INDHOLDSFORTEGNELSE Nøglebegreber Kommunikative begivenheder og diskursordener Diskurs og ideologi...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi..."

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Introduktion til empiri Specialets struktur DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS Hvad er en nyhed? Mediernes opgave og status i samfundet DISKURSANALYSE Fairclough og kritisk diskursanalyse Faircloughs model til kritisk diskursanalyse Nøglebegreber Kommunikative begivenheder og diskursordener Diskurs og ideologi Bemærkninger til Faircloughs model DEN SOCIALE PRAKSIS Den situationelle kontekst Den institutionelle kontekst Avisproduktionens journalistiske dimension Avisproduktionens økonomiske dimension Den politiske kontekst Den sociokulturelle kontekst Opsummering den sociale praksis DEN DISKURSIVE PRAKSIS/TEKSTEN... 32

3 .1. Mediernes diskursorden Lederen som genre Lederens kommunikative formål Sprogfunktioner i forbindelse med lederen Sprogfunktioner i Jyllands Posten Identifikation af kommunikative formål Jyllands Posten Sprogfunktioner i New York Times Identifikation af kommunikative formål New York Times Ledernes diskurser Diskurser i Jyllands Posten Borgerlig diskurs Opsamling på borgerlig diskurs Konfliktdiskurs Opsamling på konfliktdiskurs Diskurser i New York Times Forandringsdiskursen Opsamling på forandringsdiskursen Den samfundskritiske diskurs Opsamling på samfundskritisk diskurs LEDERNES VIRKELIGHEDSREPRÆSENTATION Virkelighedsrepræsentation i Jyllands Posten Virkelighedsrepræsentation i New York Times Virkelighedsrepræsentationer i Jyllands Posten og New York Times KONKLUSION PERSPEKTIVERING... 8

4 LITTERATURLISTE EXECUTIVE SUMMARY BILAG A B C D E F G Jyllands Posten ( ): Angreb på friheden. Transkribieret udgave. The New York Times ( ): The War Against America. Transkribieret udgave. Nyhedskriterier. Sparre, K. & Kabel, L. ( ): Grundlæggende definitioner på nyheder. Meilby, M. ( ): Aktualitet viger for identifikation. Pittelkow, R. (31..01): Mediernes magt. Tørring Amtsgymnasium & Ritzaus Bureau ( ): Amerikanske mediers dækning af resten af verden skrumper ind. gym.dk/samf/nternational_pol.htm.

5 Indledning 1. INDLEDNING Jeg tror, de fleste kan huske, hvad de så og gjorde den 11. september 01. En dato, der ikke blot er gået over i historien, men også er blevet en del af den generelle sprogbrug. På denne dag bliver verdens eneste tilbageværende supermagt udsat for minutiøst planlagte og udførte terrorangreb på landets to vigtigste økonomiske og militære symboler, nemlig World Trade Center (WTC) i New York og Pentagon i Washington. 1 Angrebene anfægter amerikanernes opfattelse af sig selv og Guds eget land. USA er godt nok beskyttet af to verdenshave og har det mægtigste militær i verdenshistorien, men det er ikke urørligt. Kort sagt, opfattelsen af Fortress America er knust, og terrorangrebene efterlader en nation i krise. I Danmark vækker angrebene naturligvis stor opmærksomhed, men også bekymring. Efter mange år med politisk og militært samarbejde føler de fleste danskere ikke blot en nær tilknytning til USA, man ser også en kulturel nærhed landene imellem. En nærhed, der for de flestes vedkommende bunder i en fælles opfattelse af og indstilling til bl.a. demokratiske traditioner, herunder frihed og menneskerettigheder. Samtidig er USA den bestemmende aktør, hvis optræden på godt og ondt vil forme det 21. århundrede. Hvad der sker i og imod USA har stor betydning for Danmark og resten af verden naturligvis på det økonomiske, politiske og menneskelige plan, og ingen kan derfor stille sig ligegyldige over for landet eller dets gøremål. De frygtelige billeder af tvillingetårnenes kollaps går verden rundt og skaber en fælles berøringsflade, og overalt reagerer folk først med forbavselse og siden med vrede, sorg og medfølelse med både ofre og den amerikanske befolkning som hele. Terrorismen er med ét blevet en del af vores fælles sfære, og man ser en så godt som samlet verden, der støtter op omkring USA og fordømmer angrebene og mændene bag. 2 Den 12. september 01 vågner menneskeheden op til, hvad de fleste kommentatorer kalder, en forandret verden. En verden præget af uro, lukkethed og ikke mindst usikkerhed og med krigstrommerne buldrende i det fjerne. Man har oplevet en begivenhed, der ifølge Rose (02: 3) per definition ikke kunne, måtte eller burde ske og derfor falder uden for de sproglige, kulturelle og mentale forståelsesrammer, som hverdagslivet er baseret på, og man skal med ét forholde sig til et helt andet sæt af realiteter. Overraskelsesmomentet, begivenhedernes intensitet og de mulige konsekvenser heraf afføder et globalt informationsbehov. Et behov, som man vender sig mod de forskellige medier for at få dækket. Kravet om information og situationens alvor naturligvis sætter medierne på en hård prøve. Medierne står ikke blot med den største mediebegivenhed i ikke krigstid. Man skal også beslutte 1

6 Indledning sig for, hvordan man kan og vil håndtere denne forandrede verden, man skal skabe sig et overblik over de kaotiske begivenheder, og man skal nå frem til, hvad man mener om det skete, samt hvilken betydning man vil tilskrive hændelserne. 1 2 Medierne er ikke blot en uomgængelig politisk og kulturel faktor i nutidens samfund, de har også og har altid haft en stor betydning på det individuelle plan. Med dette menes, at medierne leverer den information, der sætter os i stand til at følge med i og forstå, hvad der foregår i den virkelige verden, og dermed gør det muligt for os at deltage aktivt i den offentlige debat (Kramhøft 01: 1; Ravn Olesen 1990: 4). Når man som individ prøver at fatte det ukendte som eksempelvis terrorangrebene den 11. september forsøger man at aktivere kendte fortolkningsrammer (Qvortrup 02: 36, 12). Det samme gør sig gældende for medierne. Det, medierne rent faktisk gør, er at stille optikker 1 til rådighed for deres læsere for derigennem at reducere kompleksiteten i forbindelse med en given problemstilling samt opnå en fælles forståelse af denne. Gennem disse optikker skabes ikke blot en fællesverden indeholdende kendsgerninger, aktører og årsagssammenhænge, der skabes også en fortælling om venner og fjender, lokaliteter og begivenheder, der gennem mediernes selektion, forenkling og transformation bliver gjort håndterbare for det enkelte individ. Man skal dog have in mente, at medierne ikke blot videregiver informationer, deres formatering af virkeligheden kan samtidig have konsekvenser for virkelighedens måde at agere på og ikke mindst på, hvordan vi som mennesker opfatter en situation, andre og os selv (Ibid.: 9). I denne forbindelse skal det nævnes, at alle om det så har rod i værdier, normer, sociale tilhørsforhold eller lignende har en mening om og tager stilling til en begivenhed eller årsagen til denne, og det samme gælder for medierne. De respektive medier har forskellige værdier med i bagagen, hvorfor nyheder ikke er just the facts but the product of organisational structures and professional practices og er samtidig determined by values, and the kind of language in which news is told reflects and expresses those values (Bell 1991: 38). Det vil sige, at en given nyhedsartikels form og udtryk er bestemt af mere end blot faktuel videreformidling af informationer: Formidlingen af en begivenhed kan derimod påvirkes af dybereliggende faktorer som kulturelle prioriteringer og værdier, redaktionelle politikker, bundlinie og læserhensyn osv. 1 Ifølge Hansen (02: 76) kan en optik beskrives som et udgangspunkt for iagttagelse, eller sagt med andre ord et sammenhængende system af betydninger, årsagssammenhænge og logikker, som verden iagttages udfra. 2

7 Indledning Når man tager ovenstående i betragtning, får det derfor stor værdi at undersøge og analysere, hvordan bestemte fænomener og verdensopfattelser konstrueres i medierne og videregives til modtageren og ikke mindst baggrunden for en sådan fremstillingsform. I forlængelse heraf kan formålet med denne opgave derfor specificeres som værende: at foretage en komparativ analyse af, hvordan henholdsvis Jyllands Posten og The New York Times reagerer på begivenhederne den 11. september i deres respektive ledere den 12. september 01. Det vil sige, hvilke billeder bliver tegnet i de ledende artikler, herunder baggrunden for og formålet med sådanne artikuleringer. For at løse denne opgave, vil jeg i de efterfølgende kapitler arbejde ud fra følgende spørgsmål: 1 - Hvilke situationelle, institutionelle, kulturelle og politiske faktorer kunne have indflydelse på sprogbrugen i de respektive ledere? - Hvordan kommer de to avisers reaktion til udtryk rent diskursivt, og herunder hvordan realiseres disse diskurser på det tekstmæssige plan? - Hvad antyder dette om de to mediers verdens og virkelighedsopfattelser? Introduktion til empiri Dækningen af angrebene på New York og Washington er i sagens natur meget omfattende i samtlige medier. Jeg har i dette speciale valgt at koncentrere mig om de trykte medier eller nærmere bestemt The New York Times (NYT) og Jyllands Posten (JP). Dette er sket ud fra den betragtning, at avisen som medie ikke blot besidder en høj grad af troværdighed, dets iboende karakteristika (problemorienteret, analyserende, perspektiverende og fortolkende) gør desuden, at avisen i dag fremstår som den førende leverandør af informationer til den samfundsbevidste borger (Meilby 1999: 1; Frandsen et al. 1997: 99 0). Jeg har desuden valgt at begrænse den empiriske tidsramme til kun at inkludere en gennemgang af dagens leder bragt i henholdsvis NYT og JP den 12. september 01. På denne måde skabes der et umiddelbart men alligevel realistisk billede af, hvordan de to medier opfatter begivenhederne den 11. september, herunder hvilken betydning de to aviser tillægger disse, samt hvordan de efterfølgende vælger at repræsentere denne virkelighed. Valget af lederen som omdrejningspunkt for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål er sket ud fra en overvejelse om, at den 3

8 Indledning 1 2 ledende artikel ikke blot er det eneste sted, hvor det ifølge den anglesaksiske tradition er tilladt for den redaktionelle stemme at give udtryk for egne meninger og holdninger. Lederens centrale formål er at udtrykke meninger og holdninger (Vestergaard 1998: 37), hvorfor den ledende artikel fremstår som et særdeles velegnet empirisk grundlag, når man tager denne opgaves formål i betragtning. Begivenheder opleves, vurderes og tolkes aldrig ens, og jeg har derfor valgt at tilføre opgaven en ekstra dimension, nemlig hvordan man oplever angrebene udefra og indefra. NYT er pga. avisens geografiske placering som newyorkeravis direkte berørt af angrebene man har måske endda familie, bekendte og lignende blandt de omkomne mens den danske avis, JP, rent geografisk står længere væk. Man kunne derfor formode, at avisen kan påtage sig observatørrollen og dermed lægge en følelsesmæssig distance til begivenhederne. Valget af netop JP og NYT bunder i de to mediers sammenlignelighed mht. den nyhedsmæssige profil: De er begge anerkendte, landsdækkende kvalitetsdagblade med status som førende og ikke mindst meningsdannende medier i deres respektive lande og inden for deres respektive felter. Kigger vi først på NYT, så fremstår avisen som en af Amerikas mest troværdige aviser. NYT kan beskrives som en liberal avis i amerikansk forstand. Dette betyder, at avisen stiller sig kritisk over for samfundets magtinstitutioner, og avisen nyder da også stor anerkendelse for sin kritiske holdning til den amerikanske regering og kilder generelt. Under mottoet All the News That s Fit to Print tilstræber avisen at viderebringe informationer without fear or favor 2 samt give læseren 3 de analyser og perspektiver, der er nødvendige for at få mening ud af informationerne. Her overfor har vi JP, der betragtes som en af de toneangivende aviser i Danmark. Dette giver sig bl.a. udslag i, at nyheder bragt i morgenavisen ofte bliver brugt som indslag i andre nyhedsmedier senere på dagen. JP anser sig selv som værende et liberalt dagblad (i dansk forstand) og kører en kritisk, fair og frygtløs 4 journalistisk linie. Hermed menes, at JP tilstræber at udgive en avis, der er uafhængig af private, økonomiske, organisatoriske og partipolitiske interesser, men den redaktionelle linie bærer dog stadig præg af avisens baggrund som konservativ/borgerlig avis. Under mottoet Hvis De vil vide mere ser JP det som sin hovedopgave at 2 The New York Times: Newsroom Speeches of July 14, NYTs læserskarer er i sagens natur meget bred, men generelt kan man sige, at avisen henvender sig til den veluddannede læser, hvilket bl.a. kan udledes af det høje sproglige og indholdsmæssige niveau i avisen. 4 Jyllands-Posten (u.å.): JP Information. 4

9 Indledning være et redskab i den demokratiske proces: Det vil sige at give avisens publikum et overblik over og indsigt i, hvad der sker i samfundet samt afdække, hvad der foregår i kulisserne og/eller belyse eventuelle kritisable forhold Specialets struktur Jeg har i dette kapitel ridset specialets problemfelt op og udformet den problemformulering, som de efterfølgende kapitler arbejder sig hen imod at besvare. For at give læseren et overblik over strukturen i specialet gennemgår jeg nu opbygningen og det overordnede indhold i de øvrige kapitler. 1 2 For at føre læseren ind i det nyheds og mediemæssige univers indeholder kapitel 2 en kort introduktion til selve begrebet nyhedsformidling, herunder selektion og vurdering af nyheder samt opfattelsen af mediernes status og opgave i samfundet. Kapitel 3 er en gennemgang af specialets overordnede rammeteori. Som det vil fremgå, har jeg valgt at basere min analyse på Faircloughs tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse. Når det i denne opgave er relevant at anvende den kritiske diskursanalyse, er det ikke kun fordi den er den mest udviklede teori og metode til forskning i kommunikation, kultur og samfund, men også fordi tilgangens dialektiske opfattelse af forholdet mellem tekst og samfund og det hertil hørende tværfaglige perspektiv kan bidrage med et mere nuanceret syn på, hvordan bestemte fænomener og verdensbilleder konstrueres i massemedierne og ikke mindst hvad der ligger bag konkrete artikulationer. Det næste hovedområde i specialet vil være en analytisk gennemgang af den valgte empiri. Faircloughs model giver mulighed for mange forskellige indgangsvinkler alt afhængig af emne eller vinkel. Dette speciale følger hans model udefra og ind og ud igen. Det vil sige, at jeg med udgangspunkt i, hvad Fairclough kalder, den sociale praksis starter med at sætte denne opgaves empiri ind i den rette kontekst, herunder kortlægge de faktorer, der har eller kunne have betydning for den sproglige udformning af de to ledere. Næste skridt i analysen fokuserer på det for specialet centrale aspekt, nemlig den diskursive dimension (det repertoire af genrer og diskurser, som tekstproducenten kan støtte sig til i tekstproduktionen). Denne del af specialet belyser, hvilket billede af verden og dennes aktører, der blev konstrueret i de to aviser i forbindelse med angrebene den 11. september. I denne forbindelse skal det nævnes, at jeg under dette kapitel har valgt at inkludere Faircloughs inderste dimension JP henvender sig til den veluddannede læser og ikke mindst erhvervsleder inden for den finansielle og industrielle sektor. Dette giver sig bl.a. udslag i en omfattende erhvervssektion samt et sprogligt niveau, der ligger i den høje ende af skalaen.

10 Indledning (teksten). Jeg følger dermed ikke Faircloughs skarpe opdeling af analyseniveauerne, idet aspekter som identifikation af kommunikativt formål, sprogfunktioner, grammatik, stilistik, metaforik osv. inddrages som middel i analysen og identificeringen af de diskurser, der realiseres på tekstplan i de to ledere. Da opgaven samtidig er en komparativ analyse, vil jeg i kapitel 6 foretage en sammenligning af de to lederes virkelighedsrepræsentation samt tage stilling til mulige årsager til eventuelle forskelle og/eller ligheder. Specialets næstsidste kapitel, konklusionen, efterfølges af et kapitel, der indeholder mine overvejelser omkring, hvordan man eventuelt kunne perspektivere dette speciales resultater. God fornøjelse med læsningen! 6

11 Det nyheds- og mediemæssige univers 2. DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS Dette kapitel skal fungere som en introduktion til det nyheds og mediemæssige univers. Det vil sige, hvordan medierne og mediedækningen fungerer, herunder mediernes selektion af nyheder. Nyhederne er i sig selv en integreret og uhyre vigtig del af vores hverdag, idet vi gennem mediernes nyhedsdækning skaber os et overblik over døgnets begivenheder: Hvem har sagt eller gjort hvad og hvorfor, eventuelle konsekvenser af det sagte eller gjorte og meget, meget mere. Vi lever i dag i globaliseringens tidsalder: Vi er tæt forbundet med resten af verden, og hvad der sker på den anden side af kloden kan have stor indvirkning på vores dagligdag. Den teknologiske udvikling betyder, at vi i dag har adgang til uanede mængder af information. Som menneske er det komplet umuligt at overskue og kapere de enorme mængder af informationer, der strømmer ind fra alle verdenshjørner 24 timer i døgnet. Vi har brug for at skabe et overblik eller lade andre gøre det for os. Og det er her, nyhedsjournalistikken kommer ind i billedet Hvad er en nyhed? Vi læser den daglige avis, vi følger med i nyhederne i radioen og på fjernsynet, og de fleste med adgang til internettet eller tv stationernes tekst tv tjekker også disse medier flere gange dagligt. Men tænker vi egentligt over, hvad en nyhed er? Helt grundlæggende kan en nyhed beskrives som det usædvanlige, det specielle. Noget folk ikke har kendskab til på forhånd (Sparre & Kabel 1999: 2), og som vurderes til at være af væsentlig interesse for læserkredsen, seerne eller lytterne, eller dele heraf (Olsson & Poulsen 199: ). 2 Nyhedsjournalistik kan efterfølgende karakteriseres som en indsamling og formidling af rapporter om faktiske hændelser og aktuelle begivenheder, samt fortolkninger og meninger om disse, baseret på adgang til forskellige kilder under udøvelse af kildekritik, formidlet i en form som er tilgængelig for publikum på et givent marked (Allern in Sparre & Kabel 1999: 2). Heri ligger, at nyhedsformidlernes rolle ikke blot er at indsamle og videregive informationer, medierne sorterer også i udbuddet af nyheder. Det skal dog siges, at denne tilretning og afvejning ikke foretages ud fra forgodtbefindende, og at langt fra alle begivenheder ender med at blive en nyhed. Kriterierne for journalistiske valg og ikke mindst fravalg kaldes ofte for nyhedskriterier (Galtung & Ruge 1973: 3 63). Det vil sige, journalisten udvælger dagens nyheder ud fra kriterier såsom aktualitet og relevans. Jo højere nyhedsværdi en begivenhed, en udtalelse etc. vurderes at indeholde, jo større er chancen for, at denne bringes som nyhed i dagens avis 7

12 Det nyheds- og mediemæssige univers og dermed ikke synker ned i glemslens mørke. Se desuden bilag C for en nærmere gennemgang af førnævnte nyhedskriterier. Generelt kan man sige, at en artikels nyhedsværdi styres ud fra det princip, at nyhedskriterier ikke står alene, men derimod er kumulative. Det vil sige, at en historie, der indeholder mere end et nyhedskriterium, anses for mere nyhedsværdig, samt at mangel på et nyhedskriterium kan kompenseres for ved besiddelse af et andet. Det skal dog nævnes, at opfattelsen af nyhedskriterier ikke kan betegnes som eviggyldig eller universel. Hvad, der betragtes som en nyhed i ét land, er ikke nødvendigvis en nyhed i et andet. Og vurderingen af en nyheds værdi reflekterer altså ideologier og prioriteter i det pågældende samfund (Bell 1991: 16) 6. 1 Den 11. og 12. september står de professionelle nyhedsformidlere over for et kaotisk forløb af gigantisk nyhedsværdi (Drotner, 02:, Hansen, 02: 73). Begivenhederne er i sig selv meget velegnede til mediedækning. De markerer ikke blot, som det var tilfældet med en anden af historiens vendepunkter, nemlig Berlin murens fald 7, en global forandring i politisk, økonomisk og menneskelig forstand, de er også dramatiske og illustrerbare i foto, video og nyhedsgrafik. De lever kort sagt op til de fleste af nyhedskriterierne i både Danmark og USA. Det uventede i og intensiteten af angrebene, det faktum at noget sådant kan ske i USA, det store antal civile ofre, og at våbnene er noget så velkendt som fly er ikke blot med til at højne nyhedsværdien af begivenheden, det rydder simpelthen forsiderne. Kort sagt, medierne sidder med the story of a lifetime på hænderne, og deres opgave er nu at formidle information om denne begivenhed Mediernes opgave og status i samfundet 2 Mediernes ideelle opgave har historisk set været en tilfredsstillelse af samfundsborgernes behov for information (Frandsen et al. 1997: 92). I en ideel verden implicerer og forudsætter denne rolle neutralitet og objektivitet. Men som Frandsen et al. (1997: 229) pointerer, så er en nyhed ikke noget, der opstår 6 Sådanne forskelle i prioriteter kommer eksempelvis tydeligt til udtryk under en begivenhed som deklarationen i 03 af det danske kronprinsepars forlovelse, der modtager langt større mediedækning i Danmark end i eksempelvis tredjeverdens lande, der bl.a. kæmper med fattigdom, hungersnød og aids-epedemier. Og hvor royale begivenheder i Danmark af naturlige årsager ikke er det, der står øverst på dagsordenen. 7 I denne forbindelse skal det dog nævnes, at der er én klar forskel mellem 11. september 01 og Berlin-murens fald. Angrebene den 11. september kom uden forvarsel, idet ingen heriblandt medierne havde opfanget, hvor dybt polariseringen mellem Vesten og Mellemøsten i virkeligheden stak. Politiske kommentatorer havde en vis fornemmelse af de forskelle, der eksisterede kulturerne imellem i værdier og levevis, men ingen havde forestillet sig, at det ville udvikle sig på en så dramatisk måde. Murens fald var derimod ikke helt uventet, men var mere et symbol på den opløsning, der allerede var i gang i østbloklandene gennem Perestrojka-politikken i Sovjetunionen. 8

13 Det nyheds- og mediemæssige univers uden for medierne; en nyhed er noget, der skabes af og i medierne, og journalisten og dennes redaktionelle bagland spiller en særdeles aktiv rolle i denne proces. Med dette menes, at journalister ikke bare optræder som rene nyhedsformidlere, de er derimod med til at formatere det, vi anerkender som en fællesverden af facts, aktører og relationer (Qvortrup 02: 146). En nyhedsartikel videregiver måske nok et billede af den verden, vi lever i, men dette billede kan også i sig selv være virkelighedsskabende, og medierne er herigennem med til at sætte dagsordenen og påvirke hvad, der betragtes som oppe i tiden Af samme årsag har medierne altid haft stor magt i det demokratiske samfund (Blach & Højberg 1989: 63 72). Traditionelt er medierne blevet anset som den fjerde statsmagt (den undersøgende) ved siden af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I denne forbindelse udfylder pressen en række sidestillede funktioner, der er rettet mod samfundet og befolkningen som hele (Mortensen et al. 1990: 223; Blach & Højberg 1989: 1). Det er, som det fremgår af begrebet den fjerde statsmagt, pressens rolle at afdække, granske, efterprøve og eventuelt kritisere den udøvende politiske magt i samfundet og synliggøre eventuelle konsekvenser af en sådan magt. Herudover skal pressen skabe en fælles offentlighed samt fungere som forum og stimulans for den offentlige debat. Sidst, men ikke mindst, skal den informere om offentlige anliggender for derigennem at formidle informationer om den sociale, økonomiske og politiske virkelighed, der gør det muligt for befolkningen at deltage aktivt i samfundets beslutningsprocesser. De forskellige medier besidder dog forskellige informative roller (Ravn Olesen 1990: 4). Inden for de sidste årtier har vi set en situation både i USA og Danmark hvor radio og tv avisen har overtaget førstepladsen som leverandør af den døgnaktuelle begivenhedsjournalistik. For at overleve kommercielt har den såkaldte informationspresse 9 derfor foretaget et skift fra begivenhedsorienteret til problemorienteret, analyserende, perspektiverende og ikke mindst nyhedsfortolkende nyhedsdækning. Eller sagt med andre ord, man fokuserer ikke så meget på øjeblikket som på de sammenhænge, begivenheden skal ses i (Meilby 1999: 1). Det vil sige, at avisens fokus ikke så meget er på selve beskrivelsen af begivenheden, men mere på analysen af denne samt formidlingen af detaljerede 8 Dette aspekt kan i visse tilfælde få store personlige eller økonomiske konsekvenser for de involverede parter, som vi så det i forbindelse med Farum-skandalen, hvor BTs dybdeborende og ikke mindst insisterende - journalistik betød, at Peter Brixtofte måtte trække sig som borgmester. Eller i Thorsen/Trads/PFA-skandalen, hvor lavinen først begyndte at rulle, da pressen stillede kritiske spørgsmål i forbindelse med Thorsens økonomiske bagmænd. 9 Informationspressen sættes her op i mod formiddagsaviserne og de stadigt mere udbredte gratisaviser, der har overtaget de elektroniske mediers meddelelsesform, dvs. en slående overskrift og en hurtig gennemgang af en begivenhed. 9

14 Det nyheds- og mediemæssige univers baggrundsoplysninger. Dette sammenholdt med de elektroniske mediers flygtige natur gør derfor, at avisen i dag fremstår som hovedleverandør af den baggrundsorientering, som er nødvendig for, at vi kan forstå og dermed forholde os til begivenhederne. Denne tendens ses tydeligt i forbindelse med begivenhederne den 11. september. Tv bliver hurtigt danskerne og amerikanernes mest brugte medie til at opnå hurtig information, hvorimod de trykte medier forfølger deres ideal om at stoppe op og få perspektiv på døgnets begivenheder (Zelizer 02: 7; Drotner 02: 31). 1 På det menneskelige plan skaber begivenhederne, som nævnt, ikke blot en fælles global berøringsflade, de er også med til at skabe et enormt behov for information. Et behov, som man søger at få dækket gennem medierne, hvilket tydeligt kan aflæses i mediernes nyhedsdækning. Den 12. september udkommer de trykte medier med overskrifter og rubrikker, der er større og mere dramatiske end nogen siden set, og i udgaver der volumenmæssigt falder langt uden for avisernes normale sideantal. Ser man overordnet på det billede, der tegnes af begivenhederne i de respektive aviser, kan man sige, at der er næsten lige så mange måder at fortælle om det skete, som der er aviser (se bl.a. The Poynter Institute (01): September 11, 01: A collection of newspaper front pages ). For at afdække de to udvalgte avisers, altså JP og NYT, virkelighedsrepræsentation i deres respektive ledere, vil jeg i det følgende gennemgå Faircloughs tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse for derefter at overføre denne teori på det empiriske materiale. The Poynter Institute: September 11, 01: A collection of newspaper front pages.

15 Diskursanalyse 3. DISKURSANALYSE Jeg vil i de efterfølgende afsnit redegøre for Faircloughs tilgang, herunder de filosofiske præmisser, der ligger til grund for tilgangen, samt hans tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse inklusive nøglebegreber. Jeg vil desuden så vidt muligt krydre gennemgangen med eksempler fra den mediemæssige sfære. 1 Det diskursanalytiske felt dækker over en række forskellige tilgange, og der hersker da også inden for branchen en vis uenighed om, hvad begrebet diskurs egentligt dækker over, og hvordan man analyserer det. Oftest bunder definitionen dog i en opfattelse af, at vores sprogbrug er struktureret i forskellige mønstre, som vores ytringer følger, når vi agerer inden for forskellige domæner (Jørgensen & Phillips 1999: 9). Samme indstilling ser vi hos den engelske lingvist Norman Fairclough, der med udgangspunkt i socialkonstruktivismen (se Jørgensen & Phillips (1999: 9 33) for en nærmere gennemgang af denne isme ) har udviklet en tværfaglig og multidisciplinær tilgang til diskursanalyse, der indeholder teorier og metoder til at undersøge relationerne mellem en given sprogbrug og de diskursive og sociale sammenhænge, denne indgår i. Samtidig skal man holde sig for øje, at formal choices constitute formal choices of meaning (Fairclough 199: 18). Bag en sådan ytring ligger der en bestemt opfattelse af vores sprogbrug, nemlig at en begivenhed kan tilskrives mening ud fra forskellige perspektiver, og at de sproglige valg, vi foretager os, kan være med til at signalere ideologisk ståsted Fairclough og kritisk diskursanalyse Den overordnede erkendelsesinteresse bag Faircloughs arbejde er ønsket om at vise, hvordan forandringer i sprogbrugen i et samfund i dette tilfælde mediernes sprogbrug kan opfattes som en indikator på igangværende sociale og kulturelle forandringer. Hans indgangsvinkel er kritisk i den forstand, at den forsøger at påvise og kritisere eventuelle ulige magtforhold i samfundet, herunder kommunikationsprocesserne, samt afsløre sprogets rolle i opretholdelsen af sådanne forhold (Fairclough 1992: 9). Sproget ses som den centrale størrelse, og udgangspunktet er da også sprogets potentiale som enten forandringsbærer eller forandringsblokade (Lund & Petersen 1999: 89). Med dette menes, at sproget enten kan forandre den omkringliggende sociale orden, og dermed vores måde at opfatte en begivenhed og lignende på, eller reproducere den sociale praksis og herigennem fastholde konventionelle systemer og tankemåder. 11

16 Diskursanalyse Ifølge Fairclough (199: 4 ) er sproget a socially and historically situated mode of action, in a dialectic relationship with other facets of the social. Det vil sige, at sprogbrug og samfund ikke kan ses som to uafhængige eksistenser, som tilfældigt kommer i kontakt med hinanden. Sprog og den sociale kontekst indgår derimod i et dialektisk forhold, hvor vores sprogbrug repræsenterer vores verden, vores identiteter og sociale relationer, samtidig med at den er med til at skabe og forandre disse og vor sprogbrug får dermed sociale konsekvenser (Jørgensen & Phillips 1999: 9). Diskurs bliver på denne måde en form for social praksis, idet den ikke blot konstitueres af de specifikke sociale, kulturelle og institutionelle praksisser og strukturer, som den er en del af, den konstituerer også disse. Og den måde, vi udtrykker os på, afspejler ikke blot vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, den spiller også en aktiv rolle i at konstruere og forandre dem (Ibid.: 9, 74). 1 2 Diskursiv ageren er samtidig en form for social handling (Fairclough 199: ): Vores sprogbrug er på den ene side socialt og historisk forankret, men på den anden side også en form for handling, der kan påvirke andre aspekter af det sociale. I denne forbindelse skal det nævnes, at Fairclough (Ibid.: 4) ikke ser vores videns og betydningssystemer som selvfølgelige, men derimod som kontingente 11 (Jørgensen & Phillips 1999: 13 14, 18 19). Sproget afspejler ikke kun verden på én bestemt måde. Vores virkelighedsopfattelse og repræsentation er derimod et resultat af vores måde at kategorisere en sådan virkelighed på, og vi skaber via sproget arbitrære repræsentationer, der kan ændre sig over tid og alt efter hvilke sammenhænge, disse bruges i, samt formålet bag dem (Fairclough 1992: 74 7) Faircloughs model til kritisk diskursanalyse Faircloughs model til kritisk diskursanalyse søger at samle trådene fra de lingvistisk orienterede tilgange til diskursbegrebet med mere samfundsrettede teorier. Fairclough (Ibid.: 72ff) ser selv sin model som multifunktionel i den forstand, at den kombinerer detaljeret tekstanalyse med andre aspekter af det sociale, der omgiver teksten. Vejen hertil går gennem en tekstnær analyse af specifikke sproglige fænomener over en intertekstuel analyse af faktorer i forbindelse med tekstproduktion og tekstforbrug, herunder afdækning af hvordan eksempelvis medietekster konstitueres gennem ofte (hybride) konfigurationer af genrer og diskurser, til inddragelse af makrosociologiske elementer såsom situationelle, institutionelle og sociokulturelle faktorer. Alt sammen elementer, der forhåbentlig sætter 11 Selvom viden og identiteter i princippet altid er kontingente, er de inden for specifikke sociale domæner altid relativt fastlåste. De konkrete situationer udstikker meget begrænsede rammer for, hvilke identiteter et individ kan påtage sig, hvilke udsagn der accepteres som meningsfulde, samt hvilke former for handling, der opfattes som naturlige (Jørgensen & Phillips 1999: 14). 12

17 Diskursanalyse 1 2 brugeren af modellen i stand til at afdække forholdet mellem sprogbrug og sociale praksisser, herunder hvordan social og kulturel forandring finder sted via sproget. En kritisk analyse af f.eks. mediernes sprogbrug kan derfor ikke blot bruges til at vise, hvordan forandringer i den sociale kontekst kan aflæses lingvistisk i specifikke artikler, men også hvordan ændringer i mediernes diskursive praksisser kan skabe forandringer på det societale niveau. Dialektikken i modellen bevirker, at tekster ikke behandles i isolation, og Faircloughs model stikker derfor dybere end blot beskrivelse af en tekst (en kommunikativ begivenhed). Den søger derimod at give os en dybere forståelse for tekst/sprogbrug, så vi på denne måde kan give så vidt muligt en forklaring på, hvorfor en given tekst er, som den er, og hvad den (virkeligt) forsøger at gøre Nøglebegreber Som den opmærksomme læser nok har bemærket, så oplever vi i forbindelse med Faircloughs model til kritisk diskursanalyse en sand begrebseksplosion. Jeg vil derfor i det følgende afsnit gennemgå og forklare de forskellige nøglebegreber, der er knyttet til modellen. Først er det dog vigtigt at få slået fast, hvad begrebet diskurs dækker over. Fairclough opererer med to tilgange til begrebet diskurs. Som det fremgår af ovenstående, ser Fairclough (199: 13) diskurs som langauge conceived as social practice. Det vil sige en bestemt måde at agere på, der er socialt og historisk forankret, og som indgår i et dialektisk forhold til andre sociale praksisser. Denne form for diskurs varetager tre vigtige opgaver: Den konstituerer, reproducerer og transformerer sprogbrugerens sociale identitet, deres indbyrdes sociale relationer og deres repræsentationer (videns og betydningssystemer). Samtidig benytter Fairclough sig også af en mere konkret form af diskurs, der betegner the language used in representing a given social practice from a specific point of view (Ibid.: 6). Vi kan altså identificere én diskurs, og denne diskurs er forskellig fra andre diskurser (Jørgensen & Phillips 1999: 79). Der arbejdes ud fra teorien om, at vores sprogbrug er underlagt forskellige konventioner, som vi følger, når vi agerer inden for forskellige social domæner som f.eks. mediernes diskursfællesskab, og som resultat vil den måde, vi beskriver et fænomen, variere. Vores sociokulturelle baggrund samt vores syn på, hvordan verden hænger sammen, smitter altså af på sproget og sætter sig som sproglige spor i en given tekst. Man kan f.eks. tale om Danmarks progressive skattesystem ud fra to forskellige synspunkter. På den ene side kunne man i en nyhedsartikel repræsentere de sociale goder (sygehusvæsen, vejnet, børnehaver), man opnår gennem skatten, som en vare, man betaler (dyrt) for, gennem ord og vendinger som skattetryk, brugerbetaling og noget for noget. På den anden 13

18 Diskursanalyse 1 side kunne man vinkle historien ud fra en betragtning om, at skatten er ens personlige bidrag til samfundet og måske tale ud fra mere bløde værdier såsom omsorg, menneskelige relationer og social ansvarlighed. Eller sagt med andre ord, så taler man altså om fænomenet skat ud fra en betragtning om, at man enten betaler i forhold til det, man får, eller i forhold til det, man kan bære. Analysen af diskurs, f.eks. mediernes diskurs, omfatter to komplementære dele eller perspektiver på de samme data: - den kommunikative begivenhed, og - den diskursorden, som den kommunikative begivenhed er en del af (Fairclough 199: 6, 66). Specifikke kommunikative begivenheder (ethvert tilfælde af sprogbrug som f.eks. den ledende artikel i en bestemt avis eller et dokumentarprogram på en bestemt tv kanal) opfattes ikke blot som en tekst, men også som en diskursiv praksis og en social praksis (Fairclough 199: 7), og diskursanalyse bliver som resultat en analyse af relationerne mellem disse tre dimensioner (se Figur 3.1.). 2 Figur 3.1. Tredimensionel model til kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992: 73) 14

19 Diskursanalyse Den tekstuelle dimension indeholder en identifikation af karakteristiske træk i teksten. Det vil sige en beskrivelse af de formelle teksttræk, herunder vokabular, grammatik, metaforvalg og informationsstrukturer, der konstituerer konkrete diskurser og genrer lingvistisk Den mellemste dimension indeholder den diskursive praksis. Her afdækkes de forskellige processer, som produktionen og konsumptionen af teksten omfatter (Fairclough 1992: 71, 78). Analyse af diskursiv praksis koncentrerer sig om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede eksisterende, (konkrete) diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan tekstmodtagere anvender forhåndenværende diskurser og genrer i afkodningen og fortolkningen af teksten. Den yderste dimension, den sociale praksis, fokuserer på den bredere sociale struktur, som den kommunikative begivenhed på en og samme gang er bestemt af og bestemmende for. En sådan kontekstualisering foregår på forskellige abstraktionsniveauer: fra den umiddelbare situationelle kontekst over den institutionelle kontekst til den overordnede sociokulturelle kontekst (Fairclough 199: 62, 66) 13. Det vil sige, at man eksempelvis i analysen af medietekster inkluderer informationer om mediets produktionsforhold, herunder professionelle arbejdsrutiner og redaktionelle politikker, samt relevante oplysninger om andre (ydre) faktorer, der kan få indflydelse på formen af og udtryk i en given kommunikativ begivenhed. 2 Faircloughs dialektiske syn på diskurs bliver tydelig i arbejdet med modellen: Dimensionerne påvirker hinanden indbyrdes, og skal derfor alle inddrages i en konkret diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed. Den diskursive praksis er bindeleddet mellem tekst og den sociale praksis, idet diskursive praksisser ikke blot er manifesteret i lingvistisk form, de er også et socialt fænomen. (Fairclough 1998: 143; Fairclough 1992: 6, 71). Vi kan altså via en analyse af den diskursive praksis med udgangspunkt i konkrete lingvistiske forekomster afkode det billede af virkeligheden, som f.eks. medierne videregiver i forbindelse med en konkret hændelse, herunder kortlægge, hvordan verden repræsenteres i en given tekst, hvilke identiteter de involverede parter tillægges i denne (journalister, 12 I denne forbindelse skal det nævnes, at selvom Fairclough hovedsageligt ser diskurs som ytringer i form af skrift og tale, så indrømmer han dog, at det ville være forkert ikke at udvide opfattelsen af diskurs til også at inkludere billeder og illustrationer (Fairclough 01: 23). En sådan udvidelse af diskursbegrebet vil især være gavnlig ift. polysemiotiske tekster som f.eks. nyhedsartikler, hvor informationer på det tekstmæssige plan er tæt forankret i og understøttes af den visuelle materiale såsom pressefoto, kort og diagrammer. 13 Fairclough skelner mellem diskursive og ikke-diskursive praksisser: Diskursbegrebet reserveres til tekst og tale, mens ikke-diskursive elementer (som f.eks. den situationelle eller institutionelle kontekst) ses som sociale fænomener, der fungerer efter andre logikker end diskursernes (Jørgensen & Phillips 1999: 28, 46), og man skal derfor inddrage andre værktøjer i forbindelse med en analyse. 1

20 Diskursanalyse publikum, kilde), samt hvilke relationer der konstrueres mellem de involverede (journalist publikum, ekspert lægmand) og i sidste ende bestemme, om den kommunikative begivenhed vil resultere i reproduktion eller transformation af den sociale dimension. 1 Det andet element i forbindelse med kritisk diskursanalyse, diskursordenen, indeholder de forskellige diskursive praksisser, hvorigennem tale og skrift produceres og konsumeres. I hver diskursiv praksis bruges diskurstyper (en struktureret konfiguration af specifikke og konventionaliserede genrer og diskurser) på bestemte måder (Fairclough 1998: 14; Fairclough 01: 24). En diskursorden som f.eks. mediernes diskursorden kan derfor ses som et udtryk for en forholdsvis fast magtstruktur, der ikke blot dikterer arten og omfanget af de sproglige valg (genrer og diskurser), der er tilladte og acceptable som kommunikative ressourcer inden for dette sociale domæne, men som også sætter begrænsninger for, hvem der kan deltage i det nyhedsmæssige diskursfællesskab. Mediernes diskursorden er en kompleks størrelse i denne sammenhæng, idet der f.eks. inden for den trykte presses diskursorden indgår mange forskellige diskursive praksisser: Lige fra samtaler internt på avisen (f.eks. mellem redaktionen og journalisterne) over kommunikationen mellem avis og læser (videreformidling af information/mening) til den societale kommunikation mellem eksempelvis bladhus og omverden (promovering af avis/holdningsprofil). Alt afhængig af situationen vil man altså opleve, at man inden for medierne trækker på forskellige genrer såsom samtale, markedsføringsmateriale, årsrapport mv. og forskellige diskurser (f.eks. kollegial diskurs, promoveringsdiskurs, økonomisk diskurs). 2 Genre kan ifølge Bathia (1993: 13) defineres som a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s) identified and mutually understood by the members of the professional or academic community in which they regularly occur, og kan altså efterfølgende bestemmes ud fra kommunikative formål, trækstruktur og retoriske strategier. (Frandsen et al. 1997: 1 11). Inden for den trykte presse opererer man med forholdsvis konventionaliserede genrer, nemlig redaktionelt stof og reklame (Bell 1991: 13). Det redaktionelle stof falder i yderligere tre genre; servicemeddelelser, nyheder og kommentarer, hvor skellet går mellem de genrer, der formidler information, og de genrer, der formidler meninger. Det redaktionelle stof domineres naturligt nok af nyhedsartiklen, idet denne genre kan ses som det primære værktøj ift. opfyldelsen af avisens hovedformål: nemlig at viderebringe information. Men lederen udgør også et vigtigt element ift. avisens rolle som opinionsdanner i samfundet. Det skal dog nævnes, at hvis man ser på det journalistiske 16

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Til dette formål har vi opsat to arbejdsspørgsmål:

Til dette formål har vi opsat to arbejdsspørgsmål: 30 1. Indledning Medierne spiller en central rolle i vores hverdag. Globaliseringen og det enorme fokus på udviklingen af informationssamfundet har kun gjort denne rolle endnu større. Medierne har nu en

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1 6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Effektiv PR skaber VÆRDIFULD OPMÆRKSOMHED. Gå på opdagelse i vores CASES

Effektiv PR skaber VÆRDIFULD OPMÆRKSOMHED. Gå på opdagelse i vores CASES Effektiv PR skaber VÆRDIFULD OPMÆRKSOMHED Kom i mediernes SØGELYS Vores proces skaber RESULTATER Gå på opdagelse i vores CASES 8 gode råd til PRESSESTRATEGIEN Kom i mediernes SØGELYS Alle virksomheder

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt.... 3 2. Hvad er problemet med skjult reklame?.... 3 3. Aviser, blade og andre skrevne medier..... 5 4. Radio-

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 PROBLEMSTILLING: EN ALTERNATIV DRIFTSFORM? 6 PROBLEMFORMULERING 8 PRÆCISERING AF SPØRGSMÅLENE 8 FØRSTE SPØRGSMÅL 8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere