Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen. af Morten Thing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen. af Morten Thing"

Transkript

1 Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen af Morten Thing 1 Udviklingen af politiet har naturligvis været betinget af statens behov. Men eksisterer en social institution først, så får den et selvstændigt behov for at overleve - og helst blive større. Dette kludetæppe af interesser kan det ofte være svært at skille ud fra hinanden. F.eks. kan vækstmuligheder være konjunkturelt til stede som følge af verden uden for Danmark. Et godt eksempel på disse sammenvævede interesser finder vi i væksten på sikkerheds- og efterretningsområdet i forbindelse med den russiske revolution. Her fik regeringen pludselig gennem ydre pres et behov for overvågning. Og politiet havde et behov for at få et efterretningsvæsen. Og faktisk var det lige ved. Et egentligt efterretningsvæsen som en del af politiet oprettes i Danmark først efter anden verdenskrig. Men grunden til det lægges tidligere. Allerede før Statspolitiets oprettelse i 1911 havde Københavns Politi i perioder indsamlet (og indkøbt) personoplysninger 1. Og med afd. D's oprettelse i 1927 og ikke mindst med dens status af landsdækkende central for politiske personoplysninger fra 1931 blev denne tradition udviklet og befæstet til et system af indsamling og registrering. Imidlertid synes efterretningsvirksomheden nok så meget knyttet til oprettelsen af Statspolitiet i Chefen for det nye Statspoliti blev hentet fra militæret. Det var auditøren Valdemar Mensen. Han var en politimand med militære ambitioner og arbejdsmetoder. Ikke alene arbejdede han systematisk på en centralisering af magten under Statspolitiet, han var fra starten meget lydhør overfor de signaler Generalstaben udsendte om betydningen af samarbejde på efterretningsområdet. Fra 1913 var Mensen således ansat som civil efterretningsofficer ved Generalstabens Efterretningssektion (GE) 2 for at knytte de to institutioner tættere sammen. Generalstaben mente, at politiet allerede i fredstid burde opbygge et kartotek over mistænkelige personer, som kunne tænkes at komme i søgelyset i tilfælde af krig. Første verdenskrig gjorde denne betragtning og samarbejdet mellem Statspolitiet og GE til virkelighed. Henrik Stevnsborg skriver i sin disputats om politiets historie, at Statspolitiet herefter anlagde "sit såkaldte "spionkartotek". Dette var ved afslutningen af 1. verdenskrig nået op på omkring numre, takket være et løbende samarbejde med Generalstabens Efterretningssektion og gensidig udveksling af oplysninger, herunder samlæsning med Generalstabens tilsvarende "Præventive Arkiv"." (s.76) Lederen af GE var oberstløjtnant Erik With. Han blev imidlertid fjernet som leder af afdelingen i 1918, da den radikale regering var utilfreds med hans utilslørede engelske sympatier. Withs samarbejde med Mensen og Statspolitiet ophørte imidlertid ikke af den grund. Den danske Anti-bolsjevikkiske Komité oprettede for penge betalt af Transatlantisk Kompagni et anti-bolsjevikkisk efterretningskontor på Hotel Metropol med Erik With som leder. Han havde imens orlov fra hæren og arbejdet skete i forståelse med regeringen. Det anti-bolsjevikkiske efterretningskontor samarbejde både med det britiske og det tyske efterretningsvæsen. Og fra Withs private efterretningstjeneste gik oplysningerne videre til Statspolitiet. Hermed flød altså kilderne for oplysninger til Statspolitiet blot lidt kvikkere 3. Danmark havde efter 1905 modtaget mange jødiske immigranter fra Rusland. Ikke mindst deres tilstedeværelse især i København gjorde det let for russiske politiske grupper at bruge København som base for kurertjeneste, pengetransaktioner m.v. Dertil kom, at København ligeledes var en by, som på grund af landets neutralitet tiltrak mange af de krigsførende landes hemmelige tjenester. Den radikale regering var af den opfattelse, at Danmark ikke efter revolutionen i Rusland i november 1917 i nogen væsentlig grad var kommet i farezonen

2 2 politisk set. Den betragtede ikke den danske venstrefløj eller immigrant-venstrefløjen som nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Som Bent Jensen dokumenterer i sin disputats Danmark og det russiske spørgsmål , så de allierede helt anderledes på sagen. I løbet af 1918 kom det til gentagne forsøg fra allieret side på at få den danske regering til at ændre politik i forhold til Rusland og skærpe sine sikkehedsforanstaltninger på hjemmefronten. Presset kulminerede omkring et-års dagen for revolutionen, som samtidig blev optakten til den tyske revolution. Presset fik den danske regering til i november 1918 at slå hårdt ned på den hjemlige venstrefløj. En række demonstrationer blev brugt som påskud til at arrestere stort set hele lederskabet af Fagoppositionens Sammenslutning og Socialistisk Arbejderparti. Samtidig kaldte regeringen sin repræsentant i Petrograd hjem, mens rubelvekslingen i København blev stoppet, og i februar 1919 sendtes bolsjevikkernes repræsentation i København hjem til Rusland. Men presset på regeringen for at begrænse bolsjevikkisk propaganda, eventuelt helt forbyde den, fortsatte. Først i løbet af 1919 begynder efterretningsrapporterne fra København til de allierede at lyde optimistiske. Nu begyndte presset at hjælpe, nu gjorde danskerne noget ved bekæmpelsen af bolsjevikfaren, kunne efterretningsofficererne skrive hjem 4. Men som sagt var der også danskere, der var enige med de allierede. Ikke kun oberstløjtnant Erik With. Også statspolitichef Valdemar Mensen var af den opfattelse. I slutningen af 1918 anbefalede han et "fornødent stærkt modværge" mod de hjemlige elementers optræden 5. Nogenlunde samtidig kom det til en fællesskandinavisk konference med deltagelse af embedsmænd fra udenrigsministerierne, justitsministerierne og politiet om en fælles indsats. Og 1919 blev virkelig det store år for Statspolitiets indsats. Generalstaben var glad for samarbejdet og lagde op til, at det gode krigssamarbejde skulle fortsættes efter krigens ophør af hensyn til handelsspionagen og bolsjevikfaren. Statspolitiet var siden sin beskedne start med 36 mand i 1911 vokset til 420 mand. Tilsynet med udlændinge, visumsager samt hele kriminalpolitiet var blevet lagt ind under Mensens domæne. Denne kombination gjorde bekæmpelsen af spionage og politiske afvigere til en oplagt sag for det nye, stærke korps 6.. Statspolitiet som efterretningstjeneste i 1919 Statspolitiets arkiv, som ligger i Rigsarkivet, er svært tilgængeligt, bl.a. fordi en hel del af journalerne forsvandt under besættelsen. Men journalen eksisterer for årene Går vi ind under kategorien 'Samarbejde med militære Myndigheder', så er der i 1918 journaliseret 87 sager, for sager og for 1920 ingen sager. Denne forunderlige forskel skal nedskrives noget, idet den delvis repræsenterer en ændret praksis - men den repræsenterer alligevel en målestok for indsatsens størrelse. Efter fredsslutningen i Versailles var det svært at se Tyskland som nogen stor fare. Og selv forholdet til bolsjevikkerne normaliseredes jo efterhånden og endte med en diplomatisk godkendelse i Efter en kort opblussen kørte også venstrefløjen på vågeblus tyverne igennem. Men i 1919 kunne man stadig tro at Danmark var det næste sted revolutionen ville bryde ud. I det følgende vil jeg se nærmere på Statspolitiets arbejde i 1919, som det afspejler sig i de indførsler i journalen. I Statspolitiets H-journal for 1918 og 1919 findes der sager udarbejdet af det samme personale og omtrentligt indenfor det samme interesseområde, som er journaliseret andetsteds end som 'samarbejde med militære myndigheder'. Det gælder f.eks. typisk sagen H 1179/18 også kaldet 'Bolcheviksagen'. Denne sag ligner mange andre sager i Statspolitiets arkiv på den

3 3 måde, at akter som synes 'i familje' lægges til sagen, så den efterhånden vokser til et betragteligt omfang. Denne sag handler især om russiske bolsjevikker i København. Den ser ud til at være begyndt i oktober 1918 med oplysninger fra GE eller Sektion C, som den skiftede navn til under ledelse af kaptajn N. Sylow. GE behøvede Statspolitiets hjælp til efterforskning, men formidlede også indberetninger af interesse for politiet. Det kunne være lister fra svenske og norske politimyndigheder over mistænkelige udlændinge, især russere. Men for den norske listes vedkommende også medlemmer af Det Norske Arbeiderparti. GE gennemså bl.a. telegrammer og forsynede politiet med kopier af de mest interessante. I et udateret brev fra Sylov til Mensen skriver han: "Hvis De har nogle Bolcheviker eller andre at bringe i Forslag til Telegrameftersyn skal vi nok faa dem. Jeg har bragt i Erfaring at der er etableret - og har været længe - Postcensur i Norge. Det var en i høj Grad paakrævet Foranstaltning - at faa indført ogsaa herhjemme". Sagen indeholder et særligt læg med kopier af telegrammer til og fra bolsjevikgesandtskabet i København. Bolcheviksagen handler imidlertid ikke kun om udlændinge, den handler også om den hjemlige venstrefløj og ikke mindst om relationerne mellem mistænkelige udlændinge og mistænkelige danskere. Ifølge en rapport fra marts 1919 var der en særlig 'Syndikalistgruppe' i Statspolitiet, som siden optræder hyppigt i sagerne. Den bestod af 5-8 statsbetjente, som særligt arbejdede med venstrefløjssager. Gruppens indsigt i venstrefløjssager var ret begrænset på dette tidspunkt. I en rapport fra den 10. marts hedder det, at der er rygter om, at syndikalisterne i nær fremtid ville anstifte uroligheder. Gruppen havde derfor foretaget en nærmere undersøgelse. "Vi har i den Anledning faaet oplyst, at Socialdemokratisk Arbejderforbund - Syndikalisterne - agter at afholde et offentligt Møde" samme aften. Det viser sigt imidlertid hverken at være socialdemokrater eller syndikalister, men Socialistisk Arbejderparti. PolitiBetjent Jacobsen, som overværede mødet, var skuffet over mødets forløb. Murer Rassow talte om Socialdemokratiets svigt, hvorefter Andersen Nexø talte, "ikke noget der var særlig opsigtsvækkende og efter Jacobsens Formening var det nærmest en Reklametale for de af ham udgivne Hæfter "Ringen sluttet" og "Nytaarstanker", der blev forhandlet paa Mødet". PB Larsen, som også overværede mødet tilsluttede sig Jacobsens referat, "dog tilføjer han Taleren Aage Jørgensen var særlig raa i sin Tale. Endvidere tilføjer han at Taleren Andersen-Nexø omtalte General Mannerheim som "Blodhund", "Morder!" og "Laban". Hvortil Tilhørerne raabte Hør! Hør!". Der må have været en del skuffelser for Syndikalistgruppen, men også en hel række kultursammenstød. Den har ganske enkelt svært ved at finde ud af de forskellige grupper. Men fremfor alt forstår de ikke de kulturelle koder i dette fremmede område. I bolcheviksagen er der skrevet på listerne over mistænkte: "indgaar i det store Kartotek 1520/1919". Denne reference gælder H-journalen for 1919, hvor 1520 netop er kategorien 'Samarbejde med militære Myndigheder'. "Det store kartotek" må formentlig referere til en kortsamling, et kartotek med forbindelse til journalens indførsler. Og i én af de til journalen hørende sager ligger der faktisk et fortrykt kort på blåt karton med påskriften "Afskrift". Det må forstås på den måde, at som dokumentation har man vedlagt den pågældendes kort i afskrift. Kortet er 12x20 cm med et udstandset hul forneden til at fastholde det med en metalstang i kartotekskassen. På forsiden er der fortrykt: "Efternavn:/ Fornavne:/ Født den Aar i/ Undersaat. Stilling:/Sidste Bopæl:/. Til højre er der en lodret rubrik, fortrykt: "Nævnt i Sag J. Nr.:. På bagsiden af kortet var der plads til forskellige notater, som i dette tilfælde blev brugt til en opregning af de tre forhold, der gjorde ham interessant: "Er kendt som Bolchevik (Dr. Schiffer). Har været i Forbindelse med "Rosta" og er Fører for den røde Garde" (H 388/1919). I den parlamentariske kommissions beretning 7 nævner Andreas Hansen, at da han

4 4 blev leder af afd. D. i Københavns Politi i 1927 var der 2-3 mand, der arbejdede med kartoteket, og at dette "vistnok [var] med hvide og blå kort". Muligvis går denne skelnen tilbage til samarbejdet mellem Statspolitiet og Københavns Politi. Man har tilsyneladende haft flere forskellige katoteker, sandsynligvis ét for spioner, ét for udlændinge og ét for danskere. Men hertil kommer så forskellige lister, som omtales i sagerne. Eksempelvis henvises tit til "sort Liste". Men sandsynligvis har den sorte liste været den daglige omtale af kartoteket. For i en bestemt sag står der: "han ses i Statspolitiets Registratur - sorte Liste H. Nr. 1520/ ". Det kunne tolkes på den måde, at registraturen og listen er én og samme sag og i hvert fald henviser journalnummeret til journalens kategori for spioner. Journalens kategori 1520 med de 1600 indførsler er bygget op på den måde, at først kommer der 29 indførsler, som alle er fra april-maj derefter følger ca. 700 indførsler i alfabetisk rækkefølge, hvis tidligste referencer er til december Disse 700 indførsler må formentlig, da de blev indført have været grundstammen i det spionkartotek, som Henrik Stevnsborg omtaler på numre. Efter den alfabetiske del, kommer så ca. 900 ikkealfabetiske numre. Langt den største del af indførslerne i journalen er personer, men der er også en del indførsler på organisationer. Den største gruppe blandt personerne er russerne, hvor igen de russiske jøder indtager en særposition. Det er ikke altid nationalitet er anført, men meget ofte er den og for jødernes vedkommende, kan der stå: "Russisk Undersaat, Jøde", eller "Russisk Jøde". Hvad, betegnelsen jøde præcist dækker over, er usikkert. Når der er tale om folk med opholdstilladelse i Danmark var 'jøde' en kategori, som kunne henvise til karakteren af vedkommendes russiske papirer (som kunne kategorisere vedkommende som jøde), evt. til understøttelsesforhold i Danmark (f.eks. via Mosaisk Troessamfund). Men når der var tale om personer, som var indberettet via efterretningstjenesten er det mere usikkert, hvad referencen gjaldt. Jøde er imidlertid en slags særkategori, som ikke betyder noget éntydig religiøst. Der står således ikke opført 'katolik' nogen steder f.eks., mens der derimod står 'jøde' ved mange revolutionære, som givet ikke har været medlemmer af Mosaisk Troessamfund. Næst efter russerne kommer kategorien 'dansker' og 'nordmand', som der stort set er lige mange indførsler på. Det interessante i dén sammenhæng er det, at der er bemærkelsesværdigt færre svenskere end nordmænd. Den eneste forklaring, som springer i øjnene fra materialet, er det norske politis større samarbejdsvillighed. Det norske politi underrettede tilsyneladende det danske hver gang en norsk venstrefløjsperson gæstede Danmark. Og i Norge var der jo ikke som i Danmark eller Sverige tale om et lille venstresocialistisk parti, men om Arbeiderpartiet slet og ret. I juli 1919 havde den norske historieprofessor Edv. Bull således søgt og fået visum til en måneds ophold i København, hvor han skulle studere i Rigsarkivet. Statspolitiet skriver i den anledning til Justitsministeren og forespørger, hvordan man skal forholde sig: "Foruden at være Professor er Herr Bull imidlertid ogsaa fanatisk Bolchevik af den mest yderliggaaende Retning (i alt Fald i Teorien) og vil mulig derfor ikke være særlig velkommen hjemme; det er jo ikke udelukket, at han vil benytte Lejligheden til at prædike sin Religion i Danmark. Der kunde derfor være Spørgsmaal om at annullere hans visum, hvilket jo imidlertid er saa sin egen Sag[...] Hvis noget ønskes foretaget bedes De snarest meddele mig det". Det gør én af ministerens folk et par dage efter. Man ønsker ham ikke afvist, men "Det er vel bedst at Statspolitiet diskret holder en lille Smule Øje med ham". Hvorefter Statspolitiet ved indrejsestederne i Helsingør og København bliver bedt om at indberette "hvis Bull skulle indtræffe" (1520/ ). Bull var medlem af venstrefløjen i Arbeiderpartiet. Men det er formentlig hans status som professor, der redder ham fra den sædvanlige praksis: afvisning eller udvisning. Går vi til de mindre repræsenterede nationer er rækkefølgen: Italien, Tyskland,

5 5 Frankrig, Finland, Schweiz, England. Både ud fra denne fordeling som ud fra organisationernes navne og de sparsomme oplysninger, som er i registret, så er den altdominerende interesse: Bolsjevikkerne og Rådsrusland. De sparsomme oplysninger, kan simpelthen være: "Bolchevikagent"eller "Falske Penge fra Rusland". En sidste type oplysning, som journalen indeholder, er kilden til oplysningen. Den kan simpelthen være et sagsnummer - så af en anden kategori end 1520/1919. Men tit drejer det sig om lister som: "Fortegnelse over Bolschev., der besøger Sverige", "Liste over kendte Bolscheviker", "Fortegnelse over norske revolutions- og bolsjevikagitatorer", "Liste over "Gidsler"", "Vertrauensleute der syndikalistischen Partei", "U.P.s Liste" (som var Udenrigsministeriets liste over folk, hvis post blev censureret) eller lign. Tit gælder henvisningen Generalkommandoen, "Kjbh. Politi Reg.", "Norsk Opdp.", "Fransk indbr." "Kgl. da. Ges. i Helsingfors" eller en anden 'officiel' efterretningstjeneste. Hertil kommer også de mange oplysninger fra "Oberstløjtnant W.", dvs. fra Erik Withs anti-bolsjevikkiske kontor. En meget brugt betegnelse er "S" eller "Dr. S.", "Dr.S. Februarliste" el. lign. Bag bogstavet "S." gemmer sig Dr. Schiffer. Dr. Schiffer formidlede flere typer oplysninger til Statspolitiet, som vi genfinder teksten til i journalsagerne. Én type bærer øverst betegnelsen "Counter Bolshevism", men er iøvrigt som Schiffers indberetninger på tysk. En anden type refererer til forskellige af hans agenter i København. Han har tydeligvis Statspolitiets tillid, idet man flere gange henvender sig til ham med spørgsmål om personer i mere dubiøse miljøer. Af nogle indberetninger fremgår det også, at han samarbejdede med Generalstabens efterretningstjeneste. Formuleringerne på nogle af indberetningerne tyder på, at de er skrevet til flere modtagere. F.eks. hedder det i én indberetning: "Der Verdacht auf die Firma Callmann & Co. ist zuerst von dem dänischen Generalstab ausgesprochen und von den Agenten des dänischen Generalstabs in Hamburg betätigt worden" (1520/ ). Denne meddelelse er vel mest logisk i forhold til det tyske efterretningsvæsen. Og sandsynligheden taler for, at Schiffer var tysk agent. På et tidspunkt, hvor der gik rygter om, at en strejke i Københavns Havn understøttedes af russerne via netop det nævnte firma, rådspurgte Statspolitiet Dr. Schiffer om sagen. Han svarede på sit eget brevpapir (han har åbenbart fast bopæl Amager Fælledvej 7), at han havde sat den "prøjsiske Regering" igang med en undersøgelse. Svaret er på godt dansk, men med enkelte fejl (1520/ ). Tilsvarende meddeler han den 21. juli 1919, at en bestemt person har været 4 år i beskyttelsesarrest i Tyskland som spionagemistænkt, men nu er i København. "Es wære sehr wuenschenhaft, aus den Akten der Preussischen Behørden etwas ueber diesen Mann zu erfahren und gegebenfalls der dænischen Staatspolizei Mitteilung zu machen, damit Ausweisung erfolgen kann" (1520/ ). Man må altså formode, at der er tale om et formaliseret samarbejde mellem tysk og dansk efterretningsvirksomhed. Til journalens kategori 1520/1919 er der som sagt knyttet en serie journalsager. Desværre eksisterer ikke alle 1600 sager og meget tyder på, at der aldrig har været oprettet sager på alle indførslerne. Men af henlæggelsesbemærkningerne i journalen er der også noget, som kunne tyde på, at ikke alle oprettede sager er arkiverede, resp. afleveret til Rigsarkivet. Hvorom alting er, så viser de eksisterende sager klart, hvordan Statspolitiet arbejdede i dette hektiske år. Den stor interesse for bolsjevikkerne ude og hjemme, som de 1600 indførsler viser bekræftes til fulde af en gennemgang af de arkiverede sager. Det ser ud til, at en gruppe af politifolk - med Syndikalistgruppen som kerne - har arbejdet med disse sager. Og det er i hundredvis af "diskrete Undersøgelser" og afhøringer, der er blevet foretaget for at be- eller afkræfte rygter, som kom ud af de mange forskellige kilder. Man må altså forestille sig, at udmøntningen af det pres, som Bent Jensen beskriver, de allierede lagde på den danske regering, bestod i, at Justitsministeriet afkrævede Statspolitiet svar, men også forebyggende

6 svar i den forstand, at de mange kilder, som her samles var den måde, hvorpå man kunne gisne om farens omfang. For fare handler det om. 6 Fare på færde De farer, som lurede bag indberetningerne, førte alle tilbage til bolsjevikkerne. En fare lå i, at bolsjevikagenter relativt uhindret kunne komme til Danmark. De kunne på denne måde komme i kontakt med et andet faremoment, nemlig de danske bolsjevikker og immigrantbolsjevikkerne blandt jøderne. I kontakten med disse to miljøer kunne agenterne formidle: propaganda, penge, våben og sprængstof. Den samlede effekt af hele dette kompleks kunne være planlægning af en revolution i Danmark. Et centralt tema i arbejdet var penge. Rubler blev ikke længere vekslet officielt i København efter den 20. december Det skyldtes at kursen var styrtdykket fra 58 kr. for rubler til 38, men også at regeringen gerne så vekslingen ophøre. Forestillingen var den, at russerne ville prøve at veksle rubler i København til finansiering af revolutionen. Mange rygter svirrede og mange spor blev undersøgt. Et eksempel er en henvendelse fra Dr. Schiffer den 14. juni 1919 om en russisk jøde, der samme dags eftermiddag havde solgt en større sum rubler til et vekselkontor på Vesterbrogade. Rubelhandel foregik altså uofficielt stadigvæk. 3 dage senere spørger én af Dr. Schiffers agenter vekselkontorets indehaver, om hun kunne skaffe rubler hurtigt, og hvilke rubler hun handlede med. Hun svarede "Kerenskij-Rubler. Bolschewik-Rubler havde hun ikke". Sagen var nemlig den, at der fandtes flere slags rubler. Dels guldrubler udstedt under zaren, dels papirubler ligeledes udstedt under zaren, kaldet Romanov-rubler, dels Kerenskijrubler udstedt efter februar-revolutionen i Egentlige bolsjevik-rubler fandtes ikke, men nogle papirpenge med en værdi i styrtdykkende retning. Endelig udstedte de hvide deres egne rubler. Rygterne gik, at bolsjevikkerne eftertrykte både Kerenskij-rublerne og de hvides rubler. Dokumenter fra de russiske arkiver viser, at bolsjevikkerne finansierede revolutionen i Tyskland og andre steder med smykker, diamanter og fremmed valuta, ja sågar ved morfin 8. Efter indberetningen fra Dr. Schiffer satte Statspolitiet en større undersøgelse igang, som afdækkede, at der foregik handel med rubler fra jødiske handlende i København. Manden med de mange rubler fandt man dog ikke (1520/ ). Og det er et gennemgående træk. Selvom man kontrollerede bankkonti og regnskabsbøger, så kom man aldrig på sporet af de mange rubler, som rygterne talte om. De penge vi kender til, som fra russiske kilder flød til Danmark, kom som svenske kroner. En strejke i Frihavnen i maj 1919 producerede en masser rygter om, at der kom penge udefra eller værre endnu: om opviglere. En af betjentene fra syndikalistgruppen rapporterer således den 10. maj om en person, som ses overalt hvor syndikalisterne er samlet, som aldrig har arbejde, som aldrig holder taler, som bor i Amagergade 7-9 og som under Stormen på Børsen havde et rødt armbind på. Kun navnet mangler og sporet ender blindt (1520/ ). I juli eftersøger man en Einer Petersen fra Wesselsgade eller en gammel jøde fra Pilestræde, om hvem oberstløjtnant With har indberettet, at én af dem har givet kr. til fortsættelsen af strejken. Men også disse spor ender blindt (1520/ ). Mange spor blev undersøgt og mange mærkværdige historier blev rullet op. En del furore vakte det, da lederen af Dansk Røde Kors i Helsingfors engang i august 1919 modtog tre breve adresseret til den russiske diplomat Maxim Litvinov. Lederen af Røde Kors oversendte brevene til Udenrigsministeriet, som forespurgte i Justitsministeriet, hvad man skulle gøre ved brevene. Der udspandt sig nu en lærd juridisk diskussion om, hvorvidt man kan åbne Litvinovs breve for at se, om det var den russiske diplomat, og om der var

7 7 statshemmeligheder i dem. "Egentlig skulde her jo en Retskendelse til for at aabne Brevene, men det henst.[illes] dog at sætte sig ud derover", lyder én vurdering. En anden: "Forh.[oldet] er jo det at der ikke her i Danmark findes noget Subjekt for Brevhemmeligheden for saav.[idt] de paag.[ældende] Breve angaar og man kan vist næppe antage at Grundlovens Best.[emmelser] skulde gælde et Tilfælde, hvor vedk.[ommende] Dæk-Adressat (der jo har den faktiske Raadighed over Brevene) har udsendt dem. Hst.[ille]s at aabne dem uden videre" Det blev nu Statspolitiets opgave at undersøge brevene for hemmelig skrift, åbne dem og oversætte dem. Og stor var forbløffelsen, da det viste sig at være tre kærlige breve fra Litvinovs kone eller kæreste med billeder af børnene (1520/ ). Henvendelser om våben og sprængstoffer blev også grundigt chekket. I august 1919 kom der f.eks. en strengt fotrolig meddelelse fra Københavns Opdagelsespoliti af følgende ordlyd: "Ifølge hertil indgaaet fortrolig Meddelelse skal Spartakisterne i Tyskland have tilbudt de herværende Syndikalister 30 a Mauser Pistoler for en Pris af ca. 25 Kroner pr. Styk. Pistolerne skal være opdagede ved den danske Grænse i Nærheden af Vamdrup./ Aage Jørgensen [redaktøren af Socialistisk Arbejderpartis Klassekampen] har i den Anledning sagt, at kunde der skaffes Penge - ca. 1 Million Kroner - til at købe Pistolerne og kunde disse indsmugles hertil, vilde Syndikalisterne have tilstrækkeligt med Vaaben til at kunne foretage en Statsomvæltning./ 74." Heller ikke denne indberetning føre til noget håndgribeligt, selvom både Mensen, With og Schiffer involveres (1520/ ). En bagmand? Fra flere kilder kom der i juni måned meldinger om, at en mand ved navn Klass agiterede i havnen for fortsat strejke. En agent ved navn Mikosch meddeler f.eks., at Klass har taget arbejde som sømand, og samme Mikosch indberetter senere, at Klass hyppigt kommer i en lille arbejderrestaurant ved indgangen til Frihavnen, "und er treibt dort ganz offen bolschewistische Agitation". Han ved, at Klass' adresse er Fælledvej 15A. Den 21. juni begav en statspolitibetjent sig i byen. Han finder ud af, at Naum Klass er født i Rusland den 31. oktober 1892 og er gift med Kreume Klass. De bor ganske rigtigt Fælledvej 15A. Viceværten i ejendommen oplyser, at Klass er skrædder og har boet i ejendommen i ca. 2 år, "og har i den Tid vist sig som en stille og fredelig Lejer, der altid har været præcis med Betalingen af Lejen". Komparenten (dvs. den afhørte) har bemærket, at der af og til var besøg, men havde ikke indtrykket af noget usædvanligt eller mistænkeligt. Han ved ikke hvem de besøgende var. Komparenten ved, at Klass holder Solidaritet. Men han har ikke bemærket noget, hvoraf man kunne slutte, "at der mellem Syndikalisterne og Klass bestod nærmere Forbindelse". Klass havde tidligere arbejdet som skrædder hjemme, men var nu begyndt at arbejde ude. Den 25. juni opsøgte politibetjenten viceværten i Rantzausgade 30, hvor Klass boede tidligere. Men får ikke nogen afgørende spor. Komparenten vil intet ufordelagtigt sige om Klass. Nu var Klass jo undergivet fremmedpolitiets kontrol, som også hørte under Statspolitiet, så den 2. juli indkaldte man ham simpelthen til forhør om hans forhold. Han blev nøje forhørt om sin flugt til Danmark, og om hvordan han fik opholdstilladelse, og han måtte fortælle om alle de steder han havde boet. Han fortalte om sin skrædderuddannelse, og at han for ca. en måned siden havde taget arbejde hos skræddermester Gerbøll. Han tjente kr. om året og betalte 13 kr. i skat. Derefter bevægede forhøret sig i politisk retning. Om han var zionist? Nej det var han ikke. Om han var kommet på Zionistisk Bureau i Klosterstræde? Her kunne Klass ikke vide, at der var lagt en fælde ud, for politiet mistænkte bolsjevikkerne for at bruge Zionistisk Bureau som central for pengeoverførsler, og der var igangsat en kæmpeundersøgelse af netop Zionistisk Bureau 9. Klass svarede, at han havde været der et par

8 8 gange, men han kunne ikke huske i hvilket ærinde. Rapporten går videre: "Han paastaar, at han ikke har været i Frihavnen de sidste 2 Aar, og vil ikke have søgt Arbejde fornylig ved Havnen, idet han bemærker at han ikke kunde udføre Havnearbejde. Han nægter ligeledes, at han har været i Københavns Havn fornylig, og siger at han paa ingen Maade har noget at gøre her." Afsluttende "paastaar" han også at han ikke giver sig af med politik og ikke er medlem af andre foreninger end Skæddernes Fagforening og Jødisk Læseselskab. Dette sidste var i hvert fald ikke helt rigtigt, og politiet troede ham heller ikke. Men havde han sagt, som rigtigt var, at han var aktiv i Bund (Det jødiske socialistparti) i København, i den oppositionelle Skrædderklub og hos syndikalisterne, havde han jo muligvis fået inddraget sin opholdstilladelse, som det skete for andre 10. Samme dag gik en anden statsbetjent ud til Skræddermester Gerbøl. Denne forklarede, at Klass havde arbejdet på hans værksted i Adelgade i ca. 5 uger. Komparenten (Gerbøl) havde ikke lagt mærke til, at afhørte (Klass) havde været borte fra værkstedet nogen dag, i den tid han havde arbejdet hos komparenten. Det kunne heller ikke lade sig gøre ud fra den ugeløn han havde tjent. Han kunne i det hele taget ikke sige noget ufordelagtigt om afhørte. Da der ikke skete noget nyt i sagen, og da Klass stadig "sigtes for at øve Propaganda blandt Havnearbejderne" opsøgte betjenten igen skræddermesteren den 25. juli. Her gik han meget ind på Klass' arbejdstider. "Arbejdet paa Værkstedet begynder Kl. 7 Fm. og ender Kl. 5 Em. og Kpt. paastaar at Afhørte ikke har været borte fra Værkstedet". Herefter blev afhørtes regnskab gennemgået minutiøst. Og mesteren mente at alene indtjeningen viste, at han ikke kunne have været borte fra arbejdet. Johansen opsøger ligeledes "gentagne Gange" ved middagstid beværtningerne Capella og Atlanten i Frihavnen, "men der har intet været at observere, og der er intet fremkommet". Herefter opgiver man Klass som bagmand (1520/ og Obs ). Flere gange i løbet af året kom der meldinger om forestående revolutioner forskellige steder, som skulle understøttes af de danske syndikalister. Således kom der et kodetelegram den 11. maj fra det danske gesandtskab i Helsingfors om møder i tyske byer mellem røde finner, russere, nordmænd, svenskere, tyskere og danskere. "På Møderne blev besluttet at komme Verdensrevolutionen til Hjælp ved Revolution i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Dagen for Udbrud fastsat til den 16. ds. I Skaane er indskrevet en rød Hær paa circa Mand. Signal skulde gives fra Finland ved Mord af alle Officerer, Embedsmænd og særlig Cheferne for frivillige Korps". Men også denne revolution var en fantasi enten i de revolutionæres hoveder eller i efterretningskildernes. Det sidste virker - kildematerialets helhed taget i betragtning - meget sandsynligt (1520/ ). En kvinde og nogle orgier I den mere kuriøse afdeling hører sagen om en tysk kvinde med et adeligt navn. Sagen starter lovende med en indberetning fra den danske militærattaché i Berlin om at denne tyske kvinde bliver beskyldt for pengeafpresning. Videre hedder det om hende i indberetningen: "I hendes villa ved Øresund, hvor man arrangerer lukulliske Orgier, skal Central for Bolschevismen i Norden findes. 3 Jøder, hendes Haandlangere spiller en fremragende Rolle. Hun besøger ofte Sverige, hvor hun foretager mystiske Forretninger, fremforalt i Salvarsan; sandsynligvis bliver der ogsaa lavet falske Rubel- og Kronesedler". Vi får at vide, at hun er år og "i erotisk Henseende tiltrækkende", så der er noget at gå igang med. Da Sylow fra Generalstabens Efterretningssektion og svensk politi kan give samme oplysninger (sandsynligvis fra samme kilde), må statspolitiet gå igang. Man finder hurtigt frem til hendes rigtige identitet. Hun er nemlig dansk og har i 1890'erne været prostitueret i

9 9 København. Hun er nu gift med en tysk officer, og i en tysk rapport får man at vide, at hun er en god bekendt af den revolutionære Thøger Thøgersen. Hendes lejlighed i Willemoesgade bruges endvidere til hemmelige møder med repræsentanter for Sovjetrusland og Tyskland. Hun bliver sat under intensiv observation. I en periode bor hun i et sommerhus i Gilleleje, og det er lystig læsning, hvad politiet får ud af at udspørge de omkringboende. En ældre kvindelig nabo mener afgjort, at fruen er unormal, for når hun fra første sal kigger ned i den tyske kvindes gård, kan hun se, at hun går på toilettet helt nøgen. Og da hun flytter hjem igen til Willemoesgade overvåges hun dag og nat, men intet påfaldende sker. Indtil hun en dag pludselig bestiller en taxi. Politiet er på den, men hyrer lynsnart en anden taxi og følger efter den mistænkte for at ende op ved - Gallopbanen, hvor hun skulle til hestevæddeløb. Efter at der er brugt kæmpe resssourcer på sagen, bliver den til ingenting. Noget af det dyreste ingenting, man længe havde set (1520/ ). Helvedsmaskinen I flere sager, som vedrører Fagoppositionens Sammenslutning, Solidaritet, Socialitisk Arbejderparti, Den røde Garde og Klassekampen optræder ikke helt gennemskuelige henvisninger til forbindelser direkte i miljøet. Disse henvisninger kan naturligvis stamme fra betalte agenter i bevægelsen, således som vi ved at Københavns Politis afd. D. brugte det i 30'erne 11. Men den diskrete henvisning kan også gælde et forhold, som kun de indviede i 'Syndikalistgruppen' og ledelsen kendte til, nemlig at man i foråret 1919 placerede et medlem af 'Syndikalistgruppen' som agent og provokatør i Socialistisk Arbejderparti og Den røde Garde. Og han har muligvis ikke været den eneste. I hvert fald skyldes vores væsentligste viden om netop Den røde Garde en kilde, som kun kan være én af politiets meddelere. Den 25. januar 1919 kunne Klassekampen meddele, at Den røde Garde var dannet. Leder var Marius Thøgersen, Thøger Thøgersens lillebror. Et andet fremtrædende medlem var Chr. Eilersen, arbejdsmand og tidligere løjtnant i den amerikanske marine. Disse to udgjorde sammen med forfatteren Bertel Budtz Müller "Det røde Udvalg". Budtz Müller havde under 1. verdenskrig været løjtnant i garden. Ifølge Den røde Gardes love, vedtaget på generalforsamlingen 1. marts 1919 var organisationens formål "ved systematisk Uddannelse af agitatoriske Kræfter i Skrift og Tale at støtte den revolutionære Bevægelse og dermed Proletariatets Sag." I 5 hed det: "Organisationens Opgave er ved Medlemmernes agitatoriske Evner at forhindre, at Møder og Demonstrationer giver sig andre Udslag end de tilsigtede." Den funktion, som omtales i 5 kom nok nærmere de tanker, grundlæggerne havde gjort sig. Således fungerede Den røde Garde som vagtværn ved en demonstration den 13. april 1919 ved at flankere opdagerne (Klassekampen ). En af de vigtigste kilder til Den røde Gardes korte historie er som sagt politiet selv. Eller formentlig politiet, skal man vist sige. Sagen er, at der i Arbejderbevægelsens Informations Centrals (AIC) arkiv ligger et aktstykke, som sandsynligvis må være overflyttet til AIC fra Socialdemokratiets arkiv. Det er på 6 folio-sider og består af oplysninger om Socialistisk Arbejderparti, Den røde Garde, Fagoppositionens Sammenslutning og herboende russere. Oplysningerne er daterede fra 8. november 1918 til 19. september Sammenskrivningen er altså blevet til efter denne dag. Dens første side består af ekstraktudskrifter fra 9. kriminalkammers forhør over Marius Thøgersen og Aage Jørgensen, hvilket kan konstateres ved at sammenligne med Kriminalkammerets forhørsprotokoller i de pågældende sager. Andre af oplysningerne kan kun stamme fra meget centralt placerede meddelere, eksempelvis referat af et møde i Den røde Gardes 5-mands udvalg 10. juli Det er nærliggende at slutte, at dette materiale stammer fra politiet og af en eller

10 10 anden grund er tilstillet Socialdemokratiets ledelse. En mulighed er, at det stammer fra Stauning, som har fået det som medlem af regeringen. Dokumentet selv fortæller intet om sin oprindelse 12. I en indførsel dateret 14. februar [1919] citeres Budtz Müller for, at [Den røde Garde] skulle være "en Faktor ved Demonstrationer, idet den skulde beskytte mod Politiets Indgreb og Provokation./...opfordrede unge kraftige Folk som havde Tid, og som ikke var bange for at kaste sig mod Politiet...". Chr. Eilersen "foreslog at man skulle lære Jiu-Jitsu". I en indførsel den 17. juni citeres Marie N.[ielsen] for at Den røde Garde "skulde arbejde hen til at blive en saadan Garde som i det givne Øjeblik ikke vilde svigte...". Den 15. maj 1919 bragte de københavnske dagblade den fantastiske nyhed: Syndikalisterne havde planer om at sprænge Domhuset i København i luften med dynamit! Til al held havde politiet forpurret dette ved at arrestere de fem bombemænd med samt deres bombe. Berlingske politiske og Avertissements Tidende, som den dengang endnu hed, var helt utvetydig: "Et Attentat planlagt mod Domhuset. 5 af Den røde Gardes Medlemmer anholdte. I den enes Hjem blev fundet en Helvedesmaskine uden Ladning." Politiken var lidt mere udførlig: "Fem syndikalister anholdt i Anledning af Rygter om et planlagt Attentat paa Domhuset./ Hos et Medlem af "Den røde Garde" fandt Politiet i Gaar en Cigarkasse med et Urværk og et elektrisk Batteri, som antages at være Model til en Helvedesmaskine." Politiken antydede, at sagen måske havde nogle andre aspekter: "Har syndikalisterne villet holde Politiet til bedste?" Den 16. maj 1919 omtalte Berlingske igen sagen. Nu var bomben kommet i anførselstegn ligesom attentatet. Og man kunne meddele, at ""Bombe"-Mændene blev løsladte igaar". Bortset fra anførselstegnene var der ikke meget sandt i denne artikel - og da slet ikke at bombemændene var løsladt allerede den 15. maj. Den almindelige avislæser fik herefter ikke flere informationer om dette mystiske ikke-attentat på en af landets centrale retsinstanser. Bag avisernes nyhed ligger historien om statspolitibetjent Aksel Larsen, som skiftede identitet og blev 'syndikalist'. Sagen findes indført hos statspolitiet med løbenumrene med navne og fødselsår og adresser på de '5 bombemænd', men der er ikke oprettet nogen sager på dem i denne sammenhæng. Men det kan der godt være et andet sted i Statspolitiets uoverskuelige arkivsystem. Når vi ved noget om sagen udover, hvad aviserne skrev skyldes det i alt væsentligt, at sagen blev undersøgt ved 9. kriminalkammer i Kjøbenhavns Kriminalog Politiret. I forhørsprotokollerne har sekretæren fortløbende og på assessorens diktat nedskrevet forhørerne af de implicerede. Forhørsprotokollerne er næsten ulæselige, fordi de normalt kun fungerede som kladder for sekretærerne og blev skrevet ud, hvis de skulle bruges i en retssag. Men med lidt omhu kan man stave sig igennem. Ifølge Dansk Politistat 13 var Aksel Larsen jyde og overflyttet til statspolitiet og København den 1. februar Han blev udstyret med en søfartsbog lydende på navnet Poul Uferis. Han blev medlem af Socialistisk Arbejderpartis indre by afdeling, og siden fulgte han "de Bevægelser og Planer, der har været fremme under dette Parti" 14. Her fik han også kontakt med "agenten Leopold Bækhorst, der ikke hører til Arbejderklassen, men lever af sin Kapital og iøvrigt vistnok er utilregnelig." Af Bækhorst fik Aksel Larsen fortrolige oplysninger bl.a. om udlændinge, som han indberettede i rapporter, sammen med alt det andet han hørte og så. Det var gennem Bækhorst, at Aksel Larsen, alias Poul Uferis blev medlem af Den røde Garde. Fra da af skiller forklaringerne sig ud fra hinanden. Da Aksel Larsen gav forklaring for assessoren i 9. kriminalkammer forklarede han, at partiet både arbejdede for økonomisk fremgang og "paa det stadig tiltagende Spørgsmaal at faa de arresterede Kammerater fri".

11 11 Dette blev debatteret tidlig og silde. For på dette tidspunkt sad hele den revolutionære bevægelses lederskab bag lås og slå, bl.a. i Domhusets fængsel. Der var folk, som havde kendskab til attentater, bl.a. svenskeren Gotfred Nilsson. Ham talte Uferis med den 22. april. Samme aften tog Ludvig Ludvigsen ham til side og bad ham komme hjem til sig i Vølundsgade nogle dage senere sammen med Gotfred Nilsson. På mødet foreslog Ludvigsen, at man skulle tage et gidsel for at få lederne fri, men det afviste Uferis. Herefter opstod attentatplanen. Den blev endelig konfirmeret på et møde den 13. maj hos Ludvigsen. Til stede var ud over Ludvigsen og Uferis, Einar Christiansen, Karl Larsen, Chr. Eilersen og Ole Rasmussen. På mødet fremviste Ludvigsen helvedesmaskinen og gennemgik planen. Han sagde, at planen var Gotfred Nilsons og Uferis' "og heri er der det Sande, at Komparenten [Uferis] har omtalt Gotfred Nilssons Plan for Ludvigsen." Herefter blev der opsat et dokument, som har overlevet og som lyder: Vølundsgade /5 Hjælpekassen Sekstanten. Vi undertegnede erklærer herved, at vi gensidig og solidarisk forpligter os til at understøtte hinanden under alle Tilfælde, hvor Vedkommende sættes ude af Stand til at forsørge sin Familie. L.H. Ludvigsen, Vølundsgade 6 1, København L. C.Chr. Eilersen, Rosengade O.S. Rasmussen, Allersgade 9 1, København L. Karl Larsen, Farimagsgade Poul Uferis, Dosseringen 52 3 th., København N. Einar Christiansen, Gartnergade 2 5, København N. 15. Senere kom det frem, at bomben skulle bruges mod Domhuset. "De sigtede forekom ej at spille Komedie og de optrådte fuldkomment naturligt", sluttede Uferis. Alle de øvrige implicerede forklarede samstemmende, at idéen til bombeattentatet kom fra Uferis. De fik mistanke til ham, fordi han spurgte så meget. Der havde også længe været tale om, at der vist var en spion blandt dem, fordi så mange udlændinge var blevet udvist, bl.a. Gotfred Nilsson. Ludvigsen indviede sine kammerater i den mistanke, han havde til Uferis. Han forklarede til forhørsprotokollen: "Det er udelukkende for at overbevise Myndigheder og Offentligheden om at den fundne Provokation stammer fra Politiets Side, at det fingerede Bombeattentat blev planlagt. Og Sigtede forklarer at Forslaget ej er kommet fra de Sigtedes Side. Han forklarer siden, at alle, der var til Stede ved mødet den 13/5 undtaget Uferis var indviede i Planen". Resten af historien er 16, at den 14. maj blev 4 af de fem arresteret, den femte lå syg. Uferis blev derimod ikke arresteret. Og det har jo sin forklaring. De blev arresteret sammen med deres helvedesmaskine. Da den forsigtigt blev åbnet, indeholdt den et vækkeur, et lommebatteri og - sand. Hermed blev sagen lidt kompliceret for politiet. Hvad skulle man nu stille op med disse mennesker, som pressen allerede havde meddelt var bombemænd? Det simpleste var at beholde dem, sigte dem og så løslade dem efter en tid. Såvidt man kan forstå forhørsprotokollen sker det i juni måned, måske den 30. juni, hvor sagen afsluttes. Påstand står mod påstand, men det fjerner ikke en stærk formodning om, at Uferis har været provokatør. Og han har næppe gjort noget uden sin chef, Valdemar Mensens samtykke. Der må således i politiledelsens overvejelser have ligget en klar forskel imellem gidseltagning og bombeattentat. I det sidste tilfælde ville politiet ingen risiko løbe, vel at mærke, hvis der var sprængstof i omløb. Og det sagde de indberetninger, man fik fra General-

12 12 stabens Efterretningsssektion. Så rationaliteten i at forsøge en provokation var for så vidt klar nok: herved kunne politiet komme helt tæt på sprængstoffet og mulige revolutionsplaner. Faren for afsløring har de næppe kalkuleret med. Tilfældet er gået over i litteraturen som det eneste klare eksempel på politiets brug af provokatører 17. Infiltrationens problemer og dens politik Historien om Poul Uferis, som blev taget ved næsen sammen med Statspolitiet, viser noget vigtigt ved hele dette område af politiets arbejde, nemlig den nærmest forbløffende mangel på indsigt i arbejderkulturen og især naturligvis den særlige delkultur, som den revolutionære bevægelse udgjorde. Det går igennem dette store materiale fra Statspolitiet, at selv folkene i 'Syndikalistgruppen' var helt på glatis, når det drejede sig om at aflæse og forstå denne fremmedartede kultur. De aflæste den primært med politibrillerne på og så efter kriminelle forhold. De kunne ikke se den, som den var. Dens udtryk var tegn på noget andet, noget muligt subversivt. Og fordi de ikke kunne aflæse og forstå den, som det den var, kunne de heller ikke opfylde deres politimæssige mål med indsatsen. En klassisk cirkel. Statspolitiets indsats i året 1919 var uden fortilfælde. Det var virkelig en storstilet indsats. Og at dømme efter Mensens egenhændige påtegninger i mange sager fulgte han arbejdet meget tæt. Det er nærliggende at forestille sig, at Mensen så samarbejdet mellem Statspolitiet og Generalstaben udviklet hen mod en egentlig politimæssig efterretningstjeneste. For set med hans øjne var bolsjevikfaren ikke blot reel, den var en mulighed for vækst. Det ville have passet ind i den udviklingslinje, han havde stået for, som trak stadig flere opgaver ind under Statspolitiet. Men eventyret i 1919 holder op med den ændrede politiske situation. Regerigen havde hele tiden betragtet de allieredes pres på sig som forskruet og udtryk for en gal vurdering af de revolutonære muligheder i Danmark. Og det viste sig, at den jo havde ret. Arrestationsbølgen i efteråret 1918 var alt rigeligt til at dæmme op for det problem. Alle sagerne, der var resultatet af et års intens efterforskning og 1600 spionregistreringer blev bundet sammen og arkiveret. Og da der igen skete en udvidelse af politiets efterretningsvirksomhed, var det ikke hos Statspolitiet, men hos Københavns Politi. Det var da, Andreas Hansen i 1927 blev gjort til leder af afd. D. Og i 1931 da afd. D i princippet blev gjort landsdækkende, blev den altså en slags 'statspoliti', men uden om statspolitiet. Med politiloven af 1928 blev centraliseringen endeligt standset. To år efter døde Mensen, så han blev skånet for at se hel sit værk omkalfatret som det skete med oprettelsen af rigspolitichefinstitution og et sikkerhedspoliti i 30'erne. 1. Henrik Stevnsborg: Politiet , Kbh. 1992, s Se Stevnsborg, a.a., s Bent Jensen: Danmark og det russiske spørgsmål , Århus 1979, s. 241ff. 4. Bent Jensen, a.a. s. 144ff, 158ff, 193ff.

13 13 5. Bent Jensen, a.a. s Stevnsborg, a.a. s. 53ff. 7. Bilag til beretning til folketinget afgivet af den af tinget under 8. januar 1948 nedsattte kommission i henhold til grundlovens 45, VII, 2, Kbh. 1950, s Se min artikel Kommunisternes kapital, Arbejderhistorie 3/ Den zionistiske bevægelse havde under 1. verdenskrig oprettet et kontor i det neutrale København. 10. Hans politiske engagementer fremgår af Klass' selvbiografi, som han afgav til de sovjettiske myndigheder, da han i 1931 immigrerede tilbage, SUKPs arkiv, Rossijskij tsentr khranenija i izu enija dokumentov novejšej istorii, Se Torben Jano: På sporet af kommunisterne, Arbejderhistorie 1/ [Meddelelser om den revolutionære bevægelse 1919], AIC-arkiv, ABA. 13. Chr. Gjerløv: Dansk Politistat, bd. II, Kbh Sag nr. 99/1919, "Helvedsmaskinen", 9. Kriminalkammers forhørsprotokoller nr. 21, 22 og 23, Landsarkivet. 15. Marie Nielsens arkiv, ABA. 16. Klassekampen DKP udgav således i 1939 pjecen Indenfor Murene. Bag det politiske Politis Kulisser og skrev om historieb s.8f. Oplysningerne ser ud til at stamme fra Klassekampen. Oplysningerne går herfra videre til Carl Madsen: Vi skrev loven. Fireogtredve fortællinger af fædrelandets historie, Kbh. 1968, s. 90f.

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION 5 th of March 2012 I forbindelse med det russiske præsidentvalg d. 04-03-2012 har SILBA udført en begrænset valgobservation i Skt. Petersborg. Procedure Valgobservatørerne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Privatisering af vores veje

Privatisering af vores veje ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 3 oktober 2011 14. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer. Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 35 36 66 00 nyidanmark.

Ansøgning om familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer. Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 35 36 66 00 nyidanmark. Ansøgningspakke GL/SG1_da_150814 Ansøgning om familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer Du kan bruge dette ansøgningsskema, hvis: du er forælder over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Udvisning af udlænding på grund af ulovligt arbejde. Oplysningsgrundlaget

Udvisning af udlænding på grund af ulovligt arbejde. Oplysningsgrundlaget 10-3. Forvaltningsret 1121.1 123.3. Udvisning af udlænding på grund af ulovligt arbejde. Oplysningsgrundlaget En udlænding var blevet udvist administrativt med indrejseforbud af Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: status for det diplomatiske spor i udleveringssagen mellem Danmark og

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ville blot lufte min glæde, dele den gode erfaring med det tunge system og lykønske værtsparret med deres lille ny. :)

Ville blot lufte min glæde, dele den gode erfaring med det tunge system og lykønske værtsparret med deres lille ny. :) Det lykkedes!!! Posted by Anders - 2005/09/10 14:12 Kom ikke og sig, at Udlændingestyrelsen ikke kan være hurtig. I juni giftede jeg mig med min Aída i Copacabana, Antioquia. Omkring 1. juli indgav hun

Læs mere

overfører perioden til 2016, så skulle manden have Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 ligget der siden 1978.

overfører perioden til 2016, så skulle manden have Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 ligget der siden 1978. Prædiken 14. søndag efter Trinitatis. 2. tekstrække, Johs. 5,1-15 overfører perioden til 2016, så skulle manden have ligget der siden 1978. Der er sket rigtigt meget siden 1978. Nogle af os i dag Nu er

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere