INDHOLDSFORTEGNELSE Nøglebegreber Kommunikative begivenheder og diskursordener Diskurs og ideologi...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi..."

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Introduktion til empiri Specialets struktur DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS Hvad er en nyhed? Mediernes opgave og status i samfundet DISKURSANALYSE Fairclough og kritisk diskursanalyse Faircloughs model til kritisk diskursanalyse Nøglebegreber Kommunikative begivenheder og diskursordener Diskurs og ideologi Bemærkninger til Faircloughs model DEN SOCIALE PRAKSIS Den situationelle kontekst Den institutionelle kontekst Avisproduktionens journalistiske dimension Avisproduktionens økonomiske dimension Den politiske kontekst Den sociokulturelle kontekst Opsummering den sociale praksis DEN DISKURSIVE PRAKSIS/TEKSTEN... 32

3 .1. Mediernes diskursorden Lederen som genre Lederens kommunikative formål Sprogfunktioner i forbindelse med lederen Sprogfunktioner i Jyllands Posten Identifikation af kommunikative formål Jyllands Posten Sprogfunktioner i New York Times Identifikation af kommunikative formål New York Times Ledernes diskurser Diskurser i Jyllands Posten Borgerlig diskurs Opsamling på borgerlig diskurs Konfliktdiskurs Opsamling på konfliktdiskurs Diskurser i New York Times Forandringsdiskursen Opsamling på forandringsdiskursen Den samfundskritiske diskurs Opsamling på samfundskritisk diskurs LEDERNES VIRKELIGHEDSREPRÆSENTATION Virkelighedsrepræsentation i Jyllands Posten Virkelighedsrepræsentation i New York Times Virkelighedsrepræsentationer i Jyllands Posten og New York Times KONKLUSION PERSPEKTIVERING... 8

4 LITTERATURLISTE EXECUTIVE SUMMARY BILAG A B C D E F G Jyllands Posten ( ): Angreb på friheden. Transkribieret udgave. The New York Times ( ): The War Against America. Transkribieret udgave. Nyhedskriterier. Sparre, K. & Kabel, L. ( ): Grundlæggende definitioner på nyheder. Meilby, M. ( ): Aktualitet viger for identifikation. Pittelkow, R. (31..01): Mediernes magt. Tørring Amtsgymnasium & Ritzaus Bureau ( ): Amerikanske mediers dækning af resten af verden skrumper ind. gym.dk/samf/nternational_pol.htm.

5 Indledning 1. INDLEDNING Jeg tror, de fleste kan huske, hvad de så og gjorde den 11. september 01. En dato, der ikke blot er gået over i historien, men også er blevet en del af den generelle sprogbrug. På denne dag bliver verdens eneste tilbageværende supermagt udsat for minutiøst planlagte og udførte terrorangreb på landets to vigtigste økonomiske og militære symboler, nemlig World Trade Center (WTC) i New York og Pentagon i Washington. 1 Angrebene anfægter amerikanernes opfattelse af sig selv og Guds eget land. USA er godt nok beskyttet af to verdenshave og har det mægtigste militær i verdenshistorien, men det er ikke urørligt. Kort sagt, opfattelsen af Fortress America er knust, og terrorangrebene efterlader en nation i krise. I Danmark vækker angrebene naturligvis stor opmærksomhed, men også bekymring. Efter mange år med politisk og militært samarbejde føler de fleste danskere ikke blot en nær tilknytning til USA, man ser også en kulturel nærhed landene imellem. En nærhed, der for de flestes vedkommende bunder i en fælles opfattelse af og indstilling til bl.a. demokratiske traditioner, herunder frihed og menneskerettigheder. Samtidig er USA den bestemmende aktør, hvis optræden på godt og ondt vil forme det 21. århundrede. Hvad der sker i og imod USA har stor betydning for Danmark og resten af verden naturligvis på det økonomiske, politiske og menneskelige plan, og ingen kan derfor stille sig ligegyldige over for landet eller dets gøremål. De frygtelige billeder af tvillingetårnenes kollaps går verden rundt og skaber en fælles berøringsflade, og overalt reagerer folk først med forbavselse og siden med vrede, sorg og medfølelse med både ofre og den amerikanske befolkning som hele. Terrorismen er med ét blevet en del af vores fælles sfære, og man ser en så godt som samlet verden, der støtter op omkring USA og fordømmer angrebene og mændene bag. 2 Den 12. september 01 vågner menneskeheden op til, hvad de fleste kommentatorer kalder, en forandret verden. En verden præget af uro, lukkethed og ikke mindst usikkerhed og med krigstrommerne buldrende i det fjerne. Man har oplevet en begivenhed, der ifølge Rose (02: 3) per definition ikke kunne, måtte eller burde ske og derfor falder uden for de sproglige, kulturelle og mentale forståelsesrammer, som hverdagslivet er baseret på, og man skal med ét forholde sig til et helt andet sæt af realiteter. Overraskelsesmomentet, begivenhedernes intensitet og de mulige konsekvenser heraf afføder et globalt informationsbehov. Et behov, som man vender sig mod de forskellige medier for at få dækket. Kravet om information og situationens alvor naturligvis sætter medierne på en hård prøve. Medierne står ikke blot med den største mediebegivenhed i ikke krigstid. Man skal også beslutte 1

6 Indledning sig for, hvordan man kan og vil håndtere denne forandrede verden, man skal skabe sig et overblik over de kaotiske begivenheder, og man skal nå frem til, hvad man mener om det skete, samt hvilken betydning man vil tilskrive hændelserne. 1 2 Medierne er ikke blot en uomgængelig politisk og kulturel faktor i nutidens samfund, de har også og har altid haft en stor betydning på det individuelle plan. Med dette menes, at medierne leverer den information, der sætter os i stand til at følge med i og forstå, hvad der foregår i den virkelige verden, og dermed gør det muligt for os at deltage aktivt i den offentlige debat (Kramhøft 01: 1; Ravn Olesen 1990: 4). Når man som individ prøver at fatte det ukendte som eksempelvis terrorangrebene den 11. september forsøger man at aktivere kendte fortolkningsrammer (Qvortrup 02: 36, 12). Det samme gør sig gældende for medierne. Det, medierne rent faktisk gør, er at stille optikker 1 til rådighed for deres læsere for derigennem at reducere kompleksiteten i forbindelse med en given problemstilling samt opnå en fælles forståelse af denne. Gennem disse optikker skabes ikke blot en fællesverden indeholdende kendsgerninger, aktører og årsagssammenhænge, der skabes også en fortælling om venner og fjender, lokaliteter og begivenheder, der gennem mediernes selektion, forenkling og transformation bliver gjort håndterbare for det enkelte individ. Man skal dog have in mente, at medierne ikke blot videregiver informationer, deres formatering af virkeligheden kan samtidig have konsekvenser for virkelighedens måde at agere på og ikke mindst på, hvordan vi som mennesker opfatter en situation, andre og os selv (Ibid.: 9). I denne forbindelse skal det nævnes, at alle om det så har rod i værdier, normer, sociale tilhørsforhold eller lignende har en mening om og tager stilling til en begivenhed eller årsagen til denne, og det samme gælder for medierne. De respektive medier har forskellige værdier med i bagagen, hvorfor nyheder ikke er just the facts but the product of organisational structures and professional practices og er samtidig determined by values, and the kind of language in which news is told reflects and expresses those values (Bell 1991: 38). Det vil sige, at en given nyhedsartikels form og udtryk er bestemt af mere end blot faktuel videreformidling af informationer: Formidlingen af en begivenhed kan derimod påvirkes af dybereliggende faktorer som kulturelle prioriteringer og værdier, redaktionelle politikker, bundlinie og læserhensyn osv. 1 Ifølge Hansen (02: 76) kan en optik beskrives som et udgangspunkt for iagttagelse, eller sagt med andre ord et sammenhængende system af betydninger, årsagssammenhænge og logikker, som verden iagttages udfra. 2

7 Indledning Når man tager ovenstående i betragtning, får det derfor stor værdi at undersøge og analysere, hvordan bestemte fænomener og verdensopfattelser konstrueres i medierne og videregives til modtageren og ikke mindst baggrunden for en sådan fremstillingsform. I forlængelse heraf kan formålet med denne opgave derfor specificeres som værende: at foretage en komparativ analyse af, hvordan henholdsvis Jyllands Posten og The New York Times reagerer på begivenhederne den 11. september i deres respektive ledere den 12. september 01. Det vil sige, hvilke billeder bliver tegnet i de ledende artikler, herunder baggrunden for og formålet med sådanne artikuleringer. For at løse denne opgave, vil jeg i de efterfølgende kapitler arbejde ud fra følgende spørgsmål: 1 - Hvilke situationelle, institutionelle, kulturelle og politiske faktorer kunne have indflydelse på sprogbrugen i de respektive ledere? - Hvordan kommer de to avisers reaktion til udtryk rent diskursivt, og herunder hvordan realiseres disse diskurser på det tekstmæssige plan? - Hvad antyder dette om de to mediers verdens og virkelighedsopfattelser? Introduktion til empiri Dækningen af angrebene på New York og Washington er i sagens natur meget omfattende i samtlige medier. Jeg har i dette speciale valgt at koncentrere mig om de trykte medier eller nærmere bestemt The New York Times (NYT) og Jyllands Posten (JP). Dette er sket ud fra den betragtning, at avisen som medie ikke blot besidder en høj grad af troværdighed, dets iboende karakteristika (problemorienteret, analyserende, perspektiverende og fortolkende) gør desuden, at avisen i dag fremstår som den førende leverandør af informationer til den samfundsbevidste borger (Meilby 1999: 1; Frandsen et al. 1997: 99 0). Jeg har desuden valgt at begrænse den empiriske tidsramme til kun at inkludere en gennemgang af dagens leder bragt i henholdsvis NYT og JP den 12. september 01. På denne måde skabes der et umiddelbart men alligevel realistisk billede af, hvordan de to medier opfatter begivenhederne den 11. september, herunder hvilken betydning de to aviser tillægger disse, samt hvordan de efterfølgende vælger at repræsentere denne virkelighed. Valget af lederen som omdrejningspunkt for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål er sket ud fra en overvejelse om, at den 3

8 Indledning 1 2 ledende artikel ikke blot er det eneste sted, hvor det ifølge den anglesaksiske tradition er tilladt for den redaktionelle stemme at give udtryk for egne meninger og holdninger. Lederens centrale formål er at udtrykke meninger og holdninger (Vestergaard 1998: 37), hvorfor den ledende artikel fremstår som et særdeles velegnet empirisk grundlag, når man tager denne opgaves formål i betragtning. Begivenheder opleves, vurderes og tolkes aldrig ens, og jeg har derfor valgt at tilføre opgaven en ekstra dimension, nemlig hvordan man oplever angrebene udefra og indefra. NYT er pga. avisens geografiske placering som newyorkeravis direkte berørt af angrebene man har måske endda familie, bekendte og lignende blandt de omkomne mens den danske avis, JP, rent geografisk står længere væk. Man kunne derfor formode, at avisen kan påtage sig observatørrollen og dermed lægge en følelsesmæssig distance til begivenhederne. Valget af netop JP og NYT bunder i de to mediers sammenlignelighed mht. den nyhedsmæssige profil: De er begge anerkendte, landsdækkende kvalitetsdagblade med status som førende og ikke mindst meningsdannende medier i deres respektive lande og inden for deres respektive felter. Kigger vi først på NYT, så fremstår avisen som en af Amerikas mest troværdige aviser. NYT kan beskrives som en liberal avis i amerikansk forstand. Dette betyder, at avisen stiller sig kritisk over for samfundets magtinstitutioner, og avisen nyder da også stor anerkendelse for sin kritiske holdning til den amerikanske regering og kilder generelt. Under mottoet All the News That s Fit to Print tilstræber avisen at viderebringe informationer without fear or favor 2 samt give læseren 3 de analyser og perspektiver, der er nødvendige for at få mening ud af informationerne. Her overfor har vi JP, der betragtes som en af de toneangivende aviser i Danmark. Dette giver sig bl.a. udslag i, at nyheder bragt i morgenavisen ofte bliver brugt som indslag i andre nyhedsmedier senere på dagen. JP anser sig selv som værende et liberalt dagblad (i dansk forstand) og kører en kritisk, fair og frygtløs 4 journalistisk linie. Hermed menes, at JP tilstræber at udgive en avis, der er uafhængig af private, økonomiske, organisatoriske og partipolitiske interesser, men den redaktionelle linie bærer dog stadig præg af avisens baggrund som konservativ/borgerlig avis. Under mottoet Hvis De vil vide mere ser JP det som sin hovedopgave at 2 The New York Times: Newsroom Speeches of July 14, NYTs læserskarer er i sagens natur meget bred, men generelt kan man sige, at avisen henvender sig til den veluddannede læser, hvilket bl.a. kan udledes af det høje sproglige og indholdsmæssige niveau i avisen. 4 Jyllands-Posten (u.å.): JP Information. 4

9 Indledning være et redskab i den demokratiske proces: Det vil sige at give avisens publikum et overblik over og indsigt i, hvad der sker i samfundet samt afdække, hvad der foregår i kulisserne og/eller belyse eventuelle kritisable forhold Specialets struktur Jeg har i dette kapitel ridset specialets problemfelt op og udformet den problemformulering, som de efterfølgende kapitler arbejder sig hen imod at besvare. For at give læseren et overblik over strukturen i specialet gennemgår jeg nu opbygningen og det overordnede indhold i de øvrige kapitler. 1 2 For at føre læseren ind i det nyheds og mediemæssige univers indeholder kapitel 2 en kort introduktion til selve begrebet nyhedsformidling, herunder selektion og vurdering af nyheder samt opfattelsen af mediernes status og opgave i samfundet. Kapitel 3 er en gennemgang af specialets overordnede rammeteori. Som det vil fremgå, har jeg valgt at basere min analyse på Faircloughs tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse. Når det i denne opgave er relevant at anvende den kritiske diskursanalyse, er det ikke kun fordi den er den mest udviklede teori og metode til forskning i kommunikation, kultur og samfund, men også fordi tilgangens dialektiske opfattelse af forholdet mellem tekst og samfund og det hertil hørende tværfaglige perspektiv kan bidrage med et mere nuanceret syn på, hvordan bestemte fænomener og verdensbilleder konstrueres i massemedierne og ikke mindst hvad der ligger bag konkrete artikulationer. Det næste hovedområde i specialet vil være en analytisk gennemgang af den valgte empiri. Faircloughs model giver mulighed for mange forskellige indgangsvinkler alt afhængig af emne eller vinkel. Dette speciale følger hans model udefra og ind og ud igen. Det vil sige, at jeg med udgangspunkt i, hvad Fairclough kalder, den sociale praksis starter med at sætte denne opgaves empiri ind i den rette kontekst, herunder kortlægge de faktorer, der har eller kunne have betydning for den sproglige udformning af de to ledere. Næste skridt i analysen fokuserer på det for specialet centrale aspekt, nemlig den diskursive dimension (det repertoire af genrer og diskurser, som tekstproducenten kan støtte sig til i tekstproduktionen). Denne del af specialet belyser, hvilket billede af verden og dennes aktører, der blev konstrueret i de to aviser i forbindelse med angrebene den 11. september. I denne forbindelse skal det nævnes, at jeg under dette kapitel har valgt at inkludere Faircloughs inderste dimension JP henvender sig til den veluddannede læser og ikke mindst erhvervsleder inden for den finansielle og industrielle sektor. Dette giver sig bl.a. udslag i en omfattende erhvervssektion samt et sprogligt niveau, der ligger i den høje ende af skalaen.

10 Indledning (teksten). Jeg følger dermed ikke Faircloughs skarpe opdeling af analyseniveauerne, idet aspekter som identifikation af kommunikativt formål, sprogfunktioner, grammatik, stilistik, metaforik osv. inddrages som middel i analysen og identificeringen af de diskurser, der realiseres på tekstplan i de to ledere. Da opgaven samtidig er en komparativ analyse, vil jeg i kapitel 6 foretage en sammenligning af de to lederes virkelighedsrepræsentation samt tage stilling til mulige årsager til eventuelle forskelle og/eller ligheder. Specialets næstsidste kapitel, konklusionen, efterfølges af et kapitel, der indeholder mine overvejelser omkring, hvordan man eventuelt kunne perspektivere dette speciales resultater. God fornøjelse med læsningen! 6

11 Det nyheds- og mediemæssige univers 2. DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS Dette kapitel skal fungere som en introduktion til det nyheds og mediemæssige univers. Det vil sige, hvordan medierne og mediedækningen fungerer, herunder mediernes selektion af nyheder. Nyhederne er i sig selv en integreret og uhyre vigtig del af vores hverdag, idet vi gennem mediernes nyhedsdækning skaber os et overblik over døgnets begivenheder: Hvem har sagt eller gjort hvad og hvorfor, eventuelle konsekvenser af det sagte eller gjorte og meget, meget mere. Vi lever i dag i globaliseringens tidsalder: Vi er tæt forbundet med resten af verden, og hvad der sker på den anden side af kloden kan have stor indvirkning på vores dagligdag. Den teknologiske udvikling betyder, at vi i dag har adgang til uanede mængder af information. Som menneske er det komplet umuligt at overskue og kapere de enorme mængder af informationer, der strømmer ind fra alle verdenshjørner 24 timer i døgnet. Vi har brug for at skabe et overblik eller lade andre gøre det for os. Og det er her, nyhedsjournalistikken kommer ind i billedet Hvad er en nyhed? Vi læser den daglige avis, vi følger med i nyhederne i radioen og på fjernsynet, og de fleste med adgang til internettet eller tv stationernes tekst tv tjekker også disse medier flere gange dagligt. Men tænker vi egentligt over, hvad en nyhed er? Helt grundlæggende kan en nyhed beskrives som det usædvanlige, det specielle. Noget folk ikke har kendskab til på forhånd (Sparre & Kabel 1999: 2), og som vurderes til at være af væsentlig interesse for læserkredsen, seerne eller lytterne, eller dele heraf (Olsson & Poulsen 199: ). 2 Nyhedsjournalistik kan efterfølgende karakteriseres som en indsamling og formidling af rapporter om faktiske hændelser og aktuelle begivenheder, samt fortolkninger og meninger om disse, baseret på adgang til forskellige kilder under udøvelse af kildekritik, formidlet i en form som er tilgængelig for publikum på et givent marked (Allern in Sparre & Kabel 1999: 2). Heri ligger, at nyhedsformidlernes rolle ikke blot er at indsamle og videregive informationer, medierne sorterer også i udbuddet af nyheder. Det skal dog siges, at denne tilretning og afvejning ikke foretages ud fra forgodtbefindende, og at langt fra alle begivenheder ender med at blive en nyhed. Kriterierne for journalistiske valg og ikke mindst fravalg kaldes ofte for nyhedskriterier (Galtung & Ruge 1973: 3 63). Det vil sige, journalisten udvælger dagens nyheder ud fra kriterier såsom aktualitet og relevans. Jo højere nyhedsværdi en begivenhed, en udtalelse etc. vurderes at indeholde, jo større er chancen for, at denne bringes som nyhed i dagens avis 7

12 Det nyheds- og mediemæssige univers og dermed ikke synker ned i glemslens mørke. Se desuden bilag C for en nærmere gennemgang af førnævnte nyhedskriterier. Generelt kan man sige, at en artikels nyhedsværdi styres ud fra det princip, at nyhedskriterier ikke står alene, men derimod er kumulative. Det vil sige, at en historie, der indeholder mere end et nyhedskriterium, anses for mere nyhedsværdig, samt at mangel på et nyhedskriterium kan kompenseres for ved besiddelse af et andet. Det skal dog nævnes, at opfattelsen af nyhedskriterier ikke kan betegnes som eviggyldig eller universel. Hvad, der betragtes som en nyhed i ét land, er ikke nødvendigvis en nyhed i et andet. Og vurderingen af en nyheds værdi reflekterer altså ideologier og prioriteter i det pågældende samfund (Bell 1991: 16) 6. 1 Den 11. og 12. september står de professionelle nyhedsformidlere over for et kaotisk forløb af gigantisk nyhedsværdi (Drotner, 02:, Hansen, 02: 73). Begivenhederne er i sig selv meget velegnede til mediedækning. De markerer ikke blot, som det var tilfældet med en anden af historiens vendepunkter, nemlig Berlin murens fald 7, en global forandring i politisk, økonomisk og menneskelig forstand, de er også dramatiske og illustrerbare i foto, video og nyhedsgrafik. De lever kort sagt op til de fleste af nyhedskriterierne i både Danmark og USA. Det uventede i og intensiteten af angrebene, det faktum at noget sådant kan ske i USA, det store antal civile ofre, og at våbnene er noget så velkendt som fly er ikke blot med til at højne nyhedsværdien af begivenheden, det rydder simpelthen forsiderne. Kort sagt, medierne sidder med the story of a lifetime på hænderne, og deres opgave er nu at formidle information om denne begivenhed Mediernes opgave og status i samfundet 2 Mediernes ideelle opgave har historisk set været en tilfredsstillelse af samfundsborgernes behov for information (Frandsen et al. 1997: 92). I en ideel verden implicerer og forudsætter denne rolle neutralitet og objektivitet. Men som Frandsen et al. (1997: 229) pointerer, så er en nyhed ikke noget, der opstår 6 Sådanne forskelle i prioriteter kommer eksempelvis tydeligt til udtryk under en begivenhed som deklarationen i 03 af det danske kronprinsepars forlovelse, der modtager langt større mediedækning i Danmark end i eksempelvis tredjeverdens lande, der bl.a. kæmper med fattigdom, hungersnød og aids-epedemier. Og hvor royale begivenheder i Danmark af naturlige årsager ikke er det, der står øverst på dagsordenen. 7 I denne forbindelse skal det dog nævnes, at der er én klar forskel mellem 11. september 01 og Berlin-murens fald. Angrebene den 11. september kom uden forvarsel, idet ingen heriblandt medierne havde opfanget, hvor dybt polariseringen mellem Vesten og Mellemøsten i virkeligheden stak. Politiske kommentatorer havde en vis fornemmelse af de forskelle, der eksisterede kulturerne imellem i værdier og levevis, men ingen havde forestillet sig, at det ville udvikle sig på en så dramatisk måde. Murens fald var derimod ikke helt uventet, men var mere et symbol på den opløsning, der allerede var i gang i østbloklandene gennem Perestrojka-politikken i Sovjetunionen. 8

13 Det nyheds- og mediemæssige univers uden for medierne; en nyhed er noget, der skabes af og i medierne, og journalisten og dennes redaktionelle bagland spiller en særdeles aktiv rolle i denne proces. Med dette menes, at journalister ikke bare optræder som rene nyhedsformidlere, de er derimod med til at formatere det, vi anerkender som en fællesverden af facts, aktører og relationer (Qvortrup 02: 146). En nyhedsartikel videregiver måske nok et billede af den verden, vi lever i, men dette billede kan også i sig selv være virkelighedsskabende, og medierne er herigennem med til at sætte dagsordenen og påvirke hvad, der betragtes som oppe i tiden Af samme årsag har medierne altid haft stor magt i det demokratiske samfund (Blach & Højberg 1989: 63 72). Traditionelt er medierne blevet anset som den fjerde statsmagt (den undersøgende) ved siden af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I denne forbindelse udfylder pressen en række sidestillede funktioner, der er rettet mod samfundet og befolkningen som hele (Mortensen et al. 1990: 223; Blach & Højberg 1989: 1). Det er, som det fremgår af begrebet den fjerde statsmagt, pressens rolle at afdække, granske, efterprøve og eventuelt kritisere den udøvende politiske magt i samfundet og synliggøre eventuelle konsekvenser af en sådan magt. Herudover skal pressen skabe en fælles offentlighed samt fungere som forum og stimulans for den offentlige debat. Sidst, men ikke mindst, skal den informere om offentlige anliggender for derigennem at formidle informationer om den sociale, økonomiske og politiske virkelighed, der gør det muligt for befolkningen at deltage aktivt i samfundets beslutningsprocesser. De forskellige medier besidder dog forskellige informative roller (Ravn Olesen 1990: 4). Inden for de sidste årtier har vi set en situation både i USA og Danmark hvor radio og tv avisen har overtaget førstepladsen som leverandør af den døgnaktuelle begivenhedsjournalistik. For at overleve kommercielt har den såkaldte informationspresse 9 derfor foretaget et skift fra begivenhedsorienteret til problemorienteret, analyserende, perspektiverende og ikke mindst nyhedsfortolkende nyhedsdækning. Eller sagt med andre ord, man fokuserer ikke så meget på øjeblikket som på de sammenhænge, begivenheden skal ses i (Meilby 1999: 1). Det vil sige, at avisens fokus ikke så meget er på selve beskrivelsen af begivenheden, men mere på analysen af denne samt formidlingen af detaljerede 8 Dette aspekt kan i visse tilfælde få store personlige eller økonomiske konsekvenser for de involverede parter, som vi så det i forbindelse med Farum-skandalen, hvor BTs dybdeborende og ikke mindst insisterende - journalistik betød, at Peter Brixtofte måtte trække sig som borgmester. Eller i Thorsen/Trads/PFA-skandalen, hvor lavinen først begyndte at rulle, da pressen stillede kritiske spørgsmål i forbindelse med Thorsens økonomiske bagmænd. 9 Informationspressen sættes her op i mod formiddagsaviserne og de stadigt mere udbredte gratisaviser, der har overtaget de elektroniske mediers meddelelsesform, dvs. en slående overskrift og en hurtig gennemgang af en begivenhed. 9

14 Det nyheds- og mediemæssige univers baggrundsoplysninger. Dette sammenholdt med de elektroniske mediers flygtige natur gør derfor, at avisen i dag fremstår som hovedleverandør af den baggrundsorientering, som er nødvendig for, at vi kan forstå og dermed forholde os til begivenhederne. Denne tendens ses tydeligt i forbindelse med begivenhederne den 11. september. Tv bliver hurtigt danskerne og amerikanernes mest brugte medie til at opnå hurtig information, hvorimod de trykte medier forfølger deres ideal om at stoppe op og få perspektiv på døgnets begivenheder (Zelizer 02: 7; Drotner 02: 31). 1 På det menneskelige plan skaber begivenhederne, som nævnt, ikke blot en fælles global berøringsflade, de er også med til at skabe et enormt behov for information. Et behov, som man søger at få dækket gennem medierne, hvilket tydeligt kan aflæses i mediernes nyhedsdækning. Den 12. september udkommer de trykte medier med overskrifter og rubrikker, der er større og mere dramatiske end nogen siden set, og i udgaver der volumenmæssigt falder langt uden for avisernes normale sideantal. Ser man overordnet på det billede, der tegnes af begivenhederne i de respektive aviser, kan man sige, at der er næsten lige så mange måder at fortælle om det skete, som der er aviser (se bl.a. The Poynter Institute (01): September 11, 01: A collection of newspaper front pages ). For at afdække de to udvalgte avisers, altså JP og NYT, virkelighedsrepræsentation i deres respektive ledere, vil jeg i det følgende gennemgå Faircloughs tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse for derefter at overføre denne teori på det empiriske materiale. The Poynter Institute: September 11, 01: A collection of newspaper front pages.

15 Diskursanalyse 3. DISKURSANALYSE Jeg vil i de efterfølgende afsnit redegøre for Faircloughs tilgang, herunder de filosofiske præmisser, der ligger til grund for tilgangen, samt hans tredimensionelle model til kritisk diskursanalyse inklusive nøglebegreber. Jeg vil desuden så vidt muligt krydre gennemgangen med eksempler fra den mediemæssige sfære. 1 Det diskursanalytiske felt dækker over en række forskellige tilgange, og der hersker da også inden for branchen en vis uenighed om, hvad begrebet diskurs egentligt dækker over, og hvordan man analyserer det. Oftest bunder definitionen dog i en opfattelse af, at vores sprogbrug er struktureret i forskellige mønstre, som vores ytringer følger, når vi agerer inden for forskellige domæner (Jørgensen & Phillips 1999: 9). Samme indstilling ser vi hos den engelske lingvist Norman Fairclough, der med udgangspunkt i socialkonstruktivismen (se Jørgensen & Phillips (1999: 9 33) for en nærmere gennemgang af denne isme ) har udviklet en tværfaglig og multidisciplinær tilgang til diskursanalyse, der indeholder teorier og metoder til at undersøge relationerne mellem en given sprogbrug og de diskursive og sociale sammenhænge, denne indgår i. Samtidig skal man holde sig for øje, at formal choices constitute formal choices of meaning (Fairclough 199: 18). Bag en sådan ytring ligger der en bestemt opfattelse af vores sprogbrug, nemlig at en begivenhed kan tilskrives mening ud fra forskellige perspektiver, og at de sproglige valg, vi foretager os, kan være med til at signalere ideologisk ståsted Fairclough og kritisk diskursanalyse Den overordnede erkendelsesinteresse bag Faircloughs arbejde er ønsket om at vise, hvordan forandringer i sprogbrugen i et samfund i dette tilfælde mediernes sprogbrug kan opfattes som en indikator på igangværende sociale og kulturelle forandringer. Hans indgangsvinkel er kritisk i den forstand, at den forsøger at påvise og kritisere eventuelle ulige magtforhold i samfundet, herunder kommunikationsprocesserne, samt afsløre sprogets rolle i opretholdelsen af sådanne forhold (Fairclough 1992: 9). Sproget ses som den centrale størrelse, og udgangspunktet er da også sprogets potentiale som enten forandringsbærer eller forandringsblokade (Lund & Petersen 1999: 89). Med dette menes, at sproget enten kan forandre den omkringliggende sociale orden, og dermed vores måde at opfatte en begivenhed og lignende på, eller reproducere den sociale praksis og herigennem fastholde konventionelle systemer og tankemåder. 11

16 Diskursanalyse Ifølge Fairclough (199: 4 ) er sproget a socially and historically situated mode of action, in a dialectic relationship with other facets of the social. Det vil sige, at sprogbrug og samfund ikke kan ses som to uafhængige eksistenser, som tilfældigt kommer i kontakt med hinanden. Sprog og den sociale kontekst indgår derimod i et dialektisk forhold, hvor vores sprogbrug repræsenterer vores verden, vores identiteter og sociale relationer, samtidig med at den er med til at skabe og forandre disse og vor sprogbrug får dermed sociale konsekvenser (Jørgensen & Phillips 1999: 9). Diskurs bliver på denne måde en form for social praksis, idet den ikke blot konstitueres af de specifikke sociale, kulturelle og institutionelle praksisser og strukturer, som den er en del af, den konstituerer også disse. Og den måde, vi udtrykker os på, afspejler ikke blot vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, den spiller også en aktiv rolle i at konstruere og forandre dem (Ibid.: 9, 74). 1 2 Diskursiv ageren er samtidig en form for social handling (Fairclough 199: ): Vores sprogbrug er på den ene side socialt og historisk forankret, men på den anden side også en form for handling, der kan påvirke andre aspekter af det sociale. I denne forbindelse skal det nævnes, at Fairclough (Ibid.: 4) ikke ser vores videns og betydningssystemer som selvfølgelige, men derimod som kontingente 11 (Jørgensen & Phillips 1999: 13 14, 18 19). Sproget afspejler ikke kun verden på én bestemt måde. Vores virkelighedsopfattelse og repræsentation er derimod et resultat af vores måde at kategorisere en sådan virkelighed på, og vi skaber via sproget arbitrære repræsentationer, der kan ændre sig over tid og alt efter hvilke sammenhænge, disse bruges i, samt formålet bag dem (Fairclough 1992: 74 7) Faircloughs model til kritisk diskursanalyse Faircloughs model til kritisk diskursanalyse søger at samle trådene fra de lingvistisk orienterede tilgange til diskursbegrebet med mere samfundsrettede teorier. Fairclough (Ibid.: 72ff) ser selv sin model som multifunktionel i den forstand, at den kombinerer detaljeret tekstanalyse med andre aspekter af det sociale, der omgiver teksten. Vejen hertil går gennem en tekstnær analyse af specifikke sproglige fænomener over en intertekstuel analyse af faktorer i forbindelse med tekstproduktion og tekstforbrug, herunder afdækning af hvordan eksempelvis medietekster konstitueres gennem ofte (hybride) konfigurationer af genrer og diskurser, til inddragelse af makrosociologiske elementer såsom situationelle, institutionelle og sociokulturelle faktorer. Alt sammen elementer, der forhåbentlig sætter 11 Selvom viden og identiteter i princippet altid er kontingente, er de inden for specifikke sociale domæner altid relativt fastlåste. De konkrete situationer udstikker meget begrænsede rammer for, hvilke identiteter et individ kan påtage sig, hvilke udsagn der accepteres som meningsfulde, samt hvilke former for handling, der opfattes som naturlige (Jørgensen & Phillips 1999: 14). 12

17 Diskursanalyse 1 2 brugeren af modellen i stand til at afdække forholdet mellem sprogbrug og sociale praksisser, herunder hvordan social og kulturel forandring finder sted via sproget. En kritisk analyse af f.eks. mediernes sprogbrug kan derfor ikke blot bruges til at vise, hvordan forandringer i den sociale kontekst kan aflæses lingvistisk i specifikke artikler, men også hvordan ændringer i mediernes diskursive praksisser kan skabe forandringer på det societale niveau. Dialektikken i modellen bevirker, at tekster ikke behandles i isolation, og Faircloughs model stikker derfor dybere end blot beskrivelse af en tekst (en kommunikativ begivenhed). Den søger derimod at give os en dybere forståelse for tekst/sprogbrug, så vi på denne måde kan give så vidt muligt en forklaring på, hvorfor en given tekst er, som den er, og hvad den (virkeligt) forsøger at gøre Nøglebegreber Som den opmærksomme læser nok har bemærket, så oplever vi i forbindelse med Faircloughs model til kritisk diskursanalyse en sand begrebseksplosion. Jeg vil derfor i det følgende afsnit gennemgå og forklare de forskellige nøglebegreber, der er knyttet til modellen. Først er det dog vigtigt at få slået fast, hvad begrebet diskurs dækker over. Fairclough opererer med to tilgange til begrebet diskurs. Som det fremgår af ovenstående, ser Fairclough (199: 13) diskurs som langauge conceived as social practice. Det vil sige en bestemt måde at agere på, der er socialt og historisk forankret, og som indgår i et dialektisk forhold til andre sociale praksisser. Denne form for diskurs varetager tre vigtige opgaver: Den konstituerer, reproducerer og transformerer sprogbrugerens sociale identitet, deres indbyrdes sociale relationer og deres repræsentationer (videns og betydningssystemer). Samtidig benytter Fairclough sig også af en mere konkret form af diskurs, der betegner the language used in representing a given social practice from a specific point of view (Ibid.: 6). Vi kan altså identificere én diskurs, og denne diskurs er forskellig fra andre diskurser (Jørgensen & Phillips 1999: 79). Der arbejdes ud fra teorien om, at vores sprogbrug er underlagt forskellige konventioner, som vi følger, når vi agerer inden for forskellige social domæner som f.eks. mediernes diskursfællesskab, og som resultat vil den måde, vi beskriver et fænomen, variere. Vores sociokulturelle baggrund samt vores syn på, hvordan verden hænger sammen, smitter altså af på sproget og sætter sig som sproglige spor i en given tekst. Man kan f.eks. tale om Danmarks progressive skattesystem ud fra to forskellige synspunkter. På den ene side kunne man i en nyhedsartikel repræsentere de sociale goder (sygehusvæsen, vejnet, børnehaver), man opnår gennem skatten, som en vare, man betaler (dyrt) for, gennem ord og vendinger som skattetryk, brugerbetaling og noget for noget. På den anden 13

18 Diskursanalyse 1 side kunne man vinkle historien ud fra en betragtning om, at skatten er ens personlige bidrag til samfundet og måske tale ud fra mere bløde værdier såsom omsorg, menneskelige relationer og social ansvarlighed. Eller sagt med andre ord, så taler man altså om fænomenet skat ud fra en betragtning om, at man enten betaler i forhold til det, man får, eller i forhold til det, man kan bære. Analysen af diskurs, f.eks. mediernes diskurs, omfatter to komplementære dele eller perspektiver på de samme data: - den kommunikative begivenhed, og - den diskursorden, som den kommunikative begivenhed er en del af (Fairclough 199: 6, 66). Specifikke kommunikative begivenheder (ethvert tilfælde af sprogbrug som f.eks. den ledende artikel i en bestemt avis eller et dokumentarprogram på en bestemt tv kanal) opfattes ikke blot som en tekst, men også som en diskursiv praksis og en social praksis (Fairclough 199: 7), og diskursanalyse bliver som resultat en analyse af relationerne mellem disse tre dimensioner (se Figur 3.1.). 2 Figur 3.1. Tredimensionel model til kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992: 73) 14

19 Diskursanalyse Den tekstuelle dimension indeholder en identifikation af karakteristiske træk i teksten. Det vil sige en beskrivelse af de formelle teksttræk, herunder vokabular, grammatik, metaforvalg og informationsstrukturer, der konstituerer konkrete diskurser og genrer lingvistisk Den mellemste dimension indeholder den diskursive praksis. Her afdækkes de forskellige processer, som produktionen og konsumptionen af teksten omfatter (Fairclough 1992: 71, 78). Analyse af diskursiv praksis koncentrerer sig om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede eksisterende, (konkrete) diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan tekstmodtagere anvender forhåndenværende diskurser og genrer i afkodningen og fortolkningen af teksten. Den yderste dimension, den sociale praksis, fokuserer på den bredere sociale struktur, som den kommunikative begivenhed på en og samme gang er bestemt af og bestemmende for. En sådan kontekstualisering foregår på forskellige abstraktionsniveauer: fra den umiddelbare situationelle kontekst over den institutionelle kontekst til den overordnede sociokulturelle kontekst (Fairclough 199: 62, 66) 13. Det vil sige, at man eksempelvis i analysen af medietekster inkluderer informationer om mediets produktionsforhold, herunder professionelle arbejdsrutiner og redaktionelle politikker, samt relevante oplysninger om andre (ydre) faktorer, der kan få indflydelse på formen af og udtryk i en given kommunikativ begivenhed. 2 Faircloughs dialektiske syn på diskurs bliver tydelig i arbejdet med modellen: Dimensionerne påvirker hinanden indbyrdes, og skal derfor alle inddrages i en konkret diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed. Den diskursive praksis er bindeleddet mellem tekst og den sociale praksis, idet diskursive praksisser ikke blot er manifesteret i lingvistisk form, de er også et socialt fænomen. (Fairclough 1998: 143; Fairclough 1992: 6, 71). Vi kan altså via en analyse af den diskursive praksis med udgangspunkt i konkrete lingvistiske forekomster afkode det billede af virkeligheden, som f.eks. medierne videregiver i forbindelse med en konkret hændelse, herunder kortlægge, hvordan verden repræsenteres i en given tekst, hvilke identiteter de involverede parter tillægges i denne (journalister, 12 I denne forbindelse skal det nævnes, at selvom Fairclough hovedsageligt ser diskurs som ytringer i form af skrift og tale, så indrømmer han dog, at det ville være forkert ikke at udvide opfattelsen af diskurs til også at inkludere billeder og illustrationer (Fairclough 01: 23). En sådan udvidelse af diskursbegrebet vil især være gavnlig ift. polysemiotiske tekster som f.eks. nyhedsartikler, hvor informationer på det tekstmæssige plan er tæt forankret i og understøttes af den visuelle materiale såsom pressefoto, kort og diagrammer. 13 Fairclough skelner mellem diskursive og ikke-diskursive praksisser: Diskursbegrebet reserveres til tekst og tale, mens ikke-diskursive elementer (som f.eks. den situationelle eller institutionelle kontekst) ses som sociale fænomener, der fungerer efter andre logikker end diskursernes (Jørgensen & Phillips 1999: 28, 46), og man skal derfor inddrage andre værktøjer i forbindelse med en analyse. 1

20 Diskursanalyse publikum, kilde), samt hvilke relationer der konstrueres mellem de involverede (journalist publikum, ekspert lægmand) og i sidste ende bestemme, om den kommunikative begivenhed vil resultere i reproduktion eller transformation af den sociale dimension. 1 Det andet element i forbindelse med kritisk diskursanalyse, diskursordenen, indeholder de forskellige diskursive praksisser, hvorigennem tale og skrift produceres og konsumeres. I hver diskursiv praksis bruges diskurstyper (en struktureret konfiguration af specifikke og konventionaliserede genrer og diskurser) på bestemte måder (Fairclough 1998: 14; Fairclough 01: 24). En diskursorden som f.eks. mediernes diskursorden kan derfor ses som et udtryk for en forholdsvis fast magtstruktur, der ikke blot dikterer arten og omfanget af de sproglige valg (genrer og diskurser), der er tilladte og acceptable som kommunikative ressourcer inden for dette sociale domæne, men som også sætter begrænsninger for, hvem der kan deltage i det nyhedsmæssige diskursfællesskab. Mediernes diskursorden er en kompleks størrelse i denne sammenhæng, idet der f.eks. inden for den trykte presses diskursorden indgår mange forskellige diskursive praksisser: Lige fra samtaler internt på avisen (f.eks. mellem redaktionen og journalisterne) over kommunikationen mellem avis og læser (videreformidling af information/mening) til den societale kommunikation mellem eksempelvis bladhus og omverden (promovering af avis/holdningsprofil). Alt afhængig af situationen vil man altså opleve, at man inden for medierne trækker på forskellige genrer såsom samtale, markedsføringsmateriale, årsrapport mv. og forskellige diskurser (f.eks. kollegial diskurs, promoveringsdiskurs, økonomisk diskurs). 2 Genre kan ifølge Bathia (1993: 13) defineres som a recognizable communicative event characterized by a set of communicative purpose(s) identified and mutually understood by the members of the professional or academic community in which they regularly occur, og kan altså efterfølgende bestemmes ud fra kommunikative formål, trækstruktur og retoriske strategier. (Frandsen et al. 1997: 1 11). Inden for den trykte presse opererer man med forholdsvis konventionaliserede genrer, nemlig redaktionelt stof og reklame (Bell 1991: 13). Det redaktionelle stof falder i yderligere tre genre; servicemeddelelser, nyheder og kommentarer, hvor skellet går mellem de genrer, der formidler information, og de genrer, der formidler meninger. Det redaktionelle stof domineres naturligt nok af nyhedsartiklen, idet denne genre kan ses som det primære værktøj ift. opfyldelsen af avisens hovedformål: nemlig at viderebringe information. Men lederen udgør også et vigtigt element ift. avisens rolle som opinionsdanner i samfundet. Det skal dog nævnes, at hvis man ser på det journalistiske 16

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kritisk diskursanalyse

En kritisk diskursanalyse En kritisk diskursanalyse - som strategi til forandringskommunikation Speciale? Kommunikation? Roskilde Universitetscenter? November 2004 Udarbejdet af? Søren Bom? Mads Tamborg Hansen? Gitte Grønlund Rasmussen

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler Lisa Løebekken, 46478 Sundhedsfremme, K1 Kristine Meno Høgh, 53774 Vejleder: Rashmi Singla My Sofie Stavnsholt Mogensen, 44067 Roskilde Universitet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Klub-building- Spil din klub i form

Klub-building- Spil din klub i form Klub-building- Spil din klub i form Temahæfte - Kommunikation - positive historier fra din klub Vær åben og fortæl de gode historier - så opleves klubben mere attraktiv Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS.

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS. TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr.: 2011-027308 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere