Projektbeskrivelse. Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
|
|
- Astrid Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Projektbeskrivelse opdateret 15. februar 2008
2 Projektbeskrivelse for: Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Baggrund Strukturreformen har medført en ny opgavefordeling mellem regioner og kommuner. Mens regionerne skal koncentrere sig om behandling og specialiseret genoptræning, har kommunerne fået en række nye opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og generel genoptræning. Sundhedsloven betoner nødvendigheden af at sikre sammenhæng og kvalitet i behandlingen af det stigende antal kronisk syge patienter på tværs af sektorer. For at sikre dette skal regioner og kommuner indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. I sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og både Faaborg-Midtfyn Kommune og Nyborg Kommune er der udtrykt interesse for at samarbejde om udvikling af sammenhængende patientforløb for kronisk syge patienter, herunder hjertepatienter i rehabiliteringsforløb. Hjertesygdom og hjerterehabilitering Hjertesygdom har indenfor de seneste 20 år udviklet sig fra primært at være en livstruende sygdom til også at være en kronisk sygdom, som skønsmæssigt danskere lever med. Hjertedødeligheden er i perioden mere end halveret, og i 2005 kunne 8 procent af alle indlæggelser i Danmark tilskrives hjertesygdom (1; 2). 1 Hjerterehabilitering har til formål at forbedre hjertepatienters funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet (3) 2. Det omfatter ifølge danske retningslinjer otte delelementer (Figur 1) i et integreret tilbud, der indledes under indlæggelse og fortsætter, til patienten er tilbage i erhverv eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter uden hjælp, og afsluttes med den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase (Figur 2). Figur 1. Delelementer i hjerterehabilitering. 1. Individuel tilrettelæggelse af behandlingen 2. Patientinformation- og undervisning 3. Fysisk træning 4. Støtte til rygestop 5. Støtte til kostomlægning 6. Psykosocial støtte 7. Optimeret medikamentel behandling 8. Risikofaktorkontrol, klinisk opfølgning og vedligeholdelse Kilde: MTV-rapporten fra 2006 ((5) baseret på (3; 6; 7)). 1 Baseret på ICD-10-koderne: I00-I15, I20-I25 og I30-I52. 2 En oversættelse af WHO s definition af hjerterehabilitering fra 1992 (4). 2
3 Figur 2. Tre faser i hjerterehabilitering. Fase 1 Den akutte behandling indtil udskrivelse fra sygehus. Fase 2 Fra udskrivelsen indtil patienten er tilbage i erhverv eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter uden hjælp. Fase 3 Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase. Kilde: Hjerterehabilitering på danske sygehuse (3). I Sundhedsstyrelsens vejledning om hjerterehabilitering fra 2004 anbefales det, at alle patienter, der indlægges med hjertesygdom, vurderes med henblik på et individuelt tilbud om hjerterehabilitering (6). Ikke desto mindre skønnes det, at højst halvdelen af danske hjertepatienter får tilbudt rehabilitering som en del af behandlingsforløbet i forbindelse med indlæggelse (8). Blandt de patienter, der modtager tilbud om hjerterehabilitering, er der en forholdsvis stor gruppe, der vælger at sige nej tak og herunder særligt patienter med lav uddannelse og der viser sig samtidig at være problemer med vedligeholdelse: fastholdelse af hjertepatienten i en sund livsstil, også efter det formaliserede rehabiliteringstilbud er ophørt, og dermed af hjerterehabiliteringens forventede positive effekter ((9; 5), se i øvrigt Bilag 1 for en gennemgang af evidensen for hjerterehabilitering). Parter i hjerterehabilitering efter strukturreformen Hvor hjerterehabilitering før strukturreformen entydigt var en opgave for sygehuse, er det nu blevet en opgave, der både vedrører kommuner og sygehuse. Sygehusene har ansvaret for den akutte behandling og skal her ud over forestå den specialiserede, ambulante genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise og udstyr. Men myndighedsansvaret for al genoptræning - og i vidt omfang også for rehabilitering (og således hjerterehabilitering) påhviler de nye kommuner. Med de alment praktiserende læger som borgernes generelle indgang til sundhedsvæsnet i tilfælde af sygdom, tegner der sig tre parter i arbejdet med hjertepatienter efter strukturreformen: Sygehusene, kommunerne og de alment praktiserende læger. Hertil kommer de ikke offentlige organisationer og personlige netværk, der uden formelt ansvar spiller en stor rolle for hjerterehabilitering, og ikke mindst for vedligeholdelse i fase 3 (Figur 3). 3
4 Figur 3. Parter i hjerterehabilitering efter strukturreformen. Fase 1 Indlagt på sygehus Fase 2 Fra udskrivelse til patienter er tilbage i erhverv / selv kan klare dagligdagen Fase 3 Opfølgning og vedligeholdelse Behandling (sygehuset) Klinisk kontrol (sygehuset) Klinisk kontrol (almen praksis) Spec., amb. genoptræning (sygehuset) Generel genoptræning (kommunen) Generel vedligeholdelse (netværk (kommunen)) Håndtering af patienter med forværring af hjertesygdom (almen praksis (sygehuset)) Risikoen ved de mange parter i hjerterehabilitering efter strukturreformen er fragmenterede og usammenhængende patientforløb med forstærkning af de allerede kendte problemer, hvor ikke alle hjertepatienter får tilbud om hjerterehabilitering, en del (især ressourcesvage) patienter vælger at sige nej tak til de tilbud, de får, og mange patienter ikke formår at fastholde den i forbindelse med tilbudet om hjerterehabilitering erhvervede sundere livsstil. Partnerskab om hjerterehabilitering Partnerskab mellem offentlige og ikke offentlige organisationer er en nyskabende ide i det danske sundhedsvæsen, som både tænkes at kunne bidrage til at skabe mere sammenhængende patientforløb, mere smidigt og velfungerende tværfagligt samarbejde med patienten i centrum og at sikre en velfungerende overgang fra behandling til genoptræning og vedligeholdelse. I projektet Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt er det ambitionen at udfolde, afprøve og evaluere partnerskabsideen i praksis, for derved at vurdere om den kan være med til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb i arbejdet med systematisk hjerterehabilitering for alle patienter uanset udannelsesniveau og sociale netværk (Figur 4). 4
5 Figur 4. Partnerskab om hjerterehabilitering Fase 1 Indlagt på sygehus Fase 2 Fra udskrivelse til patienter er tilbage i erhverv / selv kan klare dagligdagen Fase 3 Opfølgning og vedligeholdelse Behandling (sygehuset) Klinisk kontrol (sygehuset) Klinisk kontrol (almen praksis) Rehabilitering (sygehuset/kommunen/hjerteforeningen) Vedligeholdelse (kommunen/hjerteforeningen) Håndtering af patienter med forværring af hjertesygdom (almen praksis (sygehuset)) Konkret etableres i en projektperiode på 2 år et partnerskab mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Nyborg Kommune, Sygehus Fyn, de praktiserende læger i Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune, Afdelingen for Kommunesamarbejde i Region Syddanmark og Hjerteforeningen. Partnerskabet vil i projektperioden gennemføre et modelprojekt, der indenfor rammerne af eksisterende kliniske retningslinjer, udvikler og evaluerer et samlet koncept for socialt differentieret hjerterehabilitering, der baseres på følgende kerneelementer: En personlig hjerterehabiliteringsplan ( hjerteplan ), der følger patienten og skal sikre sammenhæng mellem systemer. En kommunal forløbskoordinator, der skal fungere som ressource for (især ressourcesvage) hjertepatienter og skabe sammenhæng mellem systemer. Lokale selvkørende hjertegrupper, der skal styrke et for hjertepatienten relevant lokalt netværk, også efter at det formelle rehabiliteringstilbud ophører. Målrettet involvering af Hjerteforeningen i arbejdet med hjerterehabilitering for at sikre sammenhæng og patientcentrering. En fælles kommunikationsplatform, der effektivt kan sikre den nødvendige kommunikation mellem relevante aktører. Projektet skal danne udgangspunkt for udvikling af en skabelon for individuelt tilrettelagte, sammenhængende og forbedrede patientforløb for patienter med kroniske sygdomme, der kan anvendes i andre regioner/ kommuner og indenfor andre kroniske sygdomsgrupper. Det evalueres uvildigt af Dansk Sundhedsinstitut. Detaljer Den personlige hjerterehabiliteringsplan ( hjerteplan ) er et fysisk dokument, som ledsager patienten gennem hele hjerterehabiliteringsforløbet, giver overblik over forløbets elementer, målsætninger og målopfyldelsesgrad, og som kan tjene som udgangspunkt for dialog mellem patient og behandlere. Hjerteplanen omfatter a) specifikke mål for hjerterehabiliteringen (kolesterolværdier, blodtryk, blodsukker, BMI, rygning, fysisk aktivitet og kost), b) en liste over de hjerterehabilite- 5
6 ringstilbud, som det er aftalt med patienten, at vedkommende deltager i (fysisk træning, kostvejledning, rygestop, patientundervisning, psykosocial støtte, hjertegruppe), c) aftaler om klinisk kontrol på sygehus og/eller ved praktiserende læge efter eksempelvis 1 måned, 3 måneder og 12 måneder 3, d) øvrige emner af relevans for den enkelte patient. Den kommunale forløbskoordinator uddannes, så pågældende kan fungere som ressourceperson for de hjertepatienter, der indgår i projektet, og herunder særligt patienter med særlige behov (f.eks. patienter med svær kronisk sygdom, flere krævende kroniske sygdomme og/eller svage ressourcer). Den kommunale forløbskoordinator skal fungere som et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet, som pågældende løbende tænkes at facilitere ved at besøge almen praksis, kommune og sygehus, samt ved at holde fokus på at skabe sammenhængende patientforløb for patienten. Målrettet involvering af Hjerteforeningen som projektressource involverer kompetenceudvikling og rådgivning af personale i kommune og almen praksis og evt. sygehus, etablering og drift af hjertegrupper (netværksgrupper), eventuel patientuddannelse, kostvejledningshold samt evt. individuel vejledning samt udvidet individuel rådgivning og psykosocial støtte. Hjertegrupper er grupper af patienter med hjertesygdomme, der mødes, udveksler erfaringer og danner stabile lokale netværk. De nedsættes af Hjerteforeningen umiddelbart efter udskrivelse, men skal efter de første par møder fungere som selvkørende netværk af hjertepatienter. Fælles kommunikationsplatform, der kan sikre effektiv udveksling af information om den enkelte patient mellem sygehus, kommune og praktiserende læge. Det omfatter a) aftaler om én fast og navngiven kontaktperson i hhv. kommune, sygehus og almen praksis, som de øvrige parter kan henvende sig til vedrørende de enkelte hjertepatienter og b) en elektronisk kommunikationsplatform for udveksling af patientinformation, hvor sygehusets udskrivningsbreve i form af epikriser, (opdaterede) hjerteplaner og øvrige informationer om ambulante kontroller kan sendes til den praktiserende læge og forløbskoordinatoren; den kommunale forløbskoordinator kan sende korte statusopgørelser om Hjerteforeningens aktiviteter til den praktiserende læge; og den praktiserende læge kan sende informationer om kontroller til sygehuset. Sundhedsdatanettet, som alle parter er opkoblet til, anvendes som basis, og hjerteplanen udformes, så den kan sendes som en korrespondancemeddelelse mellem parterne. Det betyder, at der på hjerterehabiliteringsområdet skal indarbejdes og undervises i faste arbejdsgange/ procedurer for projektets deltagere. Evalueringen retter sig mod organisering, resultater og økonomiske konsekvenser. Den har til formål at give erfaringsopsamling, herunder resultatdokumentation samt at formidle erfaringer og resultater til partnerskabet. Den beskrives yderligere i Bilag 2. Patienterne, der faktuelt vil blive inkluderet i projektet, er patienter bosiddende i Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune med iskæmisk hjertesygdom, herunder patienter der har fået foretaget en ballonudvidelse eller bypassoperation samt patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom (forventet patienter årligt). Her ud over tilbydes patienter med hjertesvigt mulighed for at følge det kommunale tilbud vedrørende fysisk træning (forventet patienter årligt). 3 Det er en mulighed, at der kan indgås aftale med de praktiserende læger om, at sygehusenes ambulatoriesygeplejerske(r) kan udsende en opfordring til den enkelte patient om at indgå aftale om eksempelvis 12 måneders kontrol hos den alment praktiserende læge. 6
7 Arbejdsdelingen mellem organisationerne i partnerskabet baseres på eksisterende danske retningslinjer og de ovenfor nævnte kerneelementer. En skitse til den mere konkrete arbejdsdeling, der påtænkes gennemført i modelprojektet, er givet i Tabel 1. Tabel 1. Arbejdsdeling vedr. hjerterehabilitering for patienter fra Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune. Delelementer i hjerterehabilitering Individuel tilrettelæggelse af forløbet Patientinformation og undervisning Fase 1 indlagt på sygehus Sygehuset vurderer behovet for rehabilitering og udarbejder i samarbejde med patienten en personlig hjerteplan. Sygehuset afholder en motiverende samtale v. sygeplejerske. Fase 2 A de første seks uger Fase 2 B - de næste 6-8 uger Hjerteplanen revurderes Hjerteplanen revurlem i samråd melderes af casemana- fysioterapeut og geren, bl.a. baseret læge, baseret på de på de test der foretages test der foretages efter den ge- ved den specialiserede nerelle genoptræ- genoptræning ning, og med særligt samt resultater fra henblik på udslusning den ambulante kontroleningen til Hjertefor- / almen praksis. Sygehuset og/eller kommunen /Hjerteforeningen tilbyder patientinformation og undervisning individuelt og/eller i grupper. Fase 3 udslusning og vedligeholdelse Hjerteforeningen tilbyder patientinformation og undervisning i grupper Fysisk træning Støtte til rygestop Støtte til kostomlægning Sygehuset afholder en motiverende samtale v. fysioterapeut. Sygehuset giver tilbud om støtte til rygestop (nikotinsubstitution). Sygehuset afholder en motiverende samtale v. sygeplejerske. Sygehuset afholder en motiverende samtale v. diætist. Hjerteforeningen etablerer en lokal hjertegruppe. Sygehuset tilbyder Kommunen tilbyder specialiseret genoptræning i 6 uger ved ning i 6 uger ved generel genoptræ- fysioterapeut, indledt fysioterapeut, indledt og afsluttet med og afsluttet med test. test. Kommunen eller Hjerteforeningen tilbyder patienten støtte til rygestop individuelt og/eller i grupper. Hjerteforeningen tilbyder støtte til og praktisk erfaring med kostomlægning v. diætist. Hjerteforeningen tilbyder relevante aktiviteter vedrørende fysisk aktivitet. Kommunen har generelle tilbud om rygestop. Den alment praktiserende læge tilbyder aftalte forebyggelseskonsultationer og kan henvise til rygestop. Den alment praktiserende læge tilbyder aftalte forebyggelseskonsultationer og kan henvise til diætist. Psykosocial støtte Optimeret medicinsk behandling Sygehuset giver patient og pårørende tilbud om samtale med læge, sygeplejerske, socialrådgiver, andre; og der foretages om nødvendigt en depressionstest v. læge. Sygehuset udarbejder en medicinsk behandlingsplan. Sygehuset giver patient og pårørende tilbud om samtale med læge, sygeplejerske, socialrådgiver, andre; og der foretages om nødvendigt en depressionstest v. læge. Ambulant klinisk kontrol i sygehuset v. læge efter 1 måned. Kommunen giver patient og pårørende tilbud om samtale med en socialrådgiver. Ambulant kontrol i sygehuset v. sygeplejerske efter 3 mdr. Hjerteforeningen tilbyder information og undervisning i kostomlægning. Hjerteforeningen tilbyder patienter og pårørende deltagelse i netværksgrupper med henblik på psykosocial støtte Den alment praktiserende læge følger op og kan evt. foretage en depressionstest Den alment praktiserende læge følger op på og revurderer om nødvendigt den medicinske 7
8 Risikofaktorkontrol, klinisk opfølgning og vedligeholdelse Sygehuset udsender udskrivningsbreve og hjerteplaner til den praktiserende læge og forløbskoordinatoren på den elektroniske kommunikationsplatform. Patienten modtager hjerteplanen i fysisk form. Sygehuset udsender korte resumeer samt (opdaterede) hjerteplaner til den praktiserende læge og forløbskoordinatoren på den elektroniske kommunikationsplatform. Patienten modtager en opdateret hjerteplan i fysisk form. Forløbskoordinatoren udsender til den alment praktiserende læge korte statusopgørelser og beskrivelse af indgåede aftaler om udslusning ved brug af den elektroniske kommunikationsplatform. behandlingsplan og foretager relevante fortløbende kontroller. Den alment praktiserende læge følger sin sædvanlige praksis mht. aftale med patienten om kontroller. Evt. gennemføres aftalt forebygggelseskonsultation og supplerende specifik forebyggelsesindsats. Projektets forventede resultater for målgruppen En sygdomsspecifik målgruppe her hjertepatienter repræsenterer flere brancher og jobgrupper på arbejdsmarkedet. Tilstedeværelsen af kronisk sygdom er forbundet med risiko for at funktionsnedsættelse og et deraf følgende fravær fra arbejdsmarkedet. Gennem indførelse af specielt en kommunal forløbskoordinator og en generel fokusering på potentialer for anvendelse af elektronisk kommunikation i samarbejdet mellem parter, er det intentionen at forbedre hjertepatienters tilværelse, herunder styrke eller reetablere deres tilknytning til arbejdsmarkedet. De hjertepatienter, som tilbydes et hjerterehabiliteringsforløb i partnerskabet, forventes at kunne opleve et sammenhængende rehabiliteringsforløb med god koordination og glidende overgange fra den ene behandlingsinstans til den næste. Herudover forventes det, at patienterne vil føle sig velinformerede om egen sygdom og behandlingsforløb samt opleve, at de selv har stor indflydelse på egen genoptrænings- og rehabiliteringsplan. Partnerskab om hjerterehabilitering som udviklings- og modelprojekt Da partnerskabet om hjerterehabilitering er nyt, er det vigtigt både at sikre forankring af projektet hos de involverede parter og at skabe et løbende rum for erfaringsudveksling internt blandt projektdeltagerne såvel som eksternt i forhold til øvrige områder. For at sikre, at parterne i projektet har en fælles forståelsesramme samt en gensidig afklaring af interne roller og incitamenter for deltagelse, gennemføres der forud for projektopstart en afklaringsproces - i styregruppen for partnerskabet - omfattende interne forventninger, præcisering af kompetencer og tilstedeværende ressourcer med henblik på en nærmere præcisering af aftaler om samarbejde, både med hensyn til indhold og udfærdigelse af skabeloner til brug for den skriftlige kommunikation og undervisning i brugen af den elektroniske kommunikationsplatform. Dette omfatter også, at der inden projektstart afholdes et fælles arrangement for de involverede fagfolk, hvor der vil blive orienteret om projektet, og de tilstedeværende vil få mulighed for at indgå i tværsektorielle drøftelser af den konkrete varetagelse af de nye opgavefordelinger i hjerterehabiliteringsforløb. Evalueringen foretages af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) på basis af: Diverse skriftligt materiale. Spørgeskemaer udleveret til patienter ved afsluttet rehabilitering (med henblik på patienternes tilkendegivelse af deres tilfredshed med de enkelte delelementer i rehabiliteringsforløbet samt deres vurdering af det sammenhængende forløb). 8
9 Interview med patienter, medarbejdere på sygehuset, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner samt repræsentanter for almen praksis, Region Syddanmark og de ikke offentlige organisationer, der indgår i partnerskabet. Registreringer og dokumentation af forbrug (antal projektdeltagere, fremmøde- og gennemførelsesgrad mm.) og effekter (f.eks. antal rygestop, antal patienter, som har forbedret det fysiske funktionsniveau) for alle involverede parter. Kommunal/regional omkostningsopgørelse. Se evt. Bilag 2 for en nærmere beskrivelse af evalueringen. Evalueringen af modelprojektet foretages halvandet år efter projektopstart. Den fokuserer på muligheden for at bruge projektaftalen eller dele heraf som skabelon for et fremtidigt samarbejde og for andre kroniske patientgrupper. Den formidles som en intern evalueringsrapport til partnerskabet, der kan vælge at offentliggøre den på regionens hjemmeside. Det er en væsentlig pointe, at evalueringen gennemføres uvildigt og der vil være høringsret for øvrige parter, som også har fri og uindskrænket brugsret til evalueringsresultater. Projektet afsluttes med en national konference, der afholdes af Afdelingen for Kommunesamarbejde i Region Syddanmark i samarbejde med Hjerteforeningen. Fokus lægges på muligheden for at hjerterehabiliteringsprojektets partnerskabmodel kan danne skole for samarbejdet i andre regioner/ kommuner samt for andre kroniske patientgrupper. Tidsplan Projektet forventes at løbe over 2 år med opstart i 1. januar 2008 og afsluttende konference ultimo november 2009, se nedenstående tidsplan. Tidsplan - med angivelse af milepæle Indhold Nov.-dec. Jan.-feb. Mar. Okt.-Dec. Dec. Okt.-Dec. Jan. Projektforberedelse X X Projektstart X Evaluering X Afsluttende konference X Projektorganisation Der nedsættes en projektgruppe, der skal sikre den praktiske styring og koordinering af projektet. Projektgruppen vil bestå af: - Projektkoordinatoren for projektet - Overlæge Claus Tveskov, Sygehus Fyn - En hjertesygeplejerske fra Sygehus Fyn - Ledende terapeut Elsebeth Elsted, Faaborg-Midtfyn Kommune - Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg-Midtfyn Kommune - Trænende terapeut Michael Aagesen, Nyborg Kommune 9
10 - Praktiserende læge og praksiskonsulent Carsten Ottesen Henriksen, Faaborg-Midtfyn Kommune - Sundhedschef Ingrid Willaing, Hjerteforeningen - Hjertesygeplejerske Kirsten Magaard, Hjerteforeningens Rådgivningscenter i Odense - Akademisk medarbejder Lene Eide Joensen, Hjerteforeningen - Lægemiddelkonsulent Bente Overgaard Larsen, Praksisafdelingen, Region Syddanmark - Konsulent Anne Bach Stisen, Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark Projektkoordinatoren skal medvirke til at koordinere projektet, herunder at koordinere projektgruppens arbejde, at facilitere samarbejdet mellem projektets parter, sekretariatsbetjene projektgruppen, sikre projektets implementering, sikre information om projektforløb til de involverede parter samt sikre samarbejde og dataindsamling til DSI (f.eks. etablering af interviewaftaler og indhentning af data til opgørelse af kommunale og regionale omkostninger). Projektkoordinatoren refererer til chefkonsulenten på forebyggelsesområdet, Afdelingen for Kommunesamarbejde i Region Syddanmark, som har det overordnede ansvar som projektleder. I tilknytning til projektet nedsættes herudover en styregruppe bestående af: - Overlæge Claus Tveskov, Sygehus Fyn - Sundhedschef Steen Dokkedahl, Faaborg-Midtfyn Kommune - Praktiserende læge og praksiskonsulent Carsten Ottesen Henriksen, Faaborg-Midtfyn Kommune - Børne- og sundhedschef Annette Blynél, Nyborg Kommune - Sundhedschef Ingrid Willaing, Hjerteforeningen - Chefkonsulent Anne Smetana, Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark - Direktør, professor Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut - Centerleder Linda Lundgaard Andersen, Center for Socialt Entreprenørskab, RUC Projektledelsen og formandskabet for styregruppen placeres hos Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark og gruppen sekretariatsbetjenes af projektkoordinatoren i projektet. Styregruppen skal sikre at projektet følger projektbeskrivelse med hensyn til indhold og arbejdsdeling i samarbejdet om hjerterehabilitering, samt at projektet skrider frem i henhold til den ovenfor beskrevne tidsplan. Herudover skal den forholde sig til og afklare principielle spørgsmål vedrørende gennemførsel af projektet og forholde sig kritisk kommenterende til evalueringen. Det forventes, at der i løbet af hele projektperioden afholdes i alt fire styregruppemøder. Møderne fordeles med ét møde i henholdsvis foråret 2008, efteråret 2008, foråret 2009 og efteråret
11 Evidens for effekt af hjerterehabilitering Bilag 1 I nedenstående bilagsfigurer fremgår evidensen for hjerterehabilitering, sådan som den vurderes af henholdsvis Sundhedsstyrelsens publikation fra 2004 Vejledning hjerterehabilitering på sygehuse og MTV-rapporten Hjerterehabilitering en medicinsk Teknologivurdering Bilagsfigur 1a: Evidens for effekt af hjerterehabilitering. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår det: Sygelighed og hjertedødelighed Der er evidens for at: Hjerterehabilitering medfører en reduktion i kardiovaskulær mortalitet og forebygger nye sygdomsepisoder. Undervisning af hjertepatienter om deres sygdom og muligheder for at påvirke sygdomsforløbet, medfører signifikant reduktion i total- og kardiovaskulær mortalitet. Rehabiliteringsprogrammer baseret på fysisk træning fører til reduktion i såvel den totale som den kardiovaskulære mortalitet. Effekten af psykosocial intervention med henblik på at reducere kardiovaskulær mortalitet er ikke entydigt dokumenteret. Økonomi I internationale undersøgelser findes et samlet program for hjerterehabilitering at være omkostningseffektivt, idet det medfører et nedsat behov for fremtidige sygehusbehandlinger, herunder invasive indgreb. Kilde: Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2004 (6). Bilagsfigur 1b: Evidens for effekt af hjerterehabilitering. Totaldødelighed og hjertedødelighed Hvis effekten vurderes på basis af i alt 49 forsøg reducerer hjerterehabilitering totaldødeligheden med 19 % og hjertedødeligheden med 26 %. Forsøgene omfatter dog primært mænd under 65 år, som har haft blodprop i hjertet, hvorfor det endnu er usikkert, om hjerterehabilitering har effekt på en bredere målgruppe. Endvidere stiller MTV-rapportens forfattere spørgsmålstegn ved forsøgenes kvalitet i forhold til randomisering, blinding og opfølgningsrater, hvorfor de anfører, at der er stor risiko for, at effekten af hjerterehabilitering overvurderes. Hvis alene de tre forsøg med højest videnskabelig kvalitet henholdsvis på de 17 studier, som har en adækvat randomisering, inddrages, er der på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for, at hjerterehabilitering har statistisk signifikant effekt på totaldødelighed og hjertedødelighed. Sygelighed, genindlæggelser og sengedage Der findes ikke evidens for, at hjerterehabilitering har effekt på andelen af patienter, der får blodprop i hjertet eller får foretaget invasive indgreb. Det tyder på, at hjerterehabilitering forbedrer patienternes risikofaktorer signifikant i for- 11
12 hold til blodtryk, kolesterolværdier og rygning. Forfatterne til MTV-rapporten har identificeret fire randomiserede studier, som beskæftiger sig med effekten af hjerterehabilitering i forhold til genindlæggelser (dog ikke som primære effektmål). Undersøgelserne peger på, at hjerterehabilitering kan reducere antallet af genindlæggelser og sengedage signifikant. Livskvalitet Der er aktuelt ikke evidens for, at hjerterehabilitering har større effekt på livskvaliteten end sædvanlig efterbehandling. Der er dog undersøgelser, som peger på, at hjerterehabilitering kan have positiv betydning i forhold til visse dimensioner af patienternes livskvalitet. Økonomi De direkte hospitalsomkostninger for et rehabiliteringsforløb beløber sig til kr., hvis de estimerede omkostninger i de internationale studier ekstrapoleres til danske forhold. Undersøgelserne viser, at der, både for det samlede sundhedsvæsen og samfundsmæssigt, er færre omkostninger forbundet med hjerterehabilitering end ved sædvanlig efterbehandling, når udgifterne opgøres samlet. Besparelsernes størrelsesorden varierer dog meget. Øvrige forhold Herudover fremgår det, at der fortsat er begrænset viden om den optimale sammensætning og varighed af hjerterehabilitering. Kilde: MTV-rapport fra 2006 (5). 12
13 Bilag 2 Evaluering af projektet Gode rammer for hjerterehabilitering Evalueringen af modelprojektet tilrettelægges med henblik på at: a) vurdere effekten af at implementere eksisterende retningslinjer for hjerterehabilitering i det nye partnerskab mellem offentlige og ikke offentlige organisationer b) belyse fordele og ulemper ved at basere arbejdet med hjerterehabilitering på hhv. hjerteplaner, en kommunal forløbskoordinator, hjertegrupper, målrettet inddragelse af Hjerteforeningen som ressource og en fælles kommunikationsplatform Ad a. For at vurdere effekten af at implementere eksisterende retningslinjer foretages 1) en før- og eftermåling for de deltagende patienter mht. udvalgte medicinske data, test af fysisk formåen, rygning, angst og depression 4, 2) en beregning af de kommunale/regionale omkostninger ved hjerterehabilitering, 3) en vurdering af (forskellige) patientgruppers tilfredshed med hjerterehabiliteringsprogrammet og 4) patienternes oplevelse og vurdering af sammenhængende og koordinerede forløb. Evalueringen baseres på registreringer, interview med udvalgte patienter, oplysninger fra sygehus, kommune og almen praksis samt et spørgeskema, der udleveres til samtlige patienter ved afsluttet rehabilitering. Ad b. For at belyse fordele og ulemper ved at basere samarbejdet om hjerterehabilitering på hjerteplaner, en kommunal forløbskoordinator, hjertegrupper, partnerskab med ikke offentlige organisationer og en fælles kommunikationsplatform, foretages en analyse af 1) de involverede parters oplevelse af de enkelte delelementer af hjerteplanen, 2) omkostningerne, der er forbundet ved deres drift, og 3) deres anvendelse og resultater. Analysen baseres på spørgeskema til patienter, interview med patienter (3 fokusgruppeinterview), medarbejdere i sygehus (2 interview) og Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner (2x2 interview) samt repræsentanter for almen praksis (1 interview) Region Syddanmark (1 interview) og de ikke offentlige organisationer, der indgår i partnerskab (1 interview). Hertil registreres antallet af deltagere, antallet af udarbejdede hjerteplaner og deltagelses- og gennemførelsesgraden, og der foretages en opgørelse over kommunens udgifter til de enkelte elementer. Evalueringen gennemføres af Dansk Sundhedsinstitut ved projektlederne Pia Kürstein Kjellberg, ph.d. cand.scient.adm. og Susanne Reindahl Rasmussen, ph.d., MPH, ergoterapeut. Den formidles som intern evalueringsrapport til partnerskabet, der kan vælge at offentliggøre den på regionens hjemmeside. 4 Forud for evalueringens gennemførelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der i løbet af en projektperiode på 1½ år ikke vil være tilstrækkelig styrke til at finde signifikante forskelle mellem eksempelvis de patienter der deltager i et fuldt hjerterehabiliteringsprogram og de, der falder fra undervejs i projektforløbet. 13
14 Referenceliste 1. UD1: Indlæggelser på sygehus efter diagnose (99 gruppering), akut/ikke-akut, område (amt), alder og køn. Statistikbanken PA1: Sygehuspatienter efter område, dominerende diagnose (99 gruppering), alder og køn. Statistikbanken Hjerterehabilitering på danske sygehuse. København: Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab; Rehabilitation after cardivascular diseases, with special emphasis on developing countries. Technical Report Series no World Health Organization Expert Committee; Zwisler AD, Nissen NK, Madsen M, DANREHAB-gruppen. Hjerterehabilitering - en medicinsk teknologivurdering. Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6(10). København: Sundhedsstyrelsen, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed; Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse. København: Sundhedsstyrelsen; Rehabilitering af hjertepatienter. Retningslinjer. København: Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab; Hjerterehabilitering efter strukturreformen. Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. København: Hjerteforeningen, Netværk af forebyggende sygehuse, Dansk Cardiologisk Selskab, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Kræftens Bekæmpelse; Haller G. Her bliver patienterne behandlet forskelligt. Århus Universitet Hospitals forskning og Klinik 2004; nr. 1 april(4) 14
Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
Projektnr. 2326 Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Bilag A Projektbeskrivelse Februar 2008 Bilag 1 Projektbeskrivelse for: Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereOrganisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereHjerterehabilitering Lokal forankring af hjerterehabilitering på tværs af sektorer
Idekatalog Hjerterehabilitering Lokal forankring af hjerterehabilitering på tværs af sektorer Indsatsen for kronisk syge i Syddanmark Indledning Idekataloget præsenterer vigtige lokale og praksisnære erfaringer
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereProjektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereEvaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering. Susanne Reindahl Rasmussen Louise Borst Jens Albæk
Evaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Susanne Reindahl Rasmussen Louise Borst Jens Albæk Dansk Sundhedsinstitut Marts 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereUDKAST. Patientuddannelse på tværs. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området
UDKAST Patientuddannelse på tværs Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området Region Syddanmark Afdelingen for Kommunesamarbejde og Komitéen
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereKrav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.
Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereNotat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud
Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Anne Bach Stisen Journal nr.: 07/894 E-mail: Anne.B.Stisen@regionsyddanmark.dk Dato: 26. juni 2007 Telefon: 7663 1232 Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereIndholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3
Hjerteforløb i praksis Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Odsherred Kommune 1.oktober 2009 Indholdsfortegnelse Projektets titel...2 Baggrund for projektet...2 Projektets
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereEvaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Evaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Susanne Reindahl Rasmussen, Louise Borst og Jens Albæk Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereRehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereKrav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,
Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med
Læs mereAnsøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereProjektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.
Afdeling: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Tove Charlotte Nielsen Journal nr.: 1.01.72./07/801 E-mail: Tove.C.Nielsen@regionsyddanmark.dk Dato: 21. juni 2007 Telefon: 76631321 Projektkommissorium for den
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereAfdelingen for Kommunesamarbejde
Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn
Læs mere