Gardehusaren Nr. 6 - december årgang

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 6 - december årgang

2 Indhold nr. 6 Regimentschefens Julehilsen...3 Bornholm udfordrede danske og tyske soldater...4 Fra grønne soldater til hestepassere...6 Bronze til dansk patrulje...8 Forsidebillede: Sergent Hemmingsen sikrer patruljen forud for vandpassage under Cambrian Patrol Gardehusaren udgives af Gardehusarregimentet i samarbejde med Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger, hvis protektor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenstgørende personel ved Gardehusarregimentet og udsendes til alle medlemmer af Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Gardehusarforeningerne i ind- og udland samt personel i international tjeneste. Rextur à la GHR...11 Gardehusarregimentets årsdag...14 Konstabeleleverne fik testet deres grænser...18 Åbent hus på Antvorskov kaserne...21 Danske Gardehusarforeninger...23 Sjællandske Livregiment Soldaterforening...31 Redaktion: Major E.B. Sørensen, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Oversergent Janne U. Ramsing, redaktør Bladudvalg Peer C. Høegh-Guldberg Knud Skafte Freddy Rasmussen Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Per Küster Major E.B. Sørensen Oversergent Janne U. Ramsing Overassistent Susan T. Johansen: sekretær Redaktionens adresser Lokalstof: OS J. Ramsing, 1 PNINFBTN/GHR, 4200 Slagelse Tlf , lokal 7109 Fax: jramsing@gmail.com Redaktionens meninger må ikke tages som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom redaktionen ikke behøver at dele den opfattelse, forfattere af de forskellige artikler giver udtryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Telefon Fax mail: info@slagelsetryk.dk Gardehusaren ønsker redaktør Knud Skafte tillykke med 70 års fødselsdagen den 7. november Grundet indbrud i mit hjem kort før indlevering af Gardehusaren nr. 5, blev min computer blev stjålet. Desværre mistede jeg overblikket i farten og fik ikke Sjællandske Livregiment Soldaterforenings hoved med. Jeg undskylder den virak og uro det har ført med sig og lover, at det ikke vil ske igen. MVH OS J. Ramsing "Deadlines for Gardehusaren" Gardehusaren udkommer følgende måneder i 2008 Februar- April - Juni - August - Oktober - December. Deadlines til februar nummeret vil være: den 21. december 2007 Tjenesteblad for Gardehusarregimentet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger 6/2007

3 Er du en glad regimentschef her ved årsskiftet? Både og! Som chef nej! Som officer ja! Som menneske ja! Som chef er jeg ikke glad. Og desværre bliver det værre af, at jeg kan se og høre alt for mange af Hærens officerer på alle niveauer, chefer for kompagnier, bataljoner, regimenter og sektioner i stabe, som heller ikke er glade især som chefer. Alt for mange unge officerer og befalingsmænd taler om at afprøve sig selv med andre karrieremæssige udfordringer. Kendetegnet for dem alle er efter min opfattelse, at de dagligt føler at skulle kæmpe op ad bakke for at få de arbejdsvilkår, som er nødvendige for at kunne samle deres enheder om sig; at være coach for medarbejderne i hverdagen; inspirere deres medarbejdere til at yde endnu mere, have direkte indflydelse på at udvikle medarbejderne til det de er bedst til inden for enhedens rammer; rådgive og inspirere medarbejderne om uddannelse og have indflydelse på, at motivationen fastholdes og se, at det lykkes. Kort sagt jeg efterlyser et arbejdsmæssigt kick i hverdagen, som vores hjemvendte kammerater fra mission kommer hjem med. De stråler at selvtillid, de har gjort en forskel såvel for omverdenen men ikke mindst også for deres kammerater. De har oplevet at få et fællesskab til at fungere helt ud i detaljen; chefer og førerne har været helt tæt på medarbejderne og været den samlende faktor uden bureaukrati, manglende beføjelser og utidige ydre beordringer fra foresatte, de aldrig har mødt. Kort sagt de har set det optimale samspil mellem officerernes, befalingsmændenes og professionelle meniges arbejdsglæde. Som officer er jeg glad for alle de positive unge, der kommer til regimentet to gange om året og gennemgår Hærens Basisuddannelse (HBU). Deres gå-på-mod og vilje er smittende. Mange viderefører deres militære uddannelse og afslutter det første års uddannelse med at tegne en kontrakt for at komme ud i verden og afprøve færdighederne sammen med kammeraterne. Det er fantastisk flot, at de formår at nå et professionelt niveau, som tilfældet er. Det er ubegribeligt for mig, at jeg kan finde oberster i Hæren, som ikke kan se nødvendigheden af, at vi har en bred berøringsflade til samfundet igennem værnepligten, som giver unge mulighed for at finde ud af, om de kan og vil være soldat. Mange søger derfra en karriere i forsvaret. Og vi skal bruge, alle der vil! Tilsvarende er det fantastisk at se trofaste, gamle medarbejdere inden for specialistfagene, som stadig holder ud og får det hele til at fungere på forunderlig vis. Tak til alle for jeres indsats i årets løb! Desværre oplever jeg også, at enhver røst, som løfter sig om vores arbejdsvilkår, bliver mødt med den mistro, at kritik alene er ønsket om at føre tilstandene i forsvaret tilbage til de gode gamle dage. Intet er mere forkert. Det er ikke en synd at begå fejl, men det er en stor synd ikke at rette erkendte fejl. Lad os i fællesskab forsøge at anvende det nye år til at forandre og forbedre vores fælles hverdag. Jeg er glad, fordi jeg er heldig at have et godt familieliv og kan glæde mig over et positivt, givende fællesskab der. Det håber jeg meget, at alle husarer og deres familier også kan sige, og med det håb ønsker jeg alle medarbejdere på Antvorskov Kaserne samt husarer herhjemme og i missionerne, De Danske Gardehusarforeninger og Sjællandske Livregiment Soldaterforening en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår. Regimentchef oberst I.H. Sørensen 6/2007

4 Vi var lidt mere på niveau, da det kom til henholdsvis at hoppe 8 meter og deathslide ned i det kolde vand. Nogle nød dukkerten, mens andre må have kammeratlig hjælp (skubbes) Bornholm udfordrede Danske og Tyske soldater I felten med Krølle Bølle eller historien om, hvordan 3. deling fik besøg af tyskerne og lærte en masse om sig selv. Tysk besøg Det var en kølig mandag morgen, hos 1. Kompagni (KMP), da 2. og 3. deling trådte an til morgen appel. Til en forandring var en tysk bjergdeling trådt an sammen med resten af kompagniet. De var rejst hele vejen fra det sydligste Tyskland, til Antvorskov Kaserne i Slagelse, for at få et indblik i de danske panserinfanteristers arbejdsplads, materiel og uddannelse. Et besøg der skulle vare ugen ud, og derigennem byde på både inspiration og udfordringer. 3. deling havde fået til opgave at oppasse de tyske gæster. Med fire konstabelelever og en sergent, som talte tysk, var der ingen problemer med forståelsen (bortset fra når disse ikke var tilstede). Mandag formiddag bød først på en mindre fremvisning af delingens materiel og udrustning. En PMV M113 blev kørt frem fra garagen, en soldat iførte sig skyttepåklædning (SKYT), med fuld sløring, natkamp og våben, og en anden tømte sit skab for alle beklædningsgenstande. 4. KMP åbnede bagsmækken på en Piranha, samt dørene i en af de nye Eagle IV, som begge gjorde store indtryk på de tyske soldater. Bagefter kunne gæsterne betragte det fremlagte materiel og våben. Mange af dem var imponeret over de mange stumper, som enkeltmand har udleveret. Især netundertrøjen var populær (der kan man bare se). Vi fik fortalt at denne var god til at holde varmen med men hvad ved vi om det? Vi bruger jo det pragtfulde udleveret lange hvide undertøj Eller? Efter frokost var der arrangeret idræt i gymnastiksalene. Der blev dannet hold med både tyskere og danskere, som skulle spille fodbold og hockey mod hinanden. Humøret var højt og alle gjorde en indsats for deres hold. Efter et par timer, med morskab og holdånd, løb begge delinger samlet en tur i øvelsesterrænet. Som afslutning på dagen blev den tyske deling inviteret på en lille én i sergentmessen. Begge delinger havde fået frit løb til at more sig til langt ud på natten. Hver deling fandt på en leg, som de udfordrede de andre til. Nogle udfordrede hinandens smidighed, andre rå fysisk styrke (læs: drikning af øl) og bjergdiscipliner, som at kravle hele vejen omkring et bord uden at røre jorden eller kravle rundt på hinanden for at sætte en cigaretpakke længst muligt ud (ja, de er skøre de tyskere). Delingerne udfordrede hinanden på alt fra fysisk styrke til smidighed og hvem der kunne drikke hurtigst 6/2007

5 Klar til Bornholm Tirsdag morgen havde den tyske delingsfører klarg jort et foredrag om de tyske bjergsoldater. Interessant og indholdsrigt, med både billeder og film. Bagefter kom hovedattraktionen, nemlig muligheden for at se og afprøve tyskernes våben: Heckler & Kock G 36. Et formidabelt våben! (Vi prøvede selvfølgelig at bytte et for nogle af vores netundertrøjer, men den gik desværre ikke). Det var nu tid at se den del af kasernen, hvor Hesteeskadronen holder til. Efter en grundig rundvisning havde eskadronen forberedt en opvisning for de tyske gæster. Atter engang skiftede folkene til idræts-tøj for nu skulle der løbes på forhindringsbanen. Alle 20 forhindringer blev forevist og alle løb igennem. Her forklarede den tyske oberfeldvebel, at man ikke kunne gennemføre flere af forhindringerne uden at bruge sikkerhedsliner og hjelme på grund af forsikringsreglerne i den tyske hær. Eftermiddag og aften gik med klargøring og pakning til de næste dages træning på Bornholm. Omkring kl. 21 sad alle op i busserne, og kørte til Køge havn. Rejsen fra Køge til Rønne ville tage ca. 6 timer, så efter en hurtigt bid mad, krøb folk i poserne. Da færgen lagde til i Rønne havn, stod fire Magius lastbiler, fra Almegård Kaserne, klar. Holder det råbåndsknob mon Vi blev kørt hen til Opalsøen, hvor dagen bød på flere udfordringer og grænseoverskridende oplevelser. Her blev vi delt op i grupper med både tyskere og danskere. Vi skulle rapelle ned tre steder, heriblandt en bro. Hvem sagde jæger og fastroping? Her havde de tyske gebirgejärgere en stor fordel, da det jo er deres speciale, mens vi andre nok mindede lidt mere om Bambi på ca. 60 m. høj klippevæg. Vi var nok også lidt pressede da vi selv skulle binde vores sele af patruljereb (holder det råbåndsknop nu også?). Vi var lidt mere på niveau, da det kom til henholdsvis at hoppe 8 meter og deathslide ned i det friske (læs: kolde!) vand. Nogle nød dukkerten, mens andre må have kammeratlig hjælp (læs: skubbes). Herudover var der også en tur i gummibåd og lidt kommandokravl at hygge sig med. Dagen gav virkelig god mulighed for at snakke med tyskerne under mere uformelle forhold og for os andre, at få lidt tillid til sig selv og hinanden. Om aftenen tog vi lige en tur til ned af den største klippevæg, men denne gang i mørke, hvilket for nogle gav anledning til lige at tænke to gange på det føromtalte råbåndsknob. Nogle færdigheder skulle øves Vi overnattede i bornholmernes nærkampsby og efter en skøn nats søvn kom torsdagen, der stod i uddannelsens tegn. Vi skulle på kamppatrulje hele natten, så der skulle lige øves på nogle færdigheder, såsom gennemtrængning af hegn og sprængningstjeneste. Denne dag fik vi desværre ikke mulighed for at løse opgaven med vores tyske kollegaer, da det ville være en lidt for stor udfordring at få koordineret. Det kunne ellers have været interessant at se deres måde at operere på. Natten var kulsort B okt 07 blev vi indsat med STS (special truck service, bestående af to stk. meget specielle Man 27 lastbiler), i udkanten af Almindingen, som er Bornholms største skov. Scenariet var, at vi skulle overfalde en fjendtlig konvoj og tilfangetage en officer, bringe ham til afhøring, for herefter at bruge efterretningerne til at angribe et fjendtligt anlæg og befri en tilfangetaget dansk major. Det bornholmske mørke, og tro os det var fa**** mørkt, var noget af en udfordring. Så kulsort at selv vores natkamp var ubrugeligt, og folk måtte klæbe sig til personen foran sig for at følge med. På trods af de sædvanlige forviklinger den slags medfører og et overraskende, men hyggeligt, møde med tyskerne, som vist nok skulle befinde sig fem km. fra os, nedkæmpede vi konvojen, reddede majoren og dagen. Efter godt 15 timers indsættelse, løb vi med fjenden i hælene til vores pick-up-point og kørte hjem til et varmt måltid mad samt en grundig tilbagemelding. Herefter kørte vi til Almegård Kaserne, fik et bad, en burger og en lille lur på kuffen hvorefter vi gik ombord på færgen til Køge. Alt gik flydende, og vi ramte Antvorskov Kaserne ved 7-tiden næste morgen. Her stod den på vedligeholdelse i nogle timer, hvorefter der var fællesbilleder og farveller på appelpladsen. Der blev udvekslet gaver, byttet stumper og mailadresser til den helt store guldmedalje. Opsummering: En superfed og inspirerende uge med masser af kampgejst, udveksling af erfaringer og højt humør. Vi håber på at blive inviteret til Mittenwald, for at se hvilke udfordringer deres arbejde byder på. Der var vist nogen, der glædede sig til at komme hjem til kærsten 6/2007

6 Fra grønne soldater til hestepassere Tilbud gives uden forbindende MALERFIRMA Holger Christensen & Søn A/S Trommevej 6 - Slagelse Værksted Valbyvej 23 C THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: t j t j o. d k Nu havde vi lige lært at holde af feltrationer, ondulere vabler på hælene, smatte sløring i ansigtet og kaste os ned i koldt mudder på kommandoen: Artilleri! Gode ting at beherske som kæk husarrekrut, men ting vi efter blot én måned som rekrutter, måtte lægge på hylden for en kort stund til fordel for en anden type opgave. Dejligt med et afbræk Vi, yngste deling, var udset til jobbet som hestepassere for de tilkommanderede befalingsmænd og officerer dér sammen med de værnepligtige husarer fra ældste deling skulle eskortere den brasilianske præsident Da Silva med frue og de kongelige, gennem Fredensborg by til Fredensborg slot. Der var mange rekrutter som var begejstrede ved tanken om dette afbræk, mens andre var lidt mere bekymrede for den store udfordring, især de der aldrig før havde prøvet at arbejde med heste var ængstelige. Der var dog ingen kære mor. Vi havde bare en uge til at få lært tingene. En lur inden strabadserne Mandag morgen gjaldt det så og vi stod klar til afgang foran staldene, med vores oppakning og gallaudrustning til hestene - snekketøj og valrap klar til kontrol. Da sagerne var kontrolleret, blev det læsset på et køretøj, hvorefter vi selv hoppede på eskadronens minibus. Efter en god lang køretur til Fredensborg, hvor alle fik sig en lur, blev vi ellers sat i gang. Fredensborg slots gamle museumsagtige stalde, skulle gøres klar, der skulle strøs i spiltorvene og udstyr pakkes ud. Det hele skulle være klar til at modtage hestene og det øvrige mandskab, der allerede var på vej. Da heste og udstyr var på plads, foregik tingene som vi havde været vant til, under den ugelange eskortetræning, hjemme på kasernen i Slagelse. Vartning og opsadling af de tilkommanderede befalingsmænd og officerers heste til det daglige ridt, mugning og fejning mens de var ude - og hvis vi var hurtige, kunne vi også nå at vedligeholde sadeltøjet. Efter formiddagens pligter, var der frokost som vi klemte i os i en fart, siddende i vores trange delingsrum, hvor vi også havde alle vores ting, klædte om og vedligeholdte udrustning. Sergent TB fortalte med en stort tandsmil, om at han var mødding-bænkemester tilbage i rekruttiden. Kunsten, som han nu ville overdrage, gik ud på at jokke rundt på toppen af vores mødding og fordele skidt og møg, indtil man havde lavet sig en fin plan firkant 6/2007

7 Klar til at aflevere hestene til de tilkommanderede befalingsmænd og officerer Om eftermiddagen skulle vi, endnu engang varte heste og sadle op til eskortetræning. Om aftenen efter endt dont, marcherede vi med vores oppakning til et nærliggende vandrehjem, hvor vi minus de gode mennesker "staldvagterne", fik et dejlig varmt bad og en god nats søvn. Næste dag marcherede vi efter stueeftersyn til Livgardens kantine,hvor der til stor nervebelastning sad værnepligtige gardere, som naturligvis så os an, som de kollegaer og konkurrenter vi er. Der faldt et par kække bemærkninger om os, og så spurgte vi dem, om de ikke snart skulle ud og stå stille i et par timer. Udenfor når vi passerede pelshuerne i deres kasser, rankede vi også ryggene lidt ekstra og strammede os ekstra an i eksercitsen. Vi ville vise HESKstandarten. Kongeligt besøg I staldende foregik tingene som den forrige dag, men denne dag aflagde Kronprinsen og Kronprinsessen med søn, vores stald et besøg. De var meget venlige, og tydeligvis interesserede. En række af hestene havde de reddet på før, og de var derfor specielt interesserede i hvor de stod. Prins Christian gav vores maskot, shetlandsponyen Aramis, gulerødder og kram. Kronprinsen og Kronprinsessen fik lejlighed til i selskab med major Holm, at ride en tur i slotsparken. Om aftenen inden appel, kunne Sergent TB med en stort tandsmil, berette om, at han var møddingbænke-mester tilbage i rekruttiden, på den gamle kaserne i Næstved. Kunsten, som han nu ville overdrage, gik ud på at jokke rundt på toppen af vores mødding og fordele skidt og møg, indtil man havde lavet sig en fin plan firkant. Umiddelbart en ganske tosset idé, men på den anden side var det gode ved det, at man kunne starte forfra igen, når der kom nyt møg til. Præsidenten lod vente på sig Næste dag gjaldt det så eskorten. Alle var spændte, lige fra den yngste rekrut til den mest garvede seniorsergent. Nu skulle tingene bare være tingeling og spille 100% - det var vores pligt. Dagen forinden havde de udført en generalprøve, og selvom en af kongehusets tilknyttede, havde inspiceret eskorten og udtrykt begejstring for hvad han så, var der stadig et par småting, alle hver i sær kunne tænke over, når vi om aftenen stod foran spejlet og børstede tænder. Det lod da også til, at det havde hjulpet. Både på de store tandsmil og standarden. Vi havde overholdt tidsplanerne og hestene var blevet godt vartede, saddel og snekketøj sad som det skulle. Da Præsident Da Silvia lod vente på sig pga. et forsinket fly, havde vi endnu mere tid. Ryttere og heste i galla, måtte derfor vente og vente. Vi opsadlere kedede os heldigvis ikke, vi kunne nemlig blanke hestens pels, med håndfladerne. Om sider fik vi besked om at gøre klar til opsidning, vi afleverede hesten til rytteren, fremsagde som vanligt remsen Goddag Hr. X - håber de må få et behageligt ridt og gav honnør. Tilbage i grønt Til lyden af trompeternes fanfarer og paukens urokkelige buldren, begyndte hestenes hovslag, at klinge mod gårdens brolægning og eskorten svandt ud af syne. Imens så vi rekrutter stolt til - for vi var også et eller andet sted, en del af det. Mange af os kunne nok heller ikke lade være med at lege med tanken om, at vi også en dag blev dem, der med rank ryg, sidder på hesten iført galla og trukket sabel. Det hele var lidt som en sæbeboble for os, en sæbeboble der var nået for højt op i luften og så med et, bristede med et lille blip. For snart var det overstået og vi havde pakket sammen og var på vej tilbage til Slagelse, på vej til at blive forvandlet tilbage, til grønne soldater. Selvom det var lidt svært at indse, hørte vi ikke til i staldende endnu. Vi måtte pænt lægge ridebukserne tilbage i skabet og aflevere de lånte ridestøvler, for igen at iføre os kampjakke og basis. Under eskorten, fik vi ikke direkte brug for det vi havde lært i felten. Dog fik vi brug for én ting alligevel "disciplinen", den var altafgørende for at vores arbejde, blev som det blev. Derfor kan vi nu også bedre forstå, hvorfor vi må igennem den hårde træning. Uden den ville man aldrig kunne klare presset og leve op til pligterne og standarden i det daglige, som bereden husar i Hesteskadronen. 6/2007

8 En glad og træt patrulje efter en vellykket indsats. På bagerste række fra venstre: PL C. Vognsen (PTRFØ), SG P.B. Norvin (NK/PTR), SG D.H. Hemmingsen, KSE K.W. Hansen. Forreste række fra venstre: KSE T. Foght, KS N.U. Pedersen, KS K. Michaelsen, KS K. Erichsen Bronze til dansk patrulje Af: PL H.J. BRÜNINGS, stabsdelingsfører i stabskompagniet, I GHR Hold kæft, det var en fed tur! Første reaktion efter et flot resultat. En dansk patrulje, bestående af soldater fra STKMP/I/GHR, deltog i den traditionsrige britiske patruljeøvelse CAMBRIAN PATROL i november 2007, og opnåede det hidtil bedste danske resultat. I den britiske hær har de i de sidste 57 år afholdt en øvelse under navnet CAMBRIAN. I starten var det en opgavemarch, men er blevet produktudviklet og er i dag, den ultimative patruljeøvelse. Den afholdes i de walisiske bjerge, Black Mountains, der er en del af naturparken Brecon Beacons. Danske patruljer har været inviteret i de sidste tre år, og som i 2005, var det en patrulje sammensat af otte soldater fra Stabskompagniet I GHR. Regnen falder op fra jorden Hvert år deltager mange patruljer fra andre landes hære end den britiske, og i år var ingen forskel. 76 patruljer fra 14 forskellige lande, herunder Holland, Belgien, New Zealand, Canada, men også patruljer fra Pakistan og Indien var tilmeldt. Et deltagerantal der gør det nødvendigt, at afholde øvelsen over to uger, så patruljerne ikke render ind i hinanden. For godt nok er der plads i bjergene, plads nok til at gå meget forkert, en faktor der under normale omstændigheder, er medvirkende til at 30 % af de startende patruljer, må udgå i løbet af de 40+ timer de er indsat. En anden årsag er at det normalt regner i Wales, så meget at de lokale joker med, at regnen også falder op fra jorden. Wales ligger lige der hvor de tunge regnskyer samles, efter de er blevet dannet over Atlanterhavet, og det kan man godt se, der er meget grønt og frodigt. Normalt er regnen den anden medvirkende faktor til, hvorfor så mange patruljer må udgå Det er trods alt nemmere at gå med rygsæk på, når man er tør. Alle havde forberedt deltagerne på, at de skulle være våde fra start til slut, men sådan skulle det ikke gå i år. Den første øvelsesweekend regnede det, og fire patruljer udgik prompte. Derefter kiggede solen til alles overraskelse frem og gav godt vejr i november! Træning - træning - træning Rammen var sat, til kulminationen for en velforberedt patrulje, der startede træningen i august måned, med ugentlige gåture medbringende skabet på nakken. Øvelser i genkendelse af køretøjer, våben og miner, træning i at gå i formationer, samt vandpassage, et fast element når man går patrulje. Den største del af træningen var koordineret og gennemført af OS J.K. Jørgensen og OKS-1 M. Dalegaard, der begge selv deltog i CAMBRIAN PATROL Desuden krævede deltagelsen også, at patruljemedlemmerne havde været med til døgnøvelserne, i ugerne 36, 37, 38 og 39, med en sidste generalprøve i uge 42, mens alle andre holdt efterårsferie. Ventede en norsk patrulje Selve turen startede torsdag den 25. oktober med afgang fra Kastrup Lufthavn til Storbritannien. De otte patruljemedlemmer, de to reserver/kørere, samt patrulje manageren der stod for det administrative islæt, mødtes alle i lufthavnen og efter en sidste lykønskning fra chefen for Stabskompagniet, kaptajn T.N. Jørgensen, blev det tid til at checke ind. Turen var uden problemer og mange fik lige klemt en enkelt morfar af. Så mødte vi virkeligheden. I London City Airport modtog vi vores lejede biler og kørte ind til vores værtsregiment. Hver eneste udenlandsk enhed havde et værtsregiment, der var ansvarlig for uddannelse på britiske våben, radioer og radiokodesystemer. Vores værtsregiment var Welsh Guards, der indtil den kommende sommer har vagttjeneste og som derfor har kaserne lige ved siden af Buckingham Palace. Vores patrulje skulle først deltage fra den 1. november, så vi havde et par dage midt i London. Vi havde godt nok hørt om det, og den er god nok. I Storbritannien kører de i den anden side af vejen alle sammen. Til gengæld er der i London i myldretiden ret mange biler i gaderne, men vi havde jo kun et valg, så ind i bilerne og af sted mod Buckingham Palace. En spændende køretur senere og nej, man kan ikke køre i en kolonne 6/2007

9 særlig længe i Londons myldretid fandt vi Welsh Guards kaserne og også en hovedvagt hvor de ventede på den norske patrulje! Vi kunne dog, efter at have korrigeret deres geografikundskaber en lille smule, godt få lov at komme ind og blev indkvarteret. Nu er Storbritannien ikke helt som Danmark, og det skal vi nok være glade for, men vi fik en lynhurtig lektion i sociale forskelle. Officererne boede for sig, ligesom sergenterne, og konstablerne. Ikke noget med at spise i samme cafeteria, og nåeh ja lad os sige det på denne måde: der var blødt gulvtæppe og mørke møbler i officersmessen, det var der ikke i KS-messen. Der var syv konstabler, der var meget glade for de til dagligt arbejder i den danske hær! London fik en på opleveren Opholdet hos vores værtsenhed betød også, at vi hurtigt fik at føle, begrænsningerne ved at bo ved siden af Londons mest prominente indbygger. Vi måtte ikke bruge de britiske radioer i forbindelse med signaltjenesten, kun samle og adskille dem og det var også småt med pladsen, til at indøve patruljens formationer. Det eneste stykke græs inden for kasernens mure var cirka 5x10 meter. Men man skal jo tænke uden for boksen, og det gjorde patruljen så. Formationer dem kan man da indøve i St. James park lige over for Buckingham Palace. Vi er pt. ikke vidende om Dronning Elizabeth II fik set sine gæster øve, men der var en hel del andre londonere der fik sig en på opleveren, ved at se en folk unge mænd i FUT tøj, rende rundt og lave noget der lignede Tai-Chi i fast forward. Vi fik støtte fra vores værtsenhed til at gennemgå de britiske våben (SA-80 II og tilhørende LSV), samt deres radio der minder om vores RDO 371, forskellene er dog til at føle på i bogstaveligste forstand. Batteriet til den engelske version er genopladeligt og vejer 6 kg. Dagen før patruljen skulle starte, kørte vi fra London til en lejr der lå tættere på det vores startsted. Endnu engang fik vi set en side af Storbritannien, som vi aldrig håber slår igennem i Danmark. Bilkøerne på motorvejene om Birmingham, var tætte og kedsommelige. Vi nåede frem til en lejr ved Telford i mørke, og forlod den om morgenen i mørke. En enkelt navigationsfejl betød at vi måtte sætte tempoet op, hvilket kombineret med meget smalle og snoede veje, fremkaldte en vis uro, særligt hos et enkelt patruljemedlem. Jeg siger ikke hvem os der var der, ved hvem og hvordan. Automatiske bilvaske hænger forresten ikke på træerne i Wales. Vi nåede frem til instruktion lidt senere end vi skulle, men dem der havde hjulpet os lidt på afveje, fik overtalt deres landsmænd til at lade os starte. Klokken 0730 var patruljen i gang, de otte der skulle ud på turen blevet taget til side til en sidste kontrol af deres udrustning. Det sidste Arildslund, Dalegaard og jeg så til patruljen indtil den igen kom i mål, var en række rygsæksbelæssede bylter med ben, der gik op af en stejl bakke. Patruljeføreren blev taget til side for at modtage befaling, mens resten af patruljen gjorde klar til kamp. En disciplin der bliver Terrænbord: Ud med kogler og pinde, ind med hæklegarnet! 6/2007

10 Vandpassage á la danoise, blev trænet i Danmark, her pacer OS J.K. Jørgensen patruljen over en dansk sø, men det var også en disciplin, der fremkaldte stor engelsk interesse lagt stor vægt på i den britiske hær, er terrænbordet og de andre hold havde så mange forskellige tråde og kantbånd med, at de ville kunne gøre enhver bedstemoder misundelig. Den danske patrulje havde dog hørt rygter om disse udskejelser og havde selv medbragt grejer, til at pimpe deres terrænbord op med, vi nævner: lyserødt, lyseblåt hæklegarn og kridtpulver. Befalingen til patruljen skulle selvfølgelig foregå på engelsk, ligesom patruljerapporten også skulle være på engelsk. En bekymret kontrollant spurgte om patruljen nu kunne aflevere rapporten på engelsk, de havde nemlig tidligere modtaget en fra en belgisk patrulje på fransk (ikke ligefrem den engelske hærs spidskompetence). nok skulle klare strabadserne. Og vi fik ret. Først lørdag morgen den 3. november blev der ringet efter os. Nu måtte vi gerne få vores biler, et kort samt et sted hvor vi kunne afhente vores patrulje de havde klaret det, alle havde gennemført og nu skulle vi bare lige vente på, at de havde afsluttet deres debriefing. To timer senere kunne vi så mødes med en glad men træt patrulje, der lige havde gennemført en af de ultimative strabadser i det walisiske højland. Intet under at de blundede lidt, i bilen på vej hjem. Danskerne afklædte sig helt Efter et par timers søvn og lidt morgenmad, ventede en lille parade med deltagelse af brigadegeneral (BG) Libbey, commander for den brigade, der arrangerer CAMBRIAN PATROL. I sin indledning sagde BG, at han vidste, at alle der deltager og gennemfører patruljen har lært noget, men at hans soldater i den britiske hær, også lærer noget af deltagerne. I år ville han fremhæve den danske patrulje. (Vi havde alle ørerne på stilke ) Han havde aldrig set andre klæde sig helt af før en vandpassage, den danske patrulje havde overrasket ham (og ikke mindst de seks kvindelige kajak sejlere der tilfældigvis passerede på samme tid) ved at afklæde sig helt inden de tog regntøj på. Jeg behøver vel ikke at fortælle jer, at salen rungede af latter. Derefter overgik paraden til medalje udlevering. Alle patruljer, der gennemfører, opnår enten certifikat (langt de fleste), bronze, sølv, eller guld. Kun 4% af alle patruljer der deltager opnår guld, lidt flere får sølv, igen lidt flere bronze, men langt de fleste opnår kun certifikat. Ingen ved før de bliver kaldt frem, hvilken af disse kategorier de bliver belønnet med. Som nævnt ovenfor var det i år den tredje gang en dansk patrulje deltager i CAMBRIAN PATROL, de to andre gange er det ikke blevet til medaljer. Første år udgik et patruljemedlem og så kan man ikke få medaljer. Sidste år for en del af den danske patrulje fra JDR vild i de walisiske bjerge, og så var det også slut for dem, men i år kunne en dansk patrulje så hjemtage medaljer. Et stort tillykke til dem alle, de har gjort en kæmpe indsats, arbejdet i et terræn vi ikke normalt træner i, på et sprog vi bilder os ind at vi mestrer (men hvad hedder terrænbord lige på engelsk?) men vi ikke øver nok. Ikke noget at sige til, at alle otte var stolte da de havde afsluttet patruljen, og ikke noget at sige til, at konstabel Erichsen med stolthed hev Dannebrog frem af rygsækken og konstabel Michaelsen udbrød: Hold kæft, det var en fed tur, da vi kørte dem ind til lejren efter gennemførelsen. Et godt minde rigere. Til slut en hilsen til kaptajn M. Velin, der var patruljefører i 2005 og som skulle have været med som Patrol Manager, men grundet anden tjeneste ikke kunne deltage. Kom og hent jeres patrulje Da patruljen var i gang, blev vi som administrativt støtte element, spærret inde i en lejr ved byen Brecon i Wales. Af frygt for at vi skulle hjælpe vores patrulje til en uretmæssig fordel, blev vi bedt om at aflevere nøglerne til vores biler og så ellers bare være klar til at kunne undsætte, såfremt et af vores patruljemedlemmer skulle få problemer eller hvis hele patruljen blev diskvalificeret. Efter megen venten, og efterhånden som vi så at skyerne veg til side for en varm sol, blev vi mere og mere forvissede om at vores patrulje Tai Chi fast forward: Den danske patrulje indøver formationer i St. James park, London, til londonernes store forbavselse 10 6/2007

11 En tur i en Piranha Rextur à la GHR Af: Peter A. Christensen, kompagnitalsmand 1. deling, 2.kompagni II HBU Deling, 3 sergenter 1 premiereløjtnant Antvorskov skov 5000 løse bønner 45 feltrationer Forberedelsestid: ca. 4 timer. Tilberedelsestid: 4 dage og 13 timer. Således ingredienslisten til en god omgang rextur à la Opskriften findes nedenfor. (Det færdige resultat kan variere) Før de starter Den nysgerrige rekrut har brugt de sidste par uger til at forberede sig rent mentalt på den forestående uge. Blandt andet har jeg forhørt mig hos de af kammeraterne som har været turen igennem den. Soldaten fra Skive kaserne fortalte, hvordan han havde brugt hele ugen på patruljetjeneste omkring en bygning og så på at grave huller, hvilket han ikke virkede synderligt tilfreds med (Hvad havde manden forventet, han er ved ingeniørtropper). Kammeraten fra Livgarden berettede om tre dages hård ildmarch, samt en halv times søvn alt i alt. Så konklusionen var altså, at jeg ikke vidste hvad han skulle forvente. Et godt råd tog jeg dog til mig. Tensoplaster. Masser af tensoplaster. Det skulle vise sig at blive min redning. Rent fysisk valgte jeg så også, at lade op til turen med en ordentlig bytur lørdag, som først sluttede søndag morgen. *Advarsel* Det kan ikke anbefales at indtage store mængder alkohol, i dagene op til rextur. *Advarsel* Klokken nærmede sig 2200 søndag aften, og rygsækken var pakket. På øvelseslisten stod der, at vi skulle være mødt ind søndag kl og selvom der var lagt et program ind til kl om mandagen, så havde vi en svag fornemmelse af, at turen ville starte tidligt mandag morgen. Rød alliance kommer Og ganske rigtigt. Klokken 0400 vågnede 1. deling til lyden af fjendtlig morterild. På med tøj, basis og rygsæk-komma-tung, ud og stå ret, i forhold til bygningen. Ned og få fat i vores våben hvorefter mandagen fortsatte med div. opgaveløsninger i felten. Vi blev bl.a. udsat for giftgasangreb, lærte at manøvrere med en gummibåd og andre opgaver, som skulle klæde os på til den forestående mission. Ved briefingen ugen før, havde vi fået erkendt vores fjende, en samling østeuropæiske lande, som sammen gik under navnet Rød alliance. Disse havde nu besat dele af Lolland-Falster og Sydsjælland og som en del af totalforsvaret, havde Slagelse Kaserne opstillet to HBU-regimenter, til at forsvare Dannebrog. En pligt vi først på ugen udførte med ære, sidst på ugen af pligt. Ved dagens afslutning, travede vi ind i skoven og lavede vores beredskabsområde (BSO). På det tidspunkt var det blevet så mørkt, at man ikke kunne se sin egen hånd, så det var om at holde tungen lige i munden, da teltflagen skulle sættes op. Jeg tror ikke det kan tælles på to hænder, hvor mange barduner 1. deling mistede alt i alt. Humøret var stadig højt da vi lagde os i seng mandag aften, vi kunne dog ikke rigtigt forstå, hvor feltrationerne var blevet af og maven rumlede, bevares. Rextur el. ferie Vi vågnede tirsdag morgen efter 7 timers søvn, kun afbrudt af en times vagt i løbet af natten. 7 timers søvn!? det var lige før vi var mindre pressede og mere veludhvilede, end da vi mødte ind om søndag. Kunne det virkelig passe at dette skulle være rextur?? (Vi skulle blive klogere). Tirsdag fik vi vores feltrationer, en til hver og den skulle holde hele ugen. Omkring middag forplejede vi varmt to og to. Menuen var ren luksus, jeg nævner i flæng retter som, pork bombay, boller i karry, oksekød med chili o.m.a. altså retter man kunne have fundet på menukortet, på enhver mellemdyr restaurant i indre by. Derudover havde vi vakuumpakket, langtidsholdbart rugbrød, dåseleverpostej, kakao, minipakker med rejeost, nutella (af en slags). Alt i alt tegnede det jo rigtig lovende for denne uge, tænkte den grønne rekrut. Dagens mission Nuvel, vi skulle i gang med dagens pligter. Den efterfølgende nats mission lød på, at 1. deling skulle overfalde en konvoj, i området omkring Næstved. Det var rød alliance der var på spil og vi skulle uskadeliggøre denne konvoj, som transporterede missiler. De tre grupper vi var delt op i, havde hver en opgave. Min egen 3. gruppe, havde til opgave at støtte de to andre grupper, samt neutralisere det bagerste køre- Ikke lige den bedste sløring 6/

12 Første dag i BSO, der er kommet feltrationer, og humøret er højt tøj med panserværn. (ja tak). Jeg fik personligt selv lov til at være panserværnsskytte og affyre en såkaldt LYMA, en løs patron til panserværnet. Og det var fedt, jeg kan kun gisne om, hvor mange gange federe det må være, at affyre en rigtig granat, for selv med et løst projektil, følte man sig en lille smule magtfuld. Dagen gik altså med at øve stillingsindtagelse og da klokken blev 2000 skulle vi på mission. 500 m. fra vores BSO, blev vi samlet op af tre lastbiler, som kørte os til Næstved. Vi blev smidt af og skulle selv begive os til samlingspunktet, som lå ca. 5 km væk. Over stok og sten gik det, langs den ene endeløse pløjemark efter den anden. Klokken 0130 ankom vi til samlingspunktet og rykkede samlet frem til vejen, hvor overfaldet skulle ske. Langs vejen, lå først min egen 3. gruppe med et panserværn. Derefter 2. gruppe, som havde brugt hele dagen på at øve med plastisk sprængstof, dette skulle de sætte på lastbilernes aksler og detonere når køretøjerne var blevet renset, for fjendtligt personel. Til sidst havde vi første gruppe, som skulle sørge for at bringe konvojen til standsning, ved at affyre en panserværnsraket mod det forreste køretøj. Endelig kom køretøjerne tøffende op ad vejen og da de var lige ud foran 2. gruppe, blev den første panserværnsraket affyret og kort tid efter gav jeg også los med mit. Konvojen standsede, 2. gruppe gjorde det de havde øvet og stormede ind under høje råb fra konstabel Volter, gruppeføreren som kommanderede rundt med sprængningsgruppe 1, 2, 3 og 4. De fik anbragt sprængladningerne og vi trak os gruppevis tilbage, til samlingspunktet. Herefter gik turen samlet til opsamlingspunktet, hvor vi igen blev hentet af tre lastbiler. Premiereløjtnanten sørgede under turen for, at sætte et fornuftigt tempo. Klokken 0600 nåede vi tilbage til vores BSO og kunne sove til Livet i Lejren Klokken 0900 blev vi vækket. Lidt mere presset på søvn, end dagen før. Dagene startede med lidt morgentoilette, som begrænsede sig til at få børstet sine tænder. Jeg selv havde en lille ekstratjans, jeg skulle forsøge at manøvrere mine kontaktlinser i hver morgen. Jeg lige sprittede mine hænder af med noget desinficerende væske og så gik det løs uden spejl. Uden dem havde jeg været helt blind, hvilket også overgik mig den sidste nat, da vi skulle på mission og jeg magtede ikke, at få mine kontaktlinser sat i. Men med et fast tag i min bodymakkers basis, fik jeg kæmpet mig igennem. Herefter stod den på morgenmad, lidt multikiks som man kunne dyppe i de små pakker med rejeost el. ost naturel (Lækkert). De af os som var luksusdyr og ikke helt kunne give slip på de goder et civilt liv affødte, kogte også vand for at lave enten kakao, te eller kaffe, ja det danske Forsvar, havde endda tænkt på sukker til teen, da de pakkede feltrationerne. Nice. Som regel, blev det hele blandet sammen til en stærk energigivende drik, men jeg kan også udmærket anbefale, bare at tygge kakaopulveret i sig, hvis man en nat er presset og har brug for energi. Det samme kan ikke anbefales med kaffepulveret. Latrinet lå lidt væk fra vores BSO, det blev faktisk benyttet et ualmindeligt stort antal gange. Det hul som var blevet gravet til at starte med, blev hurtigt fyldt op og der nåede endda til sidst, at komme en lille top på, i hvilken ekskrementer og jord lå lagvis. Der begyndte hurtigt at stinke i området, hvilket sergenterne dog ikke var for fine til, at lade os kravle rundt i og øve. Tre vagtposter lå i nærforsvarscirklen og de skulle altid være bevogtet med en mand om dagen, samt to om natten. Dem der var småskadede, vandt som regel vagten når vi andre var på mission. I denne sigøjnerlejr skred dagene stille og roligt fremad, og også onsdag gik med en mission, i samme stil som tirsdagens. Vandpassage!! Efter missionen natten til torsdag, var det på tide at bryde lejren op. Vi nåede lige at få 1 times søvn, afbrudt af et kvarters vagt og så var det op og marchere seks km, efterfulgt af en kort køretur til en flod. Her skulle vi så lave den længe ventede vandpassage. Af med alt tøjet, på med regntøjet og så pakke rygsæk, uniform og basis ind i en vandtæt karamel. Ned til floden og en efter en skulle vi over. Karamellen ned først og derefter hoppede man selv i. Lige da man plaskede ned i det iskolde vand, trak alle blodårer sig sammen, man begyndte at hyperventilere og stønnede for sig selv F*** det er koldt, F*** det er koldt mens man halede sig over i tovet. Da man nåede op på den anden side, var det bare med at få skiftet tøj og så havde man til gengæld fået varmen. Der er åbenbart en 12 6/2007

13 Cola kl. halv fem fredag morgen, når man er presset. "Hey en fotograf er i nærheden, lad os lige få et gruppe billede" ide i det, når ældre mennesker mener, at det er sjovt at bade i december måned, for man blev fyldt med fornyet energi og følte sig helt frisk. Lidt senere på dagen, lavede vi passage af en sø i gummibåd, hvilket kun kan anbefales, det var kanon hyggeligt. Da Rexturen blev til røvturen Sidst på aftenen, blev vi samlet op af nogle lastbiler. Lad det følgende være en advarsel, for alle fremtidige HBU ere som skal på rextur. På vejen hjem i disse lastbiler, begyndte fantasien at løbe af med os. Vi snakkede livligt om hvad vi mon nu skulle og til sidst blev vi nærmest enige om, at vi helt sikkert, blev kørt hjem til vores belægningsstuer. Vi konkluderede os frem til, at eftersom de jo havde taget vores rygsække, vi havde ikke noget BSO og klokken var for mange, til at opføre et nyt, så blev vi helt sikkert kørt hjem. Min egen bodymakker, begyndte allerede at glæde sig til, en halv kylling med pomfritter nede fra soldaterhjemmet, indenfor den næste times tid. Problemet var bare, at vi sjovt nok ikke blev sat af ved vores belægningsstuer. Vi blev smidt af, midt ude i skoven, ved siden af vores rygsække og da lastbilerne kørte, var det pludseligt fuldstændig kulsort. Vi hankede op i vores stumper og gik et kort stykke hvorefter det begyndte det at regne, så fra at have været helt oppe og ringe over grillkylling og pomfritter, til pludselig at stå gennemblødte, midt ude i en mørk skov, uden noget sted at sove, faldt moralen pludselig med lidt over 100 %. Det var på daværende tidspunkt planlagt, at vi skulle lave primitiv mad, altså gulerødder, kartofler og kylling i vores kogekar med vand. Dette var dog lettere umuligt at få organiseret, i al forvirringen og mørket. Her kom konstabel Volter igen på banen med den kløgtige ide, at vi kunne gå en lille kilometer ned til Østerby og komme i tørvejr i kirken. Med udsigt til tørvejr, gik det i raskt tempo til Østerby. Da vi nåede kirken klarede humøret op og der var fest, da vi fik lavet vores primitive mad. Da klokken slog midnat, gik vi til ro i vores soveposer. Målet i sigte Men det ville da være synd, hvis ikke 1. deling skulle have lidt patruljetjeneste, så en time efter vi var faldet i søvn, skulle vi ud på en lille patrulje. Man skulle da næsten være et skarn, hvis ikke man lige havde lyst til at gå patrulje torsdag nat. Så igen måtte vi ud gruppevis og udføre en opgave. Denne gang skulle der lokaliseres en lille genstand ude i en skov. Ca. halv fem lykkedes det os endeligt, at finde den efter flere forsøg. Genstanden?? En 1,5 liter cola. Hvad er luksus?? En 1,5 liter Coca OPBRUD!! Klokken halv syv, efter en ildmarch hjemad, lå vi igen i vores poser. Og igen, ikke engang en time senere der lød kanonslag uden for kirken. "OPBRUD!! OPBRUD!! SE SÅ AT KOMME UD AF POSEN OG FÅ PAKKET JERES TING". Vi sprang alle op og i en stor forvirring som ikke engang en hønsegård kunne matche, fik vi pakket vores ting sammen og lagde os ud og sikrede, indtil alle blev færdige. Så gik det ellers af sted i raskt tempo, i de største og mest mudrede panserspor Antvorskov Kaserne kunne præstere. Resten af turen skal jeg ikke afsløre her, da jeg ikke vil ødelægge det for eventuelle fremtidige HBU ere, jeg vil blot her til sidst sige, at da turen endelig var færdig, altså da vi stod hele delingen samlet og fik at vide at nu var det slut, champagne blev hældt op, der var jeg lykkelig, virkelig lykkelig. Vi var flere der fældede en tåre, det var en utrolig forløsning og vi var alle meget stolte over at være nået igennem. Det gav et kick. Således sluttede vores rextur 2007, altså lige efter 7 timers vedligeholdelse af vores udstyr. Og aldrig har MC-Donaldsmad/slik/cola smagt så godt, som det gjorde den weekend. Tusind tak til alle de implicerede, for at gøre turen så spændende, som de har formåede at gøre. Vi ses igen på døgnøvelse 3 Bagtroppen havde lige en kammerat de skulle have med, inden de også kom i mål 6/

14 Gardehusarregimentets årsdag Ved Gardehusarregimentets årsdag blev der uddelt gratialer og pokaler Årets HBU: MG Jonas Hjort Andersen Motivation: Husaren er i formidabel fysisk form. Han løber over 3800 m på en Coopers test. Han fysiske form, er medvirkende til, at husaren på øvelser har, og ikke mindst viser, overskud under alle opgaveløsninger. Husaren melder sig ofte frivilligt til opgaver, hvor der kræves ekstra både fysisk og psykisk, her kan bla. Nævnes, adskillige døgn som signalmand for delingsføreren. Husaren har, i de perioder, hvor han er blevet forsøgt presset, udvist overskud mhp. den samlede forbedrede opgaveløsning. Som eksempel herpå kan nævnes, at husaren under og umiddelbart efter passage af rørgen- nemføring under vej, som den eneste holdt fokus på gruppens og egen sikring 360 grader. Rent teoretisk er husaren rigtig godt med i alle fag og må bestemt siges, at ligge helt i top rent resultatmæssigt. Vigtigst af alt i den forbindelse er, at husaren formår, at integrere det indlærte fra alle fagene i felttjenesten. Her tænkes bla. på orientering, hvor husaren har fungeret som spejder med god vej-finding til følge. Husaren viser stor ansvarsfølelse over for delingen. Han indtager gerne en form for mentor-rolle for sine kollegaer fra delingen, hvor han i øvrigt er meget afholdt af både sidestillede og overordnede ikke mindst på grund af sit altid fremragende humør. Årets konstabelelev: KS K.W.Hansen (KSE Allerød) Motivation: Konstablen har siden dag et, skilt sig ud ved sit smittende humør og positive tilgang til tjenesten. Ved flere lejligheder, grundet gruppeførerens sygdom eller lignede, har Allerød bevist sit værd som fører for gruppen. Han har en naturlig evne til at fører og skabe respekt blandt hans kammerater, uden at han går over og bliver de foresattes mand. Allerød er hverken den største eller stærkeste, men han har ved flere lejligheder, blandt andet Rex-turen, vist at stædighed og viljestyrke kan føre en langt. Under pressede forhold er Allerød altid frisk på et smil og en sjov bemærkning, samtidig med at han føler det som hans personlige ansvar at få alle drengene i gruppen med. Udover dette har Allerød udmærket sig ved at virke som delingens talsmand, med en forståelse for både tjenesten og folkenes tarv, uden at virke illoyal overfor nogle af parterne. Årets HRU-soldat: Hemmeligt Er i Afghanistan og får det af vide senere. Oberst R.C. Jørgensens æressabel: PL Nikolaj Lindberg Motivation: Sablen tildeles hvert år på regimentets fødselsdag den premierløjtnant tilhørende regimentet, der i det forløbne år og i forbindelse med afsluttende eksamen ved Hærens Officersskole har opnået bedste resultat (højeste afgangsprøve-karakter). Premierløjtnanten har bestået Hærens Officersskole som bedste husar med et gennemsnit på 9,2 som nr. 5 af 67. Gittes Legat: 2. Gruppe fra 2 spejderdeling Motivation: 2. gruppe var, som en del af 2 spejderdeling /4 spejderesk adron under kamphandlingerne den 14. maj 2007 i Al Harta, beordret til at gennemføre angreb frem til en stilling for at kunne støt te 3 SPJDEL e f t e r f ø l g e n d e angreb ind mod en åben plads, hvor en PMV tidligere på dagen var blevet ramt af en IED, og blevet efterladt. Det var fra starten klart, at med kun en fremrykkevej og meget kanaliserende terræn ville det være muligt for fjenden at tage denne under ild, samt at fjenden ville have forberedt et baghold inde på den åbne plads. Grundet faren for baghold med håndskydevåben iværksætter delingen herunder 2 gruppe sit angreb opsiddet. Da delingen når sit angrebsmål, er der ikke er plads til at gå i stilling i målet. Delingen fortsætter herefter selvstændigt fremad ind på den åbne plads under egen støtte, idet bevægelsen ikke kan støttes af de enheder, som allerede er i stilling. 2. gruppe gennemfører denne fremrykning sikkert med stort engagement uden hensyn til faren og gruppen er forrest frem mod en stilling i det fjerneste hjørne af den åbne plads, alt imens gruppen er under kraftig beskydning. Gruppen er kun støttet af ilden fra deltroppens køretøj, som også er under bevægelse. Gruppen når meget hurtigt sin stilling og optager opsiddet aggressivt ildkampen mod et stort antal fjender. (Efterfølgende vurderet til mand). Gruppens handlekraft, prompte reaktion på delingsførerens ordre om at fortsætte udover angrebsmålet og over den åbne plads, som forreste gruppe uden tanke på sin egen sikkerhed, har uden tvivl reddet delingen fra at gå i stå i forbindelse med indrykning til angrebsmålet og deraf følgende tab. For tapper, modig og eksemplarisk taktisk optræden samt gennemførelse af den efterfølgende ildkamp i målet modtager 2. gruppe Gittes Legatet. 14 6/2007

15 Lauras legat MG L.B. Stage (GH Stensved) GH har vist særlig omhu og interesse i sin omgang med gardehusarregimentets heste, således at han har tjent som et godt eksempel for øvrige. Civilt Ansattes Fortjenstpokal: OASS Susan T. Johannsen Overassistenten indstilles, fordi hun i hverdagen udviser en meget høj grad af initiativ og engagement i såvel funktionen som regimentschefens sekretær som i opgaver som administrativ medarbejder i Garnisonsstøtteelementet. Hele overassistentens arbejdsdag er præget af hendes omfattende faglige egenskaber og hendes personlige viden og erfaringer, herunder især en stor viden om skik og brug ved Gardehusarregimentet, som dagligt kommer såvel hende selv og regimentschefen som øvrige medarbejdere ved regimentet til gode. Det skal fremhæves, at de ovenfor nævnte egenskaber sammen med hendes store hjælpsomhed har været meget højt værdsatte i indeværende periode, hvor Hæren er præget af omfattende omstruktureringer og deraf følgende store muligheder for fejl og misforståelser. Endelig skal det fremhæves, at overassistenten støtter Historisk Samling, bl.a. gennem et ret omfattende salg af effekter og Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste (i daglig tale De grå Pantere ) gennem sekretariatsvirksomhed. Overassistentens tjeneste vurderes som meget tilfredsstilende. Officerskorpsets Fortjenstpokal: KN T.E. Johansen Motivation: Kaptajnen indstilles på grund af sit dybe engagement i tjenesten som regimentets kontaktofficer (KTO). En væsentlig del af denne tjeneste består i at være udsendte enheders og enkeltpersoners ankermand her hjemme i Danmark. Tjenesten omfatter mange forskellige emner, bl.a. situationer med soldaters tilskadekomst og dødsfald. Virket som KTO omfatter således, at kaptajnen nødvendigvis må være på et højt personligt beredskab han skal i alle døgnets 24 timer være klar til med ultrakort varsel at rejse til lufthavne, sygehuse eller garnisoner i udlandet for derfra at løse opgaver som KTO. En anden og ligeså væsentlig del af denne opgave omfatter at være ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer for udsendte enheder og pårørende til personellet i de udsendte enheder, herunder bl.a. pårørendearrangementer før, under og efter udsendelse arrangementer, der her ved Gardehusarregimentet altid forløber meget tilfredsstillende og som alle de pårørende sætter stor pris på. Endelig skal anføres, at kaptajnen har udarbejdet en omfattende plan vedr. de foranstaltninger, som regimentet skal træffe for at sikre en effektiv, lokal behandling af personellet og dettes pårørende i situationer med tilskadekomst og/eller dødsfald. Afslutningsvis skal det bemærkes, at kaptajnen også i alle andre sager, hvor han er udpeget som sagsbehandler, fremstår som den engagerede, modne og velovervejede officer, hvis tjeneste i høj grad er præget af hans store menneskelige indsigt og erfaring kaptajnen handler og reagerer således med ro, omtanke og overblik i alle tjenestens aspekter. Kaptajnens samlede tjeneste vurderes som meget tilfredsstillende. Sergentkorps fortjenestespokal: SG Samantha K. H. Madsen Motivation: Indstillingen begrundes i at sergenten under kompagniets øvelser, endhedsuddannelse og i skydelejr har udmærket sig med sin korrekte feltmæssige optræden og altid høje energiniveau, der har en meget positiv effekt på hendes gruppe. Hendes gennemførelse af lektioner har fået meget ros, både af befalingsmænd i og uden for kompagniet. Hun er meget respekteret af de menige for hendes faglige kunnen og hendes gode humør. Hun er med sin gode fysiske form og eksemplariske væremåde et forbillede for resten af kompagniet. Hærens Konstabel- og Korporalforening Fortjenstpokal: OKS-1 Niels Elley Riisfeldt Motivation: Overkonstablen i sit daglige virke som motormekaniker er fagligt meget kompetent med stor entusiasme for sit fag. Qua sin alder favner overkonstablen meget bredt fagligt, har været til stor gavn for kompagniet. Overkonstablen er som person rolig og imødekommende, med en positiv indstilling, som gør ham til en rigtig god kollega og medarbejder. Endvidere fik overkonstablen Gardehusarforeningen Næstveds manchetkanpper. DLR årsdag: OS Johnnie Egon Skov Motivation: OS fremstår som en meget rutineret og professionel næstkommanderende i delingen. OS gør i hans daglige virke god brug af erfaringer fra tidligere tjeneste og udsendelser. OS er kompagniets bærende faglærer i "våbenfag", et virke han bestrider på særdeles tilfredsstillende vis. OS er en af de bærende kræfter i uddannelsen af Iinfanteri gruppe, samt uddannelsen af skytter på OHW (Overhead Weapon Station), et hverv OS udfører på meget tilfredsstillendevis. OS har i delingsførens fraværsperioder, på meget tilfredsstillende vis ført delingen videre. 6/

16 OS har en meget direkte omgangsform/tone, der vinder respekt/ gehør blandt såvel efterstående som foresatte. OS fremstår som en meget respekteret og vellidt kollega, som ingen er i tvivl om hvor man har. OS professionel holdning har en meget positivt afsmittende effekt på øvrigt personel i kompagniet og er således med til at løfte niveauet. OS er selvbestaltet "stander" i kompagniet befalingsmand- og officer-korpset, og er med baggrund heri en af de bærende kræfter i, samt årsagen til at der er et godt socialt sammenhold ved kompagniet blandt befalingmænd og officerer. Major Paul Bruun og hustru, Kamma Bruuns mindelegat tildeles: KN U.G. Pedersen Motivation: KN besidder en evne som officer til ikke alene at kunne motivere sit personel til at yde en ekstra indsats, men formår også at nå selv de vanskeligste mål. KN er i sit virke særdeles professionel og fører altid sin enhed fra front. KN er ikke alene målrettet i sit virke, men også stædig og udholdende. KN er med sin kreative og fordomsfrie tankegang en rigtig husarofficer, som ikke lader sig begrænse af uklare regler og tekniske hindringer. Netop disse egenskaber var medvirkende til at KN under sit virke som CH for spejdereskadronen på hold Irak 08 opnåede meget tilfredsstillende resultater. Ikke alene formåede KN at løse opgaverne med de velkendte militære midler, men KN formåede også at inddrage dialog og genopbygning som en del af virkemidlerne. KN blev gennem sin klare og målrettede virke bredt respekteret af de irakiske samarbejdspartnere. KN deltog i kamphandlinger hvor han udviste overblik, taktisk forståelse og formåede at gøre dette i et tæt samarbejde med britiske enheder en samarbejde hvor han og enheden vandt stor respekt hos briterne. Hos sit eget personel er han yderst respekteret for sin empati for og kendskab til for den enkelte soldat. Hans forståelse for den enkelte stærke og svage sider var medvirkede til, at eskadronen blev en meget homogen og robust enhed. Samlet fremstår KN Uffe Pedersen som en professionel officer af tiden der kan løse både opgaver i kamp og bag skrivebordet. KN V.R. Elsang Motivation: Kaptajnen har været udsendt til Irak som chef for spejdereskadronen hold 9. Som chef for sin enhed var KN Elsang altid et sublimt eksempel på det muliges kunst. Han havde under hele udsendelsen til Irak, konstant fokus på at få løst pålagte opgaver bedst muligt og uden at gå på kompromis med sine soldaters sikkerhed. Han var innovativ i sine opgaveløsninger og var samtidig altid på forkant med situationen, hvilket uden tvivl har været en afgørende faktor på, at hans eskadron ikke pådrog sig tab og sårede under opgave- løsninger. En usædvanlig stor grad af positiv loyalitet prægede KN Elsangs tjeneste i Irak. En loyalitet og et ansvar der altid var rettet mod hans undergivne og som var urokkeligt forankret i hans sind. Disse forhold har klart medvirket til, at spejdereskadronen under hele udsendelsen løste de pålagte opgaver på en måde, der må karakteriseres som meget tilfredsstillende. Både den daglige tjeneste i lejren såvel som løsning af pålagte standard opgaver i ansvars- området, var altid præget af åbenhed, stor samarbejdsvilje og et godt og afsmittende humør. KN Elsang var derfor meget vellidt blandt alt bataljonens personel. PL Michael Gøttske Motivation: Samlet set fremstår PL som en ung, moden og meget proffesionel og ansvarbevist officer, der på bedste vis repræsenteret Gardehusarregimentet. PL har forrettet tjeneste ved kompagniet i funktionen næstkommanderende kompagniet, en funktion PL har bestredet på særdeles tilfredsstillende vis. PL har som den praktisk planlægger af kompagniet uddannelse, gjort et stort stykke arbejde for at få denne til at hænge sammen. PL har ved KC fravær, på meget sikker vis, ført kompagniet, dette under såvel garnisions og feltforhold. PL er en særdeles dygtig fører og leder, der gennem stort personligt engagement, gode personlige soldatermæssige færdigheder, god taktisk forståelse og gode pædagoiske anlæg i alle situationer, formår at gennemføre pålagt opgaver med efterståendes accept. PL er en dygtig instruktør of faglærer, der specielt i faget førstehjælp, har løftet enhedens niveau betragteligt. PL er på baggrund af hans personlig fremtræden og professionelle holdning, en særdeles respekteret og vellidt kollega blandt alt personrl ved kompagniet, såvel som uden for kompagniet ved både regimentet og eksterne enheder. PL er i god fysisk form, hvilket i 16 6/2007

17 forbindelse med felttjeneste giver ham ekstra overskud i forhold til løsning af pålagte opgaver og opretholdelse af kampkraften PL Jimmi M. Holst Motivation: Premierløjtnanten er en meget seriøs, målrettet og vellidt officer, der har gjort meget tilfredsstillende tjeneste som delingsfører, såvel nationalt som i Afghanistan i perioden MAJ-OKT P.t. varetager Premierløjtnanten funktionen som forbindelsesofficer og gennemfører den detaljerede uddannelsesplanlægning i underafdelingen. Premierløjtnanten har anvendt meget tid på at støtte uddannelsen af opklaringsenheder, der skulle til Afghanistan på henholdsvis hold 3 og hold 4. Navn hemmeligt: Bliver offentliggjort senere på året. Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks anerkendelse: PL Tobias Flint Motivation: Officeren er respekteret for hans viden, kunnen og personlighed af underordnede, sidestillede og overordnede i kompagniet. Han er behagelig officer, der er hjælpsom og imødekommende. Han viser rettidig omhu og har løst alle hans opgaver som meget tilfredsstillende i han tid i kompagniet. Han har til tider fungeret som næstkommanderende i kompagniet, hvilket officeren har gjort meget tilfredsstillende. Han er faglærer i Felttjeneste og Signal og har løst dette meget tilfredsstillende. Han har ved mandefald taget flere opgaver på sig, såsom faglærer i Småstyrkers Kamp, og med denne ekstra opgave udarbejdet gode planer for Feltdage og Døgnøvelse1 til kompagniet. Han har formået at holde en god holdning og uddannelse i hans deling, som har resulteret i et godt samlet resultat på REX-turen. Sideløbende med tjenesten i 1 kompagni, har officeren været afgivet til den beredne tjeneste ved GHR for Kongehuset ved mange lejligheder, redet til Åbent Hus og udsendelsesparader ved regimentet og støttet med råd, dåb og vejledning til diverse fodkommandoer, hvilket på intet tidspunkt er gået ud over uddannelsen af 1 deling. PL Flint er en meget arbejdsom og flittig officer, der har sine meninger og en god holdning til tjenesten ved GHR og er vellidt af alle i kompagniet. SLGI Ledervandrepokal: OKS-1 J. Ramsing Motivation: OKS har gennem det sidste år været en drivende kraft i idrætsforeningen. Han har udvist stort engagement såvel som deltager som arrangør. Senest har han egenhændigt gennemført planlægning, tilrettelæggelse samt praktisk gennemførsel af Danmarksmesterskaberne i Biathlon. OKS høstede stor ros fra Dansk Militær idræt der ligeledes vurderede at stævnets store succes udelukkende kunne tilskrives OKS store stykke arbejde. OKS fremstår i alle henseender som et forbillede for idrætten ved regimentet, og hans altid positive indstilling har en positiv afsmittende effekt på soldaterne. Idrætsvandrepokal: SG Daniel Boalth Motivation: Sergent Daniel Boalth har i årets løb udmærket sig i flere discipliner. Særligt skal fremhæves det store og ulønnede arbejde sergenten har gjort med Hesteskadronens frivillige løbehold. Sergenten har i den forbindelse ydet en solid og vedvarende indsats for at højne den fysiske standard i ældste deling. Sergenten går altid foran som det gode eksempel. Dette beviste han til fulde under årets Nijmegen march der blev gennemført i ridestøvler hele vejen! Sergenten fremstår samlet set som et skattet medlem af Hesteskadronen med fine kvaliteter også indenfor idrætsverdenen Værd at vide Åbningstider: Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: Grillen Mandag - Torsdag Regnskabskontor: Dagligt (Dankort automat forefindes). Linneddepot: Mandag: Torsdag: Miljøgården: Mandag og onsdag: Lukket Tirsdag: Torsdag - fredag: I særlige tilfælde uden for daglig åbningstid tlf Regimentetsgarage: Mandag - torsdag: Fredag Udleverende depot: Mandag: Onsdag: Fredag: Mobiliseringsdepot: Tirsdag: Gennemgangsdepot og motordepot: Efter aftale med forsyningsbefalingsmanden og depot Service: Messer, møntvask, mønttelefoner findes i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stationen og kasernen. Stoppested v. forhindringsbanen. Busruterne 30, 31 og 88 stoppested på Næstvedvej ved kasernens indkørsel. 6/

18 Konstabeleleverne fik testet deres grænser Af Konstabelelev Niklas C. Hansen Højerup" Stabskompagniet, I GHR I uge 32 var stabskompagniets konstabelelev deling på Rex-tur. Alle var spændte Selve turen startede dog allerede søndag aften ugen før, hvor vi alle mødte op med mere eller mindre samme antal sommerfugle i vores maver. Resten af dagen forløb stille og roligt, vi klargjorde til mandag og brugte tiden på at stresse af og spise os mætte på KFUM. Alle i vores bygning gik relativt tidligt i seng, da vi alle var spændte på, hvad der ville ske næste dag. De fleste af os regnede med at blive vækket tidligt, så mon ikke man havde brug for al den søvn, der kunne skrabes sammen. Udleveret panserkiks Det viste sig også at være rigtigt, da vi kl blev vækket til støvletrampen, råb og fløjter ude på gangen. Vi skyndte os at få grejerne på. Dernæst gik vi ned til garagerne og fik gjort klar til kamp. Først marcherede vi ud til CS-huset. Her gik virkeligheden for første gang rigtigt op for os: vi marcherede derudad uden at vide hvor vi skulle hen, hvornår vi ville være der og om vi fik nogle pauser. Heldigvis viste det sig at vi skulle gøre holdt ved CS-huset, hvor vi blev beordret til at strippe helt ned. K3 og Basis skulle tømmes og alt skulle ud af vores lommer. Til sidst stod vi tilbage i intet andet end underbukser og i pigernes tilfælde en t-shirt. Det var her vi priste os lykkelige for at vores Rex-tur lå om sommeren og ikke om vinteren. Det kunne ha været en køn fornøjelse,at stå der kl om morgenen, med temperaturen et godt stykke under nul og intet andet til at forsvare sin uskyldighed, end et par militært udleverede bokser-shorts. Selve inspektionen foreløb relativt smertefrit men der blev dog udleveret et par panser-kiks. En panserkiks er for de ikke-inviede, en sød lille sag på 9,8kg som skal bæres i sin K3. Den udleveres hvis der under inspektionen er blevet fundet noget kontraband, på ens person eller i ens ejendele. En i min gruppe fik udleveret to kiks, da han havde glemt at tømme lommerne dagen før. Vi endte med en 4-5 kiks, men ellers gik det værst ud over de andre grupper (GRP). Da vi var færdige med eftersynet fik vi at vide at vi skulle se at komme videre ellers ville vi få endnu en kiks, så vi skyndte os videre. Situationen kritisk Vi marcherede op imod Snogekroen, drejede ned ad en af vejene og oprettede overdagningsområde En stolt konstabelelev deling har netop overstået den hårde rextur (ODO) lidt inde i skoven, hvor vi havde gjort det så mange gange før. Vi fik at vide at dagen skulle forløbe med Forhold overfor Føling, hvilket var både godt og skidt. Godt i den henseende at vi fik en lille breather og skidt i den henseende at vi havde gjort det så mange gange før, at vi var ved at brække os over det. Vi blev delt op i grupper og sendt ud for at øve. Her viste det sig for alvor, at SG Bülow ikke var til stede og at vi måtte nøjes med en afløser. Heldigvis var Lillerød klar til opgaven og det hele forløb fint. Da vi havde øvet det tilstrækkeligt, fik vi lov til at gå tilbage til vores ODO så vi kunne få et par timer på øjet og lade op til nattens opgave. Det viste sig at Alliance Rød havde besat en bunker og at vi skulle ud og observere, for at afsløre fjendens hensigt. Under infiltrering (INFIL) gik turen til KFO et, men af forskellige årsager kom vi ikke derop i særlig god tid, så efter minimal overvågning, valgte vi at sætte afsted mod vores pick-up. Her marcherede vi igennem en skov for at spare tid (hvilket vi også gjorde), men efter at have vadet igennem den i en halv times tid, havde alle rimeligt ondt i fødderne og var blevet små-irritable. Da vi så begyndte at løbe tør for vand, blev situationen endnu mere kritisk. En fra GRP dehydrerede og vi valgte at gøre holdt og kontakte de andre GRP over radioen. Vi fik kontakt med 1. Gruppe og de kom hen til os. De havde en god og dårlig nyhed: vi kunne stadig nå pickup, men måtte selv få vores dehydrerede kollega derhen. Vi omfordeltet vores udrustning til dem der havde mest overskud og satte afsted imod pickup. Heldigvis var det ikke så langt fra hvor vi havde gjort holdt, så vi nåede det allesammen. Da vi havde eksfiltreret og trasket tilbage til vores ODO, var alle trætte og vi fik et par timer på øjet. Vandpassage Næste dag fik vi besøg af SG Bülow, som nu skulle lede vores GRP, til endnu større bedrifter i felten. Vi fik at vide, at vi skulle mødes 18 6/2007

19 med de andre i Østerby og begav os derover. Vi havde sparet på vores feltration fra dagen før, så ved ankomst til Østerby, var der mulighed for at forpleje varmt. Herefter var der mulighed for at blive undersøgt af sanitetspersonellet, hvis man havde forskellige skavanker. Det gav os en chance for lige at stresse lidt af. Resten af tiden i Østerby, blev brugt til at øve by-kamp, da vi havde fået at vide at aftenens opgave, var et angreb på et bunker-anlæg, hvor vi skulle tilintetgøre et missil og redde gidsler. Efter vi havde øvet bykamp til den helt store guldmedalje, fik vi at vide at vi skulle begive os op til en sø ved skydebanen, hvor vi skulle øve vandpassage. Vandpassage var noget vi alle havde set frem til (der er ikke noget så livsbekræftende som at strippe ned, tage regntøj på og svømme over en mudret sø) og som befalingsmændene havde sagt, vi måske umiddelbart snart kunne få brug for. Efter tørtræning gik turen tilbage til ODO, dagen før, hvor vi trænede lidt mere forhold overfor føling. Allerede her var vi i 2. gruppe begyndt at føle presset, da to mand var faldet fra. Den ene pga. dårligt ben, den anden af dehydrering, GRP havde stadig en masse panser-kiks at slæbe rundt på og selve gruppen var i forvejen ikke særlig stor til at begynde med. Efter at have øvet forhold overfor føling til uendelighed, tog vi et par velfortjente timer på øjet, forud for løsning af den kommende nats opgaver. Hunden fandt mistet våben-del Efter INFIL til vores target area begyndte marchen mod selve bunkeren. Den forløb ikke uden vanskeligheder, da den skovsti som vi dagen før havde valgt at følge var uigennemtrængelig. Vi måtte backtracke et pænt stykke, men nåede vores destination i udemærket tid. Det viste sig at der ikke var så meget andet at gøre end at vente. Vandpassage var noget vi alle havde set frem til (der er ikke noget så livsbekræftende som at strippe, tage regntøj på og svømme over en mudret sø) Pludselig brød helvede løs og vi måtte afgive støtteild til angrebsholdet, der kom slæbende med gidslerne. Vi skyndte os at afløse dem, ved at tage et af gidslerne og så gik det ellers afsted i fuld fart mod pickup. Pudsigt nok kom vi ind med vores gidsel som nr. 2, selvom vores gruppe på daværende tidspunkt kun bestod af 6-7 personer. Her blev vi kørt til en skov et sted udenfor Næstved, hvor vi indrettede ODO til stor lettelse for alle. Onsdag skulle vi mødes med de andre grupper igen hvor vi fik af vide, at vi skulle grave cachéer til brug senere samme dag. Efter at havde øvet det til topkarakter, fik vi en demonstration fra politiets hundepatrulje, der fortalte os lidt om hvad man skulle gøre hvis man blev mødt af en bidsk vagt-hund, på en af vores nat-patruljer. Vi fik også forevist hvad en hund ville gøre, hvis den havde trængt en person op i en krog og han 6/

20 begyndte at løbe. Tidligere på dagen havde 3. gruppe tabt en lille våben-del da de var ude at grave cachéer, så hunden fik til opgave at finde den. Det klarede den på under 5 min. hvor 3. gruppe havde opgivet at finde den efter 20 minutters eftersøgning. Efter foredraget fik vi til opgave at øve til nattens patrulje, som gik ud på at destruere en bro i et bebygget område. Selve træningen gik rimeligt smertefrit og efter min mening sad det allerede rimeligt godt fast efter første forsøg, men vi tog alligevel og gennemgik det en 5-6 gange. Da det sad på rygraden tog vi tilbage til mødestedet, hvor vi fik stukket en sæk med forsyninger i hånden og besked på, at vi skulle grave caché til en af de andre grupper. Det var også her der var endnu et mandefald i 2. gruppe, hvilket resulterede i at vi kun var 6 tilbage. Heldigvis gik det rimelig smertefrit med at finde cachéerne, så vi fik lov til at forpleje varmt, efter endnu en gang at have påkrympet regntøj og øvet vandpassage over asfalt-vej. Skinnerne slog igen Herefter gik turen til pickup, for at sidde op i lastbilerne og køre til udkanten af Næstved, for at angribe broen. Turen derop var hård, eftersom vi tog den i lige linie over en knap nok høstet mark, så der var rig mulighed for at lufte irritationerne undervejs. Vi oprettede KFO ved udkanten af byen, inde i et lille krat ved siden af togskinnerne. Her fordelte vi os i de tre GRP og begav os ud for at løse opgaven. Da vi nærmede os broen, blev vi mødt af lyskegler fra lommelygter og vi skjulte os i nærheden af skinnerne. Da vi fik ordre til det, stormede vi frem langs skinnerne og fik først føling oppe ved broen. Fjenden blev hurtigt nedkæmpet og skinnerne rigget til med vores C4. Selve eksfiltrationen blev problematisk, da Korup faldt og slog hovedet ned i skinnerne, hvilket resulterende i hjernerystelse. Befalingsmændene insisterede kraftigt på at rekrut Korup skulle trække sig fra turen, men i den rette husar-ånd, insisterede han på at fortsætte. Vi mødtes med de andre grupper i KFO og begav os afsted mod pickup. Her havde undertegnede også et lille sammenstød med skinnerne, hvilket medførte en pæn ridse i panden, men dog ikke indre skader. Selve humøret på vej til pickup var i kælderen, da vi måtte back-tracke en del, eftersom den skinne som vi skulle ha fulgt, lige pludselig forsvandt ind i tæt bevoksning. GRP begyndte at blive træt, og rekrut Lillerød, besluttede derfor at tage begge gruppens panservåben. Det medførte at alle nåede op til vores pick-up, dog godt udmattede. Her fik vi at vide at vi skulle sidde op i lastbilerne og afsted det gik, til næste opgave en agent som vi havde fået af vide, at vi skulle kontakte tidligere på dagen. Han fortalte os at vi blev nødt til at svømme over en å, for at komme til vores næste pickup. Gjorde vi ikke det, ville vi misse det og måtte gå tilbage til vores ODO. Vandpassagen foregik i de tidlige timer ved solopgang og foreløb meget godt. De fleste kom over uden de store problemer. Her begyndte vi dog at mærke trætheden sætte ind, men vi holdt modet oppe ved tanken om, at vi havde fuldført endnu en dag, på den sagnomspundne REX-tur. Da vi kom tilbage til skoven gik vi ud og lavede et nyt ODO og fik en 3 timer på øjet, som vi nød til fulde. Torsdagen gik primært med at træne, da vi havde fået til opgave, at overfalde en konvoj natten til fredag. Her fik vi også en chance for at slappe lidt af, dog over flere perioder. Derfor fik vi heller ikke fornemmelse af, at være fuldt udhvilet. Før vi skulle ud, fik vi af vide at vi skulle læsse vores K3 op i lastbilen, da vi blev indsat til fods. Himlen blev oplyst Før afmarch skulle vi afprøve vores våben, som ifølge befalingsmændene, skulle foregå langt ude i ingenting. Det gik dog hurtigt op for os, at de havde andet i tankerne, idet vi mødte en agent, som fortalte os, at vi skulle være stille og følge med. På et tidspunkt satte han sig ned og vi fik af vide, at der kunne forekomme fjendtlige kampstillinger. Dette viste sig at være korrekt, for pludselig blev himlen oplyst af flares og helvede brød ud omkring os. Selv husker jeg ikke meget fra det punkt på vores tur, andet end delingsførerens insisterende Kom så, Højerup! og momenterne der skreg efter hjælp, forskellige steder på slagmarken. Selve seancen kan ikke have taget meget mere end 15 minutter og vi var hurtigt afsted igen, på vej mod vores baghold. Tempoet var højt og der var en generel stemning af Lad os få det overstået. Vi kom da også op til vores positioner (i god tid) og gjorde klar til overfaldet. Selve overfaldet forløb også forventningsmæssigt og det at vi havde øvet det hele dagen, lyste da også igennem. Vi kom uheldigvis til at skyde alle panserværnsvåbene af, så vi forventede at turen tilbage, ville være lidt lettere for benene. Det var dog ikke rigtigt, da de mindre kilo på ryggen resulterede i, at tempoet blev sat en yderligere op. Vi kontaktede vores næste agent ved en gård og her fik vi besked på at følge med. Turen gik herfra igennem 2-3 km fjord, hvilket i sig selv ikke var et problem. Troede vi var færdige Moralen led dog et par nederlag, da det midt ude på fjorden var svært at se, om man overhovedet gjorde nogle fremskridt, mod den anden bred. Da vi endelig kom over, skulle vi løbe op til lastbilerne og sidde op så hurtigt som muligt. Her brugte vi tiden på at få vandet ud af skoene og tænke over hvor turen nu gik henad. Det viste sig hurtigt for dem der sad nær vinduet, at lastbilerne havde det med at dreje af, i retning af Slagelse. Sikre på at vi kom nærmere kasernen, døsede vi mere eller mindre allesammen. Vi blev vækket af en hård opbremsning og ved nærmere eftersyn viste det sig, at vi var uden for CS-huset på vores øvelses-terræn. Her fik vi af vide, at mens vi havde været ude på vores REX-tur, havde fjenden sneget sig ind, og vi fik til opgave at patruljere området. Dette var nok den hårdeste march jeg har været ude for. Ikke så meget fordi det var hårdt fysisk, selve turen 20 6/2007