Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte

Transkript

1 Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel. Er dit barn en af dem? Hvordan opleves det for et barn, at være på besøg i fængslet? Hvordan er det for jer at være alene, uden en far? Hvordan taler man om forbrydelse og straf? Hvad siger man i skolen, på arbejdspladsen, til familien? Hvordan er det at bære på hemmeligheder og løgne? Hvad med fremtiden? Hvor gamle skal børnene være for at komme med i fængslet? Hvor gamle skal børnene være for at forstå? Formål Formålet med fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte er at mødes en gange ugentligt, og derigennem tale om de vanskeligheder der er forbundet med at være pårørende med børn til en indsat under Kriminalforsorgnet. Som pårørende oplever man ofte at det er svært at få parforholdet til at fungere med en indsat. 1 / 11

2 Det er vanskeligt at samtale med fælles eller dele børn om det faktum at en forældre (mand, kæreste og eller far) Gruppen Gruppen er en såkaldt langsom åben gruppe, det betyder at medlemmerne forlader gruppen og nye træder ind undervejs. Ved at dele erfaringer med andre i samme situation, åbnes der op for en ny forståelse. Det at andre i får indblik i de vanskeligheder der er, skaber nogle handlingsmuligheder, blandt andet Omkring egne og delebørns vilkår. Undervejs ved hvert enkelt møde, deles gruppen op i mødre og børn, for sig. Der er mellem 4 og 8 forældre med børn i gruppen. Alle i gruppen har tavshedspligt om alle forhold der nævnes i gruppen. Eventuelle afbud meldes gangen før, telefonisk eller på mail til en af familiebehandlerne. Varighed Måneder til år. Tid og sted 2 / 11

3 Gruppen finder sted hver torsdag fra til Der holdes fri svarende til skolernes ferieplan. Stedet er familie klinikken, Søndre Jernbanevej 3a, 1 sal, tv Hillerød 2 min. Fra Hillerød torv, og 10 min fra Hillerød togstationen Pris Pris for gruppemøderne er 1000 kr. pr. måned incl. Kaffe, the og frugt. Det betales første gang for 3 måneder (Den enkeltes hjemkommune kan søges om betaling af forløbet) Terapeuterne Begge terapeuter har arbejdet med familier der har et medlem der for en tid er indsat. Endvidere arbejder begge terapeuter med bør/unge. Opstart at fortløbende gruppe for skilsmisse fædre. 3 / 11

4 Til kommende deltager i gruppen for skilsmisse fædre I gennemsnit er der omkring skilsmisser i Danmark om året, hvert tredje barn oplever, at deres forældre skal skilles. 35 % procent af alle par i Danmark, bliver skilt. Er du en af dem? Hvordan opleves det at være skilsmisse far? Hvordan opleves det at være skilsmissebarn? Hvordan er det for jer at være alene, uden en mor? Hvordan taler man om skilsmissen? Hvad siger man i skolen, på arbejdspladsen, til familien? Hvordan er det at bære på børns sorg over skilsmissen? Hvad med fremtiden? Hvor gamle skal børnene være for at blive medinddraget i skilsmisse processen? Hvor gamle skal børnene være for forstå? Hvordan og hvornår, inddrages nye partnere i det fælles liv? Hvad med kontakten til bedsteforældre? Formål Formålet med fortløbende gruppe for skilsmisse fædre er at mødes en gange ugentligt, og derigennem tale om de vanskeligheder der ved at være i en skilsmisse proces. 4 / 11

5 Som skilsmisse far oplever man ofte at det er svært at få defineret den nye rolle som alenefar, og som mand uden en partner eller med en ny partner med eller uden børn. Det er vanskeligt at samtale med fælles eller dele børn om det faktum at familien har fået en anden betydning, en anden konstellation. Gruppen Gruppen er en såkaldt langsom åben gruppe, det betyder at medlemmerne forlader gruppen og nye træder ind undervejs. Ved at dele erfaringer med andre i samme situation, åbnes der op for en ny forståelse. Det at andre i får indblik i de vanskeligheder den enkelte sidder med, skaber nogle nye handlingsmuligheder, blandt andet Omkring egne og delebørns vilkår. Der er mellem 4 og 8 mænd i gruppen. Alle i gruppen har tavshedspligt om alle forhold der nævnes i gruppen. Eventuelle afbud meldes gangen før, telefonisk eller på mail til en af gruppelederne. Varighed Så længe der er et behov. Tid og sted Gruppen finder sted hver fra til / 11

6 Der holdes fri svarende til skolernes ferieplan. Stedet er familie klinikken, Søndre Jernbanevej 3a, 1 sal, tv Hillerød 2 min. Fra Hillerød torv, og 10 min fra Hillerød togstationen Pris Pris for gruppemøderne er 1000 kr. pr. måned incl. Kaffe, the og frugt. Det betales første gang for 3 måneder Terapeuterne Begge terapeuter har arbejdet med grupper i mange år, både i offentligt og privat regi. Gruppelederne er selv skilsmisse fædre Pas på børnene i en skilsmisse Det har konsekvenser for børnene, når far og mor skal skilles. "Hvad blev det?", spørger den nybagte farmor spændt "En lille fin dreng", svarer hendes søn stolt. "Hvordan gik det?", "Åh det var en lang fødsel, men det gik godt, og nu ligger de arm i arm og kigger på hinanden. Vi er så glade". Sådan starter mange familier. Og samtidig starter mange forestillinger og drømme om, hvordan 6 / 11

7 familien skal fungere. Hvilke værdier skal trækkes med fra fars familie, hvilke skal trækkes med fra mors familie, og hvad skal man i hvert fald ikke gentage. Man diskuterer med sine venner, hvordan man nu gør det bedst muligt. Og skilsmisse. det er slet ikke på tale. Men fakta er desværre, at omkring hvert tredje barn oplever et eller flere brud, inden det bliver 18 år. Mon ikke vi alle kender familier, der er blevet opløst. Børnene rammes Når forældre bliver skilt, påvirker det i høj grad børnene. Rent fysisk skal barnet måske flytte og danne netværk i en ny børnehave eller skole, måske skal barnet også skilles fra sine søskende eller anden familie. Psykisk oplever barnet, at de omsorgspersoner, der altid har givet dem omsorg, pludselig er tynget af egne problemer. Det er derfor svært for dem at have det overskud, der skal til, for at drage den fulde omsorg for deres barn, og derfor kan de komme til at overse barnet. Barnet kan risikere at blive den ene forælders fortrolige, og bliver derved involveret i voksenproblemer, hvilket er hårdt for deres loyalitetsfølelse overfor den anden forælder. Barnet skal vænne sig til en ny familiestruktur med kun én forælder. Oftest er det moderen, der bor sammen med barnet, og hun kan være mere væk hjemmefra nu for bedre at kunne forsørge sig selv og barnet. Barnet kan blive stærkt afhængigt af den forælder, det bor hos, især hvis der ikke er noget samkvem med den anden forælder. Sociale forandringer Det er ingen skam at være skilsmissebarn i dag. Det var det for år siden. Men det er meget socialt belastende for barnet, hvis det ikke ser den ene af sine forældre. Det er vigtigt og betydningsfuldt at kunne referere til både far og mor, når barnet taler med andre børn, læreren og andre voksne. Tænk blot på den danske "national-fødselsdagssang"..men denne dag er også rar, for hjemme venter mor og far, med dejlig chokolade.. På et tidspunkt vil den ene eller begge forældre indgå et nyt parforhold. Den nye partner vil ofte selv have børn, og på den måde bliver barnet del af en anden og ny familie med onkler/tanter og et ekstra sæt bedsteforældre. Konsekvenser for de voksne 7 / 11

8 Psykolog John Halse, tidligere formand for Børns Vilkår, har opdelt skilsmissen i følgende faser: - Overvejelsesfasen. Den ene forælder overvejer for sig selv muligheden af at lade sig skille - "Bomben springer". Den forælder, der har overvejet at lade sig skille, begynder at tale om det. - Afklaring. Forældrene taler om skilsmissen, diskuterer forældremyndighed, samvær m.v. - Bruddet. Forældrene flytter fra hinanden - Den nye familie skabes. Barnet lever enten alene med den ene forælder, det bor som delebarn ligeligt hos både mor og far, eller der etableres nye parforhold. - Alt dette kan let tage to til tre år, før der igen falder ro over de voksnes liv. I den tid kan forældre enten reagere efter: - "Kampmodellen", hvor de voksne kæmper for deres ret og ikke vil give op, - "Flugtmodellen", hvor man kan reagere ved at flytte så langt væk fra den tidligere ægtefælle som muligt, eller den - for børnene bedste mulighed - - "Eftertankemodellen", hvor forældrene, trods den svære situation, taler sammen om børnenes vilkår, og hvor man giver barnet besked om, hvad der sker undervejs. Tal med børnene Tavshed er guld, siger ordsproget. Det forholder sig imidlertid helt modsat, hvis skilsmissebarnet ikke har nogen at tale med om sine problemer. Det er guld værd, hvis skilsmissebarnets kammerats mor spørger "Hvordan går det egentlig hjemme hos jer?" Det er ikke at snage, som nogle måske vil mene, og derfor tier. Det er at vise omsorg for barnet. Så længe man spørger til barnets følelser og tanker, er det fint. "Savner du nogen gange din far?", "Hvad gør du så?" "Kan du sove om natten?", "Hvad tænker du på?" osv. Start lige så stille og stil et nyt spørgsmål næste gang I ses. Du kan hurtigt mærke på barnet, om det har lyst til at tale om det. Hvis ikke, så hold inde igen. Lad lidt tid gå, og spørg igen "Hvordan går det hjemme hos jer?" Samtalegrupper for børn I Randers Kommune blev der i 2004/2005 afholdt tre børnegrupper for skilsmissebørn. Projekt "Børnegruppe for skilsmissebørns" formål var: - at børnene lærer at mærke deres følelser og behov, være bevidste om dem, acceptere dem og udtrykke dem, - at børnene lærer at dele svære tanker og følelser med ligestillede, - at de føler sig set, hørt og forstået, - at deres handlingskompetencer øges, 8 / 11

9 - at de får øget selvværd og en øget positiv selvfølelse, - at børnene støttes i at mestre deres (nye) situation, - at der arbejdes med de ressourcer, det enkelte barn har, således, at de bedre kan bevæge sig ud i livet på ny. - at skilsmissen bliver en accepteret del af børnenes livshistorie. Børnegruppens metoder var en kombination af gruppeprocesfremmende aktiviteter og individuelt udviklende aktiviteter. Gruppeprocesserne gav børnene mulighed for at tale med andre børn i samme situation, at kunne spejle sig i andre, og ikke have følelsen af at være det eneste skilsmissebarn i verden. Grupperne gav børnene samhørighedsfølelse, mulighed for at lytte til de andre og bruge det hørte til egen bearbejdning af skilsmissen. Noget af det børnene var mest optaget af, var savnet til den forælder, de ikke boede med. Forældrenes følelser i skilsmissen kan bestå af lettelse, savn, tomhed og skyldfølelse. Eller det kan være vrede og bitterhed over at være blevet vraget, der fylder dem. I nogle tilfælde hvor ægtefællerne er gledet væk fra hinanden, er der kun ligegyldighed tilovers for hinanden. Voksne undervurderer ofte, hvilken psykisk belastning det er at blive skilt. Det kræver en aktiv indsats at bearbejde skilsmissen. Barnets reaktion Barnet reagerer forskelligt, alt efter hvilken alder det har. Generelt kan siges, at når barnet oplever noget udefra kommende ukendt, søger det ofte tilbage til et tidligere udviklingsstadie. Det er en beskyttelsesmekanisme, der skal hidkalde større opmærksomhed og omsorg fra forældrenes side. Når forældrene bliver skilt oplever barnet et tab, og det vil naturligt sørge over dette, og når de kastes ud i problemer, som de ikke kan løse eller overskue, vil de ofte reagere med vrede. Specifikt kan man groft opdele barnets reaktion efter, om det er et skolebarn eller ung teenager. 9 / 11

10 Skolebørn kan fra 8-9 års alderen skelne, hvordan tingene hænger sammen. De ved, at hvis ens forældre skændes meget, kan det ende med en skilsmisse. Det har venner, hvis forældre er skilt, og de ved, at det er en mulighed. Det kan hjælpe barnet, hvis forældrene fortæller om, hvad der sker, men forældrene skal tage sig i agt for at indvi barnet i voksen-bekymringer, eller gøre barnet til deres ven. Det vil lægge et stort pres på barnet. Barnet kan være forstyrret i sin koncentration, hvilket kan betyde, at indlæringsevnen i en periode svækkes. Skolebørn er så store, at de erkender, at bruddet er en realitet. Mindre børn udsætter erkendelsen ved hjælp af fantasi. Men skolebørn ved, at det vil skabe en total forandring i deres liv. De er meget afhængige af deres kammerater, og de kan føle sig ignoreret og overset, hvis de voksne planlægger flytning uden at tage kammeratskaberne i betragtning. Det kan hjælpe barnet, hvis det får god tid til at vænne sig til flytningen. Det hjælper yderligere barnet, hvis det bruger sin energi på kammeraterne og ikke på de voksnes indbyrdes problemer og forhold. En skilsmisse indeholder rigtig mange aspekter, og hvor det kan være svært at holde hovedet koldt og oven vande. I den situation kan Sundhedsplejersken være en hjælp. På er der god information og mulighed for køb af pjecer. Gode råd hvis du skal skilles Cand.psych. Morten Nissen har skrevet en lille bog med ti ønsker til forældre, der skal skilles. Den er udgivet af Helse, familiens lægemagasin. Alle råd er gode, men jeg vil alligevel fremhæve et par stykker: 1. Barnet må ikke blive den, der afgør, hvem af forældrene, det skal bo hos. For børn i syv til otte års alderen må forældrene suverænt beslutte, lidt større børn må høres, men det er forældrene, der på baggrund af barnets mening beslutter, hvor barnet skal bo. Barnet er i en voldsom loyalitetskonflikt, og dets retfærdighedssans siger ofte, at det må bo hos den af forældrene, der har det sværest, for derved kan det passe på forældren. Men det er ikke sikkert, at denne løsning er den bedste for barnet. Derfor må forældrene træffe afgørelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed, tilbyder Statsamterne konfliktmægling, hvor begge parter høres, og hvor de to deltagende fra Statsamtet forsøger, at skabe en løsning, som begge parter kan acceptere. 2. Forældrene skal holde barnet uden for deres eventuelle indbyrdes konflikter, og ikke 10 / 11

11 udsætte barnet for, at forældrene taler dårligt om hinanden. Find nogle voksne venner, du kan dele dine tanker med, rase med og græde med. 3. Barnet skal ikke behandles som en voksen, eller tildeles voksenrolle. Det skal have lov til at være barn, og hvis det er svært at lade være med at tale voksent til sit barn på et stadie, hvor man ellers ville have brugt sin partner til denne samtale, så send hellere barnet ud at lege eller over til sine kammerater. 4. Det er vigtigt, at barnets kontakt til begge forældres familier opretholdes, især til bedsteforældrene. Voksne i en skilsmisse er sårbare, forvirrede, vrede og kede af det i lang tid. I denne periode vil det være rigtig godt, hvis barnet har en anden/tredje voksen, der tager sig lidt af det. Det aflaster både barnet og de voksne. Læs mere om skilsmisse. 11 / 11