Skadevoldere i jordbær og hindbær.
|
|
- Simone Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skadevoldere i jordbær og hindbær. v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S nlj@vfl.dk/ mobil:
2 Fungicider til jordbær TIL GAVN FOR GARTNERE
3 Yderligere godkendelser for jordbær i væksthus Nye godkendelser til jordbær i væksthus Prolectus Nyt gråskimmelmiddel til jordbær i væksthus. Aktivstof: fenpyrazamin. FRAC gruppe 17. Dosering er g pr m 2 udsprøjtet i l vand. Maks. 120 g pr m 2 pr. gang. Maks. 3 sprøjtninger med 8-12 dages intervaller. Sprøjtefrist 1 dag. Serenade ASO Godkendt mod gråskimmel i jordbær i væksthus. Er et biologisk fungicid og skal derfor bruge forebyggende. Naturligt forekommende mikroorganisme Bacillus subtilis QST 713. Dosering er 4-8 l/ha i liter vand.
4 Resultater fra boscalid resistenstest i Danmark. Lokaliteter for prøveudtagning af resistenstest marker blev undersøgt med 6 isolater fra hver mark. Resultaterne varierede fra % resistente isolater. I alt var 31 ud af 66 isolater resistente = 47%.
5 Møde om fungicidresistens i jordbær Analyser fra jordbærproduktion i Tyskland dokumenterer udbredt resistens mod de mest almindelige fungicider brugt mod gråskimmel. I 2014 viste 25 pct. af prøverne i Tyskland resistens mod alle tre midler: Teldor, Switch og Signum. Er situationen den samme i Danmark? Tid: Torsdag den 19. marts 2015 kl Sted: I kantinen, Aarhus Universitet, Årslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Prisen: 300 kr. inkl. kaffe og kage for medlemmer af GartneriRådgivningen og 500 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest fredag den 13. marts 2015 på eller til Tine Jensen, taj@seges.dk/
6 Meldug Sortråd FRAC resistensgruppe Gråskimmel Phytophthora TIL GAVN FOR GARTNERE FRAC resistensgrupper af fungicider i jordbær Resistensrisiko ifølge FRAC Aktivstof Handelsnavn X: godkendt anvendelse (x): sidevirkning Lav 33 Fosetyl-al Aliette X M2 Svovl Kumulus S 1) X Fenhexamid Teldor X 17 Lav- medium Fenpyrazamin Prolectus 2) X 12 Fludioxonil Cyprodinil Switch 1) X (x) X Medium 9 Mepanipyrim Frupica X (x) Pyrimethanil Scala X 3 Propiconazol Tilt 250 EC X Medium-høj 7 Boscalid X (x) Signum Pyraclostrobin (x) X X Høj 11 Axozystrobin Amistar 1) (x) X (x) Kresoxim-methyl Candit X (x) Ukendt P Lamarin Vacciplant 1) X Ingen A. quisqualis AQ 10 2) X 1): både friland og væksthus 2): kun væksthus Tabel af Klaus Paaske
7 Gråskimmel Gråskimmel er en af de mest udbredte svampesygdomme i jordbær på friland. Kan også give problemer i tunnel og væksthus, hvis luftfugtigheden ikke kontrolleres. Forebyggende sprøjtninger med forskellige aktivstoffer for at undgå resistensopbygning. Kom ikke bagud med plukning. Pluk rent og fjern angrebne bær fra marken. Tjek op på, om der plukkes rent. Evt. opmærkning af rækker med nr./navn.
8 Meldug Forebyggende sprøjtninger med forskellige aktivstoffer for at undgå resistensopbygning. Meldugen kan spredes og etablere sig ved temperaturer under 10 C, men svampen forbliver usynlig til temperaturen kommer over 10 C. Lave temperaturer og regn holder svampesygdommen i skak, men så snart det bliver varmere og tørvejr i nogle dage, udvikler svampen sig. Blade og bær udvikler resistens med plantevævets alder, men der er forskel på, hvor hurtigt det udvikles, alt efter sort. Det er de yngste blade, som er mest modtagelige. Derfor ser vi oftest meldug på undersiden af bladene. Bladene er nemlig stadig sammenfoldede på det angrebne tidspunkt.
9 Meldug Der kan ske en opformering af meldug i løbet af efteråret, som giver øgede meldugproblemer i foråret. Opformeringen sker ved dannelse af sporehuse, hvorfra der udvikles og spredes askosporer i foråret. Spredningen sker omtrent samtidig med, at de første blade kommer ud af kronen. Perioden for spredning strækker sig over en måneds tid. Askosporene har vist sig at være den vigtigste årsag til primærinfektion af meldug i jordbær.
10 Ukønnede sporer (konidier) dannes fra svampemyceliet gennem vækstsæsonen. Sporehus og askosporer dannes gennem kønnet formering om efteråret. Belachew fra BIOFORSK I Norge
11 Svampe Forebyg angreb af frugtråd (Rhizopus eller Mucor). Hurtig nedkøling efter høst mindsker angreb af Rhizopus, mens Mucor godt kan udvikle sig under køl. Fjern angrebne bær og fokuser på god hygiejne. Der findes flere andre svampesygdomme, som kan føre til betydelige tab i en jordbærproduktion. Der er bl.a. stængelbasisråd/læderråd (Phytophthora cactorum), rødmarv (Phytophthora fragariae), jordbærsortråd (Colletotrichum acutatum), visnesyge (Verticillium dahliae), Fusarium spp. og Rhizoctonia spp.
12 Insekticider til jordbær TIL GAVN FOR GARTNERE
13 Nissorun 250 SC Godkendt til bekæmpelse af spindemider i æbler, pærer, jordbær og vindruer på friland samt hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær efter høst Nissorun 10 WP Opbevarings- og anvendelsesforbud pr. 14. august Dipel ES (reg.nr ) Fristen for salg af Dipel ES med reg.nr er fastsat til den 27. maj Opbevarings- og anvendelsesforbud pr. 28. maj Man bør dog kun gennem produktet, hvis emballagen ikke er brudt. Er emballagen brudt bør det anvendes snarest muligt og helst indenfor 2 måneder herefter. Binab TF Trichoderma harzianum+t. polysporum Ikke godkendt men anvendelse har været tilladt iht. til overgangsordning. Firmaet har ikke søgt om godkendelse i Danmark. Opbevarings- og anvendelsesforbud pr. 1. november 2015.
14 Bladlus Spindemider Trips Viklerlarver IRAC resistensgruppe Hindbærsnudebille Jordbærdværgmider Øresnudebillelarver TIL GAVN FOR GARTNERE Insekticider godkendt til brug i jordbær Anvendes mod Aktivstof Handelsnavn 1 A Pirimicarb Pirimor G 1) X 3 A Alfa-cypermethrin Fastac X X Lambda-cyhalothrin Karate X X X 4 A Thiacloprid Biscaya 1) X X 6 Abamectin Vertimec 2) X X X Milbemectin Milbeknock 1) X X 10 A Hexythiazox Nissorun X 11 A Bacillus thuringiensis Dipel 1) X 21 A Fenpyroximat Danitron X X Ukendt Bifenazat Floramite 1) X Ingen Metarhizium anisopliae Met52 1) (X) X Beauveria bassiana Naturalis 2) X 1): både friland og væksthus 2): kun væksthus Tabel af Klaus Paaske
15 Bladlus Der findes mange forskellige bladlusarter i Danmark, men det er ikke klarlagt, hvilke der findes i den danske produktion. Bladlus er normalt ikke et problem i jordbær på friland, men i varme forår kan de give problemer, specielt for tunnelproduktion. Bladlus er et stigende problem ved produktion i væksthus. Nogle af de arter, der kan være aktuelle er: Stor jordbærbladlus (Acyrthosiphon malvae rogersii), rosenbladlus (Macrosiphum rosae), agurkebladlus (Aphis gossypii) og stribet kartoffelbladlus (Macrosiphum euphorbiae). Med globale klimaforandringer kan det forventes, at bladlus vil blive et stigende problem i frilandsdyrkningen af jordbær, herunder bl.a. løgbladlusen (Myzus ascalonicus).
16 Hindbærsnudebiller Hindbærsnudebillen (Anthonomus rubi) er et relativt stort problem under blomstringen hos en række jordbærproducenter på friland, hvor den kan føre til betydelige økonomiske tab. Feromonfælder afprøves i øjeblikket til monitering af hindbærsnudebillen. Hindbærsnudebillen (Anthonomus rubi) og dens skader efter æglægning (Foto: Nauja Lisa Jensen). Samt skader på bær. (Foto: Fra Norge).
17 Jordbærdværgmider (Phytonemus pallidus) Forekomsten af dværgmider ser ud til at stige. En af årsagerne er, at det pt. ikke er tilladt at behandle småplanterne, som førhen. Vigtig med aftopning efter høst inden behandling. Man kan også vælge at bekæmpe dværgmiderne med udsætning af tripsrovmider (Neoseiulus cucumeris, A. barkeri). Dværgmider (Phytonemus pallidus) og bladskader efter dem. (Foto: Magnus Gammelgaard).
18 Spindemider (Tetranychus urticae) I længere perioder med varmt og tørt vejr skal man være opmærksom på risiko for angreb. Produktionssystemer med højere temperaturer øger antallet af generationer per år og det vil føre til større risiko for angreb. Væksthusspindemider kan resultere i betydelige angreb og forringelse af kvalitet og udbytte. Biologisk bekæmpelse: Udsættelse af spinderovmider (Phytoseiulus persimilis). Væksthusspindemide og dens æg (Foto: Magnus Gammelgaard). Billede af rovmide (Foto: GI pest control). Skader på blade (Foto: Nauja L. Jensen)
19 Trips Trips kan forekomme i danske jordbær, men det er ikke klarlagt, hvilke tripsarter, der er tale om. I Holland har man bl.a. fundet Thrips fusicipennis, nelliketripsen (T. tabaci) og den californiske blomstertrips (Frankliniella occidentalis). I Sverige har man fundet F. tenuicornis. Trips kan forårsage alt lige fra en ubetydelig kvalitetsforringelse til en total ødelæggelse af bærrene. Tripsrovmiden (Neoseiulus cucumeris) er endnu det mest anvendte nyttedyr til bekæmpelse af trips i jordbær. Voksen trips (nettet). Skade på frugt. Tripsrovmide (nettet).
20 Viklerlarver Jordbærvikleren (Acleris comariana) er den mest almindelige. Dens larver kan være et stort problem om foråret og kan føre til betydelige økonomiske tab. Der findes andre arter, som rød jordbærvikler (Phiaris locunana) og skyggevikler (Cnephasia asseclana), men disse forekommer oftest i mindre antal. Æg af jordbærvikler på blad, viklerlarve på blad og i blomst, jordbærviklerlarve i sidste larvestadie, puppe af jordbærvikler. (Acleris comariana) (Foto: Lene Sigsgaard og Nauja Lisa Jensen).
21 Projekt med viklerlarver Formålet er at udvikle en model til forudbestemmelse af tidspunktet for klækning af viklerens æg. Den skal kunne implementeres i praksis, for at kunne identificere det bedst mulige tidspunkt for en behandling. Antal GDH fra æglægning til klækning i lab fra KU Temp. Generation 1 Generation 2 C GDH(4,5) GDH(7) GDH(4,5) GDH(7) Gens Registreringer i marken: Beregning af GDH i marken (5/2-26/3) = 3013 GDH(4,5) Beregning af GDH i marken (5/2-2/4) = 3808 GDH(4,5) Den første viklerlarve blev fundet i marken den 26/3 2014, i den efterfølgende uge den 2/4 var antallet steget, så de nemt kunne findes. I beregningen ovenfor kom vi frem til, at der går omkring 3874 GDH til klækning. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
22 Øresnudebillelarver (Otiorhynchus sulcatus) Øresnudebillen vil formodentligt medføre stigende problemer i fremtiden. Dens larver kan forårsage alvorlige problemer for jordbærproducenter. Ved sprøjtning af de voksne øresnudebiller er det vigtigt at vide, at der er tale om nataktivt dyr. Biologisk bekæmpelse: Udvanding af nematoder/ anvendelse af MET52. Væksthussnudebillen og dens larver (Otiorhynchus sulcatus) samt bladklip fra den.
23 Sprøjteopdateringskursus den 12/ Øvrige insekter, som kan resultere i reduceret udbytte. Uglelarver, tæger, glimmerbøsser, overbestøvning af humlebier, løbebiller, mellus, Duponcheila, bladhvepse,, gåsebiller, stankelbenslarver (pletvingefrugtfluen/drosophila suzukii). Han af den pletvingefrugtfluen (Foto: Nettet). Mellus Duponcheila (nettet) Nymfe af håret engtæge (Lygus rugulipennis) (Foto: Magnus Gammelgaard). Overbestøvning af humlebier.
24 Skadevoldere i hindbær. v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S nlj@vfl.dk/ mobil:
25 Fungicider og insekticider til hindbær. TIL GAVN FOR GARTNERE
26 Nogle af de vigtigste svampesygdomme i hindbær Gråskimmel og meldug Midler til rådighed er Switch 62,5 WG og Signum WG Hindbærrødmarv og hindbærstængelsyge Pt. ingen midler til rådighed. Plantekvalitet og dyrkningsforhold er vigtige for at forebygge angreb.
27 Nogle af de vigtigste skadedyr i hindbær Hindbærbillen Hindbærsnudebillen Bladlus Spindemider Hindbærbladgalmide Pletvingefrugtfluen/Drosophila suzukii
28 Pletvingefrugtfluen/Drosophila suzukii Opgørelse af fluer i fælder tømt den 9. februar i EMR i England. Op mod hængnet blev der fanget over 20 stk. pr. fælde den 9. feb Han af den pletvingefrugtfluen (Foto: Nettet).
29 Projektet med moniteringen af pletvingefrugtfluen er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Test af bær for at se om der udvikles voksne pletvingefrugtfluer fra prøven. Monitering af Pletvingefrugtfluen
30 Test af bær for larver
31 TIL GAVN FOR GARTNERE
32 Evaluering, kursusbeviser og VEU-ansøgning
Sådan holder du jordbærplanterne sunde
Sådan holder du jordbærplanterne sunde TM Integreret plantebeskyttelse IPM Syngenta Bioline har også biologiske løsninger på skadevoldere i jordbær. I nedenstående skema ses, en oversigt over biologiske
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,
Læs mereFungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker
Pct. i hver klae trifloxystrobin (strobilurin) 1 8 6 2 18 17 1 4 8 5 7 11 12 13 3 14 2 9 1 6 15 16 mark r RR Meget følosomme Mindre følsomme Moderat resistens højresistente Fungicidresistens i gråskimmel
Læs mereJordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereNYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015
Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereEkspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.
Bærseminar Scandic Ringsaker 1 Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær. v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail:
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereØkonomien i økologisk frugtavl - er der brug for støtte?
Økonomien i økologisk frugtavl - er der brug for støtte? Jens Erik Ørum Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Sektion for Miljø og Naturressourcer Københavns Universitet Er der brug for støtte?
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereInd imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.
IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereUniversity of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008
university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBo trytis Sclerotinia. Alternaria. BOSCALID et aktivt stof med bredt virkningsspektrum i korn, raps og specialafgrøder
Bo trytis Sclerotinia Alternaria BOSCALID et aktivt stof med bredt virkningsspektrum i korn, raps og specialafgrøder Nyt aktivt stof Navn: BASF kode nr: Kemisk klasse: Kemisk navn (IUPAC): Kemisk formel:
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereSkurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering
IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse
Læs mereØkonyt Frugt og Bær. Nr maj 2018
Økonyt Frugt og Bær Nr. 6 15. maj 2018 Læs i dette nummer: Majsommer Tørke i udsigt Jordbærmarken lige nu Forebyg dværgmideproblemer Økologiske jordbærplanter Frugtplantagen lige nu Hvide limplader-datofejl
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion. Juni 2014 (Version 1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning om støtte til nyttedyr til brug i frugtog grøntsagsproduktion Juni 2014 (Version 1.0) Kolofon Vejledning til støtte af nyttedyr til brug i frugt-
Læs mereBiologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse IPM
IPM IPM IPM handler grundlæggende om at opnå tre ting: at forebygge problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr, at sprøjte efter behov samt at få bedre økonomi. EU har formuleret otte principper for IPM
Læs mereMilos (CV3963) Squash
Milos (CV3963) Squash 2 Squash/Milos 2016 Milos (CV3963) Milos produkt information Spar op til 35% I høsttid med Milos Høj frugt kvalitet og besparelser i håndteringen Resistenser: IR: CMV/ZYMV / WMV /
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser
IPM-produktion af Lavendel Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet arbejdes der
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mere1984: 1986: 1996: 2004:
1982: Galmyg Banker Plants 1984: 1986: 1992: Norge: 1992: 1996: 2004: 1980-1984 - 1986-1992 - 1994-2004 - 2008 Lars BioPlant (DK) & Biobasiq (S) Michael Samira Frank Steen Sven Henrik Anders Kersti Aarhus
Læs mereMetoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse
Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes
Læs mereUddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT
MACOZEB Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Dithane T, reg.nr. 687-4, 10 kg, Indofil Industries Limited Tridex DG, reg.nr. 291-7, 25 kg, United Phosphorus Manfil 75 WG, reg.nr. 687-2,
Læs mereI potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs mereERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mere10 liter DK C. Godkendt til økologisk og konventionel produktion. Reg.nr
Front Page 10 liter Må kun anvendes til bekæmpelse af visse svampesygdomme i væksthuskulturer af jordbær, tomat, peber og aubergine, samt i salat og gulerødder på friland. Gældende fra 26. november 2015:
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Herbicid sprøjteblade Ny regelret godkendelse
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med
Læs mereSquash Sammen er vi specialister
Squash 2018 Sammen er vi specialister 2 Squash Katalog og nyheder 2018 Milos (CV3963) Milos produkt information Spar op til 35% I høsttid med Milos Høj frugt kvalitet og besparelser i håndteringen Resistenser:
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig og Klaus Paaske, AU Flakkebjerg Aktuelle bekæmpelsesmidler
Læs mereKend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.
Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Sun Tzu krigskundskab: If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana
IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse
Læs mereÆble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone
Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereVarsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii
Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Af Helle Mathiasen GartneriRådgivningen Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, er et skadedyr i en bred vifte af dyrkede bær som jordbær,
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereIPM-produktion af udplantningsplanter
IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereOrius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Læs mereNyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion 2016 Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Du kan søge 40 % tilskud i økologisk investeringsstøtte Ansøgningsfrist 17.
Læs mereNYT. Grønsags. Nr. 11 2. september 2013. Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks
Nyhedsbrev fra Grønsags NYT Nr. 11 2. september 2013 Aktuelt Lidt regn i den forgangne week-end og i dag har ikke for alvor gjort noget ved det store nedbørsunderskud. Vandingsmaskinerne er på overarbejde
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereSvampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler Hvordan bruges de midler, som er tilladt i økolog? Hanne Lindhard Kernefrugt Temadag 31. januar 2017 Skurvbekæmpelse Forebyggende med svovl. Evt hver 2.
Læs mereMed eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling
Med eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling Agenda Hvad er neonikotinoider? Hvorfor er denne sag nu blevet aktuel for jer? Hvad er udfordringen? Hvad er alternativerne
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Biologisk bekæmpelse i væksthuse Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright december 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereMed eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling
Med eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling Agenda Hvad er neonikotinoider? Hvorfor er denne sag nu blevet aktuel for jer? Hvad er udfordringen? Hvad er alternativerne
Læs mereL147723 DENM/12M. Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG
L147723 DENM/12M G Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereFrugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016
Frugt og Bær Nr. 5 27. april 2016 Læs i dette nummer: Hvid april Dipel erstattes af Turex Hvornår bliver kulde skadeligt? Jordbærmarken lige nu Stor diversitet på studietur Skåne- Sjælland Pletvingefrugtflue,
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereFAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016
FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016 AGENDA Frupica, mod soppsjukdommer i jordbær Sluxx er blevet til Sluxx HP Ranman bliver til Ranman Top Centium i potet FRUPICA SC Mot soppsjukdommer
Læs mereI formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus
IPM-produktion af julestjerner (Euphorbia pulcherrima) Aktuelle skadegørere i julestjerner I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus,
Læs mereRødmarv. Værter: Kun jordbær.
Anereb af rødmarv i jordbærmark. Angrebet er startet i en lavning i marken, hvor det til tider er tugtigt. (Foto: Mig ]vielsen) Rødmarv Begyndende angreb af rødmarv. Planterne er lave og bladene kan være
Læs mereMavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful
Mavrik Vita Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier Bee careful Mavrik ny godkendelse fra den 1 oktober 2015 Afgrøde Vintersæd Vårsæd Raps, rybs og hør Ærter og grønne ærter
Læs mereSprøjteteknik i jordbær og hindbær
Sprøjteteknik i jordbær og hindbær Norske erfaringer og testresultater Kilde: Norsk landbruksrådgiving Dan Haunstrup Christensen Optimal sprøjteteknik At placere sprøjtemidlet hvor det skal virke og ingen
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereLucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold,
Æble/PæreNYT Nr. 8 // 9. maj 2016 Udvikling Det fantastiske vejr i den forgangne uge, har rigtigt sat skub i udviklingen. De første avlere har således allerede været ude med ATS i Clara Frijs. Forholdene
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereBell og de kommende nye SDHI fungicider
Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereFront Page. Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmiddelforordningen
Front Page 10 liter Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af visse svampesygdomme; i væksthuse i jordbær, tomat, peber og aubergine, samt på friland i salat, gulerødder, kartofler, raps, hvede, triticale,
Læs mereIPM-produktion af tidlige udplantningsplanter
IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereUdsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?
Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og
Læs mereHvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Læs mereRødmarv. Værter: Kun jordbær.
Anereb af rødmarv i jordbærmark. Angrebet er startet i en lavning i marken, hvor det til tider er tugtigt. (Foto: Mig ]vielsen) Rødmarv Begyndende angreb af rødmarv. Planterne er lave og bladene kan være
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs mereAzoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus?
Azoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus? Lise Nistrup Jørgensen Aarhus Universitet, Flakkebjerg Sygdomme forårsager
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mere1 KG. SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i jordbær, ærter med og uden bælg, samt prydplanter i væksthus.
L195981 DENM/05T CLP appl SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i jordbær, ærter med og uden bælg, samt prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereSvampemiddel. 10 liter DK F. Reg.nr Bayer CropScience DK PMR: DK F
FORSIGTIG Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare (EUH401). Indeholder Bacillus amyloliquefaciens QST 713; kan udløse en allergisk reaktion. Vær opmærksom på,
Læs mere