Atombunker Rebild. Forretningsplan

Transkript

1 Atombunker Rebild Forretningsplan

2 Indhold 1. Baggrund og formål med planen... 3 Mål og projektbeskrivelse... 3 Historie og baggrund Vision og idékoncept... 4 Vision:... 4 Mission:... 4 Projekt-/konceptidéen... 4 Offentlig adgang til Regan Vest Forståelse af produktet... 5 Udvikling af den underjordiske bunker og ankomstfaciliteter over jorden:... 5 Hvad vil den underjordiske udstilling og formidling kunne byde på?... 5 Hvad gør produktet unikt og relevant for kunden og dennes behov?... 6 Produktcyklus:... 6 Årscyklus: Afledte effekter for destinationen... 7 Positive synergieffekter... 7 Negative synergieffekter Marked og målgrupper Risikofaktorer Organisationsmodeller Proces- og handlingsplan for finansiering og etablering Sammenhæng til lokale erhvervsstrategier, udviklingsplaner mv Businesscase for Atombunker Rebild Baggrund Business case Bilag 1: Beskrivelse af anlægget Bilag 2: Uddrag fra Strategi- og handlingsplan for Rebild Rold Skov området Side 2 af 22

3 1. Baggrund og formål med planen Mål og projektbeskrivelse Denne forretningsplan skal på et indledende stadium klarlægge koncept og økonomi for et fremtidigt museum og oplevelsescenter i det følgende kaldet Atombunker Rebild. Planen er endnu forholdsvis overordnet og præget af, at der er indlagt en række forudsætninger Det konkrete mål med nærværende idékoncept er at skaffe finansiering af en mere detaljeret foranalyse, som er anslået til at koste ca kr. Historie og baggrund Regan Vest (REGerings ANlæg Vest) er populært sagt regeringens, regentens og topadministrationens atombunker. Baggrunden for anlægget er Den Kolde Krig, som med Cubakrisen, året før bygningen af Regan Vest startede, bragte verden tæt på udslettelse. Regan Vest stod færdig i Regan Vest er speciel derved, at bunkeren er bygget til at være center for den civile og politiske krisestyring under et worst case scenario. Den militære, operative ledelse skulle foregå fra Bunker 7 ved Viborg. Danmarks medlemskab af NATO (fra 1949) betød farvel til tidligere tiders neutralitetspolitik og forpligtede til, at man opstillede et troværdigt forsvar med tilhørende teknologi og logistik, som var både krise- og krigsparat. Side 3 af 22

4 2. Vision og idékoncept Vision: Atombunker Rebild, som ligger i et enestående naturområde med Rold Skov og Rebild Bakker, vil være kendt som Europas mest fascinerende koldkrigsanlæg på grund af sin autencitet, sin formidling og sine varierede oplevelsesmuligheder. Mission: Atombunker Rebild formidler historien om Den Kolde Krig med udgangspunkt i et autentisk miljø. Formidlingen tilrettelægges for en bred målgruppe, således at der både er læring og aktivitet for det segment, der kan huske perioden eller har en særlig interesse og viden om den, samtidig med, at der tages særlige formidlingsmæssige hensyn til yngre generationer, hvis forhåndskendskab til perioden er begrænset. Dele af anlægget skal bevare sin enestående autencitet som tidslomme samtidig med, at en fast udstilling og særlige tilbud i form af aktiviteter, events, rollespil mv. løbende udvikles. Projekt-/konceptidéen Regan Vest er nøgternt betragtet et underjordisk kontoranlæg og konferencecenter, som aldrig kom i brug. Ideen er at udvikle dette anlæg til Atombunker Rebild, hvor både bagrunden for og den yderste konsekvens af Den Kolde Krig i Danmark bliver nærværende for den besøgende. Regan Vest er samtidig den konkrete manifestation af Den Kolde Krigs dommedagsscenarie. Stedet er umiddelbart fascinerende for historisk interesserede og for dem, der selv kan huske Den Kolde Krig. Det repræsenterer imidlertid så dramatisk en historie, at en langt større målgruppe også kan inddrages. Mange detaljer vil kunne appellere til fantasi og følelse: Det var her ca. 250 af landets øverste beslutningstagere støttet af en driftsorganisation på ca. 100 personer var udpeget til at søge tilflugt i tilfælde af alvorlig fare for krig. Ingeniører og eksperter i moderne krigsførelse havde designet en bunker, der ville modstå træffere med små taktiske atomvåben. Landets ledelse skulle herfra træffe fatale beslutninger, bl.a. om nedkastninger af atombomber over Østersøen, samtidig med, at de skulle leve med bevidstheden om, at familie, venner og bekendte kunne blive de første ofre for disse beslutninger. Stedets størrelse og potentielle bemanding til trods lykkedes det i mange år at bevare hemmeligheden om anlæggets præcise placering og faktiske funktion inden for en indviet kreds. Formidlet på den rigtige måde vil de besøgende i dette store og samtidig trange anlæg kunne både se, høre og føle de ultimative konsekvenser af Den Kolde Krig. Offentlig adgang til Regan Vest Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen overvejer i øjeblikket at afhænde anlægget. Hvorvidt dette sker, afhænger af en beslutning i regeringens sikkerhedspolitiske udvalg. Derefter afgør finansudvalget, om Regan Vest skal afhændes i offentligt udbud eller overtages af en selvejende institution eller en offentlig organisation, der vil kunne etablere og drive et museum/oplevelsescenter. Konceptet for Atombunker Rebild indebærer, at der fra den første åbningsdag står en fuldt færdig besøgsinstitution, der tilbyder en række forskellige produkter til forskellige målgrupper. Side 4 af 22

5 3. Forståelse af produktet Udvikling af den underjordiske bunker og ankomstfaciliteter over jorden: Under jorden tales til maven Det underjordiske anlæg skal i første omgang tale til maven, dvs. følelserne. Konkret betyder realiseringen af Atombunker Rebild, at det underjordiske anlæg kommer til at indeholde en fast udstilling (udstilling skal forstås som en knivskarp balance mellem bevarelse af dele af den unikke tidslomme med Arne Jacobsen stole og 60 er fotostater og brug af nytænkende formidling, som ikke er mere fast, end at den udvikles løbende) og et område til aktiviteter, der i højere grad involverer publikum i form af events, rollespil, simulationer af alarmberedskab osv. Det underjordiske anlæg vil fuldt udviklet virke inddragende og give de besøgende oplevelser, der taler til sanser og følelser. Over jorden tales til hovedet Over jorden og i tilknytning til selve anlægget etableres ankomstfaciliteter. Det forudsættes, at der lejes lokaler med plads til biograf, introducerende udstilling, salg af billetter og merchandise osv. Over jorden er formidlingens formål at skabe overblik og sammenhæng. Hvor det underjordiske i første omgang taler til maven, taler ankomstområdet til hovedet. Ankomstarealet fungerer også som opsamlingssted for folk, der ønsker at få en guided tur. Hvad vil den underjordiske udstilling og formidling kunne byde på? Stemningsskabende effekter. Den faste udstilling vil bevare centrale lokaler helt intakte, men suppleret med stemningsskabende lyd- og lyseffekter. Der kan også vises autentiske historiske film evt. kombineret med genskabende, nutidige filmoptagelser. Scenarier for optrapning af Den Kolde Krig. Hvad var hhv. Warszawa Pagtens og NATO s angrebsplaner? Virkningen af atomsprængninger. Dette kan suppleres med oplysninger om, hvilke atomare angrebsvåben Warszawa pagten rådede over, hvor de skulle sættes ind, og hvad effekten ville være. Bunkerens konstruktion og modstandskraft. Hvad ville der reelt ske med bunkeren og dens beboere i tilfælde af et atomangreb? Kombineret med historien om bygningen af anlægget. De, der var med til bygningen af anlægget, og som stadig lever, bør interviewes/filmes. Den dybt bevarede hemmelighed/skæg og blå briller. Hvor mange personer har haft deres gang i anlægget under Den Kolde Krig? Hvad vidste lokalsamfundet? Hvor mange lokale var involveret i den daglige drift? Hvilke afsløringer har pressen bragt gennem tiden? Hvad vidste fjenden? Dagligliv og øvelser i bunkeren. Hvordan fungerede beredskabet fra ibrugtagningen og frem til 2003? Hvilke personer deltog i kriseøvelserne. Findes nogle af de oprindelige scenarier, og kan de bruges som udgangspunkt for undervisning/rollespil i dag? Mennesker under pres. Mange mennesker var påvirkede af atomtruslen under dele af Den Kolde Krig. Hvad ved krisepsykologer om følgerne af at opholde sig i en atombunker, når krigen kommer? De fysiske betingelser. Hvordan og hvor længe kunne beboerne i bunkeren overleve i neddykket tilstand? Eksempler på aktiviteter: Strategi- og rollespil, som tager udgangspunkt i historisk funderede scenarier fra Den Kolde Krig I forhold til teambuilding vil et længere ophold under jorden, hvor man fx er uden ure og kommunikation med omverdenen, være en attraktiv ramme Teambuilding underjordisk konferencecenter Side 5 af 22

6 Mulighed for overnatning og spisning (evt. med typiske retter fra 60 erne) Hvad gør produktet unikt og relevant for kunden og dennes behov? Anlægget i en kridtbakke er enestående, også på europæisk plan. Det giver en ekstraordinær beskyttelse at være omgivet af en hård og samtidig stødabsorberende undergrund. Siden starten i 1969 er det primært kommunikationsudstyret, der er blevet udskiftet. Det betyder, at alt står stort set uændret. Inventar, kortmateriale, opslag og sparsom vægudsmykning alt er intakt. Der er tale om en helt unik tidslomme, som omfatter hele anlægget. Selv efter at en avanceret formidling er installeret med de indgreb dette kræver, vil stedet emme af autencitet. Det er naturligvis også fascinerende, at Regan Vest var øremærket til samfundets civile top. Det er muligt at se Hendes Majestæts toilet med askebæger og pege på hendes spartanske seng med sengetøj fra Nordisk Fjer. På samme måde er det muligt at fundere over, om mon samtlige ministre og departementschefer i perioden har været af samme køn, når det var planen, at de skulle sove i samme rum. Anlægget kom aldrig i brug for alvor. Alligevel står der med store usynlige bogstaver malet ATOMTRUSSEL på alle væggene i Regan Vest. I 1962, året før man begyndte at sprænge sig vej ind i kridtbakken, husstandsomdeltes statsministeriets pjece Hvis krigen kommer. Derfor er anlægget også udtryk for frygt, død og ødelæggels, og kan af den grund tænkes at være en attraktion i feltet af Dark Tourism eller thanatourism (= dødsturisme). Generelt er det vigtigt, at formidlingen gennemføres således, at den rammer maven eller følelserne, før den fortsætter til hjernen. Gjort på den rette måde vil en formidling, der endvidere målrettes forskellige læringsstile kunne gribe unge mennesker, så de forhåbentlig forstår både baggrunden for og de ultimative konsekvenser af moderne krigsførelse. Produktcyklus: Atombunker Rebild-projektet er ambitiøst og går efter at inddrage hele anlægget fra starten Med til etableringen hører også indretning af ankomstfaciliteter over jorden med biograf og introduktion af koldkrigsperioden. Det er forventningen, at der de første ca. 4 år efter åbningen vil være mange besøgende i 50+ målgruppen. Herefter vil antallet af besøgende i denne målgruppe dale gradvist. Det understreger behovet for, at der fra starten laves en udviklingsplan, som især har fokus på børn og unge samt aktivitetsbetonede og oplevelsesprægede tilbud, for at øge besøgstallet for disse målgrupper i de første år. Årscyklus: Der vil være en årscyklus, som er betinget af feriemønstret. Dette modvirkes i nogen grad af, at et besøg i atombunkeren ikke er påvirket af udendørs vejrlig eller temperatur samt, at der især i de første år vil være mange pensionister blandt de besøgende. Det vil desuden være muligt i et vist omfang at flytte særlige målgrupper fra højsæson til skuldersæson og fra weekender til hverdage. Skuldersæsonerne kan styrkes ved særlige arrangementer a la Bunker by night og ved særtilbud til militær- og politiforeninger mv. Det er ikke i udgangspunktet planen, at atombunkeren lukker helt ned fx i december og januar. Det kan vise sig, at der i disse måneder ikke er behov for faste åbningstider, men det vil være muligt at stedet åbner på bestilling. Der er i business casen kalkuleret med 4,5 fastansatte årsværk (1,5 fagpersoner og 3 teknisk-administrativt personale.) Korpset af guider er ansat på timebasis og kan indkaldes med kort varsel. Ved et årligt besøgstal på betalende gæster er det forventningen, at der i gennemsnit i skuldersæsonen februar til april og september til november vil være ca. 128 besøgende pr. dag. I højsæsonen fra maj til august vil der i snit komme 225 besøgende pr. dag. Side 6 af 22

7 4. Afledte effekter for destinationen Positive synergieffekter Rebildcentret, Kalk, Kilder og Kunst Atombunker Rebild og Rebildcenteret er naboer. Der vil være stordriftsfordele ved koordinerede udstillinger og arrangementer og ved at have fælles ankomstfaciliteter mv. Realiseringen af Atombunker Rebild vil også kunne understøtte Rebildcenterets udviklingsplaner. Her er hovedattraktionen indtil videre Tingbæk Kalkminer med årlige gæster. Et forøget antal besøgende vil styrke grundlaget for Rebildcenterets ambitiøse udviklingsplaner. Planerne omfatter bl.a. ud over etablering af udstillingsarealer, der fremviser og formidler de bærende temaer kalk, kilder og kunst - indretning af café og restauration med økologiske fisk fra centerets to dambrug og kød fra græssende dyr i Gravlevdalen. Fra butikken vil der være salg af lokale, økologiske specialiteter. De to naboer har et samlet naturareal på 80 ha., hvorfra der er en enestående udsigt over Rold Skov og Rebild Bakker. Med et fuldt udviklet Rebildcenter vil der inden for et lille område være et udbud af forskelligartede attraktioner. På denne måde vil en familie kunne dele sig efter interesser far og søn bruger tiden i Atombunker Rebild, mens mor og datter kigger på kunst og kildeudstilling. Evt. ventetid i forhold til rundvisning i bunkeren vil kunne tilbringes i Rebildcentret. Hele minidestinationen Rold Skov og Rebild Bakker Rold Skov området har ca besøgende om året, hvoraf en stor del er éndagsturister. Etableringen af en helt ny fyrtårnsattraktion som Atombunker Rebild vil betyde, at det årlige antal besøgende forøges, og dette vil få betydning for andre attraktioner, hoteller og restaurationer. Det vil betyde ekstra overnatninger og gøre, at flere gæster vil vende tilbage til destinationen for at opleve tilbud og attraktioner, som de ikke fik med ved tidligere besøg. De turoperatører og busser, der i øjeblikket udelukkende overnatter i området, vil lettere kunne kombinere overnatning med attraktionsbesøg. Flere besøgende i området vil starte en positiv spiral og være med til at øge aktørernes professionalisme og udvide åbningstider generelt på destinationen. Infoportal Rebild bakker og Rold Skov. Rebild Kommune er i gang med at etablere Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov ved indgangen til Rebild Bakker. Portalen skal huse Rebild Turistbureau og et formidlingsområde, som inspirerer og giver lyst til at udnytte natur, aktiviteter og attraktioner i området. Destinationens aktører bakker op om projektet, der også vil omfatte en virtuel portal, hvorfra besøgende kan få et samlet overblik over tilbud, arrangementer og events. Den virtuelle portal vil kunne koordinere og markedsføre området, og interesserede vil her kunne sammensætte individuelle ture og bestille pakkeprodukter og delprodukter. Efter planen er infoportalen klar til ibrugtagning omkring Destinationens hovedattraktion - naturen vil med infoportalen blive formidlet mere kvalificeret. Med bunkeren som et ekstra fyrtårn, vil kombinationen natur/ infoportal/atombunker Rebild tilføje mere end bare summen af de tre enkeltelementer. Teambuilding Med basis i områdets enestående natur er der i øjeblikket tre aktører, der tilbyder teambuildingskurser. Atombunker Rebild vil give en unik mulighed for at udvikle disse produkter. En af aktørerne har allerede udarbejdet forsøgsscenarier, hvor Atombunker Rebild spiller en hovedrolle i en semifiktiv koldkrigsramme. Teambuilding vil kunne udvikles i samspil med hoteller. Desuden vil samme rollespilskoncept evt. kunne tilpasses forskellige målgrupper - børn, firmaer, lejlighedsarrangementer. En optimering vil kunne opnås ved et øget samarbejde mellem de eksisterende aktører på området. Side 7 af 22

8 Negative synergieffekter Regan Vest ligger i et område med arealregulerende bindinger som fredning, Natura 2000 beskyttelse og flere tilfælde af 3 naturbeskyttelse. Røde Møllevej, som leder hen til bunkeren, er en snæver grusvej, og der er p.t. ikke parkeringsarealer i umiddelbar tilknytning til anlægget. Det er derfor nødvendigt, at gæsterne parkerer ved det nærliggende Rebildcenter. Det er ligeledes vigtigt at foregribe modstand fra lokale beboere ved at inddrage dem tidligt i processen med det mål, at et øget antal besøgende ikke bliver til gene for naboerne. 5. Marked og målgrupper Fordi Regan Vest/atombunker Rebild er helt unik inden for landets grænser, findes der ingen direkte konkurrenter. Vi skal til Tyskland for at finde et anlæg, der er direkte sammenligneligt. I Danmark vil de to koldkrigsmuseer Stevnsfortet og Langelandsfortet kunne konkurrere næsten jævnbyrdigt. Museer, der formidler 2. verdenskrig vil formodentlig appellere til nogle af de samme målgrupper. De mange udenlandske og danske turister, der rejser til Nordjylland i en uge eller to, udvælger besøgsmål efter interesse og vejrlig. Derfor kan to meget umage udflugtsmål Aalborg Midtby og Atombunker Rebild være konkurrenter på en regnfuld sommerdag. En anden dag vil valget stå mellem Fårup Sommerland og Atombunker Rebild. Netop fordi sommerhusturister i Nordjylland ofte har en stor aktionsradius, er det særdeles vigtigt, at minidestinationerne arbejder sammen til gavn for turisterhvervet i hele regionen. Atombunker Rebilds potentielle marked er stort og bredt. Men som tidligere understreget vil dette kun gælde, hvis der gås ambitiøst til værks, sådan at målgruppen ikke afgrænses til dem, der i forvejen er interesseret i nyere historie og Den Kolde Krig. Cultours i Århus arrangerer bl.a. militærhistoriske rejser i Danmark og i udlandet. Her fortæller man, at målgruppen inden for militærhistorie aldersmæssigt har bevæget sig fra primært at omfatte seniorer til nu at være noget yngre. En bærende forudsætning for denne forretningsplan er, at gennemtænkt formidling vil kunne nå ud til en bredere målgruppe end historisk interesserede og folk, der pga. af alderen er interesserede. 37 % af turisterne i destination Rebild omfattes af den motivbaserede målgruppe - Sjov, leg og læring. Med den rette udvikling vil Atombunker Rebild også kunne appellere til denne målgruppe. Den økonomiske krise, som nok vil præge markedet nogle år endnu, betyder, at sjællændere og københavnere vil erstatte en udvidet weekend i en europæisk storby med en pakkerejse til Nordjylland, hvis denne har et attraktivt indhold. Her vil Atombunker Rebild passe godt ind. Destination Rebild er kendetegnet ved en meget stor andel danskere 86 % mod hele regionens 50 %. De mange danskere, der i forvejen er i området, vil helt naturligt lægge vejen omkring Atombunker Rebild, fordi der her fortælles et vigtigt kapitel af danmarkshistorien. Imidlertid vil bunkeren også kunne bringe andelen af udlændinge op. Der skønnes at være et internationalt udviklingspotentiale i Infoportalen/Nationalparken og koldkrigsanlægget, som kan have en attraktionsværdi for udenlandske turister på ferie i Jylland. De vigtigste målgrupper er: Seniorer (danske) Vi ved fra Stevnfortet, at man fra åbningen i 2008 oplevede en stor tilstrømning af seniorer. I driftsbudgettet er forventningen, at ½ af de besøgende (25.000) er enten pensionister eller studerende. De studerende forventes at udgøre en mindre andel af dette tal. En forholdsvis stor repræsentation af seniorer vil vare ved i de første par år. Side 8 af 22

9 Børnefamilier (danske) og skolebørn Ambitionen er, at andelen af børnefamilier, som er relativt godt repræsenteret i Rebild, vil stige. Forældre med lidt større børn udgør derfor også en vigtig målgruppe. Det foreløbige driftsbudget forventer besøg af børn mellem 6 og 17 år på årsbasis. En del af disse vil deltage i skoleture. Udlændinge Denne målgruppe er en sparsomt repræsenteret målgruppe i Rebild-sammenhæng. Forventningen er, at der vil komme flere (se tidligere). Herunder en særlig nichemålgruppe: internationale bunkernørder. Bedsteforældre med børnebørn/tre-generationsbesøg Det er forventningen, at bedsteforældre i den primære målgruppe vil tage deres børnebørn med til Atombunker Rebild, fordi det er vigtigt for dem at fortælle deres egen historie videre til børnebørnene. Det er ydermere populært med ture og besøg, der involverer tre generationer. Øvrige segmenter: Erhverv Konferencedeltagere på Comwell og Rold Stor Kro kan tilbyde deres gæster at opleve Atombunker Rebild by night, eller gæsterne kan besøge bunkeren i forbindelse med teambuildingaktiviteter. Erhvervsturister er særlig interessante, fordi de har et højt døgnforbrug, og fordi de i forvejen er godt repræsenteret på destinationen. Studieture Lejrture, herunder også internationale studiegrupper i undervisningsøjemed. Aftenskole Lokale aftenskoler kan afholde kurser om den kolde krig i bunkeren. Foreninger Fx Rotary, Lions, pensionistforeninger, militære foreninger, politiforeninger mv. Bunker-jumping Lave samarbejde med andre anlæg - når man køber en billet til et anlæg, inkluderer det helt eller delvis en billet til et eller flere andre. Side 9 af 22

10 6. Risikofaktorer Forsvarsministeriet indstiller til ministeren, at Regan Vest alligevel ikke skal afhændes. (NB: Beredskabsstyrelsen, som drifter anlægges, ønsker at slippe for en årlig udgift på 0,5 0,75 mio. kr., som ikke giver værdi.) Finansudvalget beslutter, at anlægget kommer i almindeligt udbud. Der har allerede været henvendelser fra potentielle købere. Mod dette taler Kulturstyrelsens ønske om, at anlægget bør bevares, og at det bør åbnes for offentligheden. Kulturstyrelsen lægger så mange bindinger på et anlæg, der åbnes for offentligheden, at attraktionsværdien for et bredt publikum forringes. Organisering. Hvis Atombunker Rebild ikke organiseres optimalt det ikke sikres, at bestyrelsen har den fornødne politiske gennemslagskraft og faglige kapacitet, og at driften så vidt muligt sikres offentlig støtte vil det få negative konsekvenser for både realisering og drift. Det er derfor vigtigt, at anlæggets interessenter trækker på samme hammel med endemålet for øje. Anlægsfinansieringen afhænger af en optimal organisering (jf. ovenstående), og den afhænger af en pålidelig og fagligt kvalificeret foranalyse. Hvis der derfor ikke skaffes midler til dette, vil det forringe mulighederne for at give projektet en optimal start. Brand- og redningsmæssige udfordringer. Der melder sig nogle sikkerhedsproblemer, når anvendelsen skal ændres til turistformål. Rebild Kommunes beredskabschef har udfærdiget et notat på baggrund af et enkelt, kortvarigt besøg, der oplister de mest oplagte udfordringer. Her fremgår, at den store udfordring primært bliver ved en brand at sikre, at personer, der opholder sig i anlægget, hurtigt og sikkert kan komme til det fri - og her skal der tages hensyn til, om der er tale om overnatninger, eller om der kun bliver tale om dagophold. Antallet af personer, der skal opholde sig samtidig i anlægget, spiller også ind i overvejelserne. Manglende visioner. Vi ved, at Koldkrigsmuseum Stevnsfortet i 2011 havde ca gæster. Tilsvarende havde Langelandsfortet i 2010 godt besøgende. Vurderingen er, at Regan Vest fra starten kan tiltrække flere gæster end de nævnte museer. Udfordringen er at få tilrettelagt formidlingen, så den virkelig tilføjer noget ekstra til det eksisterende anlæg. Dette ekstra skal være med til at lancere attraktionen, så det med det samme bliver kendt som et spændende sted at besøge. Hvis denne forudsætning ikke realiseres, vil det få negativ betydning for besøgstallet. Tilsvarende vil det i årene efter åbningen være vigtigt, at formidlingen, udstillingstemaer og aktiviteterne udvikles og gøres spændende. Billetpriser. Adgangsbilletterne ligger i den dyre ende mellem 65 kr. for børn og 115 kr. for voksne. Det er 10 kr. dyrere end billetprisen til Stevnsfortet. På Stevns kan de besøgende kun bese det underjordiske anlæg med guide, så denne er inkluderet i prisen. Rundvisning med guide i Atombunker Rebild koster 20 kr. ekstra pr. person. Grundlaget for prisfastsættelsen er en antagelse om, at Atombunker Vest er i særklasse, fordi den er unik, og fordi formidlingen er særdeles attraktiv. Side 10 af 22

11 7. Organisationsmodeller Der er tre grundlæggende organisationsmodeller for driften af Atombunker Rebild: Model 1 selvejende og selvstændig institution Atombunker Rebild er en selvejende institution med selvstændig bestyrelse. Adkomstfaciliteter lejes af Rebildcentret. Model 2 del af et statsanerkendt museum Atombunker drives som en del af et statsejet museum fx Nordjyllands Historiske Museum eller i partnerskab med hhv. Koldkrigsmuseum Stevnsfortet og Koldkrigsmuseum Langelandsfortet. Ankomstfaciliteter lejes af Rebildcenteret. Model 3 Atombunker Rebild og Rebildcenteret fusionerer Atombunker Rebild og Rebildcenteret integreres i én selvejende institution med fælles bestyrelse og fælles ledelse. Dette kræver en justering af Rebildcentrets nuværende styregruppe/bestyrelse. Fordele og ulemper ved de tre modeller: Model 1 Selvejende Model 2 Statsanerkendt Model 3 Fusioneret Fordele Herre i eget hus, få bindinger. Ingen problemer med at satse målrettet på at tiltrække et stort publikum ved varierede oplevelsestilbud. Lokal indflydelse. Del af organisation med historiskfaglige og formidlingsmæssige kompetencer. Mulighed for driftsstøtte. Evt. økonomi til en større driftsorganisation. Stordriftsfordele. Større organisation, flere varierede tilbud inden for samme matrikel. Stordriftsfordele og synergi. Sammenhængende naturareal, hvor publikum får en ekstra udfoldelsesmulighed. Kan satse målrettet på oplevelsestilbud. Fælles ankomstfaciliteter. Lokal indflydelse. Ulemper Relativt få ansatte, som selv skal stå for drift samt sikre faglighed og udviklingskompetencer. Økonomisk sårbar. Afhængig af at leje ankomstfaciliteter. Forringet lokal indflydelse. Museumslovens fem søjler (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling) er ressourcekrævende og genererer en vis træghed. Der vil som en del af et statsanerkendt museum sandsynligvis ikke blive satset fuldt og helt på oplevelser. Afhængig af at leje ankomstfaciliteter. Afhængig af Rebildcentrets overgang fra privateje til selvejende institution. Rebildcenterets bestyrelse geares til at varetage de opgaver, der følger med Atombunker Rebild. Ved en fusion vil der blive bundet ressourcer i også at realisere Rebildcenterets udviklingsplaner. Rebildcentret har de seneste år lagt planer for en fusion i forventning om, at staten ønsker at afhænde Regan Vest. Der er ligeledes udtrykt interesse fra Koldkrigsmuseum Stevnsfortet om partnerskab og fagligt samarbejde. Side 11 af 22

12 8. Proces- og handlingsplan for finansiering og etablering Eksterne faktorer er afgørende for, hvornår det bliver muligt at komme videre med processen. Forsvarsministeren varslede i efteråret, at der ville komme et udspil om Regan Vest i januar, men det er ikke kommet. Dette viser, at der kan gå måneder, inden vi kender den statslige beslutning. I det øjeblik staten beslutter at afhænde Regan Vest, samt at anlægget skal åbnes for offentligheden, vil Rebild Kommune tilbyde sig som katalysator for at hjælpe processen i gang. Rebild Kommune tager derfor initiativ til at nedsætte en styregruppe med borgmesteren som formand. Som øvrige medlemmer af styregruppen peges på: En repræsentant for Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen eller Kulturstyrelsen En repræsentant fra museumsverdenen En repræsentant for Naturstyrelsen En repræsentant for Rebildcentret, Kalk, Kilder og Kunst En lokal turismeaktør En repræsentant for Aalborg Universitet Institut for arkitektur og medieteknologi En repræsentant for Rebild Kommunes forvaltning (sekretær) Styregruppen vil inddrage den lokale arbejdsgruppe, som jf. Strategi- og handlingsplan for turisme i Rebild arbejder videre med indsatsområdet. Det er styregruppens opgave i løbet af 6 mdr. at finde ekstern finansiering på ½ mio. kr. til udarbejdelse af en mere detaljeret analyse. Rebild Kommune vil forsøge at forkorte dette tidsrum ved allerede dette forår at opnå en aftale med Aalborg Samarbejdet og VisitNordjylland om at reservere kr. hver til analysen, således at der er en forhåndsaftale om hele finansieringen eller dele af den i det øjeblik, staten beslutter at afhænde Regan Vest. I handleplanen afsættes derefter 6 måneder til at udarbejde analysen. Denne skal gå i dybden med Atombunker Rebilds bærende idé, formidlingskonceptet, det fysiske anlæg (istandsættelse, bevaring, elevator, nødudgange mv.), drift, fysiske omgivelser inkl. overfladearealet, marked og anbefalinger til en fremtidig organisationsmodel herunder samarbejde med/partnerskab med Rebildcentret. Efter ca. 12 måneder overgiver styregruppen den videre opgave til bestyrelsen for den organisation, som nu skal realisere og drive Atombunker Rebild. Bestyrelsen skaffer på baggrund af den endelige foranalyse i løbet af 6 9 måneder godt 32 mio. kr. til etableringen. Når finansieringen er fundet, ansætter bestyrelsen en fremtidig leder af Atombunker Rebild. Lederen spiller en aktiv rolle i den følgende etablerings- og udviklingsfase. Hvis det behøves, sættes et planarbejde i gang. Et evt. planarbejde vil kunne gøres færdigt inden for 6 måneder. Parallelt med et evt. planarbejde kan den kommende leder i samarbejde med bestyrelsen gøre klar til istandsættelse og udvikling. Selve klargøringen, istandsættelsen og udviklingen skønnes at tage 6 9 måneder. Alt i alt vil processen fra det øjeblik, de statslige myndigheder beslutter at frigive Regan Vest med det formål at anlægget åbnes for offentligheden, tage 24 til 36 måneder afhængig af, hvor hurtigt de enkelte milepæle nås, og om det bliver nødvendigt med særlige plantilladelser. Side 12 af 22

13 9. Sammenhæng til lokale erhvervsstrategier, udviklingsplaner mv. Som tidligere nævnt er Rebild Kommune i gang med at etablere Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov. Infoportalen vil give et samlet løft til destinationen og turisterhvervet, og de forventede positive synergieffekter allerede er nævnt. Rebild Kommune har i vinteren 2011/12 udarbejdet et udkast til erhvervs- og turismepolitik. Sideløbende hermed har Rebild Kommune sammen med en bred kreds af aktører i området samarbejdet om formulering af en strategi- og handlingsplan for turisme i Rebild Rold Skov området (jf. bilag 2). Strategi- og handlingsplanen, der udmønter erhvervs- og turismepolitikken inden for oplevelsesøkonomi og turisme, har følgende syv indsatsområder: Branding, markedsføring og digitalisering Erhvervsturisme Infoportal Rebild Bakker Rold Skov Atombunker Rebild Store events Sundhed, adventure og natur God mad og lokale råvarer Inden for hvert indsatsområde er etableret en arbejdsgruppe, som på grundlag af strategi- og handlingsplanen arbejder videre med konkrete aktiviteter. Rebild Kommune har i forbindelse med strategiarbejdet taget initiativ til en ny kommunal organisering af hele erhvervs- og turismeområdet herunder arbejdes der på at ansætte en projektkoordinator, der bl.a. kan facilitere arbejdet i de syv arbejdsgrupper. Finansieringen søges i første omgang skaffet fra fonde og puljer, men vil på sigt overgå til en finansiering baseret på det lokale turisterhverv. I udkastet til Strategi og handlingsplan for turisme er visionen at: udvikle kvalitetsrige oplevelser og udfordringer på internationalt niveau. Visionen har sit udspring i Nomini-udviklingsgruppen, og planerne med Atombunker Rebild passer ind i og kvalificerer destinationens DNA det unikke natur- og kulturmiljø og bunkeren vil bidrage til at øge indtjening i turisterhvervet. En turismeindsats med fokus på at forøge omsætning og beskæftigelse inden for turismeerhvervet er prioriteret i både Rebild Kommunes Erhvervsudviklingsråd og i Aalborg Samarbejdets Oplevelsesgruppe. En virkeliggørelse af Atombunker Rebild vil forbedre destinationens image som oplevelsesområde og derved også give synergi i forhold til andre erhverv. Side 13 af 22

14 10. Businesscase for Atombunker Rebild Baggrund Nærværende business case er beregnet på baggrund af de oplysninger, der findes i "Regan Vest - drift og etablering" af 9. februar 2012, oplysninger via mail fra projektudviklerne, COWIs egne erfaringstal, hvor disse har været relevante, samt oplysninger indhentet af COWI fra tredjemand. Oplysninger vedr. besøgstal og entrépriser stammer alene fra projektudviklerne. Business case I business casen gennemgås først de forudsætninger og antagelser, der har været nødvendige for at kunne beregne en business case på baggrund af de ovenfor beskrevne informationskilder. Dernæst gennemgås anlægs- og driftsbudgettet, rentabiliteten og de samfundsøkonomiske effekter. Slutteligt foretages der en opsamling. Antagelser og forudsætninger Herunder beskrives de forudsætninger, der er nødvendige for at kunne foretage beregningen af business casen: 1. Det forudsættes grundlæggende, at projektet muliggøres med overdragelse af bunker fra beredskabsstyrelse, fredningsbestemmelser mv. 2. Det forudsættes videre, at det nærtliggende Rebildcenter, som tredjepart ønsker opført, faktisk er opført, og at bunkeren kan leje lokaler til udstilling mv. her. 3. Projektet forankres i en offentlig institution, i en forening eller i en erhvervsdrivende fond, der er fritaget for skat. Dette er nødvendigt, idet der ellers vil skulle betales skat af de støttekroner og fondsmidler, som er nødvendige for at finansiere anlægsarbejderne. 4. Projektets anlægsinvesteringer finansieres af eksterne midler og støttekroner. Herunder beskrives de antagelser, der er nødvendige for at kunne foretage beregningen af business casen: 1. Der tillægges 20% til de beregnede anlægsudgifter som tillæg for at dække uforudsete udgifter. 2. Den generelle inflation er 2%. 3. Kravet til forrentning er 5%. 4. Der foretages VVM-redegørelse i 2013, anlægsarbejderne foregår i 2014, og første driftsår er Projektet har en levetid på 30 år. 6. Der er ikke indregnet afskrivninger i resultatopgørelsen, idet det forudsættes, at projektet forankres i en organisation, der ikke er skattepligtig. 7. Besøgstal og entrépriser er som angivet i Tabel 0.1 herunder: Tabel Besøgstal og entrépriser fordelt på segment Segment Antal besøgende Entrépriser Pensionister/studerende kr. Voksne kr. Børn 6 17 år kr. Guidede ture (tillæg) kr. 8. Bunkeren udlejes til events 20 gange om året til kr. per gang i gennemsnit (2011 priser). Side 14 af 22

15 9. Reduktion i indtægter ifm. evt. rabatter og kampagnepriser er ikke medregnet. 10. Kiosksalg beløber sig til kr. årligt (2011 priser). 11. Udgifter til personale fordeler sig som følger: a. 1,5 årsværks fagligt personale/ledelse beløbende sig til kr. årligt (2011 priser). b. 3 årsværks TAP beløbende sig til kr. årligt (2011 priser). c timer til guider á 180 kr. årligt (i 2011 priser). 12. Der foregår løbende årlig fornyelse af udstillinger og biograf. Alle udstillinger og biografen er fornyede efter 10 år. 13. Lokaler på i alt 216 m2 over jorden lejes til kr. pr. m2 årligt Der er ikke medregnet udgifter til markedsføring, idet det antages, at markedsføring af projektet indgår som en del af kommunens samlede markedsføringsbudget. Anlægs- og driftsøkonomi Af Tabel 0.2 fremgår det, at opførelsen af anlægget vurderes at koste ca. 32,9 mio. kr. Heraf går 84% til at nyindretning og etablering af formidling under jorden, 7% til etablering af flugtveje og 7% til indretning af udstilling og biograf og etablering af sti over jorden. Dertil kommer yderligere 2 % til en VVM undersøgelse. Tabel Oversigt over anlægsarbejder (i 2011 priser) Anlæg Uforudsete udgifter I alt Nyindretning - El-installationer, ventilation mv Flugtveje, elevator - 2 indre etageelevatorer, 1 elevator fra anlægget op til overfladen Formidling under jorden - Etablering og udvikling Indretning af udstilling, biograf i ankomstbygning over jorden Etablering af sti over bunkeren VVM* I alt *) Note: Der er kalkuleret med en fuld VVM redegørelse. Såfremt kommunen vælger selv at gennemføre hele eller dele af processen, vil prisen reduceres forholdsmæssigt. I Tabel 0.3 er der opstillet en resultatopgørelse for projektets første driftsår. Som det fremgår, forventes der i 2015 at være driftsindtægter for ca. 5,7 mio. kr., mens der er driftsudgifter for ca. 4,9 mio. kr. Dette svarer til et dækningsbidrag i 2015 på ca. 0,8 mio. kr. eller 15% af de samlede årlige indtægter. Tabel Resultatopgørelse for 1. driftsår (2015) Post kr. Udlejning/events Kiosksalg Entré Oplyst af lokal erhvervsmægler. Side 15 af 22

16 = Driftsindtægter i alt Løn Leje af ankomst/-udstillingslokaler og kontorer over jorden El Opvarmning og ventilation Vedligehold mv Fornyelse af udstilling og biograf = Driftsudgifter i alt = Dækningsbidrag Ved at kigge nærmere på indtægtsgrundlaget ses det, at hovedparten af indtægterne (96%) kommer fra entréindtægter. Derudover kommer 2% fra udlejning til events, mens de resterende 2% stammer fra kiosksalg. På udgiftssiden er den største post løn, idet denne udgør 53% af de samlede udgifter. Udgifterne til drift, rengøring og leje af anlæg og lokaler udgør samlet set ca. 43%. De sidste 4% er afsat til løbende fornyelse af udstilling og biograf. Samfundsøkonomi Udgangspunktet for beregningen af den samfundsøkonomiske påvirkning er driftsbudgettets omsætning på ca. 5,7 mio. kr. årligt, jf. Tabel 0.4. Herefter er den samfundsøkonomiske effekt beregnet ved hjælp af en række multiplikatorer, der udtrykker de afledte økonomiske effekter af den primære omsætning, som aktiviteterne i forretningskonceptet genererer. De samfundsøkonomiske effekter, der er samlet i Tabel 0.4 herunder, viser projektets forventede indvirkning på lokalområdets indkomst, det kommunale skatteprovenu og effekten på beskæftigelsen. Tabel Samfundsøkonomiske effekter Parameter Effekt Samlet indkomsteffekt i lokalområdet (i kr.) Kommunalt skatteprovenu (i kr.) Beskæftigelseseffekt (i årsværk) 8,56 Note: Tallene er i 2015 priser. Indkomsteffekten viser de direkte og indirekte afledte effekter, der opstår, når en øget indkomst resulterer i et øget forbrug hos private og skaber en øget omsætning blandt virksomheder i lokalområdet. Det kommunale skatteprovenu viser den andel af det samlede skatteprovenu, som tilfalder Rebild kommune. Det kommunale skatteprovenu kan betragtes som det økonomiske afkast af et eventuelt kommunalt engagement i forretningskonceptet, f.eks. i rollen som investor. Beskæftigelseseffekten er den samlede merbeskæftigelse, som forretningskonceptet indirekte skaber basis for i lokalområdet. Side 16 af 22

17 Størstedelen af de samfundsøkonomiske effekter virker i samme periode, som den grundlæggende omsætning skabes. Ved uændret omsætning de følgende år, vil de positive samfundsøkonomiske effekter for lokalområdet være stabile. Rentabilitet På baggrund af ovenstående forretningskoncept, forventninger og antagelser er der beregnet en rentabilitet. Denne er beregnet på baggrund af en levetid for projektet på 30 år og en tilbagediskonteringsrate på 5%. Resultatet af rentabilitetskalkulerne kan ses i Tabel 0.5 herunder: Tabel Rentabilitetskalkuler for business casen Parameter Uden samfundsøkonomiske Effekter Med samfundsøkonomiske Effekter NPV IRR -0,1% 18,3% På baggrund af ovenstående tabel vurderes det, at økonomien i business casen for projektet isoleret set ikke er økonomisk fordelagtigt. Medregnes derimod de samfundsøkonomiske effekter - hvilket kan være relevante, hvis man ser på projektet med f.eks. kommunale briller - giver business casen en positiv forrentning på 18% pr. år. De 18% overstiger nemt den krævede forrentning på 5,0%, hvorfor projektet vurderes at være økonomisk rentabelt, når de samfundsøkonomiske effekter medregnes. Afkastet af projektet i sig selv vil bl.a. kunne øges ved at gennemføre flere af de aktiviteter, som har været drøftet i processen og tage betaling herfor. Følsomhedsanalyse I dette afsnit vil der blive foretaget en følsomhedsanalyse, der for udvalgte punkter illustrerer, hvad der alternativt skal ske, for at ovenstående konklusion for selve projektet ændres til det modsatte. Der kan f.eks. besluttes ændringer i anlægsudgifter, billetpriser og/eller forventet antal besøgende. Nedenstående tager udgangspunkt i resultaterne af at ændre på et af disse parametre. Ændres på to eller tre parametre samtidig, vil de påkrævede ændringer for det enkelte parameter være mindre. Som det fremgår af Tabel 0.6 er der i den nuværende situation budgetteret med anlægsudgifter på 32,3 mio. kr. Ved at kigge på de forventede driftsindtægter ud fra de nuværende forudsætninger om besøgende om året og en billetpris på 102 kr. i gennemsnit, undersøges det, hvor stor en anlægsudgift disse kan bære. Hvis man udelukkende kigger på projektets økonomi ses det, at de nuværende indtægter kan bære anlægsudgifter på 14,7 mio. kr., mens et bredere fokus indeholdende de samfundsøkonomiske effekter viser, at projektet kan bære 105 mio. kr., førend økonomien ikke længere giver et økonomisk fordelagtigt afkast. Tabel Følsomhedsanalyse for business casen Break even (NPV = 0) Projektets Økonomi Samfunds- Økonomi Nuværende situation Anlægsudgifter i kr Billetpris i kr. (vægtet gns.) +17% -39% 102 Antal besøgende Note: De ovenstående tal er afrundet til nærmeste for "anlægsudgifter i kr.". Billetprisen i den nuværende situation er et gennemsnit. Desuden er tallene for "Anlægsudgifter i kr." oplyst i 2012 kr. Side 17 af 22

18 Tabel 0.6 viser også, hvor meget billetprisen skal stige, for at projektet er rentabelt. Det fremgår, at billetprisen kan falde med 39% og stadig løbe rundt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, mens billetpriserne skal stige med 17%, for at projektet i sig selv løber rundt. Bemærk, at det forudsætter, at der stadig kommer besøgende om året på trods af de ændrede billetpriser. Slutteligt viser Tabel 0.6, hvor stor en stigning i antallet af besøgende, der skal til for at projektet løber rundt. Tabellen viser, at hvis der kommer færre besøgende om året, vil det rent samfundsøkonomisk stadig løbe rundt, mens projektet i sig selv først løber rundt, hvis der kommer besøgende om året. Opsamling Baseret på en række antagelser og forudsætninger beskriver dette notat en business case for åbningen af atombunkeren i Rebild. Anlægget ifm. bunkeren er vurderet til at koste 32,9 mio. kr. at opføre. Ca. 91% af denne sum går til selve indretningen og etableringen, mens det resterende beløb bl.a. skal gå til udstillinger, biograf, sti og en VVM redegørelse. Det antages, at projektet har en levetid på 30 år. Fra det første driftsår (2015) forventes der at være årlige indtægter for 5,5 mio. kr. og årlige udgifter på 4,9 mio. kr. Hovedparten af indtægterne (96%) forventes at stamme fra entreindtægter, mens indtægter fra udlejning til events og kiosksalg udgør 4%. På udgiftssiden forventes drift og rengøring at koste 2,1 mio. (ca. 43%), mens løn og administration forventes at koste 2,6 mio. kr. (53%). De resterende udgifter - 0,2 mio. kr. - er afsat til fornyelse af udstilling og biograf. Ud over indtægter fra selve projektet forventes det også, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster ved åbningen af bunkeren. Samlet set vurderes projektet at give en indkomsteffekt i lokalområdet på ca. 9,2 mio. kr. om året. Derudover er der en forventet beskæftigelseseffekt på ca. 9 årsværk og et øget kommunalt skatteprovenu på ca. 1,5 mio. kr. En analyse at projektet set over en 30 års periode har en negativ forrentning - dvs. at udgifterne til anlæg og drift er større end indtægterne fra projektet. Idet projektet også generer indkomst til lokalområdet, er det også relevant at kigge på de samlede samfundsøkonomiske effekter. Disse viser en positiv forrentning på ca. 18% om året, hvilket er nok til at projektet samfundsøkonomisk set er økonomisk rentabelt, idet der kræves, at projektet kan forrentes med 5% om året. Derudover må det forventes, at åbningen af bunkeren vil kaste nogle synergieffekter af sig. Det kunne eksempelvis være i form af flere overnatninger på nærliggende hoteller. Det er svært at anslå værdien af disse synergieffekter, men det vurderes, at de vil være forholdsvist betydelige, idet projektet formentligt vil tiltrække besøgende, der ellers ikke vil være kommet til regionen. Slutteligt er der foretaget en følsomhedsanalyse for at undersøge, hvad der skal til for at projektet er rentabelt. Denne analyse viser, at hvis man enten øger billetprisen med 17% eller øger antallet af besøgende fra til , vil projektet i sig selv være rentabelt. Hvis man i stedet anlægger et samfundsøkonomisk perspektiv, viser følsomhedsanalysen, at billetprisen skal sænkes med 39%, eller at besøgstallet skal falde til for, at projektet ikke længere er økonomisk rentabelt. Finansiering Ovenfor har vi antaget, at projektets anlægsinvesteringer finansieres fuldt ud af offentlige støttekroner. Side 18 af 22

19 Bilag 1: Beskrivelse af anlægget Regan Vest er bygget inde i en kalkbakke. Selve konstruktionen, der består af to to-etagers betonringe, bevarer et hulrum mellem kalken og bunkeren med et slags dobbeltskrog, der kan modstå hele 6 G. Der er aldrig målt jordskælv over 2 G. Tunnelen, der fører fra indgangen og ind til bunkerens arbejds- og opholdsarealer er ca. 300 meter lang, lidt over to meter bred og ca. 2 ½ meter i højden. I alt rummer anlægget næsten to km. færdselsareal/gange. Hele anlægget dækker et samlet areal på ca kvadratmeter. Den centrale bunker består som nævnt af to ringe og ligner set oppefra et ottetal, der ikke når helt sammen på midten og er forbundet med en forbindelsesgang på ca. 25 meter. Ringene er ca. 53 meter i diameter. Indvendigt er ringene små fire meter i bredden på begge etager, og langs indersiden af ringen løber en gang, der er ca. 1,1 meter bred. De typiske arbejds- og soverum, der ligger langs ydersiden af ringen er på ca. 10 kvadratmeter. De større rum udnytter ringens totale bredde. I ring 1, der ligger tættest på udgangen, er der på over- og underetage i alt 80 små og store rum. De små rum er indrettet som kontorer til to til fire personer. Flere rum kan være lagt sammen og hele ringens bredde være udnyttet, hvis funktionen kræver det. På overetagen af ring 1 ligger fx ministermøderummet. Ved siden af ligger et udvalgsværelse, og derefter følger et situationsrum og et sekretariat. Selvom ring 1 i princippet er indrettet med arbejdsrum, er det også her på overetagen, at regeringsmedlemmerne og regenten har deres soverum. Side 19 af 22

20 Ring 2 har lidt under 80 rum i alt og bruges primært til ophold. De højst rangerende i anlægget har egne senge, men der er kun ca. 250 senge til de 350 personer, som anlægget kan rumme. Dette problem løses ved, at en del af mandskabet har 12 timers vagter og har mulighed for at dele seng ved at sove på forskellige tider af døgnet. På overetagen i ring 2 ligger opholdsstuen på 60 kvadratmeter med plads til 40 personer samt køkken og cafeteria. Køkkenet er på 50 kvadratmeter, og det nærliggende cafeteria er på 85 kvadratmeter og har plads til ca. 70 personer ad gangen. Fra underetagen i ring 2 er der forbindelse til to sekundære nødudgange. Den primære nødudgang ligger i fortsættelse af indgangstunnelen. Hele anlægget er yderst velbevaret. Der en konstant temperatur på grader, og der ventileres jævnligt for at holde lokalerne fugtfri. Side 20 af 22

21 Bilag 2: Uddrag fra Strategi- og handlingsplan for Rebild Rold Skov området Strategi Vision for turisme i Rebild - Rold Skov området er at vi vil udvikle: Kvalitetsrige oplevelser og udfordringer på internationalt niveau Værdier der skal kendetegne aktiviteter og tilbud i Rebild Rold Skov området: Autentisk natur- og kulturmiljø Sundhed og sund livsstil Relationer og fællesskab Ro og fordybelse Målsætning for udvikling af turismen i Rebild Rold Skov området: Omsætning og beskæftigelse i turisterhvervet øges med 10% i perioden Med udgangspunkt i visionen og med afsæt i værdigrundlaget ligger strategiens aktiviteter inden for følgende syv indsatsområder: Branding, markedsføring og digitalisering Erhvervsturisme Infoportal Rebild Rold Skov Regan Vest Store events Sundhed, adventure og natur God mad og lokale råvarer Indsatsområderne er gensidigt afhængige af hinanden og skal derfor ikke ses isolerede. Seks af indsatsområderne beskæftiger sig med udvikling af de specifikke produkter og oplevelser, som turister kan få ved at vælge Rebild Rold Skov området, mens det sidste indsatsområde Branding, markedsføring og digitalisering går på tværs af de øvrige indsatsområder og samler indholdet i pakker og den store fortælling. Målgrupper for turisme i Rebild Rold Skov området ligger inden for de tre højst prioriterede generelt i Nordjylland: Meet Nordjylland (erhvervsturister) Det gode liv (voksne par og grupper, børnefamilier) Sjov, leg og læring (voksne par og grupper, børnefamilier) Markeder. Cirka 42% af turismeforbruget (123 mio. kr.) ligger inden for forretningsrejser. De resterende 58% af turismeforbruget (167 mio. kr.) ligger inden for ferierejser, som fordeler sig med knap halvdelen fra danske turister og godt halvdelen fra udenlandske turister. Turismeforbruget fra danske forretningsrejser udgør sammen med turismeforbruget fra udenlandske ferieturister 214 mio. kr. hvilket svarer til næsten 74 % af det samlede turismeforbrug i området. Side 21 af 22