INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens formål, varighed, struktur m.v. 4 Bacheloruddannelsens formål 5 Bacheloruddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser m.v. Kapitel 3 Bacheloruddannelsens tilrettelæggelse og indhold 6 Bacheloruddannelsens tilrettelæggelse 7 Bacheloruddannelsens obligatoriske moduler 8 Bacheloruddannelsens valgfri moduler Kapitel 4 BA-tilvalget i psykologi: Tilrettelæggelse og indhold 9 Adgangsbetingelser for BA-tilvalget i Psykologi 10 BA-tilvalgets formål og indhold 11 BA-tilvalgets tilrettelæggelse Kapitel 5 Prøvebestemmelser 12 Generelle bestemmelser 13 Obligatoriske prøver ved bacheloruddannelsen i Psykologi 14 Prøver i valgfag ved bacheloruddannelsen i Psykologi 15 Prøver ved BA-tilvalget i Psykologi 16 Oversigter over prøver med ECTS-normering 17 Omprøve Kapitel 5 Øvrige bestemmelser 18 Dispensation 19 Uddybende information 20 Ikrafttrædelse

2 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI SAMT BA-TILVALG I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Psykologi samt BAtilvalg i Psykologi. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Psykologi og BA-tilvalget i Psykologi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterskalabekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi og BA-tilvalget i Psykologi hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi og BA-tilvalget i Psykologi hører under Studienævnet for Psykologi og Musikterapi. KAPITEL 2 BACHELORUDDANNELSENS FORMÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Bacheloruddannelsens formål Bacheloruddannelsen i Psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Stk. 2 Formålet med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal opnå psykologisk viden og færdigheder, som gør den studerende i stand til på kritisk og konstruktiv vis at forholde sig til psykologiske problemstillinger ved at kunne formulere, analysere, fortolke og forklare samt formidle psykologiske aspekter ved komplekse problemstillinger. Uddannelsen er anlagt med henblik på, at den studerende tilegner sig: grundig viden om almenpsykologiske teorier og videnskabshistoriske traditioner praktiske færdigheder i brugen af psykologiens forskningsmetoder indsigt i de videnskabsteoretiske forudsætninger for og implikationer ved almenpsykologiske teorier og psykologiske metoder. Uddannelsen indfører den studerende i almenpsykologiens grunddiscipliner (personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi og socialpsykologi), videnskabsteori og 2

3 videnskabshistorie samt en vifte af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Uddannelsen giver endvidere den studerende indsigt i, hvorledes disse teorier og metoder bruges inden for en række af psykologiens klassiske anvendelsesområder (arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og klinisk psykologi). På den baggrund opøves den studerende i på egen hånd at indkredse, beskrive, undersøge, sammenfatte og formidle psykologiske problemstillinger. Stk. 3 Bacheloruddannelsen i Psykologi kvalificerer den studerende til: at kunne afgrænse, afdække og udrede psykologiske aspekter ved komplekse menneskelige forhold på en problemorienteret måde at kunne relatere disse psykologiske aspekter til almenpsykologiske teoridannelser at kunne forstå og evaluere forskningsbidrags relevans i forhold til komplekse menneskelige forhold at kunne anvende etablerede forskningsmetoder systematisk i forhold til komplekse menneskelige forhold at kunne formidle almenpsykologisk viden og afrapportere egne og andres undersøgelser til eksterne interessenter og rekvirenter at kunne forholde sig kritisk og refleksivt til anvendt psykologi. Stk. 4 En bachelor i Psykologi har kvalifikationer til at varetage erhvervsfunktioner, som kræver grundlæggende viden om og færdigheder inden for psykologiens teorier og metoder, såsom: formidling af generelle psykologiske problemstillinger samt tilrettelæggelse og evaluering af kursusforløb inden for en eller flere psykologiske discipliner udviklingsopgaver i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af tiltag over for enkeltpersoner, grupper og organisationer ud fra indsigt i psykologiske aspekter ved komplekse problemstillinger, f.eks. inden for revaliderings-, børne- og ungdoms- og organisationsområdet konsultative opgaver i forbindelse med design, produktion og evaluering af artefakter og tjenester, der kræver psykologisk indsigt, fx udvikling af industriprodukter, kommunikation og markedsføring assisterende opgaver i forbindelse med udredning af psykologiske problemer, så de kan løses af færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre faggrupper assisterende opgaver i forbindelse med gennemførelsen af psykologibaserede forskningsprojekter. 5 Bachelorudannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Bacheloruddannelsen i Psykologi varer tre år, svarende til 180 ECTS-point. I uddannelsen indgår valgfag på tilsammen 15 ECTS-point og Psykologiens Videnskabsteori, som prøves som et selvstændigt modul på 1. semester (5 ECTS-point) og som en del af det afsluttende bachelorprojekt på 6. semester (andel på 5 ECTS-point). Bachelorprojektet omfatter herudover almenpsykologi og psykologihistorie (samlet andel på 15 ECTS-point). I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for bacheloruddannelsen. Stk. 2 Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BSc i Psykologi. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Psychology. Stk. 3 En gennemført dansk gymnasial uddannelse er adgangsgivende eksamen til bachelorud- 3

4 dannelsen. Der kan til den adgangsgivende eksamen knyttes bestemte krav om fagkombinationer og niveau i medfør af adgangsbekendtgørelsen. Endvidere kan en bestemt adgangskvotient kræves. Stk. 4 Store dele af uddannelsens pensum vil normalt være på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. KAPITEL 3 BACHELORUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 6 Bacheloruddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsens 1. og 2. semester er centreret omkring temaet Personlighedens Konstitution og Struktur med seks moduler inden for hhv. personligheds- og udviklingspsykologi, samfundsteori, biologisk psykologi, videnskabsteori, elementær forskningsmetode I, en projektenhed samt valgfag. Uddannelsens 3. og 4. semester er centreret omkring temaet Eksperimentel Psykologi med fem moduler inden for hhv. kognitionspsykologi, kognitiv udviklingspsykologi, socialpsykologi, elementær forskningsmetode II, en projektenhed samt valgfag. Uddannelsens 5. semester er centreret omkring Anvendt Psykologi med tre moduler inden for hhv. klinisk psykologi, arbejds- og organisationspsykologi samt pædagogisk psykologi. Uddannelsens 6. semester er centreret omkring Almenpsykologi med to moduler inden for psykiatri og en projektenhed (bachelorprojekt) samt valgfag. Bacheloruddannelsen som helhed giver den studerende mulighed for at nå de i 4 formulerede mål. OBLIGATORISKE MODULER FOR I ALT 165 ECTS-POINT 1 Personligheds- og Udviklingspsykologi 1. sem. 15 ECTS-point 2 Biologisk Psykologi 1. sem. 5 ECTS-point 3 Samfundsteori 1. sem. 5 ECTS-point 4 Psykologiens Videnskabsteori 1. sem. 5 ECTS-point 5 Elementær Forskningsmetode I 2. sem. 5 ECTS-point 6 Personlighedens Konstitution og Struktur 2. sem. 20 ECTS-point 7 Kognitionspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point 8 Kognitiv Udviklingspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point 9 Socialpsykologi 3. sem. 10 ECTS-point 10 Elementær Forskningsmetode II 4. sem. 5 ECTS-point 11 Eksperimentel Psykologi 4. sem. 20 ECTS-point 12 Klinisk Psykologi 5. sem, 10 ECTS-point 13 Arbejds- og Organisationspsykologi 5. sem. 10 ECTS-point 14 Pædagogisk Psykologi 5. sem. 10 ECTS-point 15 Psykiatri 6. sem. 5 ECTS-point 16 Almenpsykologi med Videnskabsteori og Psykologihistorie 6. sem. 20 ECTS-point 4

5 VALGFRIE MODULER/VALGFAG FOR I ALT 15 ECTS-POINT, HVORAF DEN STUDERENDE VÆLGER JF Sundhedspsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 18 Kulturpsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 19 Evolutionspsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 20 Neuropsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 21 Perceptionspsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 22 Ledelsespsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 23 Afvigende Udviklingspsykologi 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 24 Aktionsforskning 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 25 Den Udviklingspsykologiske Forskningsproces 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 26 Psykologiformidling 2., 4. eller 6. sem. 5 ECTS-point 7 Bacheloruddannelsen obligatoriske moduler Bacheloruddannelsen består af i alt 16 obligatoriske moduler i form af kurser og projektenheder med et samlet omfang på 165 ECTS-point. Desuden indgår valgfag af et samlet omfang på 15 ECTS-point. Projektenhederne er placeret på hhv. 2., 4., og 6. semester og har hver en vægtning på 20 ECTS-point. Projektenheden på 6. semester er bachelorprojektet. Kursusmodulerne har en vægtning på 5, 10 eller 15 ECTS-point. Hvert kursusmodul afprøves selvstændigt. Stk. 2 Kursusmodulet Personligheds- og Udviklingspsykologi (15 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 1. semester og omfatter: centrale teorier om menneskets personlighed og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: indgående kendskab til emotionelle, drifts- og behovsmæssige samt motivationelle dimensioner i den voksne personlighed og i den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden elementært kendskab til kognitive og sociale dimensioner i den voksne personlighed og i den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden viden om relevante tilgange til vurdering af personligheden, herunder eksperimentet, klinisk observation, interviewet og personlighedstest. Stk. 3 Kursusmodulet Biologisk Psykologi (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 1. semester og omfatter teorier og forskningsresultater vedr. psykens af biologiske og neurovidenskabelig observans om personlighedens tilblivelse og vilkår. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende: kunne identificere centrale problemstillinger vedrørende psykens biologiske grundlag 5

6 have et basalt kendskab til nervesystemets opbygning, udvikling og funktion have et basalt kendskab til nervesystemets og dets funktioners cellulære grundlag have kendskab til psykologiske funktioners neurale korrelat og evt. lokalisering have et basalt kendskab til det endokrine systems betydning for psyken have kendskab til centrale neurovidenskabelige forskningsmetoder have et basalt kendskab til almindeligt forekommende syndromer inden for den kliniske neuropsykologi. Stk. 4 Kursusmodulet Samfundsteori (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 1. semester og omfatter teorier om samfundets organisering og psykens samfundsmæssige grundlag Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende: kunne identificere centrale samfundsteoretiske problemstillinger af betydning for psykologien have kendskab til centrale klassiske samfundsteorier have kendskab til centrale moderne samfundsteorier have basalt kendskab til elementære begreber inden for sociologien kunne identificere, have kendskab til og analysere centrale teoretiske konflikter mellem væsentlige klassiske og moderne teorier med relevans for psykologien. Stk. 5 Kursusmodulet Psykologiens Videnskabsteori (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 1. semester og omfatter teorier om psykologiens videnskabsteoretiske grundlag, filosofisk antropologi og etik samt disse områders forbindelse til psykologihistorien. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: reflektere over psykologiens videnskabsteoretiske egenart og dens forhold til andre fag samt forholde sig kritisk til grundlæggende begreber og paradigmer i psykologien relatere den videnskabelige psykologis traditioner til lægmandsopfattelser af psykologi samt til livsanskuelsesmæssige diskussioner analysere og diskutere de etiske problemer, som knytter sig til psykologisk videnskabeligt arbejde samt ikke mindst til den anvendte psykologi og til psykologien som profession demonstrere et basalt kendskab til psykologihistorien demonstrere en basal forståelse af sammenhængen mellem psykologihistorien og psykologiens videnskabsteoretiske problemstillinger. Stk. 6 Kursusmodulet Elementær Forskningsmetode I (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 2. semester og indfører i de forskellige former til indsamling af psykologiske data med fokus på kvalitative metoder, de hertil hørende analyser og træning i kvalitative interviews og samtaleteknik. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: reflektere over og indplacere forskellige forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger, der blev tilegnet på 1. semester demonstrere kendskab til faser i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering skelne og vurdere brugbarheden af især kvalitative forskningsmetoder i forhold til forsk- 6

7 ningens problemstilling. Stk. 7 Projektmodulet Personlighedens Konstitution og Struktur (20 ECTS) er placeret på uddannelsens 2. semester. Modulets temaramme ligger i forlængelse af kursusmodulet Personligheds- og udviklingspsykologi på uddannelsens 1. semester, idet den studerende selvstændigt skal arbejde videre med en af disse områders problemstillinger. Dette arbejde indebærer empiriske undersøgelser fra den studerendes side. Kompetencemål: Når projektmodulet er afsluttet, skal den studerende kunne: formulere en interessant og relevant problemstilling inden for personligheds- og/eller udviklingspsykologi samt udarbejde denne problemstilling på en vidensgenererende måde foretage empiriske undersøgelser af kvalitativ karakter til formuleringen af problemstillingen, til udarbejdelsen af problemstillingen og/eller til afprøvning af hypoteser diskutere de videnskabsteoretiske implikationer ved valg af teori, metode og problemstilling samt perspektivere problemstillingen i forhold til relevant viden om personlighedens samfundsmæssige og biologiske grundlag. Stk. 8 Kursusmodulet Kognitionspsykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter kognitionspsykologiske paradigmer i videnskabshistorisk belysning samt indføring i centrale kognitionspsykologiske temaer. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: demonstrere kendskab til kognitionspsykogiens videnskabshistoriske udvikling samt dens videnskabsteoretiske og biologiske baggrund identificere, redegøre for samt kritisk diskutere kognitionspsykologiens centrale paradigmer, herunder klassisk kognitivisme, økologisk kognitivisme, sociokognitivisme og konnektionisme identificere, redegøre for samt kritisk diskutere kognitionspsykologiens centrale temaer og uddybet indsigt i mindst tre af disse temaer. Stk. 9 Kursusmodulet Kognitiv Udviklingspsykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 3. semester og uddyber aspekter af kursusmodulet Personligheds- og udviklingspsykologi på uddannelsens 1. semester ved at fokusere på menneskets biologiske, psykologiske, socio-emotionelle og kognitive udvikling. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: identificere de væsentlige udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling identificere, redegøre for samt kritisk diskutere centrale udviklingspsykologiske temaer og problemstillinger fra et kognitionsteoretisk perspektiv demonstrere indsigt i de forskellige udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv og miljø debatten. Stk. 10 Kursusmodulet Socialpsykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter centrale teorier om samspillet mellem individ, gruppe og samfund og dette sam- 7

8 spils betydning for dannelse af identitet og det sociale selv, for socialisering og for social kognition. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: demonstrere indsigt i socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og aktuelle status demonstrere indsigt i socialpsykologiens klassiske og aktuelle temaer undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk forsvarlig måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed. Stk. 11 Kursusmodulet Elementær Forskningsmetode II (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 4. semester og bygger videre på modulet Elementær forskningsmetode I på uddannelsens 2. semester. Modulet indfører i de forskellige former til indsamling af psykologiske data med fokus på kvantitative og eksperimentelle metoder samt tilhørende statistik. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: forstå de forskningsmetodiske begreber og metoder inden for den kvantitative del af den psykologiske litteratur og kunne vurdere brugbarheden af forskellige eksperimentelle forskningsmetoder designe, udføre og evaluere en eksperimentel forskningsundersøgelse inden for psykologi forstå de videnskabsteoretiske og -historiske problemstillinger, der er knyttet til den eksperimentelle forskningsmetode, samt de etiske hensyn og krav man bør underlægge sig i udførelsen af en videnskabelig forskningsundersøgelse. Stk. 12 Projektmodulet Eksperimentel Psykologi (20 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 4. semester. Modulets temaramme ligger i forlængelse af kursusmodulerne inden for kognitionspsykologi, socialpsykologi og kognitiv udviklingspsykologi på uddannelsens 3. semester, idet den studerende selvstændigt skal arbejde videre med en af disse områders problemstillinger. Dette arbejde indebærer empiriske undersøgelser fra den studerendes side. Kompetencemål: Når projektmodulet er afsluttet, skal den studerende kunne: formulere en interessant og relevant problemstilling inden for kognitionspsykologi, socialpsykologi og/eller kognitiv udviklingspsykologi samt udarbejde denne problemstilling på en vidensgenererende måde foretage empiriske undersøgelser af kvantitativ karakter til formuleringen af problemstillingen, til udarbejdelsen af problemstillingen og/eller til afprøvning af hypoteser diskutere de videnskabsteoretiske implikationer ved valg af teori, metode og problemstilling. Stk. 13 Kursusmodulet Klinisk Psykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter teorier om psykiske lidelser og problemer fremkaldt af livskriser samt teorier om egentlige psykopatologiske tilstande. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: indsigt i centrale klinisk psykologiske lidelser og problemer samt overblik over de centrale teorier om de psykiske forstyrrelsers udbredelse, ætiologi, patogenese og klassifi- 8

9 kation indsigt i psykologiske klassifikationssystemer og psykiatriske diagnosesystemer indsigt i personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved klinisk psykologi. Stk. 14 Kursusmodulet Arbejds- og Organisationspsykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter teorier om individers og gruppers adfærd, identitet og emotioner i relation til arbejdet og organisationen. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: indsigt i centrale psykologiske teorier og begreber vedrørende arbejdets organisering, organisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation indsigt i problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt i teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet indsigt i personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi. Stk. 15 Kursusmodulet Pædagogisk Psykologi (10 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter teorier om faktorer, der fremmer eller forhindrer individers læring, udvikling og forandring i praksis. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: indsigt i centrale teorier om læring og forandring af praksis, om forholdet mellem uddannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring samt indsigt i forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner indsigt i aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt evnen til at analysere disse og placere dem i et historisk og kulturelt perspektiv indsigt i personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi. Stk. 16 Kursusmodulet Psykiatri (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 6. semester og introducerer til psykatrisk teoridannelse og empiri, som kan have betydning for psykologien og psykologers virke. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende: kunne identificere centrale psykiatriske problemstillinger have kendskab til psykiatrisk diagnostik og klassifikation have kendskab til det psykiatriske systems opbygning kunne identificere og have kendskab til væsentlige psykiatriske sygdommes og forstyrrelsers nosografi og ætiologi. have kendskab til psykiatrisk behandling have kendskab til og kunne analysere problemer omkring grænsefladen mellem psykologi og psykiatri. Stk. 17 Projektmodulet Almenpsykologi med Videnskabsteori og Psykologihistorie (20 ECTSpoint) er bachelorprojektet og er placeret på uddannelsens 6. semester. Projektet er teore- 9

10 tisk. Modulets temaramme skal give den studerende anledning til at danne en syntese af de forudgående fem semestres materiale ved hjælp af de teoretiske redskaber, som almenpsykologien, psykologihistorien og videnskabsteorien tilbyder. Emnet for bachelorprojektet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort problemformulering. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af projektet. Kompetencemål: Når projektmodulet er afsluttet, skal den studerende kunne: formulere og udarbejde en interessant og relevant teoretisk problemstilling, der integrerer teorier fra mindst to af følgende fire almenpsykologiske genstandsfelter: personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi formulere og udarbejde en interessant og relevant teoretisk problemstilling, der undersøges fra mindst to forskellige teoretiske perspektiver analysere og reflektere over de videnskabsteoretiske forhold af betydning af den teoretiske problemstilling indlejre den teoretiske problemstilling i en psykologihistorisk sammenhæng reflektere og diskutere metodologiske og praktiske konsekvenser af teoriintegration samt demonstrere kendskab til de mest udbredte aktuelle synspunkter vedrørende teoriintegration inden for psykologien. 8 Valgfag Bacheloruddannelsen i psykologi består ud over obligatoriske moduler med et omfang på 165 ECTS-point af valgfag med et samlet omfang på 15 ECTS-point. Den studerende vælger frit, hvilke af de i stk. 2 anførte valgfag der skal indgå i bacheloruddannelsen. Der kan således være tale om et eller flere af de i stk. 2 anførte valgfag og/eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse. Stk. 2 Hvert forårssemester, dvs. på den studerendes 2., 4. eller 6. semester, opretter studienævnet mindst to af følgende valgfagsmoduler, som er møntet på samtlige bachelorstuderende i psykologi: 1) Sundhedspsykologi (5 ECTS-point), som på baggrund af historisk og kulturel viden opstiller en tværfaglig ramme for den psykologiske forståelse af sundhed. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne reflektere over, analysere forslag til samt formulere og kritisk anvende definitioner på menneskelig sundhed som andet og mere end fravær af sygdom. 2) Kulturpsykologi (5 ECTS-point), som gennem historisk situerede analyser reflekterer og diskuterer vekselvirkningen mellem psykologien og samtiden. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne identificere, redegøre for samt kritisk evaluere psykologiens funktion og betydning i historisk, kulturel og samfundsmæssig belysning samt vise evnen til at forholde sig kritisk og kultursensitivt i forhold til psykologiske teorier. 3) Evolutionspsykologi (5 ECTS-point), som omhandler og diskuterer fagets væsentlige paradigmer, dets videnskabshistoriske udvikling samt dets videnskabsteoretiske og alment biologiske baggrund. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne identificere, redegøre for samt kritisk evaluere centrale evolutionspsykologiske temaer samt evolutionspsykologiske forskningsbidrag inden for de centrale paradigmer. 10

11 4) Neuropsykologi (5 ECTS-point), som omhandler betydningen af hjernens funktionelle anatomi for menneskelig kognition. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere uddybet viden om hjernens mikro- og makrostruktur og funktionen af neuroner og synapser samt vise overordnet kendskab til væsentlige undersøgelsesmetoder i forhold til raske og syge hjerner. 5) Perceptionspsykologi (5 ECTS-point), som omhandler strukturen og processen i visuel og auditiv sansning. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere en uddybet indsigt i centrale perceptionspsykologiske temaer og fagets væsentlige paradigmer samt vise overordnet kendskab til fagets væsentlige undersøgelsesmetoder. 6) Ledelsespsykologi (5 ECTS-point), som omhandler de psykologiske aspekter ved ledelse og lederskab. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere indsigt i centrale psykologiske teorier om ledelse og lederskab samt analysere og kritisk evaluere ledelsesproblemstillinger i moderne organisationer. 7) Afvigende Udviklingspsykologi (5 ECTS-point), som omfatter teorier om forhold, der medfører, at udviklingen hos visse børn og unge falder uden for normalitetens område. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne identificere, redegøre for samt kritisk evaluere forskellige tilgange til forståelsen og diskussionen af afvigende udvikling hos børn og unge samt forholde sig reflekteret til normalitetsbegrebet og til konsekvenserne af forskellige teoretiske tilgange for synet på afvigende børn og unges videre udvikling. 8) Aktionsforskning (5 ECTS-point), som indfører i denne forskningsmetodes erkendelsesinteresser samt i dens praktiske og metodologiske problemstillinger og konsekvenser. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne designe, udføre og kritisk evaluere et aktionsforskningsprojekt samt kunne diskutere forskellige opfattelser af aktionsforskningens epistemologiske grundlag og målsætninger. 9) Den Udviklingspsykologiske Forskningsproces (5 ECTS-point), som uddyber indsigten i den eksperimentelle forskningsmetodes erkendelsesinteresser samt i dens praktiske og metodologiske problemstillinger og konsekvenser. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne designe, udføre og kritisk evaluere et forskningsprojekt inden for det udviklingspsykologiske område samt kunne diskutere og reflektere over den eksperimentelle metodes epistemologiske grundlag og målsætninger. 10) Psykologiformidling (5 ECTS-point), som indfører i forudsætningerne for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i psykologi møntet på forskellige målgrupper. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne formidle psykologi- 11

12 ske teorier, problemstillinger og perspektiver, begrunde undervisningens tilrettelæggelse og udførelse samt reflektere over formidlingsprocessen. Stk. 3 Psykologiuddannelsens valgfag er under forudsætning af de fornødne studiepladser og den studerendes fornødne faglige forudsætninger åbne for bachelorstuderende ved andre uddannelser. Desuden er følgende kursusmoduler under forudsætning af de fornødne studiepladser og den studerendes fornødne faglige forudsætninger åbne for bachelorstuderende ved andre uddannelser: Personligheds- og Udviklingspsykologi, jf. 7, stk. 2 (15 ECTS-point) Kognitionspsykologi, jf. 7, stk. 8 (10 ECTS-point) Kognitiv Udviklingspsykologi, jf. 7, stk. 9 (10 ECTS-point), eller 11, stk. 3 (5 ECTSpoint) Socialpsykologi, jf. 7, stk. 10 (10 ECTS-point) Arbejds- og Organisationspsykologi, jf. 7, stk. 14 (10 ECTS-point) Pædagogisk Psykologi, jf. 7, stk. 15 (10 ECTS-point). KAPITEL 4 BA-TILVALGET I PSYKOLOGI: TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 9 Adgangsbetingelser til BA-tilvalget i Psykologi Adgangsbetingelserne til BA-tilvalget i Psykologi er, at den studerende har gennemført de første to årsværk af et grundfag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller af andre uddannelser efter studienævnets godkendelse. 10 BA-tilvalgets formål og indhold Målet med BA-tilvalget i Psykologi er, at den studerende skal opnå psykologisk viden, som kan indgå som led i de kompetencemål, der gælder for uddannelser inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Når tilvalgsfaget er afsluttet, skal den studerende kunne dokumentere: indsigt i de grundlæggende teorier, begreber og problemstillinger i personlighedspsykologien, udviklingspsykologien og socialpsykologien indsigt i den videnskabshistoriske udvikling af personlighedspsykologiske, udviklingspsykologiske og socialpsykologiske paradigmer evne til at forbinde aktuelle temaer med personlighedspsykologiske, udviklingspsykologiske og socialpsykologiske teorier, begreber og problemstillinger evne til på et grundlæggende niveau at forstå og vurdere psykologiske forskningsresultater evne til at formidle viden om og forståelse af psykologifaglige teorier, begreber, problemstillinger og temaer til et ikke-psykologikyndigt publikum. 11 BA-tilvalgets tilrettelæggelse BA-tilvalget i Psykologi (45 ECTS-point) består af i alt fire moduler i form af tre kurser og en projektenhed. Hvert modul afprøves selvstændigt. Modulerne har en vægtning på 5, 10 eller 15 ECTS-point. BA-tilvalget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester kombineres BA-tilvalget med bachelorprojektet på den studerendes grundfag. BA-tilvalgets moduler er anført i omstående skema. 12

13 BA-TILVALGETS OBLIGATORISKE MODULER FOR I ALT 45 ECTS-POINT 27 Personligheds- og Udviklingspsykologi 5. sem. 15 ECTS-point 28 Kognitiv Udviklingspsykologi 6. sem. 5 ECTS-point 29 Socialpsykologi 6. sem. 10 ECTS-point 30 Personlighedens Konstitution og Struktur 6. sem. 15 ECTS-point Stk. 2 Kursusmodulet Personligheds- og Udviklingspsykologi (15 ECTS-point) er placeret på den studerendes 5. semester af bacheloruddannelsen og omfatter: centrale teorier om menneskets personlighed og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: indgående kendskab til emotionelle, drifts- og behovsmæssige samt motivationelle dimensioner i den voksne personlighed og i den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden elementært kendskab til kognitive og sociale dimensioner i den voksne personlighed og i den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden viden om relevante tilgange til vurdering af personligheden, herunder eksperimentet, klinisk observation, interviewet og personlighedstest. Stk. 3 Kursusmodulet Kognitiv Udviklingspsykologi (5 ECTS-point) er placeret på den studerendes 6. semester af bacheloruddannelsen og uddyber aspekter af kursusmodulet Personligheds- og udviklingspsykologi på den studerendes 6. semester ved at fokusere på menneskets biologiske, psykologiske, socio-emotionelle og kognitive udvikling. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: identificere de væsentlige udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling demonstrere indsigt i de forskellige udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv og miljø debatten. Stk. 4 Kursusmodulet Socialpsykologi (10 ECTS-point) er placeret på den studerendes 6. semester af bacheloruddannelsen og omfatter centrale teorier om samspillet mellem individ, gruppe og samfund og dette samspils betydning for dannelse af identitet og det sociale selv, for socialisering og for social kognition. Kompetencemål: Når kurset er afsluttet, skal den studerende kunne: demonstrere indsigt i socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og aktuelle status demonstrere indsigt i socialpsykologiens klassiske og aktuelle temaer undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk forsvarlig 13

14 måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed. Stk. 5 Projektmodulet Personlighedens Konstitution og Struktur (15 ECTS-point) er placeret på den studerendes 6. semester af bacheloruddannelsen. Modulets temaramme ligger i forlængelse af kursusmodulet Personligheds- og Udviklingspsykologi på den studerendes 5. semester og kursusmodulet Kognitiv Udviklingspsykologi på den studerendes 6. semester, idet den studerende selvstændigt skal arbejde videre med en af disse områders problemstillinger. Dette arbejde indebærer inddragelse af empiriske undersøgelser. Kompetencemål: Når projektmodulet er afsluttet, skal den studerende kunne: formulere en interessant og relevant problemstilling inden for personligheds- og/eller udviklingspsykologi samt udarbejde denne problemstilling på en vidensgenererende måde inddrage relevante empiriske undersøgelser af kvalitativ eller kvantitativ karakter til belysning af problemstillingen perspektivere problemstillingen i forhold til relevant viden om socialpsykologiske forhold ved personlighedens konstitution og struktur. KAPITEL 5 PRØVEBESTEMMELSER 12 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojektet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Prøver i projekter er kombinerede skriftlige og mundtlige prøver med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er udarbejdet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar og indgår i forhold til bedømmelsen alene som oplæg til prøvens mundtlige del. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde og hele det godkendte pensum. Eksaminator har pligt til også at inddrage godkendt litteratur, som evt. ikke direkte har været berørt i det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige præstation, idet den skriftlige og den mundtlige præstation normalt vægtes med henholdsvis 2/3 og 1/3. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på titelbladet (på forsiden, hvis det skriftlige arbejde er uden titelblad) eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. 14

15 Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester af bacheloruddannelsen indstille sig til og deltage i prøverne 1-6, ligesom disse skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Evt. manglende tilmelding, udeblivelse eller afmelding tæller som et eksamensforsøg. Stk. 8 Uddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de fire år. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point, svarende til 1640 effektive studenterarbejdstimer. Stk. 10 Ved hver af prøverne 7, 8 og 9 samt 12, 13 og 14 er prøveformen enten a) en individuel skriftlig prøve, b) en individuel mundtlig prøve eller c) en individuel synopsisprøve. Principperne for fordelingen af prøveformerne blandt de studerende fastlægges af studienævnet. a) Den individuelle skriftlige prøve har form af en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal i forhold til de pågældende kompetencemål overordnet demonstrere, at den studerende kan: redegøre for to eller flere teorier, der er relevante for opgaveformuleringens problemstilling, diskutere disse teorier i forhold til hinanden og kritisk afveje deres konsekvenser i forhold til opgaveformuleringens problemstilling. Besvarelsen må højst være på 10 sider og skal ske med udgangspunkt i kursets pensum. Pensumrammen omfatter 1000 sider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. b) Den individuelle mundtlige prøve foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende har trukket umiddelbart før eksamen. Den studerendes forberedelsestid er 30 min. Under forberedelsen er skriftlige, men ikke elektroniske hjælpemidler tilladte. Til samtalen må alene kortfattede, håndskrevne noter medbringes. Prøvetiden er 30 min. Samtalen skal i forhold til de pågældende kompetencemål overordnet demonstrere, at den studerende 15

16 kan: reproducere teorier og perspektiver fra pensum, der er væsentlige for besvarelsen af det stillede spørgsmål, forholde sig refleksivt og kritisk til disse teorier og perspektiver, perspektivere spørgsmålet, teorierne og perspektiverne ved hjælp af illustrative eksempler. Eksaminationen skal ske på grundlag af kursets pensum. Pensumrammen omfatter 1000 sider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. c) Den individuelle synopsisprøve. En synopsis er en kort, fokuseret akademisk tekst, der udmunder i en eller flere teser, som forsvares i den efterfølgende mundtlige præsentation og diskussion. I den efterfølgende diskussion har eksaminator pligt til også at inddrage pensummateriale, som ikke har været berørt i synopsis. Omfanget af synopsis må højst være på 4 sider. Prøvetiden er normeret til 30 minutter. Der foretages en samlet bedømmelse af synopsis, den mundtlige præsentation og den efterfølgende diskussion. De tre elementer vægtes i normalt i forholdet 1:1:1. Fremstillingen, oplægget og samtalen skal i forhold til de pågældende kompetencemål samlet og overordnet demonstrere, at den studerende kan: argumentere for de anvendte teoriers relevans og egnethed til belysning af det valgte emne og problemformuleringen samt for rækkevidden af resultaterne af denne belysning, uddybe de anvendte teorier og de centrale begreber, som er benyttet i belysningen af emnet og i problemformuleringen, tage kritisk stilling til de anvendte teorier og centrale begreber samt illustrere disse ved hjælp af eksempler. Synopsis udarbejdes i relation til pensum, og problemstillingen godkendes af den kursusansvarlige lærer. Pensumrammen omfatter 1000 sider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Stk. 11 Hvis en prøve bedømmes efter 7-trinsskalaen, skal bedømmelsen tage højde for, om de i 7, 8 og 11 fastsatte kompetencemål er indfriede som specificeret i de i samt 12, stk. 10 fastsatte overordnede krav. Endvidere bedømmes målopnåelsen kumulativt under inddragelse af nedenstående tre supplerende kriterier (A-C) med de angivne niveauer (1 3 eller 1 5). A) Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det afprøvede fags område ved kumulativt 1. at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget, 2. vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget, 3. at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget, 4. på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag, 5. på et ikke umiddelbart litteraturgivet grundlag at diskutere styrker og svagheder ved 16

17 de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag. B) Den studerende skal kunne bruge tilegnet viden inden for det afprøvede fags område ved kumulativt 1. at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkelte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt til at kunne identificere, benævne, parafrasere), 2. at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget (lidt bredere at kunne identificere, benævne og parafrasere), 3. at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste), 4. på en litteraturgivet måde diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere og anvende), 5. på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese- begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere og perspektivere). C) Endelig skal den studerende kunne formgive sin viden på en sprogligt letforståelig måde ved kumulativt 1. at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde, 2. at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet, 3. at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og /eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt (kan anvende videnskabelige standarder og fremstillingsformer afstemt med eller udviklet i forhold til emnet og opgaven. I er der for hver prøve med bedømmelse af 7-trins-skalen angivet dels overordnede krav for opnåelse af kompetencemål og dels i skemaform angivelse af indplacering af karaktererne 2, 7 og 12 i forhold til de overordnede krav samt de supplerende kriterier A - C. (Overordnede krav og supplerende kriterier betegnes samlet kriterier ). Endvidere er vægtningen mellem de supplerende kriterier A C angivet. Det anvendte skema er i generisk form angivet nedenstående. I skemaets kolonne angives, hvilke niveauer af de supplerende kriterier der kræves for at opnå en given karakter. I skemaets sidste kolonne angives vægtningen mellem de supplerende kriterier A C. I skemaets nederste række angives, om de overordnede krav skal være fuldt opfyldte for at opnå en given karakter. De overordnede krav er anført i beskrivelsen af den pågældende prøve eller i 12, stk. 10 som angivelse af, hvad der overordnet skal demonstreres i forhold til indfrielse af kompetencemål. Disse krav skal typisk være opfyldte, for at karakteren 7 kan gives, men ikke nødvendigvis i fuldt omfang, for at karakteren 2 kan gives. PRØVENUMMER OG PRØVEBETEGNELSE Kriterium Karakter Vægtning af A C A (redegørelse) B (brug) C (formgivning) Fuld opfyldelse af overordnede krav 17

18 Et par eksempler kan illustrere skemaets brug: Hvis der eksempelvis står ja under karakteren 7 i rækken vedrørende fuld opfyldelse af overordnede krav (den nederste række), betyder det, at den studerende for at opnå karakteren 7, skal have indfriet de i prøvebeskrivelsen anførte overordnede krav. Hvis der eksempelvis står 5 under karakteren 7 i rækken vedrørende kriterium A (redegørelse), betyder det, at den studerende for at opnå karakteren 12, skal have leveret en redegørelse, der på et ikke umiddelbart litteraturgivet grundlag diskuterer styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag. Hvis der eksempelvis står 40% 40% og 20% i kolonnen længst til højre vedrørende vægtning, betyder det, at de supplerende kriterier A, B og C for den pågældende prøves vedkommende skal vægtes med henholdsvis 40%, 40% og 20%. Stk. 12 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 13 Obligatoriske prøver ved bacheloruddannelsen i psykologi Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes formåen inden for de i 7 definerede kompetencemål. Som afslutning på 1. semester afholdes følgende prøver: 1) En ekstern skriftlig prøve i Personligheds- og Udviklingspsykologi (Psychology of Personality and Developmental Psychology). Prøven har form af en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal i forhold til de i 7, stk. 2 angivne kompetencemål overordnet demonstrere, at den studerende kan: redegøre for to eller flere teorier, der er relevante for formuleringens problemstilling, diskutere disse teorier i forhold til hinanden og kritisk afveje deres konsekvenser i forhold til formuleringens problemstilling. Besvarelsen må højst være på 10 sider og skal ske med udgangspunkt i kursets pensum. Pensumrammen omfatter 1500 sider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur, hvor fordelingen mellem litteratur inden for hhv. personlighedspsykologi og udviklingspsykologi er i forholdet 2 til 1. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Kriterierne for opnåelse af karaktererne 2, 7, og 12 er angivet i omstående skema (jf. 12, stk. 11). 18

19 1. Personligheds- og Udviklingspsykologi Kriterium Karakter Vægtning af A C A (redegørelse) % B (brug) % C (formgivning) % Fuld opfyldelse af overordnede kriterier nej ja ja De studieaktiviteter, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. 2) En intern mundtlig prøve i Biologisk Psykologi (Biological Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende har trukket umiddelbart før eksamen. Dog skal der ved prøven altid stilles supplerende, mundtlige spørgsmål, som går ud over det trukne, skriftlige spørgsmål. Den studerendes forberedelsestid er 30 min. Under forberedelsen er skriftlige, men ikke elektroniske hjælpemidler tilladte. Til samtalen må alene kortfattede, håndskrevne noter medbringes. Prøvetiden er 30 min. Samtalen skal i forhold til de i 7, stk. 3 angivne kompetencemål overordnet demonstrere, at den studerende kan: gengive empiriske resultater, teorier og perspektiver fra pensum, der er væsentlige for besvarelsen af det stillede spørgsmål, forholde sig refleksivt og kritisk til disse resultater, teorier og perspektiver, perspektivere spørgsmålet, resultaterne, teorierne og perspektiverne ved hjælp af illustrative eksempler. Eksaminationen skal ske på grundlag af kursets pensum. Pensumrammen omfatter 500 sider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Kriterierne for opnåelse af karaktererne 2, 7, og 12 er angivet i nedenstående skema (jf. 12, stk. 11). 2. Biologisk Psykologi Kriterium Karakter Vægtning af A - C A (redegørelse) % B (brug) % C (formgivning) % Fuld opfyldelse af overordnede krav nej ja ja De studieaktiviteter, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 3) En intern mundtlig prøve i Samfundsteori (Social Theory) Prøven er en synopsisprøve. En synopsis er en kort, fokuseret akademisk tekst, der udmunder i en eller flere teser, som forsvares i den efterfølgende mundtlige præsentation og diskussion. I den efterfølgende diskussion har eksaminator pligt til også at inddrage pensummateriale, som ikke har været berørt i synopsis. Omfanget af synopsis må højst være på 4 sider. Prøvetiden 19