Service Orienteret Arkitektur - løfter, forventninger og argumenter. 4 ugers projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Service Orienteret Arkitektur - løfter, forventninger og argumenter. 4 ugers projekt"

Transkript

1 Service Orienteret Arkitektur - løfter, forventninger og argumenter 4 ugers projekt Martin Høgedal og Flemming Mertz IT-Universitetet, sommeren 2005 Vejleder: Carsten Butz 24. august 2005

2 Abstract Målet for denne rapport har været at kigge nærmere på de positive egenskaber, der stilles i udsigt ved at benytte en Service Orienteret Arkitektur. Udgangspunktet er følgende problemformulering: Der omtales i litteraturen væsentlige fordele ved Service Orienterede Arkitekturer baseret på Web Services. Hvad er disse fordele, hvilke argumenter baserer forfatterne disse løfter om fordele på, og er der nogen problemer med denne argumentation? Problemstillingen er løst ved hjælp af et litteraturstudie, som primært omfatter en beskrivelse af de tilgængelige teknologier, som SOA baserer sig på, samt de løfter der i litteraturen knytter sig til disse teknologiers egenskaber. Herefter analyseres og diskuteres de fremkomne egenskaber ved en Service Orienteret Arkitektur, i forhold til de argumenter som tilknyttes i litteraturen, og egne erfaringer fra projektet. Det konkluderes at SOA i forbindelse med Web Services har en stor mængde teknisk velfunderet potentiale til rådighed blandt andet i forbindelse med det simple, platformuafhængige interface til applikationsfunktionalitet. Et generelt problem er dog manglen på offentlige cases og artikler der detaljeret dokumenteret forløbet omkring implementering og ibrugtagelse af SOA på en større skala. Heriblandt den påvirkning SOA vil have på et enterprise Systems ydeevne. Dette samt manglen på en fælles standard med hensyn til de støtteteknologier der er behov for, for at sikre transaktioner, adgangskontrol og pålidelighed, er hovedårsagen til fortsat at være skeptisk overfor at SOA med Web Services kan løftes op i enterprise-klassen. 1

3 Forord Denne rapport er resultatet af en måneds arbejde med Service Orienteret Arkitektur, med det formål at gøre os klogere på en arkitektur der har været meget i fokus i det sidste stykke tid. Samtidig med mange løfter om potentielle fordele ved SOA har der også været en del kritik, blandt andet gående på at der ikke er noget væsentligt nyt i denne arkitektur, og at det således er kongens nye klæder. Dette fandt vi spændende, og da et projekt der så nærmere på dette område passede fint ind i modellen for et 4-ugers semesterprojekt, var valget oplagt. Vi håber at vi via denne rapport kan videregive noget af den viden om SOA, som vi føler vi har fået oparbejdet gennem dette projekt. Tilbage er der blot at håbe, at læseren også vil få tilført lidt ny viden gennem læsningen af denne rapport, og at det på trods af det lidt tekniske emne ikke bliver alt for tung og kedelig læsning. I forbindelse med arbejdet har vi fået god og konstruktiv kritik fra vores vejleder, ligesom han har været behjælpelig med forslag til litteratur, ideer og nye tankerækker. Vi vil derfor gerne her takke Carsten Butz for hans støtte gennem projektet. God læselyst! 2

4 Indhold 1 Indledning Motivation Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Læsevejledning Indføring i problemområde 7 3 SOA s løfter Åbne standarder og platformuafhængighed Simple Object Access Protocol Service-baseret design Løs kobling Universal Distribution Discovery and Interoperability Hurtigere udvikling Fleksibilitet Genbrugelighed Integration Diskussion 22 5 Konklusion 28 6 Perspektivering 29 7 Projektforløb 31 3

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation Service Orienteret Arkitektur har gennem den seneste tid været et meget udbredt samtaleemne indenfor softwarebranchen. Næsten alle former for arkitekturer kunne drage nytte af Service Orienteret Arkitektur, hvis man skulle tro artiklerne i fagbladene, mens der næsten lige så hurtigt dukkede artikler op om at SOA ikke var andet end konges nye klæder. Genbrug af eksisterende applikationer og hurtigere udvikling af nye, større IT fleksibilitet, lettere integration og besparelser på hardware er bare nogen af de løfter som SOA krediteres for i litteraturen. Men er disse fordele så ligetil, og er teknologien så ny og revolutionerende som lovet? Disse løfter og tilhørende spørgsmål, er nogen af de elementer der pirrede nysgerrigheden, og som leder frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Formålet med denne rapport er at undersøge de potentialer og uenigheder der, som nævnt ovenfor, gør sig gældende omkring SOA. Helt konkret ønsker vi altså at undersøge hvad der ifølge den, på nuværende tidspunkt, tilgængelige litteratur tilbydes i en Serviceorienteret arkitektur samt om arkitekturen kan leve op til disse løfter. Det vil i den forbindelse ligeledes være aktuelt at undersøge selve argumentationsbaggrunden i litteraturen. Dette har ledt os frem til følgende problemformulering: Der omtales i litteraturen væsentlige fordele ved Service Orienterede Arkitekturer baseret på Web Services. Hvad er disse fordele, hvilke argumenter baserer forfatterne disse løfter om fordele på, og er der nogen problemer med denne argumentation? 4

6 1.3 Afgrænsning En Service Orienteret Arkitektur (SOA) er ud fra den følgende definitionen implementeret af et antal services, og der er ikke noget i vejen for at de eksempelvis implementeres ved hjælp af CORBA eller i en ren Java verden eventuelt gennem servlets eller RMI. At undersøge SOA i forbindelse med alle disse teknologier ligger dog udenfor rammerne af dette projekt, hvorfor indeværende rapports fokus hovedsageligt beskæftiger sig med SOA i forbindelse med Web Services. Derfor dækker betegnelser SOA og Service Orienteret Arkitektur, i denne rapport, over en Service Orienteret Arkitektur baseret på Web services medmindre andet er eksplicit nævnt. Det ligger uden for dette projekts område at undersøge implementeringen af SOA i praksis. Det er alene en identifikation og vurdering af de løfter SOA stilles i udsigt i litteraturen, hovedsageligt med fokus på de tekniske egenskaber. Der findes en del løfter gående på mere forretningsorienterede områder, men disse har vi ikke ønsket at vurdere eller efterprøve i dette projekt. 1.4 Metodevalg Dette afsnit omhandler, hvordan vi vil gribe problemstillingen an set fra en praktisk synsvinkel. Overordnet set vil vi besvare problemformuleringen ved hjælp af et litteraturstudie. Dette studie vil primært omfatte en beskrivelse af de tilgængelige teknologier, som SOA baserer sig på, og der vil i den forbindelse blive fokuseret på SOA og web services, for at danne et teoretisk grundlag for læseren. Herefter vil vi analysere og diskutere de fremkomne egenskaber ved en Service Orienteret Arkitektur, i forhold til de argumenter som tilknyttes i litteraturen, og egne erfaringer fra projektet. 1.5 Læsevejledning For at øge rapportens overskuelighed gives her en beskrivelse af, hvad de enkelte kapitler indeholder: Kapitel 1, Dette kapitel har til formål at introducere læseren til opgaven samt problemstillingen. Ligeledes består kapitlet af en indledning og denne læsevejledning. Kapitel 2, Derefter introduceres til problemområdet, hvor den benyttede litteratur gennemgås, og de definitioner der arbejdes med i rapporten fastlægges. 5

7 Kapitel 3, Dette kapitel omhandler de løfter om forbedringer af IT udnyttelsen, som findes i litteraturen om SOA, og som er den væsentlige del af projektet. Kapitlet er inddelt i tre afsnit som henholdsvis omhandler: De standarder, der indgår i opbygningen af Web Service teknologien, og som derfor er basis for den type SOA der studeres i dette projekt. Skiftet til at designe og udvikle Service baseret herunder løfter omkring løs kobling, hurtigere udvikling, fleksibilitet og genbrugelighed. Web Services, og en fuld SOA, som integrationsteknologi. Der gennemgås løfter inden for både intern og ekstern integration. Kapitel 4, I diskussionen vurderer og analyser vi de fremkomne løfter, baseret på de argumenter som forfatterne benytter. Desuden ser vi på de områder af SOA s egenskaber som, vi mener, kan være kritiske. Kapitel 5, Konklusionen holder diskussionen op mod problemformuleringen, og samler op på de resultater som er fremkommet under projektet. Kapitel 6, Formålet med dette kapitel er at anskue projektet fra en mere reflekterende synsvinkel, og det indeholder derfor en opsummering af problemstillinger, der kunne være interessante at arbejde videre med, men som har ligget uden for dette projekts problemformulering. Da der forekommer en del tekniske termer, vil tekniske ord der benyttes, men ikke direkte forklares i teksten, være at finde i ordforklaringen i appendix. 6

8 Kapitel 2 Indføring i problemområde Problemformuleringen ovenfor definerer rapporten som fokuserende på de løfter der i litteraturen stilles til udsigt, ved at benytte en Service Orienteret Arkitektur. Vi vil hovedsageligt fokusere på de tekniske egenskaber, der skaber fordelene, men inden vi kan gå dybere ind i dette, er vi nødt til at definere hvad vi mener med litteraturen, samt definitioner på hvad vi forstår ved nogle af de hovedbegreber, der kommer til at gå igen i rapporten. Den litteratur der ligger til grund for litteraturstudiet i denne rapport, er hovedsageligt teknisk orienterede bøger om SOA eller Web Services. Disse bøger kan ses i litteraturlisten, men derudover har vi forsøgt at finde mere forskningspræget litteratur, i blandt andet Ebrary og DADS. Vi har imidlertid ikke kunne finde noget der egentligt understøtter de fordele der nævnes i de tekniske bøger, og som der vil blive kigget nærmere på i denne rapport. Det har heller ikke været muligt for os at frembringe detaljerede case beskrivelser af implementeringer af SOA, hvor det beskrives hvad der er implementeret, graden af succes og de fordele, eller ulemper, der måtte være blevet afdækket. Når der skrives litteraturen i denne rapport, er det altså stort set begrænset til de tekniske og programmeringsorienterede bøger, der findes i litteraturlisten. Dertil skal der lægges mindre artikler i fagblade inden for eksempelvis Java, som har været meningsdannede for blandt andet os. Der vil gennem rapporten blive gjort udpræget brug af ord som SOA, service, Web Service og lignende. Da en del af disse begreber ikke er en fast defineret størrelse, er det væsentligt for den fælles konsensus på området at definere disse begreber. Denne definition er ikke nødvendigvis den korrekte set med andres øjne, men det er den der arbejdes ud fra i denne tekst. Et helt grundlæggende begreb når man benytter en Service Orienteret Arkitektur, er begrebet en service. En service er et vidtstrakt begreb, men helt basalt set dækker ordet over en tjenesteydelse, som leveres af en part, 7

9 og efterspørges af en anden. Denne definition ligger faktisk også ret tæt op af det vi mener, når vi skriver service i denne rapport. Men inden for software er rollerne som udbyder og forbruger af en service lidt mere diffuse, end ved udbud af service mellem personer. I software kan disse roller spilles af andre dele af et program, af andre programmer eller af personer. Men basalt set er definitionen den samme. Der udbydes noget (algoritmisk), som forbruges af andre. Berry definerer også en service som værende: A service is a function that is well-defined, self-contained, and does not depend on the context or state of other services. Over time, the industry will standardize on the capabilities of various services. [32] Den type Service Orienterede Arkitekturer der behandles i denne rapport, benytter Web Services til at implementere service begrebet. Med en service defineret, er det ret let at udlede en definition på web services. Det er en service der er tilgængelig over web, altså et netværk baseret på almindelige Internet protokoller. Men Web Services er også et mere fast begreb, som er defineret af de teknologier der indgår i opbygningen af en web service. W3C som har stået for at udvikle og definere de basale standarder som Web Services bygger på, definerer en Web Service således: A service that is accessible by means of messages sent using standard web protocols, notations and naming conventions, including XML Protocol (or until XML protocol is standardized, SOAP). Web service may also imply the use of ancillary mechanisms, such as WSDL and UDDI for defining Web services interfaces. En Service Orienteret Arkitektur (SOA) er som navnet antyder en arkitektur hvor fokus er på opbygning og samspil mellem services. I stedet for større delsystemer, opbygges systemet af mange små, selvstændige services. Den type SOA som er emnet for dette projekt, er den som er mest udbredt i øjeblikket, og som benytter Web Services til at implementere service begrebet. Så når der i dette projekt skrives Service Orienteret Arkitektur eller SOA, menes der som nævnt tidligere, en Service Orienteret Arkitektur, med Web Services. Som det fremgår af dette afsnit er begrebet SOA noget sværere at definere præcist. Men følgende definition fra Wikipedia dækker ganske godt den synsvinkel der er taget i dette projekt: In computing, the term service-oriented architecture (SOA) expresses a software architectural concept that defines the use of services to support the requirements of software users. In an SOA environment, nodes on a network make resources available to other participants in the network as independent services that the participants access in a standardized way. Most definitions of SOA identify the use of web services (using SOAP and WSDL) in its 8

10 implementation, however one can implement SOA using any service-based technology. Ved gennemgangen af litteraturen fremkom en mængde egenskaber, som gik igen flere steder, og som må anses som de væsentligste løfter ved brugen af SOA. Disse løfter beskæftiger sig med forskellige områder af teknologierne der indgår i en SOA, og de passer derfor logisk sammen i nogle større grupper. Disse løfter beskrives samlet, da grundlaget for flere af disse løfter bunder i de samme teknologiske argumenter. 9

11 Kapitel 3 SOA s løfter 3.1 Åbne standarder og platformuafhængighed En af de egenskaber der går igen i alle bøgerne, om end ofte mellem linierne, er det fordele de åbne Web Service standarder giver i fordel til tidligere teknologier, inden for samme domæne. Dette afsnit handler derfor om de teknologier som Web Services er bygget op af, og som benyttes som nogle af argumenterne for de fordele, som en SOA skulle kunne levere. Den helt centrale teknologi i Web Services er Extensible Markup Language (XML). Siden den første W3C Recommendation for XML kom i 1998 [20], er tilslutningen og udbredelsen af XML som dataformat steget voldsomt, og XML benyttes i dag i stort omfang inden for alle områder af IT. Mange virksomheder har taget XML til sig som enten datalagrings, integration eller udvekslingsformat [25], hvilket gør Web Services lettere at integrere i de allerede eksisterende systemer. XML i sig selv vil ikke blive beskrevet her, da det ligger uden for projektets problemformulering. Men brugen af XML i web services ligger til grund for nogen af de argumenter for SOA s fordele, og XML s placering i web services vil derfor kort blive gennemgået. Som illustreret på figur 3.1 tilbyder Web Services en standardiseret måde for alle former for klienter at tilgå backend systemer såsom J2EE, Database eller.net servere. Det foregår ved at Web Servicen modtager et XML dokument fra en klient sendt over netværket, som omsættes til det format der benyttes af det aktuelle system som skal udføre den ønskede funktionalitet. Såfremt en besvarelse er nødvendig sender backend systemet svar tilbage til web servicen, som endnu engang sørger for at besvarelsen omformes til et XML og sender dette til klienten. Introduktionen af XML er et vigtigt skridt i simplificeringen af vedligeholdelsen af eksternt data, idet XML gør udviklere i stand til at separere indholdet af data, fra dets præsentation. Formålet med udviklingen af XML var at overvinde HTML s begrænsninger, hovedsageligt med hensyn til bedre 10

12 Figur 3.1: Web Service (kilde: [1]) at understøtte et dynamisk indhold. XML indeholder ligesom HTML elementer, attributter og værdier, men hvor HTML indeholder et definitivt antal af elementer og attributter, er det i XML muligt at definere et uendeligt antal elementer og attributter. Disse bruges til at give data en betydning, men samtidig ligger der ikke nogen præsentationslogik i disse tags. Faktisk ligger der ikke nogen specifik mening i hovedparten af tags ne, og det er så op til dem der parser XML filen at give de enkelte tags mening. Dette er en af de store styrker ved XML, i forhold til anvendelsen i Web Services. Som nævnt ovenfor er XML allerede benyttet på mange andre områder, så ved at introducere Web Services i et system introducerer man ikke samtidig nødvendigvis et nyt dataformat. Set i forhold til for eksempel CORBA giver dette et væsentligt mere enkelt applikationsbillede, hvor data repræsentationen er uafhængigt af implementeringen af Web Services. Vælger man CORBA, vælger man samtidig IDL som dataformat og ORB en som protokol. Derudover er det forfatternes egne erfaringer at der også kunne være forskelligheder inden for forskellige CORBA implementeringer, og sågar inden for forskellige versioner af samme implementering, der kunne give problemer med kompatibilitet. I Web Services styres udviklingen af dataformatet ikke af de samme som udvikler de sprog hvor implementeringen af Web Services skal foretages, hvilket giver en større grad af sikkerhed for kompatibilitet. I forhold til ovennævnte portabilitetsproblem har XML også en fordel over IDL i CORBA s tilfælde. Når man skal benytte CORBA kompileres der IDL stubbe og skeletons, som henholdsvis klient og server benytter til 11

13 udgangspunkt for den fælles kommunikation. Efter kompileringen er der ingen måde at ændre formatet for et metodekald, og både klient og server skal nøje overholde denne kontrakt. XML har indbygget en fleksibilitet overfor ændringer i data, da det er muligt at understøtte flere versioner af samme Web Service fra samme interface. Der er ikke noget i vejen for at sende mere data end nødvendigt, og lade det være op til en Web Service at nivellere sit svar, baseret på hvor meget data en klient sender. Denne fleksibilitet baserer sig i den træstruktur som et XML dokument modellerer, hvor et element kan findes på samme plads, selv om det har child elementer, som en service ikke forventer. Denne søgning i XML, og valideringen af data, udføres ved hjælp af flere støtte teknologier, som ikke er en del af dette projekt. Men det er værd at bemærke, at også disse støtteteknologier (XSLT, XPath, XML Schema m.fl.) vedligeholdes af W3C og således ligeledes er frit tilgængelige, og uden for et enkelt firmas kontrol. En af grundene til at Web Services er så udbredte som de er, er at de baserer sig på disse åbne standarder. W3C har ingen kommercielle interesser i udnyttelsen af de standarder de definerer, og der er derfor ingen risiko for at de pludselig ønsker at gå i en anden retning end tidligere. Det at der ikke er en fast ejer af en teknologi, gør det mere attraktivt at implementere den, enten som separate produkter, eller i eksisterende programmeringssprog [30]. Der findes da også understøttelse for Web Services i alle større programmeringssprog. Med denne understøttelse på plads giver XML en platformsuafhængig måde at repræsentere og udveksle data, og Web Services er det interface der gør udvekslingen ensartet og let. [21] Samlet set har man altså et meget simpelt setup, hvor et anerkendt dataformat benyttes til udvekslingen af data, og almindeligt udbredte protokoller sørger for kommunikationen. En af de ting man lægger mærke til ved Web Services, er da også den udprægede enkelhed der præger de grundlæggende specifikationer. Det virker som om intentionen har været at skære helt ind til benet, og gøre det så simpelt som muligt. Et af de steder der er tydeligt, er i valget af protokol. Til at overføre ovenstående XML benyttes SOAP, som i sig selv er XML baseret. Funktionaliteten i SOAP er meget begrænset, og beskæftiger sig slet ikke med selve netværkskommunikationen. Til denne del er der allerede et verdensomspændende Internet, og ved at lade SOAP operere over de gængse internetprotokoller sikrer man sig et omfattende, vedligeholdelsesfrit kommunikationsgrundlag [31] Simple Object Access Protocol Simple Object Access Protocol (SOAP) er i princippet en simpel mekanisme til at håndtere de strukturerede informationer i et XML dokument mellem distribuerede systemer via Internettet og dermed HTTP protokollen, hvilket gør SOAP til en ideel måde at transportere data på når det drejer sig om Web Services. En af fordelene ved SOAP er netop at det er uafhængigt af 12

14 underliggende transportlag og kan implementeres til at understøtte forskellige protokoller. Det er blot HTTP protokollen som pr. standard skal være implementeret. Man kan generelt opdele en SOAP besked i 4 dele: SOAP envelope SOAP header SOAP body SOAP fault En SOAP besked sammenlignes ofte med en almindelig kuvert 3.2, og hvor en almindelig kuvert indeholder et brev, indeholder SOAP beskeden et XML dokument med data. Modtageren på brevet svarer til SOAP beskedens header og selve kuverten svarer til envelope delen (deraf også navnet). Fault delen af en SOAP besked falder lidt udenfor analogien, men det er nødvendigt at have en plads til eventuelle strukturelle fejl. Figur 3.2: Strukturen i en SOAP besked Envelopen er en obligatorisk del af SOAP beskeden og indeholder forskellige overordnede indstillinger såsom hvilken type indkodning der skal benyttes. 13

15 Det er ligeledes Envelope delen der fortæller hvornår beskeden starter og s- lutter. Man kan derfor anskue Envelope delen som en slags indpakningsmekanisme [2]. Header delen er frivillig at medtage i en SOAP besked, og kan i nogle tilfælde eksistere flere steder på en gang. Derudover kan Headeren tilføre yderligere funktionalitet til SOAP som på nuværende tidspunkt ikke eksisterer, det værende transaktioner, sikkerhed, QoS m.m. Det kræver dog at disse bliver udviklet og standardiseret, og indtil det sker, har Header delen ikke den store relevans i forhold til Web services. Body-delen er som Envelope en påkrævet del af en SOAP-besked, og skal komme umiddelbart efter Headeren såfremt denne eksisterer. Det er ikke uden grund at denne del er påkrævet idet at det er her de data der skal overføres fra et system til et andet er placeret i form af XML. Derudover indeholder body-delen samtidig XML-skemaet til at analysere betydningen af XML-dokumentet [3]. Ved hjælp af SOAP har man altså opbygget et framework som fastlægger en række regler for opbygningen af XML-dokumenter der skal transmitteres over netværket, og på trods af at SOAP i sin oprindelse blev udviklet til at indkapsle RPC-kald, er transportprotokollen, netop i kraft af sin uafhængighed af operativsystem samt programmeringssprog, ved at blive en de facto standard indenfor Web Services. For at summere op, så er de egenskaber som XML og de andre åbne standarder bidrager med til listen over SOA s løfter, følgende: Platformuafhængighed Et fast, simpelt interface Et fleksibelt data format En simpel og problemfri protokol Disse egenskaber er dog ikke nødvendigvis fordele i sig selv. Fordelene er det der kan afledes af disse egenskaber, hvor man for eksempel i platformuafhængighedens tilfælde opnår en større grad af frihed i forhold til valg af hardware, styresystemer og programmeringssprog [30]. Dette kan både omsættes til økonomiske fordele, og til tidsmæssige besparelser i udviklingshastighed og time to marked. Men der er ikke nogle direkte sammenhæng mellem disse tekniske egenskaber, og så de fordele som tilknyttes SOA i litteraturen. Det virker som om at det ligger implicit i disse tekniske egenskaber, at de fordele der efterfølgende nævnes, kan argumenteres som eksisterende. Men der gøres generelt ikke noget forsøg på at gøre dette eksplicit. 14

16 3.2 Service-baseret design Løs kobling Som nævnt tidligere har vi valgt at fokusere på SOA som implementeres ved hjælp af Web Services. Konceptet omkring det at have services i applikationer er som sådan ikke noget nyt idet at disse, som komponenter, kan anskues som en række byggeklodser der samlet set udgår den fulde applikation. Web Services er, til forskel fra komponenter, selvstyrende. Det betyder at hver Web Service har ansvar for sit eget domæne og at en Web Services omfang er begrænset til at dække en specifik forretningsproces. En Web Service-baseret SOA vil derfor bestå af en række isolerede komponenter ofte kun bundet sammen af en standard (Internet)-kommunikationsprotokol, hvilket åbner muligheden for at implementere et løst koblet system [5]. Løs kobling er ikke noget nyt koncept, og har lige siden Objektorienteret udviklings begyndelse spillet en væsentlig rolle i veldesignet softwareudvikling [4], og der er derfor allerede etableret en bred enighed om at det er hensigtsmæssigt at stræbe efter en løs kobling Universal Distribution Discovery and Interoperability Rent teknologisk er der flere årsager til at det er muligt at opnå denne løse kobling i en SOA. Krafzig et al. [6] argumenterer for at den løse kobling opnås gennem brugen af Web services ved hjælp af den dynamiske måde som UDDI kan opdage og binde andre Web services på. Løs kobling er i sig selv ikke nogen fordel. Der opstår derimod en række fordele i kølevandet på den løse kobling som arkitekturen kan benytte sig af og det er disse fordele som der fokuseres på i dette afsnit. For at opnå denne løse kobling er det dog nødvendigt at finde de Web Services som man ønsker at benytte. Der er med andre ord brug for en måde at offentliggøre sine Web Services, således at andre kan finde og bruge dem. Denne offentliggør-forespørg-forbind kombination er en vigtig del af den serviceorienterede arkitektur og er illustreret på figur 3.3. Bindeledet mellem service-leverandøren og service forbrugeren kaldes Service registeret og et eksempel på dette er det såkaldte UDDI. For at forstå hvorledes UDDI fungere kan man sammenligne det med De gule sider i en telefonbog, som indeholder en omfangsrig liste af virksomheder samt en række oplysninger som gør det muligt at tage kontakt til disse. På samme måde indeholder UDDI en liste af virksomheder samt adresser på de Web Services som de stiller til rådighed for andre virksomheder at benytte. Dette foregår ved at en service udbyder registrerer sin Web Services WSDL-dokument i UDDI en. Herefter har service forbrugere mulighed for at forespørge UDDI en om en konkret Web Service. UDDI en returnerer en adresse til service udbyderens WSDL-dokument. På baggrund af WSDL 15

17 Figur 3.3: Offentliggørelse af Web Services dokumentet har service forbrugeren nu mulighed for at initialisere kontakten til Web Servicen og data-udvekslingen kan foregå. Idet at UDDI i sig selv kan implementeres som en Web Service kan denne tilgås fra et hvilken som helst stykke software arbejde sammen med UDDI, og selve UDDI ens WSDL-dokument er det eneste som det kræves er kendt på forhånd. Dens største offentlige UDDI service findes på og opretholdes af en række af de største IT-virksomheder såsom HP, IBM, SAP og Microsoft hvor alle virksomheder frit kan registrere sine Web Services. Derudover findes der ligeledes et dansk UDDI register [7] som indeholder Web Services for godt 100 danske virksomheder heriblandt Danske Statsbaner, Erhvervs og Selskabsstyrelsen og KMD A/S. Et sådan offentligt serviceregister er ikke en nødvendighed, men benyttes ofte når man har behov for en Web Service hvor man ikke kender til en specifik virksomhed som tilbyder denne. Har man derimod en samarbejdspartner som på baggrund af en indbyrdes aftale tilbyder en række Web Services er der ikke behov for et sådan offentligt register, men i stedet nogle lokale virksomheds-registrer. Der findes forskellige måder dette kan være implementeret på og et eksempel kunne være gennem et såkaldt Partnerkatalog- UDDI. Et sådant UDDI er som oftest placeret så den kun kan tilgås internt i virksomheden. Virksomhedens applikationer benytter tidligere nævnte service WSDL-definitioner til at benytte de enkelte Web Services. Derudover 16

18 indeholder UDDI en som oftest kun på forhånd godkendte samarbejdspartnere, hvilket giver væsentlig større sikkerhedsniveau for brugen af Web Services. UDDI er utroligt vigtigt for udviklingen af Web Services, idet det er igennem netop UDDI at disse kategoriseres og indekseres. Man kan sammenligne UDDI med de velkendte søgemaskiner som findes på Internettet. Før disse kom til var det utroligt svært at finde den information man skulle bruge medmindre man havde specifikke websites, hvor man vidste at informationen kunne findes. Ligeledes vil Web Services uden brug af UDDI være spredt udover det hele og med mindre virksomheden ved hvor de skal lede efter specifikke Web Services vil det være en utrolig kompleks affære at finde de Web Services der tilfredsstiller deres krav Hurtigere udvikling Et af de løfter som SOA tilhængere krediterer arkitekturen for, er øget udviklingshastighed. Dette løfte er et produkt af den førnævnte løse kobling [8], hvilket blandt andet skyldes at de enkelte services kan designes og udvikles sideløbende, uden indgående kendskab til andre services. Et væsentligt kriterium ved begrebet en service, er jo netop at den ikke bør have kendskab til, eller være afhængig af, hvorledes andre services opfører sig. Opnår man dette kriterium er det ifølge Newcomer muligt at lade den udvikler, som bedst kender til den ønskede funktionalitet, udvikle den pågældende service, uden kendskab til de andre services. Det samme gør sig gældende for brugen af allerede udviklede Web services. Fordi Web Services er udviklet som komponenter kan disse, ifølge Newcomer, benyttes uden kendskab til implementeringsdetaljer, men blot semantikken. Den løse kobling gør det ligeledes lettere at udvikle og afprøve prototyper. Ved ikke direkte at have kompileret et givent interface ind i sit program eller web service, er det let at udskifte en service med en anden, for at teste ny funktionalitet. Det samme gør sig gældende ved opdateringer og fejlrettelser, der så længe servicen udfører det samme arbejde som klienten forventer, ikke behøver blive kommunikeret til andre end driften. Dette giver virksomheden mulighed for at være mere innovativ på et hurtigere og mindre omkostningsfuldt plan og åbner samtidig muligheden for nye markedsandele [11]. Det at man forsøger at samle fælles funktionalitet i en service, i stedet for at det optræder i mange forskellige delsystemer, har også den fordel at det er lettere at fejlrette kode. Fordi klienten ikke behøver at blive påvirket af nye versioner af en service, og kode kun skal rettes et sted, er det langt hurtigere at idriftsætte en fejlretning end hvis koden findes mange steder, og klienten måske endda er kompileret direkte op mod den binære servers funktionalitet. Et af de argumenter som gennemsyrer det meste af litteraturen omkring SOA, er den synergieffekt der opnås, desto mere man satser på services. 17

19 Desto flere man udvikler, og derved baserer væsentlige dele af ens kodebase på services, desto hurtigere bliver det at udvikle efterfølgende services, fordi de kan genbruge eller basere sig på de allerede udviklede dele. Ideen er meget relateret til software moduler, JavaBeans og lignende initiativer, men fordi web services er platformuafhængige, er de brugbare på tværs af alt kode både internt i virksomheden, og for partnere og kunder. Man er altså her i den modsatte situation med hensyn til investering i IT end man plejer, hvor ledelsen ofte er nervøs for om man får valuta for en given investering. I dette tilfælde er det næsten omvendt, hvor desto mere man udvikler, desto større værdi får den nye funktionalitet, plus det allerede eksisterende bliver mere værd Fleksibilitet Udover hurtigere udvikling bliver man i litteraturen ofte lovet en øget fleksibilitet når man vælger at skifte til en service-orienteret arkitektur. Den øgede fleksibilitet skyldes ifølge flere forfattere herunder Barry [12] blandt andet at Web Services er mere udbredt i software produkter og udviklingssprog end tidligere. Men også den konstante forandring som ikke kun præger IT branchen, men stort set også alle andre former for forretnings-områder, gør det utrolig vigtigt for ethvert firma at kunne tilpasse sig disse forandringer. Ifølge Newcomer gør SOA det betydeligt lettere at og mindre omkostningsfuldt at rekonfigurere og tilpasse, i dette tilfælde Web Services, til at imødegå nye og uventede krav. Dette opnås på baggrund af blandt andet 3 efterhånden velkendte elementer: Løs kobling, åbne standarder samt simple interfaces [16]. At løs kobling skulle gøre arkitekturen mere fleksibel begrundes med at der med løs kobling generelt opnås et mindre kompleks system med færre afhængigheder. Med færre afhængigheder bliver systemet ligeledes lettere at vedligeholde hvilket igen er med til at gøre systemet mere fleksibelt [13]. Løftet omkring fleksibilitet med hensyn til åbne standarder opretholdes hovedsageligt på baggrund af brugen af XML, hvilket er omtalt tidligere i dette kapitel. XML s fleksibilitet gør samtidig teknologien til en af de bedste standarder til at løse de problemer der opstår i forbindelse med applikationers diversitet. XML s fleksibilitet er dog muligvis også teknologiens største problem netop fordi at effektiv integration og data-management kræver højniveau datastrukturer og formater. Det bevirkede at der eksisterer en større mængde højniveau-standarder som forsøger at adressere disse problemer, hvilket betød at det tog lang tid at standardisere endda kerneelementer til specifikationen af XML-baserede datatyper, såsom DTD s og Schema s [14]. Sidst men ikke mindst kan der opnås stor fleksibilitet ved at sørge for at holde interfaces på de enkelte delkomponenter, i dette tilfælde Web Services, simple. Lokale ændringer i en enkelt Web Service må ikke tillades at have 18

20 OO-arkitektur Opbygning af objekter er let Udvikling af genbrugelige objekter af høj kvalitet er kompliceret Genbrug af samlinger af objekter og objekt-frameworks er moderat kompliceret SO-arkitektur Opbygningen af services er let Udvikling af genbrugelige services af høj kvalitet er kompliceret Genbrug af services er simpelt Tabel 3.1: Objektorienteret vs. Service-orienteret arkitektur [18] påvirkninger på resten af systemet. Det betyder at så længe ændringerne i enkelte Web Services ikke har nogen indvirkning på selve den funktionalitet som komponenten udfører, må dette ikke påvirke processer eller andre Web Services udenfor denne. Udviklingen af interfaces til Web Services skal derfor være generisk. [15] Krafzig et. al. gør dog samtidig særligt opmærksom på at det, på trods af den øgede fleksibilitet som SOA automatisk tilbyder, kræver utrolig dygtige udviklere at opnå dette Genbrugelighed Et andet løfte som man uomtvisteligt vil støde på i en gennemgang af SOA litteraturen er løftet om et højt niveau af genbrugelighed. Dette løfte har sit udspring, ligesom løftet omkring hurtigere udvikling, i den løse kobling. Ifølge Newcomer vil en løs kobling gøre det muligt ikke blot at genbruge Web Services i forskellige applikationer, men ligeledes på tværs af platforme. Man er altså ikke bundet til at udvikle sin applikation på den samme platform som de Web Services man benytter, men kan benytte den platform som udviklerne har det største kendskab til eller som passer bedst ind i resten af en eksisterende applikations-portefølge. Et sidste argument angående genbrugelighed er Newcomer s påstand om at genbrugelighed i en SOA er lettere at håndtere og bruge end genbrugelighed i en objekt-orienteret arkitektur. Argumenterne for dette er oversat i tabel 3.1. Som det ses adskiller den serviceorienterede arkitektur sig ifølge Newcomer fra den objektorienterede, ved at det er svært at benytte de komponenter som der er udviklet ud fra sidstnævnte arkitektur. Dette skyldes ifølge Newcomer at det kræver en dybdegående viden omkring arv, polymorfi, templates m.m. at genbruge komponenter baseret på den objektorienterede arkitektur hvorimod services er væsentlig lettere at genbruge i kraft af Business Process Management (BPM) og Web Service-Business Process Execution Language(WS-BPEL), samt at der ikke stilles krav til den tekniske platform. BPM er nøjagtigt hvad det lyde til. Et værktøj til at identificere, modellere samt udvikle forretningsprocesser i en virksomhed både med hensyn til menneskelig interaktion og IT-systemer. BPM er ikke noget nyt som er opstået i forbindelse med Web Services men har, ligesom størst- 19

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Webservices hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Forvirret? Web-baserede services services på hjemmesider XML Webservices Teknologi 2 Web-baseret service

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen Web Services Light Silkeborg Bibliotek 1 Min baggrund Faglig baggrund datalog Ansættelse 16 år som IT- udvikling og usability 4 år som usability-konsulent og nu 3 år på Silkeborg Bibliotek som IT- udvikling

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø EG Data Inform Byggebasen WCF og webservices Jens Karsø 10 Indholdsfortegnelse Byggebasen Services indledning... 2 Målsætning... 2 Valg af teknologier... 3 Kommunikationsmodel for byggebasen... 3 Services.byggebasen.dk...

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Executive Circle - Integration. Forretningsspor

Executive Circle - Integration. Forretningsspor Executive Circle - Integration Forretningsspor Dagens menu 10:20 Business Integration - Microsofts strategi og visioner Henrik Albrechtsen, Solution Specialist, Microsoft Danmark 10:30 - Kundecase Royal

Læs mere

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling

Udfordringer og problemstillinger. En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling Java og JEE 1 2 Udfordringer og problemstillinger En liste over de udfordringer og problemstillinger, der er ved Java og JEE udvikling 3 Generelt om Java og JEE 4 Generelt, I Man undervurderer hvor mange

Læs mere

Kapitel 21: Softwarearkitektur designprincipper

Kapitel 21: Softwarearkitektur designprincipper Kapitel 21: Softwarearkitektur designprincipper Miriam Tang Jacob Jensen Lars Christensen Jacob Atzen Onsdag 9/3 Dagens program Definitioner Analyseværktøjer Designprocessen Raffinering Afrunding Design

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret.

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret. Indhold 1 Logbog 2 1.1 Log den 01-02-10.................................. 2 1.2 Log den 02-02-10.................................. 2 1.3 Log den 08-02-10.................................. 2 1.4 Log den

Læs mere

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet. MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

IT-Basecamp 2013. Real World Java EE Patterns Adam Bien. Real World Java EE Patterns, Adam Bien Copyright Lund&Bendsen A/S

IT-Basecamp 2013. Real World Java EE Patterns Adam Bien. Real World Java EE Patterns, Adam Bien Copyright Lund&Bendsen A/S IT-Basecamp 2013 Real World Java EE Patterns Adam Bien 1 Indhold Lidt om mig Baggrund for valg af emnet Bogens opbygning Fra J2EE til JEE 5/6 Overflødiggjorte patterns Fremhæve et par patterns 2 Kenneth

Læs mere

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Anvendelsesområde... 3 2. Definitioner...

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Governance kræver en beholder til metadata

Governance kræver en beholder til metadata Governance kræver en beholder til metadata Whitepaper af Henrik Hvid Jensen 12. september 2006 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY 36607-v1-Metadata_Repository_Whitepaper.DOC. Indholdsfortegnelse Governance

Læs mere

Serviceorienteret Arkitektur

Serviceorienteret Arkitektur Serviceorienteret Arkitektur Seniorkonsulent, forfatter og Ekstern Konsulent Henrik Hvid Jensen Enterprise Architecture, Dansk IT, København 1. juni 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

GIS: Anbefalinger og performance (NS )

GIS: Anbefalinger og performance (NS ) Side 1 af 5 Navision Stat Opr. 14.11.14 ØSY/CPS/SKH J.nr. n/a GIS: Anbefalinger og performance (NS 5.4.02) Den generiske integrationssnitflade til Navision Stat (GIS) understøtter udveksling af data mellem

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Styring af testmiljøer almindelig god praksis

Styring af testmiljøer almindelig god praksis White paper Styring af testmiljøer almindelig god praksis Søren Beyer Nielsen Ph.D., M.Sc. Pragmatic Consult A/S v. 1.2 Pragmatic Consult A/S Stadagervej 42 2730 Herlev Danmark Tel: 44 92 23 77 Fax: 44

Læs mere

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107 Database for udviklere Jan Lund Madsen PBS10107 Indhold LINQ... 3 LINQ to SQL og Arkitektur... 3 O/R designere... 5 LINQ Den store introduktion med.net 3.5 er uden tvivl LINQ(udtales link): Language-INtegrated

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

Mobiltest typiske udfordringer og deres løsninger

Mobiltest typiske udfordringer og deres løsninger Mobiltest typiske udfordringer og deres løsninger Side 1 af 6 Introduktion Ved test af mobile løsninger, er det vigtigt at man forholder sig til en række faktorer og udfordringer, ud over dem man kender

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Assignment #5 Toolbox Contract

Assignment #5 Toolbox Contract Assignment #5 Toolbox Contract Created by: René Kragh Trine Randløv E mail address cph rk70@cphbusiness.dk 23 11 2014 1 Introduktion Dette dokument indeholder en vertikal kontrakt for et system som skal

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur Cloud i brug Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur 02 Indhold > Executive Summary............................................................... 03 Digitaliser.dk.....................................................................

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 9. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen 8HX215ema Oversigt over

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

ADIS, WS og Meta Service

ADIS, WS og Meta Service ADIS, WS og Meta Service Om ADIS, Web Services, Værktøjer og Meta Service. Michael Jacobsen Technology Network Management Agenda ADIS og dens udvidelse ISOagriNET Web Service med eller uden fuldt objektmodel

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

2. Systemarkitektur... 2

2. Systemarkitektur... 2 Indholdsfortegnelse 2. Systemarkitektur... 2 2.1 Præsentationsserverarkitektur... 3 2.2 Applikationsserverarkitektur... 7 Version 7.0 Side 1 af 7 5. Systemarkitektur Arkitekturen for Nyt BBR bygger på

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

educasoft - en professionel samarbejdspartner med speciale i uddannelse!

educasoft - en professionel samarbejdspartner med speciale i uddannelse! Velkommen til educasoft's hjemmeside educasoft - en professionel samarbejdspartner med speciale i uddannelse! Professionelle undervisere Undervisning i virksomheden Undervisning dag/aften eller week-end

Læs mere

Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer

Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer Office InfoPath 2007 kan hjælpe dig med at indsamle oplysninger

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 1

Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Forord.................................................................... 2 Kapitel 1.................................................................. 3 Formål............................................................

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation Fredericia Kommune Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation København den 26. oktober 2005 Peter Møller Projektchef Fredericia Kommune Tlf.: 7210 7730 sfpt@fredericiakom.dk

Læs mere

Object-Relational Mapping

Object-Relational Mapping Databaser for udviklere () Datamatiker TietgenSkolen Underviser: Allan Helboe 06-06-2010 Problemformulering Denne opgave er et forsøg på at beskrive problemerne der opstår ved anvendelsen af en relationel

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration #1 FKG Fælleskommunale Geodatasamarbejde FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 1 FKG datamodellen Version

Læs mere

Region Midtjylland har indtil 10.07.2013 fået 21 spørgsmål om udbudsmaterialet. Spørgsmålene er gengivet i anonymiseret form.

Region Midtjylland har indtil 10.07.2013 fået 21 spørgsmål om udbudsmaterialet. Spørgsmålene er gengivet i anonymiseret form. Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Spørgsmål og svar pr. 11.07.2013 i forbindelse med Offentligt udbud (annoncering) af en samlet løsning med

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Oracle teknologi. Projekt-, og løsningssalg. Test Management. Life Science

Oracle teknologi. Projekt-, og løsningssalg. Test Management. Life Science Firmapræsentation Vidste du det? Scott er navnet på en Oracle-bruger, der som standard installeres i Oracle databaser Opkaldt efter Bruce Scott, der var en af de første ansatte i Oracle, og som var med

Læs mere

RMI introduktion. Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation).

RMI introduktion. Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation). Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk RMI introduktion Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation). Den beskriver teorien bag RMI, viser et simpelt kode eksempel og forklarer

Læs mere

ODIN.dk og omverdenen

ODIN.dk og omverdenen Beredskabsstyrelsen, Birkerød Januar 2005 ODIN.dk og omverdenen - om webservices, XML og hvordan man kommer i gang. Indledning Fra 1 Januar 2005 kan de kommunale redningsberedskaber indberette udrykningsaktiviteter

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Før valg af adgangskontrol - kundekrav. Krav kunden bør stille til sit adgangskontrolsystem

Før valg af adgangskontrol - kundekrav. Krav kunden bør stille til sit adgangskontrolsystem Krav kunden bør stille til sit adgangskontrolsystem Her er opstillet en række krav, det er vigtigt og relevant, at kunden stiller til sit kommende adgangskontrolsystem. Et forkert valg kan medføre, at

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon -

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Data Warehouse 4. sem. datamatiker uddannelse Tietgen Skolen Odense Skrevet af Troels Markvard Andersen (DM08228) Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Troels Markvard Andersen Side 1 af 8 Forord /

Læs mere

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12 Installation og Drift Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12 Aplanner for Windows løsninger Anbefalet driftsopsætning Cloud løsning med database hos PlanAHead Alle brugere, der administrer vagtplaner

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik

Læs mere

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010 EDI Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form - uden forudgående skriftlig tilladelse fra

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere