HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?"

Transkript

1 NOTAT HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske sidste år i grundskolen, hvorefter der for langt de fleste venter både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. I dette notat ser vi nærmere på afgangseleverne og deres vej videre gennem uddannelsessystemet. Afgangselervene er i notatet inddelt i 10 grupper (deciler) afhængig af deres afgangskarakterer i dansk og matematik. Herefter følges de 10 gruppers vej gennem uddannelsessystemtet: hvilken ungdomsuddannelse vælger de, hvilke karakterer får de i gymnasiet, og hvilken videregående uddannelse vælger de og hvad betyder deres forældres uddannelsesbaggrund for grundskolekaraktererne? Det viser sig, at elevernes karakterer i grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik er relativt afgørende for videre adfærd. Notatet viser også, at forældres uddannelsesbaggrund har enorm betydning for børns karakterer ved grundskolens afgangseksamen. Der tegner sig altså en række mønstre både ift. valg af ungdomsuddannelse, gymnasiekarakterer, videregående uddannelse samt forældres uddannelsesniveau. Sammenfattende viser notatet, at: Der er flere piger end drenge i grupperne med de højeste afgangskarakterer, mens der omvendt er flere drenge end piger i grupperne med de laveste karakterer Eleverne med de højeste afgangskarakterer vælger overvejende at læse stx, hvor de også får de højeste karakterer. Disse elever vælger også overvejende at læse en lang videregående uddannelse, som fx medicin, jura, HA almen erhvervsøkonomi eller statskundskab Eleverne med de laveste afgangskarakterer vælger overvejende erhvervsuddannelserne. Meget få vælger stx, og de, der gør, får ofte de laveste karakterer. Kun meget få påbegynder en kort eller mellemlang videregående uddannelse Eleverne med de mellemste karakterer vælger mere varieret, men hyppigst stx. Næst flest vælger en erhvervsuddannelse. Herefter følger hhx, htx og hf. Blandt de, som vælger stx, ender mange på samme karakterniveau, som i grundskolen. De fleste påbegynder en mellemlang videregående uddannelse, næst flest en lang videregående uddannelse og altså færrest en kort videregående uddannelse Der er en stærk sammenhæng mellem elevernes karakterer i grundskolen og så karakterniveauet i stx. Der er en bevægelse op og ned i decilerne, men bevægelsen er særdeles begrænset til de omkringliggende deciler. Det ses også, at en elev som lå i 5. decil ved afslutningen af 9. eller 10. klasse, har større sandsynlighed for at ende i en lavere decil i gymnasiet end en decil, som ligger over 5. decil. Forældrenes uddannelsesniveau har betydning for børnenes karakterer i grundskolen. Børn af ufaglærte forældre får ofte de laveste karakterer. Omvendt får børn af forældre med lange videregående uddannelser oftest de højeste karakterer. Børn af faglærte forældre får de mellemste karakterer, men spreder sig relativt jævnt mellem karaktergrupperne.

2 Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og følger alle afgangselever siden 2002 og deres vej videre gennem uddannelsessystemet. Formålet er således at beskrive sammenhængen mellem elevernes afgangskarakterer i grundskolen og deres efterfølgende adfærd i uddannelsessystemet. Undersøgelsen er baseret på i alt knap elever fordelt på 13 årgange. Udarbejdet af konsulent Kasper Marc Rose Nielsen og projektassistent Nynne Helt Almdal Karaktergennemsnit i grundskolen er steget I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan afgangselever i 9. og 10. klasse i årene 2002, 2008 og 2014 har klaret sig ved grundskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Pa baggrund af karakterne i disse to fag inddeles eleverne i karakterdeciler. 10. decil er eleverne med de højeste karakterer, mens 1. decil er eleverne med de laveste karakterer. I figur 1 er den nedre og øvre grænse for hver karakterdecil vist for de tre afslutningsår. Som det ses af figuren, har eleverne i 1. decil i året 2008 et karaktergennemsnit mellem -1,5 og 3. I 5. decil i 2008 har eleverne et karaktergennemsnit mellem 5,8 og 7,1. I 10. decil har eleverne et karaktergennemsnittet mellem 9,5 og 12. Figur 1: Udviklingen i karakterdecilerne Karaktergennemsnit 12 nedre nedre nedre2014 øvre2002 øvre2008 øvre Anm.: Karaktererne er i relevante år omregnet fra 13 til 7-trinsskalaen Tendensen fra 2002 til 2014 er, at eleverne har øget karaktergennemsnittet ved afslutningen af grundskolen. Dette kan ses ved, at de stiplede linjer, som repræsenterer den øvre grænse for hver enkelt decil, ligger højere i 2014 end i Ligeledes ligger også den nedre grænse højere. Tendensen gælder dog ikke for første decil, dvs. gruppen af elever med de laveste karakterer. Det lavest opnåede gennemsnitskarakter for dansk og matematik i 2002 og 2014 var -3, mens det i 2008 var -1,5. 2

3 Fra 4. decil til 10. decil ses det, at den nedre grænse for 2014 ligger tæt på den øvre grænse for den tilsvarende decil i 2002 og For 6. decil ses det, at den nedre grænse for 2014 rent faktisk ligger højere end den øvre grænse for samme decil i både 2002 og Etnicitets betydning for karakterniveau I dette afsnit ser vi nærmere på, om der er en sammenhæng mellem etnicitet og elevernes placering i karakterfordelingen. I figur 2 vises, hvordan nydanskere fordeler sig i karakterdecilerne i hvert af afslutningsårene: 2002, 2005, 2008, 2011 og Figur 2: Den årlige fordeling af nydanskerne på decilerne Pct Decil I 2002 afsluttede nydanskere grundskolen. Dette tal har været stigende frem til 2013, hvor nydanskere afsluttede 9. eller 10. klasse. Fra 2013 til 2014 faldt antallet med 0,3 procent til nydanskere, hvilket svarer til en stigning 69 procent i forhold til niveauet i I forhold til fordelingen af nydanskere på tværs af den samlede karakterfordeling ses det af figur 2, at der for alle årene er en klar overvægt af nydanskere i de nedre deciler, mens andelen er faldende desto højere op i karakterfordelingen, man kommer. Den største andel af nydanskere ses i første decil, hvor der i 2002 var 25 procent nydanskerne, mens andelen var faldet med 5 procentpoint til 20 procent i Faldet i andelen af nydanskere i første og også anden decil har betydet, at en større andel over årene er rykket op i en højere decil. Nydanskernes karakterer er altså steget, hvilket skal ses i sammenhæng med udviklingen i figur 1. Dog skal det bemærkes, at andelen af nydanskere, som ender op i 9. og 10. decil, stort set er uændret siden Danske børn vil være stort set lige fordelt over decilerne med 10 pct. i hver, da de udgør størstedelen og dermed vil være bestemmende for afgrænsningen af decilerne. Køns betydning for karakterniveau I figur 3 vises, hvordan forholdet mellem drenge og piger er i hver decil. Figuren viser ratio mellem drenge og piger. Således vil en ratio over 1 betyde, at der er en større andel af drenge, som hører til den pågældende decil, mens en ratio under 1 dermed vil betyde, at der er en større andel af piger.

4 For at tage højde for forskellen i det samlede antal drenge og piger i det pågældende afgangsår, er ratio beregnet ud fra andelen af drenge og piger i den pågældende decil i forhold til det samlede antal af drenge og piger, som afslutter grundskolen det år. Figur 3: Dreng/pige-ratio i de forskellige deciler 2, ,5 1 0, Forholdet mellem drenge og piger viser sig tydeligt i figuren. Drengene er i de nedre deciler klart dominerende, mens pigerne dominerer, desto højere op vi kommer op i grundskolens karakterfordeling. Andelen af drenge er større end andelen af piger i alle årene frem til 4. decil. I 2002 er andelen af piger højere end andelen af drenge for 5. decil, mens det for de øvrige år er andelen af drenge, der er størst for denne decil. Fra 6. decil og op til 10. decil er det andelen af piger, som er størst i forhold til andelen af drenge inden for den samme decil. Fx for 10. decil i 2014 er andelen af piger 1,8 gange større end andelen af drenge, mens andelen af drenge i første decil i 2002 er 2,2 gange større end andelen af piger for samme decil. Det er i disse to deciler og i de to år, hvor forskellen i andelene er størst. Forældrenes uddannelsesbaggrunds betydning for karakterniveau I figur 4 beskrives sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og børnenes karakterniveau. I figuren medtages alle elever, som har afsluttet en 9. eller 10. klasse fra 2002 til Figur 4: Forældrenes uddannelse 4

5 LVU MVU KVU Faglært Ufaglært Sammenhængen mellem forældrenes højeste uddannelsesniveau og det resultat, som eleven ender op med ved afslutningen af en 9. eller 10. klasse, viser sig ganske tydelig. Desto højere uddannelsesniveauet er i familien, desto højere karakterer får børnene. Der er altså en bevægelse mod de højere deciler alt efter forældrenes uddannelsesniveau. Det ses, at blandt de elever, som kommer fra hjem, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, vil langt størstedelen ende med et karaktergennemsnit, der vil placere dem i 10. decil, nemlig 24 procent. For børn hvor begge forældre er ufaglærte, vil langt de fleste ende med et karaktergennemsnit, som placerer dem i første decil. Det gælder for 18 procent. Overgang til ungdomsuddannelserne I følgende afsnit forlader vi grundskolen og følger eleverne videre til ungdomsuddannelserne. I figur 5 er vist, hvordan elever i de enkelte deciler vælger den første ungdomsuddannelse. I figuren ses erhvervsuddannelser, hf, hhx, htx og stx. Grunden til, at der ikke opgøres 100 procent i figuren, er, at et mindre antal unge kan have valgt en anden ungdomsuddannelse end de viste (f.eks. ib eller studenterkursus), eller ikke har taget mere uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter grundskolen. Figur 5: Valg af ungdomsuddannelse ud fra decilerne EUD HF HHX HTX STX

6 Anm.: Tallene summer ikke til 100 pct., da der ikke medtages andre ungdomsuddannelser end de viste i figuren samt, at der er elever som ikke tager mere uddannelse efter grundskolen Det tyder på, at valget af ungdomsuddannelse hænger sammen med det opnåede resultat i grundskolen. For eleverne i første decil, altså dem med de laveste karakterer, vælger 80 procent en erhvervsuddannelse. Det er den højeste andel på tværs af decilerne. For hf gælder det, at den største andel, som vælger denne ungdomsuddannelse, kommer fra tredje decil, hvor 8,5 procent vælger hf. Den største tilgang til hhx skal findes blandt eleverne i 6. decil med 18 procent. Den største andel, som vælger htx, kommer fra 8. decil med 9 procent. Stx vælges hovedsageligt af elever i 10. decil, hvor 78 procent har en stx som første påbegyndte ungdomsuddannelse. Figuren viser også en tendens ift andelen henover decilerne, som søger henholdsvis en erhvervsuddannelse og en stx. Fx ses det som sagt, at erhvervsuddannelserne har den største andel med 80 procent, men desto højere op vi bevæger os i decilerne, desto lavere bliver andelen, der falder ned til 1,5 procent for de elever som ligger i 10. decil. Den modsatte udvikling ses blandt dem, som påbegynder en stx. Blandt de elever, som ligger i første decil, er der 3 procent, som påbegynder en stx, mens andelen stiger, desto højere op i decilerne man kommer for til sidst at nå sit maksimum blandt de elever, som ligger i 10. decil, hvor 79 procent har påbegyndt en stx. I tabel 1 er vist, hvad de elever, som ikke tager mere uddannelse efter grundskolen, vælger i stedet for. Muligheden for eleven er her angivet som enten beskæftigelse, ledighed, at være uden for arbejdsstyrken eller være udvandret efter afslutning af grundskolen. Tallene for de forskellige årgange er numerisk lagt sammen i figuren. I forhold til tidligere er andelen opgjort ud fra tilstanden og ikke decilen. Dermed vil de 57 procent, hvis første oplysning er ledighed, være 57 procent af de 111, der har ledighed som den første tilstand efter grundskolen, og hvor der ikke tages mere uddannelse senere. Tabel 1: De andre veje end uddannelse Beskæftigelse Ledighed Udenfor arbejdsstyrken Udvandret Pct Total Anm.: Tilstandene beskæftigelse, ledighed og udenfor arbejdsstyrken følger DST s definition Af tabellen ses det, at der lader til at være en sammenhæng mellem både det at vælge og ikke-vælge uddannelse samt andelen i de forskellige tilstande og så det opnående resultat i grundskolen. Elever som ligger i de øvre deciler lader til at være mere orienterede mod uddannelse, mens elever fra de nedre deciler 6

7 lader til at have en større tilbøjelighed til at fravælge uddannelse. Ligeledes ses det, at desto lavere decil, desto større er sandsynligheden for, at den unge går en anden vej end uddannelse efter grundskolen.

8 Sammenhæng mellem grundskolens afgangsprøve og studentereksamen I tabel 2 er vist sammenhængen mellem elevernes opnåede resultat ved grundskolens afgangsprøver og studentereksamen. Vi kan dermed se, om eleverne bevæger sig opad eller nedad i karakterskalaen. Tabellen inddrager kun elever, som har afsluttet både grundskole og gymnasiet og har oplyst en karakter for begge uddannelser. Tabel 2: Sammenhæng mellem karakter opnået ved grundskolens afgangsprøve og studentereksamen Decil grundskole Decil gymnasium Af tabellen fremgår det, at der både er en bevægelse op og ned i decilerne, i forhold til den decil eleven tilhørte i grundskolen. Dog ses det også, at denne bevægelse er særdeles begrænset til de omkringliggende deciler, hvormed der ikke forekommer de store karakterspring mellem grundskole og gymnasium. For eksempel ses det, at en elev som lå i 5. decil ved afslutningen af 9. eller 10. klasse, har større sandsynlighed for at ende i en lavere decil i gymnasiet end en decil, som ligger over 5. decil. Rent faktisk viser tabellen, at til og med 7. decil er sandsynligheden højere for at eleven ende i en lavere decil end den opnået i grundskolen, da andelen her er højere. Den samlede mobilitet kan udtrykkes ved et mobilitetsindeks mellem 0 og 1, hvor 1 betyder perfekt mobilitet. Fra tabellen beregnes dette indeks til 0,38. Dette tal indikerer, at der er en iøjnefaldende sammenhæng mellem det opnåede resultat ved afslutningen af grundskolen og resultatet ved studentereksamen. Udover hvordan eleverne fordeler sig i de to karakterfordelinger, er det også væsentligt at pointere, at der er en forskel i antallet af elever, som fuldfører en ungdomsuddannelse, der afsluttes med en karakter. Af de elever, som når at afslutte en ungdomsuddannelse ( elever), vil komme fra første decil, mens af eleverne vil komme fra 10. decil baseret på det opnåede resultat fra grundskolen. Yderligere vil antallet også være stigende fra første til 10. decil. Overgangen til de videregående uddannelser I dette afsnit ser vi nærmere på sammenhængen mellem opnået karakter i grundskolen og så valg af videregående uddannelse efter færdiggjort ungdomsuddannelse. Af figur 6 ses det, hvilket videregående uddannelsesniveau eleverne vælger alt efter, hvilken decil de endte i ved afgangsprøven fra grundskolen. Det bemærkes, at andelen af elever fra fx 1., 2. og 3. decil er relativt lille her, da størstedelen søgte mod en erhvervsuddannelse jf. figur 5. 8

9 Figur 6: Valg af videregående uddannelse LVU MVU KVU Søgningen til de korte videregående uddannelser er størst for de elever, som opnåede et resultat fra grundskolen, der placerede dem i 6. decil med 15 procent. Det er også omkring denne decil, at vi finder det næsthøjeste antal ansøgere, nemlig ved 5. og 7. decil. Hvis vi sammenligner top og bund er forskellen i andelen, som søger en kort videregående uddannelse, på 1 procentpoint, hvor 3 procent fra første decil søger ind på dette uddannelsesniveau, mens det drejer sig om 4 procent fra 10. decil. Den største andel, som søger en mellemlang videregående uddannelse, stammer ligeledes fra 6. decil med 14 procent. Her er det dog 5. decil med en andel på 13 procent og 8. decil ligeledes med 13 procent, som er de to næste deciler, hvoraf flest starter på en mellemlang videregående uddannelse. Forskellen mellem første og 10. decil er for mellemlange videregående uddannelse større end det, vi fandt for de korte videregående uddannelser. Her er der en forskel på 4 procentpoint, hvor elever fra 10. decil udgør 7 procent, mens elever fra første decil udgør 3 procent af de startende på en mellemlang videregående uddannelse. De fleste, som starter på en lang videregående uddannelse, kommer fra 10. decil (25 procent), mens 9. (20 procent) og 8. (16 procent) decil er de næststørste grupper. Disse tre deciler udgør 61 procent af det samlede optag på de lange videregående uddannelser. Tager vi de tre største deciler, som starter på en kort videregående uddannelse, udgør de til sammen 43 procent. Tager vi de tre største deciler, som starter på de mellemlange videregående uddannelser, så udgør de 40 procent. På de lange videregående uddannelser er der altså samlet langt flere startende fra få deciler end for de to andre niveauer. Forskellen mellem første og 10. decil er også nu blevet langt større. Således er gabet for de lange videregående uddannelser 24,6 procentpoint, hvor 0,4 procent af de startende stammer fra første decil, mens 25 procent altså stammer fra 10. decil. Udover at se nærmere på, hvilket niveau eleverne påbegyndte af videregående uddannelse, er det også interessant at se nærmere på, hvilke uddannelser der var de mest søgte for de forskellige deciler. I tabel 3 er vist de fem hyppigst søgte videregående uddannelser for første, 5. og 10. decil for de elever som afsluttede en 9. eller 10. klasse i 2002, 2006 og 2010.

10 Tabel 3: Uddannelsesvalg for udvalgte deciler Første decil Femte decil Tiende decil Pædagog (118) Pædagog (205) Pædagog (108) Pædagog (360) Pædagog (411) Pædagog (262) Medicin (271) Medicin (517) Medicin (483) Bygningskonstruktør Sygeplejerske Markedsfø- Sygeplejerske Sygeplejer- Sygeplejer- Jura (193) Jura (278) Jura (280) (50) (57) ringsøko- nom (27) (217) ske (263) ske (208) Sygeplejerske (35) Bygningskonstruktør (37) (22) (204) (211) HA almen erhvervsøkonomi (173) HA almen erhvervsøkonomi (180) Statskundskab (213) HA almen erhvervsøkonomi (232) (25) Markedsføringsøkonom Sygeplejerske (20) Markedsføringsøko- Markedsføringsøko- (153) Statskundskab (175) HA almen erhvervs- Statskundskab (197) (34) nom (108) nom (183) økonomi (211) Socialrådgiver (24) (31) Handelsøkonom (17) Finansøkonom (85) Finansøkonom (145) Markedsføringsøkonom (137) (152) Psykologi (164) Psykologi (182) Anm.: Tallene i parentes er antallet af elever som har påbegyndt den givne uddannelse Elevernes valg af uddannelse på videregående niveau er selvfølgelig ikke frit. Det afhænger dels af, om eleven opfylder den enkelte uddannelses optagelseskrav. Men også af, om eleven, i tilfælde af at der er en adgangskvotient, har de fornødne karakterer til at komme ind på uddannelsen. Tabellen viser dog, at det er mange af de samme uddannelser, som går igen over årene - også på tværs af decilerne. Fx ser vi, at der ikke er den store forskel i valget af uddannelse mellem første og 5. decil, for dem som vælger en videregående uddannelse fra disse deciler. Den hyppigst påbegyndte uddannelse for begge deciler over årene er pædagog, men der er også gengangere i form af sygeplejerske, folkeskolelærer og markedsføringsøkonom. For 10. decil ser vi nogle uddannelser, som også elever fra første og 5. decil er startet på. Dog er det uddannelser med høje adgangskvotienter som er de hyppigst påbegyndte uddannelser. Det gælder fx medicin, jura, statskundskab og psykologi. Metode Hvem er med? Hovedpopulationen består af alle elever som har afsluttet en 9. eller 10. klasse, som vi kan finde karakterer på. Grundet valget af både muligheden for at eleven afslutter en 9. eller 10. klasse afgrænses perioden for opgørelsen af populationen til År 2002 er valgt som første år, da dette er det første år, der er opgjort karakterer for grundskolens afgangsprøve. Dansk og matematik er valgt som grundlag for beregningen af karaktergennemsnittet. Antallet af elever, som indgår i tabellerne, vil være afhængig af tidshorisonten, da vi fx ikke kan følge de elever, som afslutter en 9. eller 10. klasse i 2014 i ligeså lang tid i registrene som dem, der afslutter i Mobilitetsmål Det beregnede mobilitetsmål bygger på målet for den samlet sociale mobilitet (DEA 2015), der beregnes ved følgende formel: 1 1 k 2 p ij 100/k 1 i j 10

11 k hvor k angiver valget af antallet af grupperinger, her 10, i og j angiver cellen i forhold til række og søjle, og p angiver procenten i cellen. Ved fuldkommen mobililet ville personerne være ligeligt fordelt i hver celle, dermed vil alle p ij = 100. I dette tilfælde vil det samlede mål for mobilitet være lig 1, hvormed enhver afvigelse fra fuldkommen mobilitet vil trække det samlede mål mod 0. Baggrundstabeller Tabel B.1: Data til figur 1 nedre2002 øvre2002 nedre2008 øvre2008 nedre2014 øvre ,00 3,33-1,50 3,00-3,00 3,00 2 3,36 4,33 3,14 4,20 3,14 4,25 3 4,36 5,14 4,25 5,00 4,29 5,43 4 5,17 5,71 5,14 5,80 5,50 6,25 5 5,73 6,25 5,83 6,50 6,29 7,00 6 6,27 6,75 6,57 7,00 7,14 7,75 7 6,79 7,29 7,14 7,86 7,83 8,50 8 7,30 7,83 8,00 8,57 8,57 9,25 9 7,86 8,57 8,60 9,43 9,29 10, ,60 12,00 9,50 12,00 10,29 12,00 Tabel B.2: Data til figur Total Tabel B.3: Data til figur Total Mænd Kvinder

12 Tabel B.4: Data til figur Total Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Tabel B.5: Data til figur 5 EUD HF HHX HTX STX Total Tabel B.6: Data til tabel 1 Beskæftigelse Ledighed Udenfor arbejdsstyrken Udvandret Total

13 Tabel B.7: Data til tabel 2 Decil grundskole Decil ungdomsuddannelse Total Tabel 8: Data til figur 6 KVU MVU LVU Total

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere