Vurdering af skattemæssige konsekvenser af ændringer af virksomhedsskatteloven i 2014 for selvstændige erhvervsdrivende Afhandling Cand.merc.aud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af skattemæssige konsekvenser af ændringer af virksomhedsskatteloven i 2014 for selvstændige erhvervsdrivende Afhandling Cand.merc.aud."

Transkript

1 Vurdering af skattemæssige konsekvenser af ændringer af virksomhedsskatteloven i 2014 for selvstændige erhvervsdrivende Afhandling Cand.merc.aud Aarhus Universitet Vejleder Morten Trap Olesen Studerende Irina Tsimbal Hansen tegn

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Kapitel 1. Indledning, problemformulering, afgrænsning, metodevalg Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode og disposition Kildekritik Kapitel 2. Ændringer af virksomhedsskatteloven i Formål med lovændring Tiltag som er implementeret ved lovændring Forarbejder til lov nr. 992 af Kapitel 3. Systematisering af eksisterende retspraksis på området Sikkerhedsstillelser Pantsætning Hovedregel Undtagelser Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition Pantsætning af blandede ejendomme Afløsning af gammel sikkerhedsstillelse med en ny efter den Pengeinstitutters generelle modregningsadgang og dens usikkerhed Hovedregel Undtagelse. Arrangement i et pengeinstitut Undtagelse til undtagelse Kaution Kaution som sikkerhedsstillelse i forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk Hovedregel Undtagelse. Kaution som indirekte sikkerhedsstillelse Beskatning efter virksomhedsskattelovens 10, stk Begrænsning af opsparingsmuligheder Begrænsning af opsparingsmuligheder ved negativ indskudskonto Begrænsning af opsparingsmuligheder ved sikkerhedsstillelser Særlige tilfælde selvstændige erhvervsdrivende Side 1

3 Gælden, som er opstået ved bodeling Opdeling af kassekreditten Oversigt over ændringer og konsekvenser Kapitel 4. Faldgruber for selvstændige erhvervsdrivende i forhold til indgrebet og de praktiske løsninger Indskud af private aktiver i virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser for et selskab Sikkerhedsstillelser ved virksomhedsomdannelse Solidarisk hæftelse. Sikkerhedsstillelser indenfor boafgiftskredsen Kapitel 5. Konklusion Kapitel 6. Perspektivering Litteratur og kildefortegnelse Internetsider Love og lovforslag Forarbejde Bindende svar Faglitteratur Juridiske vejledninger selvstændige erhvervsdrivende Side 2

4 Abstract The topic of this thesis the effect of changes to the Business Tax Scheme law made in The changes has given rise to considerations about when the assets of business tax scheme is pledged as collateral for private debt and when an amount, which is equal to the lowest value of the debt rate or amount of the collateral, is taxed as personal income. The purpose is to analyze, how good the amendments to laws are in respect to prevent the exploitation of the business tax scheme, and to give a broad overview of different outcomes caused by implementation of protective rule. In a series of new decisions, the Tax Board comments on these outcomes, this is viewed upon as guidelines for the new practice. The analysis, which is used in the thesis, is a dogmatic analysis. But it also has a problemsolving perspective in attempts to solve the specific problems in relation to collaterals. There are some pitfalls, which self-employed must be aware of. There are situations, where a self-employed has to pay attention to the protection rule and get binding answer to guard against tax as a result of the laws amendment. This analysis will be carried out by deduction, which is based on general principles and moves toward concrete events. Data used in the thesis are all qualitative secondary data. It is the law text and its interpretation, processors of the Act, the decisions of the Tax Board and the draft of the law. It is concluded that the changes in Business Tax Scheme law in 2014 removes the possibilities of exploitation of the business tax scheme and equates the business tax scheme with the company in relation to the illegal shareholders loans. However, the law has some bursts. The self-employed is able to being taxed by the lowest value of the debt rate or amount of the collateral without having the aim to exploit business tax, solely because of unawareness of protective rule. This can happen, when a self-employed provide collateral for a firm under refinancing or reorganization, by purchasing of property, intersecting guarantees, division of property or joint and several liability. The thesis can serve as inspiration for self-employed and their advisors. selvstændige erhvervsdrivende Side 3

5 Kapitel 1. Indledning, problemformulering, afgrænsning, metodevalg 1.1. Indledning Afhandlingen handler om ændringerne i virksomhedsskatteloven i 2014 som har givet anledning til overvejelser om, hvornår aktiver i virksomhedsskatteordningen bliver stillet til sikkerhed for gæld i privatsfæren og hvornår selvstændige erhvervsdrivende skal være opmærksomme på værnsreglen og hente evt. bindende svar for at sikre sig mod beskatning som følge af lovændringen. Hensigten med opgaven er at give en bred oversigt over forskellige udfald som er forårsaget af indførsel af værnsreglen. I en række af nye afgørelser forholder skatterådet sig til disse udfald og på den måde tegner retningslinjer af en praksis. Dog skal man bemærke, at praksis på området stadigvæk er meget sparsom. Opgaven kan fremstå som inspiration for selvstændige erhvervsdrivende og deres rådgivere Problemstilling Problemformulering I 2014 blev ændringer i virksomhedsskatteloven vedtaget med lov nr. 992 af 16. september Formålet med disse ændringer er at sidestille selvstændige erhvervsdrivende med selskabsejere i forhold til ulovlige aktionærlån. Lovændringen skal forhindre selvstændige erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsskatteordningen til at minimere deres skattebetaling og / eller finansiering af privat forbrug ved fx placering af privat gæld i virksomheden. Efter lovens vedtagelse viste det sig, at reglernes rækkevidde var meget omfangsrig. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvem er omfattet af loven, hvad er konsekvenser for dem der er omfattet af loven og hvilke muligheder har man indenfor lovens rammer. Opgaven vil have til formål at besvare følgende: Hvad er gældende ret i forhold til utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen? Hvilke skattemæssige konsekvenser har ny lovgivning for dem, der er omfattet af værnsreglen? Hvilke muligheder har man, hvis man er omfattet af indgrebet? selvstændige erhvervsdrivende Side 4

6 Det overordnede formål med opgaven er, at undersøge og analysere, hvorvidt ændringen af virksomhedsskatteloven i 2014 fjerner mulighederne for udnyttelse af virksomhedsskatteordningen og hvilke skattemæssige konsekvenser eventuelle overtrædelser har. Det sker ved hjælp af analyse af den eksisterende praksis. Herunder skal følgende underspørgsmål besvares: 1. Hvad er formålet med ændringerne i virksomhedsskatteloven i 2014? Jf. lovbestemmelsen, skal loven forhindre udnyttelsen af virksomhedsskatteordningen. Udnyttelsen kan ske via 2 metoder. Den første er placering af privat gæld i virksomheden Den anden er optagelsen af privat gæld mod sikkerhed i virksomhedens aktiver. Det skal afdækkes, hvilke fordele en selvstændig erhvervsdrivende opnår ved at benytte disse metoder. Betydningen af sondringen mellem sikkerhed for privat gæld og situationer, hvor sikkerhedsstillelser sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition samt andre undtagelser fra hovedreglen, vil også blive undersøgt. 2. Igennem hvilke tiltag skal udnyttelsen forebygges og er disse tiltag tilstrækkelige? Udnyttelsen forebygges med tre tiltag: Ved en negativ indskudskonto på mere end DKK er det ikke en mulighed at spare op i virksomhedsskatteordningen. Herunder er det situationer, hvor negativ indskudskonto er opstået før eller efter den Hvis negativ indskudskonto er opstået inden den , kan opsparingen ikke foretages fra Opsparing i virksomheden er muligt året efter indskudskontoen er blevet positiv. Hvis negativ indskudskonto er opstået fra , kan der ikke spares op i året, hvor indskudskontoen bliver negativ. Ved sikkerhed i virksomhedens aktiver, skal et beløb, svarende til den laveste værdi af gældens kurs eller sikkerhedens størrelse, beskattes som personlig indkomst. Herunder er det situationer, hvor sikkerheden stilles inden den (gammel sikkerhedsstillelse) og fra og med den (ny sikkerhedsstillelse). I tilfælde med gammel sikkerhedsstillelse skal skatteyderen afvikle den inden ellers er det ikke længere muligt at spare op i virksomhedsskatteordningen fra Ud over dette skal eventuel opsparet selvstændige erhvervsdrivende Side 5

7 overskud fra perioden overføres til den skattepligtige med virkning fra I tilfælde med ny sikkerhedsstillelse bliver skatteyderen derved beskattet af en fiktiv indkomst og, der ikke fra må foretages en opsparing efter virksomhedsskattelovens regler, så længe aktiver, der indgår i virksomhedsskatteordningen, er stillet til sikkerhed for gælden udenfor virksomhedsskatteordningen. Satsen for rentekorrektion er forhøjet. Disse tiltag sammenlignes, hvor det er muligt at sammenligne, med tiltag mod ulovligt aktionærlån og konsekvenserne over for skatteyder afdækkes. 3. Hvordan fortolkes lovteksten og hvilken praksis er dannet efter vedtagelsen af loven? Lovens rækkevidde er meget bred og der opstår spørgsmål omkring lovens fortolkning. Afgørelserne fra Skatterådet samt forarbejder til loven, kan dog bidrage til forståelse og fortolkning af loven. 4. Hvilke udfordringer har selvstændige erhvervsdrivende ved låneoptagelser og sikkerhedsstillelser og hvilke faldgruber findes der? Der opstår en risiko for beskatning af fiktiv indkomst ved indirekte sikkerhedsstillelse for privat gæld i virksomhedens aktiver. Her ses f.eks. på blandede aktiver som landbrugsejendomme og biler, hvor der ofte opstår situationer, hvor banken har ret til at modregne indestående i virksomheden i privat gæld i tilfælde af ejerens insolvens. 5. Hvilke muligheder findes for at undgå de i delspørgsmål 4 afdækkede faldgruber? Hvor er det f.eks. nødvendigt at indhente bindende svar? Her ses på tiltag fra bankens side ved f.eks. direkte fraskrivelse af bankens almindelige modregningsmuligheder og hvad der kan gøres når sikkerhedsstillelsen allerede er stillet. Er der mulighed for omgørelse og hvad kræver det fra hhv. erhvervsdrivers og bankens side? Analysen, som bliver anvendt i opgaven, er en dogmatisk analyse. Men den har også et problemløsende formål, hvor det bliver forsøgt at løse de konkrete problemstillinger i forhold til sikkerhedsstillelser. Det vil ske ved hjælp af deduktion hvor der tages udgangspunkt i de generelle bestemmelser og som efterfølgende vil blive anvendt i konkrete situationer. selvstændige erhvervsdrivende Side 6

8 Afgrænsning Opgaven har til formål at løse en juridisk problemstilling og derfor er det negativ afgrænset fra de økonomiske problemstillinger, som fx sammenligning af de økonomiske konsekvenser af loven for de selvstændige erhvervsdrivende i forhold til selskabsejerne. Derfor vil den økonomiske og herfra integreret analyse ikke blive inddraget i opgaven. Det drejer sig om skatteret i opgaven, som også er national dansk ret. Derfor er der afgrænset fra EU ret. Under den positive afgrænsning skal der medtages efterfølgende love og retspraksis: - Lovforslag L 200 af Lov nr. 992 af samt forarbejder - Virksomhedsskattelovens 10, stk Lovforslag L 122 af Skatterådets afgørelser i perioden fra til og med Afgrænsning af eksisterende praksis på området til og med den sker, fordi opgaven kommer i sin afslutningsfase på dette tidspunkt. Alt efterfølgende praksis bliver taget med i forbindelse med forsvar af opgaven. Man ser også bort fra kapitalafkastordningen og beskatning efter personskattelovens regler, da ændringer kun vedrører virksomhedsskatteordningen Metode og disposition. Projektet har til sit formål at løse en juridisk problemstilling indenfor skatteret, dvs. at beskrive, analysere, fortolke og systematisere den gældende ret i forhold til utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen. Det stiller selvfølgelig krav til valg og forståelse af de metoder, kilder og modeller, som anvendes i projektet. Retsvidenskab har i sig selv fem grundlæggende komponenter: retskildelære, retspolitik, retshistorie, retssociologi og komparativ ret 1. 1 Retskilder og retsteorier. Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, side 29. selvstændige erhvervsdrivende Side 7

9 Opgaven har ikke til formål at gennemgå og/eller inddrage alle komponenter af retsvidenskab, men den har kun brug for enkelte af komponenterne. Det er retskildelære og retsdogmatik. Analysen, som bliver anvendt i opgaven, er den juridiske analyse. Der ses bort fra den økonomiske analyse i projektet. Opgaven kan derfor defineres som en teoretisk opgave og der er afgrænset fra et enkeltcasestudie. Dog bliver der præsenteret for nogle få praktiske eksempler og løsningsforslag dermed. Den juridiske analyse vil indeholde en retsdogmatisk analyse samt alle de retskilder, som er relevante for opgavens problemstilling. Analysen vil gennemføres ved hjælp af deduktion, hvor man tager udgangspunkt i generelle principper og bevæger sig mod konkrete hændelser. For at vise, hvordan den juridiske analyse fungerer, bliver der kort beskrevet dens grundlæggende elementer, som bliver anvendt i opgaven. Den første er en ordlydsfortolkning. Formålet med den er, at finde ordets juridiske betydning af lovteksten. Her vurderer man ud fra lovens tekst, hvad der er omfattet og ikke omfattet af den konkrete bestemmelse. Her kan man inddrage sammenligning af de sproglige versioner, hvor et ord kan dække over flere forskellige betydninger. Fx kan overdragelsen være et almindeligt salg, overdragelse med kontrakt, overdragelse ved virksomhedsomdannelse eller andre overdragelser. Her skal man også understrege, at der er mange almindelige ord i lovens tekst som har en særlig betydning. Det er de såkaldte særlige begreber, som fx er arrangement i pengeinstituttet, der bliver meget brugt i skatterådets bindende svare i forbindelse med virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. Den anden er placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst. Det betyder, at man tager stilling til, hvorvidt loven skal fortolkes præciserende, indskrænkende, udvidende eller modsætningsvis, og om man kan anvende principperne lex specialis, lex posterior og lex superior 2. Opgavens struktur bestemmes af formålet med opgaven, som er at løse den juridiske problemstilling og at systematisere den juridiske viden omkring emnet. Det sker igennem 2 Retskilder og retsteorier. Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, side 239 selvstændige erhvervsdrivende Side 8

10 den dogmatiske analyse af lovteksten og forarbejder, det ny lovforslag samt skatterådets bindende svar. I perspektiveringen sammenlignes den nuværende stilling af en selvstændig erhvervsdrivende og en selskabsejer Kildekritik. Valg af dataindsamlingsteknikker bestemmes ud fra problemformuleringen og inddeles efter to kriterier. Det handler om, hvorvidt data er: - kvalitative eller kvantitative - primære eller sekundære Kvantitative data repræsenteres med tal, hvor kvalitative data negativafgrænses fra tal, dvs. at de er alt andet end tal. Hvorvidt data er primære bestemmes ved, hvor meget undersøgeren medvirker ved indsamling af rådata 3. Når det er de andre, fx institutioner, der indsamler data, kaldes data for sekundære. Data, som anvendes i afhandlingen, er alle kvalitative sekundære data. Det er bl.a. lovteksten og forarbejder til den, skatterådets bindende svar og lovforslaget. Alle disse data kaldes også for officielle data, da de er produceret af de offentlige institutioner. Bøger og artikler er officiøse data. Officielle kvalitative sekundære data har en høj pålidelighed og validitet, hvor officiøse data kan have et præg af subjektivitet. Dog kan der også være pålidelige, da de udarbejdes af sagkyndige på området. 3 Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion i samfundsvidenskaberne. Ib Andersen. 5. udgave, 2. oplag 2014, side 137 selvstændige erhvervsdrivende Side 9

11 Kapitel 2. Ændringer af virksomhedsskatteloven i Formål med lovændring Som det er bekendt, blev der i 2014 vedtaget Lov nr. 992 af (L 200) Lov om ændring af virksomhedsskatteloven. Loven indebær i sig indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen ved indskud af privat gæld m.v. Hvem er omfattet af loven? Dem der er omfattet af virksomhedsskatteloven er også omfattet af Lov nr. 992 af , da loven tilføjer nogle ændringer i den oprindelige virksomhedsskattelov. Det er skattepligtige personer, der driver selvstændig personlig ejet erhvervsmæssig virksomhed. De kan vælge at benytte reglerne i virksomhedsskatteloven som supplerer personskattelovens regler. Fra forarbejderne til loven fremgår det, at hensigten ved indgrebet er at hindre selvstændige erhvervsdrivende i at udnytte utilsigtet virksomhedsskatteordningen ved at minimere deres skattebetalinger. Det vil sige, at nye regler skal afskaffe muligheder for dem, der benytter virksomhedsskatteloven, at foretage handlinger som er i strid med den oprindelige hensigt med virksomhedsskatteloven. Hovedformål med virksomhedsskatteloven er at give en mulighed for selvstændige erhvervsdrivende at udjævne eventuelle udsving i indtægterne. Det sker ved, at en del af overskuddet kan beskattes med selskabsskat så længere den bliver stående i virksomheden. På den måde er der ingen forskel mellem beskatning af overskud i et selskab eller i virksomhedsskatteordningen. Det andet mål med virksomhedsskatteordningen er at sikre fuld fradragsværdi for finansielle omkostninger. Til gengæld giver virksomhedsskatteordningen en mulighed for at beskatte en del af indkomsten til lavere skattesats. Det er det såkaldte kapitalafkast, som giver et udtryk for forrentning af kapital, der bliver investeret i virksomheden. Efter indførelsen af regler om ulovligt aktionærlån i september 2012 jf. LL 16 E, stk. 1, bliver det uattraktivt for aktionærer at tage lånet hos selskabet, hvor lånet skal behandles efter regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. I praksis betyder det, at det skal behandles som udbytte eller løn. Det er ikke et lån i skattemæssig henseende. Det er bare selvstændige erhvervsdrivende Side 10

12 en fælles betegnelse for midler, fx likvider eller andre aktiver, som bliver stillet til rådighed af selskabet til selskabets aktionær. I virksomhedsskatteordningen kan lignende situationer afspejles i tilfælde med negativ indskudskonto, som tit er udtryk for et lån i virksomhedsskatteordningen, samt sikkerhedsstillelser med aktiver i virksomhedsordning for gæld der ikke indgår i virksomhedsskatteordningen. Og det er lige præcis det indgrebet går efter Tiltag som er implementeret ved lovændring Der er hovedsageligt tre ændringer, der er indført i loven. For det første er det ændring af satsen for rentekorrektion. Rentesatsen for beregning af rentekorrektion afviger fra kapitalafkastssatsen således, at rentekorrektion forhøjes med 3 procentpoint i forhold til kapitalafkastsatsen. Det formodes at det vil øge rentekorrektionens effektivitet og medfører at det er mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsskatteordningen. I 2015 er rentekorrektion på = 4 %. For det andet er det tiltag omkring negativ indskudskonto, se afsnit Grunden til indgrebet imod negativ indskudskonto er, at indskud af privat gæld i virksomhedsskatteordningen begrænser behovet for at have virksomhedens overskud, som kan bruges til finansiering af privat forbrug. Derfor skal muligheder for opsparing i virksomheden med en negativ indskudskonto begrænses. For det tredje er det tiltag omkring sikkerhedsstillelser, hvor selvstændige erhvervsdrivende stiller aktiver, som indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld i privatsfæren. På den måde får skatteyderen en mulighed for optage en kredit i privatsfæren eller forbedre lånevilkår ved at udnytte virksomhedens aktiver Forarbejder til lov nr. 992 af Forarbejder til loven kan være en stor hjælp til fortolkning af loven som de knytter sig til. Det handler om subjektiv fortolkning. Dog foretrækker retssystemet objektiv fortolkning 4, hvor fortolkningen sker ud fra det, som fortolkeren lægger ind i regelsæt. På trods af det 4 Retskilder og retsteorier. Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, side 259 selvstændige erhvervsdrivende Side 11

13 kan subjektiv fortolkning være nyttig. Ved subjektiv fortolkning, som forarbejderne er, tages udgangspunkt i det formål, som fortolkeren tilskriver lovgiveren 5. Det kan argumenteres for og imod at bruge den subjektive fortolkning og, som følge af det, forarbejderne. Loven sammen med forarbejderne udgør mange flere sider af teksten. Det er, som regel, noget mere end lovteksten alene. Og hvis det er sagkyndige på området, som har bidraget til forarbejderne, så stemmer det ofte med det, der følger af en korrekt læsning af loven. I dette tilfælde er det primært skatteministeren, skatterådet, FSR og advokatrådet, som er sagkyndige på området. Imod forarbejderne taler tilfælde med ældre bestemmelser, hvor fortolkningen kan være bundet til fortiden og derfor udynamisk. I dette tilfælde er det en ny lovgivning, det drejer sig om. Og derfor kan man se bort fra argumentationen, som er imod forarbejderne. Man skal bemærke, at SKAT og skatterådet bruger forarbejderne for at komme frem til afgørelsen i bindende svar. Der er ingen afgørelser, som er baseret primært på forarbejderne. Afgørelser har udgangspunkt i lovteksten og forarbejderne er kun en supplering til den. Kapitel 3. Systematisering af eksisterende retspraksis på området 3.1. Sikkerhedsstillelser. I opgaven bliver der behandlet to slags sikkerhedsstillelser: pantsætning og kaution, samt nogle få særlige tilfælde, bl.a. sikkerhedsstillelser ved bodeling og opdeling af kassekreditter. Her kræver det en præciserende fortolkning af lovteksten i forhold til begrebet sikkerhedsstillelse. I forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 drejer det sig om viljebestemt sikkerhedsakt, som fx pantsætning. Til gengæld er personlig kaution ikke en sikkerhedsstillelse i forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, men i nogle tilfælde bliver den betragtet som en sådan. Udlæg i virksomhedens aktiver er heller ikke en sikkerhedsstillelse i forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, da det er en tvungen fyldestgørelse. Der er vigtigt at adskille sikkerhedsstillelser, som er dannet til og med den og fra og med den Sikkerhedsstillelser, som er dannet til og med den , 5 Retskilder og retsteorier. Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, side 264 selvstændige erhvervsdrivende Side 12

14 bliver fastlåst beløbsmæssigt pr og skal afvikles inden den ellers får man ikke lov til at opspare i virksomhedsskatteordningen fra den Evt. opsparet overskud fra og med den til og med den bliver overført til den skattepligtige med virkning fra den jf. Lov nr , stk. 5. Sikkerhedsstillelser, som er dannet fra og med den behandles efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 jf. Lov nr , pkt Pantsætning Hovedregel Panteretten behandler viljebestemt pant kontraktpant, hvor panteretten stiftes mellem panthaveren og pantsætteren. Ved pantsætning af erhvervsaktiver for at opnå kreditfacilitet i privatsfæren stilles virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Det betyder, som udgangspunkt, at situationen hører under virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. Det er hovedreglen, hvor konsekvensen er, at selvstændige erhvervsdrivende bliver beskattet af laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse Undtagelser Dog er der indbygget undtagelser i lovgivningen, hvor man kan undlade at være beskattet af ovennævnte beløb. Efter lex specialis princippet går undtagelser forud for hovedreglen Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition Den første undtagelse fra hovedreglen er bestemmelsen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. Der står at hovedreglen ikke finder anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ud fra lovteksten kan man ikke læse hvad betyder en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Her henter man hjælp ved en subjektiv fortolkning af loven. Det sker ved inddragelsen af forarbejder til loven. Her tages udgangspunkt i det formål, som fortolkeren tilskriver lovgiveren (subjektet). I forarbejderne til lovforslaget uddyber skatteministeren, hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som beror på en konkret vurdering (svar på selvstændige erhvervsdrivende Side 13

15 spørgsmål nr. 34 til skatteministeren vedrørende lovforslag L 200 af ). Den konkrete vurdering indebærer i sig selv en test, som inkluderer to elementer: - Behovet for at sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem skatteyderens virksomhed under virksomhedsskatteordningen og tredjemand. Det vil sige at sikkerhedsstillelsen har en sekundær betydning. - Dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål. Sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge ovennævnte elementer, før den kommer under undtagelsen til hovedreglen. I SKM SR accepterer SKAT at pantsætning af skatteyderens ejendomme, som indgår i virksomhedsskatteordningen, vil ikke give efterfølgende beskatning af et beløb, svarende til gældens kursværdi. Skatteyderen er landmand og ejer sammen med sin bror et interessentskab. Ud over det ejer brødrene hver for sig sin egen svineproduktion med tilhørende markbrug. Brødrenes virksomheder sælger smågriser til interessentskabet, som herefter feder smågrisene op og sælger dem til slagteriet. Interessentskabet køber også afgrøder fra brødrenes landbrug som bruges til foder. Ud over det udlejer brødrene deres respektive landbrugsejendomme til interessentskabet. Man kan konstatere, at der er involveret tre selvstændige virksomheder med hver sin produktion. Dog er virksomheder ret afhængige af hinanden p.g.a. eksisterende sammenhandel. Brødrene havde låneengagement i et pengeinstitut som overgik til Finansiel Stabilitet. I forbindelse med engagementet i den nye bank, blev der stillet krav om, at skatteyderen skulle pantsætte sine ejendomme til sikkerhed for broderens engagement med pengeinstituttet, samt at han træder ind som meddebitor. Debitorer hæfter for lånet solidarisk. Det vil sige, at det drejer sig om en ny sikkerhedsstillelse. Skatterådets bindende svar går ud på at besvare et spørgsmål: - En pantsætning af skatteyderens ejendom vil ikke medføre beskatning af et beløb svarende til gældens kursværdi Skatteyderen er meddebitor på lånet, den pantsatte til sikkerhed ejendom indgår i virksomhedsskatteordningen og det gør lånet ikke. Det vil som udgangspunkt betyde, at situationen hører under virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. Dog kan situationen være omfattet af undtagelsen til hovedregel jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. For at vurdere om pantsætning medfører beskatning eller ej, bruger SKAT den ovennævnte test. I forbindelsen med vurderingen af første led af testen, lægges vægt på, at virksomhederne er meget afhængige af hinanden. Brødrenes virksomheder er integreret i hinanden, da de har den eneste kunde interessentskabet. Det er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, at brødrenes virksomheder overlever. Og derfor kan sikkerhedsstillelse betragtes som et led af den forretningsmæssige disposition. Dog skal sikkerhedsstillelse have en sekundær betydning. Den må ikke være et bærende element mellem parterne. Her lægges vægt på den løbende samhandel mellem virksomheder, som forårsager sikkerhedsstillelse og derfor kan sikkerhedsstillelsen betragtes som sekundær. Ved vurderingen af første led lægger SKAT også vægt på, at virksomhedernes integration er usædvanlig, men der er ikke selvstændige erhvervsdrivende Side 14

16 en grund for antagelsen af, at skatteyderen vil give sin bror en gave. SKAT begrunder det med, at brødrene er udenfor boafgiftskredsen. Samhandel foregår på armlængdevilkår og brødrenes hustruer medunderskriver låneaftalen, som medfører at en ægtefælle ikke kan sælge eller pantsætte ejendommen, uden den anden ægtefælles samtykke. Det andet led af testen går ud på at sikkerhedsstillelsen skal tjene forretningsmæssigt formål for virksomheden under virksomhedsskatteordningen. Her bliver der lagt vægt på, at alle transaktioner foregår på armlængdevilkår og alle afregninger afregnes løbende og bliver endelig afregnet ved årsafslutningen selvom der handles imellem brødrenes virksomheder, hvor der er en vis interessefællesskab. Begge led af testen er opfyldt og derfor vil sikkerhedsstillelsen ikke udløse en beskatning for skatteyderen. Ved udførelse af testen lægges der vægt på, at sikkerhedsstillelsen skal have en sekundær betydning. Den skal ikke være et formål i sig selv, men tjene anden forretningsmæssig formål. Det kan bl.a. være samhandel mellem partnere og foregå på armlængdevilkår og afregninger afregnes løbende. Skatterådet ser bort fra en vis interessefællesskab mellem virksomheder og det vigtigste er, at parterne ikke har intentioner om at give hinanden en gave. Undtagelsen i bestemmelsen kan ikke bruges til overgang af aktiver fra privat til fuld erhvervsanvendelse. Ved overdragelsen af et privat aktiv til en erhvervsvirksomhed kan selvstændige erhvervsdrivende bestemme selv om gælden, som hører til aktivet, skal overgå til virksomheden eller forblive i privat regi. Overdragelse af privat aktiv og gæld til erhverv sker efter bruttoprincippet og sker igennem hæverækkefølgen som en hævning. Det forårsager selvfølgelig en beskatning. Der er stadigvæk ingen løsning på situationen, hverken i lovgivningen eller i praksis, se nærmere afsnit 4.1. SKM SR giver eksempel på, hvornår sikkerhedsstillelse betragtes for at ikke tjene sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skatteyderen ønsker at få bekræftet, at et realkreditlån i privatsfæren med sikkerhed i en udlejningsejendom i virksomhedsskatteordningen, udgør en sædvanlig forretningsmæssig disposition og derfor ikke skal afvikles inden 31. december 2017, hvorfor skatteyderen fortsat har en mulighed for opsparing i virksomhedsskatteordningen. Skatteyderen driver en selvstændig virksomhed med liberalt erhverv. Ud over det, har hun en udlejningsejendom, som tidlige var anvendt af skatteyderen til beboelse. Ejendommen var svær at afhænde og derfor overgik ejendommen fra privat anvendelse til fuld erhvervsmæssig anvendelse som udlejningsejendom i Da skatteyderen anvender virksomhedsskatteordningen, skal alle hendes virksomheder indgå i ordningen, og ejendommen skal indskydes igennem indskudskonto jf. virksomhedsskattelovens 2. Realkreditlånet skal til gengæld være en hævning i virksomhedsskatteordningen. Indskuddet har skattemæssige og likviditetsmæssige konsekvenser for skatteyderen på DKK uden at have nogen ekstra fortjeneste, hvorfor skatteyderen har besluttet at beholde lånet i privat regi. Det selvstændige erhvervsdrivende Side 15

17 er et generelt problem med det såkaldte bruttoprincip, som ikke har løsning hverken i lovgivningen eller i forarbejderne til lovforslaget. Skatteministeren svarede til spørgsmål nr. 8 fra Folketingets skatte- og afgiftsudvalg vedr. lovforslaget, at overgang af aktiv til virksomhedsskatteordningen ikke i sig selv indebærer, at lånet automatisk henhøres til virksomheden. Den skattepligtige skal selv bestemme, om lånet forbliver i privat økonomi eller tilsluttes virksomheden. Efter ovennævnte dispositioner kommer skatteyderens situation under loves indgreb på trods af, at aktivets værdi overstiger lånets størrelse og derfor ikke anvendes til finansiering af privat forbrug. Det drejer sig om en sikkerhedsstillelse før den Konsekvensen for den skattepligtige er, at lånet skal afvikles senest 31. december 2017 ellers har skatteyderen ikke mulighed for opsparing i virksomhedsskatteordningen jf. Lov nr. 992, 3, stk. 5, med mindre det kan bekræftes, at sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. I forbindelse med behandling af loven har FSR direkte spurgt om, hvorvidt sikkerhedsstillelse i de situationer, hvor ejendommen udlejes erhvervsmæssigt men gælden er placeret i privatøkonomien, kan anses for at være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Svaret var, at det er vanskeligt at angive konkrete omstændigheder, hvor sikkerhedsstillelsen i den beskrevne situation opfylder krav om at være foretaget som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Og derfor skal beslutningen bero på en konkret vurdering. Det sker ved hjælp af testen som indebærer de to elementer jf. svaret på spørgsmål 34 til skatteministeren. For det første skal der være et krav om, at sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition, dvs. sikkerhedsstillelsen får præg af, at være sekundær. Den anden forretningsmæssige disposition kan være fx løbende samhandel med tredjemand. SKAT mener, at det første element af testen ikke er opfyldt. Skatterådet tiltræder SKAT s indstilling og begrundelse. Det er svært at vurdere skatterådets beslutning. Skatteyderen og hendes rådgiver mener, at sikkerhedsstillelsen tjener det formål at anskaffe ejendommen og dermed erhverve en lejeindtægt. Både skatteyderen og rådgiveren mener, at loven har tilbagevirkende kraft. Skatterådet tilbageviser denne påstand. Og derfor anses det første led af testen for ikke at være opfyldt. Konklusionen er at sikkerhedsstillelsen i fast ejendom ikke er en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Man kan konkludere at finansiering af erhvervsaktiv med privat gæld ikke er nok i sig selv for at være grund til forretningsmæssig disposition. Som tidligere nævnt, er det ejeren som bestemmer hvordan gælden skal behandles. Løsningen på problemstillingen kan være refinansiering af ejendommen, hvor det gamle lån i privatsfæren bliver indfriet. Hvis man ikke kan låne så skal man vælge mellem sikkerhedsstillelsen eller hævningen, se mere i afsnit 4.1. Udlejning af ejendommen til sit selskab kan heller ikke anses som udspring af en forretningsmæssig transaktion mellem udlejningsvirksomheden og selskabet og derfor kan selvstændige erhvervsdrivende Side 16

18 sikkerhedsstillelsen ikke omfattes af virksomhedsskattelovens 10, stk. 7 og derfor bliver beskattet. SKM SR bekræfter, at sikkerhedsstillelse i udlejningsejendom i virksomhedsskatteordningen for ejerens selskabs bankgæld ikke kommer under undtagelsen efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 7. Spørger driver malervirksomhed i selskabsform, hvor selskabet er stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse pr Ejendommen forbliver i virksomhedsskatteordningen og udlejes til selskabet. I forbindelse med virksomhedsomdannelse skal sikkerheder genforhandles. Derfor skal ejeren stille ejerpantebrev i ejendommen til sikkerhed for selskabets gæld. Som modydelse vil spørger modtage en kautionspræmie. Da sikkerhed stilles i aktiver, som ligger i virksomhedsskatteordningen, for gælden, som ligger i privatsfæren, kommer sikkerhedsstillelsen under værnsregel jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, som beskattes efter virksomhedsskattelovens 5 jf. SKM SR (se senere). SKAT mener ikke at tilfældet kan komme under undtagelsen, da behovet for sikkerhedsstillelse ikke tager udspring i en forretningsmæssig transaktion mellem to virksomheder, men udspringer af selskabets behov for almindelig driftsfinansiering Pantsætning af blandede ejendomme Den anden undtagelse defineres i virksomhedsskattelovens 10, stk. 8 og vedrører pantsætning af blandede ejendomme, hvor en del af erhvervsejendommen tjener til bolig for den skattepligtige. Man ser bort fra bestemmelsen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 i tilfælde, hvor gælden eller sikkerhedsstillelsen ikke overstiger ejendomsværdien af den pågældende bolig. Vurderingen skal foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. Som udgangspunkt betyder det, at selvstændige erhvervsdrivende kan stille hele ejendommen til sikkerhed for privat gæld, uden at det anses for at være et beløb overført til den skattepligtige fra virksomhedsskatteordningen. Forudsætningen er, at gældens størrelse ikke overstiger beboelses/stuehusets værdi. Der hersker stadigvæk en del usikkerhed om, hvordan man skal opgøre en sikkerhedsstillelse med pant i en blandet, benyttet ejendom før og efter den Loven giver selvfølgelig retningslinjer omkring det, men der findes ingen praktisk vejledning. For at finde ud af, om der er stillet sikkerhed med virksomhedens aktiver for privat gæld pr , skal man have en vurdering af ejendommen, som tjener til beboelse og som fastsættes efter de ovennævnte regler, og opgørelsen af gælden pr Er gældens værdi større end værdien af ejendommen, så er det ikke muligt at bruge undtagelsen efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 8. Det betyder, at der er stillet selvstændige erhvervsdrivende Side 17

19 sikkerhed for privat gæld med virksomhedens aktiver jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. Fra lovteksten fremgår det, at der skal opfyldes tre betingelser for at benytte undtagelsen: - Man skal bebo ejendommen. Som udgangspunkt betyder det, at det ikke er nok at eje ejendommen, man skal have sin folkeregisteradresse flyttet til beboelsen. - Gælden må ikke overstige beboelsens anskaffelsessum eller ejendomsvurderingen med tillæg af forbedringer, som ikke indgår i vurderingen. - Fastsættelsen af ejendomsværdien sker på det tidspunkt, hvor der blev givet pant i ejendommen. Her skal det understreges, at opgørelsen af værdi af ejendommen på pantsætningstidspunktet kan ske på to måder: den offentlige ejendomsvurdering med tillæg af forbedringer eller den kontante anskaffelsessum. Det står ikke i loven om en vurderingsmetode går forud for den anden. Det betyder, at man med fordel kan vælge den største af værdierne, for at sikre sig at værdien af den private del af en blandet ejendom overstiger den private gæld. Foreligger der en ny offentlig ejendomsvurdering efter eventuelle forbedringer, skal de ikke tillægges den ny ejendomsvurdering. Ved pantsætning af ejendommen inden den skal værdien af ejendommen alligevel beregnes efter ovenstående regel, selvom pantsætningen kunne være sket for mange år siden. Det bekræftes med skatteministerens svar af 6. oktober 2014 til skatteudvalget, at det er pantsætningstidspunktet der er afgørende for vurderingen. Efterfølgende ændringer i ejendomsværdien, som er resultat af almindelig udvikling på boligmarkedet, indebærer ikke nogen skattemæssige konsekvenser. Det betyder, at værdien af ejendommen bliver fastfrosset på tidspunktet for pantsætningen og efterfølgende afvigelser fra værdien vil ikke kunne udløse beskatning. Det fremgår fra skatteministerens svar på spørgsmål nr. 10. I situationer, hvor indtrædelsen i virksomhedsskatteordningen sker efter erhvervelse af ejendommen, kan man vælge mellem anskaffelsessummen eller den offentlige vurdering på tidspunktet for indtrædelsen i ordningen. Det har skatterådet oplyst til spørger jf. SKM SR. SKM SR fastlægger retningslinjer for fastsættelsen af værdi af privat beboelse i blandede ejendomme i forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 og 8. selvstændige erhvervsdrivende Side 18

20 Spørger driver en virksomhed indenfor planteavl, hvor det dyrkes 130 ha. jord, som ejes af spørger. Vedkommende bor på en af sine ejendomme, der er anskaffet i 2002 og anskaffelsessum for stuehuset er DKK Spørger indtræder i virksomhedsskatteordningen i 2005, hvor en del af lånet for ejendommen på DKK bliver placeret i privat regi. Pr havde lånet en restgæld på DKK Efterfølgende skete der en del forbedringer og optagelse af adskillige lån og disse forhold afspejles i nedenstående tabel. År Husets anskaffelsessum/ Offentlig vurdering Lån i privatsfæren Afdrag på lånet Pr Lånets restgæld Pr forbedringer Tabel 1. Oversigt over økonomiske forhold. Kilder: SKM SR Det skatteyderen gerne vil vide er, om beregning af sikkerhedsstillelse i forhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 og 8 sker på baggrund af anskaffelsessum eller offentlig ejendomsvurdering og om forbedringer må tillægges anskaffelsessummen eller ejendomsvurderingen. Ved beregning af sikkerhedsstillelser på baggrund af seneste offentlige ejendomsvurdering får man resultatet på DKK = Når man bruger anskaffelsessum bliver sikkerhedsstillelsen til DKK = SKAT mener, at grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelse pr er den samlede anskaffelsessum i skatteyderens tilfælde, da den samlede anskaffelsessum udgør et større beløb end ejendomsvurderingen. Her pointerer SKAT, at skatteyderen gerne må vælge det mest fordelagtige udfald. Her skal man bemærke, at SKAT understreger, at forbedringer var aktiveret og blev til en del af anskaffelsessummen. Dog kan de (eller en del af dem) ikke tillægges ejendomsvurderingen 2010 og 2012, idet det er SKAT s opfattelse, at når der foreligger en ny ejendomsvurdering efter afholdte forbedringer, så kan forbedringsudgifterne ikke tillægges igen. Skatterådet tiltræder i SKAT s indstilling og begrundelse. Selv om skatterådet mener, ud fra ovenstående bindende svar, at skatteyderen har en mulighed for at vælge det største af beløbene, så er det skatterådets opfattelse, at det ikke er hensigten med undtagelsesbestemmelsen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 8, at tilgodese ejere af blandede ejendomme, således at de kan optage gæld i privatsfæren uden skattemæssige konsekvenser jf. SKM SR. Ordlyden i virksomhedsskattelovens 10, stk. 8 tager primært sin sigte på sikkerhedsstillelser i forhold til allerede eksisterende ejendomme. Sikkerhedsstillelser i forbindelse med ejendomme under opførelse, omtales ikke direkte i loven. Dog kan formålsfortolkning føre selvstændige erhvervsdrivende Side 19

21 til, at belåning af ejendomme under opførelsen omfattes af virksomhedsskattelovens 10, stk. 8. I situationer, hvor huset bliver fx nedrevet og bygget et nyt hus, har man som udgangspunkt et spørgsmål om, hvilke udgifter der indgår i anskaffelsessummen. I sit svar af 18. december 2014 fra skatteministeren til skatteudvalget på spørgsmål nr. 262 af 5. december 2014 bekræfter skatteministeren, at den kontante anskaffelsessum udgør et beløb, som er svarende til de kontante udgifter til opførelse af et nyt hus. SKM SR udpejer retningslinjer omkring håndtering af byggekredit eller kreditforeningslån ved nybyggeri i forhold til sikkerhedsstillelser i relation til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 og 8. Spørger driver et landbrug og anvender virksomhedsskatteordningen. Værdien af landbrugsejendommen udgør DKK 5,2 mio., hvor grundværdi er på DKK og stuehusværdien er på DKK Der er indgået en aftale om totalentreprise, hvor et helt nyt stuehus skal opføres til DKK 2,5 mio. Der er placeret DKK 1,2 mio. på en privat konto udenfor virksomhedsskatteordningen til finansiering af byggeriet. Ud over det skal der anvendes en byggekredit på DKK 1,3 mio., som også er placeret udenfor virksomhedsskatteordningen. Der er ikke fri trækningsret på byggekreditten, men kun til betaling af regninger i forbindelse med byggeriet. Alternativet til byggekredit er et realkreditlån hos DLR på DKK 1,8 mio. Hvis der sker en udbetaling af lånet, så er det ingen behov for byggekredit. Både byggekreditten og lånet bliver sikret ved pant i ejendommen. Her bekræfter skatterådet, at træk på byggekreditten bliver beskattet efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 i takt med, at trækket på byggekreditten overstiger stuehusets værdi opgjort i overensstemmelsen med virksomhedsskattelovens 10, stk. 8. Ud over det bekræftes det, at der ikke vil ske yderlige beskatning efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 når der hjemtages nyt realkreditlån stort DKK 1,8 mio., selvom lånet hjemtages inden endelig indflytning i stuehuset. Her foreligger en situation, hvor aktiver i virksomhedsskatteordningen i form af landbrugsejendommen samt stuehuset er stillet til sikkerhed for byggekreditten eller kreditforeningslånet, som er placeret i privatsfæren. Det udløser som regel beskatning i henhold til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. I visse tilfælde kan man undgå beskatningen så længe tilfældet hører under undtagelsen i virksomhedsskattelovens 10, stk. 8. Undtagelsen har primær sigte på en sikkerhedsstillelse i relation til en eksisterende beboelse, hvor indflytningen er sket. Dog tillader formålsfortolkningen af loven at anvende undtagelsen på ejendomme under opførelse. Det skal vurderes om betingelser for undtagelsen er opfyldt. Det vil sige at værdien af stuehuset skal overstige størrelsen af gælden. Ved fastsættelsen af værdi af stuehuset tager SKAT udgangspunkt i anskaffelsessummen på et nyt stuehus. Det vil sige alle de afholdte omkostninger til opførelse af huset, herunder omkostninger, som bliver afholdt men endnu ikke betalte. Det er selvfølgeligt betingelsen, at afholdte omkostninger senere vil være betalte. Ved anvendelsen af undtagelsen til nybyggeri skal man være opmærksom på, at byggekredit eller kreditforeningslånet ikke bliver anvendt til finansiering af privat forbrug. Det kan sikres ved at byggekreditten ikke har fri trækningsret, men hvor træk kan ske, efterhånden som regninger i forbindelse med byggeriet skal betales. Ved anvendelse af DLR lånet skal der stilles et såkaldte forhåndslån, hvor provenuet indsættes på en spærret byggekonto i en bank og frigives i takt med byggeriet skrider frem. selvstændige erhvervsdrivende Side 20

22 Her skal man konstatere at der findes et krav til finansiering af nybyggeri for at undtagelsen jf. virksomhedsskattelovens 10, stk. 8 kan anvendes på nybyggerier. Kreditten, som gælder både byggekredit og realkreditlån, skal ikke udgøre en kreditfacilitet for privatsfæren, men anvendes udelukkende til byggeriet, hvor midlerne frigives i takt med byggeriet skrider frem. Det betyder, at lånet skal være uden fri træk eller det såkaldte forhåndslån. Det afspejles også i SKM SR, hvor skatterådet bekræfter, at et kreditforeningslån på DKK 3 mio. til opførsel af et nyt stuehus kan placeres i privatsfæren uden det medfører beskatning efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6. på betingelse af, at lånet ikke giver en kreditfacilitet til skatteyderen og kun bruges til opførelse af stuehuset. Ved fastsættelsen af værdi af nybygget hus, kræves der en konkret vurdering af det pågældende nybyggeri. Der er flere forhold man skal tage i betragtning. Hvis man fastsætter værdien af ejendommen hvor pantsætningen finder sted, så kan det være, at det kun er en del af omkostningerne der bliver taget ind i anskaffelsessummen. Dette kan ske, hvis pantsætningen finder sted midt i byggeprocessen. Her er en liste over disse forhold, og listen er ikke udtømmende: - Indholdet af entreprisekontrakten - Tidspunktet for afholdelse af omkostninger. Herunder skal man understrege, at udgifter blot skal afholdes, de behøver ikke at være betalt straks. Det er bare en forudsætning, at de skal betales på et tidspunkt. - Tidspunktet for låneoptagelse - Låneprovenuets anvendelse - Indflytning i boligen Det er naturligt at fastsætte et tidspunkt ved indflytning i boligen for at anse byggeriet for afviklet. Dog kan indflytningen ske før byggeriet er reelt afsluttet. Det sker fx i situationer, hvor indflytningen sker før alle udendørs opgaver bliver afviklet. Disse forhold afspejles i SKM SR. SKM SR udpejer retningslinjer omkring vurdering af værdi af nybyggeri i forhold til sikkerhedsstillelser i relation til virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 og 8. Spørger driver et landbrug på 48 ha med mælkeproduktion og planteavl. Ejendommen er anskaffet i 1980 og stuehusets værdi var DKK på anskaffelsestidspunktet. Virksomhedsskatteordningen var anvendt i alle disse år regnet fra selvstændige erhvervsdrivende Side 21

23 begyndelsen. I 2006 var der påbegyndt et byggeri af et nyt stuehus. Udgifter, som var afholdt i forbindelse med byggeriet, er afspejlet i nedenstående tabel. År Husets anskaffelsessum/ Offentlig vurdering Lån i privatsfæren Afdrag på lånet Pr Lånets restgæld Pr forbedringer Okt haveanlæg I forbindelse med bankskifte Tabel. 2. Oversigt over økonomiske forhold. Kilder: SKM SR Spørger ønsker at vide om sikkerhedsstillelse pr efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 jf. 10, stk. 8 bliver til DKK eller man kan bruge anskaffelsessummen på nyt stuehus til fastsættelse af den pågældende sikkerhedsstillelse. Spørger beregner størrelsen af sikkerhedsstillelsen pr på baggrund af ejendommens offentlige vurdering på tidspunktet for pantsætningen. Pantsætningen skete, da lånet blev optaget i 2006, og værdien af ejendommen beregnes på baggrund af den offentlige vurdering på DKK med tillæg af de afholdte omkostninger til forbedringer på DKK Det vil sige, at værdien af ejendommen er DKK = Man kan se, at lånet på DKK 3 mio. overstiger værdien af ejendommen med DKK = SKAT er uenig i spørgerens forklaring. Her skal man understrege, at den offentlige vurdering foreligger for det gamle hus, som blev revet ned, og de afholdte omkostninger til forbedringer er reelt set omkostninger til opførelse af et nyt hus. Efter SKAT s opfattelse er det ikke forbedringer på et gammelt hus, men en del af anskaffelsessummen på det nye. SKAT mener, at det er anskaffelsessummen på det nye hus skal ligge til grund for beregning af sikkerhedsstillelsen. Der skal foretages en konkret vurdering af et nybyggeri. Her skal man se på bl.a. indholdet af entreprisekontrakten, tidspunktet for afholdelse af omkostninger og låneoptagelse, låneprovenuets anvendelse samt indflytning i boligen m.m. SKAT understreger at omkostninger vedr. haveanlæg indgår i anskaffelsessum selvom de bliver afholdt et år efter indflytning. Den bliver til DKK = SKAT mener også, at anskaffelsessum for grund, som er anvendt til nybyggeriet, burde indgå i husets anskaffelsessum. Konklusionen er at gælden overstiger anskaffelsessum med DKK = , som kommer under beskatning. For at finde ud af, om der er stillet sikkerhed med virksomhedens aktiver for privat gæld efter , skal man se på, om det drejer sig om nyerhvervelse eller ny sikkerhedsstillelse. Ved nyerhvervelse gælder de ovennævnte regler for opgørelsen af ejendomsværdi. Ved bortfald af den oprindelige sikkerhedsstillelse skal man tage selvstændige erhvervsdrivende Side 22

Virksomhedsskatteordningen stuehus SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR

Virksomhedsskatteordningen stuehus SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR - 1 Virksomhedsskatteordningen stuehus SKM2015.805.SR, SKM2016.5.SR, SKM2016.44.SR, SKM2016.45.SR og SKM2016.69.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har ved en række bindende svar

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR - 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen

Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen - 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Skatteudvalget L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt

Skatteudvalget L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt 5. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven.

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Bindende svar - Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen

Bindende svar - Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen AFG nr 9408 af 26/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: 15-3079061 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Bindende svar - Sikkerhedsstillelse -

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 31. marts 2016

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 31. marts 2016 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 31. marts 2016 Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven 2013/1 BTL 200 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

H Ø R I N G. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Att. Fuldmægtig Sune Fomsgaard

H Ø R I N G. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Att. Fuldmægtig Sune Fomsgaard H Ø R I N G Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att. Fuldmægtig Sune Fomsgaard Høringssvar vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter

Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Hotel Bredehus, Bredsten den 23. oktober 2015 Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Ved Chefrådgiver Anna Boel, LMO Dagens program Mindre landbrug dyrt i skat Skat er aktive

Læs mere

Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget L200 i høring og skal takke for muligheden for at kommentere på dette lovforslag.

Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget L200 i høring og skal takke for muligheden for at kommentere på dette lovforslag. Skatteministeriet Pr. e-mail: Juraogsamfundsoekonomi@skm.dk SF@skm.dk MJR@skm.dk Høringssvar til L200 Ministeriets j.nr. 13-0250471 9. juli 2014 Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen,

SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen. Sonja Sørensen, Kirsten Cato Jensen, SKAT - Fokus på udfordringer i renteswap, aktivitet i udlandet og virksomhedsordningen Sonja Sørensen, sos@lmo.dk Kirsten Cato Jensen, kcj@lmo.dk Punkter, vi skal omkring Renteswap Status på, hvordan praksis

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteministeriet har den 5. oktober 2015 fremsendt ovennævnte forslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 5. oktober 2015 fremsendt ovennævnte forslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. november 2015 Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab - 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/ REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/10 2018 Skattelovforslag - ratificering af ændringer mv. af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteministeren har fremsat lovforslag om ændring

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen - Udlejning af fast ejendom rentabilitetskravet og intensitetskravet - SKM LSR

Virksomhedsskatteordningen - Udlejning af fast ejendom rentabilitetskravet og intensitetskravet - SKM LSR - 1 Virksomhedsskatteordningen - Udlejning af fast ejendom rentabilitetskravet og intensitetskravet - SKM2017.282.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatterettens fandt ved kendelse

Læs mere

Virksomhedsskatteordning L200

Virksomhedsskatteordning L200 Aarhus Universitet Business and Social Sciences Virksomhedsskatteordning L200 Bachelorafhandling HA(jur) skat, 6. semester Afleveringsdato: Den Antal anslag u/mellemrum: 95.868 Hovedvejleder: Bivejleder:

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM

Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM - 1 06.11.2014-06 (20140204) VSO generationsskifte Virksomhedsskatteordningen generationsskifte af næringsvirksomhed med fast ejendom berigtigelse af købesummen ved udlån til børn SKM2014.70.SR Af advokat

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Genanbringelse - anbringelse i ægtefælles ejendom - ejendom i Frankrig fraflytning og tilflytning henstand - SKM SR

Genanbringelse - anbringelse i ægtefælles ejendom - ejendom i Frankrig fraflytning og tilflytning henstand - SKM SR - 1 Genanbringelse - anbringelse i ægtefælles ejendom - ejendom i Frankrig fraflytning og tilflytning henstand - SKM2012.490.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets bindende svar

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat redmark.dk Indhold Forord...2 Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Lejeindtægten...4 Driftsudgifter...4

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere