THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA

Transkript

1 THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA Undervisningsmateriale Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer.

2 INDHOLD 1 Om undervisningsmaterialet 2 Historien bag THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA 3-4 neforløb om FRED (lærer) 5 Forslag til elevopgaver (lærer) 6-8 Fredssymboler - og historien bag dem (bilag) 9 Citater om fred - og krig (bilag) Fredspersonligheder (bilag) 12 Definition på fred / Liste over fredssange til fællessang 13 Sang: Ale Brider - noder og tekst. NB! Omkvædet skal indøves før koncerten. 14 Tre digte om fred (bilag) 15 Avisartikel: Oplevelse for livet - En dag på stranden (bilag) 16 Lav din egen fredstegns-perlekæde (elev) 17 Lille koncertplakat til opslagstavlen EKSEMPEL-CD 1 A NACHT IN GAN EDEN (trad. jødisk dansemusik) 2 BALLEG HU (Komponeret af Brødrene Rahbani - klassisk arabisk musik) 3 TERK-SYRTOS (trad. mellemøstligt - arabisk/jødisk medley) Al musik spilles af The Middle East Peace Orchestra LMS 2009

3 OM UNDERVISNINGSMATERIALET LÆRER FRED Materialet lægger op til at arbejde med emnet FRED i musik og dansk. TIL MUSIKLÆREREN Som forberedelse til koncerten skal eleverne lære omkvædet til den traditionelle jødiske sang Ale Brider. Tekst- og nodeark med becifringer findes på s. 13. Cd ens tre tracks er musikeksempler hentet fra koncertrepertoiret. De har til formål at indføre eleverne i de to forskellige lyduniverser og tonesprog, som kendetegner hhv. den jødiske (track 1)og den arabiske (track 2) musikkultur/-tradition. Track 3 er et jødisk/ arabisk medley, som er et eksempel på en sammensmeltning af de to musikkulturer. Endelig er der på s. 12 vedlagt en liste over sange, der forholder sig til temaet fred i dets forskellige former, og som egner sig til aldersgruppen. Syng dem sammen, og snak om indholdet. TIL DANSKLÆREREN Danskdelen indeholder et oplæg til et temaarbejde omkring begrebet fred og er fortrinsvis tænkt som baggrundsmateriale og idébank til læreren. Der indgår dog også elevsider, som kan kopieres og udleveres som opgaveark. neintroduktionen er detaljeret udformet, en let tilgængelig skitse til en fremgangsmåde med et bredt idékatalog. Det er dog selvsagt op til læreren selv, hvordan emnet gribes an. Udover de faste sider (lærerbrev, praktiske oplysninger, indholdsoversigt og musikerpræsentation) er følgende emnedele fra den indledende arbejdsskitse udfoldet som enkeltsider med relevant baggrundsstof: Præsentation af The Middle East Peace Orchestra og gruppens mission Gyldendals Nudansk Ordbogs forklaring af begrebet fred Fredssymboler Fredscitater Fredspersonligheder Derudover er der et par sider med yderligere baggrundsstof i form af: tre digte om fred en avisartikel om et lidt usædvanligt privat integrationsprojekt en vejledning til at lave sin egen fredstegns-perlekæde LMS

4 LÆRER / ELEV HISTORIEN BAG... THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA The Middle East Peace Orchestra består af jødiske, kristne og muslimske musikere. Orkestret spiller musik fra hinandens lande og religioner i en stil, som bedst kan sammenfattes som world music. Musikken er både traditionel folkemusik og nykomponeret musik, som tager udgangspunkt i komponisternes forskellige oprindelseslande. The Middle East Peace Orchestra er dannet af Henrik Goldsmidt. Han og orkestrets øvrige musikere vil vise, at det godt kan lade sig gøre at holde fred med hinanden og oven i købet lave noget produktivt sammen, til glæde for alle. Før musikerne begyndte at spille sammen, var de fjender, fordi der er krig i deres lande, men mødet gennem musikken har knyttet dem sammen og medvirket til, at de har udviklet et nært venskab. Spørger man Henrik Goldsmidt, hvad der er orkestrets budskab, lyder svaret: Vi siger JA til venskab og en udstrakt hånd. Vi siger: -NEJ til at slå hinanden ihjel. -NEJ til at hade hinanden. -NEJ til, at voksnes konflikter skal gå ud over vores børn. Først når alle siger nej til de ting, er der håb for fred mellem de stridende parter i Mellemøsten. At mennesker med forskellig baggrund og indbyrdes barrierer er i stand til at mødes omkring en fælles sag, er ikke et ukendt fænomen. Sagen skal blot være af så stor vigtighed og betydning for de involverede, at de forglemmer sig, slipper fordomme og modvilje og åbner deres sind for hinanden. I princippet kan samlingspunktet være alt lige fra musik, dans og fodbold til interesse for kvantefysik og svæveflyvning. LMS

5 neforløb om FRED LÆRER Forslag til indledende aktiviteter (i tre trin) med tilhørende opgaver 1. TRIN: Brainstorm over ordet FRED Ordet FRED skrives midt på tavlen, og børnene inviteres til at byde ind med deres associationer til begrebet. Lad dem evt. først hurtigskrive i nogle minutter over, hvilke tanker de får, når de tænker på ordet fred. Alle forslag medtages på tavlen. Børnenes ideer kan bagefter ordnes på tavlen som en mindmap efter kategorier som: 1. Fred - i politisk/militær forstand 2. Fred med andre - familie, venner, andre grupper (nationale, etniske, religiøse, sociale - herunder handicappede, misbrugere, udstødte ) Demokrati som eksempel på fredelig sameksistens modsat undertrykkelse og diktatur. 3. Fred med sig selv - sjælefred (individuelt fokus, fred som en mental/religiøs/ meditativ tilstand) 4. Fred og ro ingen støj eller uro Vælg evt. andre kategorier. NB. Eleverne bør ikke inddrages i kategoriopdelingen, før det undervejs bliver oplagt at tale om den. Det kan flytte fokus og hæmme den frie association. Afrund aktiviteten med at oplæse den definition, som findes i Nudansk Ordbog (se s. 12) Snak om den - og om ordbøgers mere formaliserede måde at udlægge på. Fortæl om The Middle East Peace Orchestra (MEPO) (se omtalen s. 2), og at de kommer og spiller koncert på skolen. Herunder en kort indføring i konflikten i Mellemøsten, hvor fokus holdes på MEPOs mission og forslag til at opbygge fred med start i os selv og ved at arbejde i det små. 2. TRIN: Fjender/venner til diskussion Læg op til en snak om begreberne fjender/venner ud fra spørgsmålet: Hvad kan få os til at glemme vores forskelligheder? Eleverne byder ind! Baggrundsinfo til lærer: I relation til MEPO er svaret: Musik Mennesker mødes i musikken, og musikken kan bygge bro hen over modsætninger. Hvorfor? 1. Fordi musikken er abstrakt og ordløs og dermed fri for politisk indhold. Man kan derfor mødes på neutral grund. Det ordløse er centralt, da det ofte er ord, der støder mennesker væk fra hinanden. I Mellemøsten er der fx masser af ord, der støder LMS

6 LÆRER parterne væk fra hinanden. Lederen af MEPO, Henrik Goldschmidt, har med succes lavet ordløse musik-projekter, hvor arabere og israelere arbejder sammen om at skabe og spille musik. 2. Fordi spilleglæden i sig selv får os til at forglemme os og gå ind i en anden verden fri for politiske og personlige modsætninger. 3. Fordi musikken engagerer os på et følelsesmæssigt plan, hvor vi kan mødes som medmennesker snarere end som politiske eller religiøse repræsentanter. Af andre aktiviteter, der kan have lige så stor samlende effekt på mennesker, kan nævnes: Dans Alle former for holdsport, fx fodbold Deltagelse i kollektive bevægelser til forbedring af klima, miljø, dyrevelfærd osv. Globale sundhedstiltag etc. TRIN 3: Klassesamtale med fokus på fredssymboler Lad eleverne selv byde ind til en start. Hvilke fredssymboler kender de? Suppler børnenes forslag, evt. ved brug af illustrationssiden med fredssymboler (s. 6). Snak undervejs om: - Hvorfor ser symbolerne sådan ud? - Hvor stammer de fra? - Hvornår begyndte det? Historien bag de viste fredssymboler findes på s. 7-8 og kan enten bruges som baggrundsinfo til læreren eller læses af eleverne selv. Alternativt kan eleverne på egen hånd gå på jagt efter baggrunden for symbolerne på bibliotek og internet. En god hjemmeopgave kunne også være at lade eleverne prøve at finde andre fredssymboler, så forældrene inddrages. I så fald bør læreren selvfølgelig vente med at spille ind med yderligere symboler, til børnene har fortalt, hvad de har fundet ud af derhjemme. Herfra gås videre til den første af elevopgaverne på næste side! LMS

7 FORSLAG TIL ELEVOPGAVER LÆRER 1. Klassens eget fredssymbol (gruppeopgave) Gå sammen to og to, og tegn et forslag til et klassens eget fredssymbol. Eleverne udvælger derefter på FREDelig demokratisk vis det symbol, der skal gælde for klassen. 2. Fredscitater (elev-/klasseopgave) Eleverne får hver især til opgave ud fra den udleverede kopi af lærerens fredscitatside (s. 9) at udvælge sit eget personligt foretrukne fredscitat. Efterfølgende samtaler om hvert enkelt citat i klassen med oplæg fra den elev, der har valgt det, om hvorfor valget faldt på det, hvad det fortæller osv. Tag fx to-tre om dagen, evt. som start på dagens (freds)arbejde. 3. Start med dig selv - 5 leveregler for fred! (klasseopgave) Ud fra en snak i klassen om, hvad den enkelte kan gøre i sin hverdag for at skabe en mere fredelig verden, opstilles fem leveregler. Prøv evt. at følge dem i klassen i en uge. Når ugen er omme snakkes der om, hvordan det var. Måske bestemmer børnene, at de fem regler skal blive ved med at gælde? 4. Fremlæg en fredspersonlighed (Individuel opgave) Lad eleverne undersøge berømte fredspersonligheder efter eget valg. En oversigt med forslag findes på s Find selv flere. Slut af med fremlæggelser for klassen. 5. Konfliktløsning i børnebøger (Gruppeopgave) Gå sammen to og to, og find situationer fra børnebøger, I kender, der beskriver, hvordan freden mellem mennesker (eller dyr) genoprettes efter et konfliktforløb, lige som det sker i fx Folk og røvere i Kardemommeby, Dyrene i Hakkebakkeskoven, Orla Frøsnapper og i de fleste af Astrid Lindgrens bøger. 6. Fredscollage (Gruppeopgave) I grupper på fire laves collager over temaet FRED med brug af billeder, tegninger og tekst fra blade, nettet, bøger osv. Efterfølgende præsentation og ophængning i klassen. 7. Individuelle skriveopgaver Skriv om en situation fra din egen erindring, hvor du har oplevet noget fredfyldt (fx en oplæsningssituation, at blive sunget i søvn, dase med hver sin bog, en skovtur, en hyggestund med mormor...) Beskriv en fredfyldt situation, du selv finder på - som digt eller et essay (Resultatet kan evt. bruges som elev-til-elev oplæsning for børnene i de mindre klasser.) 8. MUSIK: Fællessang i klassen eller i musiktimen Syng og spil sange fra listen med sange om fred (s. 12). Husk også omkvædet til den sang, Ale Brider, der skal forberedes inden koncerten! (s. 13) LMS

8 ELEV FREDSSYMBOLER LMS

9 LÆRER / ELEV - HER ER HISTORIEN BAG NOGLE AF DE MEST KENDTE FREDSSYMBOLER: FREDSDUEN FREDSSYMBOLET Duen med en olivengren i næbbet som fredssymbol har rødder tilbage i Det Gamle Testamentes fortælling om de fugle, Noah sendte ud fra Arken for at søge efter tegn på land. En due vendte tilbage med en olivengren i næbbet, hvilket beviste, at duen havde fundet land, og at både syndfloden og menneskenes trængsler var forbi. I oldtidens Grækenland var olivengrenen ligeledes et almindeligt symbol på fred og lykke, lige som det i romertiden var skik, at besejrede tropper bar olivengrene i håb om at søge fred med fjenden. Efter 2. Verdenskrig var maleren Pablo Picasso med til at relancere duen som fredssymbol, da han lavede et litografi af en due med olivengren i næbbet til Den Internationale Fredskonference i Paris i Det velkendte runde fredssymbol blev oprindeligt designet til den første demonstration mod Aldermaston, et britisk forskningscenter for udvikling af atomvåben i Symbolets grafik var baseret på flådens signalflagkode for bogstaverne N og D (Nuclear Disarmament/atomafrustning). N = to flag rettet mod jorden i en vinkel på 45 grader; D = to flag, en arm lige op og en arm lige ned. Symbolet skiftede gradvist betydning fra atomvåbenmodstand til et mere generelt fredssymbol, da det gennem 1960 erne blev flittigt brugt i forbindelse med borgerrettighedsmarcherne i USA og senere i demonstrationer mod USA s krig i Vietnam. Symbolet er ikke underlagt copyright og kan frit af alle bruges som freds- og frihedssymbol. Pablo Picassos litografi. Kvindebevægelsen i Danmark lavede i 1970 erne deres egen version I FN s flag er verdens lande omkranset af olivengrene. Her bruges symbolet første gang til atomvåbenprotesten i Aldermaston, England, i Senere ændrede symbolet sig til et mere generelt symbol mod krig og uretfærdighed - og for fred. DET HVIDE FLAG Det hvide flag har i mange hundrede år fungeret som et signal til overgivelse eller som et parlamentært flag altså et flag, der signalerede vilje til/ønske om forhandling. Det kan derfor måske diskuteres, om der er tale om et egentligt fredssymbol, men det er i hvert fald et symbol, der udtrykker fredelige hensigter. Grunden til, at flaget er helt hvidt, er, at det skal vise neutralitet ved ikke at bære noget lands farver eller kendetegn. I gammeldags krigsførelse på slagmarken var netop de nationale flag vigtige symboler, som dels opildnede til kamp for fædrelandet, dels i praksis tjente til at dirigere slagets retning, så man ikke kom til at angribe egne styrker. Ifølge internationale krigskonventioner er det forbudt at skyde en, der bærer et hvidt flag. Under den amerikanske borgerkrig havde Sydstaterne på et tidspunkt et lidt uheldigt flag, The Stainless Banner, der i stille vejr let kunne forveksles med et hvidt flag, hvilket gav anledning til en vis forvirring på slagmarken. Røde Kors- (og senere Røde Halvmåne) flaget blev baseret på det hvide flag for at understrege organisationens humane og politisk/religiøst neutrale indsats. LMS

10 LÆRER / ELEV V-TEGNET I mange engelsktalende lande er V-tegnet (med pegefinger og langemand rejst i en vinkel og resten af fingrene knyttet) oprindeligt en obskøn gestus, når den laves med håndfladen ind mod kroppen. Under 2. Verdenskrig gjorde Winston Churchill tegnet populært i betydningen V for Victory (sejr). Brugen af V-tegnet blev meget udbredt som et modstandssymbol og håb om fred. Og ikke kun visuelt: BBC brugte fx morsekoden for V ( _) i form af temaet fra Beethovens 5. symfoni (der bruger samme rytme) som kaldesignal til sine fremmedsprogede udsendelser til de besatte lande i Europa. I 1960 erne overtog hippie- og fredsbevægelserne brugen af V-tegnet, hvor det sammen med et ytret Peace! snart ændrede karakter fra et stolt og delvist krigerisk tegn ( Vi skal nok vinde! ) til et egentligt fredssymbol. SMILEY Det kan godt diskuteres, hvorvidt smiley en er et egentligt fredssymbol. Men det enkle symbol med en smilende mund og to øjne i enkel streg på en gul baggrund har i hvert fald bidraget til at gøre verden til et lidt mere fredeligt sted at være ved at sprede glæde og positivitet i mere end 40 år. Symbolet blev designet i 1963 som et muntert badge, der skulle skabe god stemning og korpsånd i et forsikringsselskab i Massachusetts. Det virkede efter hensigten, men først omkring 1970 blev det spredt ud til et større publikum via to brødre Bernard og Murray Spain, som satte motivet i masseproduktion. Mere end 50 millioner badges og masser af kopper, brevpapir, posters etc. blev solgt op gennem 1970 erne. I dag har udbredelsen som fredssymbol fået nyt liv i form af computerversionen: kolon, bindestreg, venstrevendt parentes. Tastes disse tre tegn ind efter hinanden, omformer tastaturet dem endda til den oprindelige tegning helt automatisk! Symbolet bruges både som en venlig hilsen og som munter nuancering af skriftlige udsagn i mails og sms er. Så et slags fredsskabende symbol i lille skala er det i hvert fald blevet! :-) :D ;-) :-] Forskellige skriftlige smiley-variationer HISTORIEN BAG NOGLE AF DE MEST KENDTE FREDSSYMBOLER (fortsat): HÅNDTRYK Det er lidt uklart, hvornår håndtrykket præcist opstod som ritual, men forskellige historiske kilder viser, at det har været i brug så langt tilbage som 200 år før Kristi fødsel. Håndtrykket menes at være opstået som en fredsgestus, hvor de hilsende viser, at hånden ikke bærer våben. Et dobbelt håndtryk med brug af begge hænder viser derfor i endnu højere grad de fredelige hensigter (= ingen våben i den anden hånd heller!) og ses i dag stadig som en vigtig diplomatisk gestus, når politikere og statsledere mødes også selv om den slags offentlige repræsentanter ikke længere forventes at bære våben! Et håndtryk politikere imellem. Winston Churchill s V-tegn. Selv babyer ønsker fred.. En fredselskende hippie. Holder man overarmen på den, man hilser på, forstærkes det venligt imødekommende i håndtrykket. På denne romerske mønt fra år 97 vises et tydeligt håndtryk. LMS

11 LÆRER / ELEV CITATER OM FRED - OG KRIG... Der skal mindst to til at stifte fred, men én alene kan skabe krig. Neville Chamberlain, engelsk premierminister ( ) Den eneste måde, en fredelig nation kan vinde en krig på, er at forhindre den. Jacques Chirac, fransk præsident (1932-) Atomvåben tester man hensynsfuldt i ubebyggede områder for at kunne bruge dem hensynsløst i tætbebyggede områder. Wolfgang Binde, tysk forfatter Min mor siger, at man skal slås med ord. Det er derfor livet her er så godt. Tænk, hvis USA og Vietnam havde stået og råbt ad hinanden i flere år, sikke hæse de ville have været. Men ikke døde. Ukendt om krigen i Vietnam, der kostede tusindvis af amerikanere og vietnamesere livet. Våben alene er ikke nok til at holde fred - den må holdes af mennesker John F. Kennedy ( ) Menneskeheden må gøre en ende på krigen, ellers kommer krigen til at gøre en ende på menneskeheden. John F. Kennedy ( ) Vi skal have fred, om vi så skal slås for den. Dwight D. Eisenhower ( ) Der findes ingen vej til fred fred er vejen. Mahatma Gandhi ( ) Fred kan ikke tvinges frem med magt, fred opnås kun gennem forståelse. Albert Einstein ( ) Den korteste vej mellem to mennesker er et smil. Victor Borge ( ) Hellige Gud, himmelske Far. Vi beder dig velsigne hele den skabte verden og hjælp os til at bevare dit herlige skaberværk. Hjælp os til at elske vore medmennesker og til at holde fred med hinanden. Kirkebøn LMS

12 FREDSPERSONLIGHEDER LÆRER / ELEV Henri Dunant ( ) Grundlagde Røde Kors Mother Theresa ( ) Hjælpearbejde i Indien, Nobels Fredspris 1979 Martin Luther King ( ) Præst og borgerretsforkæmper Nobels Fredspris 1964 Mahatma Gandhi ( ) Indisk politiker og åndelig leder Nelson Mandela (1918- ) Fhv. sydafrikansk præsident, Nobels Fredspris 1993 Peter Benenson ( ) Grundlagde Amnesty International Winston Churchill ( ) Premierminister i England under 2. Verdenskrig Jimmy Carter (1924- ) Fhv. amerikansk præsident, fredsmægler, Nobels Fredspris 2002 Aung San Suu Kyi (1945- ) Nobels Fredspris 1991 LMS

13 LÆRER / ELEV - og så er der alle børns elskede Astrid Lindgren ( ) Astrid Lindgren var ikke kun en eventyrdronning. Hun var også kendt for sit engagement og som en stemme, man husker i samfundsdebatten. Udover at have skrevet de verdenskendte bøger om Pippi Langstrømpe, il fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte og mange andre vidunderlige historier har hun også væltet en regering, hevet mangen en minister i ørerne og fået en dyrebeskyttelseslov på sin 80 års dag. Med ildhu og hjerteblod kæmpede Astrid Lindgren igennem et langt (forfatter)liv for at forbedre børns vilkår og værne om freden og uskylden i barndommens land. Hendes kærlighed til børn og hele det gådefulde og fantasiskabende barneunivers løber som en rød tråd igennem hendes fortællinger og de miljøer, hun bygger op. For Astrid Lindgren begyndte freden med det glade og legende barn. LMS

14 LÆRER Definition på FRED Opslag i Politikens Nudansk Ordbog: 1. En tilstand uden forstyrrelser og larm = RO UFRED jeg vil gerne have fred til mit arbejde læse i fred og ro kan vi så få fred lad hende sove i fred lad mig være i fred fredsommelig> fredfyldt> - fredhellig> - fredløs>fredsforstyrrer> gravfred husfred> - sjælefred 2. En tilstand uden krig eller stridigheder KRIG, UFRED krig og fred bevare freden væbnet fred fredsbevarende> - fredsdue> - fredselskende> - fredsfod fredskonference> - fredspibe> fredsslutning> - fredstid> - fredstraktat> - fredsven> borgfred> - separatfred Slutte fred aftale at afslutte en krig eller strid ERKLÆRE KRIG efter tyve års krig blev freden endelig sluttet skal vi ikke slutte fred nu, jeg orker ikke at skændes mere FREDSSANGE TIL FÆLLESSANG Kringsatt av fiender (WH1 s.356 (på norsk) / Skolesangbogen s. 287 / DS nr. 315) I skovens dybe stille ro (WH 1 s. 223 / Skolesangbogen s. 26 / DS nr. 45) Fred hviler over land og by (WH 1 s. 230 / Skolesangbogen s. 28) Imagine (John Lennon) Noget om helte (WH 1 s. 95 / DS nr. 408) Dejlig er jorden (WH 1 s. 194 / Skolesangbogen s. 74 / DS nr. 242) Dona nobis pacem (WH 1 s. 468) Down by the riverside (WH 1 s. 346) Sång till friheten (Björn Afzelius) En lærke letted (WH1 s. 357 / DS nr. 272) The strangest dream (WH1 s. 363) Heal the world (WH 2 s. 476) You ve got a friend (WH 2 s ) Nu er jord og himmel stille (Skolesangbogen s. 29 / DS nr. 49) Tænk, hvis jeg sad på månen (Skolesangbogen s. 352) WH 1 = Wilhelm Hansen SANGBOGEN 1 (den blå) WH 2 = Wilhelm Hansen SANGBOGEN 2 (den røde) Skolesangbogen = Wilhelm Hansen SKOLESANGBOGEN DS = DANSK SANG LMS

15 NB! ØVES INDEN KONCERTEN! LÆRER/ELEV Fællessang til koncerten: ALE BRIDER The Middle East Peace Orchestra vil gerne have eleverne til at synge med på omkvædet af denne traditionelle jødiske sang. Sangen handler om, at vi alle er brødre og søstre og må holde sammen. MEPO bruger den som symbol på deres samarbejde på tværs af religioner og nationaliteter - og som et fælles ønske om fred mellem mennesker i verden. Vers Un Am mir zay-nen a - le bri- der, Oy, oy, Ale Brider Trad. arr. Ben Paley a - le bri- der, Unmir zin-gen frey-le-khe li- der, Oy, oy, H7 oy. 9 G Un G mirhal-ten zikh in ey-nem Oy, C oy, G G zikh in ey- nem, Azel-khes iz ni G - to bay key-nem Oy, H7 oy, oy. Omkvæd 17 (break) H7 H7 Oy, oy,oy oy, oy, oy, oy, oy, oy oy, oy,oy oy, oy, oy oy, oy oy, oy, oy, oy, oy oy, oy,oy 26 H7 Oy, H7 H7 oy, oy, oy, oy, oy oy, oy,oy oy, oy, oy oy, oy oy, oy, oy, oy oy. 1. Un mir zaynen alle brider Oy, oy, ale brider Un mir zingen freylekhe lider Oy, oy, oy. Und mir halten zikh in eynem, Oy, oy, sikh in eynem, Azelkhes iz nito bay keynem, Oy, oy, oy. 3. Un mir zaynen freylekh munter Zingen lider, tantsn unter. Un mir zaynen ale shvester, Azoy vi Rokhl, Rus und Ester Omkvæd: (eleverne) Oy, oy, oy, oy, oy, oy,... osv. Omkvæd: (eleverne) Oy, oy, oy, oy, oy, oy,... osv. 2. Un mir zaynen ale eynik Oy, oy ale...osv. Tsi mir zaynen fil tsi veynik Un mir libm zich dokh ale Vi a khosn mit a kale Omkvæd: (eleverne) Oy, oy, oy, oy, oy, oy,... osv. Oversættelse: Vi er alle brødre, vi synger glade sange Vi holder sammen som ingen andre Vi står fælles, lige meget om vi er mange eller få Vi elsker hinanden som en ægtemand sin brud Vi er glade folk, der synger og danser Vi er alle søstre som Rachel, Ruth og Esther LMS

16 LÆRER / ELEV 1. Fred Fred er for eksempel i dag hvor vi står op og går ind og passer vores arbejde mens vi ser op på himlen som tilfældigvis er blå. Fred er den fjerne rumlen udenfor som kun skyldes trafikken. Fred er at lægge planer for i aften og i morgen og tro at de kan gennemføres fred er at have tid til at gøre hvad man har at gøre. Fred er et barn som er gået i skole og som vender hjem en udenlandsk ven som overraskende ringer for at tale om en udveksling af digte. Fred er mennesker der går roligt på gaden mellem huse der står op og frugten der modnes på træerne frugternes farver og saft og kød. Fred er en viden om at efterårssolen skinner ud over Europa på marker og poppeltræer på biler og floder og byer. Fred er den tid vi har tilbage når krigen begynder er den udløbet. Uffe Harder DIGTE OM FRED 2. Verden er så stor Verden er så stor så stor, og hvor er jeg lille. Meget mindre end jeg tror, næsten som en bille. Lille er jeg, men jeg har dog et håb for verden, mere fred og kærlighed over menskers færden. Vi er mensker du og jeg, har et liv på jorden. Du har hjerte lisom mig. banker under skjorten. Lad os ikke give op. Lad os skabe freden. Med lidt humor si`r vi stop til elendigheden. Ukendt 3. Noget om helte Livet er en morgengave sjælen er et pilgrimskor der står krokus i min have der står øller på mit bord under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø for en lærke tænker hverken på at leve eller dø. Her er fredeligt og stille her er ingen larm og støj jeg har sået kruspersille og et brev med pureløg lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt. Der er nok, der går og sysler med at sprænge kloden væk jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak. Jeg vil ikke slås med bisser jeg vil så og ikke slå selv de rødeste radiser kan man roligt lide på der er nok af danske helte som er danske hele da n og går rundt og spænder bælte mens de råber: fy for faen! Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd jeg får nerver og migræne blot jeg skær mig på en dolk og vil helre slå min plæne end slå løs på pæne folk Livet er en dejlig gave jorden er en herlig jord der er øller i min mave der står krokus på mit bord når reserverne skal stille for at splitte kloden ad skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.. Halfdan Rasmussen LMS

17 Oplevelse for livet: En dag på stranden ELEV Tre israelske kvinder besluttede at dele det bedste, de har - havet - med palæstinensiske familier fra Vestbredden. Af HANNE FOIGHEL, BAT YAM Da bussen endelig holder stille efter fleree timers tur ad ukendte veje, er børnene ved at falde over deres egne ben for at komme ud - og ned til stranden.»yallah, Yallah, Baba. Kom nu, far«, råber Yasser og Nidal, mens de utålmodigt skubber deres far foran sig. Nok vil de gerne prøve det hav, de har hørt så meget om, men far skal gå først.»ahlan, velkommen«, hilser de israelske værter på arabisk.»shalom, shalom«, svarer de palæstinensiske familier på hebraisk. Smilene er så brede, at de skærer ansigterne fra øre til øre. De 65 gæster samles under det skyggefulde halvtag nær livreddertårn nummer to på stranden i Bat Yam få kilometer syd for Tel Aviv. De 65 er palæstinensere, mænd, kvinder og børn, fra området syd for Hebron på Vestbredden. Værterne er tre israelske kvinder og et dusin frivillige venner, der er kommet for at hjælpe med at gøre denne dag til en uforglemmelig oplevelse for alle parter.»jeg holder ikke op med at have ondt i maven, før jeg er sikker på, at alt er gået godt, at ingen børn er druknet og ingenting forsvundet«, siger Zwia Shapira, der er 67 år og sammen med Racheli Merhav og Rachel Afek initiativtager til strandprojektet. Fredsaktivister De tre er fredsaktivister. De sidste fire-fem år har de stået vagt ved vejspærringerne for organisationen Mahsom Watch. De har indsamlet vidnesbyrd i palæstinensiske landsbyer, der har været udsat for bosætterovergreb for organisationen Yesh Din. De har mødtes med palæstinensiske kvindegrupper og har arbejdet tæt sammen med organisationen Combattants for Peace, der består af familier, hvis mænd på begge sider har kæmpet imod hinanden, men som ikke mere vil slås.»med årene kom vi gennem vores mange aktiviteter til at lære en masse palæstinensere at kende på et meget personligt plan. Og så var det, vi fik lyst til at gøre noget for dem. Vi ville gerne dele nogle af de ressourcer, vi har, men som de ikke har, med dem. Den største ressource, vi har, er havet. Vi ville gerne tage dem til stranden, så de kan have en skøn afslappet dag med deres familier«, siger Racheli Merhav. Foto: Ahikam Seri For selv om palæstinensere fra Vestbredden bor mellem 15 og 45 km fra havet, har de ingen mulighed for at komme til stranden. Palæstinensere har ikke lov til at tage til Israel, så de kan ikke selv tage til de israelske strande. Forud for hver strandtur arbejder Rachel Afek i ugevis med at få de fornødne militære tilladelser til alle - så turen kan gennemføres. Jublende tur i de blå bølger Najah Khatib har aldrig nogensinde set havet før. Hun er født i Amman i Jordan og har én gang set Det Døde Hav, fortæller hun. Hendes to sønner på henholdsvis 7 og 10 tør ikke engang smide skoene. Men datteren Hala på 3 sidder allerede jublende på armen af en ung israelsk student, der lystigt traver ud i de blå bølger med den lille pige, der er iført svømmevinger og hviner af lykke. To teenagepiger, Anal Yusri på 14 og Haja Salamin på 13, smører et tykt lag solcreme i hovedet, inden de går ud i vandet. Ansigterne er det eneste, de ikke har dækket af tørklæde, bluser og lange nederdele. De beholder det hele på.»indtil nu har jeg kun set havet på tv«, siger Haja.»Jeg havde ikke forestillet mig, at det var så stort«. For mange af mændene i gruppen er besøget nærmest sentimentalt.»jeg har ikke været i Israel siden 1994«, siger Yasser Salamin, der er skattechef for det palæstinensiske selvstyre i Hebron.»Dengang arbejdede jeg med blomsterdyrkning hos min israelske familie : Familien Zivoni i Kiriat Gat. Jeg har god forbindelse til dem. Jeg håber, at vi på vejen tilbage til Hebron får tid til at køre forbi og drikke en kop te hos dem. Så kan de endelig se min kone og vores fire børn«. Ali Khatib har også ungdomsminder fra sin tid som landbrugsarbejder på en israelsk kibbutz. Han har ikke været her siden I dag er han regionaldirektør for et palæstinensisk mobiltelefonselskab.»hverken de israelske eller palæstinensiske politikere gør Som sagt, så gjort. På eget initiativ og for egen regning nok for at få fred«, siger han.»jeg er overbevist om, at har de tre kvinder lagt alle forhindringer bag sig. Det er hvis det var op til folkene på begge sider, så ville der være projektets tredje år, og i denne sommer bliver der fem fred for længst«, siger han mens Middelhavets lune bølger badedage for palæstinensere fra forskellige steder på slikker op ad hans jeansklædte ben. hanne.foighel@pol.dk Vestbredden. Kilde: Politiken, 31.7,2009 LMS

18 Lav din egen fredstegns-perlekæde! ELEV Sådan gør du: Redskaber: tang, ca. 40 perler, sølvtråd, en lille ring der kan åbnes. 1. Sæt perler på tråden, form til en ring, og sno tråden et par gange for at lukke den. 2. Før begge tråde gennem en lille række perler. 3. Del igen tråden, og sæt et par perler på hver. Fæsten disse ved at sno tråden om den ydre ring af perler. Sæt et par perler på en løs tråd, og sno denne fast i krydset af de andre og på den ydre ring af perler. 4. Sæt den lille ring fast i toppen. 5. Og så på en kæde [Kilde: LMS

19 KONCERT MED THE MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2009