Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Korsholm Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Korsholm Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Korsholm Skole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 27

4 5.3 Samarbejde og videndeling 28 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 33 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Korsholm Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Korsholm Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Korsholm Skole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Korsholm Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Korsholm Skole. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Korsholm Skole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3 nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Korsholm Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Korsholm Skole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Korsholm Skole var målgruppen på 14 lærere. Heraf har 13 lærere besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 93. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Korsholm Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Hans Kjær Christensen. Viceskoleleder Hanne Gertz har været sparringspartner. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Korsholm Skole fandt sted den 28. november. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Korsholm Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Hans Kjær Christensen og viceskoleleder Hanne Gertz Lærerne: en gruppe på syv lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder og trin. Gruppen bestod af seks kvinder og én mand. Fordelingen svarer til skolens samlede kønsfordeling. I gruppen var teamkoordinator for mellemtrin og mødeleder for pædagogisk råd. Skolebestyrelsen: en gruppe på fire forældrerepræsentanter, herunder formanden. De fire medlemmer var valgt for henholdsvis første og anden periode. På Korsholm Skole er der skolebestyrelsesvalg hvert andet år. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Korsholm Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Korsholm Skole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Korsholm Skole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Korsholm Skole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Korsholm Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Korsholm Skole Korsholm Skole Damsbrovej Hinnerup Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Korsholm Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Korsholm Skole er beliggende i Foldby-Norring lidt nordvest for Århus. Skolen har i alt 148 elever fordelt på klasse. Fra 7. klasse fortsætter eleverne på Præstemarkskolen. 16 lærere står for undervisningen på skolen. 1. januar 2007 blev Korsholm Skole en folkeskole under Favrskov Kommune. Skolen hørte tidligere under Hinnerup Kommune som nu er lagt sammen med Hadsten, Hammel og Hvorslev Kommuner og en del af den tidligere Langå Kommune. 3.2 Organisering Skolen er inddelt i to storteam: indskoling og mellemtrin. Storteamene står for at organisere undervisningsforløb og udarbejde årsplaner for det kommende skoleår. Den enkelte lærer er tilknyttet ét team. På grund af skolens størrelse er der dog undtagelser i forhold til dette i nogle af de mindre fag. Lærerne arbejder i selvstyrende team med helhedsaftale. Det betyder at det enkelte team og den enkelte lærer selv administrerer arbejdstiden.. Korsholm Skole 17

18 3.3 Ledelsen Skoleleder Hans Kjær Christensen har været leder på skolen siden Hanne Gertz har været skolens viceskoleleder i seks år og var tidligere ansat som lærer på skolen. Ledelsesteamet består af skolelederen, viceskolelederen og en SFO-leder. Da Korsholm Skole er en lille skole, har viceskolelederen en del undervisningstimer på skolen og indgår i indskolingsteam og klasseteam. Desuden deltager hun i samarbejdsmøder med SFO en og har det primære ansvar for specialundervisning og evaluering/test. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Som bilag til selvevalueringsrapporten har skoleledelsen vedlagt Korsholm Skoles virksomhedsplan for 2006/07. I virksomhedsplanen indgår folkeskolelovens formålsparagraf og Hinnerup Kommunes børne- og ungepolitik og børne- og kulturudvalgets fælles indsatsområder for dette år. Kommunens politik på området og indsatsområderne anlægger en helhedsbetragtning på barnet, og der skelnes kun i meget begrænset omfang mellem skoler og pasningstilbud. Den vedtagne politik indeholder ingen lokal udlægning af folkeskolelovens krav til skoleledelsen i forhold til kvalitetssikring eller forventninger til skoleledelsen i øvrigt der ligger ud over forventningerne til medarbejdere ved børne- og ungeinstitutioner generelt. Virksomhedsplanen der godkendes af både pædagogisk råd og skolebestyrelsen er omfattende og indeholder langt flere temaer end dem som kommunen har udmeldt. Skolens virksomhedsplan 2006/07 er samtidig årsberetning for skoleåret 2005/06. Planen er meget detaljeret og beskriver mange af skolens principper. I planen er det svært at skelne mellem beskrivelse, beretning, målsætning og tiltag der sikrer at skolen arbejder på at opfylde målene. Af samme grund er det svært at evaluere virksomhedsplanen i forhold til skolens målopfyldelse. Ikke desto mindre refererede samtlige grupper under besøget til virksomhedsplanen som et anvendeligt styringsred- Korsholm Skole 19

20 skab i dagligdagen. Den indgår fx på samtlige skolebestyrelsesmøder hvor der gøres status over udviklingen. Skolens virksomhedsplan medvirker dermed til at udbrede lærernes kendskab til skolens principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. I spørgeskemaundersøgelsen er der kun én lærer (8 %) der ikke svarer ja til at skolen har skriftlige principper for henholdsvis organisering og tilrettelæggelse af undervisningen (tabel 1), og samtlige lærere svarer at de har været med til at udarbejde principperne (figur 1). Under besøget gav lærerne udtryk for at principperne ikke fungerer som styringsredskab i hverdagen, men samtidig var størstedelen enige om at arbejdet med principper og retningslinjer medvirker til at skabe en fælles forståelse. De gældende principper er dateret til henholdsvis 2003, 2004 og 2005 og ligger på skolens intranet. Desuden er de samlet i et hæfte der udleveres til nye skolebestyrelsesmedlemmer. Der er principper for klassedannelse, specialundervisning, modulordning, elevernes og fagenes timetal, aldersblandet undervisning, lejrskoler, hytteture og ekskursioner, skole-hjem-samarbejde, Pædagogisk Udviklingscenter og elevernes overflytning til Præstemarkskolen efter 6. klasse. Der er imidlertid intet princip for teamsamarbejde. Dog fremgår det af virksomhedsplanen og skolens helhedsaftale vedrørende selvstyrende team at lærerne arbejder i to selvstyrende storteam for henholdsvis indskoling og mellemtrin. Inden for storteamet er lærerne knyttet til ét højst to klasseteam. Lærerne er knyttet til ét storteam ad gangen, men der er undtagelser i forbindelse med de lærere der underviser i de mindre fag. Der er ikke tale om en permanent tilknytning da tilknytningen fastlægges i forbindelse med den årlige fagfordeling. Det samme gælder udnævnelsen af teamkoordinatorer. Helhedsaftalen definerer endvidere teamets opgaver. Der er tale om en beskrivelse af hvilke opgaver lærerne skal løse i forbindelse med undervisningens organisering og tilrettelæggelse, ikke hvordan de skal løse opgaverne. Denne forskel afspejler sig i spørgeskemaundersøgelsen hvor 70 % af lærerne svarer at skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for samarbejdet med kolleger om at tilrettelægge en differentieret undervisning, mens ingen lærere svarer ja til at skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for hvordan de skal tilrettelægge en differentieret undervisning. 77 % svarer nej, mens 23 % svarer ved ikke på spørgsmålet. De manglende retningslinjer for hvordan lærerne skal løse opgaverne afspejler sig ligeledes i praksis. Ifølge ledelse, skolebestyrelse og lærere varierer praksis meget fra lærer til lærer og fra team til team, fx i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen, information til forældrene mv. Under besøgene var både lærere og skolebestyrelse positive over for muligheden for at skabe en mere ensartet praksis blandt lærerne så længe lærerne selv er med til at fastsætte rammerne for denne praksis sådan som de i øvrigt altid er når rammerne for deres undervisning diskuteres. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Evalueringsgruppen vurderer ligeledes at en mere ensartet praksis i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse kunne være hensigtsmæssig. Evalueringsgruppen anerkender både det arbejde der ligger forud for formuleringen af de eksisterende principper, og de mange forskelligartede aktiviteter som fremgår af virksomhedsplanen. Et fremtidigt fokus på hvordan lærerne løser opgaverne i arbejdet med principper og retningslinjer herunder virksomhedsplanen kunne medvirke til dels at skabe en mere ensartet praksis på området, dels i endnu højere grad at gøre de nævnte styringsdokumenter anvendelige i dagligdagen. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen sammen med lærerne og evt. skolebestyrelsen drøfter hvordan skolens principper for og krav til lærernes undervisning udmønter sig i praksis. Der bør formuleres fælles retningslinjer for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde På Korsholm Skole er der forskudt skolebestyrelsesvalg. Dvs. at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år. Således sikres det at skolebestyrelsen altid består af medlemmer med en vis erfaring med arbejdet. På nuværende tidspunkt er der imidlertid tale om en forholdsvis uerfaren bestyrelse. Kun to medlemmer sidder i bestyrelsen på tredje år, herunder formanden, mens resten blev valgt ind ved det seneste valg i foråret 2006 eller er kommet til endnu senere. Medlemmerne føler sig dog godt klædt på til at varetage opgaven. De har fået tilsendt meget materiale fra skolen, herunder virksomhedsplan og principper. De nye medlemmer har også været til møde med Skole og Samfund hvor de modtog materiale. Desuden har skolen holdt et velkomstmøde hvor gamle bestyrelsesmedlemmer informerede nye. I Hinnerup Kommune har der været dialogmøder mellem kommunen og skolebestyrelsen. Under mødet udtrykte de tilstedeværende medlemmer håb om at dialogmøderne fortsætter i den nye Favrskov Kommune, men udtrykte samtidig stor tilfredshed med den information der tilgår dem via skolens ledelse. Også skolelederen udtrykte sig meget positivt om samarbejdet med skolebestyrelsen og beskrev dialogen som åben, positiv og uproblematisk. Ud over at deltage i bestyrelsesmøder skiftes medlemmerne til at skrive i skolebladet Korsholm Nyt, der omdeles i hele lokalområdet, og de knyttes hver især til en klasse hvor de deltager i det første forældremøde og fungerer som kontaktperson til og forbindelsesled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har udarbejdet en årsplan for de områder de skal nå at beskæftige sig med i løbet af dette skoleår. Under besøget vurderede de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer at initi- Korsholm Skole 21

22 ativet til punkter på bestyrelsesmøderne er ligeligt fordelt mellem skoleledelsen og forældrerepræsentanterne. Da bestyrelsen er forholdsvis ny, er det begrænset hvor meget den har haft med de eksisterende principper at gøre. Under besøget gav de tilstedeværende medlemmer udtryk for at deres væsentligste opgave omhandler principperne for skolens virksomhed, og at principperne er et fast punkt på bestyrelsesmøderne. Samtidig gav de udtryk for en oplevelse af at de eksisterende principper ikke nødvendigvis er i tråd med skolens værdier, men fastslog samtidig at de ikke vil formulere nye principper da initiativet skal komme fra ledelsen og lærerne. Disse udsagn stemmer ikke overens, og det kan undre at ledelsen eller bestyrelsen ikke har taget initiativ til en overordnet gennemgang af principperne. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen og skolebestyrelsen fortsætter det gode samarbejde og i samarbejde med lærerne gennemgår de eksisterende principper med henblik på at undersøge om de understøtter skolens værdier og målsætninger, og om de er i overensstemmelse med praksis. 4.3 Skole-hjem-samarbejde På Korsholm Skole er der vedtaget principper for skole-hjem-samarbejdet. Principperne er udarbejdet i 2003 og omhandler både samarbejde i klasseregi og samarbejde i form af skole-hjemsamtaler. Derudover indeholder de nogle beslutninger omkring det daglige samarbejde i forbindelse med lektielæsning. Af principperne fremgår det at der skal holdes mindst ét forældremøde årligt og to skole-hjem-samtaler. Det fremgår endvidere at der til skole-hjem-samtalerne skal bruges skriftligt materiale i form af samtaleark, portfolio e.l. Som bilag til selvevalueringsrapporten er vedlagt et eksempel på et samtaleark brugt i en 2. klasse, men der er ingen fælles retningslinjer for hvad fx et samtaleark skal indeholde. Af virksomhedsplanen fremgår det at brugen af portfolio er et fælles indsatsområde på skolen, og at den bruges i skole-hjem-samarbejdet. Metoden diskuteres på debatmøder en gang årligt, og i den forbindelse har der været besøg af eksterne oplægsholdere. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter at samtlige lærere bruger portfolio. Med en enkelt undtagelse (8 %) bruger lærerne portfolio i forhold til mere end halvdelen af deres elever (tabel 10). Denne praksis har imidlertid ikke tydeligt manifesteret sig i forhold til principperne for skole-hjem-samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viser at samtlige lærere har kendskab til princippernes eksistens, og størstedelen (77 %) husker også at skriftligheden i forbindelse med underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen indgår i principperne. 15 % af lærerne mener desuden at 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 der er skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen, mens færre (8 %) mener der er principper for om underretningen skal være mundtlig eller skriftlig (figur 2). I selvevalueringsrapporten begrunder skolelederen disse svar med at lærerne formentlig skelner mellem skole-hjem-samtalerne på den ene side og elev-lærersamtaler på den anden. Sidstnævnte indgår i helhedsaftalen, men formen og indholdet af disse bestemmes i de enkelte team. Der er ikke krav om skriftlighed i forbindelse med disse elev-lærersamtaler. Dette underbygges igen af spørgeskemaundersøgelsen. På spørgsmålet om i hvilken grad skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår som grundlag for elevsamtaler, svarer samtlige lærere at det indgår i en eller anden grad, og ingen lærere vælger muligheden gennemfører ikke den type samtaler. Ligeledes svarer 77 % at de samarbejder med eleverne om fastsættelse af elevmål gennem individuelle samtaler i forhold til mere end halvdelen af deres elever. 62 % gør det i forhold til alle deres elever. Men kun 30 % samarbejder med mere end halvdelen af deres elever om skriftlige individuelle mål for elevens alsidige personlige udvikling, og tallene er endnu lavere når det handler om individuelle mål for det enkelte fag (25 %) og på tværs af fagene (18 %) (tabel 12). Under besøget bekræftede ledelsen at arbejdet med individuelle elevmål især fokuserer på de sociale mål. Endelig svarer 92 % af lærerne at det kun for mindre end halvdelen af deres elever fremgår af elevplaner eller andet skriftligt materiale hvordan den enkelte elevs arbejde tilrettelægges med henblik på at nå de individuelle mål (tabel 11). Evalueringsgruppen vurderer at en højere grad af skriftlighed i forbindelse med elevsamtaler kunne styrke den fremadrettede anvendelse af samtalerne og medvirke til en større sammenhæng mellem de mange aktiviteter på Korsholm Skole inden for områderne evaluering/portfolio (jf. afsnit 5.2), individuel målfastsættelse, elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. Skolen har allerede arbejdet med at udvikle elevplaner. Når arbejdet skal implementeres, vil det nødvendigvis føre til en revision af principperne for skole-hjem-samarbejdet, og her kunne elevsamtaler og den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen med fordel inddrages. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelse og skolebestyrelse i det kommende arbejde med at revidere de gældende principper for skole-hjem-samarbejdet inddrager elevsamtaler og definerer rammer for hvordan samspillet mellem individuel målfastsættelse, elevsamtaler og skole-hjem-samtaler kan tydeliggøres ved vha. brugen af skriftlighed. Korsholm Skole 23

24

25 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Korsholm Skole stiller ledelsen krav om at lærerne udarbejder årsplaner. Årsplanerne samles i en inspirationsmappe og afleveres desuden til skolelederen senest 1. september. Helhedsaftalen indeholder en liste over de aktiviteter som lærerne skal huske at inkludere i årsplanen. De nævnte aktiviteter peger på at årsplanen primært er en aktivitetskalender. Men foruden årsplanen indeholder helhedsaftalen krav om at teamet skal udarbejde fælles sociale mål for elevgruppen, evalueringsplaner, faglige mål for elevgruppen, spilleregler for trivsel, tryghed og samvær, plan for elevinddragelse og mål og handleplaner for klassen og den enkelte elev. Ikke desto mindre svarer 11 ud af 13 lærere (85 %) at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andet skriftligt materiale hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål, eller hvordan de tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). Korsholm Skole 25

26 Denne oplevelse synes også at afspejle sig i praksis. Næsten alle lærere (93 %) svarer at de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan der veksles mellem undervisningsformer i fag og på tværs af fag i mere end halvdelen af deres undervisning, og 85 % udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag (tabel 4). Til gengæld svarer over halvdelen af lærerne at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse i forbindelse med valg af henholdsvis arbejdsformer, undervisningsmetoder og stof, og kun en til to lærere gør det i forhold til al deres undervisning (figur 4). Kun mellem 23 % og 31 % af lærerne svarer at de for mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i henholdsvis de enkelte fag og på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer samtlige lærere at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). At et forhold ikke er beskrevet i årsplanen, er altså ikke i sig selv udtryk for at lærerne ikke gennemfører de omtalte aktiviteter. Ikke desto mindre tyder tallene på at visse pædagogiske overvejelser med fordel kunne inddrages i årsplaner eller andet skriftligt materiale. Tallene viser ikke de store individuelle forskelle på lærernes praksis i forhold til indholdet af deres skriftlige materiale. Ikke desto mindre gav lærerne under besøget udtryk for at der er meget stor forskel på hvordan årsplanerne ser ud, og også skolelederen er opmærksom på at der er store kvalitative forskelle på lærernes årsplaner. Som bilag til selvevalueringsrapporten er der vedlagt eksempler på årsplaner af forskellig karakter: nogle i form af kalendere, andre i form af kommenterede trinmåi. Nogle lærere påpegede desuden at de officielle og offentligt tilgængelige årsplaner kan have status af aktivitetsplaner, mens lærerne udarbejder pædagogisk udfoldede årsplaner til eget brug. De fleste lærere supplerer desuden årsplanerne med regelmæssige ugebreve til forældrene hvor de gennemførte og planlagte aktiviteter suppleres med pædagogiske betragtninger. Ugebrevene er ikke et krav fra ledelsens side, men de tilgår dog skolelederen. En større ensartethed i årsplanernes udformning kan generelt set bidrage til en højere kvalitet i årsplanerne. Fælles retningslinjer der også omfatter krav i forhold til centrale forhold i folkeskoleloven, fx målfastsættelse, evaluering og undervisningsdifferentiering kan sætte fokus på de krav der allerede indgår i skolens helhedsaftale, og støtte lærerteamene i at opfylde kravene. Det er værd at bemærke at både ledelse, lærere og skolebestyrelse under besøget var positive over for fælles retningslinjer for årsplaner. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne udarbejder fælles retningslinjer for årsplanernes indhold, herunder krav om at der indgår pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven. Det bør fremgå tydeligt af retningslinjerne hvad der er formålet med årsplanerne, hvem målgruppen for årsplanerne er, og hvordan årsplanerne indgår i skolens øvrige kvalitetsarbejde. 5.2 Den løbende evaluering Skolens helhedsaftale fastslår at lærerne skal planlægge evaluering i de enkelte team. Samtlige lærere svarer i spørgeskemaundersøgelsen at de foretager løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen i forhold til mere end halvdelen af deres elever, og kun en enkelt lærer gør det ikke i forhold til alle elever (tabel 5). 12 ud af 13 lærere igangsætter disse aktiviteter løbende eller adskillige gange i løbet af skoleåret. Ligeledes svarer samtlige lærere at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6) (jf. afsnit 5.1), og skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår for næsten samtlige læreres vedkommende som grundlag for forældre- og elevsamtaler i høj eller nogen grad (figur 5). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der desuden om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. På spørgsmålene om lærernes belysning af trinmål svarer de fleste i forhold til mindre end halvdelen af eleverne eller slet ikke, mens de overvejende bekræfter belysningen af de andre områder (tabel 9). Forklaringen kan være at anvendelsen af diagnostiske prøver og test ikke er så udbredt blandt lærerne. 67 % bruger det i forhold til mere end halvdelen af deres elever, mens de i højere grad anvender portfolio (92 % af lærerne bruger det i forhold til mere end halvdelen af deres elever) (tabel 10). Mens diagnostiske prøver er velegnede til at evaluere eleverne i forhold til trinmål, egner portfolio sig bedre til at evaluere elevernes individuelle mål og progression. Den udbredte brug af portfolio er i fuld overensstemmelse med virksomhedsplanen (jf. afsnit 4.3). Det fremgår af selvevalueringsrapporten at læsetest, stavetest og matematiktest gennemføres på bestemte tidspunkter, men denne systematik er ikke beskrevet i nogen af de vedhæftede bilag, og Korsholm Skole 27

28 generelt gav samtalen med lærerne indtrykket af at anvendelsen af test og prøver varierer meget fra lærer til lærer. De øvrige tal vedrørende gennemførelse, hyppighed og anvendelse af den løbende evaluering peger på en god evalueringspraksis på Korsholm Skole. Alligevel gav flere lærere under besøget udtryk for ønsket om at forbedre praksis på det område. Især havde de et behov for at kunne hæve sig op over elevernes individuelle niveau og vurdere undervisningen generelt. I den forbindelse efterlyste lærerne reflektionsredskaber der kunne hæve evalueringen op over synsninger og sikre implementering af evalueringsresultaterne. De vurderede at de i deres travle hverdag har brug for at blive forstyrret af en Sokrates der stiller de kloge spørgsmål og prikker til en. Det er en ledelsesopgave at udstikke rammerne for udvikling af en evalueringskultur på skolen. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen tænker brugen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ind i en overordnet model for evaluering af undervisningen på Korsholm Skole. 5.3 Samarbejde og videndeling Skolens teamstruktur er beskrevet i afsnit 4.1. I skolens helhedsaftale, hvor teamets opgaver beskrives, er det uklart om opgaverne skal varetages af afdelingsteam eller klasseteam. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen står klasseteamet stærkest i lærernes bevidsthed. 12 ud af 13 lærere svarer at de arbejder i klasseteam, mens 11 svarer at de arbejder i afdelingsteam. Heraf mener en af lærerne ikke at teamene er selvstyrende. 12 ud af 13 lærere svarer desuden at de arbejder i fagteam, men her er der lidt usikkerhed om hvorvidt disse er selvstyrende (54 %) eller ej (38 %) (tabel 13). Samarbejdet er systematiseret gennem faste møder bl.a. debatmøder som arrangeres en gang om måneden af pædagogisk udvalg. Hvert møde indeholder et tema og er et godt forum for videndeling. Desuden er der tale om et lille lærerkollegium hvor alle kender alle. På den måde er det let at inspirere hinanden, og der kan være kort vej fra idé til virkelighed. I spørgeskemaundersøgelsen svarer samtlige lærere at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 12 ud af 13 lærere svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer og om at opstille mål for den enkelte elev (tabel 6). 85 % af lærerne giver og modtager kollegial feedback på baggrund af det de har observeret i forbindelse med undervisningen, men ikke efter en aftalt systematik, og ingen af lærerne obser- 28 Danmarks Evalueringsinstitut