Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra"

Transkript

1 Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra Der tages udgangspunkt i GeoGebra version 3,2 udgivet juni 2009 dog er nogle skærmdumps fra tidligere versioner af programmet. Projektleder: Markus Hohenwarter, Florida Atlantic University, Mathematical Sciences. GeoGebra er et dynamisk matematik værktøj som både kan arbejde med algebra og geometri. GeoGebra har modtaget flere internationale anerkendelser, og både europæiske og tyske undervisningspriser. Ovenstående er citater fra GeoGebras hjemmeside Tech Awards 2009: Markus receiving the Tech Award in Education for GeoGebra. 1

2 Side: Indhold: 1 Forside 2 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 3 Brugerflade 4-6 Små indledende øvelser for nybegyndere 6-18 Hvordan kan dynamisk geometri understøtte intentionerne i Fælles Mål? Eksempel 1: Lav en flot flisebelægning med ens regulære polygoner Eksempel 2: Højder i trekanter Eksempel 3: Cirklers areal Eksempel 4: Hvornår kan en trekant konstrueres? Eksempel 5: Hvilke polygoner har en omskreven cirkel? Eksempel 6: Hvor høj er skolens flagstang? Eksempel 7: Den rette linje og symbolbehandlingskompetencen Eksempel 8: Den generelle formel for den rette linje: y = ax + b Eksempel 9: Hvornår er Tokyo og Delhi lige store? Eksempel 10: Hvornår døde Gravballemanden Konkrete tasteeksempler Eksempel 1: Undersøg egenskaber ved et linjestykkes midtnormal Eksempel 2: Lav en trekant og konstruer dens omskrevne cirkel Eksempel 3: Tegn en trekant ud fra givne oplysninger Eksempel 4: Konstruktion med 2 løsninger Eksempel 5: Analyse ved hjælp af kulstof 14 Eksempel 6: Afbildning af funktioner, som er defineret i bestemte intervaller Brug af regneark i GeoGebra Eksempel 1: Pris på æbler Eksempel 2: Regressionslinje Eksempel 3: Herons formel 35 GeoGebraWiki herunder vejledning til elever 36 Eksempler på typiske fejl Undersøgelseslandskabet Hvordan undgår vi burhøns? Ideer til opgaver og problemstillinger 2

3 Indledning Der er flere (heraf to oplagte) muligheder for at komme i gang. 1. Fra hjemmesiden kan du vælge Download Download GeoGebra. Herefter installerer du programmet på din maskine. Fordel: Du kan arbejde med programmet, selvom du ikke er på nettet, men du får ikke automatisk adgang til den nyeste version. 2. Du kan vælge Webstart. Denne fremgangsmåde sikrer, at du altid arbejder med den sidst opdaterede version af programmet. Programmet forbedres løbende, og på hjemmesiden kan du følge med i, hvad der for tiden arbejdes med. Hvis programmet ikke åbnes på dansk, vælger du sprog under Options Language. 3. Som noget nyt kan du også vælge Applet Start. Jeg har ikke umiddelbar et bud på, hvornår det er en fordel at bruge denne mulighed. 4. Hvis du er interesseret i at følge med i udviklingen af programmet, kan du gå ind under Fremtid - GeoGebra Pre-Release, hvor du kan afprøve den version, de p.t. er i gang med at udvikle. Hvis programmet ikke virker, skyldes det sikkert, at du ikke har en nyere JAVA-version installeret. Den kan hentes på I forhold til 8. udgave af vejledningen, er der nu også eksempler på brug af regneark. Brugerfladen: 3

4 Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne her Polygon. Kender du programmet, kan du helt eller delvist springe over følgende øvelser. Sådan fungerer det: I menulinjen under Vis kan koordinatsystemet vises og fjernes. Det samme gælder gitter. På værktøjslinjens ikoner er der små pile, hvor man kan få en rullemenu frem. Ændringer af koordinatsystemet alene ved hjælp af musen Forholdet mellem akserne kan ændres, så der er forskellige afstande mellem enhederne på de to akser. Dette gøres ved at højreklikke på tegnefladen og vælge xakse:yakse. Prøv selv: Afprøv mulighederne. Sørg for at koordinatsystemet vises. Undersøg de enkelte rullemenuer og find en metode til at flytte koordinatsystemet, samt til at gøre det større eller mindre. Prøv at ændre størrelsen af koordinatsystemet ved hjælp af hjulet på musen. Du kan også ændre enhederne på de enkelte akser ved at trække i dem. For at udnytte denne mulighed, skal du have aktiveret Flyt tegneflade Indret koordinatsystemet, så afstanden mellem enhederne på y-aksen er halvt så store som mellem enhederne på x-aksen. Afprøv selv andre muligheder. Afsat 2 punkter Programmet opererer med frie objekter og afhængige objekter. Bemærk: I tidligere udgaver af programmet kunne man kun trække i uafhængige objekter. Det gælder ikke mere. Nu kan man også ofte trække i de afhængige objekter Programmet er dynamisk. og tegn en linje igennem dem. I algebravinduet kan du nu se, at punkterne er frie objekter, medens linjen er afhængig. Overvej hvorfor. I algebravinduet kan du se linjens ligning, men formen er måske ikke, som du er vant til at se den. Det kan ændres ved at højreklikke på ligningen at vælge Ligning y=ax+b. Prøv herefter at trække i et af de to 4

5 Der betyder, at der kan eksperimenteres med de tegnede objekter. Hjælpe objekter De frie objekters værdier i algebravinduet kan ændres. Oplysningerne under afhængige objekter kan ændre form. I Input-ruden kan indtastes beregninger, ligninger, funktioner m.m. Bemærk: Funktioner kan indtastes på formen y = ax + b eller f(x) = ax + b. punkter. Prøv også at trække i linjen. Hvad sker der i algebravinduet, når du trækker i objekterne? Denne mappe kan vi få frem og fjerne igen ved at benytte menupunktet Vis. Prøv at overføre objekter til denne mappe ved at højreklikke på dem og vælge Egenskaber... Herefter kan mappen Hjælpeobjekter skjules igen. På denne måde kan du fjerne forstyrrende oplysninger fra algebravinduet. Dobbeltklik på et af punkterne og indsæt et nyt koordinatsæt. Hvad sker der på tegnefladen? Højreklik på udtrykket for linjen og vælg Ligning y = ax + b. Prøv følgende og se, hvad der sker (husk hver gang at taste Enter ) (3,5) A=(3,6) (4.2,8.9) y = 3x+2 f(x) = 2x^2 + 3x -1 Læg mærke til, hvad der sker, hvis du herefter indtaster: y = sin(x) f(x) = 1/x Gitterpunkter er punkter, hvor begge værdier er hele tal. Hvis musen placeres tæt på et gitterpunkt, vælges dette. Genveje til at finde arealer og længder. Sæt gitteret på, hvis det ikke er sat på. Prøv at afsætte nogle gitterpunkter på tegnefladen. Prøv at trække punkterne til andre gitterpunkter. Tegn en polygon husk at afslutte ved at klikke på begyndelsespunktet. Klik på din polygon for at finde arealet. Klik på en side og herefter indeni polygonen. Hvad er forskellen? Med musen kan du flytte målene til en 5

6 hensigtsmæssig position på figuren. Kommando.. Prøv nogle af værktøjerne under Kommando-. findes nederst til højre. Eksempel: Afsæt to punkter A og B og vælg Ellipse. Du skriver nu fx Ellipse[A,B,4]. Undersøg hvad der sker, når du flytter rundt med punkterne. Hvordan kan dynamisk geometri understøtte intentionerne I Fælles Mål? I det følgende nogle af mine ideer til brug af GeoGebra ud fra eksempler fra Fælles Mål Ideerne er ikke afprøvet på folkeskoleelever bortset fra eksempel 4. Jeg har kun i begrænset omfang vist, hvordan man bruger programmet rent teknisk, men i næste afsnit i denne vejledning er der konkrete tasteeksempler. I) Trinmål efter 6. klasse: bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer. Eksempel 1: Lav en flot flisebelægning med ens regulære polygoner. Her er der et lille undersøgelseslandskab, hvor eleverne selv kan gå på opdagelse. Der vil sikkert komme eksempler med både trekanter, firkanter og sekskanter. Her et eksempel med sekskanter. 6

7 OBS: Man ville få en pænere flisebelægning, hvis man skjulte punkterne. Undersøgelser med andre regulære polygoner vil vise, at de ikke kan dække en flade uden huller. Hvis eleverne ved, at en cirkel er på 360 o, kan de slutte sig til, at den ligesidede trekant har vinkler på 60 0, kvadratet på 90 0 og den regulære sekskant på Et hint kunne være: Se på hvor mange vinkler der mødes i hvert hjørne. En udfordring til den stærke elev: Hvorfor er der ikke andre regulære polygoner, som kan bruges? Et argument kunne være: Efter 120 er det næste tal, som går op i 360, tallet 180, og man kan jo ikke lave polygoner med vinkler på 180 o! Bemærk: Man kunne begynde arbejdet med fliselægningsproblemstillingen ved hjælp af Geometriske brikker, som kan købes ved Matematiklærerforeningen for øre pr. stk. Se Eksempel 2: Højder i trekanter 7

8 Tegn en spidsvinklet trekant og undersøg, hvordan højderne ligger i forhold til hinanden. Ved at trække i hjørnerne ser eleverne, at højderne altid skærer hinanden i samme punkt. En udfordring til de stærke: Hvad sker der, hvis trekanten er retvinklet eller stumpvinklet? Eksempel 3: Cirklers areal. Hvad sker der med cirklens areal, hvis vi ændrer radius fx gør den dobbelt så stor? En umiddelbar elevreaktion vil nok være, at arealet bliver dobbelt så stort. Efter at have opdaget, at arealet bliver 4 gange så stort, kan skrappe elever udfordres med spørgsmål som: Hvad sker der, hvis radius gøre 3 gange så stor? 4 gange så stor? Osv. Kan I finde et system? Eksempel 4: Hvornår kan en trekant konstrueres? Forslag til værktøjer: 8

9 Prøv at konstruere følgende 6 trekanter: AB BC AC 1 3 cm 3 cm 3 cm 2 3 cm 4 cm 5 cm 3 3 cm 3 cm 2 cm 4 5 cm 8 cm 2 cm 5 5 cm 8 cm 3 cm 6 2,5 cm 3,5 cm 4,5 cm Kan du lave en regel for, hvornår en trekant kan konstrueres? Et tilsvarende forløb er afprøvet af Anne Bavnbæk i 4. års praktik II) Vi vil nu se på følgende trinmål for 9. klasse: bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere Eksempel 5: Vi ser på et rent matematisk problem: Hvilke polygoner har en omskreven cirkel? a) Lad os begynde med at se på trekanter: Vi laver en vilkårlig trekant, finder midtnormalernes skæringspunkt og tegner en cirkel, som går gennem alle 3 vinkelspidser. Mon vi var heldige? Vi ændrer nu på trekantens udseende ved at trække i punkterne. Uanset hvor meget vi ændrer udseendet af vores trekant, følger cirklen med. Vi vil herefter nok konkludere, at alle trekanter har en omskreven cirkel. Når jeg formulerer det på denne måde, skyldes det, at der ikke er tale om et matematisk bevis. 9

10 Det eksperimenterende arbejde i GeoGebra udgør den induktive fase i arbejdet. Bevisdelen udgør den deduktive fase. Den matematiske begrundelse (beviset) vil i dette tilfælde være så enkelt, at i hvert fald en stor del af eleverne vil kunne forstå det: Det kunne fx ske på følgende måde (se skærmdump nedenfor). Eleven tegner et linjestykke med tilhørende midtnormal. På midtnormalen afsættes et frit punkt C, som automatisk låses til linjen. Eleven kan nu flytte C til nye positioner på midtnormalen og samtidig hold øje med, hvad der sker i algebravinduet. Eleven skulle nu gerne opdage, at de to afstande altid er den samme (det er selvfølgelig heller ikke et matematisk bevis, men alle beviser bygger på grundsætninger eller aksiomer, som ikke bevises). Når eleven har erkendt, at alle punkter på en midtnormal har samme afstanden til 2 punkter, vil det være let at erkende, at skæringspunktet mellem 2 midtnormaler har samme afstand til 3 punkter. Hvis denne afstand bruges som radius, må der således kunne tegnes en cirkel, som går igennem alle 3 vinkelspidser. b) Vi vil nu se på firkanter: Eleverne vil sikkert hurtigt finde ud af, at alle kvadrater har en omskreven cirkel og sikkert også, at det gælder for alle rektangler. Under elevernes fortsatte undersøgelse vil der sikkert dukke forslag op. Tænkt eksempel: Elev: Jeg har lavet en drage, som kan lige inden i en cirkel! Lærer: Rører cirklen alle 4 vinkelspidser? Elev: Ja, jeg flyttede bare lidt på det øverste punkt! Lærer: Mon det gælder alle drager? Elev: Det ved jeg ikke. Hvis jeg gør den mere spids, så..! Nej det gælder ikke alle drager! 10

11 Hvis der ikke er elever, som hurtigt kommer med nye ideer, kunne læreren komme med det første hint: I stedet for at begynde med at tegne firkanten, kunne vi i stedet begynde med at tegne en cirkel og afsætte 4 punkter på cirkelperiferien, som vi forbinder til en firkant, så kunne vi eksperimentere med firkanten for at finde fælles egenskaber. Det er imidlertid svært at finde fælles egenskaber. Man kunne evt. begynde med at finde typer, som ikke har en omskreven firkant: Med udfordrende spørgsmål kunne eleverne sikkert finde frem til: Ingen konkave firkanter har en omskreven firkant. Romber har kun, hvis vinklerne er rette (kvadrater). Trapezer har ikke, med mindre de er ligebenede. Næste hint kunne være at opfordre til at undersøge vinklerne: Bemærk: En række oplysninger fra algebravinduet er flyttet til mappen Hjælpe objekter, som efterfølgende er skjult. For at gøre tallene mere overskuelige, angives tallene uden decimaler. Er der brug for endnu et hint: Undersøg summen af modstående vinkler. Disse summer bliver altid 180 o! Hvis dette skal begrundes matematisk, kræver det kendskab til periferivinkler: En periferivinkel er halvt så mange grader som den bue, den spænder over. Denne viden har eleverne måske ikke. Da to modstående vinkler tilsammen spænder over hele cirklen, som er 360 o, må de 2 vinkler samlet være 180 o. De elever, som fortsætter undersøgelsen, vil fx nå frem til, at alle regulære polygoner har en omskreven cirkel. Eksempel 6: Hvor høj er skolens flagstang? (en landmålingsproblemstilling): Problem: Eleverne diskuterer, hvor høj skolens flagstang er. Solen skinner, så du foreslår dem, at de finder skyggens længde og måler solhøjden med en teodolit. 11

12 Skyggens længde måles til 5,3 m og solhøjden til 57 o. Eleverne kender ikke til trigonometri, så hvordan kommer de videre? 1) De kunne lave en tegning med traditionelle tegnerekvisitter ud fra de målte værdier fx i målestoksforholdet 1:100 og herefter måle højden. 2) De kan indtaste værdierne i INFA-programmet Trigonometri, som tegner figuren og viser de manglende værdier. 3) Løsningen findes ved hjælp af GeoGebra: Bemærk: Jeg har her vist et eksempel på, hvordan man for overskuelighedens skyld kan skjule frie og afhængige objekter. Desuden har jeg overført de relevante dele til Hjælpe objekter, som til gengæld vises. Hjælpeobjekter kan således bruges til både at skjule og vise oplysninger. Læseplanen for faget matematik 3. forløb Klassetrin Beskrivelse af både lineære og ikke-lineære sammenhænge indgår i forbindelse med funktionsbegrebet. Desuden indgår begreberne ligefrem og omvendt proportionalitet. Arbejdet med funktionsbegrebet skal foregå i nært samspil med praktiske problemstillinger fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold. It kan med fordel anvendes i udforskningen af sammenhængen Under matematiske kompetencer efter 9. klassetrin står der: forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence). kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Under Arbejdsmåder for samme klassetrin står der: undersøge, systematisere og ræsonnere med henblik på at generalisere. 12

13 Eksempel 7: Den rette linje og symbolbehandlingskompetencen. Danske skoleelever har løst massevis af rene matematikopgaver af typen: Tegn det grafiske billede af y = x +1. Løsningen vil for mange ske rent mekanisk ved fx at udfylde et sildeben og indsætte værdierne i et koordinatsystem. Men hvor mange vil egentlig kunne afkode formlen og udtrykke sammenhængen noget i retning af: Vi har to størrelser, hvor den ene altid er en større end den anden? Det vil antagelig hjælpe at koble til praktiske problemer, som Fælles Mål anfører. Her vil jeg vise et eksempel, som måske kan støtte eleverne i denne afkodningsproces: I GeoGebra kunne eleverne lave en lille undersøgelse: Indtast i Inputfeltet y=x+1 og afsæt et punkt A på den tegnede linje. (Bemærk: Punktet er nu låst til linjen, men kan flyttes til andre positioner på linjen). Flyt rundt med punktet A og find ud af, om der er en sammenhæng mellem de 2 koordinater. Når der arbejdes med begreber, er det vigtigt, at de præsenteres på flere forskellige måder. Ved den traditionelle sildebensfremgangsmåde begynder eleverne med at finde koordinater, og tegner herefter linjen. Her er fremgangsmåden omvendt. Eksempel 8: Den generelle formel for den rette linje: y = ax + b. Vi vil nu se et eksempel på, hvordan eleverne kan arbejde eksperimenterende med den generelle formel for den rette linje y = ax +b, hvor de skal finde betydningen af parametrene a og b: Undersøgelsen begynder med at eleverne indsætter 2 skydere, som fx kan lige mellem -5 og 5. I Inputfeltet indtastes y = a*x + b. Herefter kan eleverne gå i gang med undersøgelsen. 13

14 Først kunne der trækkes i skyderen a, så b fastholdes. Herefter fastholdes a og b undersøges. Bl.a. for at styrke kommunikationskompetencen er det vigtigt, at eleverne sætter ord på deres iagttagelser. III) I den vejledende læseplan fra Fælles Mål er der under 10. klasse anført følgende: Beskrivelse af både lineære og ikke-lineære sammenhænge indgår i forbindelse med funktionsbegrebet. På 10. klassetrin lægges der særlig vægt på at arbejde med procentuel vækst i forskellige sammenhænge. Desuden indgår begreberne ligefrem og omvendt proportionalitet. It kan med fordel anvendes i udforskningen af sammenhængen mellem funktionsforskrifter og grafer. Undervisningen skal fortsat forankres i overskuelige forhold fra hverdagen og den samfundsmæssige udvikling. I takt med, at eleverne gradvis møder mere komplicerede problemstillinger, øges kravene til en mere bevidst brug af de matematiske kompetencer i arbejdet med problemstillingerne. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at bruge matematikken som et redskab til at behandle problemstillinger knyttet til dagligdagen og den samfundsmæssige udvikling, herunder økonomi, teknologi og miljø. Eleverne skal arbejde med matematiske modeller, fx formler og funktioner, samt anvendelse af enkle matematiske modeller i forbindelse med brug af computeren til undersøgelser og beskrivelser af samfundsmæssige forhold. Når Fælles Mål nævner procentuel vækst, hvad er det så? Ved opsalg i Det Digitale Matematikleksikon af Jørgen Ole Knudsen, alinea 2005, får vi: 14

15 Der er tale om en eksponentiel vækst når en sammenhæng kan beskrives med forskriften f(x) = b * a x, hvor a og b er positive tal. En eksponentiel vækst kaldes også en eksponentiel udvikling eller en konstant relativ vækst. For a = 1 + p kaldes p for den procentuelle vækst eller vækstraten. Det undrer mig, at der på C-niveau i ungdomsuddannelserne stadig indgår logaritmer. Der kan for mig at se kun være 2 grunde: Bruges i visse typer beviser. Bruges til at løse problemstillinger, hvor eksponentialfunktioner kan bruges som modeller. Beviser vægtes imidlertid meget lavt på C-niveau, så det kan ikke være begrundelsen. Nu skal vi se, at den anden begrundelse også er tynd, da problemstillinger med eksponentiel vækst kan løses ved hjælp af moderne IT-værktøjer. Vi vil nu se et par eksempler, hvor eleverne ved hjælp af GeoGebra kan arbejde med vækst uden kendskab til logaritmer. Problemer kan dog også løses ved hjælp af solve i et CAS-program. I eksempel 9 har vi en eksponentielt voksende funktioner og i eksempel 10 en eksponentielt aftagende funktion. Eksempel 9: Hvornår er Tokyo og Delhi lige store? I var forventningerne til det nye årtusinde, at Tokyo i år 2000 ville få et indbyggertal på 20 mio. med en årlig vækstrate på 0,5 % og Delhi et indbyggertal på 13 mio. med en vækstrate på 4,6%. En problemstilling kunne være: Hvornår vil de 2 byer være lige store? I algebravinduet kan vi se formlerne, der beskriver de 2 eksponentielle udviklinger. Som det ses, er der også mulighed for at indsætte en konkluderende tekst på tegnefladen, hvis man ønsker det. 1 Tor Nørretranders i Asiatisk i vælde er angsten fra Person på en planet, Aschehoug. 15

16 Hvis vi ser på de 8 kompetencer, vil der bl.a. være gode muligheder for her at arbejde med modelleringskompetencen. Her et eksempel, der kunne udfordre de stærke elever: Hvis vi antager, at leverne har mulighed for at få fat i oplysninger om de 2 byers indbyggertal i 2000 og 2007, kan de Undersøge hvor god modellen er. Korrigere modellen Undersøge hvad en ændring af modellerne betyder for svaret på spørgsmålet: Hvordan kan eleverne korrigere modellen? Lad os antage, at indbyggertallet i år 2000 var på 12,9 mio. og i 2007 på 16,5 mio. Heraf kan vi x konkludere, at funktionen er af formen f ( x) = 12, 9 a, hvis der tages udgangspunkt i året Eleverne kan nu prøve sig frem. De kan på forhånd se, at væksten må være mindre en 4,6%. De prøver måske at ændre det til 3,0 % og ser, at det er for lidt. Efter nogle forsøg kan man se, at den bedste model, hvor væksten er angivet i procent med 1 decimal, er 3,6 % - se følgende graf: 16

17 Eksempel 10: Hvornår døde Gravballemanden? Når en levende organisme dør, vil andelen af C14 (kulstof 14) henfalde efter forskriften x f ( x) = 100 0, Da Gravballemanden i 1952 blev fundet, var der 76% C14 tilbage. Hvornår døde han? 17

18 Konkrete tasteeksempler: Eksempel 1: Undersøg egenskaber ved et linjestykkes midtnormal Forslag til fremgangsmåde: Antag at linjestykket hedder PQ. Fjern koordinatsystemet, hvis du synes, det virker generende. Angiv fx længden til 8. Linjestykkets endepunkter får automatisk navnene A og B. De kan omdøbes ved at højreklikke på dem og Omdøb. Du kan fjerne uønskede navne ved at højreklikke på dem og fjerne fluebenet ved Vis navn. Klik på linjestykket. og Afsæt et punkt på midtnormalen og forbind det til P og Q med linjestykker. Prøv at gøre dem stiplede ved at højreklikke på dem - Egenskaber -! 18

19 I algebravinduet er anført en række oplysninger, som kan sløre det, som vi vil fokusere på i dette tilfælde afstandene c og d. Vi kan flytte de irrelevante oplysninger til en mappe Hjælpe objekter : Vis Hjælpe objekter. Træk A frem og tilbage på midtnormalen og undersøg afstandene til P og Q i algebravinduet. Hvad opdager du? Eksempel 2: Lav en trekant og konstruer dens omskrevne cirkel 19

20 Forslag til fremgangsmåde: Fjern koordinatsystemet, hvis du synes, det virker generende. Klik herefter 3 steder på tegnefladen, så de 3 punkter ikke ligger på linje. Afslut med at klikke på begyndelsespunktet, hvorefter trekanten er tegnet. Klik på to af siderne. Klik på de to linjer, hvorefter skæringspunktet markeres. Angiv først centrum og klik herefter på en af vinkelspidserne. Hvis du ønsker at indsætte tekst, sker det via musen til en hensigtsmæssig placering.. Efterfølgende kan teksten flyttes med Eksperimenter herefter med trekanten ved at trække i vinkelspidserne. Hvis cirklen er tegnet rigtig, vil den fortsat gå gennem alle 3 vinkelspidser. Opgave: Forklar ud fra erfaringerne fra eksempel 1, at midtnormalernes skæringspunkt er centrum for den omskrevne cirkel. Bemærk: Cirklen kunne også tegnes ved hjælp af værktøjet Cirkel gennem, 3 punkter: Bruges denne genvej, bliver elevernes tænkning ikke udfordret. Eksempel 3: Tegn en trekant ud fra givne oplysninger Tegn en retvinklet trekant, hvor den ene katete er 5,6 og hypotenusen er 9,1 Find de to sidste vinkler. Find den sidste katete. Forslag til fremgangsmåde: Den rette vinkel benævnes C. Klik på tegnefladen. I den dialogboks, som kommer frem, anføres længden 5,6 (husk at bruge punktum). Omdøb punktet B til C og linjestykket a til b (højreklik og omdøb). Klik på C og b. Tegn med A som centrum en cirkel med radius 9,1. Klik på cirklen og den vinkelrette linje. Cirklen skærer denne linje 2 steder. Vælg et af dem som punktet B. Skjul cirklen og den vinkelrette linje ved at højreklikke på dem og fjerne fluebenet ved Vis objekt. 20

21 Forbind B med A og C og sørg for, at de 2 linjestykker får de korrekte navne a og c. Vinklerne findes ved at klikke på vinklens højre ben og herefter på venstre ben. Ind imellem er man nødt til at benytte an anden måde for at finde vinklen. Fx kan vinklen A findes ved at klikke på vinkelspidserne i følgende rækkefølge: C A B. Med musen flyttes navne og værdier, så det hele kommer til at stå pænt. Algebravinduet er skjult, da alle oplysninger står på tegningen. Målene kan man fx få frem på tegningen ved at vælge Rediger Egenskaber. Vælg Navn & Værdi. Eksempel 4: Konstruktion med 2 løsninger. Opgave: Tegn en trekant, hvor der er en vinkel på 40 o. Vinklens ene hosliggende side er 6 cm og den modstående side er 5 cm. Find de to sidste vinkler. Kontroller, at de 3 vinkler tilsammen er 180 o. Forslag til fremgangsmåde opdelt i 2 trin: Trin 1: Klik på tegnefladen og angiv længden til 6 Klik først på B og herefter på A. I pop-up-vinduet står der nok 45 o. Lad gradtegnet stå og ret 45 til 40. Der er nu markeret en lille vinkel ved A samt et punkt C i forlængelse af venstre ben. Klik på A og herefter C. Klik på B og anfør længden af radius. Der fremkommer nu 2 skæringspunkter på vinkel A s venstre ben, som hver svarer til en løsning. Skæringspunkternes navne kan evt. ændres ved at højreklikke på dem. 21

22 Ønsker man at ændre farverne på siderne, kan det også ske ved at højreklikke på dem og vælge Egenskaber. Trin 2: De overflødige dele af tegningen fjernes. Det gøres ved at højreklikke på dem og vælge Vis objekt, som er en tænd/sluk funktion. A og D2 forbindes med et linjestykke. Vinklerne findes. Det kan fx gøres ved at klikke på 3 vinkelspidser, med den der skal måles i midten. Eksempelvis findes vinkel u ved at klikke A D1 B. Vinklerne får græske betegnelser. Hvis du ønsker at ændre dem til latinske bogstaver, som anført på skærmkopien, højreklikkes på dem og navnene kan ændres. Til sidst skrives i Inputfeltet u + v + w. Summen anføres i algebravinduet. Navnet kan passende ændres til sum se algebravinduet. 22

23 Man kunne evt. afslutte med at skjule irrelevante oplysninger fra algebravinduet fx punkternes koordinater. Eksempel 5: Analyse ved hjælp af kulstof 14 Når en levende organisme dør, vil andelen af C14 (kulstof 14) henfalde efter forskriften x f ( x) = 100 0, Da gravballemanden i 1952 blev fundet, var der 76 % C14 tilbage. Hvornår døde han? Forslag til fremgangsmåde: Under Input skrives o f(x)=100* ^x (Bemærk: Du kan antagelig ikke se decimalerne i algebravinduet. Hvis du ønsker at se dem, skal du ændre indstillingerne) o y=76. Højreklik på tegnefladen og vælg xakse:yakse og sæt dem til 100:1. Reguler tegnefladens størrelse til den bliver hensigtsmæssig. Find skæringspunktet og lav ændringer i indstillingerne, så koordinatsættet bliver uden decimaler. 23

24 Sæt teksten på. Eksempel 6: Afbildning af funktioner, som er defineret i bestemte intervaller Vi vil her se på 3 konkrete tilfælde: a) Vi har en by på 4,2 mio. indbyggere med en årlig vækstrate på 5 %, hvor vi ønsker at undersøge udviklingen over de næste 12 år, hvis væksten fortsætter uændret. I Kommandofeltet vælges Funktion. I Inputfeltet skrives herefter: Funktion[4.2*1.05^x,0,12]. Resultatet ses her: 24

25 b) Lav en graf, der viser arealet af et kvadrat som en funktion af sidelængden. Denne funktion er kun defineret for positive sidelængder. Til gengæld er der ingen øvre begrænsning. I Inputfeltet skrives: Funktion[x², 0, ]. Bemærk: findes i feltet til højre for inputfeltet. Grafen ses til højre: c) Lav en graf der vises prisen på levering af sodavand, når flg. tilbud er giver: Der betales 10 kr. pr stk. for de første 20 og 8 kr. for resten. Der kan højst leveres 100 stk.: I inputfeltet skrives: Funktion[10 x, 0, 20] og herefter Funktion[(x - 20) , 20, 100]. Vi får en graf, som er stykvis lineær. 25

26 d) Grafen ovenfor er strengt taget ikke en korrekt model af situationen, da den er tegnet kontinuert, og man kan jo ikke købe 5,3 sodavand! Det kan afhjælpes ved at indsætte en talrække. Eksempel: Vi vil lave en graf over prisen for æblekøb, når æblerne koster 2,50kr. pr. stk. Hvis vi vil have en oversigt fra 0-10 æbler, kunne vi i Inputfeltet skrive: Talrække[(æ, 2.5 æ), æ, 0, 10, 1] I parentesen anføres først koordinaterne til punkterne, herefter variablens navn, mindsteværdien, størsteværdien og til sidst hvor stort et spring, der skal være mellem værdierne. En mere oplagt fremgangsmåde er nok at bruge et regneark se næste afsnit. 26

27 Brug af regneark i GeoGebra: Fra version 3.2 har det været muligt at arbejde med regneark i programmet. Ved at vælge Vis Regneark fås følgende brugerflade: Eksempel 1: Pris på æbler Vi kunne nu arbejde videre med 6c fra forrige afsnit, hvor æblerne kostede 2,50 kr. pr. stk. op til 10 stk. Hvis vi yderligere antager, at prisen for de følgende kun er 2 kr. pr. stk., kunne vi lavet et regneark som vist i det følgende. Der kan herefter laves en liste ved at afmærke de første to koloner (minus overskriften) og højreklik lav liste af punkter. Vi får nu et skærmbillede som vist i det følgende: 27

28 Hvis der skal redigeres i en formel, dobbeltklikkes på cellen, hvorefter følgende dialogboks dukker op: Der er klikket på B12, hvor tankegangen bag sidste del af formlen er vist. Er du vant til at bruge Excel, vil du opdage, at der er enkelte forskelle i fremgangsmåderne. 28

29 Der laves ikke her en tastevejledning, da det er mit indtryk, at man hurtigt finder ud af fremgangsmåden ved at prøve sig frem. Vi får herefter det grafiske billede frem ved at skjule regnearket. Enhederne justeres på akserne og koordinatsystemet flyttes, så det kun bliver første kvadrant, som vises. Nu får vi et grafisk billede, hvor alle punkterner antagelig er navngivet fra P1 P20 (det kan undgås ved på forhånd at have valgt Indstillinger Labels Ingen nye objekter). Disse navne kan fjernes ved at afmærke dem alle højreklikke, hvor følgende dialogboks antagelig komme frem. Klik på Punkt til venstre, så kommer der en ny dialogboks. (Lidt afhængig af din fremgangsmåde, kom denne dialogboks måske i første forsøg) 29

30 Fjern fluebenet ved vis navn. Grafen skulle nu gerne få følgende udseende: 30

31 Her kunne man også måske endda med fordel bruge et traditionelt regneark fx Excel. Det vil være oplagt at bruge regnearket i GeoGebra, hvis det kobles direkte til et arbejde med geometri. De næste to eksempler er derfor taget fra geometriens verden. Eksempel 2: Regressionslinje Vi forestiller os, at en gruppe elever arbejder med trekanter og deres omskrevne cirkler. De har den formodning, at større omkreds af trekanten vil give en større omkreds af cirklen. Efter en snak med den, giver de udtryk for, at de forventer, at en fordobling af trekantens omkreds vil give en fordobling af cirklens omkreds dvs. at der er en lineær sammenhæng mellem de to størrelser. Værktøjer: Hvorefter der klikkes på cirklen for at få omkredsen frem. Klik indeni trekanten, så kommer arealet frem. Vi sætter dem derfor til at undersøge sammenhængen ved at inddrage regnearket. På følgende skærmdump vises, hvordan eleverne kunne gå i gang med undersøgelsen. Ved at trække i trekantens vinkelspidser, får vi både ændringer af trekanten og cirklen. Efter hver ændring indskrives de to omkredse manuelt i regnearket. 31

32 For at undersøge, om der er en lineær sammenhæng, laves en liste over de registrerede 10 punkter. Herefter vælges Bedste rette linje se 4. ikon på værktøjslinjen nedenfor. Som det ses af følgende graf, er der ikke en fuldstændig lineær sammenhæng. En nærmere undersøgelse tyder på, at jo mere trekanten afviger fra en regulær trekant jo større vil afvigelsen blive. 32

33 Hypotesen kunne nu være, at der er en lineær sammenhæng mellem ligesidede trekanter og deres omskrevne cirkler. Værktøjer: Hvorefter der klikkes indeni trekanten og på cirkelperiferien. Hvis man i stedet klikker på en side i trekanten, får man i stedet sidelængden af den pågældende side. Sådan kunne undersøgelsen laves: En ligesidet trekant tegnes sammen med dens omcirkel. I celle A2 skrives: =omkredspolygon1 det fulde navn kan ses i algebravinduet. I celle B2 skrives =omskrevenc. I C2 beregnes kvotienten. Vi eksperimenterer nu med trekantens størrelse og følger udviklingen i regnearket: De to omkredse ændres, men kvotienten ændres ikke, så her er der en lineær sammenhæng, som kan beskrives som: cirkelomkreds = 1,21*trekantomkreds 33

34 Eksempel 3: Herons formel. Vi vil eksperimentelt eftervise, at formlen, hvor passer uanset trekantens form. Værktøjer: Hvorefter der klikkes på alle tre sider i trekanten. Klik indeni trekanten, så kommer arealet frem. Når trekanten er tegnet, laves regnearket på følgende måde: I A-søjlen skrives teksten og i B-søjlen tal og formler. For at på det dynamiske frem, skrives i B2 =a i B3 =b osv. I B6 skrives =(B5 (B5 - B2) (B5 - B3) (B5 - B4))^0.5. Arealet indsættes også på tegningen, så de to måder at finde arealet på kan sammenlignes. 34

35 GeoGebraWiki: Når du går ind på GeoGebras hjemmeside, kan du i nederste venstre hjørne finde et link til GeoGebraWiki, hvor der kan hentes mange ideer. Det direkte link er Fra de nordiske lande har der hidtil været mest at finde under Norge. Prøv fx under Grunnskolen Barnetrinnet at finde et indlæg, der viser, hvordan man kan illustrere multiplikation af 2 brøker. Under Grunnskolen Ungdomstrinnet kan du se et eksempel på en perspektivtegning af en sal. Hvad sker der, når man flytter forsvindingspunktet? Vejledning til elever: Hvis du vil lave en vejledning til eleverne, vil det ofte være en fordel at indsætte ikoner for de værktøjer, som eleverne skal bruge. På den engelske del af Wiki findes en link til et Word Template. Direkte link: s I dette Worddokument kan man under Tilføjelsesprogrammer se alle ikoner, som kan indsættes med et museklik. I klippet ovenfor ses en del af værktøjslinjen med ikonerne. Når vi laver vejledninger (fx den, jeg laver her), er det en fordel at kunne indsætte skærmdumps især af det forreste vindue. På nogle maskiner (typisk stationære) klares det med Alt + PrtSc. På andre maskiner typisk bærbare klares dette med Fn + Alt + PrtSc 35

36 Eksempler på typiske fejl: Kommaet i tal bruges på den internationale måde, som man ofte ser i andre programmer og på lommeregnere. o I fx koordinatsæt bruges kommaet, som vi er vant til i Danmark: (x, y) = (3, 2). o I tal erstattes kommaet af et punktum: 3,14 skal i programmet skrives som Det giver for øvrigt den fordel, at et koordinatsæt angivet som (3.5,2) klart viser, at førstekoordinaten er 3,5 og andenkoordinaten er 2. Overvej tolkningsmulighederne, hvis der står (3,5,2) Ukorrekt brug af store og små bogstaver accepteres ikke. Hvis fx ligningen for linjen y=3x+6 skrives som Y=3x+6, kommer der en fejlmeddelelse. 36

37 Undersøgelseslandskabet Hvordan undgår vi burhøns I det følgende et lille undersøgelseslandskab lavet i GeoGebra. Et forløb, som jeg har plaget alle mine studerende med i de senere år. På de følgende sider er vist klip fra en PowerPointpræsentation. Det er brugt til et lille undersøgelseslandskab: Hvordan kan GeoGebra bruges til at arbejde undersøgende og eksperimenterende? Hvordan undgår vi burhøns? Den ideelle hønsegård Burhøns har det trangt! 37

38 Vores høns skal have plads! Krav: Hønsegården skal være firkantet Vi har 24 m hegn og en mur: 38

39 En algebraisk løsning for en rektangulær fold Vi opstiller en funktion for arealet: f(x) = x(24-2x) Den rektangulære fold: 39

40 Regulære polygoner Regulære polygoner har det største areal i forhold til omkredsen. Jo flere kanter jo større areal. Lad os undersøge muligheder med udgangspunkt i regulære polygoner. Løsningen var et halvt kvadrat! 40

41 Lad os udnytte GeoGebras dynamiske muligheder: Vi indsætter en skyder Se følgende fra en GeoGebrafil 41

42 ½ regulær femkant forøgelse på 7,3 m 3 ½ regulær sekskant bliver endnu bedre! Vejledningen kan hentes på www. emu.dk. Søg evt. i Google på GeoGebra og Erik Vangsted 42

43 Ideer til opgaver og problemstillinger: 1. De yngste lærer at bruge programmet og arbejder med begreber: a) Lav en tegning af jeres hus. o Hvilke figurer kan man se på huset? b) Lav en tegning af et fint hus. o Hvilke figurer har du brugt? c) Lav en fantasidyr, som kun består af trekanter, firkanter og cirkler. En ekstra udfordring kunne være at lægge farve på. 2) Lav dit eget logo: Eksempel: Mål: Ud over at arbejde undersøgende og eksperimenterende, kunne eleverne fx komme til at arbejde med spejlinger drejninger, vinkler, symmetrier og forskellige geometriske figurer. 3) Vinkler i regulære polygoner: Sider n En vinkel: 135 o Vinkelsum:

44 Kan du finde et mønster for vinkelsummen? Udfordring: Kan du lave en formel for en n- kant? Mål: Arbejdsformer: Undersøgende og systematiseringer. Kompetencer: Ræsonnementskompetencen. 4) Hvilke heltallige arealer kan kvadrater få, hvis vinkelspidserne ligger i gitterpunkter? Her et kvadrat med arealet 5. Vink: Begynd under indstillinger at sætte Fang punkt til gitter. Tegn en regulær firkant og flyt rundt med den (bemærk: Det er ikke alle vinkelspidserne, man kan trække i). Kan du finde et mønster? En udfordring til de stærke: Kan du lave en tegning, som viser, at 8 2 2? Eksempler på faglige begreber i arbejdet: Pythagoras' sætning og irrationale tal. 44

Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra

Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra Dynamisk geometri i skolen med GeoGebra Der tages udgangspunkt i GeoGebra version 3,2 udgivet juni 2009 dog er nogle skærmdumps fra tidligere versioner af programmet. Projektleder: Markus Hohenwarter,

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Dynamisk geometri i skolen med

Dynamisk geometri i skolen med Dynamisk geometri i skolen med Projektleder: Markus Hohenwarter, Johannes Kepler University Linz, Austria Markus Hohenwarter about GeoGebra - se http://www.youtube.com/watch?v=w7lgmx8-1c0 Der tages udgangspunkt

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra Klaus Frederiksen & Christine Hansen Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra - Dynamisk geometriundervisning www.bricksite.com/ckgeogebra 01-03-2012 Indhold 1. Intro til programmets udseende...

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. Geogebra. DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. (dvs. det er ikke alle emner i SYMBOLLINIEN, der beskrives). Navnet GEOGEBRA er en

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart det grundlæggende Grete Ridder Ebbesen frit efter GeoGebra Quickstart af Markus Hohenwarter Virum, 28. februar 2009 Introduktion GeoGebra er et gratis og meget brugervenligt

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau

i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau Dette E-læringsmodul er udarbejdet af: Jacob Kjær Hansen Tommerup Skole

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012 Geogebra Dynamisk matematik Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Geogebra?...4 Denne manual...4 Hent og installer programmet...4 Geogebra gennemgang og praktiske eksempler...4 Menuerne...5

Læs mere

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl.

Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Eksperimenterende undersøgelse af vinkelsummer i 4. 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af geogebra i forbindelse med eksperimenterende undersøgelser af vinkelsummer i matematik

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

i matematikundervisningen arealer, vinkler, polygoner og vinkelsummer IT-færdighedsniveau

i matematikundervisningen arealer, vinkler, polygoner og vinkelsummer IT-færdighedsniveau i matematikundervisningen arealer, vinkler, polygoner og vinkelsummer IT-færdighedsniveau Dette E-læringsmodul er udarbejdet af: Jacob Kjær Hansen Tommerup Skole April 2011 Indledning I dette e-læringsmodul

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Anden del af kapitlet fokuserer på rentebegrebet. I læseplanen fra Fælles Mål 2009 står der direkte, at eleverne skal arbejde med

Anden del af kapitlet fokuserer på rentebegrebet. I læseplanen fra Fælles Mål 2009 står der direkte, at eleverne skal arbejde med Af læseplanen for 7.-9. klassetrin fremgår det, at beskrivelse af lineære og ikke-lineære sammenhænge indgår i arbejdet med funktionsbegrebet. Det er ligeledes fremhævet, at arbejdet med funktionsbegrebet

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

i matematikundervisningen former, symmetri, arealer og længder IT-færdighedsniveau

i matematikundervisningen former, symmetri, arealer og længder IT-færdighedsniveau i matematikundervisningen former, symmetri, arealer og længder IT-færdighedsniveau Dette E-læringsmodul er udarbejdet af: Jacob Kjær Hansen Tommerup Skole April 2011 Indledning I dette e-læringsmodul vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Undersøgelse af funktioner i GeoGebra

Undersøgelse af funktioner i GeoGebra Undersøgelse af funktioner i GeoGebra GeoGebra er tænkt som et dynamisk geometriprogram, men det kan også anvendes til undersøgelser og opdagelser omkring funktioner. Eksempel Tegn linjen med ligningen:

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse!

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Det er velkendt at det største rektangel med en fast omkreds er et kvadrat. Man kan nemt illustrere dette i et værktøjsprogram ved at tegne et vilkårligt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket:

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket: Den rette linje og parablen GeoGebra er tænkt som et dynamisk geometriprogram, som både kan anvendes til euklidisk og analytisk geometri Eksempel Tegn linjen med ligningen: Indtast ligningen i Input-feltet.

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Sådan kommer du i gang med GeomeTricks

Sådan kommer du i gang med GeomeTricks Sådan kommer du i gang med GeomeTricks Ved hjælp af programmet GeomeTricks kan du tegne figurer i geometri. Når du tegner en figur, så skal du opbygge din figur ved hjælp af geometriske objekter. Geometriske

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GEOMETRI I PLAN OG RUM LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere