transfusionsråd på sygehusene koordineres af Specialechefen KIA Vejle som har det overordnede ansvar for rådgivning. Rådene refererer til cheflægerne. Tranfusionsrådene arbejder lokalt med informationer vedr. transfusionsbehandling Lokale transfusionsråd (LTR) Der findes 3 LTR: ét for Vejle/Give Sygehuse ét for Fredericia/Kolding Sygehuse ét for Horsens/Brædstrup Sygehuse Rådene indhenter oplysninger, eksempelvis indberetninger fra den lokale blodbank og fra behandlingsafdelingerne om uhensigtsmæssige forløb, herunder fremstilling, udlevering samt behandling med blodkomponenter. Formænd for de tre LTR er lokale kliniske overlæger. Kontakt til LTR kan ske via lokal blodbank eller ved til stener. bernvil@vgs.regionsyddanmark.dk, som vil videreformidle henvendelsen. Side af 24
7 4. Blodkomponenter Blodkomponenter er en fællesbetegnelse for erytrocytkomponenter, trombocytkomponenter og plasmakomponenter. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Erytrocytsuspension: Blodtypebestemmelse Gyldig BAC-test/forlig Analysetid: Rutine: 2 timer Akut: ca. 1 time Erytrocytkomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Erytrocytsuspension Lagerføres i alle blodbanker HS, FS, KS & KIA,Vejle Erytrocytter fra én portion donorblod tilsat 100 ml SAG-M (Saltvand, Adenin, Glukose og Mannitol). Volumen ca. 300 ml (heraf < 20 ml plasma), hæmoglobin 2,7 4,8 mmol, leukocytreduceret (ca. 25 % af oprindeligt antal), ingen funktionelle trombocytter og koagulationsfaktorer. Erytrocytsuspension leukocytdepleteret (= filtreret) Erytrocytsuspension bestrålet Lagerføres i begrænset antal i Blodbankerne HS, FS, KS & KIA,Vejle Fremstilles ved behov Som for erytrocytsuspension; dog leukocytreduceret til < 1 x 10 6 Leukocytdepletering kan i særlige situationer foretages under transfusionen ved anvendelse af bedside filter. Som ovenfor; komponenten bestråles med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Side af 24
8 Trombocytkomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Trombocytpool leukocytdepleteret (= filtreret) Lagerføres i Blodbanken KIA Vejle Trombocytter fra flere portioner donorblod suspenderet i opbevaringsvæske. Volumen ca. 300 ml, trombocytter ca. 240 x 10 9, leukocytter < 1 x Trombocytpool bestrålet Bestilles ved behov Som ovenfor; komponenten bestrålet med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Trombocytpool: Blodtypebestemmelse Plasmakomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Frisk Frosset Plasma (benævnes herefter plasma) Lagerføres i Blodbankerne HS, FS, KS & KIA Vejle Plasma fra én portion donorblod. Volumen ca. 300 ml (heraf er ca. 20 % citratopløsning), indeholder aktive koagulationsfaktorer. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Plasma: Blodtypebestemmelse Side af 24
9 5. Patientidentifikation Hvornår foretages en patientidentifikation? ved blodprøvetagning til blodtypebestemmelse. ved blodprøvetagning til forligelighedsundersøgelse eller BAC-test/ forlig. umiddelbart før påbegyndelse af en transfusion. Patientidentifikation Patientidentifikation skal altid foretages i forbindelse med blodprøvetagning og blodtransfusion. Det er et indiskutabelt krav, at det involverede personale sikrer, at patienten er korrekt identificeret uanset hvilken undersøgelse eller behandling denne skal gennemgå. Det er ekstremt vigtigt i alle sammenhænge vedrørende blodtransfusion, altid at fokusere på patientidentifikationen forvekslinger kan koste menneskeliv! For de generelle retningslinier til identifikation af patienter henvises til Identifikation af patienter, se kap. 15. I forbindelse med patientidentifikation skal en af følgende metoder anvendes til identifikation: ved habile patienter oplyser patienten selv navn og cpr-nr.. Blodprøvetageren / ansvarshavende for transfusion skal kontrollere, at det oplyste stemmer overens med rekvisition / følgeseddel / glas / etiketter. ved inhabile patienter anvendes det korrekt signerede og daterede ID-armbånd med cpr-nr. og navn eller ukendt skade nummer. Det skal fremgå af rekvisitionen / Labka / transfusionsjournalen, at identifikationsarmbånd er anvendt. ved inhabile patienter uden ID-armbånd skal ansvarshavende personale eller pårørende identificere patienten ved dennes side. Personale / pårørende skal kvittere for det ud førte på aktuel dokumentation. Kan patientidentifikationen ikke udføres korrekt skal patienten betragtes som ukendt og der skal handles efter gældende retningslinier herfor. Vær opmærksom på, at cpr-nr. samt minimum efter- og fornavn er en forudsætning for fyldestgørende identifikation. Når patientens navn og cpr-nr. skal kontrolleres på papirer, herunder sammenligning af det skrevne på forskellige dokumenter, er der kun én metode nemlig at give sig god tid, være omhyggelig og kritisk! Hvis der er problemer med at læse det skrevne, fordi det er udvisket eller sjusket skrevet, skal nyt materiale fremskaffes. Side af 24
10 6. Forberedelse til transfusion Information til patienten og journalføring Forud for transfusion skal patienten informeres om den planlagte behandling. Herved opnås informeret samtykke, der dokumenteres i transfusionsjournalen. Som hjælp til denne information skal folderen Information om blodtransfusion anvendes, rekvirering se kap.15. Transfusionen skal være ordineret af en læge og skal dokumenteres i transfusionsjournalen, se kap. 8. Indikation for transfusionen skal fremgå af journalen. Der henvises til Vejledende kriterier for transfusion af blodkomponenter udgivet af Transfusionsrådene i Vejle og omegn, rekvirering se kap.15. Husk forud for transfusionsbehandling: informer patienten om transfusionen. informeret samtykke, ordination og indikation dokumenteres Side af 24
11 7. Blodtype og BAC-test/forlig Er patientens blodtype kendt? Slå op i Web-blod (blodbank Webproduktion) på intranettet. Rekvirering af blodtypebestemmelse: Bestil analysen: - Type i Labka Sygehuspakken (LSP) Rekvirering af BAC-test: Bestil analysen: - BAC-test i Labka Sygehuspakken (LSP) Laboratorieanalyser før transfusion Forud for blodtransfusion skal der udføres en blodtypebestemmelse på blodprøve fra patienten. Det er muligt ved hjælp af Web-blod på intranettet, at undersøge om patienten tidligere er blodtypebestemt, om patienten evt. har irregulære erytrocytantistoffer og om der er gyldigt BAC-test/forlig. Derudover fremgår det, om blodbanken er i gang med at udføre rekvirerede analyser på patienten. Hvis patienten ikke tidligere er blodtypebestemt på et af sygehusene i Transfusionscenter Vejle skal dette udføres. Undersøgelsen omfatter: Blodtype: - ABO- og RhD blodtypebestemmelse - Screentest for irregulære erytrocytantistoffer Forud for transfusion af erytrocytkomponenter skal der udføres BACtest/forlig. BAC-test: Anvendes til patienter uden irregulære erytrocytantistoffer (negativ antistofscreentest). Undersøgelsen omfatter: - kontroltypebestemmelse af patient - Screentest for irregulære erytrocytantistoffer Herefter kan der udleveres det nødvendige antal erytrocytkomponenter i op til 4 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Side 10 af 24
12 Rekvirering af forlig: Bestil analysen: - Forlig - Specialforlig i Labka Sygehuspakken (LSP) Husk: Prøver til blodtype og BAC-test/forlig skal udtages ved to af hinanden uafhængige patientidentifikationer og prøvetagninger. Forlig (serologisk): Anvendes til patienter med irregulære erytrocytantistoffer og patienter med autoantistoffer samt ved serologiske problemer. Undersøgelsen omfatter: - kontroltypebestemmelse af patient - undersøgelse af patientplasma overfor donorerytrocytter Donorportioner er udvalgt under hensyntagen til patientens antistof og det ønskede antal skal angives ved bestilling af forliget. Erytrocytkomponenter vil være disponible i op til 3 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Ved fortsat transfusionsbehov skal nye blodprøver til forlig rekvireres. Patientblodprøven kan anvendes til forlig i op til 4 døgn efter prøvetagning. Analysen udføres kun i KIA, Vejle, og ekspeditionstiden er afhængig af det aktuelle blodlager og evt. nødvendige supplerende analyser. Rekvirering af blodprøver Blodprøvetagning rekvireres i Labka Sygehuspakken (LSP) og/eller på særlig rekvisition. Husk underskrift for kontrol af patientidentitet i forbindelse med blodprøvetagningen. Der udføres ikke BAC-test/forlig ved transfusion af trombocyt- og plasmakomponenter. Side 11 af 24
13 8. Transfusionsjournal Transfusionsjournalen skal anvendes ved: ordination af blodtransfusion. valg af blodkomponent. registrering af transfusionsforløb sporbarhed af transfusionsforløb. Anvendelse Transfusionsjournalen er et vigtigt dokument, der kun findes som papirudgave. Den er ikke indeholdt i den elektroniske patientjournal (EPJ). Transfusionsjournalen skal anvendes i forbindelse med aktuel transfusionsbehandling, og skal oprettes, anvendes og arkiveres omhyggeligt. Den indeholder oplysninger om patientens blodtype, evt. tilstedeværelse af irregulære erytrocytantistoffer etc., informeret samtykke og særlige forhold ved blodtransfusion. Transfusionsjournalen anvendes til dokumentation for samtlige procedurer ved alle udførte blodtransfusioner: - indikation for blodtransfusion - ordinationsansvarlige læge - anvendt patientidentifikation - temperatur før og efter transfusion - transfusionsforløbet herunder oplysning om eventuelle komplikationer - initialer for transfusionsansvarlige (opsætter og kontrollant) Rekvirering af transfusionsjournal, se kap.15. Blodtypesvar Blodbanken udskriver et blodtypesvar. På blodtypesvaret er anført: - cpr-nr. og navn - blodtype (AB0 og Rhesus D type) - resultat af antistofundersøgelse (negativ eller specificitet af irregulære erytrocytantistof samt tilhørende fænotype) Blodtypesvaret påsættes en transfusionsjournal, der er udfyldt med navn og cpr-nr. OBS: Blodtypersvar må aldrig kopieres manuelt til transfusionsjournal eller patientjournal. Det er den kliniske afdelings ansvar, at der oprettes en transfusionsjournal. Blodbanken er altid behjælpelig med dette. Det er vigtigt for kontinuiteten ved blodtransfusion og dokumentstyringen, at der på hvert sygehus så vidt muligt kun oprettes én transfusionsjournal til hver patient. Side 12 af 24
14 9. Bestilling af blodkomponenter Erytrocytkomponenter Når patienten har fået udført BAC-test kan der i blodbanken afhentes erytrocytkomponenter så længe BAC-test er gyldigt (4 døgn). Skal der udføres forlig til patienten, skal antallet af erytrocytkomponenter være forudbestilt (analysen udføres kun i KIA, Vejle). Specialprodukter eks. bestrålede erytrocytkomponenter, skal altid forudbestilles og leveres fra KIA,Vejle. Afhentning - se kap. 10. Trombocytkomponenter Der udføres ikke BAC-test/forlig i forbindelse med transfusion af trombocytkomponenter. Disse udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Trombocytkomponenter skal altid forudbestilles og leveres fra KIA,Vejle. Specialprodukter (bestrålede trombocytkomponenter) skal ligeledes bestilles og leveres fra KIA, Vejle. Afhentning - se kap. 10. Plasmakomponenter Der udføres ikke BAC-test/forlig i forbindelse med transfusion af plasmakomponenter. Disse udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Plasmakomponenter skal altid forudbestilles telefonisk i den lokale blodbank, så komponenten kan optøes og klargøres. Afhentning - se kap. 10. Side 13 af 24
15 10. Afhentning og opbevaring af blodkomponenter Afhentning af blodkomponenter Ved afhentning af blodkomponenter medbringes patientens navn og cpr-nr. i form af Rekvisition af blodkomponenter eller en transfusionsjournal i udfyldt stand. Almindeligvis udleveres der kun én komponent til én patient af ad gangen. Afhentning foregår umiddelbart før forventet opsætning. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at udlevere mere end én portion. I så fald pakkes blodet i en forseglet kølekasse mærket med patientens data. Dette kræver dog at afdelingen har en særlig aftale. Ved afhentning af blodkomponenter medbringes Rekvisition af blodkomponenter Se illustration side 13 - øverst Ved afhentning af blodkomponenter i et tidsrum hvor blodbanken er ubemandet gælder samme regler, som afhentning i dagarbejdstiden. Afhentning kan registreres elektronisk eller i protokol. Rekvisitionen efterlades i blodbanken. Følgeseddel til blodkomponenter Blodkomponenten leveres med en følgeseddel, hvorpå der bl.a er anført følgende: Øverst til venstre: patientdata cpr-nr. og navn Patientblodtype (AB0 og RhD) Desuden er anført: Regler for anden blodtype såfremt dette er aktuelt Øverst til højre: Produktdata komponentens tappenummer donorblodtype produktbetegnelse udløbsdato Midterste felt: specialsvar Nederste felt: data for transfusionsforløb Side 14 af 24
16 00 Transfusionscenter Vejle Tappenummer: ISBT-kode som består af 15 karakterer; f.eks. V De fremhævede cifre er de 8 tal, som skal anvendes ved konferering af tappenummeret. Opbevaring af udleverede blodkomponenter Blodkomponenter må aldrig opbevares i almindelige køleskabe på afdelingerne. Såfremt der er udleveret portioner i kølekasse skal denne forblive forseglet indtil blodet skal anvendes. Blodkomponenter skal forblive i kølekassen Returnering af blodkomponenter Blodkomponenter, som alligevel ikke skal anvendes, skal hurtigst muligt returneres til blodbanken, idet de kan tages retur til lager, hvis udleveringstid < 30 min. og temperatur opfylder gældende krav. Side 15 af 24
17 11. Transfusion af blodkomponenter Transfusion af blodkomponenten skal påbegyndes umiddelbart efter afhentning i blodbanken. Observationer før transfusion Mål patientens temperatur og indskriv den i transfusionsjournalen. Hvis patienten er febril skal transfusionsbehandlingen konfereres med en læge. Inspicér blodkomponenten for abnormt udseende (farve, hæmolyse, lufttilblanding og koagler) Transfusionsjournal Kontrolprocedure før transfusion Da proceduren er essentiel for sikkerheden ved transfusionsbehandling, skal nedenstående punktvejledning følges minutiøst. Kontrolproceduren opdeles i 4 vigtige hovedpunkter: 1. Patientidentifikation. 2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel. 3. Konferering af blodkomponent. 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel 1. Patientidentifikation Den gældende retningslinie Identifikation af patienter skal følges. Skal altid udføres af 2 personer og ved patientens side! Den for transfusionen ansvarlige person skal være sygeplejerske, jordemoder eller læge (person 1), derudover skal en kontrollant (person 2) deltage. Denne skal have modtaget instruktion i udførelse af transfusion og de tilknyttede kontrolforanstaltninger. Patientens identitet sikres ved: - Person 1 beder patienten sige navn og cpr-nr., og kontrollerer samtidig, at det stemmer overens med oplysningerne på følgeseddel. - Person 2 kontrollerer samtidig, at det stemmer overens med oplysningerne på typesvar på transfusionsjournal. Side 16 af 24
18 2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel - Person 2 læser og siger navn, cpr. og blodtype fra blodtypesvar. - Person 1 lytter og kontrollerer med følgeseddel. - Person 1 læser og siger navn, cpr. samt patientblodtype og donor blodtype fra følgeseddel. - Person 2 lytter og kontrollerer på blodtypesvar i transfusionsjournal 3. Konferering af blodkomponent - Person 1 og 2 kontrollerer at donortype og tappenummer på blodpose stemmer overens med følgeseddel. - Person 1 og 2 kontrollerer at det er den korrekte blodkomponent i forhold til ordination. - Person 1 og 2 kontrollerer holdbarhed/udløbsdato på blodkomponent. Kontrolprocedurer før en blodtransfusion skal indeholde: 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel - Label med tappenummer og produktkode fra blodkomponent indklæbes i transfusionsjournal. - Transfusionsjournal og følgeseddel udfyldes med dato og tidspunkt for transfusionens påbegyndelse. - Person 1 og 2 kvitterer for hele kontrolproceduren både på følgeseddel og i transfusionsjournal. - Den ansvarlige for transfusionen kvitterer først. 1. Patientidentifikation 2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel. 3. Konferering af blodkomponent. 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel. Side 17 af 24
19 Patienten overvåges jævnligt Eksempler på alvorlige fejl ved transfusion, med potentielt fatale konsekvenser for har patienten: forkerte patientdata medbragt ved afhentning af blodkomponent der blev afhentet blodkomponenter til flere patienter på samme tid blodtypesvar indsat i forkert transfusionsjournal identitetskontrol foregik ikke ved patientens side identitetskontrol foregik ved patienten, men uden at inddrage denne identitetskontrol ikke udført, fordi man troede man kendte patienten Transfusion Anvend transfusionssæt (Obs.! rød klemskrue). Opbland blodkomponenten ved at vende posen forsigtigt. Luk klemskruen. Montér transfusionssættet i en af blodposens sterile udgange. Fyld dråbekammeret halvt. Åbn klemskruen og fyld resten af transfusionsslangen uden luftbobler. Tilslut blodkomponenten til patientens i.v. adgang. Skal udføres af person 1. Transfusionstiden for erytrocytkomponenter bør normalt være omkring 1½ - 2 timer, men skal være afsluttet senest 4 timer efter udlevering. For trombocytkomponenter og plasma er transfusionstiden ½ -1 time. Overvåg jævnligt patienten, især i de første 10 minutter. Når transfusionen er påbegyndt, bør den ikke afbrydes. Samme transfusionssæt kan anvendes til flere transfusioner, men må dog maksimalt anvendes i 6 timer. Ved blodtypeskift skiftes transfusionssættet. Trombocytkomponenter må ikke transfunderes gennem transfusionssæt, som har været anvendt til transfusion af erytrocytkomponenter. Blodkomponenter må ikke indgives sammen med medikamenter eller andre væsker end isotonisk saltvand. Ved symptomer på komplikation under transfusion skal denne straks afbrydes ved at lukke for i.v. adgang, se kap.13. Efter transfusion Mål patientens temperatur og indskriv den i transfusionsjournalen; ved komplikation tillige på følgesedlen incl. temperatur målt før transfusion. Har patienten temperatur stigning eller andre komplikationssymptomer, se kap.13 Følgesedlen udfyldes med resterende data. Blodposen skal efter transfusionens afslutning forblive på afdelingen i 24 timer, hvorefter den kasseres. Følgesedlen opbevares på afdelingen i 48 timer efter transfusionens afslutning og returneres herefter snarest i udfyldt stand til blodbanken. Ved transfusionskomplikation skal både blodpose og følgeseddel sendes til blodbanken. Side 18 af 24
20 12. Akut transfusionbehandling I særlige livstruende situationer, når tiden ikke tillader, at sædvanlige analyser kan udføres før transfusionsbehandling, anvendes blodkomponenter af universal blodtype Når tiden ikke tillader de sædvanelige analyser, kan blodkomponenter med universalblodtype anvendes. Erytrocytsuspension: Frisk frosset plasma: Trombocytpool: 0 RhD neg. AB RhD neg. 0 RhD neg. Transfusionen sker på den ordinerende læges ansvar, og da der ikke er udført BAC-test/forlig, er der en øget risiko for transfusionskomplikationer. Er der kun patientblodprøve fra én patientidentifikation og derfor kun udført blodtypebestemmelse udleveres ligeledes erytrocytsuspension af type 0 samt patientens egen RhD-type, indtil ny blodprøve til BAC-test/forlig foreligger. Bemærk: Blodprøver til blodtype- og BAC-test/forlig skal udtages før transfusion af 0 Rhesus D negativ erytrocytsuspensioner påbegyndes. Ved større, akutte og vedvarende blødninger bør vagthavende læge i KIA, Vejle kontaktes (tlf.: ). Herved kan anvises blodkomponentterapi, som ved koordineret sammensætning af de forskellige komponenter (erytrocytter, plasma, trombocytter) giver en effektiv hæmostase. Side 19 af 24
21 13. Transfusionskomplikationer Den helt overvejende del af de alvorlige transfusionskomplikationer skyldes fejl eller utilsigtede hændelser, som kan relateres til afvigelser fra de obligatoriske sikkerhedsprocedurer i forbindelse med blodprøvetagning, afhentning af blodkomponenter samt patientidentifikation inden transfusionen. Transfusionskomplikationer har stor forskel i sværhedsgrad. Rekvirering af undersøgelse for transfusionskomplikationer: Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer, der kan henføres til behandling med blodkomponenter. Der er stor forskel på sværhedsgraden af komplikationerne. De meget alvorlige komplikationer er heldigvis sjældne, mens lettere febrile eller allergiske komplikationer optræder hyppigere. Lette allergiske og monosymptomatiske febrile med temperaturstigning < 1 C betragtes almindeligvis ikke som transfusionskomplikation. En transfusionskomplikation kan opstå i umiddelbart tilknytning til transfusionen (akutte) eller dage til måneder efter transfusionen (forsinkede) Bestil analysen: Ery-udvidet (+ evt. div. BB) i LabKA Sygehuspakken (LSP). Symptom-oversigt Udvalgte: Kulderystelser Temperaturstigning Kløe Urticaria Dyspnoe Lændesmerter Smerte i brystet Blodtryks/pulsændring Akutte transfusionskomplikationer Udvalgte Årsager Komponent Hæmolytisk Erytrocytkomponent Kaliumintoksikation Erytrocytkomponent Leukocytuforligelighed Alle, især plasma (TRALS *) Allergisk Især plasma Citratoverfyldning Især plasma Overloadning af kredsløb Alle Sepsis Alle * Transfusionsrelateret akut lungeskade Side 20 af 24
22 Ved tegn på transfusionskomplikationer: Afbryd straks transfusionen, men bevar i.v. adgang Vurder sværhedsgraden af komplikationen Tilkald evt. ansvarshavende læge Klinisk handling 1. Afbryd transfusionen, men bibehold den intravenøse adgang (i.v. infusion med isotonisk saltvand). 2. Behandl eventuelt chok. 3. Underret ansvarshavende læge. 4. Ved mistanke om forbytningsfejl kontrolleres patientens identitet samt alle informationer på blodkomponent, følgeseddel og blodtypesvar. 5. Registrer komplikationen i transfusionsjournal og på følgeseddel (blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur, diurese samt urinens farve). Såfremt mistanken bekræftes ved lægelig vurdering 1. Konferer evt. med vagthavende læge 2. Udsæt den videre transfusionsbehandling, medmindre der foreligger vital indikation. 3. Adviser blodbanken. 4. Bestil blodprøver med henblik på udredning af komplikationen. 5. Blodprøver, følgeseddel og evt. blodpose med restindhold inkl. transfusionssæt sendes til KIA Vejle. Blodtypeserologiske analyser udføres herefter med henblik på at finde årsagen til transfusionskomplikationen. 6. Hvis der er indikation for yderligere blodtransfusion inden svaret på komplikationsundersøgelsen foreligger, skal dette aftales med KIA, Vejle. Forsinkede transfusionskomplikationer Symptom-oversigt Udvalgte: Uforklarlig lav hæmoglobin Forventet stigning i hæmoglobin udebliver Ikterus Hæmorrhagisk diatese Tegn på infektion Udvalgte Årsager Hæmolytisk Overførsel af smitteagens Post Transfusions Purpura TA-GVH* Komponent * Transfusionsassocieret Graft versus Host syndrom Erytrocytkomponent Alle Især trombocytkomponent Erytrocytkomponent/ trombocytkomponent Optræder symptomerne efter at transfusionen er afsluttet (dage til måneder efter), skal der handles efter samme principper som ovenfor beskrevet. Senfølger som overførsel af virus (hepatitis virus, human immundefekt virus m.v.) betragtes også som transfusionskomplikationer. Yderligere information om transfusionskomplikationer findes i Transfusions Medicinske Standarder (TMS) Side 21 af 24
23 14. Registrering af transfusionsrisici Alle transfusionskomplikationer skal anmeldes til den lokale blodbank. Alvorlige komplikationer skal lovmæssigt anmeldes til Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD). Desuden indrapporterer KIA Vejle alvorlige komplikationer til Dansk Registrering af Transfusionsrisici, DART. Alvorlige transfusionskomplikationer indberettes til DART. Hvilke forhold skal indberettes 1. Hvis der ved en utilsigtet hændelse er transfunderet en forkert blodkomponent, f.eks. ved forbytning. 2. Hvis der optræder alvorlige immunologisk komplikationer: akut hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer indenfor et døgn efter transfusion akut anafylaktisk reaktion med akut indsættende chok og dyspnø under transfusion. transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS) med akut indsættende svær dyspnø under transfusionen. forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer efter det første døgn post transfusion purpura (PTP), blødningssymptomer med trombocytopeni 5 12 dage efter transfusion. transfusionsassocieret Graft-Versus-Host (GVH) reaktion; symptomer uger til måneder efter transfusion. 3. Ved overførsel af smitteagens: bakterier; f.eks. med akut indsættende chok, feber og kulderystelser. virus og andre mikroorganismer; langsomt indsættende symptomer uger til måneder efter transfusion. 4. Andre alvorlige komplikationer. Side 22 af 24
24 15. Baggrundsmateriale og henvisninger Baggrundsmateriale Information om blodtransfusion råd og vejledning før og efter transfusion, Sygehusene i Transfusionscenter Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på Vejledende kriterier for transfusion af blodkomponenter, Transfusionsrådene i Transfusionscenter Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på Lommefolder Transfusion af blodkomponenter - vejledning til de kliniske afdelinger, Transfusionscenter Vejle. Rekvireres via KIA-Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på Transfusionsjournal, Transfusionscenter Vejle. Rekvireres via sygehusenes lokale depoter Findes på sygehusenes intranet samt på Klinisk retningslinie vedrørende identifikation af patienter, Gældende for sygehusene i det gamle Vejle Amt. Findes på sygehusenes intranet samt på Side 23 af 24
25 Henvisninger: Identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsens vejledning af maj Behandling med blod, blodkomponenter og visse blodderivater samt forholdsregler mod komplikationer herved, Sundhedsstyrelsen vejledning af december Transfusionsmedicinske Standarder, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Dansk registrering af transfusionsrisici, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven), Sundshedsstyrelsen Side 24 af 24
Transfusion af blodkomponenter
Transfusion af blodkomponenter Vejledninger til de kliniske afdelinger Version 2, februar 2009 Side 0 af 29 Indhold: 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Blodcenter Midt, Blodbank Øst side 3 3. Transfusionsråd
Læs mereBLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård
Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård
Læs mereBLODTRANSFUSION til beboere på Hospice
Udarbejdet af:vst dato:marts 2011 dato: Revideret af:vst dato:febr. 2015 Godkendt af:lan, SAn dato:febr. 2015 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Formål med
Læs mereBlodbankens InterInfo
Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Hvad er det? InterInfo er en internetbaseret adgang til at få oplysninger fra Blodbankens edb-system. Hvordan kommer man ind på InterInfo? Der er to måder man
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs mereDART ÅRSRAPPORT 2001 DSKI
DART ÅRSRAPPORT 2001 DANSK SELSKAB DSKI FOR KLINISK IMMUNOLOGI INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 A. RAPPORTEREDE TRANSFUSIONSRISICI (2001)...3 B. NÆSTEN FEJL eller NEAR MISS...3 C. SAMLET OPGØRELSE AF
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereDART ÅRSRAPPORT 2002-2003 DSKI
DART ÅRSRAPPORT 2002-2003 DANSK SELSKAB DSKI FOR KLINISK IMMUNOLOGI DART Rapport for årene 2002 og 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 A. DANSK REGISTRERING AF TRANSFUSIONSRISICI...2 B. INDLEDNING...3
Læs mereResumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.
Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereStatus-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018
Formål: På baggrund af resultater fra flere projekter på monitorering af elektronisk opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter, se bilag 1, er der på det regionale transfusionsråd taget beslutning
Læs mereHaemo = blod Vigilance = overvågning
DART Hvem? Del af det danske hæmovigilance system, som omfatter indsamling af data for fejl / transfusionskomplikationer Drives af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Startet 1999 Forbillede SHOT i UK
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereJULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014
JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereDART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
DART Hæmovigilancerapport for 2016 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereDART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
DART Hæmovigilancerapport for 2015 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2007. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom.
DART Haemovigilancerapport for 2007 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rapporter om transfusionsrisici
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereE-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere
E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere Vejledning Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Laboratoriecenter Indhold Baggrund... 3 E-læringskursus for læger.... 3 E-læringskursus
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for blodproduktområdet 2010 Udgivet juli 2011 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OVERSIGT
Læs mereTransfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår 2010. Af Asma Bashir, stud med.
Transfusionsmedicin Københavns Universitet, forår 2010 Af Asma Bashir, stud med. Medicinsk Kompendium Kapitel 46: Transfusionsmedicin Kompendium til transfusionsmedicin og graviditetens immunologi Basisbog
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2006. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom
DART Haemovigilancerapport for 2006 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rapporter om transfusionsrisici 2006 3
Læs mere3. Blodforbrug i regionen sammenlignet med resten af Danmark (JB)
Transfusionsrådet i Region Nordjylland FBE Klinisk Immunologi, Aalborg Universitetshospital REFERAT Vedr.: Sted: Møde i Transfusionsrådet i Region Nordjylland Mødelokale 240, Urban, Hobrovej Tidspunkt:
Læs mereEmneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4
Læs mereLaboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling
Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling Møde for praktiserende læger d. 24. nov, 2015 Ulrik Sprogøe analyseansvarlig overlæge Emner KIAs funktioner Informationer om analysr Informationer om
Læs mereTRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG
TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning
Læs mereReferat. 1 Blodforbrug i regionen. Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016
Transfusionsrådet i Region Nordjylland Klinisk Immunologi, Aalborg Universitetshospital Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016 Mødelokale 240, Urban, Hobrovej Mødedeltagere Hansjörg
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereE-læring i transfusionsmedicin for læger
E-læring i transfusionsmedicin for læger Vejledning Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Laboratoriecenter Indhold Baggrund... 3 E-læringskursus for læger..... 3 E-læringskursus for sygeplejersker
Læs mereNOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.
VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College
Læs mere2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.
2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:
Læs mereDART Hæmovigilancerapport for 2013
DART Hæmovigilancerapport for 2013 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Forkortelser 3 Transfusionsdata
Læs mereVejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordeningen)
Vejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordeningen) DD2-prøvetagningen består af en spørgeskemarekvisition i WebReq, et spørgeskema til patienten i WebPatient
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2009 Udgivet august 2010 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2.
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af
Læs mereBlodtransfusion i sengeafsnit
Blodtransfusion i sengeafsnit Ordination af blodprodukter... 2 Bestilling af blodprodukter... 2 Find prøvesvar blodbanken blodtype og BAC-test.... 4 Start en transfusion... 6 Afslut en transfusion... 9
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs merePatientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P
Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P Klinik P s Introduktion Lotte Jensen Hvorfor rapportere? Udvikling af patientsikkerheden Sikkerhed har betydning for patient og personale Minimere antallet
Læs mereVEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION
VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION 2007 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet høj patientsikkerhed ved anvendelse af donorblod og at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark.
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereVejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordning)
Vejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordning) DD2-prøvetagningen består af et online registreringsskema, blod- og urinprøver. Brug DD2 s hjemmeside
Læs mereVejledning Sygeplejestuderendes deltagelse i medicingivning Gældende for studieordningen 2008
Vejledning Sygeplejestuderendes deltagelse i medicingivning Gældende for studieordningen 2008 Revideret April 2015 Dokumentnummer: 512584 INDHOLD Indledning... - 3 - Ansvar i forbindelse med sygeplejestuderendes
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereVejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser
VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2011. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Kirsten Riisom Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen
DART Haemovigilancerapport for 2011 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Kirsten Riisom Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anbefalinger
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2009. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Kirsten Riisom
DART Haemovigilancerapport for 2009 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Kirsten Riisom Side 1 af 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 DEFINITIONER...
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereBestil serviceopgaver Bestillersiden
Bestil serviceopgaver Bestillersiden Indhold: Log-in til bestillersiden Bestilling af patienttransport Bestilling af mobilisering Bestilling af ny seng Bestilling af afhent seng Bestilling af en anden
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereSygehusapotek Fyn informerer
INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mere17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer
17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereDART Haemovigilancerapport for 2010 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
DART Haemovigilancerapport for 2010 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Kirsten Riisom Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anbefalinger
Læs mereSygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.
Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse
Læs mereHandicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereVEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION
JANUAR 2015 VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION Vejledning nr. 9038 af 15. januar 2015 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Merete Graakjær Nielsen
Læs merePTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
PTU's RehabiliteringsCenter Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-10-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs merePATIENTSIKKERHED Focus uge 2013. Kirurgisk Afdeling i Herning
PATIENTSIKKERHED Focus uge 2013 Kirurgisk Afdeling i Herning FORMÅLET At øge opmærksomheden på utilsigtede hændelser og patientsikkerhed At have fokus på, at der kan ske UTH og UTH skal indberettes At
Læs mereListe over ikke relevante standarder og indikatorer
Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer
Læs mereVejledning om blodtransfusion
[1] Vejledning om blodtransfusion 1 Indledning 2 Det lovmæssige grundlag for blodtransfusion 2.1 Information og samtykke 2.2 Journalføring 2.3 Epikriser 2.4 Tilladelser og indberetninger 3 Sikkerhedsforanstaltninger
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereÅreknudeklinikkerne Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Planlægning af driften Kvalitetsudvikling
Åreknudeklinikkerne Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 01-12-2016 Gyldig til 26-01-2020 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereDer foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I
Læs mereØjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Bent Castensøe-Seidenfaden Behandlingssted:
Læs mereÅrsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2015 - UTH i Speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Der er i 2015 rapporteret 57 utilsigtede
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:
Læs mereHændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006
Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 1 Sundhedsstyrelsen har besluttet, at rapporter indsendt til styrelsen fra 1. januar 2006 skal være kategoriseret i henholdsvis
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereØjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg
Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 09-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 10-05-2021
Læs mereJens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereGlyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del
Læs mereIntroduktion for nye sygeplejersker i A 640
Introduktion for nye sygeplejersker i A 640 Generel introduktion for alle nyansatte på sygehuset Fotografering til ID kort i tidsrummet ml. 09.00-12.00 Du får udleveret nøgler, anvist taskeskab og omklædningsrum
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS
UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale
Læs mereAktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi
Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi - Analyser 2 Samlet analyseaktivitet Udvikling i antal analyser fra - fordelt på afsnit 45. 4. 412.929 35. 3. 25. 2. 15. 172.4 1. 5. - 33.231 Autoimmun diagnostik
Læs mereBeskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB)
Beskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) Kravene til formaterne af de data, som skal leveres til DTDB via indlæsningssiden (dtdb.aaa.medcom/195.80.245.89) er forholdsvis
Læs mereNotat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mere