Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Transkript

1 Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv skolens evaluerings- metode/r til systematisk iagt- tagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Desuden hvordan og hvor ofte de anvendes i fagene og på de enkelte klassetrin. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. På Rungsted private Realskole får eleverne karakterer allerede fra 1. klassetrin. Karaktererne gives tre gange om året; i november, marts og juni. I klasse gives karaktererne ved ved hjælp af fem udsagn, som tilsammen udgør en fem- punkts skala: Særdeles tilfredsstillende Meget tillfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende I klasse anvendes 7- punktskalaen: Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Den fremragende Karakteren 12 fremragende, udtømmende fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 10 Den fortrinlige 7 Den gode Karakteren 10 fortrinlige, omfattende fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gode, fagets mål, med en del mangler

2 4 Den jævne 02 Den tilstrækkelige 00 Den utilstrækkelige - 3 Den ringe Karakteren 4 jævne, en mindre grad af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 tilstrækkelige, den minimalt acceptable grad af fagets mål Karakteren 00 utilstrækkelige, ikke en acceptabel grad af fagets mål Karakteren - 3 helt uacceptable I de humanistiske og naturfaglige fag vures såvel elevens faglige nivau som elevens arbejdsindsats på alle klassetrin, dvs fra klasse. I de praktisk/musiske fag gives karakter for elevens arbejdsindsats; dog gives i klasse også standpunktskarakterer for fagene Idræt og Kristendom. For alle fags vedkommende er mulighed for, at læreren kan uddybe karakteren og supplere med skriftlige vedr. elevens niveau og indsats.

3 Kapitel 2. b. Inddragelse af elever i evaluering Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager eleverne i evalueringen af es eget faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Rungsted private Realskole følger Unvisningsministerierets rammer for nationale tests. Blandt andre, systematiske evaleringsmeto kan nævnes: Skriflige prøver/opgaver med faste mellemrum Fx bogtavstests i Dansk, Indskolingen) bøjning af verber (Fransk), eller som afslutning på et emne/unvisningforløb (fx Natur/teknik i klasse, geografi i udskolingen). Prøverne kan være udarbejdet af læreren eller være hentet fra unvisningsmateriale, herun netbaserede prøver fra fagportaler Elevlogbog over, hvad eleven har lært dagligt, i en lektion eller efter et forløb Elevernes faste skriftlige afleveringer, som fx stile (Dansk, typisk fra klassetrin) og rapporter (fx biologi) Diktater (Dansk, på alle klassetrin) Mundtlige prøver som led i den daglige unvisning (Biologi) Kontrolspørgsmål om begreber (Billedkunst) Portfoliomappe, som eleven sætter alle sine arbej ind, så man kan gå tilbage og se dem (Dansk, alle trin) Fælles evaluering med klassen (musik) Status vedr. den enkelte elev op til skole- hjem samtalerne Udstillinger efter afsluttede forløb (Billedkunst, Håndarbejde) Fotos på Forældreintra af børnenes færdige arbej (Håndarbejde i 4. kl.) Hertil kommer lærerenes løbende evaluering og samtaler med eleverne om es stærke og svage si i det daglige. Der gives som nævnt karakterer med evt. supplende kommentarer til hjemmene tre gange om året. Der gennemføres en eller to skole- hjemsamtaler i løbet af et skoleår, afhængig af klassetrin:

4 Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af eleverne i evalueringen. To samtaler (i Forskolen samt i 1. og 2. klasse En årlig samtale på klassetrin I de fleste klasser vælger klasselæreren og klassetemaet at gennemføre samtalerne med både elev og forældre, så eleven også er tilstede og hører lærernes vuringer. I Forskolen samt på 1. og 2. klassetrin, hvor er to skole- hjemsamtaler årligt, sker det dog ofte, at forældrene kommer alene til den ene eller begge samtaler. Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager forældrene i evalueringen af es eget Forud for samtalerne gennemfører flere lærere en samtale med eleven, hvor bl.a. elevens arbejdsindsats og engagement vendes. I nogle klasser udfyl eleverne i samarbejde med klasselæreren et skema om, hvordan det går, fx ved hjælp af en række smileyskalaer med kommentarer (Indskolingen). De elever, starter som nye i en klasse, evalueres ved en samtale med klasselæreren efter ca. tre månes forløb. Klasselæreren deltager herefter i en opfølgedne samtale med forældrene og skolens ledelse (- se også Punkt 2.e.). I hverdagen får skolens elever løbende feedback og kontruktiv respons på es opgavebesvarelser, skriflige arbej, mundtlige fremlæggelser m.v. Desuden har nogle lærere jævnligt samtaler med eleverne om es stærke og svage si (Matematik), mens andre har plenumsamtaler og diskussioner i klassen efter behov. Daglige logbøger bruges også som evalueringsredskab (Dansk på Mellemtrinnet og i Udskolingen). I Udskolingen vurer eleverne i nogle fag selv selv i hvor høj grad, målene for faget er opfyldt (Fransk i 9. og 10. klasse) en eller to gange om året. Det kan svært for lærerne at få tid til evaluerende samtaler med alle elever i hverdagen, men karakterergivningen og skole- hjem samtalerne opfattes generelt som en god mulighed for dialog om elevens standpunkt mv. I starten af en nyt skoleår mødes forældre og lærere til et forældremøde. Forinden har hjemme haft mulighed for at læse årsplanerne for årets fag. Ved møne har forældrene

5 evaluering. barns faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af forældrene i evalueringen. mulighed for at stille spørgsmål til fagene og det faglige udbytte, også for tidligere år. Ud over de tre årlige karaktergivninger og de(n) årlige skole- hjem samtale(r) sker inddragelsen af forældre ifm med evalueringen også på ad- hoc plan: Lærere og forældre skriver sammen i elevens kontaktbog eller via SkoleINtras mailsystem,. Lærerne kan også ringe forældrene op. Eksempelvis kan forældrene til en elev ønske et møde om barnets udbytte af unvisningen, eller en lærer kan opfordre forældrene til at gøre en indsats for at støtte eleven. Desuden kan det være relevant med samtaler med forældrene til et barn med særlige behov i forbindelse med unvisningen. Forældrene til nye elever på Rungsted private Realskole tilbydes en opfølgningssamtale efter ca. tre måne efter elevens start på skolen. Klasselæreren har forinden evalueret elevens første tid på skolen med eleven og klassens lærerteam. Disse inputs bruges til opfølgningsmødet med forældrene. I hverdagen består kontakten mellem lærere og forældrene i, at lærerne orienterer overordnet om faglige aktiviteter på klassernes Forældreintra- side, herun opslag af ugeplaner og lektier på Lektiebøger. Her har forældrene mulighed for selv at følge op på es barns faglige niveau. Mø man forældrene på skolen, snakker man måske kort med dem om, hvordan det går. I det store hele fungerer inddragelsen af såvel elever som forældre tilfredsstillende. Indskolingslærerne i Dansk (som også i de fleste tilfælde er klasselærere) udtrykker et ønske om, at også afholdes to årlige skole- hjemsamtaler i 3. klasse aht inddragelse af forældrene. Samme faggruppe er inde på, at de måske godt kunne blive lidt bedre til at kontakte forældrene hurtigere, hvis er behov for en faglig eller adfærdsmæssig indsats hjemmefra. Dansklærerne (som også typisk er klasselærerne) på Mellem- og

6 Kapitel 2.d. Samarbejde mellem lærerne og videndeling Kapitel 2.e. Unretning om standpunkt og udbytte af unvisningen Kapitel 2.f.-2.j. Beskrivelse af hvordan og hvor ofte de øvrige lærere inddrages i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Beskrivelse af hvordan og hvor ofte skolen unretter elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens unretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Udskolingstrinnene nævner ligeledes, at de gerne ville have mulighed for at afholde flere skole- hjemsamtaler - ad- hoc, efter behov. Desuden foreslår de en elektronisk kontaktbog. Hvis dette skal kunne opfyldes, vil det kræve, at afsættes mere tid til det, så det vil man drøfte med ledelsen. Lærerne inddrager typisk hinanden i elevernes standpunkter mv. ved klassekonferencerne op til skole- hjem samtalerne. Der afholdes dog klassekonferencer op seks gange årligt, afhængig af klasselæreren, så udveksles sker oftere i nogle klasser. Dertil kommer uformelle ad- hoc samtaler med kollegerne i pauserne, typisk vedrørende elever i Udskolingen. Lærerne i de musisk/praktiske fag mødes typisk ved fagudvalgsmø og udveksler mere vedr. klassernes generelle udbytte af unvisningen. Disse lærere kan nemlig have så mange klasser og fag, at de må priorere, når det gæl deltagelse i klassekonferencer. Men når de deltager, supplerer de med es oplevelse af den enkelte elevs udbytte af unvisningen. Som nævnt unrettes elever og forældre om elevens standpunkter mv i forbindelse med Karaktergivningen tre gange årligt De årlige skole- hjem samtaler (- to gange årligt i 1. og 2. klasse) Ad- hoc, når er behov Se desuden Punkt 2.e Dette punkt er p.t. un behandling.

7 Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2. Vuring. Kvalitetsevaluering af skolens evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Evalueringsområde Skolens evalueringsmeto Evalueringstidspunkt Dato for evaluering August- september 2013 (udsat fra 1. semester 2013 pga. lock- out) Evalueringsmetode Beskriv hvordan skolen har evalueret sin brug af evalueringsmeto. Med udgangspunkt i Danmarks Privatskoleforenings evalueringsmodel udarbejdede skolens selvevalueringudvalg et spørgeskema, som blev uddelt til alle skolens fagudvalgsformænd. På de efterfølgende fagudvalgsmø blev fastsat et punkt, som skulle sikre, at hvert fagudvalg i fællesskab fik diskuteret punkterne i skemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet skete typisk i fællesskab, ved møne. I nogle tilfælde besluttede man, at fagudvalgsformande skulle udfylde skemeaet efterfølgende (se spørgeskemaet un bilag). Spørgeskemaet omhandlede overordnet følgende områ for evaluering af eleverens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen: Hvilke evalueringsmeto bruges i dag og hvor hyppigt bruges de? Hvordan og hvor ofte inddrages af eleverne? Hvordan og hvor ofte inddrages forældrene? Hvordan og hvor ofte udveksler og videndeler lærerne i fag- /klasse- teams? Resultat af evaluering Beskriv resultatet af evalueringen af skolens brug af evalueringsmeto. Hvad I skemaet blev desuden lagt op til at skrive, hvordan faglærerne fremover ønsker at evaluere, inddrage elever og forældre samt videndele og sikrer, at disse målsætninger nås. Selv om processen med at skulle mødes, tale og skrive om (især)nuværende praksis kan forekomme omstændelig i medarbejnes travle hverdag, er

8 har skolen lært? klare fordele ved skrifliggørelsen i form af skemabesvarelser: Evalueringsmetoden giver faglærerne mulighed for at videndele, diskutere eksisterende evalueringspraksis, med henblik på løbende udvikling af meto. Fagudvalgenes ønsker og ideer med henblik på fremtidig evaluering inden for es fag nedfældes på skrift. Herved synliggøres og fastholdes mulighe for forbedringer og andre visioner i den løbende selvevalueringsproces. Nyansatte lærere har mulighed for at sætte sig ind i skolens evalueringsmeto og planer inden for netop es fagområ. Vores høje, faglige niveau fastholdes og vieudvikles. Skolens kultur omkring videndeling lærerne imellem udvikles. Mål for evalueringsområde Handleplan for evalue- ringsområde Hvilke mål sætter skolen sig i forhold til sin brug af evalueringsmeto frem mod den næste evaluering? Beskriv skolens handleplan for at nå de fastsatte mål i forhold til brug af evalue- ringsmeto frem mod den næste evaluering Spørgeskemaets form vil blive ændret, så besvarelserne fra de forskellige faggrupper bliver lettere at behandle og strukturere ved næste selvevaluering. Desuden kan eventuelle nye, relevante aspekter vedr. evalueringen af elevernes faglige niveau samt es generelle udbytte af unvisningen inddrages i skemaet. Vi vil gentage evalueringen efter en treårig periode, så fagudvalgene kan evaluere i forhold til de målsætninger, blev formuleret ved første møde i Næste evaluering Dato for næste evaluering. August- september 2016