Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
|
|
- Victor Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 2013 Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation, University College Lillebælt Bidragsydere: Karen Seidelin Hougaard, Gitte Merrild Jensen, Heidi Lods Klausholm, Helena Gry Aunsborg Kristensen, Heidi Louise Laursen, Rikke Slothus, Pernille Nielsen og Michael Kirk Søby Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt
2 Indhold 1. Indledning Formål med vurderingsredskabet Evaluering af vurderingsredskabet Inddragelse af lærerstuderende i evalueringsopgaven Evalueringsresultater Lærere og vejlederes udbytte af redskabet Konkretisering af uddannelsesparathed og styrkelse af UEAundervisningen Et fleksibelt redskab Elevernes udbytte af redskabet Konklusion og opmærksomhedspunkter Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Beskrivelse af projektet Formål Links... 9
3 1. Indledning Nationalt Videncenter for Realkompetence og University College Lillebælt har udviklet et vurderingsredskab til brug for arbejde med vurdering af elevers uddannelsesparathed. Redskabet er udviklet og afprøvet i samarbejde med undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskole, produktionsskole, UU center, erhvervsskoler, SOSU, jobcenter og gymnasium. Det netbaserede dialogredskab er målrettet grundskolens undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA-undervisning), lærernes samarbejde om og med eleverne, UU vejledernes arbejde, i samarbejdet med forældrene, og til brug i overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelse, samt i ungdomsuddannelsernes fastholdelsesvejledning. Evalueringen viser, at lærere og vejledere er begejstrede for redskabet. Det hjælper dem til at konkretisere en vanskelig og diffus dialog om elevens fremtid. Eleverne er også overordnet tilfredse med redskabet og vil gerne tale om og arbejde med deres uddannelsesparathed. Redskabet hjælper dem til at forstå hvad uddannelsesparathed er, og hvad de selv kan gøre for at blive mere uddannelsesparate. 2. Formål med vurderingsredskabet Redskabet kan bruges processuelt. Man kan udfylde det fra 7. eller 8. klasse, opstille mål og handleplan, og så foretage en ny vurdering efter ½-1 år. Dialogredskabet lægger op til selvevaluering på de tre områder, som UVM har udstukket: det personlige, det sociale og det faglige. Redskabet inviterer til selvvurdering, og til at eleven også spejler sig i andres vurderinger: kammeraters, læreres, UU vejleders, forældres eller andre, der kender eleven godt. Redskabet skaber dermed dialog om vurderingerne. Redskabet indeholder også et oplæg til, hvordan man kan samarbejde med forældre om uddannelsesparathed, og der er konkrete ideer til indhold på forældremøder. 1 Formålet med udviklingen af dette redskab er at give den unge bedre mulighed for at udvikle viden og indsigt i hvad det vil sige at være uddannelsesparat og i egne kompetencer med henblik på at kunne tage medansvar for den videre kompetenceudvikling og dermed bedre blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dialogredskabet er tilgængeligt for alle på 3. Evaluering af vurderingsredskabet Prototyper af redskabet og koncept for brugen af det er løbende blevet afprøvet, evalueret og justeret i projektperioden af udviklingsgruppen i samarbejde med relevante aktører på området. Denne del af evalueringen samler op på de kvalitative og kvantitative effekter af redskabet: 1. side 3
4 Oplever vejledere og lærere, at de får brugbare redskaber og metoder til at vurdere og arbejde med uddannelsesparathed? Og hvordan vurderer de unge deres eget udbytte af at arbejde med redskabet? For at kunne svare på dette er der blevet iværksat en række undersøgelser. Der er udviklet et spørgeskema til elever og et til vejledere og lærere. Dertil har ni studerende gennemført observationer og interviews med elever, lærere og vejledere. Resultaterne fra disse undersøgelser vil blive præsenteret i denne rapport. 3.1 Inddragelse af lærerstuderende i evalueringsopgaven Læreruddannelsen i Jelling har en profil indenfor ungdomspædagogik, så det har været nærliggende at invitere de studerende med for at lære noget om den nyeste udvikling indenfor deres felt. Ved at deltage i evalueringsopgaven, har de studerende fået indblik i, hvad det vil sige at deltage i udviklingsarbejde, og især har de fået praktisk kendskab til afprøvnings- og evalueringsfaserne. Som udøvende lærere vil de kontinuerligt blive præsenteret for at skulle indgå i udvikling af skolens praksis. Ved at have stiftet kendskab til dette udnervejs i deres studie, er de beredte til at kunne gå proaktivt ind i dette arbejde og arbejde systematisk og løsningsorienteret med praktiske problemstillinger og udviklingsprojekter. De studerende blev introduceret til projektet, redskabet og evalueringsopgaven af projektets evaluator. De fik en introduktion til evalueringsteori og til interview- og observation som evalueringsmetoder. Der blev arbejdet med at stille evalueringsspørgsmål og med at indsamle og analysere empiri. De studerende har formidlet deres evalueringsresultater i projektrapporter, og har også præsenteret disse for lærere og vejledere, som deltog i afprøvningen af redskabet. De studerende har været ude på Bredagerskolen i Jelling og Skolen i Midten i Hedensted. Her har de studerende været ude på skolerne for at observere og interviewe i tre-fire omgange i fem-seks forskellige 8. klasser. De ni studerende har fordelt sig i fire grupper, som hver især har været ude at samle empiri fra følgende: Observationer i tre-fire 8. klasser, hvor alle elever arbejdede i grupper med redskabet. Observation af tre-fire vejledningssamtaler mellem en lærer og en elev, hvor redskabet blev anvendt som udgangspunkt for vejledningssamtalen Interview med tre-fire elever, de har observeret i vejledningssamtalerne Interview med to-tre lærere, de har observeret i vejledningssamtalerne. En gruppe har desuden også interviewet en UU-vejleder og har selv prøvet at bruge redskabet sammen med en elev og efterfølgende haft en dialog med ham om brugen af det. På denne måde er der indsamlet mere empiri end evaluator selv kunne nå med de ressourcer, der er til rådighed til evalueringsopgaven. For at sikre kvaliteten af de studerendes arbejde, har evaluator har fulgt de studerende, og har vejledt og guidet undervejs. En anden kvalitetssikring har været indbygget i og med at de studerende har præsenteret deres resultater på en workshop, hvor de lærere, der deltog i de studerendes undersøgelser, var inviteret. Her havde lærerne mulighed for at diskutere resultaterne med de studerende. side 4
5 4. Evalueringsresultater Evalueringsresultaterne er baseret på de studerendes observationer af brugen af redskabet og deres interviews af lærere og en enkelt uu-vejleder. Desuden indgår resultater fra de to spørgeskemaundersøgelser blandt elever og lærere/vejledere, der har deltaget i afprøvningen af redskabet. I alt har 61 elever fordelt på fem skoler deltaget i undersøgelsen. Ca. 2/3 af eleverne går i 8. kl. og resten går i 10. kl. 11 UU-vejledere, 6 lærere og 2 skoleledere har deltaget i undersøgelsen til de professionelle Lærere og vejlederes udbytte af redskabet Konkretisering af uddannelsesparathed og styrkelse af UEA-undervisningen De lærere og vejledere, der har deltaget i afprøvningen er glade for redskabet. De får her et redskab, der hjælper dem til at konkretisere en ellers vanskelig og diffus samtale med eleven om deres fremtid. De studerende skriver: Lærerne roser redskabet for at fortælle og give eleverne indsigt i noget, de som lærere ellers bruger meget tid på at forklare, uden at være sikre på, at eleverne har forstået det. Hermed ligger der i brugen af redskabet en implicit læring af begreber og krav, der stilles i forhold til at blive uddannelsesparat. Brugen af dialogreskabet får de unge til at overveje deres faglige styrker og svagheder. Det bryder begrebet uddannelsesparathed ned i forståelige og konkrete elementer, som eleverne kan forstå og håndtere. En vejleder fremhæver, at redskabet er med til at gøre det tydeligere for eleverne, at uddannelsesparathed er en proces, de selv kan arbejde med. Uddannelsesparathed er i hendes optik ikke længere noget man skal erklæres for at være af lærerne og vejlederne i slutningen af 9. klasse, når man har søgt ind på en ungdomsuddannelse. Hun oplever, at eleverne i langt højere grad kan gøres aktive i denne proces ved at arbejde med redskabet. Redskabet er desuden med til at styrke UEA-undervisningen og klæder lærerne på til at tage ansvar for vejledning af eleverne og få eleverne til i højere grad at reflektere over deres uddannelsesparathed. En lærer fortæller, at arbejdet med redskabet er: En fed måde at komme tæt på eleverne og stadig med en armslængde væk. ( ) Det er et fantastisk materiale til at komme omkring nogle ting, som vi ellers ikke kommer omkring. Det får eleverne til at tænke over mange ting, hvor de selv kommer frem til meget, som vi måske ellers skulle have guidet dem noget heftigere i den retning af, for at de havde opfattet det. Alle de UU-vejledere, der har arbejdet med dialogredskabet på nettet, og som har svaret på spørgeskemaet, angiver, at de er enige i, at dialogredskabet er et godt redskab til at kunne vejlede den unge til relevante uddannelser og tilbud. Det samme gør sig gældende, når 2. Der har deltaget flere lærere, elever og vejledere i afprøvningen, end der er respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Den nøjagtige svarprocent kendes ikke, da spørgeskemaet er blevet distribueret via et link, som er blevet distribueret igennem netværk blandt deltagere i projektet. side 5
6 man ser på svarene fra de lærere og skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen. I projektansøgningen er der angivet det succeskriterium, at 95 % af de UU-vejledere der involveres i projektet skal opleve, at de med vurderingsredskaberne har fået et værktøj der gør, at de har et mere tydeligt billede af den unge og dennes kompetencer og problemstillinger, og derved bedre kan vejlede til relevante uddannelser og tilbud. På baggrund af de samlede evalueringsresultater kan man se, at redskabet indfrier forventningerne til dette formål og succeskriterium. I spørgeskemaet til lærere og vejledere var der mulighed for at kommentere på styrker og svagheder ved redskabet og at fortælle om, hvordan det er blevet brugt. Her ses det også, at lærerne og vejlederne er glade for redskabet: Vi har i vores team anvendt redskabet i forbindelse med vores elevsamtaler, og jeg fik nogle helt fantastiske samtaler med eleverne, da vi kunne snakke ud fra, hvad de selv vurderede i de forskellige kategorier. Gav rigtig fin anledning til at komme nærmere ind på deres evt. problemer i hjemmet, forældrenes støtte, deres generelle indstilling til skolen og de forskellige fag. En anden respondent skriver: Redskabet er en klar fordel, og bevidstgør i langt højere grad eleverne om fokusområder Rigtig godt at det bliver tydeligt/visuelt i spindet giver noget konkret at se på og snakke ud fra. Har fx lige snakket med en dreng, der sagde, at han siden de lavede spindet har han arbejdet på at blive mere hverdagsparat og få mere lyst til at lære. Han havde selv set, at her ville det være godt, hvis spindet lige kom lidt længere ud. Og i de to uger, der er gået siden vi lavede det, havde han følt en klar forbedring. De negative kommentarer er få, og går primært på teknikken Et fleksibelt redskab Både kommentarerne i spørgeskemaet og de studerendes observationer viser, at redskabet bliver brugt på mange forskellige måder. Redskabet er brugt til gruppearbejde i klassen og eleverne har siddet med det to-og-to. Det er blevet brugt af lærere til elevsamtaler, og uuvejledere har brugt det både i forhold til gruppevejledning og til individuelle samtaler. De fleste lærere og vejledere er glade for den fleksibilitet, der er i redskabet, mens nogle efterlyser en manual til brugen af det. Andre pointerer, at redskabet er let at gå til, og at man kan justere sin brug af det, efterhånden som man gør sig nogle erfaringer. At redskabet er fleksibelt betyder, at det kan tilpasses og bruges, som den enkelte lærer ønsker det. På den måde kan læreren tage hensyn til elevens forudsætninger. Dette har betydning for lærerens rolle: skal læreren indgyde selvtillid, udfordre, være coachende eller være tilbageholdende? Nogle af de lærere, der deltog i afprøvningen var i tvivl om, hvordan de skulle bruge redskabet bedst muligt og havde følelsen af at skulle opfinde hver sin metode. 4.2 Elevernes udbytte af redskabet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 64 % af eleverne er enige, at de ved mere om, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, og at 69 % at de er enige i, at de har fået et tydeligere billede af, hvad de kan gøre for at blive mere uddannelsesparate. Hhv. 5 og 10 % side 6
7 er uenige, og resten tillægger ikke redskabet nogen betydning i forhold til dette. Halvdelen af eleverne mener, at redskabet har været med til at gøre dem mere uddannelsesparate. Et succeskriterium for projektet har været, at andelen af elever, der gennemgår procesforløb vha. redskaberne og metoderne, oplever, at de har fået et tydeligt billede af hvad det vil sige at være uddannelsesparat, og hvad der skal ske fremover for at de skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse skal være 90 %. Dermed lever projektet ikke helt op til egne forventninger. Elevernes svar skal dog ses i lyset af, at elevernes overvejelser om, hvad de skal efter folkeskolen, og hvad de gerne vil og er klar til, også foregår i mange andre arenaer, og når der så oven i købet for flere af eleverne er gået et stykke tid fra de har arbejdet med redskabet, til de har svaret på spørgeskemaet, så kan de have vanskeligt ved at svare, at det lige netop er redskabet, der har haft denne indflydelse. Desuden har nogle elever kun arbejdet meget sporadisk med redskabet, mens andre har været igennem længere forløb. Dette vil naturligvis også give udslag i besvarelserne. De studerendes har observeret, at redskabet får eleverne til at reflektere over deres fremtid, og hvad der skal til for at den enkelte bliver uddannelsesparat. Nogle elever udtrykker også glæde ved at få større klarhed over, hvad hun kan gøre for at komme ind på en bestemt uddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet spurgt, om de synes godt om, dårligt om eller er neutrale i forhold til at tale med de andre elever, UU-vejlederen eller en lærer om uddannelsesparathed. Eleverne ser både UU-vejlederen og lærerne som gode dialogpartnere. I det samlede billede er det UU-vejlederen, der scorer højest (62 % synes godt om, 33 % er neutrale). Eleverne fra Skolen i Midten har alle siddet med en lærer og gennemgået redskabet og her er der flere elever, der angiver, at de gerne vil tale med en lærer (63 % er positive). Dette er angiveligt et billede af, at eleverne svarer efter hvem de rent faktisk har talt med. I gennemsnit synes ca. halvdelen godt om at tale med lærerne om uddannelsesparathed. 43 % er neutrale. På baggrund af evalueringen kan man konkludere, at eleverne er positive overfor at rammesætte samtalen om uddannelsesparathed i skolen, og at dialogredskabet er en god måde at gøre det på Det handler selvfølgelig om uddannelse, men med dette redskab inddrager man også de sociale og personlige kompetencer, og dermed indblander man også elevens privatsfære. 5. Konklusion og opmærksomhedspunkter Lærerne og vejlederne er glade for redskabet. Det er fleksibelt og kan tilpasses den enkelte elevs niveau og behov for vejledning. Lærerne ser også, at arbejdet med redskabet kan støtte UEA-undervisningen, som er et timeløst fag, idet det giver lærerne et konkret værktøj til at arbejde med elevernes uddannelsesparathed. Hovedparten af eleverne oplever, at redskabet er med til at bevidstgøre og konkretisere, hvad uddannelsesparathed handler om, og hvad de selv kan gøre for at blive klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. I forhold til brugen af redskabet, er det vigtigt at være opmærksom på, at redskabets fleksibilitet både kan være en fordel og en ulempe. Pga. fleksibiliteten kan det bruges med flere forskellige mål for øje. De studerende har iagttaget tre forskellige, som bevidst eller side 7
8 ubevidst udspillede fra lærerens side udspillede sig i samtalerne med eleverne: 1) at eleven skal reflektere over sin egen uddannelsesparathed; 2) at læreren får et større kendskab til eleven og 3) at læreren med sit forhåndskendskab vil få eleven i en bestemt retning ved at få dem til at tage stilling til bestemte spørgsmål. Dette kræver, at lærere og vejledere, der bruger redskabet, gør sig meget klare overvejelser over, hvad målet med samtalen er, og dermed hvordan man skal bruge redskabet og føre dialogen. Er det læreren, der stiller spørgsmålene? Er det eleven, der vælger, hvor de vil starte? Hvem skal tale mest? Hvor lang tid skal det tage? Og hvordan skal der følges op? Et andet opmærksomhedspunkt ligger i, at redskabet både kan bruges som en test. Nogle elever opfatter det sådan, fordi der gives karakterer. Alle de lærere og vejledere, der har deltaget i undersøgelserne har fokus på, at redskabet er et udviklingsredskab for eleven, og at dialogen skal være fremadrettet og handlingsorienteret. Men for eleven kan der være et dilemma i, at han eller hun skal blotlægge sig selv og også i forhold til, hvad vedkommende ikke er så god til til en lærer, der på et senere tidspunkt skal vurdere vedkommende og give karakterer. 6. Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv 6.1 Beskrivelse af projektet Udvikling en af redskabet er en del af projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv, som støttes af Region Syddanmarks uddannelsespulje og er en del af udmøntningen af Syddansk Uddannelsesaftale. Et af formålene med Syddansk Uddannelsesaftale er at være med til at løfte den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Loven om uddannelsesparathed giver en mulighed for at få begreber på det der skal til for at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og for at der kan etableres et samarbejde mellem grundskole, UU centre, ungdomsuddannelserne og de særlige tilbud, som kommuner fra d har skullet etablere. Denne projektansøgning er blevet til ud fra ideen om, at man i samarbejde kan etablere de vilkår der skal til, for at de unge kan blive uddannelsesparate. Projektet ønsker at udvikle redskaber, metoder og samarbejdsmodeller for arbejdet med ikke uddannelsesparate unge. Dette gøres i tre delprojekter, hvor der i projekt 1 er fokus på de kommunale sagsgange i arbejdet med de udsatte unge og overgange på tværs af ungdomsinstitutionerne fra udskoling til ungdomsuddannelserne. Hvordan optimeres samarbejdet til gavn for den unge? I delprojekt 2 udvikles der redskaber og metoder til dokumentation og vurdering af den unges uddannelsesparathed samt til forældresamarbejdet omkring dette, og i projekt 3 udvikles der nye tilbud i henholdsvis produktionsskole- og ungdomsskoleregi i et samarbejde med ungdomsuddannelserne til de ikke uddannelsesparate unge. I det samlede projekt skal den viden og de erfaringer der opsamles i de enkelte delprojekter bliver til gavn for de andre del projekter. De redskaber og metoder der udvikles i delprojekt 2 skal således udvikles og afprøves i de to andre projekter, og den viden og de erfaringer der indhøstes i delprojekt 1 skal indarbejdes i delprojekt 3s måde at håndtere de unge på. side 8
9 6.2 Formål Via fokus på samarbejdsrelationer mellem kommunale aktører og ungdomsuddannelsesinstitutioner og i et transfagligt perspektiv, udvikles nye metoder, redskaber og samarbejdsmodeller, der kan være med til at kvalificere den samfundsmæssige opgaveløsning i forhold til at realisere målsætningen om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det samlede projekt bygger på et systemteoretisk grundlag og tager afsæt i et ungeperspektiv forstået således, at der tages udgangspunkt i den unges forståelse af egen situation, og at der arbejdes med at den unge er aktiv deltager i egen udviklingsproces. 6.3 Links Læs mere om projektet via nedenstående links: Delprojekt 1: Middelfart Kommune Læs om projektets resultater, organisering og erfaringer her: %20ungeperspektiv/Regionsprojekt%20evaluering%20maj%202013%20slutprodukt%2 0(2).ashx Delprojekt 2: Vurdering af uddannelsesparathed University College Lillebælt I dette projekt er der arbejdet med udvikling af et dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed, som kan støtte undervisere og vejledere i vurdering af unges uddannelsesparathed. Læs mere her: Dialogredskabet er netbaseret og kan findes her: Delprojekt 3: Nye tilbud til ikke-uddanne uddannelsesparate unge TietgenSkolen Varde Kommune Sønderborg Kommune PitStop Læs mere på Varde Ungdomsskoles hjemmeside: Klinkehuset Læs mere på Sønderborg Produktionshøjskoles hjemmeside: Syddansk Uddannelsesaftale Region Syddanmark Region Syddanmarks har bevilliget midler til projektet. Se projektbeskrivelse, partnere mm. på Region Syddanmarks hjemmeside: Evaluering University College Lillebælt Se de samlede evalueringsresultater på Skriv transfaglighed i et ungeperspektiv i søgefeltet. side 9
10 Kontaktoplysninger For information om vurderingsredskabet: Lektor Marianne Tolstrup Videreuddannelse og praksisudvikling University College Lillebælt For information om evalueringen: Anna-Maj Stride Geyti Evaluator Forskning og Innovation University College Lillebælt Telefon ucl.dk
Kvalitativ evaluering
MIDDELFART KOMMUNE 2013 Kvalitativ evaluering 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt Indhold 1. Indledning... 3
Læs mereEvaluering af PitStop
VARDE KOMMUNE 2013 Evaluering af PitStop 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt Indhold Læsevejledning... 3 Del
Læs mereEvaluering af resultater synergieeffekter
SAMLET PROJEKTEVALUERING 2013 Evaluering af resultater og synergieeffekter 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt
Læs mereEvaluering af resultater synergieeffekter
SAMLET PROJEKTEVALUERING 2013 Evaluering af resultater og synergieeffekter 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereHvordan vurderer man uddannelsesparathed?
Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereEvaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole
Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt
Læs mereEvaluering af Pitstop
Rapporten præsenterer resultaterne fra evalueringen af Pitstop, som er et tilbud til ikke-uddannelsesparate unge i Varde Kommune. Evalueringen viser, at de unge har fået et stort personligt og socialt
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEvalueringsdesign. Transfaglighed i et ungeperspektiv
Evalueringsdesign Transfaglighed i et ungeperspektiv v/ evaluator Anna-Maj Stride Geyti, University College Lillebælt ansg@ucl.dk Indhold Kort om evalueringsfokus...2 Regionens effektværktøjer kvantitativ
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereAnsøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2011
Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2011 Dette ansøgningsskema skal bruges ved ansøgning om midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Ansøgning og budget er sendt til: Uddannelse.regionaludvikling@regionsyddanmark.dk.
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med
Læs mereProjekt Intensive Vejledningsforløb
Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereBearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efterår 2016 Modul: 12 Sted: RH Silkeborg og Hammel Neurocenter Svarprocent: 76 %
Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efterår 2016 Modul: 12 Sted: RH Silkeborg og Hammel Neurocenter Svarprocent: 76 % Metode: Bearbejdningen tager udgangspunkt i fem svarkategorier:
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereAssens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen
Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereEvaluering af Klinkehuset
SØNDERBORG KOMMUNE 2013 Evaluering af Klinkehuset 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt Indhold Læsevejledning...
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereEvaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen
Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereVidencenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.
Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereBearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efteråret 2016 Modul: 11 Sted: RH Viborg/Skive Svarprocent: 76 %
Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efteråret 2016 Modul: 11 Sted: RH Viborg/Skive Svarprocent: 76 % Metode: Bearbejdningen tager udgangspunkt i fem svarkategorier: Meget
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereStyrker skal frem i lyset
STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er
Læs mereNyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:
Læs mereProjektbeskrivelse til puljemidler ved UVM Udvikling af praksis for studievalgsportfolio
Projektbeskrivelse til puljemidler ved UVM Udvikling af praksis for studievalgsportfolio Kolding Kommune UU-center Kolding Udvikling af praksis for studievalgsportfolio Indhold Forord...3 Produktbeskrivelse...7
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereNyhedsbrev juni 2014. Kære alle
Nyhedsbrev juni 2014 Kære alle Folkeskolereformen nærmer sig med hastige skridt og i uge 22 blev udkastet til bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen offentliggjort. MinUddannelse
Læs mereWorkshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning. Nye veje i folkeskolens overbygning
Workshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning Nye veje i folkeskolens overbygning - kommunerne er i fuld gang! Hvornår er overbygningen en succes? Hvad gør kommunen/skolen
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen
Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereVejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereOpsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring
Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring Projektperiode: Januar 2018 December 2018 Projektdeltagere: Gry Furhauge, Susanne Ploug, Ann-Louise Holm-Jensen, Mette Stephensen, Kirsa Gytkjær, Kamilla
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mere