Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16"

Transkript

1 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 16

2 2 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 16 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej Birkerød Telefon: Fax: Udgivet: 19. december 2012 Sagsnr.: 2012/ December

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 7 DISPENSATIONER 8 TEKNISK BYTTE 8 HØJLAGRE, HVOR BEREDSKABSSTYRELSEN SKAL FASTSÆTTE VILKÅR 8 VÆSENTLIGE ÆNDRINGER AF REGLERNE 9 1 GENERELLE BESTEMMELSER...10 DEFINITIONER (1.1) 10 Automatlager (1.1.1)...10 Blokstabling (1.1.4)...12 Brandsektionsareal (1.1.8)...13 Brandsektionsvolumen (1.1.9)...14 Brændbar væske (1.1.13)...14 Clad-rack (1.1.15)...14 Delvis etage (1.1.16)...15 Friareal (1.1.18)...15 Frosthøjlager (1.1.19)...15 Indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde ( og )...15 Lagerautomat (1.1.27)...16 Lagerbutik (1.1.28)...17 Lagermetode (1.1.29)...17 Lagerteknisk udstyr (1.1.30)...20 Mobilreoler/kompaktreoler (1.1.31)...20 Stablingshøjde (1.1.39)...20 ANVENDELSESOMRÅDE (1.2) 21 Produkter i brændbar emballage (1.2.1)...21 Lagerhoteller (1.2.1)...22 Udelukkende oplag af alkoholiske drikke og lignende (1.2.2, litra f)...22 GENERELLE BESTEMMELSER (1.3) 22 Udførelse af højlagre, byggelovgivningen og tekniske forskrifter (1.3.1)...22 Selvstændig brandsektion (1.3.5)...23 Byggevarer og bygningsdele (1.3.8)...23 Udførelse af brandtekniske installationer (1.3.10)...23 Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (1.3.11)...23 ANSØGNINGER, TILLADELSER OG GODKENDELSER (1.4) 25 Ansøgningsmateriale (1.4.1 og 1.4.2)...25 Sagsbehandling...27 Miljømæssige forhold...28 Tilladelser (1.4.3 og 1.4.5)...28 Store værdier (1.4.6, litra b)...30 Tilladelse bortfalder (1.4.9)...30 December

4 2 AFSTANDSFORHOLD Afstand til naboskel, vej og sti (2.1.1 og 2.1.2) Indbyrdes afstand på samme grund, sumreglen (2.2.1) Lempelse af sumreglen ved højlagre (2.2.4): BRANDSEKTIONERING Anvendelse af tagfladen (3.1.3) Loftet skal udgøres af tagundersiden (3.1.4) Sammenbyggede brandsektioner (3.1.6) Direkte forbindelse til højlager (3.1.7) Brandsektionsvæg, mekanisk påvirkning ( ) Meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, og 4.7.4) Markering af brandsektionsadskillelser (3.2.4) Åbninger i brandsektionsadskiller (3.2.6) Facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2) Brandkam (3.4.1) Brandkamserstatning (3.4.2) Tagdækning, brandmæssigt egnet materiale (3.4.2, 3.6.1, litra b og c og 4.5.1) Vinkelsmitte (3.5.1) Høj-lav brandsmitte (3.6.1) Meget lav brandbelastning/brandspredning (3.6.1, litra c) Transportåbninger (3.7.1) Nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3) Delvis etage (3.8) KONSTRUKTIVE FORHOLD Bærende konstruktioner, tagflade berørt af kollaps (4.1.2 og 4.1.3) Brændbare isoleringsmaterialer (4.2.2) Brændbar isolering i frosthøjlagre (4.2.3) Isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5) Vægge (4.3.1) Indvendige overflader, lempelse ved behov for robuste overflader (4.4.1) Ovenlys i taget (4.5.1) Indvendig trapper til indskudte etagedæk (4.6) Indskudte etagedæk, sprinkling (4.7.2) Indskudte etagedæk, uklassificerede bygningsdele (4.7.3) FLUGTVEJE, INDTRÆNGNINGSVEJE OG ANDEN INDRETNING Flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3) Ganglinje (5.1.3) Blinde ender (5.1.4) Flugtveje, overdækning (5.1.5) Flugtveje, fribredde (5.1.6) Med hensyn til tilstrækkelig frihøjde henvises til vejledningstekstens punkt Døre i flugtveje (5.1.8) Indtrængningsveje, indgang fra det fri (5.2.1) Indtrængningsveje December 2012

5 Indtrængningsveje og friarealer, bredde (5.2.4)...56 Indtrængningsveje, overdækning (5.2.5)...56 Blokstabling, oplagsfelter på 400 m 2 (5.3.1)...57 Reolstabling, oplagsfelter på 1200 m 2 (5.3.3)...57 Oplagshøjde (5.3.4)...58 Friareal ved indvendige trapper (5.3.5)...59 Friarealer (5.3.6)...59 Andre funktioner i højlager (5.4)...59 Pakkeafsnit, omfang (5.4.1)...59 Kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4)...60 El-afsnit (5.4.6)...61 Garagering og opladning af trucks mv. (5.4.7)...62 Belægningsplaner (5.5.1) INDEKLIMA...66 Rumopvarmning oliefyrede og gasfyrede aggregater (6.1.1)...66 Rumkøling (6.2)...66 Udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1)...66 Anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2)...68 Placering af luftindtag og afkast (6.3.4 og 6.3.5) BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER...70 Placering af betjenings- og aflæsningspaneler (7.1.1)...70 Dæknings- og detekteringsområder (7.1.2)...70 Tidsforsinkelse af alarmoverførsler (7.1.3)...71 Automatisk sprinkleranlæg (7.2)...71 Klassifikation af sprinkleranlæg (7.2.4)...71 Overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6)...72 Sprinklercentral og pumperum (7.2.7)...72 Projektering og installation, kvalificeret virksomhed (7.2.9)...72 Iltreduktion (7.2)...73 Automatiske brandalarmanlæg (7.3)...74 Tilstrækkelig ventilation (7.4.1)...74 Automatisk varslingsanlæg (7.5.1)...74 Nødbelysning i frosthøjlagre (7.6)...74 Ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1) BRANDSLUKNINGSMATERIEL...75 Slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1)...75 Egnede håndildslukkere ved elektriske installationer (8.3.1)...75 Egnede håndildslukkere (8.3.2) INDSATSFORHOLD...76 Etablering af særskilte vandforsyningssteder (f.eks. brandhaner)...76 Supplerende udstyr ved særligt vanskelige indsatsforhold (9.1.1)...76 Adgangsforhold for redningsberedskabet (9.2)...76 Tilkørselsveje og brandredningsarealer (9.3.1)...77 December

6 Tilkørelsesveje, synlighed og befæstning (9.3.2) Afstand fra køreveje til indgangsdøre og stigrør (9.3.3) Adgang til tagflader (9.4.1) Indsats i højden (9.5.1) Arbejdsbelysning (9.6.1) Lokalisering og monitering (9.6.2) Stigrør (9.6.3) Signalforstærkning (9.6.4) Håndtering af slukningsvand (9.7.1) Indsatsplan (9.8.1) ORDENSREGLER Aerosoler (10.1.1) Pyrotekniske artikler (10.1.1) Oxiderende stoffer (10.1.1) Andre farlige stoffer (10.1.1) Oplag af brændbare materialer i det fri ved højlagre (10.1.5) Køle- og ventilationsanlæg, kontrol og vedligehold (10.1.8) Oprydning og rengøring (10.1.9) Friholdelse af flugt- og indtrængningsveje i det fri (10.4.2) Kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer (10.6.1) Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) Termografering af elektriske systemer (10.7.2) Særlige indsatsmæssige forhold (10.9.1) BILAG A BESKRIVELSE AF HØJLAGRE, HERUNDER DE SÆRLIGE RISICI VED STABLING I HØJDEN BILAG B HØJLAGRE MED STABLINGSHØJDE OVER 18 M ELLER BYGNINGSHØJDE OVER 20 M BILAG C CLAD-RACK HØJLAGRE BILAG D - AUTOMATLAGRE BILAG E LAGERAUTOMATER BILAG F - OVERORDNET PRINCIP FOR SIKKER INDSATS MED ROBOTKRANER BILAG G EKSEMPEL PÅ SKEMAER FOR EGENKONTROL BILAG H MILJØ OG SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING BILAG I MEDDELELSE NR INDEKS December 2012

7 Forord Myndighedernes fastsættelse af krav til brandforebyggende foranstaltninger i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen sker med henblik på at sikre, at risikoen for, at brande opstår og breder sig ukontrollabelt, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt. Kravene skal endvidere sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. Med virkning fra den 19. december 2012 er nye regler for højlagre (Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for højlagre) trådt i kraft. Herefter benævnt som de tekniske forskrifter for højlagre eller forskrifterne. Forskrifterne er en kodificering af Beredskabsstyrelsens praksis for behandling af højlagre, som er behandlet i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag, som ændret ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984 om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. I forbindelse med udstedelsen af de nye regler for højlagre er der foretaget mindre ændringer i to bekendtgørelser. Der henvises til Beredskabsstyrelsens meddelelse nr. 10, hvor ændringerne er nærmere beskrevet. Beredskabsstyrelsens vejledning nr. 13 om højlagre af 30. oktober 2009 samt Beredskabsstyrelsens vejledning om frosthøjlagre (tillæg til vejledning nr. 13) af 30. oktober 2009 ophæves og erstattes af denne vejledning. Det fremgår af forskrifterne, at der ved et højlager skal forstås en brandsektion, der er større end 600 m², hvori der oplagres brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som stables i større højde end 8 m. For nærmere beskrivelse af højlagre, herunder de særlige risici ved stabling til stor højde henvises til bilag A. Denne vejledning har til formål at uddybe og forklare visse bestemmelser i de tekniske forskrifter for højlagre, og er et supplement til forskrifterne. Vejledningen er opbygget således, at vejledningen primært indeholder supplerende bemærkninger, herunder illustrationer til udvalgte bestemmelser (punkter) i forskrifterne. Punkterne i forskrifterne, hvor der er udarbejdet supplerede bemærkninger til, er i vejledningen angivet i parentes. Endvidere kan indekset bagerst i vejledningen anvendes til hurtigt at få overblik over, om der er udarbejdet supplerende bemærkninger til én bestemt bestemmelse i forskrifterne, og hvor disse bemærkninger findes i vejledningen. December

8 Dispensationer I de situationer, hvor et eller flere krav i de tekniske forskrifter ikke kan opfyldes, men hvor det kan eftervises, at brandsikkerhedsniveauet mindst svarer til det niveau, der er fastsat i forskrifterne, er der mulighed for at søge Beredskabsstyrelsen om dispensation. Dette er dog kun relevant i de tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsen ikke i forvejen skal stille vilkår for kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunerne kan ikke meddele dispensation fra forskrifterne. Dispensationer kan udstedes, hvor det kan eftervises, at brandsikkerhedsniveauet mindst svarer til det niveau, der er fastsat i forskrifterne. Teknisk bytte Kommunalbestyrelsen har mulighed for at foretage tekniske bytte, jf. punkt i forskrifterne, såfremt det kan dokumenteres, at brandsikkerhedsniveauet mindst svarer til det niveau, der er fastsat i forskrifterne. Kommunerne kan ikke meddele dispensation fra forskrifterne. Teknisk bytte er ikke det samme som dispensation. Højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår I punkt i forskrifterne er der anført, hvilke højlagre Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår som led i kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Denne vejledning indeholder ikke komplette beskrivelser af løsninger, der omhandler disse områder. For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgivernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår, har Beredskabsstyrelsen i bilagene B, C, D og E indsat en række kommentarer til udvalgte punkter i forskrifterne. Kommentarerne i bilagene B, C, D, E og F tager udgangspunkt i styrelsens hidtidige sagsbehandling og praksis for sådanne typer af højlagre. Beskrivelserne i bilagene B, C, D og E er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold Beredskabsstyrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunernes (redningsberedskabernes) tilladelser til højlagre. Det betyder bl.a., at de forskellige forhold, som kommenteres i bilagene, ikke nødvendigvis vil være relevante i alle højlagersager. Bilagene B, C, D og E vil sammen med de tekniske forskrifter for højlagre give de kommunale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere, inden projektet fremsendes til behandling i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et værktøj, som skal medvirke til, at de projekterende parter får bedre mulighed for at tilvejebringe fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling. 8 December 2012

9 Det skal bemærkes, at bilagene B, C, D og E ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet på forprojektstadiet, hvor det bl.a. er hensigten at identificere, hvilke af bilagets emner der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel fortsat afholdes møder om et konkret projekts grundprincipper. Væsentlige ændringer af reglerne Forsvarsministeriet nedsatte i 2009 Arbejdsgruppe om regulering af højlagre. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Energistyrelsen), Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, DI og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, samt en repræsentant for Forsvarsministeriet. Baggrunden for at nedsætte arbejdsgruppen var blandt andet, at mange virksomheder har ændret logistikkoncept fra decentrale lagre til store, centrale distributionslagre. Arbejdsgruppen skulle analysere området med henblik på at komme med forslag til den fremtidige regulering af højlagre. Arbejdsgruppen afgav den 22. december 2010 til Forsvarsministeriet en rapport: Højlagre fremtidig regulering, hvori arbejdsgruppen i enighed fremsatte en række forslag. I rapporten gennemgås mulighederne for at ændre det daværende regelgrundlag med henblik på at smidiggøre myndighedsbehandlingen af ansøgninger om etablering af højlagre og med henblik på en revision af de krav og vilkår, der skal gælde for højlagre. De foreslåede ændringer af krav og vilkår skete med henblik på at reducere omkostningerne ved etablering af højlagre, men hvor de sikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med den særlige type af bygninger, som højlagre udgør højlagre anses som særlig risikofyldte objekter i brandmæssig henseende, stadig skulle tilgodeses. Forsvarsministeriet anmodede den 9. december 2011 Beredskabsstyrelsen om at iværksætte implementeringen af arbejdsgruppens i enighed fremsatte forslag. Grænsen, for hvornår en bygning og brandsektion betragtes som et højlager, er ændret for så vidt angår stablingshøjden. Hvor grænsen tidligere var lagre med stablingshøjde på 6 m, er det nu 8 m. Endvidere skal Beredskabsstyrelsen først fastsætte vilkår for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse ved højlagre med stablingshøjde større end 18 m eller med bygningshøjder større end 20 m målt fra terræn til murkrone, medmindre der er tale om clad-rack højlagre, automatlagre, lagerautomater og oplag af visse typer væsker jf. punkt Med hensyn til lagre, hvor der stables indtil 8 meter, henvises der til Beredskabsstyrelsens meddelelse nr. 10. Meddelelsen er vedlagt i bilag I. December

10 1 Generelle bestemmelser Definitioner (1.1) Der er i de tekniske forskrifter for højlagre anvendt en række definitioner. Listen findes i forskrifternes afsnit 1.1. Visse definitioner er yderligere uddybet nedenfor. Automatlager (1.1.1) I automatlagre er håndteringssystemet primært baseret på computerstyrede håndteringsmaskiner (robotkraner), der kører i reolgangene og nedtager varer til placering på eksempelvis transportorganer for enden af en reolrække. Afstanden mellem reolerne kan variere alt efter oplagets dimensioner. Figur 1: Automatlager. Automatlagre er defineret som et automatiseret lager, hvor der kun i begrænset omfang må forventes at være personer til stede. Det vil typisk være service- og reparationsfolk, som færdes i lageret med henblik på at servicere robotkraner og lignende. Service- og reparationsfolk anses også kun for at færdes i lageret i begrænset omfang, selvom der er tale om kortvarige daglige rutiner m.v. Mini-load Et mini-load lager anses også for at være et automatlager, idet nedtagning af varer mv. foregår ved hjælp af computerstyrede håndteringsmaskiner, og der som følge heraf kun i begrænset omfang forventes at være personer til stede i lageret. I mini-load lagre sker der 10 December 2012

11 håndtering af mindre enheder, og der vil derfor ofte være en kort afstand mellem reolerne. Den korte afstand øger risikoen for brandspredning mellem reolerne. Figur 2: Eksempel på mini-load. Flerniveaulager (delvist automatiseret) Denne lagertype er i princippet en variant af et lager med reolstabling og et automatiseret lagerhåndteringssystem. Denne lagertype anses også for at være et automatlager. Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling, som er beskrevet i vejledningsteksten til lagermetode. Det væsentligste faremoment ved flerniveaulager er, at de ansatte færdes i flere niveauer i lageret, og håndteringsmaskinerne afsætter varer på hylderne fra bagsiden. December

12 Figur 3: Snit gennem flerniveaulager. Blokstabling (1.1.4) Blokstabling er stabling i blokke direkte på gulvet uden brug af reoler eller lignende. Der vil være tale om et manuellager, hvor håndtering foregår manuelt med forskelligt lagerhåndteringsudstyr. Figur 4: Blokstabling stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign. Oplaget er som oftest pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet eller kan stables oven på hinanden. Metoden medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller nedtage hele stablen. 12 December 2012

13 Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum inde i oplaget betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og svært tilgængelige. Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre nedfald af oplag, brandspredning til andre områder og blokering af friarealer, og dermed udgøre en mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget. Brandsektionsareal (1.1.8) Ved beregningerne af brandsektionsarealet (A x B) er der taget udgangspunkt i højlagerets ydre rammer. Indskudte dæk medtages ikke. Følgende figurer viser principperne for udregning af brandsektionsarealet: Figur 5: Areal af brandsektion, hvor længden A måles til center af brandsektionsvæg. Figur 6: Areal af brandsektion med indskudt dæk Figur 7: Areal af brandsektion med delvis etage. Figur 8: Areal af brandsektion med dæk, hvor rummet under dækket er sektioneret fra højlageret. December

14 Brandsektionsvolumen (1.1.9) Ved beregning af brandsektionsvolumenet tages udgangs i højlagerets ydre rammer, hvor brandsektionsarealet multipliceres med højden fra gulvniveau til yderste side af tagfladen. Figur 9 viser principperne for udregning af brandsektionsvolumenet (A x C x D + B x C x E): Figur 9: Udregning af brandsektionsvolumen. Brændbar væske (1.1.13) En brændbar væske er en antændelig væske med et flammepunkt højere end 100 o C. Ved væske forstås et stof, der ved 20 ºC og 1013 hpa er i væskefase. I tilfælde af tvivl om hvorvidt et stof er i væskefase, kan Beredskabsstyrelsen foretage en nærmere vurdering af stoffet. Det kunne f.eks. være tilfældet for væsker med høj viskositet, dvs. meget tyktflydende væsker. I vurderingen vil der bl.a. blive taget stilling til, om stoffet kategoriseres som en væske efter den internationale konvention om vejtransport af farligt gods (ADR). Clad-rack (1.1.15) Clad-rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgør bygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Forekommer oftest som stålmetalreoler uden brandisolering med påhæftede sandwichpaneler som ydervægge. Figur 10: Clad-rack stålreoler med sandwichpaneler. 14 December 2012

15 Oftest anvendes clad-rack i forbindelse med automatlagre. Se vejledningsteksten til definitionen for automatlagre under punkt 1.1, automatlager (1.1.1). Byggeprincippet betegnes også som silobyggeri, idet der er tale om en meget kompleks statisk konstruktion med brandmæssigt ubeskyttede stålkonstruktioner. Det tætte gitterværk frembringer et statisk system, hvor kræfter kan omlejres. Sandwichpaneler giver en indsatsmæssig udfordring, da der ved direkte brandpåvirkning er risiko for, at de kan delaminere, hvilket kan medføre fare for nedstyrtning af stålplader. Delvis etage (1.1.16) Indskudt lukket etage, der er brandmæssig adskilt fra et højlager i overensstemmelse med bestemmelserne om brandsektionering. Figur 11: Eksempel på delvis etage. Projektionen på gulvet udgør arealet af den delvise etage (det skraverede areal). Friareal (1.1.18) Når reoler, oplagsarealer og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealer være at betragte som friarealer. Disse må ikke anvendes til placering af oplag, inventar og lignende. Formålet med etablering af friarealerne er at hindre, at brande breder sig samt sikre flugtvejsmuligheder og forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Frosthøjlager (1.1.19) Lager hvor temperaturen reguleres med henblik på at opbevare frostvarer. Uopvarmede lagre, som ikke holdes frostfrie, kan ikke betragtes som frostlagre i vinterhalvåret selvom rumtemperaturen periodisk er under 0 C. Det bemærkes at det på det skrevne tidspunkt er en kodificering af praksis jf. forordet. Indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde ( og ) Indgangsdøre og udgangsdøre skal have direkte adgang til terrænhøjde. Det er således muligt at have ud- og indgangsdøre, der ligger under eller over terræn, såfremt flugt- og ind- December

16 trængningsmulighed tilgodeses. Der bør foran ud- og indgangsdøre under terræn i det fri være et frit areal med mindstemål på 3 gange 3 meter placeret i samme niveau som døren. Dette vil sikre redningsberedskabets mulighed for udlægning af slanger og andet udstyr til brug ved indsats. Opmærksomheden henledes på bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Figur 12: Eksempel på dør i terrænhøjde Lagerautomat (1.1.27) En lagerautomat er en stort set lukket reol med enten bevægelige hylder eller et hyldesystem, hvor oplaget hentes ned fra hylderne. Konceptet anvendes primært ved oplagring af mindre produkter. Figur 13: Eksempel på lagerautomater med manuelt pluk. 16 December 2012

17 Lagerbutik (1.1.28) Lagerbutikker er butikker, hvor lager og salgsområder er blandet sammen. I international sammenhæng betegnes de som Big Box Stores. Anvendelsen af lageret som salgslokale betyder, at det i relation til sagsbehandlingen i henhold byggelovgivningen endvidere vil ofte være henført til anvendelseskategori 3. Figur 14: Lagerbutik med varer i lav højde og regulært oplag på øvre hylder. Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling i manuellagre. Det væsentligste faremoment er her, at der ud over de ansatte også færdes personer, som ikke er stedkendte. Dette medfører, at det er meget vigtigt, at flugtveje er overskuelige og i øvrigt fremtræder tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Derudover er muligheden for at kontrollere personernes (kundernes) adfærd mindre end i lagerbygninger, hvor der kun er begrænset offentlig adgang, hvilket øger risikoen for, at der kan opstå brand. Lagermetode (1.1.29) Der er mange forskellige lagermetoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virksomhedens drift og den type oplag, der håndteres. Der henvises også til vejledningsteksten til lagermetoderne: Automatlager, blokstabling, lagerautomat, lagerbutik og mobilreoler. Udviklingen indenfor de forskellige lagerkoncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler tilsigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. I Figur 15 nedenfor er skitseret forskellige måder, hvorpå stabling kan ske. December

18 Figur 15: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg. ST1: Fritstående lagre (blokstabling) eller lagre i kompakte blokke ST2: Paller i enkeltrækker (dvs. med gange som er mindst 2,4 m brede) ST3: Paller i flere rækker (inkl. dobbelte) ST4: Pallereol ST5: Massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m ST6: Massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m. Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet eller lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode der giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af det lagertekniske udstyr, der skal hente oplaget ned. Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten udgør en særlig risiko i denne type lagre. Ved fastlæggelse af lagermetoder kan der tages udgangspunkt i sprinklerforskriften, hvori begrænsninger i forbindelse med langs- og tværgående mellemrum er angivet. Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved store oplagringshøjder vanskeligheder 18 December 2012

19 med at nå de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der skal efterslukkes. Figur 16: Placering af mellemrum i reolsystemer. Figur 17: Illustration af et manuelt lager med reolstabling. December

20 Lagerteknisk udstyr (1.1.30) Lagerteknisk udstyr er virksomhedens udstyr som f.eks. trucks, sakselifte mv., jf. Figur 18 nedenfor. Flytbare håndstiger med en længde indtil 12 m anses ikke for at være lagerteknisk udstyr. I nogen tilfælde vil det lagertekniske udstyr også blive benyttet til indsats i højden. Figur 18: Eksempler på lagerteknisk udstyr. Mobilreoler/kompaktreoler (1.1.31) Mobilreoler er en variant af reolstabling, men metoden adskiller sig dog fra den almindelige reolstabling på nogle områder. Reolerne er mobile og kan skifte position ved hjælp af et mekanisk system. Systemet kan svigte under brand hvilket vanskeliggøre redningsberedskabets indsatsmuligheder. Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici tilstede, og det er derfor nødvendigt at udlægge friarealer, således at flugt- og indtrængningsvej er prædefineret. Indsats i mobilreoler vanskeliggøres ved, at der ikke er direkte adgang til de oplagrede varer, hvorfor det kan være nødvendigt at flytte reoler for at skabe adgang til oplagene. Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre (lagre, hvor lagermedarbejdere henter og bringer varer), når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør det vanskeligt for en robot at styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret. Stablingshøjde (1.1.39) Stablingshøjden måles som den største af højderne målt fra gulv til oversiden af oplag. Se eksempler på bestemmelse af stablingshøjden i figurerne på næste side. 20 December 2012

21 Figur 19: Stablingshøjde i brandsektion med indskudt dæk. H 1 angiver største stablingshøjde, målt fra gulv. Figur 20: Stablingshøjden i brandsektion med varierende stablings- og bygningshøjde. H 1 angiver største stablingshøjde, målt fra gulv. Anvendelsesområde (1.2) Produkter i brændbar emballage (1.2.1) Der kan være tale om f.eks.: Motor og karosseridele af metal opbevaret på træpaller og pakket i beskyttende pap og folie. Metallejer og aksler opbevaret på træpaller med træsider. Hårde hvidevarer pakket i pap og folieret mv. Farmaceutiske varer pakket i papkasser med stødabsorberende fyld som f.eks. EPS (polystyren) eller bobbelplast folie. December

22 Øl og sodavand på flasker opbevaret i plastkasser, eller dåser pakket i pap og folieret. Opmærksomheden henledes på, at oplag af f.eks. smøreolier og andre produkter, der kan betragtes som brændbare væsker (væsker med flammepunkt over 100 C), også anses for at være omfattet. Lagerhoteller (1.2.1) Lagerhoteller f.eks. speditionsvirksomheder med varierende oplag vil være omfattet, da oplaget vil kunne variere over tid. Såfremt et lagerhotel godkendes til en konkret oplagstype, vil oplagets karakter skulle danne grundlag for de krav myndighederne stiller. Dette betyder, at ændringer af oplaget alene kan foretages efter en fornyet sagsbehandling. Udelukkende oplag af alkoholiske drikke og lignende (1.2.2, litra f) Oplag udelukkende bestående af alkoholiske drikke mv. nævnt i punkt 1.2.2, litra f er undtaget i bekendtgørelsen om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, men er ikke undtaget i de tekniske forskrifter for højlagre. Det betyder, at oplag udelukkende bestående af alkoholiske drikkevarer f.eks. vin i en koncentration på maks. 20 vol- % i brændbar emballage (f.eks. vin i flasker på paller med plastfolie) med en stablingshøjde over 8 m, vil være omfattet af tekniske forskrifter for højlagre. Såfremt der ønskes blandet oplag hvor alkoholiske drikkevarer (øl og vin) skal oplagres sammen med andet oplag (f.eks. oplag af kolonialvarer, papir mv.) vil oplaget ikke være omfattet af tekniske forskrifter for højlagre, men tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Såfremt der ønskes oplagret blandet oplag, og mængden af alkoholiske drikkevarer overskrider de oplagsmængder der er undtaget i bekendtgørelsen om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker vil det kræve en ansøgning om dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Generelle bestemmelser (1.3) Udførelse af højlagre, byggelovgivningen og tekniske forskrifter (1.3.1) Byggeloven og bygningsreglementet er gældende for alt byggeri. De brandforebyggende regler for brand og eksplosionsfarlige virksomheder, som f.eks. de tekniske forskrifter for højlagre, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen. Reglerne fungerer som en overbygning til bygningsreglementets brandkrav. Generelt indeholder de brandforebyggende regler skærpede krav til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag. Bygningsreglementet er udstedt af Energistyrelsen (tidl. Erhvervs- og Byggestyrelsen). Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne. 22 December 2012

23 Selvstændig brandsektion (1.3.5) Et højlager skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvilket indebærer, at der skal etableres brandsektionsadskillelser, jf. kapitel 3 i forskrifterne, mod tilstødende rum, bygninger og oplag, som ikke er fritliggende i forhold til højlageret. En bygning anses for at være fritliggende, hvis afstandsreglerne i forskrifternes kapitel 2 er overholdt. Det væsentlige er, at højlageret bliver adskilt fra andre funktioner end lager, som vil kunne indebære større antændelsesrisiko. En brandsektion med højlager kan dog godt indeholde mindre pakkerafsnit, kontor- og opholdsafsnit, og i særlige tilfælde kan der ske garagering af truck og evt. truckopladning, jf. afsnit 5.4 i forskrifterne. Byggevarer og bygningsdele (1.3.8) Ved anvendelse af byggevarer og bygningsdele, som ikke er klassificerede efter det europæiske brandklassifikationssystem eller er klassificeret efter det gældende danske brandklassifikationssystem på opførelsestidspunktet, kan de brandmæssige egenskaber for disse dokumenteres på anden vis. Dokumentationen kan ske, som beskrevet i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri vedrørende dokumentation af byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber. Udførelse af brandtekniske installationer (1.3.10) Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i et højlager, giver et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Dette kan opnås ved, at installationerne dimensioneres og installeres under hensyntagen til den konkrete anvendelse, samt ved at det sikres, at installationerne løbende bliver kontrolleret og vedligeholdt. I Energistyrelsens (tidl. Erhvervs- og Byggestyrelsens) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er der i bilag 3 en oversigt over standarder og vejledninger der kan danne grundlaget for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer. Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (1.3.11) Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for alle brandmæssige foranstaltninger i et højlager. Der skal i denne plan angives, hvorledes brandsikkerheden sikres opretholdt i hele bygningens levetid. Brandsikkerheden på virksomheden er ejerens ansvar, og det er vigtigt, at virksomhedens medarbejdere er bevidste om, hvordan de skal forholde sig, og hvilke krav der er i forbindelse med den daglige drift af virksomheden. Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) regelmæssige brandsyn samt en god drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan af virksomhedens brandmæssige tiltag, som kan kommunikeres ud til de ansatte, kan medvirke til, at virksomheden får en god sikkerhedskultur, og dermed også formindske risikoen for brand. December

24 En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan bør som minimum indeholde følgende: Brandtekniske tilladelser med tilhørende tegningsmateriale og brandteknisk dokumentation (brandstrategi). Beskrivelse af hvordan og hvor ofte de aktive og passive brandsikringstiltag, herunder brandmateriel skal vedligeholdes og kontrolleres. Frekvens og dokumentation for inspektion, kontrol og vedligeholdelse af de aktive og passive brandsikringstiltag, herunder inspektionsrapport af sprinkleranlæg og automatisk brandalarmanlæg (1. inspektion og de efterfølgende inspektionsrapporter). Logbog over brandtekniske installationer, hvori alle væsentlige begivenheder indgår, jf. punkt i forskrifterne. Skemaer for egenkontrol, jf. bilag G. Attester fra en autoriseret el-installatør og dokumentation for termografering, jf. afsnit 10.7 i forskrifterne. Vejledning i betjening og afprøvning af brandtekniske installationer. Plan for uddannelse og instruering af personale, jf. punkterne og i forskrifterne samt i særlige tilfælde øvelser med det lokale redningsberedskab. Der bør afholdes øvelser med redningsberedskabet, særligt i de tilfælde hvor indsatsen kræver anvendelse af lagerteknisk udstyr, jf. punkt i forskrifterne. Rapporterne fra kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) brandsyn, herunder redegørelsen for, hvorledes virksomheden har håndteret eventuelle anbefalinger, påbud og forbud. Det er vigtigt, at den, der foretager egenkontrol, har tilknytning til virksomheden og samtidig er en person, som dagligt færdes på virksomheden. Det er ligeledes nødvendigt, at kontrolog vedligeholdelsesrutiner varetages af personer, som varetager den daglige drift af virksomheden. Pågældende bør tildeles de fornødne kompetencer til, at kunne påtale svigt i de brandsikkerhedsmæssige forhold over for virksomhedens øvrige ansatte. I bilag G er der et eksempel på, hvorledes et skema for egenkontrol i en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan kan udformes. Indhold og omfang af kontrolpunkter m.v. afhænger naturligvis af det konkrete højlager. Opbygning og systematisering af indholdet i en god drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal således være tilpasset det konkrete højlager. I alle højlagre er det nødvendigt, at de ansatte har kendskab til de særlige risici, der er forbundet med det aktuelle oplag, samt de særlige forhold der gør sig gældende ved stabling i højden, jf. bilag A. Det er derfor vigtigt, at alle modtager information om de brandsikkerhedsmæssige forhold på virksomheden, herunder placering af flugtveje, evt. brandtryk, placering af brandslukningsmateriellet og instruktion i brugen heraf, samt information om evt. øvrige brandtekniske installationer. Det er endvidere vigtigt, at der gennemføres regelmæssige øvelser for de ansatte. Ved udarbejdelse af en enkel brandplan kan en stor del af virksomhedens brandsikkerhed kommunikeres ud til de ansatte og andre, der måtte færdes på virksomheden. 24 December 2012

25 Figur 21: Eksempel på brandplan, som giver et overblik over sikkerheds- og brandslukningsmateriel mv. Det er vigtigt, at drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen løbende opdateres, og at dette varetages af en ansat med ansvar for indholdet. Væsentlige ændringer og opdateringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Al dokumentation for driften (logbog og skemaer for egenkontrol), i den af kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) krævede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn. Ansøgninger, tilladelser og godkendelser (1.4) Ansøgningsmateriale (1.4.1 og 1.4.2) Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer, hvis ansøgningsmaterialet er i papirform. For så vidt angår de sager, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsættes vilkår for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse, vil kommunen (redningsberedskabet) sørge for at Beredskabsstyrelsen inddrages i sagsbehandlingen. Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvis forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindre andet er aftalt. Alt tegningsmateriale skal være målfast og være påført målestoksforholdet samt skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling. Ansøgningsmaterialet, som sendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), bør som minimum indeholde følgende: December

26 Tegningsmateriale (målfast): Situationsplan for ejendommen med angivelse af afstande til naboskel, vej- og stimidte, afstande til andre bygninger, placering af nøgleboks og oplag på ejendommen samt angivelse af tilkørselsveje og brandredningsarealer for redningsberedskabet. Plantegninger, opstalt af facader og snittegninger. Tegningsmateriale visende: o Inddeling i brandsektioner og brandceller, herunder placering af døre og porte og eventuelle automatiske branddørlukningsanlæg. o Placering af reoler, blokstablingsarealer, friarealer, områder med inventar samt døre i flugt- og indtrængningsveje, mv. (belægningsplan). Stablingshøjder og oplagsformer skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen. Se eksempler på belægningsplaner i vejledningsteksten til punkt o Placering og omfang af nødbelysning. o Placering af sprinklercentral og brandcentral. o Placering af røgudluftningsåbninger, herunder åbninger for erstatningsluft og betjeningstryk. o Placering af hovedtavler for el. o Placering af særligt materiel til redningsberedskabets brug, herunder stigrør og lagertekniskudstyr. o Placering af brandslukningsmateriel. Beskrivelser/redegørelser Oplysninger om højlagrets bygningshøjde, stablingshøjde og bruttoareal. Oplysninger om afstandsforhold. Oplysninger om konstruktive forhold (bærende, isoleringsmaterialer, vægge, overflader mv.). Beskrivelse af oplaget i højlagret, herunder; o Oplagets brændbarhed. o Beskrivelse af oplagets emballage. 26 December 2012

27 o Klassifikation af oplaget, f.eks. med udgangspunkt i den valgte sprinklerforskrift/standard. o Lagermetode, f.eks. blokstabling på gulv eller reolstabling. o Oplagsfelternes størrelse. Beskrivelse af flugt- og indtrængningsveje. Beskrivelse af de brandtekniske installationer (sprinkleranlæg, detekteringsprincip for automatisk brandalarmanlæg, røgudluftningsanlæg mv.). Beskrivelse af indsatsforhold, herunder evt. beskrivelse af indsats i højden og principper for lokalisering og monitering af brand. Der gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) altid kan kræve den dokumentation, der er nødvendig for at få sagen tilstrækkeligt belyst, således at de kan foretage sagsbehandlingen. Hvor der opbevares brændbare væsker, kan der f.eks. kræves dokumentation for, at væskerne ikke er kategoriseret som brandfarlige væsker (flammepunkt). Sagsbehandling I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte et eller flere højlagre, er det vigtigt, at myndighederne tidligt bliver en del af projekteringsprocessen. Som i andre store projekter kan der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning. Myndighedsaktører i kommunen: Planmyndigheden gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningen er overholdt. Byggemyndigheden foretager en byggesagsbehandling if. Byggelovgivningen. Redningsberedskabet foretager en sagsbehandling if. beredskabslovgivningen (tekniske forskrifter mv.). Miljømyndigheden foretager en sagsbehandling jf. miljølovgivningen. Højlagrene vil være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven på forskellige måder alt efter hvilke stoffer og produkter, der oplagres og i hvilke mængder. Derudover gøres der opmærksom på følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen: Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Arbejdsrum på faste arbejdssteder. December

28 Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning): Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Reglerne om intern færdsel Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder. Reglerne om automatisk styrede anlæg Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg. Miljømæssige forhold De miljømæssige konsekvenser er et af de forhold, der efter beredskabsloven skal tages højde for i forbindelse med reguleringen af højlagre. Højlagre vil tillige være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven alt efter hvilke stoffer og produkter, der oplagres. Der må i hver enkelt sag tages udgangspunkt i de varer (art/type), som skal oplagres i det pågældende lager, da der kan være væsentlige forskelle i den potentielle miljøbelastning, som de enkelte oplag vil have i forbindelse med en brand. Selve oplaget kan have et stort potentiale i forhold til miljøbelastningen, men også emballagen og indpakningen vil kunne bidrage med store potentielle belastninger. Miljøforhold, der alene kan tilskrives en brand, henhører under beredskabslovgivningen, mens øvrige miljøforhold henhører under miljø- og planlovgivningen. I større sager kan det derfor være nødvendigt også at høre plan- og miljømyndighederne. De kommunale redningsberedskaber bør således indhente bistand i kommunens egen plan- og miljøforvaltning, mens Beredskabsstyrelsen i de største sager vil kontakte Miljøcentrene for den nødvendige faglige ekspertise på plan- og miljøområdet. Se evt. afsnittet om håndtering af slukningsvand (9.7.1). For nærmere beskrivelse af miljø- og sundhedsmæssige forhold henvises til bilag H. Tilladelser (1.4.3 og 1.4.5) Tabel 1 indeholder en oversigt over, hvem der giver tilladelsen, og om Beredskabsstyrelsen også skal stille vilkår for kommunernes tilladelse. I sager med højlagre giver byggemyndigheden en byggetilladelse for hele byggeriet, jf. byggelovgivningen. Redningsberedskabet giver tilladelse til brandsektioner, der er omfattet af de tekniske forskrifter, jf. beredskabslovgivningen. 28 December 2012

29 Stablingshøjde (H stabling) i brandsektioner > 600 m 2 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) giver tilladelse Beredskabsstyrelsen fastsætter vilkår 8 m < H stabling 18 m Brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage og bygningshøjde 20 m H stabling > 18 m eller X X X bygningshøjde > 20 m Clad-rack H stabling > 8 m X X Automatlagre H stabling > 8 m X X Højlagre med lagerautomater H stabling > 8 m X X Vandige opløsninger af ethanol 24 vol % 1) H stabling > 8 m X X Alkoholiske drikkevarer 20 8 m < H stabling 18 m vol % som opbevares i beholdere på højst 5 liter 1) og bygningshøjde 20 m X Alkoholiske drikkevarer 20 H stabling > 8 m vol % som opbevares i beholdere større end 5 liter 1) X X Ikke vandblandbare H stabling > 8 m brændbare væsker > 5000 liter eller i plastemballage > X X 100 liter Tabel 1: Oversigt over tilladelser mv. Note 1: Oplag bestående udelukkende af alkoholiske drikkevarer og vandige opløsninger af ethanol, og som er undtaget fra bekendtgørelse om brandfarlige væsker. Ved bygningshøjde (facadehøjde) forstås afstanden målt fra terræn til murkrone. Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med fastsættelse af højden ikke er tale om en gennemsnitsbetragtning, jf. figurer på næste side. Begrænsningen på højst 20 m er fastsat som følge af, at adgang til tagfladen indenfor denne højde kan ske ved brug af redningsberedskabets drejestiger eller lifte. December

30 Figur 22: Eksempler på hvordan bygningshøjden måles. I højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår, kan der tages udgangspunkt i bestemmelserne i forskrifterne og bilagene B, C, D og E. Derudover henvises til forordet. I højlagre med stabling under 18 m og som både indeholder f.eks. almindelig reolstabling og et automatlager (f.eks. miniload) eller lagerautomat, vil det være Beredskabsstyrelsen, som skal fastsætte vilkårene for hele højlagersektionen uanset omfanget af en lagerautomat eller et automatlager i brandsektionen. Store værdier (1.4.6, litra b) Ved store værdier forstås såvel lagerets værdi som samfundsmæssige værdier. Bestemmelsen er alene tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med forhold, der ændres som følge af den teknologiske udvikling. Beredskabsstyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse eksempler herpå, idet bestemmelsen endnu ikke har været anvendt. Tilladelse bortfalder (1.4.9) En tilladelse, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet. Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse anses som udgangspunkt, for at være benyttet når byggeriet igangsættes, men vurderingen må bero på den konkrete sag. 2 Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti (2.1.1 og 2.1.2) Brandsektioner med højlager skal placeres tilstrækkeligt langt fra naboskel, vej- og stimidte samt vejskel for at mindske risikoen for, at der kan ske brandspredning via strålevarme. Bestemmelserne skal endvidere mindske risikoen for, at kollaps af en meget høj facade kan berøre naboejendommen. 30 December 2012

31 Figur 23: Afstandskrav fra en brandsektion med højlager til naboskel. Afstanden (a) bestemmes ud fra højden af højlageret (h), målt fra terræn til murkrone, dog mindst 10 m. Indbyrdes afstand på samme grund, sumreglen (2.2.1) Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel. Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte som angivet i den pågældende bygnings byggetilladelse. Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre bygninger på grunden, betragtes som fritliggende. Eksempel 1: Administrationsbygning med udvendig vægoverflade som er mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 (efter eksempelsamling om brandsikring af byggeri fra Energistyrelsen): Skelafstand = 2,5 m (b) Brandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m (a) Indbyrdes afstand = 12,5 m Eksempel 2: Administrationsbygning med udvendig vægoverflade som er ringere end beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 (efter eksempelsamling om brandsikring af byggeri fra Energistyrelsen): Skelafstand = 5,0 m (b) Brandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m (a) Indbyrdes afstand = 15,0 m December

32 Figur 24: Princip for fastlæggelse af indbyrdes afstandskrav (sumreglen), a: afstandskravet for administrationsbygningen, b : afstandskravet for højlageret og c : afstandskravet for afstanden mellem administrationsbygningen og højlageret. Lempelse af sumreglen ved højlagre (2.2.4): Denne lempelse i forhold til punkt i forskrifterne gælder kun mellem to højlagre eller et højlager og anden bygning, der har modstående ydervægge som mindst bygningsdel klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] uden åbninger, bortset fra dør udført som mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Figur 25: Lempelse af indbyrdes afstandskrav, punkt December 2012

33 3 Brandsektionering Anvendelse af tagfladen (3.1.3) Tagfladen må ikke anvendes til oplag eller placering af større installationer, som f.eks. ventilationsaggregater, teknikrum, solcellepaneler, ovenlys med indbygget solcellepanel, grønne tage, tagvindmøller eller lignende. En anvendelse af tagfladen vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Ansøgningen bør indeholde en beskrivelse af hvorledes hensynet til indsats på tag er tilgodeset. Det bør ligeledes være fokus på at røgudluftningsåbningernes funktion ikke forringes som resultat af en anvendelse af tagfladen. Se i øvrigt afsnittet om dispensationer i forordet. Loftet skal udgøres af tagundersiden (3.1.4) Højlagre må ikke udføres med nedhængte lofter. I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade anvendelse af hus i hus princippet i frosthøjlagre, såfremt hulrummet ved loft og vægge detekteres og sprinkles (teknisk bytte). Endvidere må der ikke ske oplag i hulrummet og de bærende dele, der bærer det nedhængte loft, skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Flugt- og indtrængningsvejene må ikke forringes. Sammenbyggede brandsektioner (3.1.6) Bestemmelsen betyder, at der skal være en afstandsmæssig adskillelse mellem klynger af sammenbyggede brandsektioner med et samlet volumen på højst m³, svarende til at klyngerne indbyrdes er fritliggende i forhold til hinanden. Brandsektioner, som er placeret med en indbyrdes afstand, der er mindre end den afstand, der kræves for, at sektionerne kan betragtes som fritliggende, betragtes som sammenbyggede, også selvom de ikke nødvendigvis er fysisk sammenbyggede. Figur 26: Brandsektioner der ikke er fritliggende. December

34 Direkte forbindelse til højlager (3.1.7) Der må f.eks. ikke være døre direkte mellem højlageret og en kantine til flere end 150 personer (kantinen vil være omfattet af de driftsmæssige forskrifter). Ligesom kantinen og højlageret heller ikke må have fælles flugtvej, jf. nedenstående figur. Figur 27: Direkte forbindelse via fælles flugtvej. Brandsektionsvæg, mekanisk påvirkning ( ) Brandsektionsvægge skal kunne modstå mekaniske påvirkninger, f.eks. stød fra nedfaldne dele (M-kravet i den europæiske klassifikation). Modstandsevnen mod mekanisk påvirkning (stød) kan eftervises efter EN :1999 "Impact test". Tunge sektionsvægge, som f.eks. vægge udført af beton, betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af kravene i EN :1999, "Impact test". Meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, og 4.7.4) I forskrifternes punkter 3.2.2, 3.8.2, og er der mulighed for at anvende lempeligere regler vedrørende anvendelse af brandsektionsadskillelser som mindst bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60], etageadskillelser som mindst bygningsdel klasse REI 60-M A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], og bærende konstruktioner som mindst bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], såfremt der er tale om oplag, der er karakteriseret ved at have en meget lav brandbelastning eller brandspredning. Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om oplag med en meget lav brandbelastning eller brandspredning, kan der tages udgangspunkt i klassifikation af oplaget, udfra den for sprinkleranlægget valgte standard/forskrift/retningslinie. Som udgangspunkt bør oplag med en meget lav brandbelastning eller brandspredning kun omfatte oplag med klassifikation efter f.eks. DBI retningslinie 251/4001, der ikke klassificeres højere end kategori I i Høj risikoklasse, lager. Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang. Derfor tages udgangspunkt i såvel indpakning som selve produktet samt lagermetoden, når oplagsklassifikationen fastsættes. 34 December 2012

35 Lempelsen i forskrifternes punkt medfører ikke, at arealet af en brandsektion kan overstige m 2, det er alene brandsikringen af brandsektioneringen, der kan nedsættes til 60 minutter. For hver m 2 skal der etableres en brandsektionsvæg, som mindst bygningsdel klasse (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 120] for at sikre, at der ikke kan etableres meget store sammenhængende klynger af brandsektioner, der kun er adskilt med 60 minutters vægge. Figur 28: Eksempel på brandsektionsadskillelser jf. lempelse Markering af brandsektionsadskillelser (3.2.4) Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Det kan være hensigtsmæssigt, at markeringen også indeholder tekst som f.eks. Brandsektionsvæg. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Åbninger i brandsektionsadskiller (3.2.6) Åbninger i brandsektionsvægge skal lukkes med døre, porte eller lemme, som mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60], jf. dog afsnit 3.7 om transportåbninger. I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade anvendelse af mindre vinduer i brandsektionsvægge på betingelse af, at vinduerne er udført som mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60], og at der ikke vil kunne ske en mekanisk påvirkning af disse (væltende reo- December

36 ler eller lignende). Omfanget af vinduer i brandsektionsvægge må bero på en konkret vurdering, heri bør indgå størrelsen på den anden brandsektion, samt hvilke aktiviteter der foregår i den anden brandsektion. Generelt bør der ikke anvendes vinduer i brandsektionsvægge, men f.eks. i forbindelse med en delvis etage, kan der være et ønske om at kunne kigge ind i højlagret fra den delvise etage. Døre, porte eller lemme i brandsektionsvægge må ikke fastholdes i åben stilling, medmindre de er forsynet med automatiske branddørlukningsanlæg. I frosthøjlagre accepteres det sædvanligvis, at der anvendes brandkravstillempede døre eller porte. Anvendelse af branddøre, porte mv., som er testet og godkendt til mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60], men hvor disse falder uden for prøvningens anvendelsesområde, f.eks. pga. størrelsen, vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2) En brandsektionsvæg skal ved en ydervæg sikres mod brandsmitte (facadesmitte). På Figur 29 er illustreret eksempler på sikring mod facadesmitte. Figur 29: Eksempel på sikring mod brandsmitte (facadesmitte) ved ydervæggen. Det bemærkes, at sikringen i ydervæggen skal udføres som mindst bygningsdel klasse EI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120], idet det generelle ydervægskrav altid er mindst byg- 36 December 2012

37 ningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS- bygningsdel 60] (i modsætning til øvrige tekniske forskrifter, hvor materiale klasse A2-s1,d0 ikke altid er nødvendig). Det er således ikke nødvendigt med et udvendigt overfladekrav som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], da dette krav vil være opfyldt, jf. dog punkt i forskrifterne. Figur 30: Eksempler på placering af ydervægssikring i forhold til brandkamserstatning jf I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.3.2, litra a og b nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade anvendelse af løsninger, hvori der indgår brændbar isolering, såfremt konstruktionen er sikret således, at der ikke er risiko for brandspredning mellem de to brandsektioner. I Figur 31 er illustreret eksempler på sikring mod brandspredning. December

38 Signatur: Vægge bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-60] Figur 31: Plan detaljer der viser sikring mod brandspredning ved brandsektionsadskillelser i konstruktioner med brændbar isolering. Brandkam (3.4.1) Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og i en højde over taget, således at der opnås en vandret afstand på mindst 2,5 m mellem toppen af brandkammen og tagfladen, dog mindst 0,5 m. I forbindelse med brandkammen skal den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen være mindst 5 m. På Figur 32 og 33 ses løsninger med brandkam. For at opfylde kravet til en forsvarlig afdækket brandkam, skal det sikres, at der ikke kan ske brandspredning henover brandkammen. F.eks. må der ikke kunne ske brandspredning via tagpappen, hvis denne er ført henover brandkammen. I sådanne tilfælde skal der etableres foranstaltninger herfor, eller også skal tagpappen henover brandkammen afbrydes. Afstandskravet på 5 m mellem åbninger på hver side af brandkammen minimere risikoen for brandspredning mellem to brandsektioner henover en brandkam, idet der kan være risiko for, at der kan stå flammer op af åbningerne, som pga. strålingsvarme kan antænde ovenlys på den anden side, idet ovenlys kan være ført op i en højde, som er i højde med eller højere end brandkammen. 38 December 2012

39 Figur 32: Løsning med brandkam. Den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen skal være mindst 5 m. Figur 33: Udførelse af brandkam, hvor den vandrette afstand på 2,5 m mellem tagfladerne og brandkammen er illustreret. Brandkamserstatning (3.4.2) Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Eksempler på udførelse af brandkamserstatning er illustreret i de følgende figurer. December

40 Figur 34: Udførelse af brandkamserstatning, med en vandret afstand på 5 m mellem tagfladerne og hvor der er krav til konstruktionen, som understøtter brandkamserstatningen. Figur 35: Løsning med 5 m brandkamserstatning med 120 minutters brandmodstandsevne. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt 3.4.2, litra a. 40 December 2012

41 Figur 36: Løsning med 2,5 meter brandkamserstatning placeret på begge sider af brandsektionsvæggen, hvor brandsektionsvæggen videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 meter fra bygningens udvendige side. Løsningen er beskrevet sidst i forskriftens punkt 3.4.2, litra a. Figur 37: Løsning med dobbelt brandkamserstatning med 60 minutters brandmodstandsevne. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt 3.4.2, litra b. December

42 Figur 38: Princip for beregning af bæltets bredde, idet bæltets bredde skal svare til en vandret afstand på mindst 5 m fra brandsektionsvæggen. Tagdækning, brandmæssigt egnet materiale (3.4.2, 3.6.1, litra b og c og 4.5.1) Kravet om brandmæssigt egnet materiale anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af mindst materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, som mindst tagdækning klasse B ROOF (t2) som angivet i (4.5.1). Vinkelsmitte (3.5.1) Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen. En mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. Er vinklen mellem ydervæggene større end eller lig med 135, vil det være reglerne i forskrifternes afsnit 3.3 (sikring mod facadesmitte), der finder anvendelse. Figur 39: Eksempler på sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. 42 December 2012

43 Høj-lav brandsmitte (3.6.1) Nedenfor er det illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lav brandsmitte, når der er krav om sektionsafgrænsning som mindst bygningsdel klasse (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 120]. Figur 40: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion med brandkam. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt 3.6.1, litra a. Figur 41: Løsning ved sikring af facade/tag på højeste sektion med brandkamserstatning. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt 3.6.1, litra a. December

44 Figur 42: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt 3.6.1, litra a. Figur 43: Løsning med sektionsadskillelse over tag på laveste sektion. Løsning er beskrevet i forskriftens punkt litra b. I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.6.1, litra b nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade sikring mod høj-lav brandsmitte, som beskrevet og illustreret i Figur December 2012

45 Figur 44: Løsning ved sikring af tag på den laveste sektion og væg på øverste sektion. Meget lav brandbelastning/brandspredning (3.6.1, litra c) Forskriftens punkt 3.6.1, litra c gælder tilfælde hvor begge brandsektioner skal anvendes til stabling under 12 meter med oplag, der kan karakteriseres ved en meget lav brandbelastning/brandspredning. Stables der højere end 12 m, eller er der en anden oplagskarakteristik i den ene brandsektion, gælder 120 minutters kravet til brandstandsevnen. Transportåbninger (3.7.1) Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde, hvis der ønskes udskæringer i dørene, porte eller lemmene, der anvendes som transportåbninger. Ved udskæringer menes udskæringer til eventuelle skinner til transportbånd eller lignende. Figur 45: Eksempel på udskæringer i bundstykke til brandport for skinner til transportbåndet. December

46 Figur 46: Brandskydeport ved åbning for transportbånd. Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 1/3 af rumhøjden målt fra gulv i højlageret, jf. Figur 47. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang at være begrænset. Figur 47: Placering af transportåbninger. Udskæringer i døre, porte eller lemmene skal udføres, så der opstår så små mellemrum mellem udskæringerne og transportorganerne som muligt, således det sikres at døren, porten eller lemmen er tæt og lukker pålideligt. Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som no- 46 December 2012

47 genlunde svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner som én brandsektion med de deraf følgende konsekvenser med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, tekniske installationer flugt- og indtrængningsveje m.v. Der skal etableres sprinkling på begge sider af transportåbninger med tildannede brandporte (3.7.1 litra c). Sprinklingen skal beskytte mod brandspredning gennem mellemrummene ved udskæringerne. Hvis transportåbningen er placeret i en brandsektionsvæg mod en sektion, som ikke er forsynet med et sprinkleranlæg, betyder det ikke at hele den usprinklede brandsektion skal sprinkles. Der vil kun være krav om sprinkling omkring transportåbningen. Sprinklingen skal overholde kravene til højlagerets sprinkleranlæg. I forbindelse med placering af rørføring mv. til sprinklingen, bør der tages hensyn til risiko for nedfald af oplag eller lignende, som vil kunne ødelægge sprinklerens installationer. Nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3) Der skal i begge brandsektioner ved transportåbninger opsættes nødafbrydere på hensigtsmæssige steder. Ved et hensigtsmæssigt sted forstås et sted, som er let tilgængeligt. Placering af nødafbrydere udenfor normal rækkevidde som f.eks. i loftet anses ikke for at være let tilgængeligt. En aktivering af nødafbrydere standser transportorganerne og lukker dørene, portene eller lemmene og således, at transporterede emner ikke blokerer lukningen. Der gøres opmærksom på, at nødafbrydere ikke må forveksles med nødstop, som er etableret i forbindelse med overholdelse af arbejdsmiljøreglerne om maskinsikkerhed. Nødafbrydernes funktion, der bl.a. sikrer, at transporterede emner ikke blokerer lukningen, gælder ikke ved aktivering af nødstop. Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med arbejde er det væsentligt, at en aktivering af nødstop standser anlæggene mv. øjeblikkeligt. Standsningen kan derfor ikke afvente, at evt. emner på transportbåndet kører væk fra en dør- eller portåbning. Delvis etage (3.8) Delvise etager skal være brandmæssigt adskilt fra højlagret, og det samlede areal af delvise etager i et højlager må ikke overstige 150 m². Figur 48: Eksempel på delvis etage. Projektionen på gulvet udgør arealet af den delvise etage. December

48 4 Konstruktive forhold Bærende konstruktioner, tagflade berørt af kollaps (4.1.2 og 4.1.3) Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, som kan berøres af kollaps ved svigt af en konstruktionsdel, godt kan være væsentligt større end det areal, som konstruktionsdelen regnes belastet med ved statisk beregning. Brændbare isoleringsmaterialer (4.2.2) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i ydervægge, hvis isoleringsmaterialet på alle sider er afdækket med mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Se principsnit i figuren nedenfor. Figur 49: Principsnit i facade med brændbar isolering.. Brændbar isolering i frosthøjlagre (4.2.3) Brændbare isoleringsmaterialer kan i frosthøjlagre med en bygningshøjde, som ikke overstiger 12 m og med et brandsektionsareal under m 2, anvendes i ydervægge på særlige betingelser. Se principsnit i figuren på næste side. 48 December 2012

49 Figur 50: Principsnit i facade med brændbar isolering i frosthøjlagre. Bygninger, som opføres med ydervægskonstruktioner der indeholder brændbar isolering, skal på ydervæggens udvendige side forsynes med skilte med teksten brændbar isolering, således at det for redningsberedskabet tydeligt fremgår, at der er anvendt brændbar isolering i væggene. Eksempler på udformning af skilte fremgår nedenfor. Figur 51: Eksempel på udformning af skilt til mærkning af bygninger med brændbar isolering. December

50 Isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5) Brændbare isoleringsmaterialer med brændbar såvel som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende som mindst bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60], se. Kravet til den adskillende bygningsdel gælder både ved en brandpåvirkning fra underside såvel som fra overside som vist på Figur 52. For at sikre mod brandspredning, skal tagkonstruktionen sektioneres med bælter udført af ubrændbare materialer med en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m². Figur 52: Brændbar isolering i tag på underlag af mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Fremgår de ubrændbare bælter ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der opsættes en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne som vist på Figur 51. Markeringen bør indeholde tekst såsom ubrændbart bælte, for ikke at forveksle markeringen med skilt til markering af brændbar isolering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Vægge (4.3.1) Ydervægskravene har til formål at minimere risikoen for påvirkning af oplag fra en evt. brand uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag samt at begrænse mængden af brændbart materiale i bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af døre, porte eller vinduer i væggene. Med vinduer menes enkelte mindre vinduespartier og ikke hele facadepartier i glas eller lignende. Omfanget af åbninger, der lukkes med døre, porte eller vinduespartier, som er klassificeret ringere end dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60] eller vinduer klassificeret ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], må dog maksimalt udgøre 20 % af 50 December 2012

51 overfladearealet af den pågældende væg. Der må ikke anbringes vinduespartier over ind- og udgangsdøre, som skal anvendes til indtrængning for redningsberedskabet, da der kan være risiko for nedfald/sprængning af glas som følge af opvarmning ved brand i højlageret. I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det nævnte i punkt I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) f.eks. tillade anvendelse af døre, porte og lign., som er klassificeret ringere end dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60] eller vinduer klassificeret ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], og som udgør mere end 20 % af den pågældende ydervægs areal, hvis f.eks. at afstandskravene i forskrifternes kapitel 2 til skel hhv. andre bygninger eller oplag på grunden øges, eller der etableres facadesprinkling. Indvendige overflader, lempelse ved behov for robuste overflader (4.4.1) Behovet kan f.eks. være begrundet med truckkørsel i områder med gulvstabling, eller områder for håndtering udenfor reolrækker, f.eks. ved pakkeområder, hvilket medfører et behov for overflader, der er mere robuste. Dette vil ved lette beklædninger ofte være overflader, der er baseret f.eks. på træfiberplader, som ofte er ringere end beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Ovenlys i taget (4.5.1) Taget kan udføres med ovenlys, som angivet i byggelovgivningen. Indvendig trapper til indskudte etagedæk (4.6) Der gøres opmærksom på, at indvendige trapper og fastmonterede stiger til indskudte etagedæk som er udført efter forskrifternes punkt 4.7.3, skal være udført af ubrændbart materiale, jf. punkt i forskrifterne. Indskudte etagedæk, sprinkling (4.7.2) I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det nævnte i punkt I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at f.eks. indskudte etagedæk placeret indtil 8 m over gulv samt konstruktioner, der bærer dækket, kan udføres som mindst bygningsdel klasse R 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30], mod at dækket og konstruktionerne sprinklerbeskyttes. Indskudte etagedæk, uklassificerede bygningsdele (4.7.3) Ved anvendelse af uklassificerede bygningsdele, skal man være opmærksom på placeringen af indtrængnings- og flugtveje, da de ikke må føres under dækket, jf. punkterne og i forskrifterne. December

52 5 Flugtveje, indtrængningsveje og anden indretning Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation til forhold ved brand nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der befinder sig i lagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse med en indsats i tilfælde af brand. Flugtveje (5.1) Det er nødvendigt at fastlægge indretningen af højlageret på et tidligt stadie i projektfasen, da placering af oplag, inventar mv. kan få stor indflydelse på omfanget og placeringen af udgange og tilhørende flugtvejsarealer. Det samme gælder med hensyn til indtrængningsveje, jf. forskrifternes afsnit 5.2. Flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3) Figur 53: Indretning hvor både 25 m og 30 m reglen er opfyldt. Ganglinje (5.1.3) I forbindelse med udregning af ganglinjen indgår det indskudte etagedæk også, herunder afstand på trappen der måles i trappens ganglinje. 52 December 2012

53 Figur 54: Ved trapper måles flugtvejslænden i trappens ganglinje. Blinde ender (5.1.4) Blinde ender accepteres ikke i flugtveje. I den forbindelse betragtes gange (friarealer) mellem reoler og oplagsfelter som flugtveje. Ved opstilling af reolrækker, hvor enderne møder vægge og lignende, kan der laves gennemgange under reolerne. Blinde ender på under 5 m betragtes ikke som en blind ende. Blinde ender på indskudte etager der er udført efter med fastmonteret stige, betragtes heller ikke som en blind ende. Flugtveje, overdækning (5.1.5) Flugtveje kan føres tværs igennem reolrækker, som vist på Figur 55 nedenfor. Med reolrækker menes enkeltstående reoler med indbyrdes afstand. Der kan ikke etableres overdækkede flugtveje langs et kompaktreolfelt, som i den forbindelse betragtes som blokstabling og ikke reoler. Figur 55: Flugtveje, der føres gennem reolrækker. December

54 Flugtveje under reoler anses for tilstrækkelige sikre, når passagerne har en fri højde på 2,5 m og en fri bredde på mindst 1,5 m, og der over gennemgangen i reoler er etableret en ubrændbar sikring mod nedfald af oplag. Sikringen kan udformes som en ubrændbar mekanisk holdbar plade (der skal sikre mod mindre nedfald), f.eks. som en korrugeret metalplade. I tilfælde hvor der er tale om opbevaring af større emner, kan beskyttelsen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse og tråddimension, der er afpasset med det pågældende oplag. Hvor der er risiko for brændende dråber, f.eks. ved oplag af plast, eller hvor der oplagres i plastbakker, skal sikringen være udført som en tæt plade. Flugtveje, fribredde (5.1.6) Flugtveje bør være minimum 1,5 m brede, som vist i eksemplet i Figur 60: Reolstabling med oplagsfelter på maks m 2. I forhold til udgangsdøre i flugtveje skal der inde i højlageret ved udgangsdøre være mindst 60 cm friholdt areal på begge sider af døren, som vist på figuren nedenfor. Det friholdte areal skal hindre, at der f.eks. anbringes reoler og oplag helt op til døren. Figur 56: Friholdt areal ved døre Med hensyn til tilstrækkelig frihøjde henvises til vejledningstekstens punkt Døre i flugtveje (5.1.8) Døre i flugtveje skal være udført som sidehængte døre. Udformningen af døre i flugtveje, herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens bestemmelser. Porte og lemme kan ikke anvendes som flugtvej, medmindre de forsynes med en sidehængt dør. Opmærksomheden henledes på byggelovgivningens bestemmelser på området. 54 December 2012

55 Arbejdstilsynet medregner ikke skydedøre, drejedøre og hejsedøre som flugtvejsmulighed. Automatiske døre med regnes kun, hvis de opfylder, en række krav, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene som flugtvej, bl.a. skal dørene være indrettet, så de let kan åbnes indefra ved fejl, strømsvigt eller lignende. Alternativt kan der placeres en sidehængt dør til flugt- og indtrængning ved siden af porten, som vist på Figur 57 nedenfor. Figur 57: Brandsektionsadskillelse med port, hvor der er etableret sidehængt dør til flugt og indtrængningsvej ved siden af porten. I lagerbutikker, hvor der typisk vil være ophold af relativt mange personer, skal dimensioneringen af flugtveje være afpasset efter den personbelastning, der må forventes at flygte ad den pågældende flugtvej. Dog skal flugtvejsbredder som minimum være i overensstemmelse med de påkrævede bredder af indtrængningsveje. Indtrængningsveje, indgang fra det fri (5.2.1) Til enhver brandsektion skal der være mindst 2 indtrængningsveje, der har indgangsdøre fra det fri med adgang direkte til terrænhøjde, og som er placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. Indtrængningsveje skal placeres med udgangspunkt i, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet iværksætter sluknings- og redningsindsatsen. Indgangsdøre fra det fri og døre i indvendige brandsektionsvægge bør så vidt muligt placeres overfor hinanden, dvs. så hensigtsmæssigt som muligt for at sikre overskuelighed og dermed en hurtig og effektiv indsats. Indtrængningsveje I frosthøjlagre vil det ofte af temperaturmæssige årsager være nødvendigt at etablere hurtiggående porte i åbninger mellem frostlageret og øvrige bygningsområder. Såfremt der etableres hurtiggående porte (ikke brandsektionsadskillende), hvor der er en indtrængningsvej, skal det sikres, at der til enhver tid er passage for redningsberedskabet. Dette indebæ- December

56 rer, at portene skal åbne automatisk ved branddetektering. I tilfælde af svigt i strømforsyning skal portene gå i åben stilling og forblive åbne indtil reetablering af strømforsyningen. Der skal endvidere placeres nødtryk for åbning af porten på begge sider af væggen. Nødtryk skal placeres på et synligt sted inden for rækkevidde umiddelbart ved porten. Nødtrykkene skal markeres tydeligt ved skiltning i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning. Alternativt kan der placeres en sidehængt dør til flugt- og indtrængning ved siden af porten, som vist på Figur 57. Indtrængningsveje og friarealer, bredde (5.2.4) Behovet for etablering af 3 m brede friarealer foran og mellem de i punkt krævede indgangsdøre bunder i flere hensyn. Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets slukningsmateriel og samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse en eventuel brands udbredelse. Pladsbehovet til en forsvarlig rednings- og slukningsindsats er i øvrigt det samme, som beskrevet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Erfaringer fra de seneste 20 år har vist, at 3 m friarealer fungerer og er tilstrækkelige i de fleste tilfælde. I forhold til de øvrige indtrængningsveje, der ikke er beskrevet i punkt 5.2.1, skal der inde i højlageret ved indgangsdøre være mindst 60 cm friholdt areal på begge sider af døren. Dette er for at hindre, at der f.eks. anbringes reoler helt op ad døren, hvorved indtrængningsmulighederne forringes se Figur 56: Friholdt areal ved døre. Indtrængningsveje, overdækning (5.2.5) Med reolrækker menes der enkeltstående reoler med indbyrdes afstand, som vist i Figur 60. Kompaktreoler betragtes som blokstabling og ikke som reoler. Der kan ikke etableres overdækkede indtrængningsveje langs et kompaktreolfelt, f.eks. ved etablering af indtrængningsvej under udkravede kompaktreoler langs en væg. Figur 58: Indtrængningsveje, der føres gennem reolrækker. 56 December 2012

57 Indtrængningsveje under reoler anses for tilstrækkelige sikre, når passagerne har en fri højde på ca. 2,5 m og en fribredde på mindst 2,0 m, og når der over gennemgangen i reoler er etableret en ubrændbar sikring mod nedfald. Sikringen kan udformes som en ubrændbar, mekanisk holdbar plade, f.eks. som en korrugeret metalplade. Ved oplag af større emner kan sikringen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse, tråddimension og styrke, der er afpasset med det pågældende oplag. Hvor der er risiko for brændende dråber, f.eks. ved oplag af plast, eller hvor der oplagres i plastbakker, skal sikringen være udført som en tæt plade. Blokstabling, oplagsfelter på 400 m 2 (5.3.1) I brandsektioner med blokstabling på gulv skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer mellem oplagsfelter, således at der ikke forekommer uopdelte oplagsfelter over 400 m 2, jf. figuren nedenfor. Figur 59: Blokstabling med oplagsfelter på maks. 400 m 2. Reolstabling, oplagsfelter på 1200 m 2 (5.3.3) Ved reolstabling forstås reoler, hvor der ikke findes oplag, som ikke er tilgængeligt fra et gangareal. Et eksempel herpå er en reol med en bredde på indtil 2 paller (stablingsmåde ST2, Figur 15). Reoler med oplag der ikke er tilgængeligt fra et gangareal som f.eks. en reol med 3 paller i bredden (stablingsmåde ST3, Figur 15) vil betragtes som blokstabling ved fastlæggelse af det maksimale areal af oplagsfeltet. Ved oplag i reoler tillades oplagsfelter optil 1200 m 2. For hvert oplagsfelt på 1200 m 2 skal der udlægges et 3 m bredt friareal. Indenfor et oplagsfelt på 1200 m 2 vil reolerne være anbragt med en indbyrdes afstand på mindst 1,5 m, der bl.a. muliggør plukning og håndtering af varer. Se figur 60. December

58 Figur 60: Reolstabling med oplagsfelter på maks m 2, flugtveje b=1,5 m og indtrængningsvej b=2 m. Oplagshøjde (5.3.4) I brandsektioner, hvor der er mulighed for stabling over den tilladte stablingshøjde, skal denne markeres på vægge og søjler. Det er vigtigt, at det over for de ansatte synliggøres, hvor højt der må stables i den pågældende brandsektion. Afmærkningen skal medvirke til, at brandsikkerheden er i orden. Stables der for højt, er det en overtrædelse af tilladelsens vilkår, og bygningens brandsikkerhed kan dermed være utilstrækkelig. For høj stabling kan også medføre, at et sprinkleranlæg ikke kan fungere efter hensigten. Den tilladte oplagshøjde skal således være i overensstemmelse med kravene i sprinklerreglerne. Der kan anvendes skiltning på udvalgte referencepunkter på vægge og søjler. Ved reolstabling kan det være hensigtsmæssigt, at den maksimale stablingshøjde markeres øverst i reolen, f.eks. ved optegning og skiltning på væggen eller optegning og skiltning på selve reolen. Dog vil skiltning ikke være nødvendigt, hvis reolerne er designet således, at stablingen ikke kan ske højere end til den tilladte stablingshøjde. Nedenfor ses princip for skiltning af den tilladte stablingshøjde. 58 December 2012

59 Figur 61: Princip for markering af skiltning af godkendt stablingshøjde. Friareal ved indvendige trapper (5.3.5) For at sikre en forsvarlig indsats kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve, at afstanden foran indvendige trapper til brug ved indsats øges op til 3 m, f.eks. hvis det vurderes, at der er behov for mere plads til slangeudlægning foran trapperne. Friarealer (5.3.6) Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets slukningsmateriel og samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse en eventuel brands udbredelse samt sikre flugtvejsmuligheder. Andre funktioner i højlager (5.4) Som udgangspunkt skal højlagre indrettes i selvstændige brandsektioner, der er adskilt fra øvrige bygningsområder med andre funktioner end lager, som vil kunne indebære større antændelsesrisiko. Der kan dog i visse tilfælde accepteres andre funktioner, som beskrevet i afsnit 5.4 i forskrifterne. Pakkeafsnit, omfang (5.4.1) Det samlede areal af pakkeafsnittene må udgøre 10 % af brandsektionens areal, dog maksimalt 600 m 2. Et pakkeafsnit må ikke være større end 200 m 2, og skal omgives af mindst 4 m brede friarealer. I de følgende figurer er der illustreret eksempler på, hvorledes pakkeafsnit kan indrettes i højlagre. December

60 Figur 62: Pakkeafsnit hvor friarealet er mindre end 4 m. Figur 63: Den maksimale samlede størrelse af pakkeafsnit á 200 m², med udlagte friarealer (markeret med gult). Kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4) En fritstående computer med tilhørende printer betragtes ikke som et kontorafsnit. Ved fritstående forstås, at computeren er adskilt fra oplag mv. og adskilt fra andre computere med tilhørende printere med f.eks. en afstand på mindst 1,5 m eller adskilt med beklædning som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. 60 December 2012

61 Figur 64: Fritstående computer. Kontor- og opholdsafsnittet må godt indeholde f.eks. køleskab og mikroovn mv. Figur 65: Der er etableret et friareal på 4 m omkring kontorafsnittet, idet kontorafsnittet er adskilt fra højlageret med bygningsdele, der er ringere end bygningsdel klasse EI 60 [BD-60]og med mindst dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30]. El-afsnit (5.4.6) Der skal etableres friarealer omkring el-tavler i overensstemmelse med forskrifterne. Hvis eltavlerne anbringes på vægge, skal vægoverfladerne være mindst beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning] i en afstand af mindst 1 m fra tavlerne, jf. figur 66. December

62 Figur 66: El-tavle placeret på væg. Der må ikke placeres oplag over el-tavler. Garagering og opladning af trucks mv. (5.4.7) Opladning af trucks kan udgøre en antændelseskilde, idet der kan der være risiko for at der opstår brand i f.eks. ensretteren (laderen). Opladning af trucks mv. bør derfor kun tillades i brandsektioner med højlager, hvor der kan sandsynliggøres et behov herfor, f.eks. hvor trucks og lignende på grund af deres størrelse ikke kan køre ud af højlageret. Der bør foretages en vurdering af størrelsen på området, hvor opladning ønskes samt antallet af de trucks og lignende, som ønskes opladet i højlageret, idet store arealer og et stort antal ensrettere (flere end 4) ikke bør tillades i et højlager. En tilladelse til indretning af ladeområde bør gives på vilkår, der tilgodeser at risikoen for antændelse af oplag reduceres, enten ved etablering af et tilpas friareal (3 m) eller en klassificeret vægadskillelse mod oplagsområder. Det er endvidere vigtigt, at sprinkleranlægget udformes således, at dette aktiveres rettidigt ved en evt. brand i en truck/lader (evt. nedsænket loft over området). Ladeområder bør indrettes, som beskrevet i DBI-vejledning 21 om truckladestationer. 62 December 2012

63 Figur 67: Truckladestation Belægningsplaner (5.5.1) Der skal udarbejdes belægningsplaner for højlagre, som entydigt illustrerer den påtænkte indretning af brandsektioner med højlager. Belægningsplanen er en plantegning, som skal vise oplagsfelter (placering af alle reoler og blokstablingsarealer), alle områder med inventar, friarealer samt døre i flugt- og indtrængningsveje, placering af brandslukningsmateriel m.v. Stablingshøjder og oplagsform skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen. Når reoler, oplagsfelter og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealer være at betragte som friarealer, og disse må derfor ikke anvendes til placering af oplag uden forudgående godkendelse fra Kommunen (regningsberedskabet). Belægningsplanen kan med fordel kombineres med brandplanen, således at alle oplysninger med hensyn til brand fremgår af samme plan, herunder sektionsafgrænsninger, brandslukningsmateriel, brandtryk mv. Nedenfor er skitseret eksempler på udformning af belægningsplaner. December

64 Figur 68: Belægningsplan for lager med blokstabling. Figur 69: Belægningsplan for lager med reoler. Belægningsplanen er oftest det bedste redskab til at få et hurtigt overblik over, hvor der må oplagres. Planen bør ophænges synligt og indgå som en naturlig del af den daglige drift, således at bygningens brugere er bekendt med den godkendte indretning af højlageret. Belægningsplanen er ligeledes et vigtigt værktøj for kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) ved de efterfølgende brandsyn. Belægningsplaner skal være godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Foretages der ændringer af virksomhedens indretning og placering af oplag, kræver dette en fornyet godkendelse af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), inden de iværksættes. Der er f.eks. tale om en væsentlig ændring, når: Ændre oplagsform. 64 December 2012

65 Friarealernes forløb ændres. Vægge tilføjes eller fjernes. Figur 70: Markering på gulv. December

66 6 Indeklima Rumopvarmning oliefyrede og gasfyrede aggregater (6.1.1) Opmærksomheden henledes på, at oliefyrede og gasfyrede aggregater skal være anbragt udenfor brandsektioner med højlager, idet det anses for risikabelt at anbringe en potentiel antændelseskilde i et højlager. Strålevarmere anses i denne forbindelse som rumopvarmning og da de ikke kan opfylde betingelserne i forskriftens punkt 6.1.1, må de således ikke være placeret i højlagre. Rumkøling (6.2) Hvis der etableres køleanlæg i en brandsektion med højlager, skal dette ske enten med elektriske køleaggregater eller med indblæsning af kold luft (se evt. punktet om udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1) nedenfor). Brandfarlige væsker eller gasser må kun anvendes som kølemedie ved indirekte køling. Anvendes der brandfarlig væske eller gas som kølemedie, vil køleanlægget, herunder rør med brandfarlig væske og gas, derfor skulle placeres i det fri eller i særskilt rum adskilt fra højlagre i overensstemmelse med forskrifterne. Opmærksomheden henledes på, at kanaler for ind- og udblæsning og lignende kan placeres i højlageret. Bemærk at disse typer køleanlæg kan kræve en separat godkendelse af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1) Ventilationsanlæg skal være udført således, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. punkt i forskrifterne. Endvidere skal ventilationsanlæg udføres på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid og være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets (i maskindirektivet), Sikkerhedsstyrelsens og Energistyrelsens bestemmelser om ventilationsanlæg. I henhold til bygningsreglementet skal ventilationsanlæg bl.a. udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelsen skal ske i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. DS 428 indeholder bestemmelser om projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. DS 428 dækker alene brandtekniske forhold. For udførelse i øvrigt af mekaniske ventilationsanlæg henvises til DS 447. Bemærk at DS 428 gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser. DS 428 finder ikke anvendelse i forbindelse med udførelse af brandventilation, røgudluftning og procesudsugning. 66 December 2012

67 Skærpelser i forhold til DS 428 En anvendelse af DS 428 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt Det er derfor nødvendigt yderligere at iagttage følgende: Kapitel 3.7 i DS Kanalsystem I standardens kapitel 3.7, punkt 8 er der anført, at kanalsystemet i visse tilfælde anses for at være acceptabelt, når kanaler udføres som mindst materiale klasse E-d2. I højlagre må der ikke anvendes kanaler som mindst materiale klasse E-d2. Kapitel 3.9 i DS Fleksible forbindelser Fleksible forbindelser tillades ikke i højlagre. Kapitel 3.10 i DS 428 Gennemføringer Det er generelt bestemt, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Kapitel 3.11 i DS Montage af kanaler I standardens kapitel 3.11, punkt 2 er der anført et afstandskrav på 60 mm for uisolerede kanaler. I højlagre skal denne afstand være mindst 100 mm til materialer, der er ringere end materiale klasse B-s1,d0, med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagdækning. Når ventilationskanaler isoleres med 30 mm isolering som mindst materiale klasse A2-s1,d0, kan der ses bort fra afstandskravet. Kapitel 4.1 i DS Røgspredning og brandspredning via kanalsystemet I standardens kapitel 4.1, punkt 4 er der anført tre løsninger på, hvornår kanalgennemføringer mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses for at være tilstrækkelig sikret. Løsningen angivet i litra C, med udførelse af et røgventileret system iht. punkt 4.2 i DS 428, kan ikke anvendes i højlagre, da dette vil indebære en risiko for spredning af farlige røggasser. Ved gennembrydning af brandmæssige adskillelser, der ikke er klassificeret som en brandsektionsadskillelse, skal der benyttes en spjældtype mindst svarende til adskillelsens brandmodstandsevne. I standardens kapitel 4.1 er det i punkt 10 vedr. gange beskrevet, at disse kan indgå som luftkanaler i ventilationsanlæg. Denne løsning anses ikke for at være en forsvarlig mulighed i relation til højlagre. December

68 Andre skærpelser i forhold til DS 428 Der henvises til skærpelserne under forskrifternes afsnit om ventilation, herunder luftindtag og -afkast. Enkelte af skærpelserne er uddybet nedenfor. Anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2) Ventilationsanlæg skal enten anbringes i det fri eller i et særskilt rum adskilt fra højlagre i overensstemmelse med afsnittene 3.2 og i forskrifterne, og være adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og døre som mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Opmærksomheden henledes på, at kanaler for ind- og udblæsning og lignende kan placeres i højlagre. Brandsektion med anden funktion end højlager Brandsektion med højlager Figur 71: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener en brandsektion med højlager. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. I Figur 71 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener en brandsektion med højlager. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det ville også have været tilstrækkeligt at sikre med et flamme- og røgspjæld (FRS-spjæld) kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld eller FRSspjæld med brandisolering ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelsen og ind til ventilationsrummet. Alternativt kan kanaler udført som mindst bygningsdel klasse E 60 (ve ho i o) 1 A2-s1,d0 anvendes, jf. DS 428. Ventilationsrummet må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedr. andre tekniske installationer, som f.eks. vvs- og elinstallationer. Ventilationsrummet må ikke anvendes til andre formål, som f.eks. depot eller rengøringsrum, jf. DS Spjæld har følgende tillægsklasser: ho: ve: i o: for horisontal anvendelse for vertikal anvendelse brand indefra og udefra 68 December 2012

69 Ved en anbringelse af ventilationsanlægget i det fri skal der tages hensyn til risikoen for brandspredning til bygninger på egen grund, og det skal anbringes med mindst 2,5 m til skel. Der henvises til DS 428. Det bemærkes, at en korrekt opsætning af brandspjæld og udførelse af brandtætninger er afgørende for at opnå den nødvendige sikring mod brand- og røgspredning. Der bør derfor foreligge et underskrevet monteringscertifikat som dokumentation for, at alle spjæld er udført iht. fabrikantens anvisninger, herunder fastgørelse, hullukning, tilstøbning, funktionsprøvning af spjældblad (åbne/lukke) og funktionsprøvning af elinstallation. Placering af luftindtag og afkast (6.3.4 og 6.3.5) Af hensyn til risikoen for brandspredning henledes opmærksomheden på, at der ikke må placeres luftindtag og luftafkast i områder, hvor der er udført brandkamserstatning og i områder, hvor der er foretaget sikring mod brandsmitte (vinkelsmitte, facadesmitte og høj/lav smitte) ved brandsektionsadskillelser. Opmærksomheden henledes på, at i forbindelse med brandkamme skal den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen være mindst 5 m, jf. punkt i forskrifterne. December

70 7 Brandtekniske installationer Placering af betjenings- og aflæsningspaneler (7.1.1) Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal godkende placering og markering af betjenings- og aflæsningspaneler til brandtekniske installationer. Godkendelse af placeringen vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. F.eks. kan centraler for automatiske branddørlukningsanlæg, brandtryk for røgudluftning samt betjeningspanel for nødafbrydere i forbindelse med transportåbninger placeres inde i højlageret, mens det ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at placere øvrige betjenings- og aflæsningspaneler (f.eks. panel for automatisk brandalarmanlæg) til brandtekniske installationer i højlageret. Opmærksomheden henledes på, at sprinklercentraler og pumperum, som forsyner sprinkleranlæg i højlageret, skal udgøre selvstændige brandsektioner, jf. punkt i forskrifterne. Figur 72: Betjenings- og aflæsningspanel Dæknings- og detekteringsområder (7.1.2) I højlagre, hvor indsats i højden alene kan udføres ved brug af lagerteknisk udstyr, skal redningsberedskabet have mulighed for, fra centralt hold, at lokalisere en brand i højlageret og monitere brandens udbredelse, jf. forskrifternes punkt Hertil kan enten anvendes sprinkleranlægget eller automatisk brandalarmanlæg. Se også vejledningsteksten til punkt Anvendes sprinkleranlægget til lokalisering og monitering af brandudbredelsen, bør dækningsområder for sprinkleranlægget have en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er udløst et eller flere sprinklerhoveder, og dermed hvilken adgangsvej der er mest hensigtsmæssig at anvende. Alt efter det konkrete byggeri kan der forekomme forskellige detaljeringsniveauer, f.eks. bygningsdelafsnit, reolsektioner, hyldeniveauer eller antal sprinklerhoveder. 70 December 2012

71 Anvendes det automatisk brandalarmanlæg til lokalisering og monitering af brandudbredelsen, bør detekteringsområderne for det automatiske brandalarmanlæg være af en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er detekteret brand, og dermed hvilken indgang det er mest hensigtsmæssig at anvende. Udviklingen af en brand (udbredelse af røg og varme) skal kunne moniteres fra centralt hold og skal fremgå på en for redningsberedskabet tydelig måde. Detekteringsprincippet kan f.eks. være baseret på punktdetektering eller liniedetektering, eller være en kombination af detekteringsprincipper. Der kan også anvendes detektering ved hjælp af aspirationsanlæg. Hvor der anvendes aspirationsanlæg, kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages røgprøve. Tidsforsinkelse af alarmoverførsler (7.1.3) På grund af den store risiko for hastig brandudbredelse i højlagre, er tiden en afgørende faktor i forhold til evakuering og for redningsberedskabets indsats. Der må derfor ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmoverførsler til redningsberedskabet fra automatiske sprinkler- og brandalarmanlæg i højlagre. Ved tidsforsinkelse af alarmoverførsler forstås eksempelvis tidsundertrykt signalbehandling, flerdetektorafhængig alarmbehandling eller tidsforsinket alarmbehandling. Automatisk sprinkleranlæg (7.2) Den særlige risiko ved brand i et højlager beror på den meget hurtige brandspredning i vertikal retning, dette i kombination med en stor stablingshøjde betyder et stort brandlastpotentiale. En brand, der opstår i den nedre del af lageret, vil derfor hurtigt kunne brede sig til den øvre del, og spredningen til andre reolniveauer kan ske så tidligt i et brandforløb, at sprinkleranlægget endnu ikke er udløst. Sprinkleranlæg designes, så de kan kontrollere en brand, men ikke nødvendigvis slukke den, idet der ofte er mindre afskærmede områder, der ikke påføres vand. Dette gælder både for confinement og suppression mode sprinkleranlæg. Sprinkleranlægget kan normalt hindre yderligere brandspredning, som følge af at der er vandforsyning til lang tid, og at produkterne omkring branden opvædes. Produkter, der er emballeret i plast, og produkter, der ikke er vandsugende, vil dog ikke blive vædet tilstrækkeligt til, at de ikke senere kan antændes. For at en brand kan slukkes helt, er det således af afgørende betydning, at redningsberedskabet har mulighed for at gennemføre en indvendig indsats. Klassifikation af sprinkleranlæg (7.2.4) Klassifikationen af et automatisk sprinkleranlæg bør foretages tidligt i byggeprojektet. Klassifikationen af et automatisk sprinkleranlæg skal fortages af en teknisk sagkyndig person med indsigt i den for anlægget valgte standarden eller normen. Kommunalbestyrelsen (red- December

72 ningsberedskabet) kan forlange, at der ved ansøgningen vedlægges en udtalelse fra den tekniske sagkyndige person med en bekræftelse af, at det valgte slukningskoncept er i overensstemmelse med den valgte norm/standard for sprinkleranlægget, og dermed tilgodeser sikkerheden. Udtalelsen fra en teknisk sagkyndig person kan suppleres med eller være fra det akkrediterede firma/person, som efterfølgende skal godkende klassifikationen og foretage første inspektionen af anlægget. Udtalelsen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem klassifikationen af sprinkleranlægget og det i ansøgningen angivne oplag og oplagsmetode. Ved en teknisk sagkyndig person forstås en person, som har indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. En akkrediteret inspektionsvirksomhed til den pågældende standard eller norm betragtes som værende teknisk sagkyndig. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6) For at formindske risikoen for et uopdaget svigt i vandforsyningen, skal sprinkleranlæg forsynes med vandflowalarm for overvågning af vandforsyning. Overvågningen af vandforsyningen skal sikre, at der til hver en tid er det fornødne tryk til rådighed til sprinkleranlægget. Dette gælder både ved reservoir og forsyning fra ekstern leverandør. Sprinklercentral og pumperum (7.2.7) I brandsektioner med sprinklercentraler og pumperum må der ikke findes andet end de installationer, der hører til sprinkleranlægget eller installationer, som skal kunne anvendes i tilfælde af brand. Dog vil mindre el-tavler, som vil være nødvendige for installationerne, kunne accepteres i sprinklercentraler og pumperum. Oftest vælges indretningen af sprinklercentral og pumperum sådan, at sprinkleranlæggets alarmventiler er placeret i pumperummet, og signalbehandlingen fra alarmventilerne foretages i sprinklercentralen. Derudover bør betjeningspaneler for andre brandtekniske installationer, f.eks. automatisk brandalarmanlæg samt gruppeplaner og lignende være placeret i sprinklercentralen. Hvis det, for at sikre den interne kommunikation for redningsberedskabet, skønnes nødvendigt kan det rum sprinklercentralen placeres i kræves lydmæssigt adskilles fra pumperummet. Lydtryksniveauet bør ikke overstige 50 db(a) i rum med betjeningspaneler. Projektering og installation, kvalificeret virksomhed (7.2.9) Projektering og installation af sprinkleranlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en 72 December 2012

73 person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European co-operation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering. Iltreduktion (7.2) I visse højlagre kan der være ønske om anvendelse af andre former for aktive brandteknisk installationer end automatisk sprinkleranlæg, f.eks. permanent iltreduktion (f.eks. HA: Hypoxic Air). Tilladelse hertil vil kræve en dispensation, fra Beredskabsstyrelsen. For at Beredskabsstyrelsen kan fastsætte vilkår for en evt. dispensation, skal en ansøgning om dispensation indeholde oplysninger og dokumentation om anlæggets design og virkemåde samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse, jf. kommentarer under punktet dispensationer i forordet Det vil sædvanligvis være nødvendigt at stille krav om, at et iltreduktionsanlæg suppleres med et automatisk brandalarmanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet. Iltreduktionsanlæg detekterer og lokaliserer ikke en brand i modsætning til sprinkleranlæg. Der vil således heller ikke være alarmoverførsel til redningsberedskabet. Detektering i brandsektioner med iltreduktionsanlæg vil normalt ske med et aspirationsanlæg eller anden teknologi baseret på røgdetektering, som kan detektere mindre tilløb til brand, f.eks. ulmebrand. Beredskabsstyrelsen vil som udgangspunkt stille krav om, at et iltreduktionsanlæg har kapacitet til at kunne opretholde en iltfattig atmosfære i lageret. En iltprocent på omkring % vil formentlig være tilstrækkelig til at forhindre en brand i at udvikle sig væsentligt i den type oplag hhv. emballage, som forefindes i visse typer af højlagre. Det vil dog skulle dokumenteres i den konkrete sag. Generatorer, som genererer den iltreducerede luft, skal udføres med særlig sikret strømforsyning og være placeret uden for den brandsektion, som den sikrer. Arbejdsmiljøforhold ved anvendelse af iltreduceret atmosfære Der findes ikke specifikke regler eller administrativ praksis, der beskriver, hvordan det at arbejde i en iltreduceret atmosfære kan ske forsvarligt i frosthøjlagre, bortset fra den administrative praksis, der er beskrevet i AT vejledning B.4.4. Køleanlæg og varmepumper. Det er derfor arbejdsmiljølovgivningens generelle regler, der er gældende for arbejde af den pågældende karakter. Det tilrådes derfor, at man på et tidligt tidspunkt også kontakter Arbejdstilsynet i en given sag. December

74 Automatiske brandalarmanlæg (7.3) I nogle højlagre er det nødvendigt at supplere det automatiske sprinkleranlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette er tilfældet i store brandsektioner med stor stablingshøjde samt i lagerbutikker, hvor en tidlig detektering af en brand og dermed alarmering af redningsberedskabet hhv. aktivering af varslingsanlæg er særligt vigtig. Tilstrækkelig ventilation (7.4.1) Kravet om en tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand anses for opfyldt, såfremt røgudluftningsanlægget udføres i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens Vejledning om termisk (naturlig) brandventilation i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen. Frosthøjlagre skal også forsynes med røgudluftningsanlæg. Automatisk varslingsanlæg (7.5.1) Automatiske varslingsanlæg i højlagre aktiveres af det automatiske brandalarmanlæg. I lagerbutikker er det automatiske brandalarmanlæg baseret på røgdetektering, bl.a. for at sikre hurtig aktivering af varslingsanlægget og dermed en evakuering så tidligt i et brandforløb som muligt. I lagerbutikker (salgslokaler) med offentlig adgang for flere end 150 personer vil der som følge af de almindelige krav i brandlovgivningen skulle installeres varslingsanlæg. Kravet i gælder dog for alle lagerbutikker med højlager, uanset personbelastning. Det er tilstedeværelsen af personer, som ikke har indgående kendskab til bygningen, herunder flugtveje, brandslukningsmateriel og de særlige risici i et højlager, der vurderes at medføre en øget risiko for personerne, som opholder sig i højlageret. Nødbelysning i frosthøjlagre (7.6) For køle- og frostlagre henvises til Arbejdstilsynets vejledning om køleanlæg og varmepumper, som bl.a. omhandler sikkerhedsbelysning. Ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1) Det kan være relevant at stille krav om nødbelysning, hvis f.eks. flugtveje vurderes at være mindre overskuelige. Opmærksomheden henledes på, at i lagerbutikker, som er beregnet til flere end 150 personer, skal der etableres flugtvejs- og panikbelysning som følge af kravene i brandlovgivningen. 74 December 2012

75 8 Brandslukningsmateriel Slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1) Højlagre skal forsynes med vandfyldte slangevinder i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt sted i brandsektionen højst er 25 m til nærmeste slangevinde. I forskriftens punkt er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det nævnte i forskrifternes punkt I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at slangevinderne erstattes af egnede håndildslukkere, hvis disse vurderes, at være mere velegnet som slukningsmiddel end vand af hensyn til, at sikre en effektiv slukning af oplaget. F.eks. i frosthøjlagre kan slangevinderne erstattes af egnede håndildslukkere. Sådanne håndildslukkere skal også placeres i et omfang, så der fra et vilkårligt sted i brandsektionen højst er 25 m til nærmeste håndildslukkere. Egnede håndildslukkere ved elektriske installationer (8.3.1) I områder med elektriske installationer, såsom el-tavler og transportorganer, skal der opsættes egnede håndildslukkere. Da det primært handler om el-brande, vil de mest hensigtsmæssige håndildslukker typisk være CO 2 -slukkere (kulsyresneslukkere) eller pulverslukkere. Med transportorganer forstås elektriske motorer og lignende i forbindelse med transportbånd og endvidere selvkørende lagerteknisk udstyr, f.eks. AGV ere (Automated Guided Vehicles), såsom pallevogne og lignende. Egnede håndildslukkere (8.3.2) Hvor det brandslukningsmateriel der er krævet efter punkt og i forskrifterne ikke vurderes at være tilstrækkeligt, f.eks. hvor der oplagres produkter, hvor vand ikke vil være det bedst egnede slukningsmiddel. kan Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve, at der udover slangevindere anbringes egnede håndildslukkere. Figur 73: Brandslukningsmateriel. December

76 9 Indsatsforhold Etablering af særskilte vandforsyningssteder (f.eks. brandhaner) Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af virksomheder med højlagre, at etablere særskilte vandforsyningssteder i overensstemmelse med 11 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Figur 74: Brandhane. Supplerende udstyr ved særligt vanskelige indsatsforhold (9.1.1) Eksempler på supplerende udstyr til brug ved indsats kan være: Grus, i forbindelse med indsats i frosthøjlagre kan det være hensigtsmæssigt, at der forefindes materiale til skridsikring. Skumvæske, ved særlige oplag, som f.eks. plastoplag eller hvor der oplagres i plastbakker. Faldsikring, særligt udstyr til brug ved indsats i højden. Adgangsforhold for redningsberedskabet (9.2) I forbindelse med redningsberedskabets indtrængning via indgangsdøre, skal disse som udgangspunkt kunne åbnes uden brug af særlig værktøj, da redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme ind i et højlager samt dertil hørende sprinklercentral og pumperum. Redningsberedskabets mulighed for adgang til virksomheden i forbindelse med melding om brand uden for åbningstiden skal aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). 76 December 2012

77 I højlagre kan adgangsmuligheden være placeringen af et nøglesystem (f.eks. en nøgleboks) på virksomheden. Herved kan der skabes adgang, uden at bygningens skalsikring fysisk ødelægges af redningsberedskabet i forbindelse med tilkald til en alarm. Det vil ikke være nødvendigt med en nøgleboks, hvor virksomheden har en døgnbemandet vagt, der kan udlevere de nødvendige nøgler. Tilkørselsveje og brandredningsarealer (9.3.1) Placering og indretning af tilkørselsveje for redningsberedskabets køretøjer skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og bør fremgå af projektmaterialet (situationsplanen). Der henvises også til vejledningsteksten til punkterne og Figur 75: Princip for placering af køreveje og brandredningsarealer. Dimensionering af tilkørselsveje og brandredningsarealer skal som udgangspunkt være i overensstemmelse med byggelovgivningen. I forhold til at sikre tilstrækkelige brede brandredningsarealer er det vigtigt, at der bl.a. tages stilling til, om der er den fornødne plads til brandkøretøjer med evt. støtteben. I forbindelse med indsats i højlagre bør der mindst udlægges et 6 m bredt befæstet areal til brandredningskøretøjer placeret i en afstand fra højlageret. Arealet skal sikre at redningsberedskabets stiger, herunder evt. drejestige, kan rejses. Tilkørelsesveje, synlighed og befæstning (9.3.2) Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal altid være synlige og fremkommelig for redningsberedskabets køretøjer. Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal udføres, således at de, mht. vægt, bredder og svingradier er dimensioneret til redningsberedskabets brand- og redningskøretøjer. Det er vigtigt, at veje og kørearealer opbygges, så de kan tåle færdsel hele året. Særligt ved tøbrud kan der opstå store skader på veje og kørearealer, hvis den ikke er dimensioneret korrekt. Da en del tilkørselsveje ikke anvendes i forbindelse med virksomhedens normale drift, kan der være ønske om, at de ikke fremtræder så tydeligt. Der kan f.eks. vælges græsarme- December

78 ringssten og lignende. Det er i den forbindelse vigtigt at tænke nogle år frem og huske, at nogle befæstelser falder mere og mere i ét med de øvrige omgivelser. Figur 76: Kørevej sommer og vinter. For at tage højde for dette og for snefald, som kan maskere selve kørearealet, skal køreveje og brandredningsarealer markeres, så de til enhver tid fremstår tydeligt. Markeringen kan f.eks. foretages med pullerter, placeret med passende mellemrum og evt. tættere, hvor der foretages retningsskift. Ved snefald skal køreveje være ryddet i et omfang, der muliggør kørsel med redningsberedskabets køretøjer. Brandveje bør endvidere markeres med skilt med teksten Brandvej. Afstand fra køreveje til indgangsdøre og stigrør (9.3.3) Redningsberedskabets klargøring af materiel i forbindelse med vandforsyning via stigrør skal kunne foregå indenfor en afstand af 10 m fra tilslutningen til stigrøret. Dette skal afpasses med køreveje for redningsberedskabets pumpekøretøjer. Figur 77: Højst 10 meters afstand ml. stigrørstilslutning og redningsberedskabets pumpekøretøj. I punkt i forskrifterne er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt 9.3.3, litra a nævnte. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at afstanden på de højest 20 m til ind- 78 December 2012

79 gangsdøre, som skal anvendes til indtrængning, kan øges til maks. 40 m, hvis det f.eks. er muligt at anvende stigrør til fremføring af slukningsvand til indgangsdøren. Adgang til tagflader (9.4.1) Adgangen til tagfladen skal sikre en adgangs- og flugtmulighed for redningsberedskabet i forbindelse med en indsats på tagfladen på et højlager. Højlagre er særligt risikofyldte byggerier, idet der er risiko for skorstenseffekt, når der stables en stor samlet mængde af brændbare produkter i højden, hvorfor adgangen til tagfladen på et højlager er væsentlig i forbindelse med en indsats. De 10 m er fastsat ud fra, at standardhåndstiger på 12 m ikke vil kunne anvendes på højlagre over 10 m. Bestemmelsen angiver, at der skal være to faste adgange til tagfladen på højlagre over 10 m med et areal på over m 2, hvoraf den ene af de to faste adgange, skal være en trappe, mens den anden faste adgang kan være en lejder. Udformningen af trapperne skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens bestemmelser for trapper. Trapper skal dimensioneres i forhold til de belastninger, der måtte forekomme. Det skal tilsikres, at trapperne udformes således, at de kan renholdes, og at de til en hver tid kan benyttes. Ved eksempelvis nedbør som sne, skal færdsel på trapperne til enhver tid kunne foregå på betryggende vis. Samme forhold gælder for plateauer ved trappens top og det tilhørende område, hvor brand- og redningsfolk skal fastgøre deres faldsikringsudstyr, inden de bevæger sig ud på tagfladen. Figur 78: Princip for adgangsvej til tagflade og stigrør. For udførelse og udformning af lejdere henvises til AT-Vejledning om Tekniske hjælpemidler B.1.3 udsendt af Arbejdstilsynet. December

80 Indsats i højden (9.5.1) For at en brand kan slukkes helt, er det af afgørende betydning, at redningsberedskabet har mulighed for at gennemføre en indvendig indsats på et vilkårligt sted i et højlager. Når der oplagres i højden, vil det derfor blive nødvendigt for redningsberedskabet at kunne komme op til det oplag, der kan brænde og foretage en endelig slukning. Sprinkleranlægget kan normalt hindre yderligere brandspredning, men ikke nødvendigvis slukke den. Ved stabling højere end 10 m skal det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for indsats i hele oplagets højde. De 10 m er fastsat ud fra, at håndstiger med en længde på indtil 12 m ikke vil kunne anvendes i forbindelse med indsats i højlagre, hvor stablingshøjden overstiger 10 m. Denne mulighed for indsats i højden kan etableres på mange måder. Fælles gælder dog, at indsatsen skal kunne ske på sikker vis og i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Ved redningsberedskabets arbejde i højden er det meget vigtigt, at man under planlægningen af byggeriet forholder sig til de opgaver, redningsberedskabet skal løse. Når der foretages slukning, er det vigtigt, at brandmanden kan stå fast og i øvrigt altid er sikret med faldsikringsudstyr. Der skal være mulighed for nødbetjening af udstyr og nedfiring med sikre liner og tilhørende faldsikringsudstyr. Figur 79: Eksempler på forskellige muligheder for indsats højden ved anvendelse af lagerteknisk udstyr. Under slukningsarbejdet vil brandmanden skulle bevæge strålerøret for at nå alt det brændende materiale. Arbejdet med strålerøret giver trykstød, når der skiftevis gives vand og slukkes for vandstrømmen, og disse kan forplante sig til brandmanden. Derfor skal hjælpemidlet, der anvendes, være sikret mod væltning enten ved, at hjælpemidlet er selvstabilt, eller at det fastgøres til faste stabile konstruktioner. 80 December 2012

81 Ved anvendelse af særligt høje hjælpemidler, herunder udvendige lejdere, løfteudstyr og lign., er det vigtigt, at brandmandens flugtmuligheder sikres bedst muligt. Hvor der anvendes lejdere, bør der etableres hvileplatforme i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning om Tekniske hjælpemidler B.1.3 udsendt af Arbejdstilsynet. Arbejdsbelysning (9.6.1) Arbejdsbelysningen skal medvirke til, at redningsberedskabet kan orientere sig i forbindelse med en indsats og derved sikre en forsvarlig indsats i et højlager. I forbindelse med fastsættelse af tilstrækkelig belysning ved indsats kan der tages udgangspunkt i Arbejdstilsynets regler. Arbejdsbelysningen bør mindst være 25 lux i gangarealerne ved gulvniveau. I områder, hvor der foregår klargøring af udstyr, bør belysningen være mindst 50 lux. Kravet til 25 lux i færdselsveje findes i AT vejledning A.2.2, Måling og belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser, pkt. 1. Kravet til 50 lux findes i AT vejledning A.1.5, Kunstig belysning, pkt Denne vejledning henviser desuden til DS 700, Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, der har samme krav. Lokalisering og monitering (9.6.2) I højlagre, hvor indsats i højden skal udføres ved brug af lagerteknisk udstyr, skal redningsberedskabet have mulighed for fra centralt hold at lokalisere og monitere brandens udbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved hans vurdering af de indsatssikringsmæssige forhold, f.eks. hvor det rigtige sted er at indsætte udstyr i forhold til branden. Lokalisering og monitering kan f.eks. udføres ved etablering af et tableau, der indikerer, hvilke og hvor mange sprinklerhoveder, der er udløst, foretaget ved overordnet trykmåling sammenholdt med vandflowet. En anden måde kan være installering af adressérbare termomeldere placeret jævnt fordelt. Det er vigtigt, at det er de temperaturmæssige forhold, der måles og indikeres, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at registrere røgspredning f.eks. via adressérbare røgdetektorer. Dæknings- og detekteringsområder skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) (7.1.2). Brandens udbredelse/udvikling bør fremgå af tableauet på en logisk og overskuelig måde for redningsberedskabets indsatsleder. Stigrør (9.6.3) Stigrør kan bl.a. være relevant ved adgang til tagflader og i højlagre, hvor der er lange indtrængningsveje fra det fri, f.eks. pga. forbygninger og lignende. Altså efter samme koncept som ved trapperum. Det kan også være relevant ved anvendelse af indsatsgange (indtrængningsveje) under terræn. December

82 I indtrængningsveje, hvor en indgang alene kan nås via andre rum (i anden brandsektion), kan slangeudlægningen ske gennem adgangsrummet. Ved lange adgangsveje kan der stilles krav om vandretliggende stigrør eller anden tilsvarende mulighed for vandforsyning. Fra stigrøret kan der iværksættes slangeudlægning i bygningen (adgangsrummet) uden for den brændende højlagersektion. Dette kræver tilsvarende plads- og adgangsforhold i bygningsområdet omkring udtaget til stigrøret. Signalforstærkning (9.6.4) I forbindelse med indsatslederens monitering af brandudbredelse er det også vigtigt med situationsmeldinger fra de brandfolk, som befinder sig inde i bygningen. Endvidere er det vigtigt for brandfolkenes sikkerhed, at indsatslederens beslutninger via holdledere kan kommunikeres hurtigt og sikkert ud til brandfolkene, både dem i og uden for bygningen. Ved bygninger med meget stor udstrækning eller med konstruktioner, som kan have indflydelse på radiomodtagelse, kan der være behov for etablering af repeatersystemer (signalforstærkning). Oftest vil behovet herfor først kunne konstateres ved målinger, når bygningen er opført. Håndtering af slukningsvand (9.7.1) Da slukning af en brand i et højlager ofte vil medføre anvendelse af et meget stort vandforbrug, er det nødvendigt at planlægge håndteringen heraf, herunder vurdere, hvorvidt slukningsvandet på grund af sit indhold kan udledes til kloaknettet, eller om der skal ske en anden kontrolleret bortskaffelse. Afløbssystemet på selve virksomheden såvel som det offentlige net uden for virksomheden bør fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner. Opsamling af slukningsvand skal vurderes i samarbejde mellem kommunens beredskabs- og miljømyndighed. Indsatsplan (9.8.1) Der skal udfærdiges en plan for redningsberedskabets indsats i højlageret, således at det er muligt at foretage en forsvarlig indsats. En sådan plan bør som minimum indeholde følgende: Instruks for redningsberedskabets betjening af lagerteknisk udstyr samt evt. supplerende udstyr. En beskrivelse af redningsberedskabets muligheder for at orienterer sig om brandens placering og omfang. Procedurer for indsats i højden med anvendelse af lagerteknisk udstyr og evt. faldsikringsudstyr. Procedurer for nedtagning af gods i forbindelse med efterslukning. Tegning/beskrivelse af tilkørselsveje, brandsluknings- og brandredningsarealer, placering af stigrør (tilkobling), adgang til tagflader, betjeningstryk til brandventilationen, sprinklercentral og brandcentral. 82 December 2012

83 Beskrivelse af håndtering af slukningsvand, herunder beskrivelse af afløbssystemet i forbindelse med bortledning og evt. opsamling af slukningsvand på selve virksomheden såvel som ude i det offentlige net. December

84 10 Ordensregler Aerosoler (10.1.1) Aerosolbeholdere med brandfarligt indhold er i denne forskrift defineret som, trykbeholdere med: 1. Brandfarligt indhold med brændbart eller ubrændbart drivmiddel. 2. Brændbart indhold med brændbart eller ubrændbart drivmiddel. 3. Ubrændbart indhold med brændbart drivmiddel. Øvrige aerosolbeholdere med ubrændbare væsker og ubrændbart drivmiddel vil kunne opbevares i højlagre, f.eks. beholdere med flødeskum, der har et mælkeprodukt som indhold og lattergas i en lille mængde som drivmiddel. Aerosolbeholdere er engangsbeholdere af metal, glas eller kunststof indeholdende en komprimeret, flydende eller under tryk opløst luftart med eller uden en væske, pasta eller pulver. Beholdere er forsynet med en anordning, som muliggør udtømning af indholdet i form af faste eller flydende partikler i en gas eller i form af skum, pasta eller pulver eller i væsketilstand. Pyrotekniske artikler (10.1.1) Ved pyrotekniske artikler forstås artikler, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang. Oxiderende stoffer (10.1.1) Ved oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt befordre antændelse af brændbart materiale. Stoffer, som i ADR-reglerne transportklassificeres til fareklasse 5.1. Andre farlige stoffer (10.1.1) I højlagre må der ikke opbevares farlige stoffer m.v., som kan medvirke til hurtig brandspredning, f.eks. tillades ikke oplag af lithium-batterier i højlagre, da disse medvirker til en hurtig brandspredning. Såfremt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) vurderer, at farlige stoffer,, vil kunne frembyde lignende risici, som vil medvirke til hurtig bandspredning, kan disse forbydes placeret i højlagre. Oplag af brændbare materialer i det fri ved højlagre (10.1.5) I punkt i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end det i punkt nævnte. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at afstandskravet på 10 m mellem ydervægsåb- 84 December 2012

85 ninger i højlageret og til brændbare materialer i det fri bortfalder, såfremt åbningerne i højlageret forsynes med døre, porte og lemme klassificeret som mindst dør klasse EI 2 60-C A2- s1,d0 [BS-dør 60 ]. Dog vil det kun være muligt, at nedsætte afstanden til ydervægsåbninger til mindst 2,5 m for højlagre, som er opført efter punkt i forskrifterne. Køle- og ventilationsanlæg, kontrol og vedligehold (10.1.8) Det er vigtigt, at ventilationsanlæg kontrolleres og vedligeholdes, da ventilationsanlæg kan være en antændelseskilde. Oprydning og rengøring (10.1.9) For at mindske risikoen for at en brand opstår, er det vigtigt, at der sørges for oprydning af tabt gods eller emballage samt fjernelse af støv på inventar og transportsystemer. Intervaller for oprydning kan variere, og behovet bør fastsættes ud fra erfaringer i det konkrete lager. Friholdelse af flugt- og indtrængningsveje i det fri (10.4.2) Arealerne må ikke anvendes til parkering eller henstilling, herunder midlertidig henstilling af oplag. Kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer (10.6.1) Drift, kontrol (inspektion) og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer, herunder sammenkoblingen af brandtekniske installationer skal foretages, så de er pålidelige i hele installationernes levetid. Dette kan gøres efter principperne i Dansk Brand og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer , eller andre anerkendte normer eller standarder, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger bag retningslinjerne Vedligeholdelse og kontrol af de brandtekniske installationer skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført efter, anses virksomheden som kvalificeret. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European co-operation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering. Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve frekvensen af inspektion af sprinkleranlægget øget til mindst én gang hvert ½ år. Dette kan være tilfældet for højlagre, hvor volumen på brandsektioner overstiger m³. Det kan ligeledes være tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljømæssig risiko, eller sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for personsikkerheden, f.eks. i lagerbutikker med stor personbelastning. December

86 Termografering af elektriske systemer (10.7.2) Årsagerne til fejl i de elektriske systemer kan være mangeartede. Erfaringsmæssigt forekommer fejlene f.eks. pga. manglende vedligeholdelse, eller fordi levetiden på de valgte komponenter, som indgår i det elektriske anlæg, er kortere end forventet eller pga. uforudsete overbelastninger af anlægget. Det drejer sig oftest om el-tavleanlæg, elektriske styringsanlæg og lignende vitale anlæg for en virksomhed. Som følge heraf er det i bygningens levetid vigtigt, at der jævnligt foretages en gennemgang af virksomhedens elektriske anlæg. Ud over den visuelle kontrol, der foretages i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse, skal der mindst 1 gang årligt foretages termografering af de elektriske styringsanlæg, elhoved- og styretavler og lignende. Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt måleudstyr kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelle dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg. Figur 80: Eksempel på termografering af tavle (foto: Bue Tryel) Fordelen ved denne undersøgelse er, at den i de fleste tilfælde kan foretages, mens virksomheden er i drift. Det kan ligefrem være nødvendigt, at termograferingen foretages under drift, idet muligheden for at måle eventuelle fejl er større, jo større belastningen er på de anlæg, der undersøges. En termografisk undersøgelse kræver, at man anvender det nødvendige måleudstyr og samtidig har en del ekspertise og erfaring med at tolke termograferingsbillederne, for at kunne vurdere evt. fejl og mangler. Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning, som man kan uddannes efter. Vejledningen giver endvidere oplysninger om udformningen af en rapport i forbindelse med termografering. Særlige indsatsmæssige forhold (10.9.1) Særlige indsatsmæssige forhold kan f.eks. være i et højlager, hvor indsats i højden kræver anvendelse af lagerteknisk udstyr, herunder nødbetjening af udstyret og nedfiring med sikre liner og tilhørende faldsikringsudstyr. I sådanne lagre kan det være hensigtsmæssigt, at der afholdes øvelser, så redningsberedskabet er bekendt med betjening af udstyret i forbindelse med en indsats. 86 December 2012

87 Bilag A Beskrivelse af højlagre, herunder de særlige risici ved stabling i højden Hvad er højlagre Højlagerbygninger anvendes i dag af fremstillingsvirksomheder, importører, eksportører og speditionsfirmaer. Sædvanligvis er der tale om større bygninger placeret i byernes industriområder og tæt ved trafikknudepunkter. Højlagerfaciliteter består oftest af en eller flere lagerhaller, håndteringsområde, på- og aflæsningsområde samt lageradministration med tilhørende faciliteter. Figur 81: Mindre lagervirksomhed med højlager. Håndtering af oplag sker oftest med mekaniske hjælpemidler, såsom palleløftere og gaffeltrucks af forskellige art. Oplaget kan være emballeret på forskellig vis, f.eks. på paller, i trådbure, bulksække (fleksible beholdere til løstransport af faste materialer) og lignende. Nogle højlagerkoncepter bygger på en manuel håndtering af oplaget, mens andre bygger på en stor grad af automatisering. Oplaget flyttes til og fra lageret via et system bestående af forskellige typer af transportbånd. Selve processen i lagerhallen foregår ved brug af transportbånd, automatiserede pallestablere og robotter. Højlagre kan også være lagerbutikker, hvor lagre og salgsområder er blandet sammen på en sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggende hylder. Derved opnår man en større udnyttelsesgrad ved også at foretage oplagring i højden. Gennem de seneste 10 år har der været en stigende tendens til at bygge højlagre samtidig med, at der har været en hastig udvikling inden for byggeriet og lagerteknologi. December

88 Denne tendens skyldes, at en stadig større del af erhvervslivet i dag vælger at centralisere deres lagerfunktion til én eller ganske få lokationer, hvilket i høj grad skyldes en skærpet international konkurrence på omkostningsparametre såsom lagerstyring og distribution. I takt med denne ændring af virksomhedernes produktions- og logistik-koncept stiger behovet for meget større distributionslagre i form af højlagre og ofte med en høj grad af automatisering. Særlige risici ved stabling til stor højde For lagerbygninger med stabling i reoler til stor højde er der ud over oplagets mængde og brændbarhed også en anden meget væsentlig faktor, der skal medtages den såkaldte skorstenseffekt. Skorstenseffekten medfører, at der mellem oplagret gods forekommer en meget hastig brandudbredelse i vertikal retning, hvis der er opstået en brand ved reolens bund. Skorstenseffekten opstår som følge af de fysiske begrænsninger, som oplaget giver. Den spalte (flyspace) der opstår, vil give større flammehøjde. Figur 82: Skalaforsøg SP Haukur Ingason. Figur 83: Fuldskalaforsøg udført af DBI for Carlsberg. Skorstenseffekten kan forstærkes ved selv et relativt svært antændeligt oplag, f.eks. vil indpakning med f.eks. korrugeret pap eller plast medvirke til en hastig vertikal brandspredning. Model og fuldskala forsøg har vist, at der på grund af skorstenseffekten skabes en varmestrøm og flammefront inden for ganske få minutter, som hurtigt når op under loftet over oplaget. Herved opstår en varmebevægelse, der bevæger sig i alle retninger under loftet med stråling mod overflader på nærtliggende oplag og med brandspredning til følge. 88 December 2012

89 Bilag B Højlagre med stablingshøjde over 18 m eller bygningshøjde over 20 m Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med en stablingshøjde over 18 meter over gulv eller med bygningshøjder større end 20 meter målt fra terræn må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. punkt 1.4.5, litra a i de tekniske forskrifter for højlagre. Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i tilfælde af brand. Dette bilag indeholder bemærkninger til udvalgte afsnit og punkter i forskrifterne, hvor der er særlige forhold som skal tages i betragtning når der projekteres/rådgives om højlagre med stablingshøjde over 18 m eller med bygningshøjder over 20 m. Bemærkningerne er ikke en udtømmende beskrivelse af, hvilke yderligere krav der vil kunne forventes ved Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Redningsberedskabets dimensionering Et højlagers brandsikringsniveau skal opretholdes i hele dets levetid, mens minimumskravene til dimensionering af redningsberedskabet afhænger af de risikoobjekter, som findes i kommunen. Opførelsen af et højlager med stabling over 18 m eller med en bygningshøjde over 20 m vil i de fleste tilfælde indgå som et af kommunens risikoobjekter. Redningsberedskabets indsatskapacitet i forbindelse med en ukontrolleret brand i et højlager skal ikke være dimensionsgivende for det lokale redningsberedskabs daglige beredskab, som derved ville blive væsentligt overdimensioneret. Brandsikringskonceptet for højlagre bør derfor tage udgangspunkt i en sprinklerkontrolleret brand, der vil kunne håndteres med det daglige beredskabsniveau. Planlægning og scenarieanalyser forud for en evt. brand vil kunne tydeliggøre, det for de enkelte scenarier tilstrækkelige materiel og ressourcer til begrænsning af en brand. Der kan derfor stilles krav om, at redningsberedskabet skal udfærdige en mødeplan. Udformning af en møde- og indsatsplan med beskrivelse af de nødvendige styrker, brandkøretøjer og materiel, der skal til for at iværksætte en forsvarlig indsats i forbindelse med en brand på et højlager (herunder en ukontrolleret brand), må baseres på en dybdeanalyse af det konkrete lager og i øvrigt sammenholdes med kommunens risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet. Særligt store højlagre vil som udgangspunkt være specielle objekter, og udrykningssammensætningen skal fastsættes ud fra den konkrete meldingsordlyd fra alarmcentralen. Ved de December

90 fleste højlagre med brændbare produkter kan der udvikles en relativt omfattende brand inden for de første 3-5 minutter selv ved hurtigt detekterede brande. Med udgangspunkt i at det normalt antages, at brande detekteret med et automatisk brandalarmanlæg har en begrænset udbredelse ved redningsberedskabets forventelige ankomsttid, men grundet højlagres store oplag kan det dog ikke anbefales, at der køres med reduceret udrykning på brandmeldinger fra ABA-anlæg i højlagre. Sagsbehandling I forbindelse med byggesager, hvori der indgår højlagre med stabling over 18 m, er det vigtigt, at såvel de lokale myndigheder (kommuner) og de nationale myndigheder (Beredskabsstyrelsen) tidligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning. Ved de særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvorvidt placeringen kan give anledning til særlige gener. Der tænkes primært på det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen. Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at bygninger som f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse, skal evakueres. 90 December 2012

91 Figur 84: Principper for sagsgang, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår til kommunernes tilladelse. Miljømæssige forhold De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand i højlagre med stabling over 18 m, undersøges primært af Beredskabsstyrelsen. De miljømæssige konsekvenser ved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store højlagre. Ukontrollerede brande vil medføre et meget stort vandforbrug, som skal bortskaffes under slukningsarbejdet. Håndtering af slukningsvandet skal fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner. Beredskabsplanlægning I bygninger, hvor en brand kan medføre en større påvirkning af det ydre miljø, vil det være naturligt at kommunen forholder sig til dette og at der planlægges forud for en eventuel brand. Kommunen kunne i sådanne tilfælde udfærdige en plan for samspillet mellem de forskellige relevante kommunale forvaltninger i tilfælde af brand på et stort højlager. December

92 Redningsberedskabet bør tilegne sig viden om de miljømæssige konsekvenser af brand i et stort højlager. Den større indsigt bør tilvejebringes i planlægningsfasen. Uddannelse af redningsberedskabets personel og samarbejdsøvelser kan med fordel koordineres med miljømyndigheden. Miljøfølsomme områder bør ligeledes kortlægges i planlægningsfasen og fremgå af beredskabs- og indsatsplanen for den enkelte virksomhed. Vedrørende miljøforhold, se nærmere i bilag H. Afstandsforhold (2) Den indbyrdes afstand, som fastsættes i forskrifterne, vil aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kw/ m 2. I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved sumreglen (jf. afsnit 2.2 i forskrifterne). Det kan f.eks. være i forbindelse med valg af facadebeklædning, der ikke opfylder overfladekravet. Brandsektioner (3) Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor høje højlagerbygninger, der kan opføres. Man skal dog være opmærksom på, at bl.a. store volumener er en af de parametre, som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter skærpede vilkår til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentation for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgende brandslukning. For højlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålidelig opdeling af de meget store højlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkelig afstand mellem de brandmæssige enheder. Afstandskravet mellem højlagre kan derfor ikke forventes nedsat yderligere end beskrevet i forskrifternes punkt Det gælder også for vægge, der er beregnet til kollaps i en forudbestemt retning, idet bygningsgeometrien oftest vil indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbageværende bygning mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse udføres ikke altid som følge af et myndigheds krav, men kan f.eks. foretages ud fra et bygherre ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volu- 92 December 2012

93 mener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nødvendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af røg og vandskader. Anvendelse af brændbare isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner (4.2.4) Beredskabsstyrelsen tillader som udgangspunkt ikke brændbar isolering anvendt i tagkonstruktioner på højlagre, der er højere end 25 m. Automatisk sprinkleranlæg (7.2) Store højlagre kan blive omfattet af krav om redundans i forskelligt omfang, herunder eksempelvist etablering af flere sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning. Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet. Der stilles dog ikke krav om, at der skal foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår. Ved store højlagre skal sprinklercentraler placeres i sikker afstand fra højlageret. Dette betragtes normalt som opfyldt, når sprinklercentralen er placeret i en afstand fra højlageret svarende til højlagerets højde. Automatisk brandalarmanlæg (7.3) I højlagersektioner større end m 2 kan det være nødvendigt at supplere det automatiske slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor det som følge af en konsekvensvurdering (f.eks. meget store højlagre og clad-rack højlagre) er nødvendigt at formindske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig. Ved stablingshøjder større end 25 m vil der som udgangspunkt blive stillet krav om etablering af et automatisk brandalarmanlæg uanset brandsektionens areal. Adgangsbegrænsning Det bør sikres, at uvedkommende personer ikke umiddelbart har adgang til højlageret og færdes rundt om denne. Det skal derfor fremgå af projektmateriale, hvorledes virksomheden er sikret. Der skal være en beskrivelse af sikringen af de omkringliggende arealer, herunder perimetersikringen, som f.eks. hegn. Hegn bør have en højde på mindst 2 meter. Hvis der er risiko for, at personer vil kunne forcere under hegnet, bør hegnets underkant endvidere føres ned til en dybde af mindst 50 cm under terræn [Kilde: Forsikring & Pension]. Det skal endvidere beskrives, hvorledes der føres kontrol med personer, der har adgang til virksomhedens lagerlokaler. December

94 Er der tale om højlagre, der tillige er salgslokaler, vil det i sagens natur ikke være muligt at hindre adgang for uvedkommende personer, som måtte have til formål at anstifte en brand. Det er derfor vigtigt, at højlagre med offentlig adgang overvåges af et branddetekteringsanlæg for at opnå en hurtig detektering af brand eller tilløb til brand. Lokalisering og monitering (9.6.2) I højlagre med stabling over 18 m skal der også være mulighed for fra centralt hold at lokalisere og monitere brandens udbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved vurdering af de indsatssikringsmæssige forhold. Se nærmere herom i vejledningsteksten til punkt Vandforsyning Det skal sikres, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Ved større byggerier vil det være nødvendigt, at der som en del af projektgrundlaget redegøres for, at der er tilstrækkelig vandforsyning, eller hvorledes denne kan etableres under indsats. Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at slukningsvandforsyningen ved brand i højlagre baseres på anvendelse af vandtankvogne, der kører i pendulfart, da det ved store brandscenarier må forventes, at der kontinuert skal anvendes meget store mængder vand. Storbrande kræver ofte mellem liter vand i minuttet over et længere tidsrum [Kilde: ODIN, Beredskabsstyrelsen]. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige bygninger at etablere og vedligeholde særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning, Jf. 11 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 872 af 6. juli 2007 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (og tidligere dimensioneringsbekendtgørelser). Håndtering af slukningsvand (9.7) Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan, hvis det vurderes at være nødvendigt, kræve særlige foranstaltninger, der gør det muligt for redningsberedskabet, at kontrollere og opsamle slukningsvandet. Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) Automatiske sprinkleranlæg og automatiske brandalarmanlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. Hvor størrelsen på et højlager overstiger m 3 eller ved stabling større end 25 m vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at inspektionen af sprinkleranlægget foretages oftere, f.eks. ½-årligt. Det kan ligeledes være tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljømæssig risiko i tilfælde af brand, eller 94 December 2012

95 sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for brandsektionens bærende konstruktioner eller personsikkerheden. I relation til de bærende konstruktioner er det særligt relevant ved anvendelse af brandmæssigt ubeskyttede konstruktioner, og med hensyn til personsikkerheden vil det kunne være relevant i lagerbutikker. Når et sprinkleranlæg underlægges reparationsarbejde, skal anlægget være indrettet sådan, at nedlukning ikke omfatter hele sektionen. December

96 Bilag C Clad-rack højlagre Clad-rack er et konstruktionsprincip, hvor reolerne indgår i de bærende konstruktioner. Konstruktionerne er brandmæssigt ubeskyttede, og ydervæggene er fastgjort til disse. I forbindelse med Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår for clad-rack højlagre uanset stablingshøjder vil der kunne forventes en række supplerende eller andre krav end dem i forskrifterne, jf. nedenfor. Nedenstående er dog ikke en udtømmende beskrivelse af kravene, der vil kunne forventes, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Bærende bygningskonstruktioner (4.1) Konstruktionsprincippet clad-rack medfører, at de bærende konstruktioner ikke kan overholde brandkravene i forskrifterne. Clad-rack vil kunne accepteres under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der ved en sprinklerkontrolleret brand ikke forekommer kollaps af større områder af bygningen som følge af svigt i varmepåvirkede reol-elementer. Figur 85: Foto af bygning der opføres som clad-rack med facader af sandwichpaneler. Redegørelsen skal udfærdiges af en anerkendt statiker og bygge på i hvor stort et omfang, der kan fjernes bærende elementer, uden at det får afgørende betydning for bygningens stabilitet og for sprinkleranlæggets virkemåde. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, hvor store områder der accepteres at bortfalde/kollapse. 96 December 2012

97 Vandret sikring af tagkonstruktion (3.6) Ved anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at den vandrette sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a), der modsvarer højden på den højere ydervæg, dog højst 15 m. Figur 86: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler. Figur 87: Løsning ved sikring af tag på laveste sektion. December

98 Figur 88: Løsning med sektionsadskillelse over tag på laveste sektion. Automatisk sprinkleranlæg (7.2) Clad-rack højlagre kan blive omfattet af krav om redundans i forskelligt omfang, herunder f.eks. etablering af flere uafhængige sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning. Såfremt der bygges reoler efter princippet Clad-rack, skal sprinkleranlægget udføres sådan, at der ved selv mindre sætninger og forskydninger i reolen ikke opstår brud på rørnettet i en sådan grad, at der ikke er vand tilgængeligt i hele reolens højde. Dette kan f.eks. opnås ved asynkron ophængning af sprinklerrørnettet, således at hvert andet sprinklerniveau er ophængt i forskellige reolsøjlesystemer. Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet. Der stilles dog ikke krav om, at der skal foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår. Ved clad-rack højlagre skal sprinklercentraler placeres i sikker afstand fra højlageret dette betragtes normalt som opfyldt, når sprinklercentralen er placeret i en afstand fra højlageret, svarende til højlagerets højde. Derudover kan der forventes krav om mulighed for genanvendelse af slukningsvand og krav om, at et sprinkleranlæg kun må forsyne et højlager. Automatisk brandalarmanlæg (7.3) I højlagersektioner større end 2000 m 2 kan det være nødvendigt at supplere det automatiske slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor det som følge af en konsekvensvurdering (f.eks. meget store højlagre og clad-rack højlagre) er nødvendigt at formindske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig. 98 December 2012

99 Ved stablingshøjder større end 25 m, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om etablering af et automatisk brandalarmanlæg uanset brandsektionens areal. Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) Automatiske sprinkleranlæg og automatiske brandalarmanlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. For clad-rack højlagre vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at inspektionen af sprinkleranlægget foretages oftere. Inspektionen kan forventes krævet udført to gange årligt. December

100 Bilag D - Automatlagre I forbindelse med Beredskabsstyrelsens behandling af automatlagre uanset stablingshøjde vil der kunne forventes en række supplerende eller andre krav end dem i forskrifterne, jf. nedenfor. Nedenstående er dog ikke en udtømmende beskrivelse af, hvilke yderligere krav eller andre krav der vil kunne forventes ved Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Robotkraner En robotkran er en eldrevet computerstyret lagerkran, som kører i reolrækker på ledeskinner eller lignende, og som anvendes til håndtering af oplag i reoler. I tilfælde af brand må robotkraner ikke blokere flugt og indtrængningsveje og skal køre til alarmposition ved aktivering af ABA-anlæg. Placeringen af strømskinner til robotkraner m.v. skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende flugtveje og adgangsforhold for redningsberedskabet. Strømskinner placeret indtil 0,4 m over gulv, betragtes normalt ikke som nogen væsentlig hindring. Placeres strømskinner øverst i lageret, skal man være opmærksom på detektering med ABA-anlæg under loft, da de strømførende skinner kan give anledning til røgudvikling. Flugt- og indtrængningsveje (5.1 og 5.2) I automatlagre, hvor der i begrænset omfang færdes personer, kan den maksimale afstand fra en udgang til ethvert sted i brandsektionen øges til 50 m målt i ganglinie. Dette er under forudsætning af, at der er etableret tekniske tiltag, der medvirker til hurtig erkendelse af en brand og sikker flugt, samt at flugtveje er logiske og overskuelige. Der skal ved fastlæggelse af afstanden tages hensyn til indretningen. Sikkerhed ved arbejde i reolgange i automatlagre Hvor indtrængningsveje er udlagt i reolgange i automatlagre, skal indtrængning kunne ske på forsvarlig vis. Ved indretning af flugtveje i automatlagre skal der tages hensyn til EN 528 om Højlagre - Sikkerhed. Det skal dog anføres, at denne standard tager afsæt i normaldrift for lagermaskiner og således kun gælder for almindeligt drifts- og vedligeholdelsesarbejde i reolgange mv. Ved detekteret brand i lagerlokalerne er driften ikke længere normal, og der skal i den forbindelse være udfærdiget en sikkerhedsprocedure, hvor robotkraner eksempelvis bringes til en forudbestemt position eller bringes til øjeblikkelig standsning, inden der må færdes personer i reolgangene. Det forudsættes, at automatiske håndteringsmaskiner kører til udgangsposition, eller stopper hvor de er ved detektering af brand(røg), og at eventuelle strømførende åbne systemer (f.eks. strømskinner) gøres strømløse. 100 December 2012

101 Ved redningsberedskabets ankomst vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen ved en fornuftig disponering af styresystemer. I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i automatiserede lagre, stilles der normalt krav om perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene. Brud på perimetersikringen foranlediger automatisk, at robotkraner bringes til standsning. Flerniveaulager Flugt- og indtrængningsvejene skal være overskuelige og i øvrigt fremtræde tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Det vil også være nødvendigt at vurdere de risici, der følger af, at redningsberedskabet skal kunne trænge ind på de højere beliggende niveauer i en røgfyldt bygning. Dørbredder ved døre i facaden Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt med dørbredde ved de døre i facaden, hvor der skal indføres kabler, wire og forsyningsledninger til brug ved indsats i robotkraner. 9M (fribredde på 77 cm) døre vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige, da der også skal være plads til, at redningsberedskabet med trykluftapparater skal kunne komme igennem. Automatisk brandalarmanlæg (7.1.2 og 7.3) ABA-anlæg skal som udgangspunkt være fulddækkende. I automatlagre kan det dog tillades, at anlægget udføres med partiel detektering, der dækker den nedre del af højlageret (f.eks. de nederste 6 m) samt de strømførende installationer m.v. Dette er dog under forudsætning af, at installationer, belysningsarmaturer mv. primært er placeret i dette område. Områder på robotkraner med elektriske motorer og lignende, som er placeret eller bevæger sig uden for ABA-anlæggets fastsatte detekteringsområde, skal dog også overvåges, eksempelvist ved punktdetektorer. I automatlagre er det nødvendigt at supplere det automatiske sprinkleranlæg med et automatisk brandalarmanlæg. I automatlagre skal ABA-anlæg baseres på røgdetektering. Ved aktivering af ABA-anlægget skal robotkranerne køre til alarmposition inden en sprinkleraktivering, hvor strømforsyningen til robotkranerne afbrydes. Der må derfor ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmbehandling på ABA-anlæg i højlagre. Automatisk varslingsanlæg (7.5) I automatlagre skal der installeres automatiske varslingsanlæg. Automatiske varslingsanlæg i højlagre aktiveres af ABA- og AVS-anlæg. Nødbelysning (7.6) I automatlagre samt i flugtveje derfra skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning. December

102 Håndildslukkere (8.3) I automatlagre skal der udover de i forskrifterne nævnte håndildslukkere opsættes mindst en egnet håndildslukker på hver robotkran. Da det primært handler om el-brande, vil de mest hensigtsmæssige håndildslukkere typisk være CO 2 -slukkere (kulsyresneslukkere) eller pulverslukkere. Indsats i højden - anvendelse af robotkraner (9.5) Robotkraner kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabets indsats, såfremt disse er særligt indrettet til formålet. Anvendelse af robotkraner skal kunne ske på en sikker måde, jf. nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt at anvende robotkranerne ved redningsberedskabets endelige inspektion af brandstedet og efterslukning, da robotterne allerede er i bygningen. Dette medfører en række krav til robotkranerne, for at forholdene kan anses for at være forsvarlige for indsatspersonellet, herunder bl.a. at robotkraner er nødstrømsforsynet og forsynet med et wire-spil for manuel tilbagetrækning, at der er slanger med sikret vandforsyning og luftforsyning med i kurven, og at personer i kurven har mulighed for manuel nedstigning. Ved dybe reoler med paller i flere rækker (flere end 2, stablingsmåde ST3) skal der være mulighed for indsats fra to krangange samtidigt. Hvis robotkraner skal benyttes i forbindelse med en indsats, eller hvis der ikke er plads i krangangene for redningsberedskabets passage af robotkranerne, skal der være etableret mulighed for, at redningsberedskabet manuelt kan trække robotkranerne til alarmposition ved hjælp af wiretræk e.l. Ved alarmposition forstås en forudbestemt placering som robotkraner kører til ved detektering af brand. I bilag F er illustreret principper for hvordan en indsats ved hjælp af robotkraner kan foregå, endvidere er der oplistet de overordnede funktionskrav, som Arbejdstilsynet i en tidligere sag har stillet i forbindelse med anvendelsen af robotkraner til inspektion og efterslukningsindsats i højden. Ved automatiserede lagersystemer er det vigtigt, at der i planlægningsfasen tages højde for redningsberedskabets indsats og de deraf afledte behov for friarealer og mulighed for passage af kørefelter. Det forudsættes, at robotkraner kører til udgangspositionen (alarmpositionen) ved detektering af brand (ABA-anlæg baseret på røgdetektering), og at eventuelle strømførende åbne systemer (f.eks. strømskinner) gøres strømløse. Ved redningsberedskabets ankomst vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen ved en fornuftig disponering af styresystemer. 102 December 2012

103 I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i automatiserede lagre, er der normalt krav om perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene. Brud på perimetersikringen foranlediger automatisk, at robotterne bringes til standsning. Arbejdsbelysning (9.6.1) Der skal etableres arbejdsbelysning ved gulvniveau i højlagre, hvor der stables højere end 10 m. I automatlagre skal der tillige tilvejebringes arbejdsbelysning på de niveauer, som redningsberedskabet skal arbejde i. Se nærmere herom i vejledningsteksten til punkt Det vil typisk være muligt at lave fastmonterede arbejdslamper på robotkranernes arbejdskurv, som så bevæger sig op sammen med arbejdskurven. Hvor der er accepteret lejder med faste arbejdsplatforme på robotkran, vil der skulle være belysning i hele robotkranens højde. Monitering og lokalisering af brand (9.6.2) I automatlagre, hvor der anvendes lagerteknisk udstyr som bl.a. robotkraner skal der være mulighed for fra centralt hold, at lokalisere en brand i højlageret og monitere brandens udbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved vurdering af de indsatssikringsmæssige forhold. Se nærmere herom i vejledningsteksten til punkt Indsatsplan (9.8.1) Hvor robotkraner anvendes i forbindelse med indsats i højden, skal indsatsplanen også indeholde instruks for redningsberedskabets betjening af robotkranerne og procedurer for anvendelsen af robotkranerne. December

104 Bilag E Lagerautomater Beredskabsstyrelsens skal fastsætte af vilkår for højlagre med lagerautomater uanset stablingshøjder. Lagerautomater er en særlig udfordring, idet oplaget er lukket af på stort set alle sider med begrænset adgang til en del af fronten. Det er ikke muligt at færdes inde i systemet på grund af den trange plads. Såfremt der opstår en brand i reolsystemet eller oplaget, er det meget svært at komme til det brændende materiale, hvilket betyder, at systemet må åbnes forskellige steder for slukning af en brand. Alt efter automatikken i systemet kan det være svært at installere automatiske slukningssystemer. Vandslukning kan korrekt installeret medvirke til at begrænse en brandudbredelse, men på grund af de oftest tæt placerede hylder, vil det dog kun være i den enkelte reolenhed. Ved ønske om brug af et slukningsanlæg baseret på anvendelse af inerte luftarter må det forventes, at dette skal installeres som et kaskadesystem. Det vil sige, at der skal være en konstant tilførsel af slukningsmiddel over en periode, der strækker sig fra detekteringen af branden til redningsberedskabets ankomst. Dette skyldes, at der er behov for en stadig nedbringelse af iltprocenten for at begrænse muligheden for genantændelse. Kravene til højlagre med lagerautomater vil bero på en konkret vurdering med udgangspunkt i udformningen og omfanget, f.eks. antal af lagerautomater og lagerautomaternes størrelser (m² og m³) i højlageret. 104 December 2012

105 Bilag F - Overordnet princip for sikker indsats med robotkraner Det er en forudsætning, at der er installeret detekterings- og sprinkleranlæg, der er udformet således, at det fra centralt hold er muligt at vurdere brandens placering og udbredelse. Der skal udarbejdes procedurer for, hvornår indsats med personer på robotkraner må foretages. Til inspiration er nedenfor oplistet de overordnede funktionskrav, som Arbejdstilsynet har stillet ved behandling af tidligere sager: Der skal foreligge instrukser for, under hvilke forudsætninger slukning i bygning må iværksættes. Forudsætningerne skal være således, at indsatsen kan ske sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal bl.a. være beskrevet, hvor meget branden må have bredt sig, og der skal være det nødvendige udstyr til rådighed for redningsmandskabet til at vurdere dette. For at det er acceptabelt at benytte robotkranerne til slukningsindsats, skal redningsmandskabet have overblik over brandens udbredelse og påvirkning af reolerne. Det en forudsætning for indsats ved brug af en robotkran, at robotkranen er uskadt, og at styreskinnerne i kørselsområdet er uskadte, herunder at reolerne ikke er deformerede således, at der er risiko for, at robotkranen kæntrer eller fastklemmes. Det skal tydeligt fremgå af indsatsplanerne, hvorledes en brand skal angribes og slukkes. Det skal bl.a. fremgå på en måde, så der ikke er risiko for omgåelse, at branden kun må nærmes fra udgangspositionen (alarmposition) med robotkranen, idet flugtvejen i robotkranen er tilbage mod udgangspositionen. Der skal forefindes instrukser for, hvorledes robotkranen sikkert kan hentes manuelt ud af området og bringes til udgangspositionen for indsats (alarmpositionen), såfremt den ikke allerede er kørt til udgangspositionen, inden strømforsyning blev afbrudt. Robotkranen med servicekurv skal være beregnet til mindst to personer. Der skal foreligge en instruks til brandmændene, hvoraf den nøjagtige fremgangsmåde til fastgørelse af servicekurv skal fremgå, således at der ikke er tvivl om fremgangsmåden og dermed risiko for, at kurven benyttes uden, at den er låst fast. Der skal foreligge en instruks til brandmændene, der beskriver, hvorledes robotkranen manuelt betjenes fra gulvniveau. Dette skal kunne ske enkelt og sikkert og uden risiko for overkørsel af strømforsyningen. Alt nødvendigt udstyr skal med fra starten, således at man ikke må kunne blive fanget i højden uden det nødvendige udstyr. Serviceplatformen skal manuelt kunne nedsænkes og trækkes til udgangspositionen med et mekanisk drevet spil, som skal være monteret inden indsatsens start. Proce- December

106 duren bør være, at robotkranen trækkes til udgangspositionen (alarmposition), og at nød nedsænkning foretages der. Det skal sikres, at robotkranen ikke kan vælte, hvis den er blokeret i toppen, og der trækkes i den med spil i bunden. Mandskabet skal have slange med kontinuerlig vandforsyning med i kurven. Mandskabet skal have mulighed for kontinuerlig luftforsyning i kurven. Robotkranen må kun betjenes med personer i kurven, når den er tilsluttet nødstrømsforsyningen fra starten. Nødstrømsforsyningen skal være af varig karakter (generator eller strøm fra andet område). Tilslutning af nødstrøm må ikke sætte strøm på køreskinnerne. Robotkranen er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til hejse- og løftemaskiner samt de særlige krav vedr. personløft. Da løftehøjden er over 3 m, stilles der krav om typeafprøvning af et bemyndiget organ, idet der ikke forefindes en specifik standard for en sådan robotkran med mandskabskurv. Nedstigning vha. lejder på robotkranen og med brug af nedfiringsudstyret må kun ske hvis en nødsituation opstår. Der skal i givet fald være mulighed for, at mandskabet kommer sikkert fra kurven og over på lejderen. Termoføler i toppen af kranen vurderes påkrævet. Strømmen til almen belysning i lageret skal kunne opretholdes under brandslukningen, således at det er muligt for de ansatte at orientere sig. Der skal være mulighed for at flygte på tværs af reolrækkerne med passende mellemrum. 106 December 2012

107 Figur 89: Princip for rute ved fremføring af robotkran med kurv (trin 1-3) og tilbagetrækning (trin 4 og 5). 1: Robotkranen fremføres ved gulvniveau fra alarmpositionen til området et stykke før brandstedet. 2: Kurven hæves til ønsket højde i niveau med brandstedet. 3: Robotkranen fremføres vandret det sidste stykke til ønsket arbejdsposition udfor brandstedet. 4: Efter indsats, eller i tilfælde af behov for tilbagetrækning, køres robotkranen vandret tilbage mod alarmpositionen. 5: Kurven sænkes til gulvniveau. December

108 Figurerne i det følgende illustrerer principperne for, hvordan den sidste direkte inspektion af brandsted og endelig efterslukning kan foretages ved brug af robotkraner. Figur 90: Princip for opbygning af indsats-unit. 1. Forankring for modhold til wiretræk. 2. Strømsforsyning til robotkran (kontinuerlig). 3. Wire. 4. Vand- og luftforsyning til kurv (kontinuerlig). 5. Vandforsyning og luft til sikringshold (kan også laves som HT-rør fra automobilsprøjte). 6. Vand- og luftforsyning. 7. Strømforsyning (kontinuerlig). 108 December 2012

109 Figur 91: Princip for styring af robotkran og tilkobling af forsyninger mv. 1. Tilkobling af vand- og luftforsyning. 2. Vand- og luftforsyning til kurv. 3. Koblingspunkt for vand og luft til kurv. 4. Fortøjning af wire. 5. Strømstik. 6. Faldsikring line. 7. Lejdertrin. December

110 Figur 92: Princip for indretning af robotkran med mandskabskurv. 1. Vinde for slange i kurv. 2. Styrepanel til robot for mandskab i kurv. 3. Lejdertrin. 4. Line til faldsikring. 5. Mandskabskurv. Lagerrobot med mandskabskurv. Indsatsunit Figur 93: Princip for indsats med personer i en robotkran. Minimum 2 personer i kurven og et sikringshold på 2 personer, som kan trænge ind for at assistere mandskabet i kurven i tilfælde af uheld. Sikringsholdet skal ikke følge robotkranen ind, men kun trænge ind ved uheld. 110 December 2012

111 Figur 94: Mulighed for manuel nedstigning fra kurv til gulv, via lejder med faldsikring. Sikringsholdet er trængt ind for assistance. December

112 Bilag G Eksempel på skemaer for egenkontrol Der gøres opmærksom på, at nedenstående indhold i skemaerne ikke er udtømmende, og egenkontrollen skal altid tilpasses det konkrete højlager. Daglig kontrol Fejl Bemærkninger Ved daglig kontrol noteres kun i drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen, hvis der konstateres fejl. Er der rent og ryddeligt i højlageret? Flugt- og indtrængningsveje Er ind- og udgangsdøre friholdt for oplag og inventar? Holdes friarealer frie for oplag og inventar? Brandmateriel Er brandmateriel placeret synligt, tydeligt markeret og frit tilgængeligt? Periodevis kontrol (f.eks. ugentlig, månedlig og kvartalsvis) Ok Fejl Bemærkninger Ved periodevis kontrol indgår punkterne i den daglige kontrol. Flugt- og indtrængningsveje Kan udgangsdøre nemt åbnes uden brug af nøgle eller andet særligt værktøj i flugtretningen? Er udvendige flugt- og indtrængningsveje samt friarealer frie og ryddelige? Er der frit rundt om el-tavler, jf. punkt i forskrifterne? Lukker selvlukkende branddøre korrekt, dvs. lukker de tæt og til fals? Lukker selvlukkende brandporte korrekt, dvs. lukker de tæt og til fals? 112 December 2012

113 Adgangsforhold for redningsberedskabet Er tilkørselsveje og brandredningsarealer samt trapper og lejdere til tag frie og ryddelige? Varsling Viser styrecentralen normaldrift? Er lydgivere og evt. visuelle indikatorer ok? Brandmateriel Er plomberingen i håndildslukkerne intakte? Kontrol med oplaget Er de oplagrede produkter i overensstemmelse med tilladelsen f.eks. at der ikke opbevares brandfarlige væsker, gasser, aerosoler med brandfarligt indhold, pyrotekniske artikler, oxyderende stoffer eller andre farlige stoffer, som kan medvirke til hurtig brandspredning, jf. punkt i forskrifterne. Er oplag og lagermetode i overensstemmelse sprinklerklassifikationen, jf. punkt i forskrifterne? Er den tilladte stablingshøjde overholdt? Er brandbare materialer i det fri placeret i en afstand af mindst 10 m fra ydervægsåbninger i højlageret, jf. punkt i forskrifterne? Øvrige forhold Er den af redningsberedskabet godkendte belægningsplan overholdt? Er brandhaner frit tilgængelige på matriklen? Er vandforsyning (f.eks. reservoir, åbent vandforråd, vandstand mv.) ok? December

114 Årlig kontrol Ok Fejl Bemærkninger Ved årlig kontrol indgår punkterne fra periodeviskontrollen. Brandmateriel Er der ført tilsyn med håndildslukkere af en sagkyndig person med faglig indsigt, jf. DS 2320? Er vandfyldte slangevindere kontrolleret og vedligeholdt efter DS/EN 671-3? Brandtekniske installationer Er automatiske branddørlukningsanlæg på branddøre, porte og lemme efterset og serviceret af kvalificeret firma? Er røgudluftningsanlæggets funktion kontrolleret og afprøvet? Er stigrør kontrolleret og afprøvet? Er automatisk sprinkleranlæg inspiceret af et akkrediteret inspektionsfirma? Er automatisk brandalarmanlæg inspiceret af et akkrediteret inspektionsfirmafirma? Er varslingsanlæg efterset og serviceret af kvalificeret firma? Er lagerteknisk udstyr til brug ved indsats funktionsdygtigt, jf. punkt i forskrifterne? Øvrige forhold Har der været afholdt brandøvelse, jf i forskrifterne? Er adgang for redningsberedskabet kontrolleret, nøgler i nøglebokse mv., jf. punkt i forskrifterne? Er brandhaner efterset og frostsikret efter brug? Er informationstavler og sikkerhedsskilte for redningsberedskabet fortsat synlige og tydelige? 114 December 2012

115 Bilag H Miljø og sundhedsmæssig vurdering Beredskabslovens bestemmelser om det forebyggende arbejde indebærer, at bygninger skal indrettes, så risikoen for skader på personer, ejendom og miljø minimeres mest muligt. Der tages højde for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med fastsættelsen af kravene til brandværnsforanstaltninger. Varigheden af brandforløbet, de miljømæssige konsekvenser og skader på ejendom vil have direkte sammenhæng med bygningens og oplagets størrelse samt de tilvejebragte indsatsmuligheder. Såfremt der i forbindelse med redning af ejendom iværksættes en brandbegrænsende indsats, vil de store mængder vand, der anvendes til køling, blive forurenet af brandrøg og binde bl.a. dioxiner, der enten kan føres til recipient eller sive ned i undergrunden. Luft Luftforurening forekommer i en eller anden grad ved en hvilken som helst brand. Ved brand i bygninger med oplag, der indeholder store mængder af f.eks. PVC, vil der være en direkte risiko for dannelse af miljøskadelige stoffer. Røggener i forbindelse med en brand kan have betydning for de nære omgivelser. Derfor skal der også tages hensyn til de omkringliggende bebyggelser og infrastrukturen. Røgudviklingen fra en ukontrolleret brand i et oplag vil afhængig af oplagets størrelse og type, kunne påvirke bymæssige områder med såvel beboelse som industriområder i dagevis. Det kan for eksempel blive nødvendigt at nedlukke ventilationsanlæg for ikke at suge røg ind i bygninger. Røgen vil også kunne få betydning for afviklingen af trafikken på veje, jernbaner og i luftrummet. Røgfanen, der fremkommer under brand, kan ved hjælp af en spredningsmodel give et billede af, hvor langt forbrændings-produkterne spredes, samt hvilke koncentrationer, der må forventes at forekomme i røgfanen. Figur 95: Grafisk fremstilling, BRS ARGOS. December

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK HISTORISK Brandforebyggelse Tillæg til vejledning nr. 13 HISTORISK Vejledning om frosthøjlagre Brandforebyggelse, tillæg til vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse Datavej

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften 1 af 42 13-01-2012 08:24 FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr 9694 af 14/08/2006 BEK

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE BESTEMMELSER... 2 1.1 Definitioner...

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 1)

Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 1) Page 1 of 20 BEK nr 1444 af 15/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 17-12-2010 Forsvarsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 1 Bekendtgørelse nr. 1424 af. 16. december 2009, bilag 1 Side 1 af 67 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN FOREBYGGENDE AFDELING September 2014 INDLEDNING I henhold til kapitel 5. 1, stk. 2 i Bygningsreglement 2010

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 14. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 14. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 14. januar 2010 4. januar 2010. Nr. 28. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker 1) I medfør af 33, stk. 1 og 2, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven,

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Vejledning til tekniske forskrifter for gasser

Vejledning til tekniske forskrifter for gasser Vejledning til tekniske forskrifter for gasser Brandforebyggelse Vejledning nr. 15 Vejledning til tekniske forskrifter for gasser Brandforebyggelse, vejledning nr. 15 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Vejledning til byggeansøgninger Billund Kommune informerer Vejledning til Byggeansøgning Vejledning til byggeansøgning vedrørende mindre bygninger, fritliggende

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

660 af 10. juni 2009, samt efter bemyndigelse i 9 i bekendtgørelse nr. [] af [] om brandfarlige

660 af 10. juni 2009, samt efter bemyndigelse i 9 i bekendtgørelse nr. [] af [] om brandfarlige Udkast af 2. juli 2009 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker 1) I medfør af 33, stk. 1 og 2, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker Driftsmæssige forskrifter for Butikker STATENS BRANDINSPEKTION l. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion

Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Forskrift Juli 2011 Udførelse af regelmæssig brandværnsinspektion Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse (klikbar) 10 Indledning... 2 20 Definitioner...

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3.1 Generelt 3.1.1 Forsamlingstelte og selskabshuse på over 50 m², der anvendes af flere end 150 personer, må kun opstilles med kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Velkommen til fyraftensarrangement Find de skjulte værdier i lagerejendomme 6. februar 2013

Velkommen til fyraftensarrangement Find de skjulte værdier i lagerejendomme 6. februar 2013 Velkommen til fyraftensarrangement Find de skjulte værdier i lagerejendomme 6. februar 2013 Højlagre nye regler nye muligheder Flemming R. Mørk Seniorrådgiver - Master i brandsikkerhed Program Hvad betyder

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Dato for hvornår overnatningen finder sted Fra dato: Kl.: Til dato: Kl.: Overnatning ønskes på Skolens/hallens navn og adresse Antal overnattende Antal overnattende

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik Salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik 1 Denne vejledning er udarbejdet af Københavns Brandvæsen og er efter aftale med dem tilpasset vores lokale forhold. Vejledningen skal bruges som huskeliste

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Vejledning om brandfarlige væsker

Vejledning om brandfarlige væsker Vejledning om brandfarlige væsker Brandforebyggelse Vejledning nr. 14 Vejledning om brandfarlige væsker Brandforebyggelse, vejledning nr. 14 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

Byggetilladelse. Bebyggelsens omfang og placering er godkendt i henhold til BR 10, kap. 2.2 Byggeret og bestemmelserne i lokalplan 2.10.4.

Byggetilladelse. Bebyggelsens omfang og placering er godkendt i henhold til BR 10, kap. 2.2 Byggeret og bestemmelserne i lokalplan 2.10.4. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43 59 10 00 www.htk.dk GrenGo Energy A/S Gammel Holtevej 139 2970 Hørsholm Att. Botond Vagi Dir.tlf.: 43 59 12 88 Email: TMC@htk.dk

Læs mere

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Brandteknisk dokumentation En rapport om Rønde Idrætscenter Christian lund øster 04-04-2014 7. semester speciale, omhandlende et tilbygningsprojekt på Rønde Idrætscenter. TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven H Ø RI NGSNO T AT 15. januar 2014 Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere