1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver Karakterer ift. socioøkonomi af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derudover i både dansk og matematik Resultater af nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Inklusion Handlingsplan m.v Skolerapport for Arresø Skole Skolerapport for Frederiksværk Skole Skolerapport for Hundested Skole 24 1

2 1. Indledning I forlængelse af folkeskolereformen er kvalitetsrapporten for skolevæsenet ligeledes ændret. Den 23. juni 2014 blev således en ny kvalitetsrapportbekendtgørelse vedtaget (BEK nr. 698). En række tidligere opgørelser er fjernet fra kvalitetsrapporten. I stedet er der nu fokus på en række kvalitetsindikatorer, der måler på progression i de faglige resultater i folkeskole, progression set i forhold til en socioøkonomisk reference og progressionen i elevernes trivsel. På den måde ligger de nye indikatorer i forlængelse af folkeskolereformens 3 målsætninger om faglighed, bryde den negative sociale arv og trivslen i folkeskolen. Herudover vil kvalitetsrapporten i en årrække indeholde opgørelser af kompetencedækningen i fagene. Dette sker i naturlig forlængelse af målsætningerne omkring fuld linjefagsdækning i Derudover vil kvalitetsrapporten i en årrække indeholde opgørelser af inklusionsgraden. Der er en national målsætning om, at flere elever skal inkluderes i folkeskolen. Derfor følges dette område i de kommende år. Kvalitetsrapporterne vil fremover være 2-årige fra 2015/16. For skoleåret 2013/14 skal der dog ekstraordinært udarbejdes en 1-årig kvalitetsrapport. I dette første år af kvalitetsrapport version 2.0 er der enkelte dataområder, der på nationalt plan endnu ikke er tilgængelige: De nye elevtrivselsundersøgelser gennemføres primo 2015 og vil derfor ikke indgå i denne første kvalitetsrapport. De nye kriteriebaserede nationale test er først tilgængelige ultimo november 2014 og vil derfor først indgå i det udkast til kvalitetsrapport, der sendes i høring efter behandlingen i Byrådet i december. De opdaterede socioøkonomiske referencer for skoleåret 2013/14 er først tilgængelige i december 2014 og vil om muligt ligeledes indarbejdes i det udkast til kvalitetsrapport, der sendes i høring efter behandlingen i Byrådet i december. Kvalitetsrapporten skal være behandlet i Byrådet inden udgangen af marts 2015 og skal inden da i høring hos skolebestyrelserne. 2

3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau Det faglige niveau på folkeskolerne i Halsnæs Kommune er under landsgennemsnittet. Det gælder for samtlige indikatorer for fagligheden: afgangsprøver i bundne prøvefag, i de enkelte fag, ved andelen af elever der får mindst 2 i dansk og matematik, nationale test, i relation til den socioøkonomiske reference samt i forhold til andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. I forhold til sidste år kan der konstateres en stigning i karakterniveauet i de bundne prøvefag for 9. klasserne. Faget engelsk skiller sig positivt ud ved at have et karakterniveau ved prøverne i 9. klasse, der næsten er på landsgennemsnittet. Omvendt skiller faget matematik sig negativt ud ved at have et meget lavt karakterniveau. Samtidig kan der konstateres en forholdsvis lav kompetencedækning i faget matematik (84 %). en af unge, der starter på en ungdomsuddannelse og gennemfører den, er markant lavere i Halsnæs Kommune end landsgennemsnittet. Samtidig er andelen af elever, der får mindst 2 i fagene dansk og matematik lavere end landsgennemsnittet. Det afføder derfor en bekymring i forhold til, at de nye krav til adgang til ungdomsuddannelserne kan betyde en faldende andel af elever fra Halsnæs, der fremadrettet gennemfører en ungdomsuddannelse. Den brændende platform omkring faglighed og uddannelse kommer således klart til udtryk ud fra de tilgængelige data. I kapitel 3 kan læses nærmere om hvilke initiativer, der peges på med henblik på optimering af de faglige resultater i folkeskolen. 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver Opgørelsen af karakterer består af et gennemsnit af alle skoler: - Arresø Skole - Frederiksværk Skole - Hundested Skole - Halsnæs Heldagsskole Idet Halsnæs Heldagsskole indgår som specialskole er det holdt op imod landsgennemsnittet for folkeskoler inkl. specialskoler. Nogle kommuner har ikke specialskoler, mens andre kommuner har en større andel elever, der går i specialskole. Landsgennemsnittet dækker derfor over denne variation. i bundne prøvefag, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / /

4 i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Halsnæs Fag Dansk 5.9 Engelsk 7.4 Matematik 5.3 Fysik/kemi 6.0 Fag, hele landet Dansk 6.7 Engelsk 7.6 Matematik 6.5 Fysik/kemi 6.5 I Halsnæs Kommune er der formuleret en række brændende platforme. I dem er det formuleret, at man sigter imod, at karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i Af de bundne prøver fremgår det, at folkeskolerne i Halsnæs Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet i engelsk. I fysik/kemi og dansk ligger skolerne et stykke fra landsgennemsnittet, idet der er hhv. 0,5 og 0,8 karakterpoint op til landsgennemsnittet. I matematik ligger skolerne lavt ift. landsgennemsnittet, idet der er 1,2 karakterpoint op. Det er en afgørende pointe, at gennemsnittet kan dække over top og bund. Folkeskolereformen har som målsætning at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Indsatser bredt for at forbedre afgangsprøvekaraktererne vil således fortsat skulle føres ud i livet. Med EUD reformen er der fremadrettet (fra 2015) stillet krav om, at man for at blive optaget på en erhvervsuddannelse minimum skal have karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Som det fremgår af afsnit 2.3, så opnår 15 % af eleverne ikke karakteren 2 i fagene dansk og matematik. På en enkelt skole er andelen helt oppe på 25 %. Det giver anledning til et naturligt fokus på at højne det faglige niveau hos den gruppe af elever, der trækker gennemsnittet markant ned og som ikke har efterfølgende mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. i dansk, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / /

5 i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Halsnæs Skoleår Fag Fagdisciplin 2011/2012 Dansk Læsning /2012 Dansk Mundtlig /2012 Dansk Orden /2012 Dansk Retskrivning /2012 Dansk Skriftlig /2013 Dansk Læsning /2013 Dansk Mundtlig /2013 Dansk Retskrivning /2013 Dansk Skriftlig /2014 Dansk Læsning /2014 Dansk Mundtlig /2014 Dansk Retskrivning /2014 Dansk Skriftlig 5.6 I dansk er der et generelt fald i karakterniveau fra 2011/12 til 2012/13 med en efterfølgende stigning i 2013/14. Det kommer også til udtryk i dansk i alle fagdiscipliner. Der er generelt lave karakterer i de skriftlige fagdiscipliner og læsning, samtidig med et højt karakterniveau mundtlig dansk. i matematik, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ / / Skoleår, hele landet 2011/ / / i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Halsnæs Skoleår Fag Fagdisciplin 2011/2012 Matematik Matematisk problemløsning /2012 Matematik Matematiske færdigheder /2013 Matematik Matematisk problemløsning /2013 Matematik Matematiske færdigheder /2014 Matematik Matematisk problemløsning /2014 Matematik Matematiske færdigheder 5.7 5

6 I matematik er karakterniveauet generelt lavt med et moderat fald gennem årene. Karaktererne er især lave i problemløsning. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole 5.3 Karakterniveauet på skolerne varierer således, at der generelt kan konstateres at: - Frederiksværk Skole, Melby ligger over gennemsnittet. - Frederiksværk Skole, Enghave og Arresø Skole, Kregme ligger på gennemsnittet. - Arresø Skole, Magleblik og Hundested Skole ligger under gennemsnittet. Undtaget herfra er matematik, hvor Arresø Skole, Magleblik og Hundested Skole ligger på gennemsnittet, mens Frederiksværk Skole, Enghave ligger under gennemsnittet. 2.2 Karakterer ift. socioøkonomi Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariabler. 6

7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Halsnæs Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2010 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Arresø Skole 6,2 6,1 0,1 5,6 6,1-0,5* 5,2 6,0-0,8* Frederiksværk Skole 6,3 6,5-0,2 6,4 6,3 0,1 6,1 6,4-0,3 Hundested Skole 6,2 6,7-0,5 6,8 6,5 0,3 5,8 6,2-0,4 *Signifikant forskel fra den socioøkonomiske reference. Opdaterede tal er tilgængelige i december Hvis muligt udsendes de opdaterede tal i høringen. 2.3 af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derudover i både dansk og matematik elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Halsnæs Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % Skoleår, hele landet 2011/ % 2012/ % 2013/ % elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Med EUD reformen er der fremadrettet (fra 2015) stillet krav om, at man for at blive optaget på en erhvervsuddannelse minimum skal have karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Der er en stigende tendens til, at flere elever får minimum karakteren 2 i dansk og matematik. en er således på 85 % efter skoleåret 2013/14 i Halsnæs Kommune mod landsgennemsnittet på 87,5 %. 7

8 Frederiksværk Skole og Hundested Skole ligger over landsgennemsnittet, mens Arresø Skole (især Arresø Skole, Kregme) ligger markant under landsgennemsnittet. 2.4 Resultater af nationale test i dansk og matematik De nye kriteriebaserede nationale test er først tilgængelige ultimo november 2014 og indgår derfor ikke i denne første udgave af kvalitetsrapporten. Når data bliver tilgængelige vil de blive indarbejdet i kvalitetsrapporten med henblik på, at vurderingerne herfra indgår i den kvalitetsrapport, der udsendes i høring. a) af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Af de nationale mål på området fremgår det at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test en af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år en af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Fortrolighed Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Halsnæs År % % % elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 8

9 Der er en jævn fordeling i andelen af elever, der umiddelbart efter 9. klasse er startet på en ungdomsuddannelse. Det er der ca. 50 % af de unge, der gør. Frederiksværk Skole, Melby adskiller sig herfra ved at have en lavere andel af elever, der starter direkte på en ungdomsuddannelse. Dette kan skyldes en højere andel af elever, der vælger 10. klasse og efterskoler end de andre skoler. Ved at kigge på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, så tages der højde for den forskelligartede tilslutning til 10. klasse og efterskoler, der kan være. elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Halsnæs År % % % elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Halsnæs År Ungdomsuddannelse 2010 Gymnasiale uddannelser 55.8% 2010 Erhvervsfaglige uddannelser 25.5% 2011 Gymnasiale uddannelser 62.3% 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 21.2% 2012 Gymnasiale uddannelser 58.2% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 21.4% Der kan generelt konstateret et fald i andelen af unge, der 15 måneder efter 9. klasse går på en ungdomsuddannelse. en er således på 80,6 % af de unge, der gik ud af 9. klasse i Generelt er der en markant stigning i andelen af unge, der går på en ungdomsuddannelse fra 3 måneder til 15 måneder efter 9. klasse. en stiger således fra ca. 50 til 80 %. Dette er en naturlig udvikling i forhold til at en stor andel af de elever, der har valgt 10. klasse eller efterskole året efter starter på en ungdomsuddannelse. 9

10 Arresø Skole har en højere andel af elever, der går på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse (over 86 %). Det bliver interessant at se om karakterkravene til ungdomsuddannelserne fra 2015 vil have indflydelse herpå, idet Arresø Skole jævnfør afsnit 2.3 har en væsentlig lavere andel elever, der mindst har karakteren 2 i dansk og matematik. Eleverne fra Frederiksværk Skole, Melby er på en gennemsnitlig tilslutning til ungdomsuddannelserne 15 måneder efter 9. klasse efter, at de lå markant lavere efter 3 måneder. Ca. 60 % af de unge starter på en gymnasial uddannelse. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på 66 %. Ca. 21 % af unge starter på en erhvervsuddannelse. Det er lidt højere end landsgennemsnittet på 20 %. af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Halsnæs Årgang % % % Årgang, landsgennemsnit % % % Der kan konstateres et fald i andelen af elever fra Halsnæs Kommune, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Generelt er der en lavere andel af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse end der er på landsplan, idet der er 4,4 % point flere unge på landsplan, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er en national målsætning om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at leve op til målsætningen skal der således i Halsnæs Kommune ske en stigning på 22 % point svarende til ca flere unge pr. årgang, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der kan være et behov for at kigge på tværgående indsatser for at løfte andelen af unge, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. 2.6 Resultater af den obligatoriske trivselsmåling I indeværende skoleår, i perioden januar-marts 2015, gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel på alle skoler, som kommer til at udgøre baseline for de kommende trivselsmålinger. Første obligatoriske trivselsmåling med det nye Termometer gennemføres januar-marts Der vil derfor først fra de kommende kvalitetsrapporter indgå oplysninger om elevernes trivsel. 10

11 2.7 Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Oplysninger er på vej 2.8 Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Niveauet for kompetencedækning i Halsnæs Kommune er udtryk for, hvor en stor andel af undervisningstimerne der varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Halsnæs Skoleår 2012/ % 2013/ % Skoleår, hele landet 2012/ % 2013/ % I Halsnæs Kommune varetages en lavere andel af undervisningstimerne af linjefagsuddannede lærere (eller kompetencer svarende dertil) end på landsplan (ca. 3 % point lavere niveau). Et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er også, at der er en andel på ca. 10 % af lærerne i Halsnæs Kommune, der ikke har en læreruddannelse. planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Halsnæs Fag Dansk 91.4% Engelsk 87.0% Tysk (tilbudsfag) 86.1% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 25.4% Historie 53.2% Samfundsfag 60.7% 11

12 Idræt 71.3% Musik 62.1% Billedkunst 64.9% Håndarbejde 83.1% Sløjd 100.0% Madkundskab 64.0% Matematik 84.2% Fysik/kemi 96.4% Geografi 58.8% Biologi 90.9% Natur/teknik 26.4% Fagene natur/teknik og kristendomskundskab har den laveste andel af kompetencedækning på ca. 25 %. Dernæst ligger fagene historie, geografi, samfundsfag, musik, madkundskab og billedkunst ligeledes lavt med en andel af kompetencedækning på %. Håndarbejde og sløjd ligger højt i denne opgørelse, men der er et særligt opmærksomhedspunkt, idet de 2 fag integreres i det nye fag Håndværk og design ensbetydende med et behov for kompetenceudvikling af lærerne hertil. Af fagene som munder ud i de bundne afgangsprøver (Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) kan der konstateres en forholdsvis lav andel kompetencedækning i matematik (84 %). Der er en tendens til, at fagene med få timer i indskolingen har en meget lav kompetencedækning. Dette skyldes sandsynligvis en pædagogisk tradition, hvor man har få lærere omkring børnene i de små klasser. Det kan som eksempel betyde, at dansklæreren i indskolingen også varetager undervisningen i kristendomskundskab uden at have linjefagskompetence heri, mens matematiklæreren måske varetager undervisningen i natur/teknik uden at have linjefagskompetence heri. I fagene i udskolingen er der en større tradition for faglig specialisering i fag som fysik/kemi, biologi og geografi. 2.9 Inklusion Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysningerne skal indgå i kvalitetsrapporter, der udarbejdes i skoleårene 2014/15, 2015/16, 2017/18 og 2019/20. elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Halsnæs (bopælskommune) Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % 12

13 elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår 2011/ % 2012/ % 2013/ % Der er en national målsætning om, at 96 % af børnene skal være inkluderet i den almene undervisning ved udgangen af På landsplan er der en stigende andel elever der inkluderes i almenmiljøet. Det er en tendens der også er i Halsnæs Kommune over de seneste år blot i mindre grad. I Halsnæs Kommune inkluderer skolerne ca. 94 % af eleverne i almenmiljøet. En stigning til 96 % svarer til, at ca. 60 elever i specialtilbud fremadrettet skal inkluderes i den almene undervisning. Dette kan dels ske ved en hjemtagning af børn fra specialtilbud, dels ved en fremadrettet inkluderende pædagogisk praksis der munder ud i færre visitationer til specialtilbud. 13

14 3. Handlingsplan m.v. Som del af kvalitetsrapporten har Byrådet mulighed for at udarbejde en handlingsplan med henblik på at styrke niveauet på skolerne. Der er en række allerede igangsatte eller planlagte tiltag på folkeskolerne i Halsnæs Kommune, der forventes at have effekt på det faglige niveau og de faglige resultater. Det omfatter: Styrket fokus på test i fagene med indførelse af flere obligatoriske test i fagene samt det generelle fokus på progression i resultaterne for den enkelte elev Indførelse af kompetencesamtaler Indførelse af udskolingslinjer Linjefagsuddannelse af lærere En væsentligt styrket IT-strategi på skolerne, hvor infrastruktur, hardware og softwareløsninger er markant forbedret det seneste år og bliver det yderligere i de kommende år. Indførelse af folkeskolereformens elementer herunder understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, motion og bevægelse samt flere fagtimer i enkelte fag. Faglig ledelse skolelederne fra Halsnæs Kommune indgår i forløb om faglig ledelse i KLregi. Mad og måltider alle elever får fremadrettet mulighed for et sundt måltid i løbet af skoledagen med indførelsen af skolekantiner. Herudover anbefaler administrationen og skolerne at arbejde videre med følgende områder i en handlingsplan: Styrkelse af fagligheden Til styrkelse af fagligheden skal der arbejdes med folkeskolereformens elementer herunder det klare skifte fra undervisning til læring. Lærere og pædagogers indsats i forhold til de nye læringsmål for fagene skal styrkes. Der er således tale om et skifte i pædagogisk og didaktisk tilgang, hvor undervisningen og elevernes læring er læringsmålsstyret. Kompetencesamtalerne ses som et oplagt redskab, der kan styrke denne tilgang. Det kræver tid, fokus og opfølgning at ændre en grundlæggende praksis. Denne praksisændring skal understøttes af en styrket faglig ledelse på skolerne. Herudover skal fagligheden styrkes ved en styrket faglig vejledning og ekspertise på skolerne. Her er de pædagogiske læringscentre en central aktør. Med lovændringerne på området har de pædagogiske læringscentre fået en fornyet rolle, hvor de skal fremme elevernes læring ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter blandt andet ved at sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen. Fokusskifte fra læringsmiljø til faglighed Der har i en årrække i skolevæsenet i Halsnæs Kommune været et fokus på arbejdet med temaer så som læringsmiljø, børn med særlige behov, inklusion og trivsel. Det er områder som i nogen grad er gået forud for et fokus på faglighed, som forudsætninger for den gode faglige udvikling i en klasse. Det anbefales at lave et generelt skifte i tilgangen, således at der tages udgangspunkt i fagligheden. Der er heller ikke i dag tale om et enten eller. Det skal der heller ikke være tale om fremadrettet. Der vil således fortsat skulle arbejdes med inklusion, trivsel mv. Alligevel er der tale om en markant ændring af praksis, hvor arbejdet med og forventningerne til fagligheden går forud. Dette skifte i tilgang ønskes også set i relation til det øgede forældreansvar, der er præciseret med ændringerne af folkeskoleloven. Der er behov for en generelt øget opbakning til elevernes læring også fra forældreside med et fokus på det uddannelsesfremmende og erhvervsrettede. Tværgående indsats for unge Det anbefales at udarbejde en tværgående handleplan for unge, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse på koncernniveau. Til den forholdsvis store gruppe af unge, der præsterer dårligt i folkeskolen bør der effektueres indsatser på tværs af flere fagområder. Der er behov for at vejlede og understøtte de unge, der kommer på kant med folkeskolen det være sig i form af skoletræthed, stort fravær, misbrug, kriminalitet mm. Til at løfte denne opgave skal flere aktører 14

15 ind over for at også denne gruppe af unge får styrket deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 15

16 4. Skolerapport for Arresø Skole Det faglige niveau på Arresø Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer markant til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Derudover har Arresø Skole den mindste andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Til trods for ovenstående så er Arresø Skole den skole i Halsnæs, der har den største andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Bekymringen omkring adgangskravene til ungdomsuddannelser er særlig stor for Arresø Skole grundet den store andel af elever med meget lave karakterer. Kompetencedækningen er forholdsvis høj på Arresø Skole særligt i de store fag matematik, dansk, fysik/kemi og engelsk. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

17 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Arresø Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,5 5,9-0,4 5,6 5,9-0,3 4,8 5,6-0,8* Mundtlig 6,4 7,1-0,7* 7,1 6,8 0,3 6,5 6,9-0,4 Orden 4,8 5,3-0,5* 4,6 5,5-0,9* Retskrivning 4,7 5,8-1,1* 5,4 5,8-0,4 5,1 5,9-0,8* Skriftlig 5,1 6,0-0,9* 6,3 5,8 0,5 5,3 6,0-0,7* Engelsk Mundtlig 7,1 7,1 0,0 7,5 6,9 0,6 7,3 7,0 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,1 5,9-0,8* 5,5 5,7-0,2 5,4 5,8-0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,4 5,7-0,3 5,3 5,6-0,3 4,6 5,6-1,0* 6,0 6,5-0,5 6,6 6,5 0,1 6,0 6,4-0,4 Gennemsnit /////////////// 5,6 6,2-0,6* 6,2 6,1 0,1 5,6 6,1-0,5* elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 17

18 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Kregme, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 100.0% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 71.4% Historie 63.2% Samfundsfag 33.3% Idræt 76.0% Musik 100.0% Billedkunst 100.0% Håndarbejde 100.0% Sløjd 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Fysik/kemi 100.0% Geografi 100.0% Biologi 100.0% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Magleblik, Halsnæs Fag Dansk 97.2% Engelsk 82.5% Tysk (tilbudsfag) 59.3% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 41.9% 18

19 Historie 48.1% Samfundsfag 60.0% Idræt 67.9% Musik 22.7% Billedkunst 47.8% Håndarbejde 60.0% Matematik 88.2% Fysik/kemi 82.4% Biologi 60.0% Natur/teknik 12.9% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Arresø Skole, Ølsted, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 66.7% Historie 70.0% Idræt 77.3% Billedkunst 71.4% Håndarbejde 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Natur/teknik 25.0% 19

20 5. Skolerapport for Frederiksværk Skole Det faglige niveau på Frederiksværk Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Frederiksværk Skole er den skole i Halsnæs Kommune, der har de højeste faglige resultater. Derudover har Frederiksværk Skole den største andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Til trods for ovenstående så har Frederiksværk Skole en lav andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Kompetencedækningen er på et gennemsnitligt niveau på Frederiksværk Skole. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

21 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Frederiksværk Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,2 6,1-0,9* 5,9 6,3-0,4 6,5 6,1 0,4 Mundtlig 7,5 7,4 0,1 7,7 7,2 0,5 7,7 7,3 0,4 Orden 5,8 5,6 0,2 5,6 5,6 0,0 Retskrivning 4,5 6,1-1,6* 5,9 6,3-0,4 5,9 6,1-0,2 Skriftlig 5,3 6,1-0,8* 5,4 5,9-0,5 5,7 6,2-0,5 Engelsk Mundtlig 6,6 7,1-0,5 7,6 7,4 0,2 7,2 7,1 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,9 6,1-0,2 6,3 6,0 0,3 6,2 5,9 0,3 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,1 5,9-0,8* 5,8 6,2-0,4 6,0 6,0 0,0 6,2 6,8-0,6* 6,1 6,9-0,8* 6,7 6,6 0,1 Gennemsnit /////////////// 5,8 6,4-0,6* 6,3 6,5-0,2 6,4 6,3 0,1 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 21

22 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk skole, Enghave, Halsnæs Fag Dansk 92.0% Engelsk 94.7% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 25.0% Historie 65.2% Samfundsfag 33.3% Idræt 100.0% Musik 84.2% Billedkunst 62.5% Håndarbejde 83.3% Sløjd 100.0% Madkundskab 61.9% Matematik 75.5% Fysik/kemi 100.0% Geografi 100.0% Biologi 100.0% Natur/teknik 9.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk Skole, Melby, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 91.9% Tysk (tilbudsfag) 100.0% Fransk (tilbudsfag) 100.0% 22

23 Kristendomskundskab 23.8% Historie 34.8% Samfundsfag 75.0% Idræt 67.5% Musik 50.0% Billedkunst 73.7% Håndarbejde 68.4% Sløjd 100.0% Madkundskab 46.7% Matematik 87.3% Fysik/kemi 100.0% Geografi 42.9% Biologi 80.0% Natur/teknik 22.7% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederiksværk Skole, Vinderød, Halsnæs Fag Dansk 100.0% Engelsk 83.3% Kristendomskundskab 20.0% Historie 55.6% Idræt 100.0% Musik 100.0% Billedkunst 83.3% Håndarbejde 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 100.0% Natur/teknik 61.5% 23

24 6. Skolerapport for Hundested Skole Det faglige niveau på Hundested Skole er under landsgennemsnittet. Dette kommer markant til udtryk i afgangsprøveresultaterne i de bundne prøvefag, også set i relation til den socioøkonomiske reference. Hundested Skole har dog en høj andel af unge, der har mindst 2 i fagene matematik og dansk. Hundested Skole er den skole i Halsnæs, der har den mindste andel elever, der går på en ungdomsuddannelse. Kompetencedækningen er forholdsvis lav på Hundested Skole. Det kommer blandt andet til udtryk i fagene matematik og dansk. i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.9 Arresø Skole, Magleblik 5.4 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.2 Hundested Skole 5.6 i dansk pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.8 Arresø Skole, Magleblik 4.8 Frederiksværk skole, Enghave 5.9 Frederiksværk Skole, Melby 7.4 Hundested Skole 5.5 i matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 5.4 Arresø Skole, Magleblik 5.5 Frederiksværk skole, Enghave 5.0 Frederiksværk Skole, Melby 5.7 Hundested Skole

25 elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Halsnæs Arresø Skole, Kregme 74.6% Arresø Skole, Magleblik 81.0% Frederiksværk skole, Enghave 88.5% Frederiksværk Skole, Melby 90.2% Hundested Skole 88.0% Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hundested Skole, Halsnæs Fag Fagdiciplin Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,4 5,8-0,4 6,2 6,7-0,5 5,9 5,9 0,0 Mundtlig 6,6 6,9-0,3 8,1 7,7 0,4 7,6 7,3 0,3 Orden 5,7 6,0-0,3 6,2 5,6 0,6* Retskrivning 4,9 5,8-0,9* 6,1 6,8-0,7* 6,0 6,1-0,1 Skriftlig 4,8 5,7-0,9* 7,2 6,8 0,4 6,5 6,2 0,3 Engelsk Mundtlig 7,4 7,1 0,3 7,3 7,5-0,2 7,5 7,2 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,7 6,0-0,3 5,6 6,2-0,6 7,1 6,1 1,0* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 4,1 5,5-1,4* 4,2 6,2-2,0* 6,1 5,9 0,2 5,6 6,5-0,9* 5,2 6,7-1,5* 7,1 6,6 0,5 Gennemsnit /////////////// 5,6 6,1-0,5 6,2 6,7-0,5 6,8 6,5 0,3 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2013 Arresø Skole, Kregme 51.5% 2013 Arresø Skole, Magleblik 52.0% 2013 Frederiksværk skole, Enghave 52.2% 2013 Frederiksværk Skole, Melby 39.0% 2013 Hundested Skole, Storebjerg 49.3% 25

26 elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Halsnæs År 2012 Arresø Skole, Kregme 86.8% 2012 Arresø Skole, Magleblik 86.1% 2012 Frederiksværk skole, Enghave 80.6% 2012 Frederiksværk Skole, Melby 82.1% 2012 Hundested Skole, Lerbjerg 81.5% 2012 Hundested Skole, Storebjerg 76.1% planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hundested Skole, Halsnæs Fag Dansk 72.7% Engelsk 83.6% Tysk (tilbudsfag) 87.9% Fransk (tilbudsfag) 100.0% Kristendomskundskab 13.9% Historie 51.1% Samfundsfag 100.0% Idræt 59.5% Musik 90.9% Billedkunst 61.5% Håndarbejde 100.0% Sløjd 100.0% Madkundskab 100.0% Matematik 71.9% Fysik/kemi 100.0% Geografi 53.3% Biologi 100.0% Natur/teknik 39.5% 26

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring februar 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag... 1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften På BUU 8. februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Nymarkskolen

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Nymarkskolen Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Nymarkskolen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

RESUME Faglige resultater Trivsel og inklusion Overgang til ungdomsuddannelse... 5 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag...

RESUME Faglige resultater Trivsel og inklusion Overgang til ungdomsuddannelse... 5 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag... Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2014-2015 1 Indhold RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 Overgang til ungdomsuddannelse... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Matematik...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere