SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER"

Transkript

1 SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2016

2 INDHOLD Om denne publikation...2 Del 1:Sprogbrug...3 Del 2: Initiativ til samarbejder...4 Del 3: Samarbejdernes karakter...5 Del 4:Balancen mellem engagement og formalisering...7 Del 5: Udbytte og udfordringer...9 Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Samarbejder og partnerskaber mellem skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer - En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksternelæringsmiljøer. Kortlægningen kan læses i sin fulde længde på Kortlægningen er udarbejdet med bidrag fra de ansatte i Nationalt netværk af skoletjenester. Projektgruppen består af projektmedarbejdere Marie Festersen Andersen og Maria Havgry samt projektledere Marie Damsgaard Andersen og Maria Kangas Christensen. Find kontaktoplysninger på Kortlægningen er udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kulturministeriet. Nationalt netværk af skoletjenester Gyldenløvesgade sal 1600 København V kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk Forsidefoto: Istock

3 OM DENNE PUBLIKATION Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Samarbejder og partnerskaber mellem skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer udarbejdet af Nationalt netværk af skoletjenester i Kortlægningen samler nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer med relevans for samarbejdet mellem disse aktører. Denne publikation præsenterer kortlægningens konklusioner. BAGGRUND I foråret 2013 besluttede kulturministeren i samarbejde med børne- og undervisningsministeren at understøtte samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Formålet var at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. Der blev i denne forbindelse vedtaget at etablere et 3½-årigt koordinerende netværk af skoletjenester kaldet Nationalt netværk af skoletjenester. Nationalt netværk af skoletjenester blev etableret i 2013 og igangsatte arbejdet i Som en del af opdraget skal Nationalt netværk af skoletjenester afdække og formidle praksiseksempler og erfaringer fra hele landet med relevans for samarbejdet mellem skoleverdenen, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Denne publikation er en pixi-udgave af den femte kortlægning i rækken. FORMÅL I folkeskolen skal skolerne indgå i samarbejder med fx kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. I folkeskoleloven 3 stk. 4 står der: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler ( ), der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. (...) Selvom det ikke er nærmere defineret i lovteksten, forstår Nationalt netværk af skoletjenester, at samarbejder og herunder partnerskaber er situationer, hvor både en skole og en kulturinstitution/eksternt læringsmiljø er aktivt involveret i undervisningen af eleverne. Samarbejder og herunder partnerskaber adskiller sig dermed fra skolers enkeltstående brug af almindelige undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, hvor der ikke er aktiv involvering af både skole og kulturinstitutionen/det eksterne læringsmiljø i udviklingen og definitionen af indhold og typen af relation mellem parterne. I denne kortlægning undersøger vi blandt andet, hvordan begrebet partnerskab bruges blandt forskellige aktører, samt samler erfaringer med samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i forhold til, hvad der samarbejdes om, og hvordan der indgås aftaler. Endelig sætter vi fokus på både udfordringer og udbytter af samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Nationalt netværk af skoletjenester belyser med denne kortlægning blandt andet: Hvordan bruges begrebet partnerskab, og hvad dækker det over? Hvad samarbejder skolerne med kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer om? Hvilke roller spiller hhv. PLC og kommunerne i skolernes samarbejder med kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer? Hvordan indgår skoler og kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer aftaler om samarbejder? Hvilke udfordringer og udbytter er der for skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer forbundet med at samarbejde? METODE Datamaterialet til denne kortlægning er indsamlet ved en kombination af kvalitative og kvantitative metoder: spørgeskemaundersøgelser blandt landets folkeskoleledere, skolechefer, ansatte i de pædagogiske læringscentre (PLC) og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer samt kvalitative interviews med 15 grundskolelærere samt med ph.d. Sally Thorhauge fra foreningen Intrface. Dette datamateriale er desuden suppleret med 21 interviews med undervisningsansvarlige gennemført af Skoletjenesten på Sjælland. SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER 2

4 DEL 1 SPROGBRUG Mange kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, skoler og kommuner indgår i samarbejder, men der er stor variation i, hvordan begreberne samarbejder og partnerskaber bruges og forstås blandt disse aktører. Meget få skoler har defineret, hvad begrebet partnerskab dækker over, mens kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer bruger begrebet på forskellig vis eller opfinder egne definitioner af begrebet, fordi de ikke kender til en fast definition. Kortlægningen viser, at godt og vel tre fjerdedele af skolelederne angiver, at deres skole indgår i et eller flere samarbejder med kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, mens 86 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer angiver, at de samarbejder med grundskoler. Derved kan vi se, at rigtig mange skoler såvel som kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer indgår i samarbejder. 93 pct. af PLCerne svarer, at deres skoleledelse ikke aktivt har defineret begrebet partnerskab, hvilket betyder, at langt de fleste skoleledere ikke har taget stilling til, hvordan begrebet bør bruges, og hvad det dækker over. At aktører i samarbejder, måske uden at vide det, forstår begreberne samarbejde og partnerskab forskelligt, kan i sidste ende gøre kommunikationen vanskelig eller skabe usikkerhed omkring indholdet i et givent samarbejde. Nogle kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer giver udtryk for behov for en ensartet sprogbrug: [Partnerskaber] det er lidt et misbrugt ord. Jeg synes, det er et alvorligt ord, men jeg synes, det bliver brugt ofte om det, som bare kan omtales samarbejder. Jeg tænker, det vil være nyttigt for os, at vi har en lidt mere præcis terminologi Undervisningsansvarlig, kulturinstitution på Sjælland På tværs af skoler, kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og andre aktørers forståelser af begrebet partnerskab er der samlet set tre elementer, der går igen i måden at bruge begrebet på: 1) Fokus på mål og udbytte, 2) Gensidig involvering og 3) Forpligtelse og formalisering. 48 pct. af kulturinstitutionerne angiver, at det kun er få eller ingen af deres samarbejder, de vil karakterisere som et partnerskab. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Der findes mange forskellige forståelser af, hvad et samarbejde eller et partnerskab er. Hav derfor fokus på at forventningsafstemme, hvad henholdsvis I og skolerne forstår ved det samarbejde eller partnerskab, I indgår i. For kommuner: Ønsker I at understøtte skolernes arbejde med at samarbejde med kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, kan det være en hjælp at definere, hvad I forstår som henholdsvis samarbejder og partnerskaber. For kommuner: Har I udarbejdet en guide til, hvordan skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer skal samarbejde, kan I overveje at lave en definition af begreberne samarbejder og/eller partnerskaber i netop jeres kommune. Det vil give og understøtte en fælles sprogbrug i kommunen. I bør også have overensstemmelse mellem sprogbrug i en eventuel guide samt i jeres politikker på området. For skoleledere: Overvej, om det kan være nødvendigt at tage stilling til, hvad skolen forstår ved samarbejder og/eller partnerskaber for at præcisere og forenkle lærernes arbejde med disse. 3 SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER

5 DEL 2 INITIATIV TIL SAMARBEJDER Aktører på både skoler, kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og kommuner tager initiativ til samarbejder, men der er forskel på, hvor ofte de gør det. Nogle kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer oplever, at skoler aktivt viser interesse for at indgå samarbejder, mens andre oplever, at initiativet til at indgå samarbejder i høj grad ligger hos kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer selv. 98 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer angiver, at de selv tager initiativ til samarbejder, mens 76 pct. oplever at skolerne tager initiativ til samarbejder. Kortlægningen viser, at det er meget forskelligt, hvor stort initiativet fra skolerne opleves på kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer. Nogle kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer mærker ikke meget initiativ fra skolerne: Hvis ikke vi selv var opsøgende, så ville der ikke ske noget. Det er lidt bemærkelsesværdigt Undervisningsansvarlig, eksternt læringsmiljø på Sjælland Mens andre kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer på den anden sider oplever stor interesse: Der er meget motivation og meget interesse. Jeg synes ikke, at det er svært at få fat i nogen [skoler], der gerne vil samarbejde Undervisningsansvarlig, kulturinstitution på Sjælland At nogle skoler ikke viser initiativ til at indgå samarbejder, kan fx skyldes, at der er mange aktører, der konkurrerer om skolernes tid, eller at de allerede indgår i samarbejder. 75 pct. af kommunerne angiver, at de tager initiativ til alle, mange eller nogle af skolernes samarbejder, mens 24 pct. af de PLC-ansatte angiver, at PLC medvirker til at identificere, hvilke kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer skolen kan indgå i samarbejde med. Kortlægningen viser dermed, at initiativet til samarbejder ligger hos mange forskellige aktører. For skoler: Overvej grundigt, hvorfor I vælger at indgå et samarbejde, og hvilket udbytte I ønsker, eleverne skal have ud af det. Overvej, hvad det faglige behov er på skolen. Der er forskellige aktører, der kan varetage opgaver i forbindelse med samarbejder, og derfor er det vigtigt at formulere en klar rollefordeling i forhold til de personer, der er involveret i samarbejdet. For kommuner: Ved at tage initiativ til og understøtte flere samarbejder mellem skoler og kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer, kan I få forankret og systematiseret arbejdet med implementering af den åbne skole i den kommunale forvaltning. Det kan give et mere sikkert grundlag for videndelingen mellem kommunens skoler samt kommunens kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. For PLC: Der er stor variation i, om PLC bruges i forbindelse med at identificere mulige samarbejder mellem skolerne og kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer. Overvej, om skolens PLC kan bidrage til at igangsætte samarbejder mellem skolen og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og hvordan. SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER 4

6 DEL 3 SAMARBEJDERNES KARAKTER Samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer ser meget forskellige ud, og der samarbejdes om mange forskellige opgaver. Samarbejder involverer typisk en enkelt lærer eller et lærerteam, men der kan være stor forskel på, hvor involveret skolernes ledelse er i samarbejderne. Kortlægningen viser, at 89 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer angiver, at en enkelt lærer altid eller ofte er involveret i deres samarbejder med skoler, mens 58 pct. angiver, at flere lærere er involveret fx et lærerteam. Kun 29 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer angiver, at skolernes ledelse altid eller ofte er involveret i de samarbejder, de indgår i med skoler. Typisk er skolelederne ikke involveret i selve arbejdet i et partnerskab, men i højere grad i indgåelsen af aftalen om samarbejde. Skolernes PLC er dem, der involveres mindst i samarbejderne, hvor hele 68 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer angiver, at PLC sjældent eller aldrig er involveret i deres samarbejder med skoler: Vores PLC bistår ledelsen i forbindelse med kollegial sparring og vejledning. Enkelte af PLC-medarbejderne har en udfarende funktion og er medspiller i forhold til eksterne samarbejdspartnere i den åbne skole. Men ledelsen har den overordnede koordinerende funktion og laver aftalerne omkring eventuelle partnerskaber PLC-ansat, Region Syddanmark Kortlægningen viser, at skoler og kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer særligt samarbejder om fx udvikling af nye undervisningstilbud, test af undervisningstilbud og fælles planlægning af hele forløb, der både foregår på kulturinstitutionen/det eksterne læringsmiljø og på skolen. Det fremgår af figuren på næste side, der viser et udvalg af de typer af opgaver, skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer samarbejder om. Tekstboksen til højre for figuren giver eksempler på konkrete samarbejder, hvor der samarbejdes om nogle af disse opgaver. For skoler: Der findes mange forskellige eksempler på samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Har I brug for inspiration til, hvad I kan samarbejde med kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer om, så se kortlægningens kapitel 2, eller i publikationerne om samarbejder præsenteret i samme kapitel. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og skoler: Når det besluttes, hvilke opgaver der skal samarbejdes om, er det vigtigt, at det ønskede udbytte fastlægges, før opgaverne defineres. Lyt til hinandens behov, og hav øje for, hvad begge parter kan byde ind med. For kommuner: Der findes utallige måder, skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer samarbejder på, og der findes derfor ikke én model for samarbejde. Vær opmærksom på dette, hvis I opstiller politikker på området. 5 SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER

7 Opgaver kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer samarbejder med skolerne om Udvikling af nye undervisningsglbud Test af undervisningsglbud Planlægning af forløb, der både foregår på kulturinsgtugonen og på skolen Samarbejder om opgaven Samarbejder IKKE om opgaven 82% 79% 71% 19% 21% 29% EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDER Museum Vestsjælland og Pedersborg Skole Samarbejder om undervisningsforløb der både foregår på museet og på skolen i løbet af hvert skoleår. Museet har siden samarbejdets begyndelse fulgt den samme årgang, og siden er der kommet yderligere to årgange til samarbejdet. Sagnlandet Lejre og Lejre Kommune Har indgået en samarbejdsaftale, hvor kommunen har købt undervisningstilbud til kommunens folkeskolers elever samt fri adgang til Sagnlandet i hverdagene. Derudover afholder Sagnlandet lærerkurser for lærerne i kommunen, så de kan lære at bruge Sagnlandet i deres undervisning. Flere besøg af en klasse eller årgang over en længerevarende periode Faste årlige besøg af en Skoleverdenen 42% bestemt årgang 70% 58% 30% Vær opmærksom på at udnytte det læringspotentiale, der ligger i transportsituationen, og tag det med i overvejelserne, når der vælges transportform. Udvikling af lærerkurser 40% 60% Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer vær opmærksom på, hvor meget transporten fylder Aktører bag transportløsninger A*oldelse af eksaminer Vær opmærksom i på, om potentialerne for at udnytte forlængelse af nye 95% læringsperspektiverne i forbindelse med brugen af prøveformer den konkrete transportløsning udnyttes. Den Blå Planet og Frederiksberg Kommune Har i samarbejde med en række af kommunens lærere udviklet et undervisningstilbud til udskolingsklasser på Frederiksberg Kommunes folkeskoler. Det udviklede undervisningstilbud er blevet testet på fire test-klasser, og herefter kan alle skolerne fra kommunen gratis benytte undervisningstilbuddet. Teknisk Museum og en lang række kommuner Samarbejder med Nordsjællands Politi og Rådet for Sikker Trafik om at udbyde trafikundervisning for både elever og lærere, når de skal benytte undervisning Valgfag på kulturinstitutioner/eksterne 34% 66% læringsmiljøer. for den praktiske del samt for undervisningen på til 3., 4. og 5. klasser. Museets undervisere står Overvej, hvordan transporttiden kan spille sammen museet. med den udbudte undervisning, f.eks. ved at udvikle Tværgående forslag indsatser til aktiviteter i og øvelser, der kan gennemføres Arbejdermuseet og Den Classenske Legatskole under transporten 26% og understøtte 74% kommunen undervisningen. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer N = Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet Samarbejder I med grundskoler om følgende opgaver? Se den fulde figur i kortlægningen Samarbejder og partnerskaber med skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer. Har udviklet et tilbagevendende, tværfagligt, undervisningsforløb. Undervisningsforløbet gentages hvert år, og det er fast, at skolens to 8. klasser i løbet af tre uger kommer ud og får undervisning på museet suppleret med undervisning på skolen. Den sidste uge afvikler 8. klasserne undervisning for 7. klasserne. Nikolaj Kunsthal og en række grundskoler Samarbejder om valgfag omkring samtidskunst. Valgfaget afvikles henholdsvis i Nikolaj Kunsthal og på skolerne og involverer både en række af de skiftende udstillinger i kunsthallen samt en professionel kunstner. SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER 6

8 DEL 4 BALANCEN MELLEM ENGAGEMENT OG FORMALISERING Det kan være godt, når samarbejder er personbåret, dvs. baseret på enkelte personers engagement, men det kan blive en udfordring, når samarbejder bliver personafhængige og dermed ikke kan føres videre uden disse personer. Et samarbejde handler derfor om at balancere mellem engagement og formalisering. Som tidligere nævnt angiver 89 pct. af kulturinstitutionerne/ de eksterne læringsmiljøer, at en enkelt lærer altid eller ofte er involveret, når de indgår samarbejder med skoler. Det kan både være positivt, såvel som det kan være forbundet med udfordringer, at mange samarbejder er koblet op på en enkelt lærer, der tit omtales som en ildsjæl. Det positive er særligt, at en enkelt persons engagement kan være altafgørende for at et samarbejde kan lykkes i en travl hverdag, hvor andre opgaver også skal prioriteres. Udfordringerne ved, at et samarbejde er koblet op på en enkelt lærer, er, at samarbejdet bliver meget sårbart over for ændringer, fx hvis denne lærer bliver sygemeldt eller vælger at skifte job. Når samarbejder kobles op på en enkelt lærer, bindes relationen til kulturinstitutionen/det eksterne læringsmiljø til denne person, og det kan komme til at betyde, at samarbejdet ikke kan fortsætte uden personen. Kunsten bliver at finde balancen mellem at give det personlige engagement og handlekraft plads i et felt, der skal sættes mere i system af andre end den enkelte lærer, fx ledelsen eller kommunen. Et samarbejde handler om at balancere mellem de to faktorer: Engagement og formalisering, og den balancegang kan få stor betydning for udbyttet af samarbejdet. Ledelsen sikrer forankring, understøtter videndeling og sikrer, at der gives tid til samarbejdet: Flere gange måtte vi simpelthen have ledelsen ind over (...). Og så fik de [lærerne] virkardækning på og mulighed for at holde et møde Undervisningsansvarlig, eksternt læringsmiljø på Sjælland Ildsjælen sikrer på den anden side handling i praksis og ny læring. Men tager ledelsen for meget styring over samarbejdet uden at tage lærerne med på råd, risikerer man at miste lærerengagementet, som er en forudsætning for, at et samarbejde kan lykkes: De [lærerne] var blevet udpeget til det her [samarbejde] af deres leder, kunne jeg mærke på dem. Det var ikke fordi, de brændte for det. (...) Så gik det lidt i vasken Undervisningsansvarlig, eksternt læringsmiljø på Sjælland Der findes ikke én balance mellem engagement og formalisering, der passer alle samarbejder, og den skal derfor findes i det enkelte samarbejde. KOMMUNERNES ROLLE I folkeskolelovens 3 stk. 4 står skrevet om samarbejder og herunder partnerskaber Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Kommunen skal altså sætte mål og rammer for de samarbejder, skolerne skal indgå i med kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Kortlægningen viser, at kun 14 pct. af kommunerne har politikker for, hvor mange samarbejder skolerne skal indgå i, mens 15 pct. har politikker for, hvilke typer kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer skoler skal indgå disse samarbejder med. Kommunerne opstiller altså på nuværende tidspunkt ikke i særlig høj grad formelle rammer omkring skolernes samarbejder. 7 SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER

9 SAMARBEJDSAFTALENS FORM Også i indgåelsen af aftalen om samarbejde mellem skole og kulturinstitution/eksternt læringsmiljø bliver balancen mellem engagement og formalisering relevant. På den ene side kan formalisering af en samarbejdsaftale i form af en skriftlig kontrakt være en hjælp for både skole og kulturinstitution/ eksternt læringsmiljø, til at holde hinanden op på aftaler og sikre, at opstillede mål nås. På den anden side kan en skriftlig kontrakt dog i nogle samarbejder være for formelle, særligt hvis samarbejdsaftaler bygger på relationer mellem enkeltpersoner på henholdsvis skole og kulturinstitution/eksternt læringsmiljø: Hvis du stiller op med det helt store skrivelses- og kontraktarsenal på første dag, så kan du også skræmme nogen væk. ( ) Der skal være en eller anden form for fortrolighed og en helt naturlig stolen på hinanden i udgangspunktet. Og det er ikke en måde at skabe fortrolighed på, ved at man starter ud med sådan en ægteskabskontrakt Undervisningsansvarlig, kulturinstitution på Sjælland For skoleledere: Sørg for at gøre det muligt for andre lærere at træde ind i et samarbejde, hvis en lærer må udgå. Tænk i videndeling internt på skolen, og sørg for, at jeres aftaler om samarbejde ikke bliver personafhængige. Husk at udskiftning af centrale personer i samarbejdet kan have stor betydning for samarbejdets kvalitet, så overvej derfor grundigt, hvem der skal erstatte den lærer, der må udgå, særligt i forhold til engagement og faglighed. For skoleledere: Overvej, hvordan du bedst indgår i skolens samarbejder, og hvilken rolle du bør spille i henholdsvis indgåelsen af samarbejdsaftalen og i selve samarbejdet. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og skoler: Samarbejdsaftalens form kan have stor betydning for et samarbejde. Overvej grundigt, hvordan aftalen skal indgås, og husk at inddrage skolernes ledelsesniveau i indgåelse af aftaler. Aftalen bør understøtte gode relationer mellem jer som kulturinstitution/eksternt læringsmiljø og lærerne, men samtidig sikre at aftalen ikke står og falder med en bestemt persons deltagelse. For kommuner: Understøt formaliseringen af aftaler, så I kan være med til at løfte samarbejder væk fra de enkelte ildsjæles skuldre. På den måde kan I være med til at forankre viden, understøtte videndelingen til andre skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer i kommunen og hjælpe dem i deres implementering af den åbne skole. Foto: Ida Tietgen SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER 8

10 DEL 5 UDBYTTE OG UDFORDRINGER Både lærere og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer oplever, at samarbejder kan give et udbytte. Både for dem selv, men i høj grad også for eleverne. Der er dog også udfordringer forbundet med at indgå i samarbejde, hvor særligt mangel på tid bliver fremhævet som en stor udfordring. Kortlægningen viser, at samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer kan give et stort udbytte for alle parter. Kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer oplever, at samarbejder øger kvaliteten af deres undervisningstilbud, giver indsigt i skoleverdenen og skaber medejerskab og ambassadører for deres institution, mens lærere oplever, at deltagelse i samarbejder giver arbejdsglæde og nye faglige input: Jeg kan mærke, at det giver mig arbejdsglæde at være med i den slags samarbejde. Og som gør, at jeg stadig har lyst til at være lærer og har lyst til at gøre noget godt og spændende for 8.B Lærer, Region Midtjylland Hvad angår eleverne, oplever både kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer og lærere, at samarbejderne giver dem et større læringsudbytte, fordi gentagelse og tryghed giver dem mulighed for at fordybe sig i arbejdet: kommunikationen mellem parterne og logistik særligt fremhæves af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og skoler: Overvej hvilket udbytte, I ønsker af samarbejdet, inden det påbegyndes, så I sikrer jer, at I hele tiden arbejder hen i mod dette mål. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og skoler: Undersøg inden I indgår et samarbejde, hvor meget tid og hvor mange ressourcer, I kan lægge i samarbejdet, så de øvrige aktører ikke får urealistiske forventninger til jeres indsats, og så I sikrer, at de planlagte arbejdsopgaver kan løses inden for de givne rammer. Eleverne får så meget større udbytte ved at komme igen nogle gange og kunne fordybe sig og være i det mere end bare sådan et enkelt to-timers besøg Lærer, Region Midtjylland Men selvom der er et stort udbytte ved samarbejder, er der også en række udfordringer forbundet med dem. Tid er den udfordring, der fremhæves af både kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og lærere, mens også rollefordeling, Foto: Ida Tietgen 9 SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Museernes undervisningspraksis anno 2018

Museernes undervisningspraksis anno 2018 Museernes undervisningspraksis anno 2018 Hovedpointer fra den nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018

Læs mere

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

KOMMUNERNES UNDERSTØTTELSE AF KULTURINSTITUTIONERNES UNDERVISNING

KOMMUNERNES UNDERSTØTTELSE AF KULTURINSTITUTIONERNES UNDERVISNING KOMMUNERNES UNDERSTØTTELSE AF KULTURINSTITUTIONERNES UNDERVISNING En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE NATIONALT

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

KORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer

KORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer KORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer Her kommer spørgeskemaet til de statsanerkendte og statslige museer om jeres erfaringer med Den åbne skole. I spørgeskemaet vil der blandt andet

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Museernes undervisningspraksis

Museernes undervisningspraksis Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018 NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2019 Museernes undervisningspraksis En national

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

FAGLIG INTEGRATION AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS UNDERVISNINGSTILBUD I SKOLERNES UNDERVISNINGSFORLØB

FAGLIG INTEGRATION AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS UNDERVISNINGSTILBUD I SKOLERNES UNDERVISNINGSFORLØB FAGLIG INTEGRATION AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS UNDERVISNINGSTILBUD I SKOLERNES UNDERVISNINGSFORLØB En kvalitativ undersøgelse af nationale erfaringer NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2018 Øvrige kortlægninger

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale

Læs mere

Dialog om folkeskolen i Halsnæs

Dialog om folkeskolen i Halsnæs Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger. Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester

Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger. Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester Skoletjenesten i samarbejde med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet søger Tre koordinatorer til Nationalt netværk af skoletjenester I forlængelse af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Introduktion. Kort om oplæget

Introduktion. Kort om oplæget Lyst til læring Introduktion Kort om oplæget Hvad er det vi vil? Udskoling Mellemtrin Indskoling Hvordan gør vi det? Problemknusere Handlingsplan for motivation Lokalsamfundet Operation lokalsamfund Ny

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER

ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Den åbne skole. Overordnede mål og rammer

Den åbne skole. Overordnede mål og rammer Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017 Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø

Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres

Læs mere

Åben Skole. Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2018/19

Åben Skole. Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2018/19 Åben Skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2018/19 1 Indhold Baggrund... 3 Formål...3 Organisering af Åben Skole Rudersdal...4 Finansierings- og betalingsmodel... 4 Kulturområdet... 4 Åben Skole tovholdere...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Oplæg KORAs konference den 4. november 2014 Workshop C i første runde: Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? - 4 (5) konkrete nedslag set fra BKFs perspektiv Nedslag 1 nye

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere