Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte"

Transkript

1 Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel. Er dit barn en af dem? Hvordan opleves det for et barn, at være på besøg i fængslet? Hvordan er det for jer at være alene, uden en far? Hvordan taler man om forbrydelse og straf? Hvad siger man i skolen, på arbejdspladsen, til familien? Hvordan er det at bære på hemmeligheder og løgne? Hvad med fremtiden? Hvor gamle skal børnene være for at komme med i fængslet? Hvor gamle skal børnene være for at forstå? Formål Formålet med fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte er at mødes en gange ugentligt, og derigennem tale om de vanskeligheder der er forbundet med at være pårørende med børn til en indsat under Kriminalforsorgnet. Som pårørende oplever man ofte at det er svært at få parforholdet til at fungere med en indsat. 1 / 11

2 Det er vanskeligt at samtale med fælles eller dele børn om det faktum at en forældre (mand, kæreste og eller far) Gruppen Gruppen er en såkaldt langsom åben gruppe, det betyder at medlemmerne forlader gruppen og nye træder ind undervejs. Ved at dele erfaringer med andre i samme situation, åbnes der op for en ny forståelse. Det at andre i får indblik i de vanskeligheder der er, skaber nogle handlingsmuligheder, blandt andet Omkring egne og delebørns vilkår. Undervejs ved hvert enkelt møde, deles gruppen op i mødre og børn, for sig. Der er mellem 4 og 8 forældre med børn i gruppen. Alle i gruppen har tavshedspligt om alle forhold der nævnes i gruppen. Eventuelle afbud meldes gangen før, telefonisk eller på mail til en af familiebehandlerne. Varighed Måneder til år. Tid og sted 2 / 11

3 Gruppen finder sted hver torsdag fra til Der holdes fri svarende til skolernes ferieplan. Stedet er familie klinikken, Søndre Jernbanevej 3a, 1 sal, tv Hillerød 2 min. Fra Hillerød torv, og 10 min fra Hillerød togstationen Pris Pris for gruppemøderne er 1000 kr. pr. måned incl. Kaffe, the og frugt. Det betales første gang for 3 måneder (Den enkeltes hjemkommune kan søges om betaling af forløbet) Terapeuterne Begge terapeuter har arbejdet med familier der har et medlem der for en tid er indsat. Endvidere arbejder begge terapeuter med bør/unge. Opstart at fortløbende gruppe for skilsmisse fædre. 3 / 11

4 Til kommende deltager i gruppen for skilsmisse fædre I gennemsnit er der omkring skilsmisser i Danmark om året, hvert tredje barn oplever, at deres forældre skal skilles. 35 % procent af alle par i Danmark, bliver skilt. Er du en af dem? Hvordan opleves det at være skilsmisse far? Hvordan opleves det at være skilsmissebarn? Hvordan er det for jer at være alene, uden en mor? Hvordan taler man om skilsmissen? Hvad siger man i skolen, på arbejdspladsen, til familien? Hvordan er det at bære på børns sorg over skilsmissen? Hvad med fremtiden? Hvor gamle skal børnene være for at blive medinddraget i skilsmisse processen? Hvor gamle skal børnene være for forstå? Hvordan og hvornår, inddrages nye partnere i det fælles liv? Hvad med kontakten til bedsteforældre? Formål Formålet med fortløbende gruppe for skilsmisse fædre er at mødes en gange ugentligt, og derigennem tale om de vanskeligheder der ved at være i en skilsmisse proces. 4 / 11

5 Som skilsmisse far oplever man ofte at det er svært at få defineret den nye rolle som alenefar, og som mand uden en partner eller med en ny partner med eller uden børn. Det er vanskeligt at samtale med fælles eller dele børn om det faktum at familien har fået en anden betydning, en anden konstellation. Gruppen Gruppen er en såkaldt langsom åben gruppe, det betyder at medlemmerne forlader gruppen og nye træder ind undervejs. Ved at dele erfaringer med andre i samme situation, åbnes der op for en ny forståelse. Det at andre i får indblik i de vanskeligheder den enkelte sidder med, skaber nogle nye handlingsmuligheder, blandt andet Omkring egne og delebørns vilkår. Der er mellem 4 og 8 mænd i gruppen. Alle i gruppen har tavshedspligt om alle forhold der nævnes i gruppen. Eventuelle afbud meldes gangen før, telefonisk eller på mail til en af gruppelederne. Varighed Så længe der er et behov. Tid og sted Gruppen finder sted hver fra til / 11

6 Der holdes fri svarende til skolernes ferieplan. Stedet er familie klinikken, Søndre Jernbanevej 3a, 1 sal, tv Hillerød 2 min. Fra Hillerød torv, og 10 min fra Hillerød togstationen Pris Pris for gruppemøderne er 1000 kr. pr. måned incl. Kaffe, the og frugt. Det betales første gang for 3 måneder Terapeuterne Begge terapeuter har arbejdet med grupper i mange år, både i offentligt og privat regi. Gruppelederne er selv skilsmisse fædre Pas på børnene i en skilsmisse Det har konsekvenser for børnene, når far og mor skal skilles. "Hvad blev det?", spørger den nybagte farmor spændt "En lille fin dreng", svarer hendes søn stolt. "Hvordan gik det?", "Åh det var en lang fødsel, men det gik godt, og nu ligger de arm i arm og kigger på hinanden. Vi er så glade". Sådan starter mange familier. Og samtidig starter mange forestillinger og drømme om, hvordan 6 / 11

7 familien skal fungere. Hvilke værdier skal trækkes med fra fars familie, hvilke skal trækkes med fra mors familie, og hvad skal man i hvert fald ikke gentage. Man diskuterer med sine venner, hvordan man nu gør det bedst muligt. Og skilsmisse. det er slet ikke på tale. Men fakta er desværre, at omkring hvert tredje barn oplever et eller flere brud, inden det bliver 18 år. Mon ikke vi alle kender familier, der er blevet opløst. Børnene rammes Når forældre bliver skilt, påvirker det i høj grad børnene. Rent fysisk skal barnet måske flytte og danne netværk i en ny børnehave eller skole, måske skal barnet også skilles fra sine søskende eller anden familie. Psykisk oplever barnet, at de omsorgspersoner, der altid har givet dem omsorg, pludselig er tynget af egne problemer. Det er derfor svært for dem at have det overskud, der skal til, for at drage den fulde omsorg for deres barn, og derfor kan de komme til at overse barnet. Barnet kan risikere at blive den ene forælders fortrolige, og bliver derved involveret i voksenproblemer, hvilket er hårdt for deres loyalitetsfølelse overfor den anden forælder. Barnet skal vænne sig til en ny familiestruktur med kun én forælder. Oftest er det moderen, der bor sammen med barnet, og hun kan være mere væk hjemmefra nu for bedre at kunne forsørge sig selv og barnet. Barnet kan blive stærkt afhængigt af den forælder, det bor hos, især hvis der ikke er noget samkvem med den anden forælder. Sociale forandringer Det er ingen skam at være skilsmissebarn i dag. Det var det for år siden. Men det er meget socialt belastende for barnet, hvis det ikke ser den ene af sine forældre. Det er vigtigt og betydningsfuldt at kunne referere til både far og mor, når barnet taler med andre børn, læreren og andre voksne. Tænk blot på den danske "national-fødselsdagssang"..men denne dag er også rar, for hjemme venter mor og far, med dejlig chokolade.. På et tidspunkt vil den ene eller begge forældre indgå et nyt parforhold. Den nye partner vil ofte selv have børn, og på den måde bliver barnet del af en anden og ny familie med onkler/tanter og et ekstra sæt bedsteforældre. Konsekvenser for de voksne 7 / 11

8 Psykolog John Halse, tidligere formand for Børns Vilkår, har opdelt skilsmissen i følgende faser: - Overvejelsesfasen. Den ene forælder overvejer for sig selv muligheden af at lade sig skille - "Bomben springer". Den forælder, der har overvejet at lade sig skille, begynder at tale om det. - Afklaring. Forældrene taler om skilsmissen, diskuterer forældremyndighed, samvær m.v. - Bruddet. Forældrene flytter fra hinanden - Den nye familie skabes. Barnet lever enten alene med den ene forælder, det bor som delebarn ligeligt hos både mor og far, eller der etableres nye parforhold. - Alt dette kan let tage to til tre år, før der igen falder ro over de voksnes liv. I den tid kan forældre enten reagere efter: - "Kampmodellen", hvor de voksne kæmper for deres ret og ikke vil give op, - "Flugtmodellen", hvor man kan reagere ved at flytte så langt væk fra den tidligere ægtefælle som muligt, eller den - for børnene bedste mulighed - - "Eftertankemodellen", hvor forældrene, trods den svære situation, taler sammen om børnenes vilkår, og hvor man giver barnet besked om, hvad der sker undervejs. Tal med børnene Tavshed er guld, siger ordsproget. Det forholder sig imidlertid helt modsat, hvis skilsmissebarnet ikke har nogen at tale med om sine problemer. Det er guld værd, hvis skilsmissebarnets kammerats mor spørger "Hvordan går det egentlig hjemme hos jer?" Det er ikke at snage, som nogle måske vil mene, og derfor tier. Det er at vise omsorg for barnet. Så længe man spørger til barnets følelser og tanker, er det fint. "Savner du nogen gange din far?", "Hvad gør du så?" "Kan du sove om natten?", "Hvad tænker du på?" osv. Start lige så stille og stil et nyt spørgsmål næste gang I ses. Du kan hurtigt mærke på barnet, om det har lyst til at tale om det. Hvis ikke, så hold inde igen. Lad lidt tid gå, og spørg igen "Hvordan går det hjemme hos jer?" Samtalegrupper for børn I Randers Kommune blev der i 2004/2005 afholdt tre børnegrupper for skilsmissebørn. Projekt "Børnegruppe for skilsmissebørns" formål var: - at børnene lærer at mærke deres følelser og behov, være bevidste om dem, acceptere dem og udtrykke dem, - at børnene lærer at dele svære tanker og følelser med ligestillede, - at de føler sig set, hørt og forstået, - at deres handlingskompetencer øges, 8 / 11

9 - at de får øget selvværd og en øget positiv selvfølelse, - at børnene støttes i at mestre deres (nye) situation, - at der arbejdes med de ressourcer, det enkelte barn har, således, at de bedre kan bevæge sig ud i livet på ny. - at skilsmissen bliver en accepteret del af børnenes livshistorie. Børnegruppens metoder var en kombination af gruppeprocesfremmende aktiviteter og individuelt udviklende aktiviteter. Gruppeprocesserne gav børnene mulighed for at tale med andre børn i samme situation, at kunne spejle sig i andre, og ikke have følelsen af at være det eneste skilsmissebarn i verden. Grupperne gav børnene samhørighedsfølelse, mulighed for at lytte til de andre og bruge det hørte til egen bearbejdning af skilsmissen. Noget af det børnene var mest optaget af, var savnet til den forælder, de ikke boede med. Forældrenes følelser i skilsmissen kan bestå af lettelse, savn, tomhed og skyldfølelse. Eller det kan være vrede og bitterhed over at være blevet vraget, der fylder dem. I nogle tilfælde hvor ægtefællerne er gledet væk fra hinanden, er der kun ligegyldighed tilovers for hinanden. Voksne undervurderer ofte, hvilken psykisk belastning det er at blive skilt. Det kræver en aktiv indsats at bearbejde skilsmissen. Barnets reaktion Barnet reagerer forskelligt, alt efter hvilken alder det har. Generelt kan siges, at når barnet oplever noget udefra kommende ukendt, søger det ofte tilbage til et tidligere udviklingsstadie. Det er en beskyttelsesmekanisme, der skal hidkalde større opmærksomhed og omsorg fra forældrenes side. Når forældrene bliver skilt oplever barnet et tab, og det vil naturligt sørge over dette, og når de kastes ud i problemer, som de ikke kan løse eller overskue, vil de ofte reagere med vrede. Specifikt kan man groft opdele barnets reaktion efter, om det er et skolebarn eller ung teenager. 9 / 11

10 Skolebørn kan fra 8-9 års alderen skelne, hvordan tingene hænger sammen. De ved, at hvis ens forældre skændes meget, kan det ende med en skilsmisse. Det har venner, hvis forældre er skilt, og de ved, at det er en mulighed. Det kan hjælpe barnet, hvis forældrene fortæller om, hvad der sker, men forældrene skal tage sig i agt for at indvi barnet i voksen-bekymringer, eller gøre barnet til deres ven. Det vil lægge et stort pres på barnet. Barnet kan være forstyrret i sin koncentration, hvilket kan betyde, at indlæringsevnen i en periode svækkes. Skolebørn er så store, at de erkender, at bruddet er en realitet. Mindre børn udsætter erkendelsen ved hjælp af fantasi. Men skolebørn ved, at det vil skabe en total forandring i deres liv. De er meget afhængige af deres kammerater, og de kan føle sig ignoreret og overset, hvis de voksne planlægger flytning uden at tage kammeratskaberne i betragtning. Det kan hjælpe barnet, hvis det får god tid til at vænne sig til flytningen. Det hjælper yderligere barnet, hvis det bruger sin energi på kammeraterne og ikke på de voksnes indbyrdes problemer og forhold. En skilsmisse indeholder rigtig mange aspekter, og hvor det kan være svært at holde hovedet koldt og oven vande. I den situation kan Sundhedsplejersken være en hjælp. På er der god information og mulighed for køb af pjecer. Gode råd hvis du skal skilles Cand.psych. Morten Nissen har skrevet en lille bog med ti ønsker til forældre, der skal skilles. Den er udgivet af Helse, familiens lægemagasin. Alle råd er gode, men jeg vil alligevel fremhæve et par stykker: 1. Barnet må ikke blive den, der afgør, hvem af forældrene, det skal bo hos. For børn i syv til otte års alderen må forældrene suverænt beslutte, lidt større børn må høres, men det er forældrene, der på baggrund af barnets mening beslutter, hvor barnet skal bo. Barnet er i en voldsom loyalitetskonflikt, og dets retfærdighedssans siger ofte, at det må bo hos den af forældrene, der har det sværest, for derved kan det passe på forældren. Men det er ikke sikkert, at denne løsning er den bedste for barnet. Derfor må forældrene træffe afgørelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed, tilbyder Statsamterne konfliktmægling, hvor begge parter høres, og hvor de to deltagende fra Statsamtet forsøger, at skabe en løsning, som begge parter kan acceptere. 2. Forældrene skal holde barnet uden for deres eventuelle indbyrdes konflikter, og ikke 10 / 11

11 udsætte barnet for, at forældrene taler dårligt om hinanden. Find nogle voksne venner, du kan dele dine tanker med, rase med og græde med. 3. Barnet skal ikke behandles som en voksen, eller tildeles voksenrolle. Det skal have lov til at være barn, og hvis det er svært at lade være med at tale voksent til sit barn på et stadie, hvor man ellers ville have brugt sin partner til denne samtale, så send hellere barnet ud at lege eller over til sine kammerater. 4. Det er vigtigt, at barnets kontakt til begge forældres familier opretholdes, især til bedsteforældrene. Voksne i en skilsmisse er sårbare, forvirrede, vrede og kede af det i lang tid. I denne periode vil det være rigtig godt, hvis barnet har en anden/tredje voksen, der tager sig lidt af det. Det aflaster både barnet og de voksne. Læs mere om skilsmisse. 11 / 11

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT F O R Æ L D R E TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT Gode råd Du skal kunne rumme, at barnet fortsat elsker den anden forælder. Tal ikke grimt om den anden. Fortæl barnet, at det ikke

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord.

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord. Skilsmisse Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos? Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over børnene? - Måske er det en god idé, at søge professionel

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 EFTER SKILSMISSEN SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 DELEBØRN INDHOLD SIDE 4 Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Nymarkens. handleplan vedrørende sorg og krise. Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste, vi henter den bedste støtte.

Nymarkens. handleplan vedrørende sorg og krise. Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste, vi henter den bedste støtte. Nymarkens handleplan vedrørende sorg og krise Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste, vi henter den bedste støtte. Kinesisk ordsprog Hvorfor handleplan vedrørende sorg og tab? Fordi vores opgave

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Guide. - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse. sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse. sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider HØJSÆSON FOR SKILSMISSER - Sådan kommer du videre efter en skilsmisse HØJSÆSON FOR SKILSMISSER INDHOLD: Når skilsmissen

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta Opgaver til Skilles Annette Møller Forlaget Delta 1 1. Søvnløs Hvordan har jeg-fortælleren det? Beskriv stemningen i huset, som jeg-fortælleren oplever den! Brug tillægsordene fra teksten! Hvilke ting

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 sider Sådan får du et godt liv efter skilsmissen Sådan får du et godt liv efter skilsmissen INDHOLD: 60 procent får det bedre

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere