Oplæg til drøftelse af tiltag på Vestervang, Glostrup Skole
|
|
- Peder Christian Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til drøftelse af tiltag på Vestervang, Glostrup Skole Indhold Baggrund Faktuelle oplysninger og afgang af elever på de fire undervisningssteder og afgang på 0.8. klassetrin Vestervang 2012/13 og 2013/ Resultater på Vestervang Ressourcer Pris pr. elev og ressourcetildeling ift. antal tosprogede elever Ændringer i børnetallet Opsamling på de faktuelle oplysninger Tiltag i kommuner med lignende udfordringer Rødovre Kommune Valhøj skole Københavns Kommune profilskoler Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Løsningsmodeller mulige veje Profilskole, herunder talentklasser Etablering af udskolingscenter på Vestervang Øvrige parametre/mindre tiltag: Side 1 af 10
2 Baggrund Center for Dagtilbud og Skole/LH Der har gennem tiden været en del debat omkring undervisningsstedet Vestervang, senest i forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse 2014/15, hvor forældrene i høj grad har ønsket, at deres børn skal starte på et af de tre øvrige undervisningssteder. Debatten har primært handlet om undervisningsstedets image. Et image, der har været præget af en fortælling om mange tosprogede elever og deres betydning for undervisningsstedets søgning, resultater og kultur. Udfordringen på undervisningssted Vestervang kan kortfattet siges at være: 1. Forældrene fravælger undervisningsstedet ved indskrivning, hvorved klassekvotienterne i de små klasser bliver for lav 2. Den generelle udsivning i løbet af skoleforløbet resulterer i, at klasserne særligt på mellemtrinnet må sammenlægges, hvorved der kun er et spor på nogle årgange Den generelle udsivning i skoleforløbet har dermed større konsekvenser på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder på Glostrup Skole. Administrationen har udarbejdet nærværende notat, som beskriver situationen på Vestervang sammenlignet med de tre undervisningssteder på Glostrup Skole og skitserer mulige løsningsmodeller. Notatet er inddelt i tre afsnit, der indeholder følgende: 1. Faktuelle oplysninger 2. Status på, hvad kommuner gør med skoler i lignende situationer, og med hvilke effekter 3. Muligheder ift. styrkelse af Vestervangs image og øgning af elevtilgangen 1. Faktuelle oplysninger I dette afsnit præsenteres faktuelle oplysninger om: Til og afgang af elever på de enkelte undervisningssteder skoleårene 2010/1113/14 Til og afgang af elever på 0.8. klassetrin på Vestervang skoleårene 2012/13 og 13/14 Vestervangs resultater set i forhold til de øvrige undervisningssteder og kommunen som helhed Ressourcer Prisen pr. elev og ressourcetildeling i forhold til antal tosprogede elever (som det har set ud hidtil) Udviklingen i børnetallet, herunder oprettelse af børnehaveklasser bagud og fremadrettet 1.1. og afgang af elever på de fire undervisningssteder Nedenfor ses tilgang og afgang af elever på de fire undervisningssteder gennem fire skoleår (2010/1113/14). Både tilgang og afgang er opdelt i forstået som bevægelser internt i kommunen og forstået bevægelser ud fra og ind i kommunen. For at få alle relevante tilgange og afgange med i oversigten er tallene gældende for perioden 1/8 1/7 det pågældende skoleår med undtagelse af skoleår 2013/14, der kun gælder frem til 31/3/1. Sammenlignes der med de klasse og elevtal, der opgøres pr. 5. september, og som udgør ressourcegrundlaget for skolen, vil der være uoverensstemmelser. Dette skyldes, at der kan være sket fraflytning/tilgange i perioden 1. august frem til 5. september, hvorfor 5. septembertallene ofte er lavere. Side 2 af 10
3 Tallene nedenfor omfatter tilgang og afgang på klassetrin inklusiv elever til og fra specialklasser enkelte børnehaveklasseelever er medtaget, hvis de er flyttet/tilgået efter skolestart, men den almindelige indskrivning til børnehaveklasse figurerer ikke i oversigten. 9. klasseelever er heller ikke medtaget i statistikken, da de afgår til ungdomsuddannelse/10.kl. Skoleåret 2010/11 (1/8/1031/7/11) Undervisningssted + + Difference Nordvang (Ejby) Skovvang Søndervang Vestervang Skoleåret 2011/12 (1/8/1131/7/12) Undervisningssted + + Difference Nordvang (Ejby) Skovvang Søndervang Vestervang Skoleåret 2012/13 (1/8/1231/7/13) Undervisningssted Difference + + Nordvang (Ejby) 13* 32 14* 23 8 Skovvang 8* 18 11* 13 2 Søndervang 5* 34 17* 16 6 Vestervang 27* 22 9* *Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Skoleåret 2013/14 fra 1. august 2013 frem til 31. marts 2014 Undervisningssted Difference + + Nordvang (Ejby) 32* 29 28* Skovvang 11* 19 23* 16 1 Søndervang 32* 26 14* Vestervang 16* 38 18* 7 29 *Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Side 3 af 10
4 Tallene ovenfor viser, at nettoafgangen 1 fra Vestervang ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder i skoleårene 2010/11 og 2011/12. I skoleåret 2012/13 ser nettoafgangen ud til at være markant højere på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder (16 elever). I skoleåret 2013/14 (frem til 31. marts 2014) ligger nettoafgangen på Vestervang på 29 elever hvilket er på niveau med Søndervang, som dog er en tresporet skole og afgang på 0.8. klassetrin Vestervang 2012/13 og 2013/14 Nedenfor er tilgang og afgang af elever på Vestervang udspecificeret på 0.8. klassetrin. Tallene viser, at den største nettoafgang sker på 4.6. klassetrin. Eleverne er primært flyttet til skoler i kommuner, herunder privatskoler. På baggrund af nettoafgangen forventes det at være nødvendigt at lægge de nuværende 5. klasser sammen, når de bliver 6. klasse. To gange tidligere har det været nødvendigt at sammenlægge klasser på dette klassetrin. Skoleledelsen påpeger, at elevudsivningen også er boligmæssigt betinget. Boligerne i området er primært små ældreboliger placeret i socialt boligbyggeri. Skolen oplever, at elever udmeldes, når familierne får bedre økonomiske vilkår og derfor flytter til en bedre bolig i en anden kommune eller tættere på et af de undervisningssteder på Glostrup Skole. Skoleåret 2012/2013 udspecificering på klassetrin Vestervang Vestervang Difference 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Skoleåret 2013/2014 udspecificering på klassetrin Vestervang Vestervang Difference 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Nettoafgangen: differencen mellem tilgang og afgang 2 Skal ses i sammenhæng med linjevalg i 7. klasse Side 4 af 10
5 1.3. Resultater på Vestervang Center for Dagtilbud og Skole/LH Det fremgår af kvalitetsrapporten fra 2012/13, at eleverne på Vestervang fagligt ligger på niveau med resten af eleverne på Glostrup Skole. I en række fag ligger eleverne på Vestervang tilmed markant bedre i standpunktskarakter og afgangsprøve. Endvidere viser kvalitetsrapporten, at det er over gennemsnittet af elever på Vestervang, der fortsætter videre i ungdomsuddannelse, hvilket er på niveau med de øvrige undervisningssteder på Glostrup Skole. Resultaterne ved elevernes afgangsprøver på Vestervang er anvendt i flere sammenhænge til at markedsføre skolen. Følgende resultater kan særligt fremhæves: : i 8 ud af 9 obligatoriske prøvefag ligger Vestervang på eller over karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune : i 7 ud af 9 obligatoriske prøvefag ligger Vestervang på eller over karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune : i 5 ud af 8 obligatoriske prøvefag (orden er ikke længere et prøvefag) ligger Vestervang over eller på karaktergennemsnittet for Glostrup Kommune I Cepos rangliste over folkeskolers afgangsprøveresultater 2012 korrigeret for socioøkonomisk baggrund lå Vestervang nr. 37 og havde ifølge Cepos en undervisningseffekt på 0,65, dvs. Vestervang har løftet eleverne 0,65 karakterpoint mere end forventet i forhold til socioøkonomisk baggrund. De øvrige undervisningssteder havde en undervisningseffekt på hhv. 0,15 (Skovvang), 0,17 (Søndervang) og 0,23 (Nordvang), dvs. at undervisningsstederne har løftet eleverne mindre end forventet i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Resultaterne fra de kommunale test i dansk og matematik viser, at Vestervang ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder Ressourcer Pris pr. elev og ressourcetildeling ift. antal tosprogede elever Udgiften pr. elev ligger væsentlig højere på Vestervang end på de øvrige undervisningssteder. At forskellen er så markant skyldes særtildeling, specialklasser samt undervisning af tosprogede elever. I den nedstående tabel skitseres den gennemsnitlige udgift pr. elev på hvert undervisningssted. Tallene er hentet fra Kvalitetsrapporten og Skoleår Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Udgiften indeholder undervisningsløn inkl. specialklaser og særtildelinger fra PPR. Gruppeordninger er ikke medtaget i talmaterialet. I den nuværende ressourcetildelingsmodel tildeles Skovvang og Vestervang ekstra ressourcer, fordi de er tosporede skoler svarende til 0,750 stilling. Vestervang har herudover (i den nuværende ressourcemodel) fået tildelt ekstra ressourcer: 1,5 stilling på grund af høj tosprogsprocent ekstra ressourcer til timer til tosprogede elever svarende til 6,921 stilling. I den nye ressourcemodel, der træder i kraft , beslutter skolen selv eventuel tildeling af ekstra ressourcer til de enkelte undervisningssteder. Side 5 af 10
6 Ekstra ressourcer til undervisningsstederne i stillinger Særlig tildeling Nordvang Søndervang Vestervang Skovvang Tosporede skoler 0,750 0,750 Høj tosprogsprocent 1,500 Specialundervisning Specialklasser 5,206 2,647 9,529 Støttecenter 5,095 4,447 2,949 3,258 Enkeltintegration 0,000 0,000 0,000 0,000 Undervisning af tosprogede Lektiehjælp 0,000 0,000 0,526 0,000 Modtageklasser/hold 1,550 0,000 0,000 0,000 Sprogcenter 2,665 3,353 6,921 2,407 Antal tosprogede elever på Glostrup Skole Nedenstående tabel viser antal tosprogede på Glostrup Skole april Nordvang Søndervang Vestervang Skovvang I alt Tosprogede elever Pct. 8,8 13,4 44,0 20,8 Definitionen af en tosproget elev, som er brugt i forhold til tallene ovenfor, lyder, at en elev er tosproget, hvis en af forældrene taler et andet sprog end dansk. I ovenstående tabel kan man se, at Vestervang har et markant højere antal tosprogede elever end de øvrige undervisningssteder Ændringer i børnetallet Nedenfor ses udviklingen i børnetallet i Glostrup Kommune. Det skal bemærkes, at børnetallet for årgang 2009 og 2010, som skal starte i skole i hhv og 2016 er særligt højt og formentlig kræver oprettelse af ekstra børnehaveklasser. Det er dog usikkert, hvor mange børn der indskrives i skoler, hvorfor det endelige tal ikke kendes. Årgang Skolestart Børnetal Antal klasser /8/ (oprettet) /8/ (oprettet) /8/ (oprettet) /8/ (forventet) /8/ (forventet) /8/ (forventet) /8/ (forventet) Side 6 af 10
7 1.5. Opsamling på de faktuelle oplysninger Center for Dagtilbud og Skole/LH I skoleåret 2010/11 og 2011/12 har nettoafgangen ikke været markant højere end på de øvrige undervisningssteder. I skoleåret 2012/13 ses der dog en stigning, og i skoleåret 2013/14 er nettoafgangen 29 elever Søndervang har samme nettoafgang i skoleåret 2013/14. Der er i skoleåret 2013/14 foretaget klassesammenlægninger af to omgange på Vestervang, fordi klasserne af forskellige årsager er blevet små. De resultater, som eleverne opnår på Vestervang, er generelt meget tilfredsstillende. Vestervangs elever ligger gennemsnitligt i forhold til de øvrige undervisningssteder, og i nogle fag ligger eleverne på Vestervang over gennemsnittet. Det er over gennemsnittet af elever på Vestervang, der fortsætter i videre ungdomsuddannelser. Dette ligger på niveau med de øvrige undervisningssteder. Vestervang har tidligere fået tildelt flere ressourcer end de øvrige undervisningssteder blandt andet på grund af det markant højere antal tosprogede elever. Udviklingen i børnetallet i kommunen viser, at der er to store årgange, der skal starte i skole de kommende år. Dette skal tages med i overvejelserne om igangsættelsen af indsatser på Vestervang. 2. Tiltag i kommuner med lignende udfordringer Rødovre, Brøndby og Københavns kommune har haft udfordringer, der på forskellig vis ligner udfordringerne på Vestervang. Alle tre kommuner har sat mere end ét tiltag i gang på samme tid, derfor kan effekten af indsatserne ikke betragtes isoleret. Dog skal det påpeges, at det, de tre kommuner peger på som det meste afgørende parameter, har været, at der er sket en nulstilling af skolerne, så de har haft mulighed for at starte forfra, dvs. at der er foretaget en markant forandring af skolens organisering, indhold/tilbud og/eller elevgrundlag. I nedenstående er de tre kommuners indsatser skitseret, herunder effekterne af indsatserne Rødovre Kommune Valhøj skole Udfordringen: Stigende tosprogstal i indskolingen Skolen var uønsket af forældrene ved indskrivning til børnehaveklasse, og de søgte om optagelse af børnene på skoler i kommunen Børnene kom ind på de skoler, hvis der var plads, hvilket resulterede i små årgange på skolen Generel udsivning til skoler og privatskoler op igennem skoleforløbet Løsninger: Ændring af skoledistrikter (involverede tre skoler) specifikt øremærkede man bestemte opgange til at tilhøre en bestemt skole gjaldt kun nye børn i 0. kl. 2009: Omdannelse af skolen til profilskole med talentklasse i idræt ansættelse af idrætskonsulent 1 årsværk (viden udbredt til hele kommunen) både breddetilgang til idræt og elitespor (specifikke idrætsgrene) To SFO er under skolen den ene blev idrætssfo Side 7 af 10
8 Aktiv skolebestyrelse, der var med til at vende udviklingen Etablering af familieklasse specielt for tosprogede Ændring af klassekvotienter nu max 24 i klasserne havde stor betydning, idet det ikke var muligt at optage flere på de skoler dermed startede børnene på Valhøj Skole, hvilket medførte ensartede klassekvotienter på kommunens skoler gjaldt kun nye klasser (0. kl.) Dagtilbud i distriktet: politisk beslutning om at der max må være 50 % tosprogede i daginstitutionerne skrevet ind i Børne og Ungepolitik Effekter: Effekt viste sig allerede efter 23 år i dag er der ingen udsivning på de højere klassetrin og forældrene vælger skolen til fra start og op gennem skoleforløbet, særligt til talentklassen i idræt Københavns Kommune profilskoler Københavns kommune har etableret profilskoler på seks af kommunens skoler. Profilskolerne har hver deres tydelige faglige profil, der skal bidrage til at gøre den enkelte skole attraktiv og unik. Profilskolerne er ordinære distriktsskoler, der skal fungere som flagskibe for øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau. Pr. marts 2011 er følgende skoler udpeget som profilskoler: Amager Fælled Skole sundhedspædagogisk profil Bellahøj Skole idrætsprofil Randersgade Skole international sprogprofil Sønderbro Skole musiskkreativ profil Utterslev Skole har en naturfaglig profil Husum Skole har en matematisknaturfaglig profil Effekter ved profilskolerne: Profilskolekonceptet har ført en række nye eksterne samarbejdsrelationer med kulturinstitutioner og virksomheder med sig Profilskolekonceptet ser ud til at have styrket elevernes skolemotivation. Profilskolekonceptet har styrket elevtilgangen på de pågældende skoler markant Særligt for Bellahøj Skole: Før skolen blev profilskole, var der markant søgning væk fra skolen. Baggrunden for at blive profilskole var at foretage en drastisk handling, der ville nulstille skolens image og skabe grobund for et nyt image. Det første år som profilskole fik hele forældregrupper mulighed for at indskrive sig samlet på skolen, så det fundament for forældresamarbejde, der blev grundlagt i børnehaven, blev ført videre i skolen Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udfordringen: Overordnet set var der for mange skoler til for få børn i kommunen og der var behov for øget faglig sparing mellem faglærere (nogle skoler havde kun én fysiklærer osv.) Side 8 af 10
9 Samtidig var søgningen væk fra to skoler i Brøndby Strand Planen særlig stor her gjaldt det både nye børn i børnehaveklassen samt fraflytning op igennem skoleforløbet eleverne søgte primært til skoler i villakvarterer i nærheden (som dog havde samme elevsammensætning, men altså lå i et villakvarter) det var let at søge til en af de nærliggende skoler Løsninger: 2010: Ny skolestruktur med tre bydelsskoler (to med to matrikler samt en på én matrikel bydelene er lig med skoledistrikterne) Etablering af bydelsskolen Brøndby Strand Skole: Sammenlægning af tre skoler til én skole på to matrikler skolen med de nye bygninger lukkede og bruges i dag til formål de to mest populære skoler blev bevaret (en i Brøndby Strand Planen og en i villakvarteret) Brøndby Strand Skole består nu af to matrikler; matriklen i villakvarteret huser 0.3. kl. og matriklen i Brøndby Strand Planen huser 4.9.kl. Effekter: Gevinster: o Økonomisk bedre udnyttelse af lokaler o Pædagogisk bedre muligheder for faglig sparring på større enheder o Markant mindre søgning til de to bydelsskoler i kommunen eleverne bliver på Brøndby Strand Skole Privatskole: o Ligger på stabilt niveau ca. 12 % (som i Glostrup) ingen ændringen siden ændringen af skoledistrikter (størstedelen til muslimske privatskoler i København) 3. Løsningsmodeller mulige veje Ud fra ovenstående erfaringer med lignede udfordringer fra omegnskommunerne er der flere veje at gå i Glostrup. Nedenfor er tre overordnede veje ridset op med det in mente, at det kan være nødvendigt at tænke i kombinerede løsninger, idet enkeltstående indsatser ikke kan forventes at have den ønskede effekt. Børne og Skoleudvalget bedes drøfte følgende elementer for at give administrationen nogle pejlemærker på, i hvilken retning udvalget ønsker at arbejde videre. Idéerne nedenfor kan effektueres fra skoleåret 2015/16, og eventuelle økonomiske konsekvenser skal derfor tænkes ind i budget Profilskole, herunder talentklasser At give Vestervang en særlig profil vil eventuelt kunne gøre undervisningsstedet mere attraktivt og derved tiltrække et andet elevgrundlag En profilskole er en skole, hvor der er et særligt fokus på et eller flere faglige elementer, fx idræt, science, teknologi, energi m.v., og hvor der prioriteres ekstra ressourcer Omdannelse af Vestervang til profilskole/undervisningssted kan indebære følgende (med idræt som eksempel): o At undervisningsstedet har mere idræt på alle årgange (breddetilgang) o At timer til understøttende undervisning ud over lektiehjælp og faglig fordybelse konverteres til fagopdelt undervisning i idræt (er en mulighed i folkeskolereformen) Side 9 af 10
10 o At idrætsprofilen gennemsyrer alle aktiviteter på undervisningsstedet o At der etableres eliteidrætsklasser, fx i udskolingen (folkeskolereformen giver muligheder for at etablere talentklasser) o Tanken bag profilskolekonceptet ligner det tankesæt, der ligger bag den nye udskoling på Glostrup Skole, hvor særlige (profil)fag opprioriteres Konsekvenser: o At de nuværende udskolingslinjer på Vestervang og evt. i hele kommunen skal redefineres o Evt. økonomiske konsekvenser, som der skal tages højde for i budget Etablering af udskolingscenter på Vestervang I forbindelse med beslutningen om skolestrukturen i 2012, blev det drøftet at etablere et udskolingscenter (7.9. klasse) på Vestervang med de tre øvrige skoler som fødeskoler med 0.6kl. Vestervang kan etableres som ét eller ét af to udskolingssteder på Glostrup Skole. Ved at ændre på elevgrundlaget på denne måde, vil Vestervang få en helt ny profil samtidig med, at andelen af tosprogede vil falde En omdannelse af Vestervang (og evt. endnu et undervisningssted) til udskolingscenter fordrer en ny beslutning vedr. skolestrukturen i Glostrup 3.3. Øvrige parametre/mindre tiltag a) Ændring af klassekvotient ved indskrivning til fx 26 (de sidste to år har den gennemsnitlige klassekvotient i 0. kl. ligget på ca. 26, mens den i hele skoleforløbet har ligget på 21,4) medfører en justering af kriterierne for klassedannelse Ændring af klassekvotienten ved indskrivning kan betyde en mere ligelig fordeling af børnehaveklassebørnene på undervisningsstederne b) Udpegning af specifikke veje, der tilhører et bestemt undervisningssted (medfører en justering af kriterierne for klassedannelse) c) Mulighed for at indskrive sig samlet som forældre/børnegruppe på skolen, så det fundament for forældresamarbejde, der er grundlagt i børnehaven, bliver ført videre i skolen d) En eventuel ekstra børnehaveklasse (ud over de ni, som normalt oprettes) vil blive oprettet på Vestervang e) Alle tilkommende elever fra 7. klasse og opefter indskrives på Vestervang f) Udskolingsklasser på Vestervang etableres med 28 elever, hvilket kan betyde, at udskolingsklasserne på de øvrige undervisningssteder vil være mindre, eller at der vil være færre udskolingsklasser på de øvrige undervisningssteder g) Eventuel oprettelse af tre udskolingsklasser på Vestervang, hvilket kan betyde, at der ikke nødvendigvis skal være udskoling på alle undervisningssteder h) Arbejde med fortællingen om det gode arbejde, der udføres på Vestervang, og de gode resultater, der skabes på undervisningsstedet. Side 10 af 10
Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København
Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere
Læs mereUdviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole
Sagsnr. 13/1722 Udviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole I dette notatet ses på faktorer, der har haft betydning for udviklingen i klassekvotienterne og sammenlægning af klasser på undervisningsstedet
Læs mereEvaluering af Horsens Byskole 2015
Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne
Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne Baggrund Børne- og Skoleudvalget har bedt forvaltningen undersøgt om der er behov for at ændre i de nuværende
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStengård Skole. Stengård Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) 38.506.296 Bevilling pr. elev (2018) 66.851 Kr. (Kommunalt gennemsnit) 71.522 kr. Antal årsværk (lærere) 35,8 Antal årsværk (pædagoger) 17,0 Antal 6-16 årige i distriktet
Læs mereSkovbrynet Skole. Skovbrynet - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 37.081.753 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 107.796 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 45,6 Antal årsværk (pædagoger) 16,3 Antal 6-16 årige i
Læs mereGladsaxe Skole. Gladsaxe Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.708.635 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.900 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 63,6 Antal årsværk (pædagoger) 25,8 Antal 6-16 årige i
Læs mereNotat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres
Læs mereBuddinge Skole. Buddinge Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 45.354.523 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 67.392 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 52,3 Antal årsværk (pædagoger) 29,6 Antal 6-16 årige i
Læs mereMørkhøj Skole. Mørkhøj Skole - Antal elever
Antal elever Samlet Bevilling (2018) Kr. 32.050.268 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 78.748 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 29,9 Antal årsværk (pædagoger) 14,7 Antal 6-16 årige i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereEnghavegård Skole. Enghavegård Skole - Antal elever
Antal elever Enghavegård Skole Samlet Bevilling (2018) Kr. 53.692.321 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 70.003 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 69,7 Antal årsværk (pædagoger) 24,7 Antal
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereElever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient
NOTAT Forslag til skoledistriktsændringer 2015/16 28. august 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0026336-1 Skoleafdelingen Indledning Dette notat beskriver det forventede antal børnehaveklasseelever i skoleåret
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereRessourcetildeling til skoler
Ressourcetildeling til skoler Model, demografi, skolestruktur Model Den nuværende ressourcetildelingsmodel er elevtalsbaseret. Ressourcer tildeles i forhold til antallet af undervisningstimer på de enkelte
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereProgno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt
Notat 6. september 2016 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.01.04-G01-6-16 Forslag til skoledistriktsændringer 2017/18 Skoleafdelingen Indledning Dette notat beskriver det forventede antal børnehaveklasseelever i skoleåret
Læs mereKommunernes skolestruktur
Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016 NOTAT Dato: 27.februar 2015 Indhold Antal indskrevne børn 2015/2016... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereNOTAT. Analyse - Skoledistrikter
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Skoledistrikter Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resume og hovedkonklusioner Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereDette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.
Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereUdvalget skal tage stilling til, om forslag til skoledistriktsændringer 2014/15 skal sendes i høring.
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 5. distrikter 2014/15 (2012-190616) Udvalget skal tage stilling til, om forslag til skoledistriktsændringer 2014/15 skal sendes i høring. INDSTILLING OG BESLUTNING indstiller
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs merePrognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret
Læs mereRullende skolestart og aldersintegrerede grupper
Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereFaktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019
Faktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019 Hvor intet andet er nævnt er tallene fra skoleåret 2018/19 Antal elever pr. spor/klassekvotient: 2017/18 05-09-2017 GR Kl. Kvo. RU Kl. Kvo. Samlet Kl.
Læs mereREFERAT. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/ Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 ( ) 2
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 24.04.2019, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 4. Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 (2019-0049565) 2 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 4.
Læs mereFaglighed og trivsel hænger nøje sammen og er en høj prioriteret indsats. Det skaber et godt skole liv.
Initialer: ANE Sag: 306-2017-19949 Dok.: 306-2018-186855 Oprettet: 29. august 2018 Aftale om fremtidens skole i Odsherred Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Læs mereElever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.
Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKvantitativ evaluering af 2:2 modellen
13. januar 2019 Kvantitativ evaluering af 2:2 modellen Måleparametre i den kvantitative evaluering er udvalgt på baggrund af allerede tilgængeligt materiale, eksempelvis fra kvalitetsrapporterne. Derudover
Læs mereUd over de 687 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2016/2017. Det svarer til niveauet ved sidste og forrige års indskrivning.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2017/2018 NOTAT Dato: 05.03.2017 Indhold Antal indskrevne børn 2017/2018... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs merePrognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereBILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT VEDTAGET DATO FOR GLOSTRUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN
BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT VEDTAGET DATO FOR GLOSTRUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDLEDNING... 2 MÅL OG SAMARBEJDE... 2 1. DET GODE SKOLELIV... 2 2. DIALOGFORUM... 2 SKOLESTRUKTUR OG UNDERVISNING... 2 3. SKOLESTRUKTUREN...
Læs mereElevtalsprognose 2012/2013-2022/2023
sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Antal indskrevne børn 2018/2019. Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2018/2019.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2018/2019 NOTAT Dato: 11.03.2018 Indhold Antal indskrevne børn 2018/2019... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...
Læs mereJustere skoledistrikter
Børne- og Skoleudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 17/11773 Journalnr.: Sagsforløb: BSU - Åben sag Mødedato: 22.02.2018 Sagsansvarlig enhed: Politik, Udvikling og Borgerservice Sagsbehandler: Lærke Klintholm
Læs mereUdviklingen i samlet elevtal fra
Skoleprognose for Hvidovre Kommune 2018-31 I det følgende gennemgås den nye skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 16. april 2018 Principper for ændringer af skoledistrikter Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på
Læs mereGrunddata i forhold til elevtalsudvikling
Styrket skolestruktur og udskoling i Rudersdal Grunddata i forhold til elevtalsudvikling Supplement til Konsekvenser af elevtalsprognosen Februar 2019 Kommune Grunddata i forhold til elevtalsudvikling
Læs mereCenter for Skole og Uddannelse Politisk Dialog
Center for Skole og Uddannelse Politisk Dialog Center for Skole og Uddannelse består af: Skole og SFO Klubber Specialundervisning: Sporet samt gruppeordninger på skolerne Ungdomsskole Musikskolen Pædagogisk
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 1. marts 2018 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-1-18 Skoleafdelingen Notat - oprettelse af 0. klasser 2018-19 Ifølge Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,
Læs mere1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4
Notat Sagsnr.: 2014/0004924 Dato: 7. november 2014 Titel: Organisering af udskolingslinjer i Halsnæs skolevæsen Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent 1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 3: Grundscenariet, lokaleka og behov NOTAT Dato: 14. oktober 2011 Af: Thomas Gjedde Elevtal og lokaleka for den enkelte skole i forhold til grundscenariet Nedenfor
Læs mereUd over de 697 ansøgere, er der seks omgængere fra skoleåret 2015/2016. Det svarer til niveauet ved sidste års indskrivning.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 1, Indskrivning til børnehaveklassen 2016/2017 NOTAT Dato: 7. marts 2016 Indhold Antal indskrevne børn 2016/2017... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til
Læs mereOmrå de Søborg, Buddinge, Grønnemose
Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose Samlet Bevilling (2018) Kr. 144.783.681,00 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 69.541 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 181,5 Antal årsværk (pædagoger)
Læs mereOversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer
Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer Resumé over kommentarer til Model 1 giver med de treårige forløb mulighed for faglig kontinuitet og progression for Der er dog mange høringssvar der
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
Notat 25. februar 2019 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-19 Skoleafdelingen Notat - oprett 0. klasser 2019-20 Ifølge Styrelsestægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSkoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter
Skoledistrikter - Prognose for nye skoledistrikter Udarbejdet af Tenna Arevad Larsen og Stine Dam Udgivelsesdato: 26-01-2018 Kontakt Stine Dam Analysekonsulent sda@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 1273 Center
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereElevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027
Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027 Indhold Resume... 2 Indledning og forudsætninger for elevtalsprognosen... 3 Model for tildeling af økonomi til skolerne... 4 Faglige miljøer og
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Skoleindskrivning - Elev- og klassetal 17/18
Notat Modtager(e): Børne- og udvalget indskrivning - Elev- og klassetal 17/18 Notat til høring De børn, der skal starte i i Albertslund Kommune i 17/18, er nu blevet indskrevet. Dette notat redegør for
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mere