Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer

Transkript

1 Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2008 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer Resume Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Bilag: Bilagstabel 1: Resultatoversigt Bilagstabel 2: Scorecard - ministermål Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Bilagstabel 4: Scorecard - rettidighed

2 Resume Én gang om året skal landets Jobcentre udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen 2008 for Jobcenter Struer viser overordnet tilfredsstillende resultater. Samtidig er der dog også områder, der skal være ekstra fokus på, hvor ungeledigheden er det område, der påkalder sig mest opmærksomhed. Derudover er resultatrevisionen for 2008 præget af konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet. Dette gælder såvel i forhold til den generelle udvikling i en række forsørgelsesgrupper, hvor der det forløbne år har vist sig en markant stigende tendens, som i forhold til de sammenligninger, der skal laves med de jobcentre, som skal udgøre sammenligningsgrundlaget for jobcenterets resultater. Med hensyn til udviklingen i de enkelte forsørgelsesgrupper har konjunktursituationen specielt sat sig spor for de arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige, hvor der har været en meget stor stigning i periodens løb. Da konjunkturudviklingen imidlertid har ramt meget skævt geografisk set, betyder udviklingen at klyngesammenligningen i nogle situationer kan give lidt vildledende resultater. Som eksempel på dette kan nævnes udviklingen i ministerens mål vedrørende udviklingen i arbejdskraftreserven, hvor der i Struer kommune har været en stigning som er langt højere end klyngegennemsnittet. Men holdes denne stigning op mod udviklingen i den generelle ledighed, ses det, at der i Struer kommune ikke har været en større vækst i arbejdskraftreserven end i klyngen generelt. Det, der er sket i perioden, er, at arbejdskraftreserven målt i forhold til arbejdsstyrken i Struer kommune er nået op på samme niveau som klyngegennemsnittet, hvilket er nøjagtig den samme tendens, som har været gældende for den generelle ledighed. Når der korrigeres for effekterne af konjunkturudviklingen, viser Resultatrevision 2008 for Struer fine resultater. Det er således kendetegnende, at andelen af personer i de enkelte forsørgelsesgrupper ligger på et relativt lavt niveau i Struer kommune. Her kan specielt sygedagpengeområdet fremhæves, idet det her fortsat er lykkedes at fastholde et niveau, der ligger klart under sammenligningsgrundlaget. Yderligere skal det fremhæves, at resultaterne fra resultrevisionen endnu en gang understreger, at Jobcenter Struer ligger blandt de bedste, når det gælder om at give de ledige en aktiv og rettidig indsats. 2

3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Jobcentrene skal sikre at antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger nedbringes (gælder for 2009) 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra februar 2008 til februar Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Som det fremgår tabel 1 er stigningen i arbejdskraftreserven i Struer større end i sammenligningsgrundlaget. Den samlede stigning i Struer kommune har således været på 33%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 5%. Udviklingen i Struer dækker over en stigning for dagpengemodtagerne på 51% det seneste år, mens der har været et fald på 3% for kontanthjælpsmodtagere. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været et fald i arbejdsmarkedsreserven på 5% for såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i arbejdskraftreserven hænger tæt sammen med udviklingen i den generelle ledighed. Sammenholder man udviklingen i bruttoledigheden med udviklingen i arbejdskraftreserven sådan som det er gjort i figur 1, fremgår det tydeligt, at udviklingen i arbejdskraftreserven svarer til udviklingen i bruttoledigheden. 3

4 Figur 1. Udviklingen i arbejdskraftreserven samt bruttoledigheden 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% Klynge - arbejdskraftreserve Struer - arbejdskraftreserve Klynge - bruttoledige Struer - bruttoledige 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 Som det fremgår af figuren har der gennem det seneste år været en udvikling, hvor såvel bruttoledigheden som arbejdskraftserven fra at have ligget tydeligt under niveauet i klyngen nu ligger på samme niveau som i klyngen. Den udvikling, der har været i arbejdskraftreserven i Struer kommune i forhold til niveauet i de kommuner, der indgår i den klynge der sammenlignes med, synes dermed at kunne forklares af den konjunkturudvikling, der har været i perioden. Ser man på sammensætningen af arbejdskraftreserven, er der for dagpengemodtagerne en overrepræsentation af kvinder over 50 år, mens det for kontanthjælpsmodtagerne er gruppen af unge under 30 år, der er overrepræsenteret. Der vil således fremover være ekstra fokus på disse grupper for yderligere at reducere arbejdskraftreserven. Sygedagpengeforløn over 26 uger Dette område indgik ikke i ministerens indsatsområder for 2008, men er først kommet ind i Målsætningen er et fald i antallet af forløb over 26 uger i forhold til Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været en næsten uændret antal sygedagpengeforløb over 26 uger, hvilket omtrent svarer til den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Tabel 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Ser man på, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der har en varighed på over 26 uger er det kendetegnende jf tabel 3 - at der i Struer er en lavere andel sygedagpengeforløb som bliver langvarige i forhold til de fleste andre kommuner i klyngen. 4

5 Tabel 3 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger Andel af alle forløb (%) Andel af forløb over 8 uger (%) Struer 18,6 43,9 Hjørring 21,3 48,1 Ikast-Brande 23,0 46,9 Mariagerfjord 23,9 51,5 Odsherred 20,8 47,5 Rebild 18,7 42,5 Silkeborg 25,3 49,7 Skive 26,2 50,3 Syddjurs 20,4 45,2 Sønderborg 23,8 45,2 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger I lyset af dette kan man sige, at det er positivt, at man i Struer har kunnet fastholde en tendens, hvor man har en relativ lille andel af sygedagpengeforløb, der er langvarige (over 26 uger). Jobcenteret vil fremover fortsat have fokus på at fastholde den gunstige udvikling på sygedagpengeområdet. Ungemålet Tabel 4 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra februar 2008 til februar Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 4. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling i Gnsn. udvikling i Ift. måneden måned Antal klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. året før, før, pct. pct. pct. Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været en stigning på 70% i gruppen af unge under 30 år. Stigningen i ungegruppen har dermed været større i Struer end den har været for sammenligningsgrundlaget (38%). Denne generelle tendens gælder for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, idet der i begge tilfælde ses en større stigning i ungeledigheden i Struer end i klyngen som helhed. 5

6 Ser man på ledighedsniveauet for unge under 30 år gælder der, jf. figur 2, at 5,4% af de unge i denne aldersgruppe i befolkningen var ledige i februar måned 2009, mens dette gjaldt for 4,9% i sammenligningsgrundlaget. Ser man på, hvordan ledigheden fordeler sig på forsørgelsesgrupper tegner dagpengemodtagerne sig for 1,4% af denne ledighed, mens kontanthjælpsmodtagerne tegner sig for 4,0%. Sammenlignes der med ungeledigheden i sammenligningsgrundlaget ses det videre, at de unge forsikrede i Struer udgør en lidt lavere andel af ungegruppen i befolkningen end i sammemmenligningsgrundlaget, mens kontanthjælpsmodtagerne har en større ledighed. Så den overledighed, man ser for ungegruppen i Struer kommune, skyldes altså, at en relativ stor andel af de unge er på kontanthjælp. Figur 2: Ungdomsledigheden i Struer kommune samt i sammenligningsgrundlaget, februar ,0% 5,4% Andel af befolkning i aldersgruppen 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 4,9% 1,4% 1,6% 4,0% 3,3% Struer Klyngen i alt 0,0% I alt a-dagpenge kontanthjælp En relativ stor andel af ungegruppen er ledige i Struer kommune. Denne tendens er blevet forstærket det seneste år, hvor ungeledigheden er steget mere i Struer kommune. Jobcenteret har allerede igangsat initiativer for at imødegå denne udvikling, og der vil fremover fortsat være stor fokus på dette område. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard vedrørende ministerens mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år. I denne rangering ender Struer som nummer 10 ud af 10. At resultatet ender sådan har flere årsager. - For det første har konjunkturudviklingen ramt hårdt i Struer kommune, hvilket specielt har påvirket udviklingen i målene vedrørende arbejdskraftreserven samt ungeledigheden i negativ retning. 6

7 - For det andet er rangeringen lavet således, at den udelukkende er baseret på ændringer i de målte bestande i løbet af det seneste år, hvorimod der ikke tages hensyn til, hvor højt niveauet er for de enkelte målinger. - For det tredie har der reelt været en negativ udvikling på nogle områder som ikke alene kan forklares af ovenstående forhold. I forhold til de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at arbejdskraftreserven har været stigende som følge af konjunkturudviklingen, men at arbejdsmarkedsreservens andel af arbejdsstyrken trods denne udvikling aktuelt ligger på et gennemsnitsniveau i forhold til sammenligningsgrundlaget. - at andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger ligger lavt i forhold til sammenligningsgrundlaget og at det det seneste år er lykkedes at fastholde et lavt niveau. Denne udvikling finder jobcenteret fuldt tilfredsstillende. - at ungeledigheden har været stærkt stigende det seneste år. I forhold til de forsikrede ledige hænger dette primært sammen med konjunkturudviklingen, hvor det typisk er de unge som er blandt de første, der bliver fyret. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende noteres der en ikke-tilfredsstillende udvikling, hvor andelen af kommunens unge der er på kontanthjælp er relativt højt samt stadig stigende. Her er der allerede igangsat initiativer og udviklingen på dette område vil blive fulgt nøje fremover. 7

8 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en stigende tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været en stigning i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 14%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 4%. En del af denne udvikling hænger, som det allerede er blevet nævnt, sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette gælder ikke mindst udviklingen i antallet af dagpengemodtagere, hvor der har været en stigning på 58%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 29% i forhold til året før. Det bemærkes videre, at der også har været en relativ stor stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. En del af denne stigning skyldes dog, at der i perioden en blevet foretaget en del om-matchninger, hvor kontanthjælpsmodtagere som tidligere er blevet matchet for højt og dermed har optrådt i statistikkerne som arbejdsmarkedsparate, nu er blevet matchet som ikke-arbejdsmarkedsparate. 8

9 Derudover bemærkes det, at der i Struer kommune har været en større stigning i antallet af personer på revalidering, end der har været i sammenligningsgrundlaget. Hvad angår antallet af personer på ledighedsydelse ses resultatet af et stort fokus på området, hvor der i beskæftigelsesplanen for både 2007 og 2008 var et mål om en reduktion i antallet af personer på ledighedsydelse. Fra februar 2008 til februar 2009 har der således været et fald i denne ydelsesgruppe på 10%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 9%. Hvad angår antallet af personer i fleksjob, har der i løbet af det seneste år været en lidt mindre stigning i Struer end der har været i sammenligningsgrundlaget. 9

10 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel reduktion Besparel- 1. kvartal kvartal 2008 på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i af antal fuld- tidspersoner ift. ses- potentiale jobcentret klyngen klyngen (i mio. kr.) A-dagpenge 1,41 1, ,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,34 0, ,5 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,68 1, ,4 Introduktionsydelse 0,04 0, ,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,37 0, ,1 Sygedagpenge 2,45 2, ,0 Ledighedsydelse 0,32 0, ,4 Førtidspension 6,95 6, ,1 I alt 13,56 13, ,5 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 10

11 Vedrørende besparelsespotentiale Jobcenteret noterer sig, at man har valgt at ændre opgørelsesmetoden for, hvordan man udregner besparelsespotentialet. I resultatrevisionen for 2007 udregnedes besparelsespotentialet ud fra varigheden af forløb der var blevet afsluttet i perioden. Dette havde den uheldige konsekvens, at en ekstra indsats - hvor der eksempelvis blev afsluttet man lange forløb på ledighedsydelse - kom til at fremstå som om der her var behov for en forbedring. I resultatrevisionen for 2008 er dette ændret, således at der nu tages udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse. Denne ændring løser ovennævnte problematik fra 2007, men tilgengæld har den andre konsekvenser, man skal være opmærksom på. En af problemerne ved en opgørelse af besparelsespotentialet på baggrund af potentielle ændringer i bestanden af personer på de enkelte ydelser er, at bestandsudviklingen afhænger af mange andre faktorer end indsatsen i jobcenteret. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats. Ydermere skal det poienteres, at det besparelsespotentiale der vises i tabellen alene beror på mulige besparelser i forhold til forsørgelsesudgifterne, mens der ikke her er regnes på de omkostningsmæssige konsekvenser af en effektiv indsats med en høj rettidighed og en høj aktiveringsgrad. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 13,56% af befolkningen i Struer kommuner, mens der i sammenligningsgrundlaget udgør 13,96%. Så samlet set er der altså en mindre del af befolkningen i Struer kommune i disse målgrupper, hvorfor der totalt set ikke er grund til at tilnærme sig klyngen som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune meget tæt på sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ledighedsstigning på 2 personer og en deraf følgende merudgift på 0,2 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ekstraudgift på 1,5 millioner, når man ser på de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens det for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil betyde en besparelse på 2,4 millioner. 11

12 Forklaringen på denne divergens skal til dels findes i det faktum, at der i Struer kommune er blevet foretaget en systematisk gennemgang af kontanthjælpssagerne med henblik på en mere retvisende matchning, hvilket har resulteret i, at en større del af kontanthjælpsgruppen vurderes ikke-arbejdsmarkeedsparate i forhold til tidligere. Der vil derfor alene af denne grund være relativt færre arbejdsmarkedsparate/flere ikke-arbejdsmarkedsparate i Struer kommune, hvis det antages at ikke alle sammenligningskommuner har fået lavet en lignende gennemgang. Ud over dette har der gennem 2008 været en nettotilgang til kontanthjælpsområdet, som har betydet en øgning i specielt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Denne udvikling følges tæt og der vil fremover være ekstra fokus på denne udvikling. - For modtagere af introduktionsydelse gælder, at gruppen udgør en lidt mindre andel af befolkningen end i klyngen som helhed, hvorfor en tilnærmelse vil betyde en ekstraudgift. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der ligeledes være en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 1,1 millioner kroner. - Ser man på andelen af personer der er på sygedagpenge ligger Struer noget lavere end sammenligningsgrundlaget. Så her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 4 millioner kroner. Som nævnt i forbindelse med ministerens mål vedrørende antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, finder jobcenteret det tilfredsstillende, at det er lykkedes at fastholde bestanden på et meget lavt niveau igennem Hvad angår personer på ledighedsydelse, har der de seneste år været været en klar målsætning om at reducere denne bestand. Dette sås i resultatrevisionen for 2007 ved at et stor antal forløb med lang varighed var blevet afsluttet. Der har i 2008 fortsat været fokus på området, og som det ses, ligger andelen af personer på ledighedsydelse aktuelt tydeligt under sammenligningsgrundlaget. Her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 1,4 millioner kroner. - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 1,1 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Her skal det bemærkes, at der aktuelt er godt 1000 personer i Struer kommune der modtager førtidspension, så en afvigelse svarende til 16 personer i forhold til sammenligningsgrundlaget vurderes at være forholdsvis lille. Men omkostningsmæssigt er det et tungt område, så det vil også fremover have stor fokus. 12

13 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (21%) på niveau med gennemsnittet i klyngen (20%). Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, er forskellene imidlertid større. Således ligger aktiveringsgraden for modtagere af a-dagpenge lavere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, mens aktiveringsomfanget på kontanthjælpsområdet omvendt er en del større end i sammenligningsgrundlaget. For dagpengemodtagerne hænger den relativt lave aktiveringsgrad sammen med konjunkturudviklingen, hvor den stigende ledighed har betydet, at der er kommet mange nyledige ind i systemet, som endnu ikke er aktiveringspligtige. Og da ledighedsstigningen - og dermed tilgangen af nyledige - er relativ stor i Struer, er det også naturligt, at aktiveringsgraden ligger lavere end i sammenligningsgrundlaget. Ser man på kontanthjælpsgruppen, gælder der her, at der siden 1. januar 2007 har været indført straksaktivering i Struer kommune, hvorfor aktiveringsgraden ligger ganske højt i forhold til klyngegennemsnittet. Faktisk ligger Struer med den højeste aktiveringsgrad i klyngen for såvel de arbejdsmarkedsparate som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 13

14 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden i Struer langt over gennemsnittet i klyngen og i en stor del af tilfældene ligger Struer også med den største rettidighed i klyngen. Den høje rettidighed i Struer afspejler, at der i jobcenteret lægges meget stor vægt på en tidlig og en tæt kontakt med den ledige, idet erfaringerne viser, at det er en aktiv tidlig indsats der skal til for at skabe resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen har supplerende til resultatrevisionen udarbejdet et såkaldt scorecard, hvor alle landets jobcentre placeres i forhold til i hvor høj grad de opfylder kravene til jobsamtaler og aktiveringstilbud i 4. kvartal 2008, jfr. bilag 4. Af scorecardet fremgår det, at Struer kommune også på landsplan klarer sig flot når det gælder om at levere en rettidig indsats. Blandt alle landets 91 jobcentre ligger Jobcenter Struer således på en 8. plads. 14

15 Bilagstabel 1: Resultatoversigt Resultatoversigt Struer Data opdateret den Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan

16 Bilagstabel 2: Scorecard - ministermål Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Jan 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Syddjurs 237-8, , ,3 1 Hjørring 491-9, , ,5 2 Sønderborg , , ,6 3 Odsherred 245-2, , ,7 4 Silkeborg 431-1, , ,5 5 Mariagerfjord 268-7, , ,4 6 Rebild 132-7, , ,3 7 Skive , , ,9 8 Ikast-Brande 232 5, , ,1 9 Struer , , ,8 10 Hele klyngen , , ,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Placering 16

17 Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Data opdateret den Besparelsespotentiale - Struer Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,41 1, ,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,34 0, ,5 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,68 1, ,4 Introduktionsydelse 0,04 0, ,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,37 0, ,1 Sygedagpenge 2,45 2, ,0 Ledighedsydelse 0,32 0, ,4 Førtidspension 6,95 6, ,1 I alt 13,56 13, ,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 17

18 Bilagstabel 4: Scorecard - rettidighed Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler 18 Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers Skive Slagelse Egedal Hedensted Middelfart Stevns Struer Holbæk Ikast-Brande Odense Skanderborg Thisted Vesthimmerland Aabenraa Allerød Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Kerteminde Lemvig Lolland Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Rebild Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Faxe Fredensborg Fredericia Furesø Gentofte Gribskov Helsingør Herning Horsens Hvidovre Høje-Tåstrup Jammerbugt Morsø Odder Ringsted Roskilde Silkeborg Sorø Syddjurs Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Århus/Samsø Halsnæs Holstebro Ringkøbing-Skjern Aalborg Albertslund Bornholm Brøndby Favrskov Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Herlev Hillerød Hjørring Kolding København Køge Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Solrød Sv.borg/Langel./Ærø Sønderborg Hørsholm Ballerup Brønderslev Glostrup Greve Lejre Rødovre Tønder Assens Hele landet Placering

19 19