Erindringsdans for demente -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindringsdans for demente -"

Transkript

1 9 Det har været helt fantastisk, det har været en kæmpe, kæmpe, KÆMPE succes. Så vi forsætter med at danse - Erindringsinstruktør Erindringsdans for demente - erfaringer fra første projektår. Forfattere: Projektkoordinator Ane Eckermann & Projektmedarbejder Ida Marie Lind, Alzheimerforeningen Al

2 Alzheimerforeningens projekt Erindringsdans for demente indledtes juni 015 og afsluttes ultimo juni 016. I løbet af projektperioden vil 180 plejecentre fra 30 kommuner gennemføre et Erindringsdansforløb og 390 medarbejdere fra disse plejecentre uddannes som Erindringsdansinstruktører. Ultimo juni 015 har 15 kommuner gennemført eller er påbegyndt ét danseforløb. Denne rapport beskriver de foreløbige resultater fra projektet. Rapporten skal medvirke som inspiration til de kommende kommuner, der skal til at danse. Samt til at justere og forbedre aktiviteten på plejecentre, der har forankret Erindringsdans som en fast aktivitet. Yderligere informationer fås ved henvendelse til eller på KORT OM PROJEKTET Med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gennemfører Alzheimerforeningen i perioden den 1. juli 014 til 30. september 016 projektet "Erindringsdans for demente". Projektet gennemføres i samarbejde med sygeplejerske Susanne Rishøj, der er ideudvikler at konceptet Erindringsdans. Alzheimerforeningens intention er at udbrede Erindringsdans i 30 kommuner ved at uddanne 390 erindringsdansinstruktører fordelt på 180 plejecentre i Danmark. Projektet henvender sig derfor til plejecentre i kommuner, der ønsker at iværksætte og forankre Erindringsdans som en fast aktivitet på kommunens plejecentre. For at komme i betragtning til at deltage i projektet har de inkluderede kommunerne opfyldt en række inklusionskriterier. Alzheimerforeningens formål med projektet er, at mennesker med demens tilbydes en meningsfuld, social, fysisk og mentalt stimulerende aktivitet med opmærksomhed på: Erindringsdansens værdier i forhold til positiv og afsmittende effekt til at skabe livsglæde Erindringsdans som en aktivitet, der skaber fællesskab og styrker sociale relationer Den primære målgruppe for projektet er personer med let til svær demens på pleje- og aktivitetscentre. Plejecenterpersonalet udgør den sekundære målgruppe sammen med frivillige og pårørende. For læse-lethedens skyld benyttes ordet beboere ved omtale af personer med en demenssygdom, velvidende at der også deltager personer med demens fra dagcentre, aktivitetscentre m.fl. i projektet. OM PROJEKTETS EVALUERINGSMETODE Projekt Erindringsdans for demente evalueres løbende gennem projektet med vægtning på værdier og forankring. Evalueringen sker som en lærende proces, så viden og input, der generes undervejs, indgår og bidrager til at understøtte den efterfølgende forankring af Erindringsdans. Evalueringen består af tre komponenter: 1) Logbog ) Online spørgeskema 3) Fokusgruppeinterview Formålet med evalueringen er at undersøge, hvilken værdi Erindringsdans skaber for de involverede parter i dansen: beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige på plejecentre samt hvordan der sikres en god implementering og permanent forankring af Erindringsdans som en fast aktivitet på plejecentrene. Resultaterne fra evalueringen skal medvirke til løbende at udvikle og forbedre projektet, og til at flest mulige plejecentre fortsætter dansen efter projektets udløb. Denne forankring sker ved at sætte fokus på de udfordringer, de enkelte aktører i projektet erfarer undervejs. Desuden har evalueringen til formål at dokumentere de værdier, de enkelte aktører erfarer i projektet samt beskrive deltagernes reaktioner under og efter dansesessionerne. Ved at integrere fokusgruppeinterview i evalueringen, giver det mulighed for at gå i dybden med nogle af de tendenser, som de anonyme spørgeskemabesvarelser viser, samt instruktørernes beskrivelser fra logbøger. 1

3 DATAGRUNDLAG Logbog: Logbogen udfyldes af instruktørerne og beskriver deres indtryk den netop afholdte dansesession samt om forhold, der skal ændres til næste dansesession. Herudover noteres antal deltagere fra dagens dansesession; demente, frivillige, kollegaer og pårørende. Alzheimerforeningen modtager logbøgerne som online link, indscannet eller pr. post. I alt forventes indsendt 160 logbøger gennem projektet. Pr. 5/6 015 har projektet modtaget 36 heraf er 11 udfyldt online og resten manuelt. Logbøgerne læses løbende af underviser og projektleder for at generere ny viden om Erindringsdans til projektkommunerne. Data fra online-logbøger downloades i Excel, som giver mulighed for at generer forskellige faktuelle oplysninger. Online spørgeskema I løbet af første projekt-år har 7 instruktører fra i alt seks kommuner modtaget et online spørgeskema. Skemaet sendes efter at hvert projektcenter har gennemført et Erindringsdansforløb bestående af 1. informationsmøde, 8 dansesessioner og 1 afdansningsbal. Af de 7 har 47 instruktører besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65 %. Fokusgruppeinterview I løbet af projektet gennemføres fokusgruppeinterview i 3 udvalgte projektkommuner med instruktører, kollegaer, ledere af plejecentre samt pårørende. Greve kommune er en af de første kommuner, der har gennemført et Erindringsdansforløb og er derfor udvalgt til at indgå i fokusgruppeinterview. I april måned blev seks Erindringsdansinstruktører, seks kollegaer, fire plejecenterledere og tre pårørende interviewet om deres erfaringer med Erindringsdans. FORELØBIGE FAKTUELLE RESULTATER Et udsnit af 11 elektroniske logbøger fordelt på pleje/dagcentre beskriver faktuelle data fra de enkelte dansesessioner som vil blive gennemgået i det følgende. Pårørende 6% Diagram 1 Deltagere (Baseret på 11 dansesessioner) Frivillige 9% Deltagere Det samlede deltagerantal er optalt til.68 personer, der har medvirket i dansen som enten personen med demens, pårørende, kollegaer eller frivillige. Herudover deltog 1- instruktører til samtlige sessioner som fast ressourceperson. I alt 1.73 personer med demens deltog i Erindringsdans på 11 dansesessioner. Deltagerantallet varierer mellem 6 og 54 personer pr. dansesession. Kollegaer 0% Beboere 65% Frivillige I alt deltog 35 frivillige på 11 dansesessioner. Deltagerantallet i gruppen af frivillige varierede mellem 0-10 frivillige pr. dansesession. På 15 af plejecentrene indgik de frivillige i alle dansesessioner, mens der på 5 centre indgik frivillige i enkelte af dansesessionerne, og på af centrene indgik de frivillige slet ikke i dansesessionerne. Enkelte plejehjem har ikke frivillige tilknyttet. Diagram Frivillige pr. plejecenter ( plejecentre) Ingen frivillige Frivillige til 9% enkelte sessioner 3% Frivillige til alle sessioner 68%

4 Kollegaer Erindringsdans gennemføres i et samarbejde mellem af 1- instruktører og deres kollegaer. I alt deltog 541 kollegaer i Erindringsdansen. Antallet af medvirkende kollegaer varierede fra 0 til 1 pr. dansesession. Ud af 117 sessioner deltog gennemsnitlig fire kollegaer, mens der på 4 sessioner slet ikke deltog kollegaer. Her gennemførtes dansen af instruktører i samarbejde med frivillige eller udelukkende af instruktørerne. Diagram 3 Kollegaer (Baseret på 11 dansesessioner) Kollegaer deltager aldrig - 3% Kollegaer deltager altid 97% Pårørende I alt 174 pårørende har deltaget i Erindringsdans. På 86 dansesessioner deltog mellem 0 og 8 pårørende, og på 36 dansesessioner deltog ingen pårørende. Diagram 4 Pårørendes deltagelse i Erindringsdans (Baseret på 11 dansesessioner) Pårørende deltager ikke 30% Pårørende deltager 70% Tidspunkt for dansesessioner Tidspunktet for afholdelse af dansesessioner ligger mellem kl. 10 og 0. Gennemgående afholdes dansesessionen à 60 minutter i tidsrummet mellem kl. 10 og 1 (10 centre) eller kl. 13 og 15 (9 centre). Mens 3 centre afholdt dansesessioner i tidsrummet fra kl ( centre) eller fra kl (1 center). Diagram 5 Tidspunkt for Erindringsdans (Baseret på 11 dansesessioner) Mellem kl. 15:00 og 0:00 11% Mellem kl. 13:00 og 15:00 43% Mellem kl. 10:00 og 1:00 46% 3

5 ERINDRINGSDANS OPLEVES SOM EN SUCCES Samtlige 100 % af instruktørerne svarer i spørgeskemaet, at iværksættelsen af Erindringsdans overordnet set har været en succes på deres plejecenter. For at belyse, hvad der ligger til grund for denne oplevelse af succes, vil nogle af de nøgletendenser, der går igen i spørgeskemabesvarelser, fokusgruppeinterviews og logbøger, blive gennemgået i det følgende. Generelt ses, af de 36 logbøger en positiv udvikling af Erindringsdans fra uge til uge. Det har været helt fantastisk, det har været en kæmpe, kæmpe, KÆMPE succes. Så vi forsætter med at danse ( ) Normalt når vi samler folk beboere og frivillige, så kommer det ikke så mange, men her er der kommet så mange. Og beboerne har aftalt, at hvis ikke der kommer dans igen Så demonstrerer vi! Så det har været et kæmpe ønske for beboerne at fortsætte Plejecenterleder ET ANVENDELIGT INSTRUKTØRKURSUS I spørgeskemaet tilkendegiver 94 % af instruktørerne, at instruktørkurset samlet set klædte dem godt på i forhold til at skulle iværksætte Erindringsdans på deres plejecenter. Det to dages kursusforløb præsenterer instruktørerne for viden om demens og etablering af Erindringsdans. Tabel 1 viser, hvordan instruktørerne vurderer anvendeligheden af de enkelte emner. Det fremgår her, at instruktørerne generelt vurderer alle emner som meget anvendelige og anvendelige. Til fokusgruppen med instruktørerne fremhæver en ikke-sundhedsfagligt uddannet aktivitetsmedarbejder, at hun er glad for den viden om demens, hun blev præsenteret for på kurset. Hun fortæller, at hun nu har fået større forståelse for, hvorfor eksempelvis personer med frontallapsdemens kan agere udadreagerende. Tabel 1 Instruktørernes vurdering af anvendeligheden af de forskellige emner på instruktørkurset (Baseret på 47 besvarelser) 76% 71% 71% 8% 80% 87% 4% 7% % 16% 18% 13% 7% 0% 0% % 0% 0% % 0% % 0% 0% 0% Viden om demens Kommunikation med personer med demens Reminiscens Organisering af Erindringsdans Baggrund for Erindringsdans Afprøvning af Erindringsdans Meget anvendelig Anvendelig Delvist anvendelig Ikke anvendelig Kursets blanding af teori, film og billeder og praktiske øvelser bliver også generelt vurderet som værende i en passende sammensætning, hvor vægtningen af de enkelte elementer er tilpas. I fokusgruppen med instruktørerne fremhæver de, at underviserens praksisnære og erfaringsbaserede formidling gør kurset relevant og spændende. De er særligt glade for de mange små historier, der er knyttet til undervisningen, der gør det mere levende. 4

6 ERINDRINGSDANS SKABER GLÆDE, DER SMITTER Glæde er et ord, der står helt centralt i den karakteristik, både instruktører, kollegaer, pårørende og ledere giver af værdien ved Erindringsdans. 74 % af instruktørerne vurderer, at alle beboere, der deltager i Erindringsdans, oplever glæde i den forstand, at de eksempelvis smiler, griner og har øjenkontakt med andre. De resterende 6 % vurderer, at 3 ud af 4 beboerne oplever denne glæde ved deltagelse i dansesessionerne (se tabel i bilag). Ved gennemgang af 11 elektroniske logbøger indgår ord som glad, smil, sjov, grin, kærlig, stemning og omsorg i alt 14 gange. Den hyppige brug af disse ord understreger, at Erindringsdans sætter scenen for god stemning og masser af glæde og latter (se diagram 6 i bilag). Det er bemærkelsesværdigt, at beboernes glæde ved at deltage i Erindringsdans har en afsmittende effekt på alle dem omkring dem; altså både instruktørerne, deres kollegaer og lederne, samt de frivillige og pårørende. Instruktørerne fortæller, at deltagernes smil giver dem energi til at fortsætte dansen, også de dage hvor de er trætte, og der er travlt på afdelingen. Nogle instruktører og deres kollegaer fortæller også til fokusgruppen, at de oplever Erindringsdans som en kærkommen pause i de mere vanlige opgaver, de ellers løser på arbejdet. I fokusgruppen med lederne er der også mange fortællinger om de smil og gode stunder, lederne har haft og observeret i forbindelse med Erindringsdans. En leder fortalte, at hun var meget tilfreds med at kunne vise en pårørende, hvor glad hans kone var, når hun dansede Erindringsdans. Fotos fra Erindringsdans sessionerne viste nemlig en helt anden glad og smilende en hustru, end han normalt oplevede, når han tog afsted fra plejecentret. På de plejecentre, der benytter frivillige til dansesessionerne, fortæller instruktørerne om, hvordan de har oplevet en øget tilstrømning af frivillige, der alle vil hjælpe med til dansen. Samtidig fortæller en instruktør, at hun i forbindelse med Erindringsdans ikke behøver at overbevise de frivillige om værdien af deres hjælp de fornemmer selv, at de gør en forskel. Også hos de pårørende har glæden en afsmittende effekt. Ifølge instruktørbesvarelserne udtrykker mere end halvdelen af de pårørende, der deltog i dansen, en spontan glæde ved at deltage og ved igen at mærke nærhed med deres forælder eller ægtefælle (se tabel 4 i bilag). Det fremgår af logbøgerne, at det samvær, der opstår i familierne, når de danser, gør stort indtryk på instruktørerne. Nogle instruktører oplever større motivation for dansen og en øget aktivitet Vores beboere har stor glæde af dansen, og der er sket en mærkbar udvikling ved den enkelte beboer, nogle synger nu med på sangene, og de er begyndt at byde hinanden op. Det er tydeligt, at de nyder dansestunderne, og alle er mere glade - Instruktør Hvis man gør noget godt for min mand, så gør man også noget godt for mig - Pårørende på dansegulvet, når den pårørende deltager i dansen. Samtidig beskrives det, at deltagelse af pårørende er medvirkende til at give ro og tryghed hos beboeren. Disse observationer har givet anledning til at opfordre flere pårørende til at deltage i Erindringsdans. Noget tyder på, at det kan have en negativ afsmittende effekt, hvis instruktørerne og deres kollegaer en dag ikke har energi til at skabe positive og glade rammer omkring dansen, som beboerne responderer så godt på. En instruktør skriver i logbogen, at vedkommende den pågældende dag tydeligt kunne mærke på stemningen, at kollegaerne var matte i det og kun deltog i dansen, fordi de var det påtvunget. Omvendt er det ligeledes ses tendens til, at hvis instruktør og deres kollegaer ikke lægger energi i at skabe de positive og glade rammer om dansen, har det en negativ afsmittende effekt på beboerne, og dansen kan let gå i stå. 5

7 ERINDRINGSDANS ER MENINGSSKABENDE OG VIRKER POSITIVT SOCIALT STIMULERENDE En af de ting instruktører, kollegaer og ledere fremhæver er, at det at danse med en beboer med demens skaber en ny, ligeværdig relation. Som citatet viser, oplever instruktøren, at dansen skaber et anderledes, intimt rum for samvær og dermed bryder den typisk meget praktisk orienterede hverdag. Den nye rum for samvær skyldes formodentlig den stemning, der præger dansesessionerne. Genkendelig musik, personalet i privat tøj og beboerne, der gør lidt ekstra ud af sig selv, skaber en meningsfuld stemning, hvor der er plads til at erindre, mindes og genkende glemte øjeblikke. I online logbøgerne indgår ord som musik, tøj, byde op, synge, hinanden samt genkende 87 gange. Dette tyder på, at den meningsfulde stemning er noget, som fylder hos instruktørerne umiddelbart efter dansesessionerne (se diagram 7 i bilag). I fokusgruppen med instruktørerne fylder snakken om det fælles tredje meget. At være fælles og ligeværdige om dansen som aktivitet skaber grundlag for en ny relation. En instruktør fortæller i fokusgruppen, at når hun havde danset til en sang med en beboer, blev det lynhurtigt deres sang, som de så også skulle danse til sammen næste gang den kom på. Dansen vækker også minderne hos mange af beboerne. 50 % af instruktørerne vurderer, at samtlige beboere oplever dansen som meningsfuldt i kraft af, at de fortæller historier fra deres barn- og ungdom, som de måske ikke har fortalt før. 30 % af instruktørerne oplever, at dette gælder for 3 ud af 4 beboere (se tabel i bilag). Også beboerne imellem danner dansen grundlag for positiv social stimulation. Beboerne genkender aktiviteten i løbet af dansesessionerne. De begynder at byde hinanden op til dans eller tale sammen, mens de sidder og kigger på. En aftenvagt, som deltog i fokusgruppen, fortæller, at hun tydeligt kan mærke på beboerne, at de er mindre intrigante end normalt, når de har været til dans. Hun forklarer, at beboerne til dagligt går så meget op og ned af hinanden, at de godt kan hakke lidt på hinanden. Når de har danset Erindringsdans den pågældende dag, bliver det derimod lettere at skabe en fællesskabsstemning, og de snakker sammen om, hvem der har danset med hvem osv. I logbøgerne beskriver instruktørerne desuden, at beboerne efterspørger dansen i mellem de enkelte dansesessioner. På lignende vis siger de pårørende, at det har været rart at lære beboere og personale fra andre afdelinger at kende. Samme tendens opleves også af instruktørerne, hvor 84 % svarer, at mindst ¾ af de pårørende giver spontant udtryk for glæde ved at være sammen med personalet på en ny måde (se tabel 4 i bilag). ERINDRINGSDANS FORBEDRER FYSISK OG PSYKISK TILSTAND Instruktørerne observerer, at deltagelse i Erindringsdans har en positiv indvirkning på beboernes fysiske og psykiske tilstand. Dette fremgår af både logbøger, spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Næsten samtlige instruktører vurderer i spørgeskemaet, at mindst ¾ af beboerne oplever Erindringsdans som en positiv psykisk tilstand, der gør dem mere rolige, afslappede og mindre opfarende (se tabel i bilag). En plejecenterleder fortæller, hvordan gangen om aftenen efter afdansningsballet er helt øde, fordi beboerne er så trætte. En instruktør Beboerne er vant til, at når vi henvender os til dem, så er det praktiske ting, de skal tage stilling til eller få ordnet. Og hvor sjovt er det? Men jeg tror også, at det er det, med at du har haft dem oppe i favnen. Deres privatsfære og vores egen bliver brudt - Instruktør Beboerne tør tage chancer og være på gulvet uden personale. De tager initiativ til både selv at komme på gulvet og invitere hinanden op. Det er fantastisk, hvordan beboerne udvikler sig - Instruktør, logbog efter 6. dansesession fortæller til fokusgruppen, at en mand, der normalt er meget udadreagerende er blevet mere afslappet til dans. 6

8 Ligeledes observerer instruktørerne, at der sker en udvikling hos beboerne i, hvad de er i stand til rent fysisk: urolige beboere bliver rolige, usikre beboere får øget selvsikkerhed, passive beboere bliver aktive, mens beboere som isolerer sig bliver socialt aktive. Beboere, som umiddelbart ikke har lyst til at danse, viser efterhånden interesse i dansen. Nogle steder beskrives det, at beboerne ikke er til at stoppe, og til fokusgruppen fortæller en instruktør om en kvindelig beboer, der normalt sover lur efter hvert måltid, nu sidder og venter spændt på, hvornår hun skal danse igen. Personalet har også registreret en kognitivt udvikling hos beboerne. Nogle beboere, der har mistet sproget eller har svært ved at udtrykke sig, synger med på melodierne, hvilket citatet til venstre er et eksempel på. Instruktørernes refleksioner og indtryk fra online logbøgerne peger desuden på, at de oplever en fysisk og psykisk udvikling hos nogle af beboerne ved deltagelse i dansen. Ord som udvikling, mimik, rolig, rejse (sig), stå (op), sprog og aktiv indgår således 41 gange i 11 logbøger (se diagram 8 i bilag). OPLEVEDE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL FORANKRING Kollegial opbakning En af de større udfordringer ved forankring af Erindringsdans er at få kollegaerne engageret, hvilket fremgår af både logbøger, spørgeskemaer og interview. Instruktørerne erfarer, at nogle kollegaer går til og fra dansen, hvilket virker forstyrrende for deltagerne og skaber uro. Andre kollegaer møder ikke til tiden, men kommer dryssende til dansen. Nogle bistår ikke med at følge beboerne til dansen hvilket indebær, at personen slet ikke kommer. Ligeledes erfarer instruktørerne, at kollegaerne ikke hjælper beboeren med at være klar i god tid, fx ift. at have dansesko på i stedet for morgensko, eller blive hjulpet til at se pæn ud til dansen. I logbøgerne giver instruktørerne udtryk for, at der typisk er kollegial deltagelse i dansen fra plejegruppen, men det sjældnere er ergo- eller fysioterapeuter. I denne faggruppe beskrives det med, at ergo- og fysioterapeuter stikker hovedet ind og deltager 15 minutter, for derefter at forlade dansen igen. På få centre beskriver instruktørerne, at de står alene om at gennemføre en dansesession. Det beskrives som en stor opgave, hvor udfaldet af dansen ses på kvaliteten af sessionen. En af årsagerne til, at instruktørerne kan have svært ved at motivere kollegaerne til at deltage i Erindringsdans, kan være at nogle af kollegaerne oplever dansen som lidt grænseoverskridende, og at de føler sig utrygge ved det anderledes, intime samvær med beboerne. Instruktørerne har alle været på kursus, hvor de har fået grundig indføring i Erindringsdanskonceptet, og de har afprøvet dansen under supervision af underviseren. Denne mulighed har kollegaerne ikke, der i stedet skal guides af instruktørerne selv. Dette sker blandt andet via informationsmødet, som 60 % af instruktørerne oplevede udfordringer ved, i forhold til at skulle undervise deres kollegaer. Det kan resultere i, at flere kollegaer bliver tilbageholdende ift. deltagelse i dansen i hvert fald i første omgang. Jeg havde en beboer, hvis kone der var med. Jeg spurgte konen, om jeg måtte danse med ham. Og han fløjtede med til melodien, mens jeg sang. Og pludseligt så sang han også, og han er altså en af dem, der har svært ved at finde sproget! Han kunne næsten huske det udenad. Det var simpelthen sådan en fed oplevelse -Plejecenterleder Jeg tænkte da også først: Skal jeg ud og danse med en frontallaps dement Jeg tænkte det, men jeg sagde det ikke til nogen. Og der var INTET med ham. Han er meget værre i hverdagen, end han er til dansen - Kollega Til fokusgruppeinterviewet fortalte en kollega, at hun til at starte med også havde haft betænkelighed ved at deltage, som citatet viser. 7

9 Opbakning fra lederne Visse steder har det været svært for instruktørerne at få ledelsens opbakning til iværksættelsen af Erindringsdans. Et sted blev informationsmødet kun afholdt i fem minutter i forbindelse med et personalemøde. Erfaringen fra flere centre peger på, at hvis plejecenterlederen og/eller afdelingslederen er med til afholdelsen af informationsmødet for kollegaer, beboere og evt. pårørende og frivillige, er der større opbakning og fremmøde til arrangementet. Hvis lederen endda deltager i en eller flere dansesessioner, er der tendens til at flere kollegaer også deltager. Det er samtidig vigtigt, at instruktørerne får formidlet over for lederen, at Erindringsdans kræver nogle ressourcer ift. at arrangere dansesessionerne. Lokalet skal måske klargøres, beboernes hentes, arrangementet skal annonceres alt imens de andre daglige aktiviteter og opgaver skal gennemføres. At få tid til det hele kræver prioriteringer, og det kan være en god idé at lægge dansesessionen på et tidspunkt på dagen, hvor der generelt er personale nok, eller at få lederen til at sørge for, at der er personale nok til netop denne aktivitet. Det kræver rigtig meget energi fra os, og du skal nå de samme ting derudover. Når jeg har holdt Erindringsdans, har jeg ikke fået frokost, jeg får ikke tisset eller noget at drikke. Og jeg er der som oftest tre kvarter længere for at nå at dokumentere - Instruktør Rammerne for dansesessionen Stort set alle instruktører beskriver i logbøgerne betydningen af de fysiske rammerne for Erindringsdans. Det pointeres, at stolenes placering skal tilpasses til antallet af deltagere, og for meget eller for lidt plads mellem stolene, har det stor indflydelse på, hvor meget der danses. Instruktørerne giver udtryk for betydning af at deltagerne kan sanse hinanden rent fysisk og ikke må sidde for langt væk fra hinanden. Nogle instruktører har erfaret, at den fysiske placering af dansen har en afsmittende effekt på at lokke flere til. Fra at afholde dansen i et lukket lokale til et åbent lokale i en forhal, fik man en fordobling af deltagere, ligesom de pårørende, der ankom herfra, fik lyst til at deltage i dansen. Tidspunktet for dansen har flere instruktører også bemærket har betydning for hvordan afviklingen af dansen sker. Instruktørerne beskriver at meddelelse om tidspunkt og datoer for danesessionerne skal gives i god tid, så kollegaer, pårørende og frivillige kan planlægge øvrige aktiviteter fx frisør, fodpleje mm. uden for dansesessionerne. Pårørende og frivillige der er på arbejdsmarkedet har vanskeligt ved at deltage i Erindringsdans, når det afholdes i formiddagstimerne. Generelt er der afsat en time til hver dansesession nogle steder danses spontant lidt længere andre steder afsættes ¾ time. Endelig beskrives i logbøgerne at længden af dansen afhænger af antal beboere og kollegaer/frivillige. Vi har skrevet ud til vores kollegaer og opfordret dem til at deltage i dansen. Det har givet nogle snakke om bl.a. dagen vi danser på. Flere af vores kollegaer synes at torsdag formiddag i forvejen er en presset dag. Så når vi har danset de 8 dansesessioner på torsdage, så vil vi prøve at finde en anden formiddag, hvor der er mere luft i dagsprogrammet. Tidspunktet kl. 11 synes flere er OK, da beboerne er friske der og det giver en fin overgang til frokosten. - Instruktør I forhold til forplejning i forbindelse med dansesessionerne erfarer nogle instruktører, at dansen stopper, hvis dette tilbydes midt i dansesessionen. Andre giver udtryk for det modsatte. Generelt serveres kolde drikke og kun sjældent mad. Instruktørerne beskriver entydigt, at Erindringsdans CD en er et vigtigt element i dansen. Deltagere viser glæde, smiler, bløder op, synger med mm. Nogle instruktører har afprøvet anden musik, som fx levende band, harmonikaspil eller andre musikgenrer. Instruktørerne beskriver her, at der danses rigtig meget, også når der spilles rask musik. På nogle centre har det været nødvendigt at indkøbe nye musikanlæg, for at musikken kunne blive afspillet med et højere lydniveau. 8

10 Bilag Tabel Instruktørernes vurdering af hvor mange deltagere, der umiddelbart efter dansen... (Baseret på 45 besvarelser) 74% 51% 51% 40% 40% 33% 30% 30% 6% 6% 1% 1% 18% 1% 9% 5% 5% % % % % 0 0% 0% 0% 0 0 0% 0 0 Alle Ca. 3/4 Ca. 1/ Ca. 1/4 Ingen oplevede glæde (smiler, griner, har øjenkontakt)? oplevede oplevede Erindringsdans som Erindringsdans som en positiv psykisk positivt fysisk tilstand? (bliver rolige, stimulerende? (bliver afslappede, mindre bedre til at bevæge opfarende) sig, rejse sig fra stol, går uden rollator)? oplevede Erindringsdans som positivt socialt stimulerende? (henvender sig til andre, danser med andre)? har oplevet deltagelse i Erindringsdans som meningsfuldt (reflekterer over minder fra barn- og ungdom etc.)? Tabel 4 Instruktørernes vurdering af hvor mange af de pårørende, som umiddelbart efter dansen (Baseret på 43 besvarelser) 65% 51% 41% Alle Ca. 3/4 19% % % 1% 3% 6% 19% 5% 5% 5% 9% 16% Ca. 1/ Ca. 1/4 Ingen gav spontant udtryk for glæde ved at deltage? gav spontant udtryk for at igen at mærke nærhed med den demente partner/forælder?... gav spontant udtryk for glæde ved at være sammen med personalet på en anden måde? 9

11 Diagram 6 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som glædesskabende (14 ord) Glæde Glad Smil Grin Sjov Kærlig Tryg Nyde Diagram 7 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som meningsskabende (87 ord) 1 5 Musik Tøj Byde (op) Synge 13 6 Fødder Takt Hinanden Minder Genkende Diagram 8 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som forbedrende fysisk og psykisk tilstand hos beboerne (41 ord) Aktiv 7 Faldtendens Mimik Rolig Udvikling Træt Sove Sprog 10

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 19. september 2012 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

D. 28. FEBRUAR 2015 I KØBENHAVN

D. 28. FEBRUAR 2015 I KØBENHAVN >> Kom og oplev en dag fyldt med faglig inspiration og socialt samvær med dine medfrivillige fra hele RBU. Uddannelsesdagen er en mulighed for dig som frivillig i RBU at netværke og videndele med frivillige

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade

Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade Marts 2014 Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade Rapportering af udviklingsprojekt støttet af Ensomme Gamles Værn Gennemført 4. marts 17. december 2013 Af Hans-Christian Enggaard Jepsen Seniormusik København

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere