Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen. af Morten Thing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen. af Morten Thing"

Transkript

1 Da politiet var lige ved at få et efterretningsvæsen af Morten Thing 1 Udviklingen af politiet har naturligvis været betinget af statens behov. Men eksisterer en social institution først, så får den et selvstændigt behov for at overleve - og helst blive større. Dette kludetæppe af interesser kan det ofte være svært at skille ud fra hinanden. F.eks. kan vækstmuligheder være konjunkturelt til stede som følge af verden uden for Danmark. Et godt eksempel på disse sammenvævede interesser finder vi i væksten på sikkerheds- og efterretningsområdet i forbindelse med den russiske revolution. Her fik regeringen pludselig gennem ydre pres et behov for overvågning. Og politiet havde et behov for at få et efterretningsvæsen. Og faktisk var det lige ved. Et egentligt efterretningsvæsen som en del af politiet oprettes i Danmark først efter anden verdenskrig. Men grunden til det lægges tidligere. Allerede før Statspolitiets oprettelse i 1911 havde Københavns Politi i perioder indsamlet (og indkøbt) personoplysninger 1. Og med afd. D's oprettelse i 1927 og ikke mindst med dens status af landsdækkende central for politiske personoplysninger fra 1931 blev denne tradition udviklet og befæstet til et system af indsamling og registrering. Imidlertid synes efterretningsvirksomheden nok så meget knyttet til oprettelsen af Statspolitiet i Chefen for det nye Statspoliti blev hentet fra militæret. Det var auditøren Valdemar Mensen. Han var en politimand med militære ambitioner og arbejdsmetoder. Ikke alene arbejdede han systematisk på en centralisering af magten under Statspolitiet, han var fra starten meget lydhør overfor de signaler Generalstaben udsendte om betydningen af samarbejde på efterretningsområdet. Fra 1913 var Mensen således ansat som civil efterretningsofficer ved Generalstabens Efterretningssektion (GE) 2 for at knytte de to institutioner tættere sammen. Generalstaben mente, at politiet allerede i fredstid burde opbygge et kartotek over mistænkelige personer, som kunne tænkes at komme i søgelyset i tilfælde af krig. Første verdenskrig gjorde denne betragtning og samarbejdet mellem Statspolitiet og GE til virkelighed. Henrik Stevnsborg skriver i sin disputats om politiets historie, at Statspolitiet herefter anlagde "sit såkaldte "spionkartotek". Dette var ved afslutningen af 1. verdenskrig nået op på omkring numre, takket være et løbende samarbejde med Generalstabens Efterretningssektion og gensidig udveksling af oplysninger, herunder samlæsning med Generalstabens tilsvarende "Præventive Arkiv"." (s.76) Lederen af GE var oberstløjtnant Erik With. Han blev imidlertid fjernet som leder af afdelingen i 1918, da den radikale regering var utilfreds med hans utilslørede engelske sympatier. Withs samarbejde med Mensen og Statspolitiet ophørte imidlertid ikke af den grund. Den danske Anti-bolsjevikkiske Komité oprettede for penge betalt af Transatlantisk Kompagni et anti-bolsjevikkisk efterretningskontor på Hotel Metropol med Erik With som leder. Han havde imens orlov fra hæren og arbejdet skete i forståelse med regeringen. Det anti-bolsjevikkiske efterretningskontor samarbejde både med det britiske og det tyske efterretningsvæsen. Og fra Withs private efterretningstjeneste gik oplysningerne videre til Statspolitiet. Hermed flød altså kilderne for oplysninger til Statspolitiet blot lidt kvikkere 3. Danmark havde efter 1905 modtaget mange jødiske immigranter fra Rusland. Ikke mindst deres tilstedeværelse især i København gjorde det let for russiske politiske grupper at bruge København som base for kurertjeneste, pengetransaktioner m.v. Dertil kom, at København ligeledes var en by, som på grund af landets neutralitet tiltrak mange af de krigsførende landes hemmelige tjenester. Den radikale regering var af den opfattelse, at Danmark ikke efter revolutionen i Rusland i november 1917 i nogen væsentlig grad var kommet i farezonen

2 2 politisk set. Den betragtede ikke den danske venstrefløj eller immigrant-venstrefløjen som nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Som Bent Jensen dokumenterer i sin disputats Danmark og det russiske spørgsmål , så de allierede helt anderledes på sagen. I løbet af 1918 kom det til gentagne forsøg fra allieret side på at få den danske regering til at ændre politik i forhold til Rusland og skærpe sine sikkehedsforanstaltninger på hjemmefronten. Presset kulminerede omkring et-års dagen for revolutionen, som samtidig blev optakten til den tyske revolution. Presset fik den danske regering til i november 1918 at slå hårdt ned på den hjemlige venstrefløj. En række demonstrationer blev brugt som påskud til at arrestere stort set hele lederskabet af Fagoppositionens Sammenslutning og Socialistisk Arbejderparti. Samtidig kaldte regeringen sin repræsentant i Petrograd hjem, mens rubelvekslingen i København blev stoppet, og i februar 1919 sendtes bolsjevikkernes repræsentation i København hjem til Rusland. Men presset på regeringen for at begrænse bolsjevikkisk propaganda, eventuelt helt forbyde den, fortsatte. Først i løbet af 1919 begynder efterretningsrapporterne fra København til de allierede at lyde optimistiske. Nu begyndte presset at hjælpe, nu gjorde danskerne noget ved bekæmpelsen af bolsjevikfaren, kunne efterretningsofficererne skrive hjem 4. Men som sagt var der også danskere, der var enige med de allierede. Ikke kun oberstløjtnant Erik With. Også statspolitichef Valdemar Mensen var af den opfattelse. I slutningen af 1918 anbefalede han et "fornødent stærkt modværge" mod de hjemlige elementers optræden 5. Nogenlunde samtidig kom det til en fællesskandinavisk konference med deltagelse af embedsmænd fra udenrigsministerierne, justitsministerierne og politiet om en fælles indsats. Og 1919 blev virkelig det store år for Statspolitiets indsats. Generalstaben var glad for samarbejdet og lagde op til, at det gode krigssamarbejde skulle fortsættes efter krigens ophør af hensyn til handelsspionagen og bolsjevikfaren. Statspolitiet var siden sin beskedne start med 36 mand i 1911 vokset til 420 mand. Tilsynet med udlændinge, visumsager samt hele kriminalpolitiet var blevet lagt ind under Mensens domæne. Denne kombination gjorde bekæmpelsen af spionage og politiske afvigere til en oplagt sag for det nye, stærke korps 6.. Statspolitiet som efterretningstjeneste i 1919 Statspolitiets arkiv, som ligger i Rigsarkivet, er svært tilgængeligt, bl.a. fordi en hel del af journalerne forsvandt under besættelsen. Men journalen eksisterer for årene Går vi ind under kategorien 'Samarbejde med militære Myndigheder', så er der i 1918 journaliseret 87 sager, for sager og for 1920 ingen sager. Denne forunderlige forskel skal nedskrives noget, idet den delvis repræsenterer en ændret praksis - men den repræsenterer alligevel en målestok for indsatsens størrelse. Efter fredsslutningen i Versailles var det svært at se Tyskland som nogen stor fare. Og selv forholdet til bolsjevikkerne normaliseredes jo efterhånden og endte med en diplomatisk godkendelse i Efter en kort opblussen kørte også venstrefløjen på vågeblus tyverne igennem. Men i 1919 kunne man stadig tro at Danmark var det næste sted revolutionen ville bryde ud. I det følgende vil jeg se nærmere på Statspolitiets arbejde i 1919, som det afspejler sig i de indførsler i journalen. I Statspolitiets H-journal for 1918 og 1919 findes der sager udarbejdet af det samme personale og omtrentligt indenfor det samme interesseområde, som er journaliseret andetsteds end som 'samarbejde med militære myndigheder'. Det gælder f.eks. typisk sagen H 1179/18 også kaldet 'Bolcheviksagen'. Denne sag ligner mange andre sager i Statspolitiets arkiv på den

3 3 måde, at akter som synes 'i familje' lægges til sagen, så den efterhånden vokser til et betragteligt omfang. Denne sag handler især om russiske bolsjevikker i København. Den ser ud til at være begyndt i oktober 1918 med oplysninger fra GE eller Sektion C, som den skiftede navn til under ledelse af kaptajn N. Sylow. GE behøvede Statspolitiets hjælp til efterforskning, men formidlede også indberetninger af interesse for politiet. Det kunne være lister fra svenske og norske politimyndigheder over mistænkelige udlændinge, især russere. Men for den norske listes vedkommende også medlemmer af Det Norske Arbeiderparti. GE gennemså bl.a. telegrammer og forsynede politiet med kopier af de mest interessante. I et udateret brev fra Sylov til Mensen skriver han: "Hvis De har nogle Bolcheviker eller andre at bringe i Forslag til Telegrameftersyn skal vi nok faa dem. Jeg har bragt i Erfaring at der er etableret - og har været længe - Postcensur i Norge. Det var en i høj Grad paakrævet Foranstaltning - at faa indført ogsaa herhjemme". Sagen indeholder et særligt læg med kopier af telegrammer til og fra bolsjevikgesandtskabet i København. Bolcheviksagen handler imidlertid ikke kun om udlændinge, den handler også om den hjemlige venstrefløj og ikke mindst om relationerne mellem mistænkelige udlændinge og mistænkelige danskere. Ifølge en rapport fra marts 1919 var der en særlig 'Syndikalistgruppe' i Statspolitiet, som siden optræder hyppigt i sagerne. Den bestod af 5-8 statsbetjente, som særligt arbejdede med venstrefløjssager. Gruppens indsigt i venstrefløjssager var ret begrænset på dette tidspunkt. I en rapport fra den 10. marts hedder det, at der er rygter om, at syndikalisterne i nær fremtid ville anstifte uroligheder. Gruppen havde derfor foretaget en nærmere undersøgelse. "Vi har i den Anledning faaet oplyst, at Socialdemokratisk Arbejderforbund - Syndikalisterne - agter at afholde et offentligt Møde" samme aften. Det viser sigt imidlertid hverken at være socialdemokrater eller syndikalister, men Socialistisk Arbejderparti. PolitiBetjent Jacobsen, som overværede mødet, var skuffet over mødets forløb. Murer Rassow talte om Socialdemokratiets svigt, hvorefter Andersen Nexø talte, "ikke noget der var særlig opsigtsvækkende og efter Jacobsens Formening var det nærmest en Reklametale for de af ham udgivne Hæfter "Ringen sluttet" og "Nytaarstanker", der blev forhandlet paa Mødet". PB Larsen, som også overværede mødet tilsluttede sig Jacobsens referat, "dog tilføjer han Taleren Aage Jørgensen var særlig raa i sin Tale. Endvidere tilføjer han at Taleren Andersen-Nexø omtalte General Mannerheim som "Blodhund", "Morder!" og "Laban". Hvortil Tilhørerne raabte Hør! Hør!". Der må have været en del skuffelser for Syndikalistgruppen, men også en hel række kultursammenstød. Den har ganske enkelt svært ved at finde ud af de forskellige grupper. Men fremfor alt forstår de ikke de kulturelle koder i dette fremmede område. I bolcheviksagen er der skrevet på listerne over mistænkte: "indgaar i det store Kartotek 1520/1919". Denne reference gælder H-journalen for 1919, hvor 1520 netop er kategorien 'Samarbejde med militære Myndigheder'. "Det store kartotek" må formentlig referere til en kortsamling, et kartotek med forbindelse til journalens indførsler. Og i én af de til journalen hørende sager ligger der faktisk et fortrykt kort på blåt karton med påskriften "Afskrift". Det må forstås på den måde, at som dokumentation har man vedlagt den pågældendes kort i afskrift. Kortet er 12x20 cm med et udstandset hul forneden til at fastholde det med en metalstang i kartotekskassen. På forsiden er der fortrykt: "Efternavn:/ Fornavne:/ Født den Aar i/ Undersaat. Stilling:/Sidste Bopæl:/. Til højre er der en lodret rubrik, fortrykt: "Nævnt i Sag J. Nr.:. På bagsiden af kortet var der plads til forskellige notater, som i dette tilfælde blev brugt til en opregning af de tre forhold, der gjorde ham interessant: "Er kendt som Bolchevik (Dr. Schiffer). Har været i Forbindelse med "Rosta" og er Fører for den røde Garde" (H 388/1919). I den parlamentariske kommissions beretning 7 nævner Andreas Hansen, at da han

4 4 blev leder af afd. D. i Københavns Politi i 1927 var der 2-3 mand, der arbejdede med kartoteket, og at dette "vistnok [var] med hvide og blå kort". Muligvis går denne skelnen tilbage til samarbejdet mellem Statspolitiet og Københavns Politi. Man har tilsyneladende haft flere forskellige katoteker, sandsynligvis ét for spioner, ét for udlændinge og ét for danskere. Men hertil kommer så forskellige lister, som omtales i sagerne. Eksempelvis henvises tit til "sort Liste". Men sandsynligvis har den sorte liste været den daglige omtale af kartoteket. For i en bestemt sag står der: "han ses i Statspolitiets Registratur - sorte Liste H. Nr. 1520/ ". Det kunne tolkes på den måde, at registraturen og listen er én og samme sag og i hvert fald henviser journalnummeret til journalens kategori for spioner. Journalens kategori 1520 med de 1600 indførsler er bygget op på den måde, at først kommer der 29 indførsler, som alle er fra april-maj derefter følger ca. 700 indførsler i alfabetisk rækkefølge, hvis tidligste referencer er til december Disse 700 indførsler må formentlig, da de blev indført have været grundstammen i det spionkartotek, som Henrik Stevnsborg omtaler på numre. Efter den alfabetiske del, kommer så ca. 900 ikkealfabetiske numre. Langt den største del af indførslerne i journalen er personer, men der er også en del indførsler på organisationer. Den største gruppe blandt personerne er russerne, hvor igen de russiske jøder indtager en særposition. Det er ikke altid nationalitet er anført, men meget ofte er den og for jødernes vedkommende, kan der stå: "Russisk Undersaat, Jøde", eller "Russisk Jøde". Hvad, betegnelsen jøde præcist dækker over, er usikkert. Når der er tale om folk med opholdstilladelse i Danmark var 'jøde' en kategori, som kunne henvise til karakteren af vedkommendes russiske papirer (som kunne kategorisere vedkommende som jøde), evt. til understøttelsesforhold i Danmark (f.eks. via Mosaisk Troessamfund). Men når der var tale om personer, som var indberettet via efterretningstjenesten er det mere usikkert, hvad referencen gjaldt. Jøde er imidlertid en slags særkategori, som ikke betyder noget éntydig religiøst. Der står således ikke opført 'katolik' nogen steder f.eks., mens der derimod står 'jøde' ved mange revolutionære, som givet ikke har været medlemmer af Mosaisk Troessamfund. Næst efter russerne kommer kategorien 'dansker' og 'nordmand', som der stort set er lige mange indførsler på. Det interessante i dén sammenhæng er det, at der er bemærkelsesværdigt færre svenskere end nordmænd. Den eneste forklaring, som springer i øjnene fra materialet, er det norske politis større samarbejdsvillighed. Det norske politi underrettede tilsyneladende det danske hver gang en norsk venstrefløjsperson gæstede Danmark. Og i Norge var der jo ikke som i Danmark eller Sverige tale om et lille venstresocialistisk parti, men om Arbeiderpartiet slet og ret. I juli 1919 havde den norske historieprofessor Edv. Bull således søgt og fået visum til en måneds ophold i København, hvor han skulle studere i Rigsarkivet. Statspolitiet skriver i den anledning til Justitsministeren og forespørger, hvordan man skal forholde sig: "Foruden at være Professor er Herr Bull imidlertid ogsaa fanatisk Bolchevik af den mest yderliggaaende Retning (i alt Fald i Teorien) og vil mulig derfor ikke være særlig velkommen hjemme; det er jo ikke udelukket, at han vil benytte Lejligheden til at prædike sin Religion i Danmark. Der kunde derfor være Spørgsmaal om at annullere hans visum, hvilket jo imidlertid er saa sin egen Sag[...] Hvis noget ønskes foretaget bedes De snarest meddele mig det". Det gør én af ministerens folk et par dage efter. Man ønsker ham ikke afvist, men "Det er vel bedst at Statspolitiet diskret holder en lille Smule Øje med ham". Hvorefter Statspolitiet ved indrejsestederne i Helsingør og København bliver bedt om at indberette "hvis Bull skulle indtræffe" (1520/ ). Bull var medlem af venstrefløjen i Arbeiderpartiet. Men det er formentlig hans status som professor, der redder ham fra den sædvanlige praksis: afvisning eller udvisning. Går vi til de mindre repræsenterede nationer er rækkefølgen: Italien, Tyskland,

5 5 Frankrig, Finland, Schweiz, England. Både ud fra denne fordeling som ud fra organisationernes navne og de sparsomme oplysninger, som er i registret, så er den altdominerende interesse: Bolsjevikkerne og Rådsrusland. De sparsomme oplysninger, kan simpelthen være: "Bolchevikagent"eller "Falske Penge fra Rusland". En sidste type oplysning, som journalen indeholder, er kilden til oplysningen. Den kan simpelthen være et sagsnummer - så af en anden kategori end 1520/1919. Men tit drejer det sig om lister som: "Fortegnelse over Bolschev., der besøger Sverige", "Liste over kendte Bolscheviker", "Fortegnelse over norske revolutions- og bolsjevikagitatorer", "Liste over "Gidsler"", "Vertrauensleute der syndikalistischen Partei", "U.P.s Liste" (som var Udenrigsministeriets liste over folk, hvis post blev censureret) eller lign. Tit gælder henvisningen Generalkommandoen, "Kjbh. Politi Reg.", "Norsk Opdp.", "Fransk indbr." "Kgl. da. Ges. i Helsingfors" eller en anden 'officiel' efterretningstjeneste. Hertil kommer også de mange oplysninger fra "Oberstløjtnant W.", dvs. fra Erik Withs anti-bolsjevikkiske kontor. En meget brugt betegnelse er "S" eller "Dr. S.", "Dr.S. Februarliste" el. lign. Bag bogstavet "S." gemmer sig Dr. Schiffer. Dr. Schiffer formidlede flere typer oplysninger til Statspolitiet, som vi genfinder teksten til i journalsagerne. Én type bærer øverst betegnelsen "Counter Bolshevism", men er iøvrigt som Schiffers indberetninger på tysk. En anden type refererer til forskellige af hans agenter i København. Han har tydeligvis Statspolitiets tillid, idet man flere gange henvender sig til ham med spørgsmål om personer i mere dubiøse miljøer. Af nogle indberetninger fremgår det også, at han samarbejdede med Generalstabens efterretningstjeneste. Formuleringerne på nogle af indberetningerne tyder på, at de er skrevet til flere modtagere. F.eks. hedder det i én indberetning: "Der Verdacht auf die Firma Callmann & Co. ist zuerst von dem dänischen Generalstab ausgesprochen und von den Agenten des dänischen Generalstabs in Hamburg betätigt worden" (1520/ ). Denne meddelelse er vel mest logisk i forhold til det tyske efterretningsvæsen. Og sandsynligheden taler for, at Schiffer var tysk agent. På et tidspunkt, hvor der gik rygter om, at en strejke i Københavns Havn understøttedes af russerne via netop det nævnte firma, rådspurgte Statspolitiet Dr. Schiffer om sagen. Han svarede på sit eget brevpapir (han har åbenbart fast bopæl Amager Fælledvej 7), at han havde sat den "prøjsiske Regering" igang med en undersøgelse. Svaret er på godt dansk, men med enkelte fejl (1520/ ). Tilsvarende meddeler han den 21. juli 1919, at en bestemt person har været 4 år i beskyttelsesarrest i Tyskland som spionagemistænkt, men nu er i København. "Es wære sehr wuenschenhaft, aus den Akten der Preussischen Behørden etwas ueber diesen Mann zu erfahren und gegebenfalls der dænischen Staatspolizei Mitteilung zu machen, damit Ausweisung erfolgen kann" (1520/ ). Man må altså formode, at der er tale om et formaliseret samarbejde mellem tysk og dansk efterretningsvirksomhed. Til journalens kategori 1520/1919 er der som sagt knyttet en serie journalsager. Desværre eksisterer ikke alle 1600 sager og meget tyder på, at der aldrig har været oprettet sager på alle indførslerne. Men af henlæggelsesbemærkningerne i journalen er der også noget, som kunne tyde på, at ikke alle oprettede sager er arkiverede, resp. afleveret til Rigsarkivet. Hvorom alting er, så viser de eksisterende sager klart, hvordan Statspolitiet arbejdede i dette hektiske år. Den stor interesse for bolsjevikkerne ude og hjemme, som de 1600 indførsler viser bekræftes til fulde af en gennemgang af de arkiverede sager. Det ser ud til, at en gruppe af politifolk - med Syndikalistgruppen som kerne - har arbejdet med disse sager. Og det er i hundredvis af "diskrete Undersøgelser" og afhøringer, der er blevet foretaget for at be- eller afkræfte rygter, som kom ud af de mange forskellige kilder. Man må altså forestille sig, at udmøntningen af det pres, som Bent Jensen beskriver, de allierede lagde på den danske regering, bestod i, at Justitsministeriet afkrævede Statspolitiet svar, men også forebyggende

6 svar i den forstand, at de mange kilder, som her samles var den måde, hvorpå man kunne gisne om farens omfang. For fare handler det om. 6 Fare på færde De farer, som lurede bag indberetningerne, førte alle tilbage til bolsjevikkerne. En fare lå i, at bolsjevikagenter relativt uhindret kunne komme til Danmark. De kunne på denne måde komme i kontakt med et andet faremoment, nemlig de danske bolsjevikker og immigrantbolsjevikkerne blandt jøderne. I kontakten med disse to miljøer kunne agenterne formidle: propaganda, penge, våben og sprængstof. Den samlede effekt af hele dette kompleks kunne være planlægning af en revolution i Danmark. Et centralt tema i arbejdet var penge. Rubler blev ikke længere vekslet officielt i København efter den 20. december Det skyldtes at kursen var styrtdykket fra 58 kr. for rubler til 38, men også at regeringen gerne så vekslingen ophøre. Forestillingen var den, at russerne ville prøve at veksle rubler i København til finansiering af revolutionen. Mange rygter svirrede og mange spor blev undersøgt. Et eksempel er en henvendelse fra Dr. Schiffer den 14. juni 1919 om en russisk jøde, der samme dags eftermiddag havde solgt en større sum rubler til et vekselkontor på Vesterbrogade. Rubelhandel foregik altså uofficielt stadigvæk. 3 dage senere spørger én af Dr. Schiffers agenter vekselkontorets indehaver, om hun kunne skaffe rubler hurtigt, og hvilke rubler hun handlede med. Hun svarede "Kerenskij-Rubler. Bolschewik-Rubler havde hun ikke". Sagen var nemlig den, at der fandtes flere slags rubler. Dels guldrubler udstedt under zaren, dels papirubler ligeledes udstedt under zaren, kaldet Romanov-rubler, dels Kerenskijrubler udstedt efter februar-revolutionen i Egentlige bolsjevik-rubler fandtes ikke, men nogle papirpenge med en værdi i styrtdykkende retning. Endelig udstedte de hvide deres egne rubler. Rygterne gik, at bolsjevikkerne eftertrykte både Kerenskij-rublerne og de hvides rubler. Dokumenter fra de russiske arkiver viser, at bolsjevikkerne finansierede revolutionen i Tyskland og andre steder med smykker, diamanter og fremmed valuta, ja sågar ved morfin 8. Efter indberetningen fra Dr. Schiffer satte Statspolitiet en større undersøgelse igang, som afdækkede, at der foregik handel med rubler fra jødiske handlende i København. Manden med de mange rubler fandt man dog ikke (1520/ ). Og det er et gennemgående træk. Selvom man kontrollerede bankkonti og regnskabsbøger, så kom man aldrig på sporet af de mange rubler, som rygterne talte om. De penge vi kender til, som fra russiske kilder flød til Danmark, kom som svenske kroner. En strejke i Frihavnen i maj 1919 producerede en masser rygter om, at der kom penge udefra eller værre endnu: om opviglere. En af betjentene fra syndikalistgruppen rapporterer således den 10. maj om en person, som ses overalt hvor syndikalisterne er samlet, som aldrig har arbejde, som aldrig holder taler, som bor i Amagergade 7-9 og som under Stormen på Børsen havde et rødt armbind på. Kun navnet mangler og sporet ender blindt (1520/ ). I juli eftersøger man en Einer Petersen fra Wesselsgade eller en gammel jøde fra Pilestræde, om hvem oberstløjtnant With har indberettet, at én af dem har givet kr. til fortsættelsen af strejken. Men også disse spor ender blindt (1520/ ). Mange spor blev undersøgt og mange mærkværdige historier blev rullet op. En del furore vakte det, da lederen af Dansk Røde Kors i Helsingfors engang i august 1919 modtog tre breve adresseret til den russiske diplomat Maxim Litvinov. Lederen af Røde Kors oversendte brevene til Udenrigsministeriet, som forespurgte i Justitsministeriet, hvad man skulle gøre ved brevene. Der udspandt sig nu en lærd juridisk diskussion om, hvorvidt man kan åbne Litvinovs breve for at se, om det var den russiske diplomat, og om der var

7 7 statshemmeligheder i dem. "Egentlig skulde her jo en Retskendelse til for at aabne Brevene, men det henst.[illes] dog at sætte sig ud derover", lyder én vurdering. En anden: "Forh.[oldet] er jo det at der ikke her i Danmark findes noget Subjekt for Brevhemmeligheden for saav.[idt] de paag.[ældende] Breve angaar og man kan vist næppe antage at Grundlovens Best.[emmelser] skulde gælde et Tilfælde, hvor vedk.[ommende] Dæk-Adressat (der jo har den faktiske Raadighed over Brevene) har udsendt dem. Hst.[ille]s at aabne dem uden videre" Det blev nu Statspolitiets opgave at undersøge brevene for hemmelig skrift, åbne dem og oversætte dem. Og stor var forbløffelsen, da det viste sig at være tre kærlige breve fra Litvinovs kone eller kæreste med billeder af børnene (1520/ ). Henvendelser om våben og sprængstoffer blev også grundigt chekket. I august 1919 kom der f.eks. en strengt fotrolig meddelelse fra Københavns Opdagelsespoliti af følgende ordlyd: "Ifølge hertil indgaaet fortrolig Meddelelse skal Spartakisterne i Tyskland have tilbudt de herværende Syndikalister 30 a Mauser Pistoler for en Pris af ca. 25 Kroner pr. Styk. Pistolerne skal være opdagede ved den danske Grænse i Nærheden af Vamdrup./ Aage Jørgensen [redaktøren af Socialistisk Arbejderpartis Klassekampen] har i den Anledning sagt, at kunde der skaffes Penge - ca. 1 Million Kroner - til at købe Pistolerne og kunde disse indsmugles hertil, vilde Syndikalisterne have tilstrækkeligt med Vaaben til at kunne foretage en Statsomvæltning./ 74." Heller ikke denne indberetning føre til noget håndgribeligt, selvom både Mensen, With og Schiffer involveres (1520/ ). En bagmand? Fra flere kilder kom der i juni måned meldinger om, at en mand ved navn Klass agiterede i havnen for fortsat strejke. En agent ved navn Mikosch meddeler f.eks., at Klass har taget arbejde som sømand, og samme Mikosch indberetter senere, at Klass hyppigt kommer i en lille arbejderrestaurant ved indgangen til Frihavnen, "und er treibt dort ganz offen bolschewistische Agitation". Han ved, at Klass' adresse er Fælledvej 15A. Den 21. juni begav en statspolitibetjent sig i byen. Han finder ud af, at Naum Klass er født i Rusland den 31. oktober 1892 og er gift med Kreume Klass. De bor ganske rigtigt Fælledvej 15A. Viceværten i ejendommen oplyser, at Klass er skrædder og har boet i ejendommen i ca. 2 år, "og har i den Tid vist sig som en stille og fredelig Lejer, der altid har været præcis med Betalingen af Lejen". Komparenten (dvs. den afhørte) har bemærket, at der af og til var besøg, men havde ikke indtrykket af noget usædvanligt eller mistænkeligt. Han ved ikke hvem de besøgende var. Komparenten ved, at Klass holder Solidaritet. Men han har ikke bemærket noget, hvoraf man kunne slutte, "at der mellem Syndikalisterne og Klass bestod nærmere Forbindelse". Klass havde tidligere arbejdet som skrædder hjemme, men var nu begyndt at arbejde ude. Den 25. juni opsøgte politibetjenten viceværten i Rantzausgade 30, hvor Klass boede tidligere. Men får ikke nogen afgørende spor. Komparenten vil intet ufordelagtigt sige om Klass. Nu var Klass jo undergivet fremmedpolitiets kontrol, som også hørte under Statspolitiet, så den 2. juli indkaldte man ham simpelthen til forhør om hans forhold. Han blev nøje forhørt om sin flugt til Danmark, og om hvordan han fik opholdstilladelse, og han måtte fortælle om alle de steder han havde boet. Han fortalte om sin skrædderuddannelse, og at han for ca. en måned siden havde taget arbejde hos skræddermester Gerbøll. Han tjente kr. om året og betalte 13 kr. i skat. Derefter bevægede forhøret sig i politisk retning. Om han var zionist? Nej det var han ikke. Om han var kommet på Zionistisk Bureau i Klosterstræde? Her kunne Klass ikke vide, at der var lagt en fælde ud, for politiet mistænkte bolsjevikkerne for at bruge Zionistisk Bureau som central for pengeoverførsler, og der var igangsat en kæmpeundersøgelse af netop Zionistisk Bureau 9. Klass svarede, at han havde været der et par

8 8 gange, men han kunne ikke huske i hvilket ærinde. Rapporten går videre: "Han paastaar, at han ikke har været i Frihavnen de sidste 2 Aar, og vil ikke have søgt Arbejde fornylig ved Havnen, idet han bemærker at han ikke kunde udføre Havnearbejde. Han nægter ligeledes, at han har været i Københavns Havn fornylig, og siger at han paa ingen Maade har noget at gøre her." Afsluttende "paastaar" han også at han ikke giver sig af med politik og ikke er medlem af andre foreninger end Skæddernes Fagforening og Jødisk Læseselskab. Dette sidste var i hvert fald ikke helt rigtigt, og politiet troede ham heller ikke. Men havde han sagt, som rigtigt var, at han var aktiv i Bund (Det jødiske socialistparti) i København, i den oppositionelle Skrædderklub og hos syndikalisterne, havde han jo muligvis fået inddraget sin opholdstilladelse, som det skete for andre 10. Samme dag gik en anden statsbetjent ud til Skræddermester Gerbøl. Denne forklarede, at Klass havde arbejdet på hans værksted i Adelgade i ca. 5 uger. Komparenten (Gerbøl) havde ikke lagt mærke til, at afhørte (Klass) havde været borte fra værkstedet nogen dag, i den tid han havde arbejdet hos komparenten. Det kunne heller ikke lade sig gøre ud fra den ugeløn han havde tjent. Han kunne i det hele taget ikke sige noget ufordelagtigt om afhørte. Da der ikke skete noget nyt i sagen, og da Klass stadig "sigtes for at øve Propaganda blandt Havnearbejderne" opsøgte betjenten igen skræddermesteren den 25. juli. Her gik han meget ind på Klass' arbejdstider. "Arbejdet paa Værkstedet begynder Kl. 7 Fm. og ender Kl. 5 Em. og Kpt. paastaar at Afhørte ikke har været borte fra Værkstedet". Herefter blev afhørtes regnskab gennemgået minutiøst. Og mesteren mente at alene indtjeningen viste, at han ikke kunne have været borte fra arbejdet. Johansen opsøger ligeledes "gentagne Gange" ved middagstid beværtningerne Capella og Atlanten i Frihavnen, "men der har intet været at observere, og der er intet fremkommet". Herefter opgiver man Klass som bagmand (1520/ og Obs ). Flere gange i løbet af året kom der meldinger om forestående revolutioner forskellige steder, som skulle understøttes af de danske syndikalister. Således kom der et kodetelegram den 11. maj fra det danske gesandtskab i Helsingfors om møder i tyske byer mellem røde finner, russere, nordmænd, svenskere, tyskere og danskere. "På Møderne blev besluttet at komme Verdensrevolutionen til Hjælp ved Revolution i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Dagen for Udbrud fastsat til den 16. ds. I Skaane er indskrevet en rød Hær paa circa Mand. Signal skulde gives fra Finland ved Mord af alle Officerer, Embedsmænd og særlig Cheferne for frivillige Korps". Men også denne revolution var en fantasi enten i de revolutionæres hoveder eller i efterretningskildernes. Det sidste virker - kildematerialets helhed taget i betragtning - meget sandsynligt (1520/ ). En kvinde og nogle orgier I den mere kuriøse afdeling hører sagen om en tysk kvinde med et adeligt navn. Sagen starter lovende med en indberetning fra den danske militærattaché i Berlin om at denne tyske kvinde bliver beskyldt for pengeafpresning. Videre hedder det om hende i indberetningen: "I hendes villa ved Øresund, hvor man arrangerer lukulliske Orgier, skal Central for Bolschevismen i Norden findes. 3 Jøder, hendes Haandlangere spiller en fremragende Rolle. Hun besøger ofte Sverige, hvor hun foretager mystiske Forretninger, fremforalt i Salvarsan; sandsynligvis bliver der ogsaa lavet falske Rubel- og Kronesedler". Vi får at vide, at hun er år og "i erotisk Henseende tiltrækkende", så der er noget at gå igang med. Da Sylow fra Generalstabens Efterretningssektion og svensk politi kan give samme oplysninger (sandsynligvis fra samme kilde), må statspolitiet gå igang. Man finder hurtigt frem til hendes rigtige identitet. Hun er nemlig dansk og har i 1890'erne været prostitueret i

9 9 København. Hun er nu gift med en tysk officer, og i en tysk rapport får man at vide, at hun er en god bekendt af den revolutionære Thøger Thøgersen. Hendes lejlighed i Willemoesgade bruges endvidere til hemmelige møder med repræsentanter for Sovjetrusland og Tyskland. Hun bliver sat under intensiv observation. I en periode bor hun i et sommerhus i Gilleleje, og det er lystig læsning, hvad politiet får ud af at udspørge de omkringboende. En ældre kvindelig nabo mener afgjort, at fruen er unormal, for når hun fra første sal kigger ned i den tyske kvindes gård, kan hun se, at hun går på toilettet helt nøgen. Og da hun flytter hjem igen til Willemoesgade overvåges hun dag og nat, men intet påfaldende sker. Indtil hun en dag pludselig bestiller en taxi. Politiet er på den, men hyrer lynsnart en anden taxi og følger efter den mistænkte for at ende op ved - Gallopbanen, hvor hun skulle til hestevæddeløb. Efter at der er brugt kæmpe resssourcer på sagen, bliver den til ingenting. Noget af det dyreste ingenting, man længe havde set (1520/ ). Helvedsmaskinen I flere sager, som vedrører Fagoppositionens Sammenslutning, Solidaritet, Socialitisk Arbejderparti, Den røde Garde og Klassekampen optræder ikke helt gennemskuelige henvisninger til forbindelser direkte i miljøet. Disse henvisninger kan naturligvis stamme fra betalte agenter i bevægelsen, således som vi ved at Københavns Politis afd. D. brugte det i 30'erne 11. Men den diskrete henvisning kan også gælde et forhold, som kun de indviede i 'Syndikalistgruppen' og ledelsen kendte til, nemlig at man i foråret 1919 placerede et medlem af 'Syndikalistgruppen' som agent og provokatør i Socialistisk Arbejderparti og Den røde Garde. Og han har muligvis ikke været den eneste. I hvert fald skyldes vores væsentligste viden om netop Den røde Garde en kilde, som kun kan være én af politiets meddelere. Den 25. januar 1919 kunne Klassekampen meddele, at Den røde Garde var dannet. Leder var Marius Thøgersen, Thøger Thøgersens lillebror. Et andet fremtrædende medlem var Chr. Eilersen, arbejdsmand og tidligere løjtnant i den amerikanske marine. Disse to udgjorde sammen med forfatteren Bertel Budtz Müller "Det røde Udvalg". Budtz Müller havde under 1. verdenskrig været løjtnant i garden. Ifølge Den røde Gardes love, vedtaget på generalforsamlingen 1. marts 1919 var organisationens formål "ved systematisk Uddannelse af agitatoriske Kræfter i Skrift og Tale at støtte den revolutionære Bevægelse og dermed Proletariatets Sag." I 5 hed det: "Organisationens Opgave er ved Medlemmernes agitatoriske Evner at forhindre, at Møder og Demonstrationer giver sig andre Udslag end de tilsigtede." Den funktion, som omtales i 5 kom nok nærmere de tanker, grundlæggerne havde gjort sig. Således fungerede Den røde Garde som vagtværn ved en demonstration den 13. april 1919 ved at flankere opdagerne (Klassekampen ). En af de vigtigste kilder til Den røde Gardes korte historie er som sagt politiet selv. Eller formentlig politiet, skal man vist sige. Sagen er, at der i Arbejderbevægelsens Informations Centrals (AIC) arkiv ligger et aktstykke, som sandsynligvis må være overflyttet til AIC fra Socialdemokratiets arkiv. Det er på 6 folio-sider og består af oplysninger om Socialistisk Arbejderparti, Den røde Garde, Fagoppositionens Sammenslutning og herboende russere. Oplysningerne er daterede fra 8. november 1918 til 19. september Sammenskrivningen er altså blevet til efter denne dag. Dens første side består af ekstraktudskrifter fra 9. kriminalkammers forhør over Marius Thøgersen og Aage Jørgensen, hvilket kan konstateres ved at sammenligne med Kriminalkammerets forhørsprotokoller i de pågældende sager. Andre af oplysningerne kan kun stamme fra meget centralt placerede meddelere, eksempelvis referat af et møde i Den røde Gardes 5-mands udvalg 10. juli Det er nærliggende at slutte, at dette materiale stammer fra politiet og af en eller

10 10 anden grund er tilstillet Socialdemokratiets ledelse. En mulighed er, at det stammer fra Stauning, som har fået det som medlem af regeringen. Dokumentet selv fortæller intet om sin oprindelse 12. I en indførsel dateret 14. februar [1919] citeres Budtz Müller for, at [Den røde Garde] skulle være "en Faktor ved Demonstrationer, idet den skulde beskytte mod Politiets Indgreb og Provokation./...opfordrede unge kraftige Folk som havde Tid, og som ikke var bange for at kaste sig mod Politiet...". Chr. Eilersen "foreslog at man skulle lære Jiu-Jitsu". I en indførsel den 17. juni citeres Marie N.[ielsen] for at Den røde Garde "skulde arbejde hen til at blive en saadan Garde som i det givne Øjeblik ikke vilde svigte...". Den 15. maj 1919 bragte de københavnske dagblade den fantastiske nyhed: Syndikalisterne havde planer om at sprænge Domhuset i København i luften med dynamit! Til al held havde politiet forpurret dette ved at arrestere de fem bombemænd med samt deres bombe. Berlingske politiske og Avertissements Tidende, som den dengang endnu hed, var helt utvetydig: "Et Attentat planlagt mod Domhuset. 5 af Den røde Gardes Medlemmer anholdte. I den enes Hjem blev fundet en Helvedesmaskine uden Ladning." Politiken var lidt mere udførlig: "Fem syndikalister anholdt i Anledning af Rygter om et planlagt Attentat paa Domhuset./ Hos et Medlem af "Den røde Garde" fandt Politiet i Gaar en Cigarkasse med et Urværk og et elektrisk Batteri, som antages at være Model til en Helvedesmaskine." Politiken antydede, at sagen måske havde nogle andre aspekter: "Har syndikalisterne villet holde Politiet til bedste?" Den 16. maj 1919 omtalte Berlingske igen sagen. Nu var bomben kommet i anførselstegn ligesom attentatet. Og man kunne meddele, at ""Bombe"-Mændene blev løsladte igaar". Bortset fra anførselstegnene var der ikke meget sandt i denne artikel - og da slet ikke at bombemændene var løsladt allerede den 15. maj. Den almindelige avislæser fik herefter ikke flere informationer om dette mystiske ikke-attentat på en af landets centrale retsinstanser. Bag avisernes nyhed ligger historien om statspolitibetjent Aksel Larsen, som skiftede identitet og blev 'syndikalist'. Sagen findes indført hos statspolitiet med løbenumrene med navne og fødselsår og adresser på de '5 bombemænd', men der er ikke oprettet nogen sager på dem i denne sammenhæng. Men det kan der godt være et andet sted i Statspolitiets uoverskuelige arkivsystem. Når vi ved noget om sagen udover, hvad aviserne skrev skyldes det i alt væsentligt, at sagen blev undersøgt ved 9. kriminalkammer i Kjøbenhavns Kriminalog Politiret. I forhørsprotokollerne har sekretæren fortløbende og på assessorens diktat nedskrevet forhørerne af de implicerede. Forhørsprotokollerne er næsten ulæselige, fordi de normalt kun fungerede som kladder for sekretærerne og blev skrevet ud, hvis de skulle bruges i en retssag. Men med lidt omhu kan man stave sig igennem. Ifølge Dansk Politistat 13 var Aksel Larsen jyde og overflyttet til statspolitiet og København den 1. februar Han blev udstyret med en søfartsbog lydende på navnet Poul Uferis. Han blev medlem af Socialistisk Arbejderpartis indre by afdeling, og siden fulgte han "de Bevægelser og Planer, der har været fremme under dette Parti" 14. Her fik han også kontakt med "agenten Leopold Bækhorst, der ikke hører til Arbejderklassen, men lever af sin Kapital og iøvrigt vistnok er utilregnelig." Af Bækhorst fik Aksel Larsen fortrolige oplysninger bl.a. om udlændinge, som han indberettede i rapporter, sammen med alt det andet han hørte og så. Det var gennem Bækhorst, at Aksel Larsen, alias Poul Uferis blev medlem af Den røde Garde. Fra da af skiller forklaringerne sig ud fra hinanden. Da Aksel Larsen gav forklaring for assessoren i 9. kriminalkammer forklarede han, at partiet både arbejdede for økonomisk fremgang og "paa det stadig tiltagende Spørgsmaal at faa de arresterede Kammerater fri".

11 11 Dette blev debatteret tidlig og silde. For på dette tidspunkt sad hele den revolutionære bevægelses lederskab bag lås og slå, bl.a. i Domhusets fængsel. Der var folk, som havde kendskab til attentater, bl.a. svenskeren Gotfred Nilsson. Ham talte Uferis med den 22. april. Samme aften tog Ludvig Ludvigsen ham til side og bad ham komme hjem til sig i Vølundsgade nogle dage senere sammen med Gotfred Nilsson. På mødet foreslog Ludvigsen, at man skulle tage et gidsel for at få lederne fri, men det afviste Uferis. Herefter opstod attentatplanen. Den blev endelig konfirmeret på et møde den 13. maj hos Ludvigsen. Til stede var ud over Ludvigsen og Uferis, Einar Christiansen, Karl Larsen, Chr. Eilersen og Ole Rasmussen. På mødet fremviste Ludvigsen helvedesmaskinen og gennemgik planen. Han sagde, at planen var Gotfred Nilsons og Uferis' "og heri er der det Sande, at Komparenten [Uferis] har omtalt Gotfred Nilssons Plan for Ludvigsen." Herefter blev der opsat et dokument, som har overlevet og som lyder: Vølundsgade /5 Hjælpekassen Sekstanten. Vi undertegnede erklærer herved, at vi gensidig og solidarisk forpligter os til at understøtte hinanden under alle Tilfælde, hvor Vedkommende sættes ude af Stand til at forsørge sin Familie. L.H. Ludvigsen, Vølundsgade 6 1, København L. C.Chr. Eilersen, Rosengade O.S. Rasmussen, Allersgade 9 1, København L. Karl Larsen, Farimagsgade Poul Uferis, Dosseringen 52 3 th., København N. Einar Christiansen, Gartnergade 2 5, København N. 15. Senere kom det frem, at bomben skulle bruges mod Domhuset. "De sigtede forekom ej at spille Komedie og de optrådte fuldkomment naturligt", sluttede Uferis. Alle de øvrige implicerede forklarede samstemmende, at idéen til bombeattentatet kom fra Uferis. De fik mistanke til ham, fordi han spurgte så meget. Der havde også længe været tale om, at der vist var en spion blandt dem, fordi så mange udlændinge var blevet udvist, bl.a. Gotfred Nilsson. Ludvigsen indviede sine kammerater i den mistanke, han havde til Uferis. Han forklarede til forhørsprotokollen: "Det er udelukkende for at overbevise Myndigheder og Offentligheden om at den fundne Provokation stammer fra Politiets Side, at det fingerede Bombeattentat blev planlagt. Og Sigtede forklarer at Forslaget ej er kommet fra de Sigtedes Side. Han forklarer siden, at alle, der var til Stede ved mødet den 13/5 undtaget Uferis var indviede i Planen". Resten af historien er 16, at den 14. maj blev 4 af de fem arresteret, den femte lå syg. Uferis blev derimod ikke arresteret. Og det har jo sin forklaring. De blev arresteret sammen med deres helvedesmaskine. Da den forsigtigt blev åbnet, indeholdt den et vækkeur, et lommebatteri og - sand. Hermed blev sagen lidt kompliceret for politiet. Hvad skulle man nu stille op med disse mennesker, som pressen allerede havde meddelt var bombemænd? Det simpleste var at beholde dem, sigte dem og så løslade dem efter en tid. Såvidt man kan forstå forhørsprotokollen sker det i juni måned, måske den 30. juni, hvor sagen afsluttes. Påstand står mod påstand, men det fjerner ikke en stærk formodning om, at Uferis har været provokatør. Og han har næppe gjort noget uden sin chef, Valdemar Mensens samtykke. Der må således i politiledelsens overvejelser have ligget en klar forskel imellem gidseltagning og bombeattentat. I det sidste tilfælde ville politiet ingen risiko løbe, vel at mærke, hvis der var sprængstof i omløb. Og det sagde de indberetninger, man fik fra General-

12 12 stabens Efterretningsssektion. Så rationaliteten i at forsøge en provokation var for så vidt klar nok: herved kunne politiet komme helt tæt på sprængstoffet og mulige revolutionsplaner. Faren for afsløring har de næppe kalkuleret med. Tilfældet er gået over i litteraturen som det eneste klare eksempel på politiets brug af provokatører 17. Infiltrationens problemer og dens politik Historien om Poul Uferis, som blev taget ved næsen sammen med Statspolitiet, viser noget vigtigt ved hele dette område af politiets arbejde, nemlig den nærmest forbløffende mangel på indsigt i arbejderkulturen og især naturligvis den særlige delkultur, som den revolutionære bevægelse udgjorde. Det går igennem dette store materiale fra Statspolitiet, at selv folkene i 'Syndikalistgruppen' var helt på glatis, når det drejede sig om at aflæse og forstå denne fremmedartede kultur. De aflæste den primært med politibrillerne på og så efter kriminelle forhold. De kunne ikke se den, som den var. Dens udtryk var tegn på noget andet, noget muligt subversivt. Og fordi de ikke kunne aflæse og forstå den, som det den var, kunne de heller ikke opfylde deres politimæssige mål med indsatsen. En klassisk cirkel. Statspolitiets indsats i året 1919 var uden fortilfælde. Det var virkelig en storstilet indsats. Og at dømme efter Mensens egenhændige påtegninger i mange sager fulgte han arbejdet meget tæt. Det er nærliggende at forestille sig, at Mensen så samarbejdet mellem Statspolitiet og Generalstaben udviklet hen mod en egentlig politimæssig efterretningstjeneste. For set med hans øjne var bolsjevikfaren ikke blot reel, den var en mulighed for vækst. Det ville have passet ind i den udviklingslinje, han havde stået for, som trak stadig flere opgaver ind under Statspolitiet. Men eventyret i 1919 holder op med den ændrede politiske situation. Regerigen havde hele tiden betragtet de allieredes pres på sig som forskruet og udtryk for en gal vurdering af de revolutonære muligheder i Danmark. Og det viste sig, at den jo havde ret. Arrestationsbølgen i efteråret 1918 var alt rigeligt til at dæmme op for det problem. Alle sagerne, der var resultatet af et års intens efterforskning og 1600 spionregistreringer blev bundet sammen og arkiveret. Og da der igen skete en udvidelse af politiets efterretningsvirksomhed, var det ikke hos Statspolitiet, men hos Københavns Politi. Det var da, Andreas Hansen i 1927 blev gjort til leder af afd. D. Og i 1931 da afd. D i princippet blev gjort landsdækkende, blev den altså en slags 'statspoliti', men uden om statspolitiet. Med politiloven af 1928 blev centraliseringen endeligt standset. To år efter døde Mensen, så han blev skånet for at se hel sit værk omkalfatret som det skete med oprettelsen af rigspolitichefinstitution og et sikkerhedspoliti i 30'erne. 1. Henrik Stevnsborg: Politiet , Kbh. 1992, s Se Stevnsborg, a.a., s Bent Jensen: Danmark og det russiske spørgsmål , Århus 1979, s. 241ff. 4. Bent Jensen, a.a. s. 144ff, 158ff, 193ff.

13 13 5. Bent Jensen, a.a. s Stevnsborg, a.a. s. 53ff. 7. Bilag til beretning til folketinget afgivet af den af tinget under 8. januar 1948 nedsattte kommission i henhold til grundlovens 45, VII, 2, Kbh. 1950, s Se min artikel Kommunisternes kapital, Arbejderhistorie 3/ Den zionistiske bevægelse havde under 1. verdenskrig oprettet et kontor i det neutrale København. 10. Hans politiske engagementer fremgår af Klass' selvbiografi, som han afgav til de sovjettiske myndigheder, da han i 1931 immigrerede tilbage, SUKPs arkiv, Rossijskij tsentr khranenija i izu enija dokumentov novejšej istorii, Se Torben Jano: På sporet af kommunisterne, Arbejderhistorie 1/ [Meddelelser om den revolutionære bevægelse 1919], AIC-arkiv, ABA. 13. Chr. Gjerløv: Dansk Politistat, bd. II, Kbh Sag nr. 99/1919, "Helvedsmaskinen", 9. Kriminalkammers forhørsprotokoller nr. 21, 22 og 23, Landsarkivet. 15. Marie Nielsens arkiv, ABA. 16. Klassekampen DKP udgav således i 1939 pjecen Indenfor Murene. Bag det politiske Politis Kulisser og skrev om historieb s.8f. Oplysningerne ser ud til at stamme fra Klassekampen. Oplysningerne går herfra videre til Carl Madsen: Vi skrev loven. Fireogtredve fortællinger af fædrelandets historie, Kbh. 1968, s. 90f.

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

VÅBEN NA KA MA LA SkH Sm Form Skade AS Mag. InI AR.455 Webley Mk. 6 5/+6 12/+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16

VÅBEN NA KA MA LA SkH Sm Form Skade AS Mag. InI AR.455 Webley Mk. 6 5/+6 12/+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16 10 5 1 2d4 45 Slag 1d4+4 17 1d4 17 Dolk 2d6+4 8 1d4 8 Kolbe 2d4+4 10 1d4+1.455 Webley Mk. 6 5/+6 /+0 25/-4 50/-7 2 --- D 3d6+3 0,3 6 skud 1d4 16 35 år, 185 cm og 88 kg. God opdragelse Overklasse tilknytning

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24B 1264 København K A/B Østbanehus Ejd.nr.: 1-613 Dato: 28. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling År 2012, den 27. marts kl. 18.30,

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte

Klagerne. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Anne-Marie Eybye Højleddet 52 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet klagerne fejlagtige oplysninger

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber. Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 129/2013 A og B på vegne af selskaberne C ApS, D ApS og E ApS mod registreret revisor F afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 6. november 2013 har A og B

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA7_da_110814

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere