1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver Karakterer ift. socioøkonomi af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derudover i både dansk og matematik Resultater af nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Inklusion Handlingsplan m.v Skolerapport for Arresø Skole Skolerapport for Frederiksværk Skole Skolerapport for Hundested Skole 24 1

2 1. Indledning I forlængelse af folkeskolereformen er kvalitetsrapporten for skolevæsenet ligeledes ændret. Den 23. juni 2014 blev således en ny kvalitetsrapportbekendtgørelse vedtaget (BEK nr. 698). En række tidligere opgørelser er fjernet fra kvalitetsrapporten. I stedet er der nu fokus på en række kvalitetsindikatorer, der måler på progression i de faglige resultater i folkeskole, progression set i forhold til en socioøkonomisk reference og progressionen i elevernes trivsel. På den måde ligger de nye indikatorer i forlængelse af folkeskolereformens 3 målsætninger om faglighed, bryde den negative sociale arv og trivslen i folkeskolen. Herudover vil kvalitetsrapporten i en årrække indeholde opgørelser af kompetencedækningen i fagene. Dette sker i naturlig forlængelse af målsætningerne omkring fuld linjefagsdækning i Derudover vil kvalitetsrapporten i en årrække indeholde opgørelser af inklusionsgraden. Der er en national målsætning om, at flere elever skal inkluderes i folkeskolen. Derfor følges dette område i de kommende år. Kvalitetsrapporterne vil fremover være 2-årige fra 2015/16. For skoleåret 2013/14 skal der dog ekstraordinært udarbejdes en 1-årig kvalitetsrapport. I dette første år af kvalitetsrapport version 2.0 er der enkelte dataområder, der på nationalt plan endnu ikke er tilgængelige: De nye elevtrivselsundersøgelser gennemføres primo 2015 og vil derfor ikke indgå i denne første kvalitetsrapport. De nye kriteriebaserede nationale test er først tilgængelige ultimo november 2014 og vil derfor først indgå i det udkast til kvalitetsrapport, der sendes i høring efter behandlingen i Byrådet i december. De opdaterede socioøkonomiske referencer for skoleåret 2013/14 er først tilgængelige i december 2014 og vil om muligt ligeledes indarbejdes i det udkast til kvalitetsrapport, der sendes i høring efter behandlingen i Byrådet i december. Kvalitetsrapporten skal være behandlet i Byrådet inden udgangen af marts 2015 og skal inden da i høring hos skolebestyrelserne. 2

3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau Det faglige niveau på folkeskolerne i Halsnæs Kommune er under landsgennemsnittet. Det gælder for samtlige indikatorer for fagligheden: afgangsprøver i bundne prøvefag, i de enkelte fag, ved andelen af elever der får mindst 2 i dansk og matematik, nationale test, i relation til den socioøkonomiske reference samt i forhold til andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. I forhold til sidste år kan der konstateres en stigning i karakterniveauet i de bundne prøvefag for 9. klasserne. Faget engelsk skiller sig positivt ud ved at have et karakterniveau ved prøverne i 9. klasse, der næsten er på landsgennemsnittet. Omvendt skiller faget matematik sig negativt ud ved at have et meget lavt karakterniveau. Samtidig kan der konstateres en forholdsvis lav kompetencedækning i faget matematik (84 %). en af unge, der starter på en ungdomsuddannelse og gennemfører den, er markant lavere i Halsnæs Kommune end landsgennemsnittet. Samtidig er andelen af elever, der får mindst 2 i fagene dansk og matematik lavere end landsgennemsnittet. Det afføder derfor en bekymring i forhold til, at de nye krav til adgang til ungdomsuddannelserne kan betyde en faldende andel af elever fra Halsnæs, der fremadrettet gennemfører en ungdomsuddannelse. Den brændende platform omkring faglighed og uddannelse kommer således klart til udtryk ud fra de tilgængelige data. I kapitel 3 kan læses nærmere om hvilke initiativer, der peges på med henblik på optimering af de faglige resultater i folkeskolen. 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver Opgørelsen af karakterer består af et gennemsnit af alle skoler: - Arresø Skole - Frederiksværk Skole - Hundested Skole - Halsnæs Heldagsskole Idet Halsnæs Heldagsskole indgår som specialskole er det holdt op imod landsgennemsnittet for folkeskoler inkl. specialskoler. Nogle kommuner har ikke specialskoler, mens andre kommuner har en større andel elever, der går i specialskole. Landsgennemsnittet dækker derfor over denne variation. i bundne prøvefag, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / /

4 i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Halsnæs Fag Dansk 5.9 Engelsk 7.4 Matematik 5.3 Fysik/kemi 6.0 Fag, hele landet Dansk 6.7 Engelsk 7.6 Matematik 6.5 Fysik/kemi 6.5 I Halsnæs Kommune er der formuleret en række brændende platforme. I dem er det formuleret, at man sigter imod, at karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i Af de bundne prøver fremgår det, at folkeskolerne i Halsnæs Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet i engelsk. I fysik/kemi og dansk ligger skolerne et stykke fra landsgennemsnittet, idet der er hhv. 0,5 og 0,8 karakterpoint op til landsgennemsnittet. I matematik ligger skolerne lavt ift. landsgennemsnittet, idet der er 1,2 karakterpoint op. Det er en afgørende pointe, at gennemsnittet kan dække over top og bund. Folkeskolereformen har som målsætning at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Indsatser bredt for at forbedre afgangsprøvekaraktererne vil således fortsat skulle føres ud i livet. Med EUD reformen er der fremadrettet (fra 2015) stillet krav om, at man for at blive optaget på en erhvervsuddannelse minimum skal have karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Som det fremgår af afsnit 2.3, så opnår 15 % af eleverne ikke karakteren 2 i fagene dansk og matematik. På en enkelt skole er andelen helt oppe på 25 %. Det giver anledning til et naturligt fokus på at højne det faglige niveau hos den gruppe af elever, der trækker gennemsnittet markant ned og som ikke har efterfølgende mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. i dansk, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / /

5 i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Halsnæs Skoleår Fag Fagdisciplin 2011/2012 Dansk Læsning /2012 Dansk Mundtlig /2012 Dansk Orden /2012 Dansk Retskrivning /2012 Dansk Skriftlig /2013 Dansk Læsning /2013 Dansk Mundtlig /2013 Dansk Retskrivning /2013 Dansk Skriftlig /2014 Dansk Læsning /2014 Dansk Mundtlig /2014 Dansk Retskrivning /2014 Dansk Skriftlig 5.6 I dansk er der et generelt fald i karakterniveau fra 2011/12 til 2012/13 med en efterfølgende stigning i 2013/14. Det kommer også til udtryk i dansk i alle fagdiscipliner. Der er generelt lave karakterer i de skriftlige fagdiscipliner og læsning, samtidig med et højt karakterniveau mundtlig dansk. i matematik, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / / i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Halsnæs Skoleår Fag Fagdisciplin 2011/2012 Matematik Matematisk problemløsning /2012 Matematik Matematiske færdigheder /2013 Matematik Matematisk problemløsning /2013 Matematik Matematiske færdigheder /2014 Matematik Matematisk problemløsning /2014 Matematik Matematiske færdigheder 5.7 5

6 I matematik er karakterniveauet generelt lavt med et moderat fald gennem årene. Karaktererne er især lave i problemløsning. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole 5.3 Karakterniveauet på skolerne varierer således, at der generelt kan konstateres at: - Frederiksværk Skole, Melby ligger over gennemsnittet. - Frederiksværk Skole, Enghave og Arresø Skole, Kregme ligger på gennemsnittet. - Arresø Skole, Magleblik og Hundested Skole ligger under gennemsnittet. Undtaget herfra er matematik, hvor Arresø Skole, Magleblik og Hundested Skole ligger på gennemsnittet, mens Frederiksværk Skole, Enghave ligger under gennemsnittet. 2.2 Karakterer ift. socioøkonomi Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariabler. 6

7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Halsnæs Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2010 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Arresø Skole 6,2 6,1 0,1 5,6 6,1-0,5* 5,2 6,0-0,8* Frederiksværk Skole 6,3 6,5-0,2 6,4 6,3 0,1 6,1 6,4-0,3 Hundested Skole 6,2 6,7-0,5 6,8 6,5 0,3 5,8 6,2-0,4 *Signifikant forskel fra den socioøkonomiske reference. Opdaterede tal er tilgængelige i december Hvis muligt udsendes de opdaterede tal i høringen. 2.3 af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derudover i både dansk og matematik elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % Skoleår, hele landet 2011/ % 2012/ % 2013/ % elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Med EUD reformen er der fremadrettet (fra 2015) stillet krav om, at man for at blive optaget på en erhvervsuddannelse minimum skal have karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Der er en stigende tendens til, at flere elever får minimum karakteren 2 i dansk og matematik. en er således på 85 % efter skoleåret 2013/14 i Halsnæs Kommune mod landsgennemsnittet på 87,5 %. 7

8 Frederiksværk Skole og Hundested Skole ligger over landsgennemsnittet, mens Arresø Skole (især Arresø Skole, Kregme) ligger markant under landsgennemsnittet. 2.4 Resultater af nationale test i dansk og matematik De nye kriteriebaserede nationale test er først tilgængelige ultimo november 2014 og indgår derfor ikke i denne første udgave af kvalitetsrapporten. Når data bliver tilgængelige vil de blive indarbejdet i kvalitetsrapporten med henblik på, at vurderingerne herfra indgår i den kvalitetsrapport, der udsendes i høring. a) af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Af de nationale mål på området fremgår det at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test en af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år en af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Fortrolighed Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Halsnæs År % % % elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 8

9 Der er en jævn fordeling i andelen af elever, der umiddelbart efter 9. klasse er startet på en ungdomsuddannelse. Det er der ca. 50 % af de unge, der gør. Frederiksværk Skole, Melby adskiller sig herfra ved at have en lavere andel af elever, der starter direkte på en ungdomsuddannelse. Dette kan skyldes en højere andel af elever, der vælger 10. klasse og efterskoler end de andre skoler. Ved at kigge på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, så tages der højde for den forskelligartede tilslutning til 10. klasse og efterskoler, der kan være. elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Halsnæs År % % % elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Halsnæs År Ungdomsuddannelse 2010 Gymnasiale uddannelser 55.8% 2010 Erhvervsfaglige uddannelser 25.5% 2011 Gymnasiale uddannelser 62.3% 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 21.2% 2012 Gymnasiale uddannelser 58.2% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 21.4% Der kan generelt konstateret et fald i andelen af unge, der 15 måneder efter 9. klasse går på en ungdomsuddannelse. en er således på 80,6 % af de unge, der gik ud af 9. klasse i Generelt er der en markant stigning i andelen af unge, der går på en ungdomsuddannelse fra 3 måneder til 15 måneder efter 9. klasse. en stiger således fra ca. 50 til 80 %. Dette er en naturlig udvikling i forhold til at en stor andel af de elever, der har valgt 10. klasse eller efterskole året efter starter på en ungdomsuddannelse. 9

10 Arresø Skole har en højere andel af elever, der går på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse (over 86 %). Det bliver interessant at se om karakterkravene til ungdomsuddannelserne fra 2015 vil have indflydelse herpå, idet Arresø Skole jævnfør afsnit 2.3 har en væsentlig lavere andel elever, der mindst har karakteren 2 i dansk og matematik. Eleverne fra Frederiksværk Skole, Melby er på en gennemsnitlig tilslutning til ungdomsuddannelserne 15 måneder efter 9. klasse efter, at de lå markant lavere efter 3 måneder. Ca. 60 % af de unge starter på en gymnasial uddannelse. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på 66 %. Ca. 21 % af unge starter på en erhvervsuddannelse. Det er lidt højere end landsgennemsnittet på 20 %. af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Halsnæs Årgang % % % Årgang, landsgennemsnit % % % Der kan konstateres et fald i andelen af elever fra Halsnæs Kommune, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Generelt er der en lavere andel af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse end der er på landsplan, idet der er 4,4 % point flere unge på landsplan, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er en national målsætning om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at leve op til målsætningen skal der således i Halsnæs Kommune ske en stigning på 22 % point svarende til ca flere unge pr. årgang, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der kan være et behov for at kigge på tværgående indsatser for at løfte andelen af unge, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. 2.6 Resultater af den obligatoriske trivselsmåling I indeværende skoleår, i perioden januar-marts 2015, gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel på alle skoler, som kommer til at udgøre baseline for de kommende trivselsmålinger. Første obligatoriske trivselsmåling med det nye Termometer gennemføres januar-marts Der vil derfor først fra de kommende kvalitetsrapporter indgå oplysninger om elevernes trivsel. 10

11 2.7 Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Oplysninger er på vej 2.8 Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Niveauet for kompetencedækning i Halsnæs Kommune er udtryk for, hvor en stor andel af undervisningstimerne der varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Halsnæs Skoleår 2012/ % 2013/ % Skoleår, hele landet 2012/ % 2013/ % I Halsnæs Kommune varetages en lavere andel af undervisningstimerne af linjefagsuddannede lærere (eller kompetencer svarende dertil) end på landsplan (ca. 3 % point lavere niveau). Et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er også, at der er en andel på ca. 10 % af lærerne i Halsnæs Kommune, der ikke har en læreruddannelse. planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Halsnæs Fag Dansk 91.4% Engelsk 87.0% Tysk (tilbudsfag) 86.1% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 25.4% Historie 53.2% Samfundsfag 60.7% 11

12 Idræt 71.3% Musik 62.1% Billedkunst 64.9% Håndarbejde 83.1% Sløjd 100.0% Madkundskab 64.0% Matematik 84.2% Fysik/kemi 96.4% Geografi 58.8% Biologi 90.9% Natur/teknik 26.4% Fagene natur/teknik og kristendomskundskab har den laveste andel af kompetencedækning på ca. 25 %. Dernæst ligger fagene historie, geografi, samfundsfag, musik, madkundskab og billedkunst ligeledes lavt med en andel af kompetencedækning på %. Håndarbejde og sløjd ligger højt i denne opgørelse, men der er et særligt opmærksomhedspunkt, idet de 2 fag integreres i det nye fag Håndværk og design ensbetydende med et behov for kompetenceudvikling af lærerne hertil. Af fagene som munder ud i de bundne afgangsprøver (Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) kan der konstateres en forholdsvis lav andel kompetencedækning i matematik (84 %). Der er en tendens til, at fagene med få timer i indskolingen har en meget lav kompetencedækning. Dette skyldes sandsynligvis en pædagogisk tradition, hvor man har få lærere omkring børnene i de små klasser. Det kan som eksempel betyde, at dansklæreren i indskolingen også varetager undervisningen i kristendomskundskab uden at have linjefagskompetence heri, mens matematiklæreren måske varetager undervisningen i natur/teknik uden at have linjefagskompetence heri. I fagene i udskolingen er der en større tradition for faglig specialisering i fag som fysik/kemi, biologi og geografi. 2.9 Inklusion Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysningerne skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18 og 2019/20. elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Halsnæs (bopælskommune) Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % 12

13 elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % Der er en national målsætning om, at 96 % af børnene skal være inkluderet i den almene undervisning ved udgangen af På landsplan er der en stigende andel elever der inkluderes i almenmiljøet. Det er en tendens der også er i Halsnæs Kommune over de seneste år blot i mindre grad. I Halsnæs Kommune inkluderer skolerne ca. 94 % af eleverne i almenmiljøet. En stigning til 96 % svarer til, at ca. 60 elever i specialtilbud fremadrettet skal inkluderes i den almene undervisning. Dette kan dels ske ved en hjemtagning af børn fra specialtilbud, dels ved en fremadrettet inkluderende pædagogisk praksis der munder ud i færre visitationer til specialtilbud. 13

14 3. Handlingsplan m.v. Som del af kvalitetsrapporten har Byrådet mulighed for at udarbejde en handlingsplan med henblik på at styrke niveauet på skolerne. Der er en række allerede igangsatte eller planlagte tiltag på folkeskolerne i Halsnæs Kommune, der forventes at have effekt på det faglige niveau og de faglige resultater. Det omfatter: Styrket fokus på test i fagene med indførelse af flere obligatoriske test i fagene samt det generelle fokus på progression i resultaterne for den enkelte elev Indførelse af kompetencesamtaler Indførelse af udskolingslinjer Linjefagsuddannelse af lærere En væsentligt styrket IT-strategi på skolerne, hvor infrastruktur, hardware og softwareløsninger er markant forbedret det seneste år og bliver det yderligere i de kommende år. Indførelse af folkeskolereformens elementer herunder understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, motion og bevægelse samt flere fagtimer i enkelte fag. Faglig ledelse skolelederne fra Halsnæs Kommune indgår i forløb om faglig ledelse i KLregi. Mad og måltider alle elever får fremadrettet mulighed for et sundt måltid i løbet af skoledagen med indførelsen af skolekantiner. Herudover anbefaler administrationen og skolerne at arbejde videre med følgende områder i en handlingsplan: Styrkelse af fagligheden Til styrkelse af fagligheden skal der arbejdes med folkeskolereformens elementer herunder det klare skifte fra undervisning til læring. Lærere og pædagogers indsats i forhold til de nye læringsmål for fagene skal styrkes. Der er således tale om et skifte i pædagogisk og didaktisk tilgang, hvor undervisningen og elevernes læring er læringsmålsstyret. Kompetencesamtalerne ses som et oplagt redskab, der kan styrke denne tilgang. Det kræver tid, fokus og opfølgning at ændre en grundlæggende praksis. Denne praksisændring skal understøttes af en styrket faglig ledelse på skolerne. Herudover skal fagligheden styrkes ved en styrket faglig vejledning og ekspertise på skolerne. Her er de pædagogiske læringscentre en central aktør. Med lovændringerne på området har de pædagogiske læringscentre fået en fornyet rolle, hvor de skal fremme elevernes læring ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter blandt andet ved at sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen. Fokusskifte fra læringsmiljø til faglighed Der har i en årrække i skolevæsenet i Halsnæs Kommune været et fokus på arbejdet med temaer så som læringsmiljø, børn med særlige behov, inklusion og trivsel. Det er områder som i nogen grad er gået forud for et fokus på faglighed, som forudsætninger for den gode faglige udvikling i en klasse. Det anbefales at lave et generelt skifte i tilgangen, således at der tages udgangspunkt i fagligheden. Der er heller ikke i dag tale om et enten eller. Det skal der heller ikke være tale om fremadrettet. Der vil således fortsat skulle arbejdes med inklusion, trivsel mv. Alligevel er der tale om en markant ændring af praksis, hvor arbejdet med og forventningerne til fagligheden går forud. Dette skifte i tilgang ønskes også set i relation til det øgede forældreansvar, der er præciseret med ændringerne af folkeskoleloven. Der er behov for en generelt øget opbakning til elevernes læring også fra forældreside med et fokus på det uddannelsesfremmende og erhvervsrettede. Tværgående indsats for unge Det anbefales at udarbejde en tværgående handleplan for unge, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse på koncernniveau. Til den forholdsvis store gruppe af unge, der præsterer dårligt i folkeskolen bør der effektueres indsatser på tværs af flere fagområder. Der er behov for at vejlede og understøtte de unge, der kommer på kant med folkeskolen det være sig i form af skoletræthed, stort fravær, misbrug, kriminalitet mm. Til at løfte denne opgave skal flere aktører 14

15 ind over for at også denne gruppe af unge får styrket deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 15

16 4. Skolerapport for Arresø Skole Det faglige niveau på Arresø Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer markant til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Derudover har Arresø Skole den mindste andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Til trods for ovenstående så er Arresø Skole den skole i Halsnæs, der har den største andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Bekymringen omkring adgangskravene til ungdomsuddannelser er særlig stor for Arresø Skole grundet den store andel af elever med meget lave karakterer. Kompetencedækningen er forholdsvis høj på Arresø Skole særligt i de store fag matematik, dansk, fysik/kemi og engelsk. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

17 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Arresø Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,5 5,9-0,4 5,6 5,9-0,3 4,8 5,6-0,8* Mundtlig 6,4 7,1-0,7* 7,1 6,8 0,3 6,5 6,9-0,4 Orden 4,8 5,3-0,5* 4,6 5,5-0,9* Retskrivning 4,7 5,8-1,1* 5,4 5,8-0,4 5,1 5,9-0,8* Skriftlig 5,1 6,0-0,9* 6,3 5,8 0,5 5,3 6,0-0,7* Engelsk Mundtlig 7,1 7,1 0,0 7,5 6,9 0,6 7,3 7,0 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,1 5,9-0,8* 5,5 5,7-0,2 5,4 5,8-0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,4 5,7-0,3 5,3 5,6-0,3 4,6 5,6-1,0* 6,0 6,5-0,5 6,6 6,5 0,1 6,0 6,4-0,4 Gennemsnit /////////////// 5,6 6,2-0,6* 6,2 6,1 0,1 5,6 6,1-0,5* elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 17

18 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Kregme, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 100.0% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 71.4% Historie 63.2% Samfundsfag 33.3% Idræt 76.0% Musik 100.0% Billedkunst 100.0% Håndarbejde 100.0% Sløjd 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Fysik/kemi 100.0% Geografi 100.0% Biologi 100.0% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Magleblik, Halsnæs Fag Dansk 97.2% Engelsk 82.5% Tysk (tilbudsfag) 59.3% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 41.9% 18

19 Historie 48.1% Samfundsfag 60.0% Idræt 67.9% Musik 22.7% Billedkunst 47.8% Håndarbejde 60.0% Matematik 88.2% Fysik/kemi 82.4% Biologi 60.0% Natur/teknik 12.9% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Ølsted, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 66.7% Historie 70.0% Idræt 77.3% Billedkunst 71.4% Håndarbejde 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Natur/teknik 25.0% 19

20 5. Skolerapport for Frederiksværk Skole Det faglige niveau på Frederiksværk Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Frederiksværk Skole er den skole i Halsnæs Kommune, der har de højeste faglige resultater. Derudover har Frederiksværk Skole den største andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Til trods for ovenstående så har Frederiksværk Skole en lav andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Kompetencedækningen er på et gennemsnitligt niveau på Frederiksværk Skole. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

21 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Frederiksværk Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,2 6,1-0,9* 5,9 6,3-0,4 6,5 6,1 0,4 Mundtlig 7,5 7,4 0,1 7,7 7,2 0,5 7,7 7,3 0,4 Orden 5,8 5,6 0,2 5,6 5,6 0,0 Retskrivning 4,5 6,1-1,6* 5,9 6,3-0,4 5,9 6,1-0,2 Skriftlig 5,3 6,1-0,8* 5,4 5,9-0,5 5,7 6,2-0,5 Engelsk Mundtlig 6,6 7,1-0,5 7,6 7,4 0,2 7,2 7,1 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,9 6,1-0,2 6,3 6,0 0,3 6,2 5,9 0,3 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,1 5,9-0,8* 5,8 6,2-0,4 6,0 6,0 0,0 6,2 6,8-0,6* 6,1 6,9-0,8* 6,7 6,6 0,1 Gennemsnit /////////////// 5,8 6,4-0,6* 6,3 6,5-0,2 6,4 6,3 0,1 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 21

22 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk skole, Enghave, Halsnæs Fag Dansk 92.0% Engelsk 94.7% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 25.0% Historie 65.2% Samfundsfag 33.3% Idræt 100.0% Musik 84.2% Billedkunst 62.5% Håndarbejde 83.3% Sløjd 100.0% Madkundskab 61.9% Matematik 75.5% Fysik/kemi 100.0% Geografi 100.0% Biologi 100.0% Natur/teknik 9.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk Skole, Melby, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 91.9% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% 22

23 Kristendomskundskab 23.8% Historie 34.8% Samfundsfag 75.0% Idræt 67.5% Musik 50.0% Billedkunst 73.7% Håndarbejde 68.4% Sløjd 100.0% Madkundskab 46.7% Matematik 87.3% Fysik/kemi 100.0% Geografi 42.9% Biologi 80.0% Natur/teknik 22.7% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk Skole, Vinderød, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 83.3% Kristendomskundskab 20.0% Historie 55.6% Idræt 100.0% Musik 100.0% Billedkunst 83.3% Håndarbejde 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Natur/teknik 61.5% 23

24 6. Skolerapport for Hundested Skole Det faglige niveau på Hundested Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer markant til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Hundested Skole har dog en høj andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Hundested Skole er den skole i Halsnæs, der har den mindste andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Kompetencedækningen er forholdsvis lav på Hundested Skole. Det kommer blandt andet til udtryk i fagene matematik og dansk. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

25 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hundested Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,4 5,8-0,4 6,2 6,7-0,5 5,9 5,9 0,0 Mundtlig 6,6 6,9-0,3 8,1 7,7 0,4 7,6 7,3 0,3 Orden 5,7 6,0-0,3 6,2 5,6 0,6* Retskrivning 4,9 5,8-0,9* 6,1 6,8-0,7* 6,0 6,1-0,1 Skriftlig 4,8 5,7-0,9* 7,2 6,8 0,4 6,5 6,2 0,3 Engelsk Mundtlig 7,4 7,1 0,3 7,3 7,5-0,2 7,5 7,2 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,7 6,0-0,3 5,6 6,2-0,6 7,1 6,1 1,0* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 4,1 5,5-1,4* 4,2 6,2-2,0* 6,1 5,9 0,2 5,6 6,5-0,9* 5,2 6,7-1,5* 7,1 6,6 0,5 Gennemsnit /////////////// 5,6 6,1-0,5 6,2 6,7-0,5 6,8 6,5 0,3 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 25

26 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hundested Skole, Halsnæs Fag Dansk 72.7% Engelsk 83.6% Tysk (tilbudsfag) 87.9% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 13.9% Historie 51.1% Samfundsfag 100.0% Idræt 59.5% Musik 90.9% Billedkunst 61.5% Håndarbejde 100.0% Sløjd 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 71.9% Fysik/kemi 100.0% Geografi 53.3% Biologi 100.0% Natur/teknik 39.5% 26

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Efteruddannelsesindsats...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Rønbækskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Præstemarkskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Haldum-Hinnerup Skolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Haldum-Hinnerup Skolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitetsrapport Aalborg Kommune

Kvalitetsrapport Aalborg Kommune Kvalitetsrapport Aalborg Kommune Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013-2014

Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013-2014 Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013-2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 7 3.1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Lilleåskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre kommune 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 3.1 Politiske visioner for

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Status for folkeskolerne i Viborg Kommune. April 2015

Status for folkeskolerne i Viborg Kommune. April 2015 Status for folkeskolerne i Viborg Kommune April 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 2. Fagligt niveau og spredning... 3 2.1 Fagligt niveau og socioøkonomiske forhold... 5 3. Elevtrivsel... 7 4. Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2013/14 Forord... 4 Indledning... 5 Hovedkonklusioner... 5 Lovgrundlag og mål for folkeskolen...

Læs mere

Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen

Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen Kvalitetsrapport for 2014 Børne- og Skoleforvaltningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 2 3. Mål og resultatmål... 3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3 Indhold Læsevejledning... 3 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 0 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 1 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 1

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestervang Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-10 Spor i almentilbud 3 3

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 20 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere