Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag"

Transkript

1 Claus Friisberg Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag 1

2 Claus Friisberg: Hvem var Sokrates? 2. udg Claus Friisberg ISBN Palatino Linotype Trykt hos Toptryk Grafisk, Gråsten Printes in Denmark 2007 Forside: Marmorstatue af Sokrates lavet af billedhuggeren Lysippos, opstillet på Kerameikos omkring 330. Romersk kopi. 2

3 Indhold Forord 5 1. Indledning Problemstilling 7 Behovet for en ny diskurs 8 Euripides og den nye diskurs 10 Sofisterne 22 Elevernes og forskningens billede af Sokrates 36 Aristofanes og Sokrates 46 Konklusion Sokrates, naturfilosofien og guderne Gamle og nye anklager 51 Anklagen for gudløshed 53 Sokrates' afvisning af anklagen for naturfilosofiske studier og for gudløshed 57 Naturfilosofien som udgangspunkt for Sokrates 60 Naturfilosofien og Sokrates' opfattelse af døden 64 Forbindelsen mellem naturfilosofien og gudsopfattelsen 70 Kolliderede Sokrates' religiøse opfattelse og praksis med den gængse? 73 Sokrates og myterne 80 Sofokles' og Sokrates' opfattelse af guderne Beskyldningen for at gøre sort til hvidt og vrangt til ret At tale sandt 93 Platon og Sokrates 95 3

4 Ironi og alvor 97 Etos og calumnia 97 En ædel karakter 101 Logos 105 Sokrates hos Aristofanes og Xenofon 110 Platons forsvarstale og Gorgias' tale for Palamedes 115 Ordets magt 126 Sokrates og centrale begreber som død, viden og aretæ (dyd) 131 Forskellen mellem Sokrates og Gorgias 138 Konklusion Fordærvelsen af de unge Undervisning eller ej, penge eller ej 141 Hvor stor var forskellen på Sokrates' og sofïsternes undervisningsmetode? 147 Eleverne og deres fordærvelse 149 De unges optræden 154 Konklusion Sokrates og demokratiet Sokrates og demokratiet i Platons forsvarstale 161 Demokratiet under krigen 161 Mytilene-episoden 168 Melosaffæren 178 Platon, Sokrates og demokratiet 181 Har Platon ret? 184 Xenofon tegner et andet billede 193 Har Xenofon ret? 196 Idealet Sokrates' projekt Kampen om diskursen 213 Sokrates' og sofisternes syn på det gode 215 Sokrates og Protagoras 235 Konklusion 236 4

5 7. Den nye diskurs sejr Indledning 239 Aristoteles 240 Konklusion 248 Litteratur 249 Personregister 253 5

6 Forord Den foreliggende bog om den gamle græske vismand Sokrates udspringer af, at jeg gennem mange år har gennemgået Platons forsvarstale i faget oldtidskundskab. I den forbindelse har jeg i stigende grad fået øjnene op for, at den Sokrates, der optræder i talen, ikke er bleg for at bruge en del af den sofistiske argumentation, som Platon ellers udtrykkeligt lader ham tage afstand fra i talens indledende kapitel. Det gjorde spørgsmålet om Sokrates' forhold til sofisterne påtrængende. I Hvem var Sokrates? har jeg fremlagt mine overvejelser over Sokrates' forhold til sofismen og holdning til det athenske demokrati - som også er et omtvistet spørgsmål; der redegøres og argumenteres for synspunkterne på baggrund af en analyse af Platons forsvarstale og talrige andre tekster. Følgende spørgsmål er i fokus: anklagen mod Sokrates for at fornægte Athens guder og opfinde nye guder samt for at ødelægge ungdommen, hans forhold til sofisterne, hans gudstro og hans indstilling til det athenske demokrati.2. udgave adskiller sig ikke nævneværdigt fra 1. udg. bortset fra at nogle trykfejl er fjernet og teksten strammet på enkelte punkter. Claus Friisberg 6

7 1. Indledning Problemstilling I sidste halvdel af det 5. århundrede før vor tidsregning vendte de græske filosoffer deres interesse fra spørgsmålet om, hvilke grundlæggende principper der gjaldt for naturen, til spørgsmålet om, hvorledes man skulle indrette samfundet, for at man kunne kalde det godt eller retfærdigt, og i sammenhæng hermed, hvad der skulle forstås ved et godt menneske. Den bagvedliggende opfattelse var, at hvis man vidste, hvad et godt menneske var, ville man også vide, hvad et godt samfund var. For at et menneske kunne handle godt og dermed yde sit bidrag til skabelsen af det gode samfund, måtte det vide, hvad det gode var. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at en central problemstilling blev, om en videregående uddannelse, der gik ud over barneskolens meddelelse af elementære skrive- og læsekundskaber, kunne hjælpe folk med at få en forståelse af, hvad borgerdyd var, og hvorledes den skulle praktiseres. Inden for forskningen regner man i almindelighed med, at der fandtes to principielt forskellige standpunkter i det spørgsmål, den ene blev repræsenteret af sofisterne, det andet af vismanden Sokrates. Hvor de første mente, at undervisning via forelæsninger var vejen frem, tvivlede 1 den sidste tilsyneladende alvorligt på, at det var tilfældet. Nedenfor følger en introduktion til henholdsvis sofisterne og Sokrates, der følger det traditionelle billede. Derefter en diskussion af, om det holder. 1Det gængse billede finder man f.eks. i Gudrun Haastrup og Andreas Simonsen: Sofistikken, København 1984, s. 24 ff., Frederick Copleston: A History of Philosophy, Book one, Image edition 1985, s. 104 ff. pointerer dog i mindre grad end andre forskellen mellem Sokrates og sofisterne. 7

8 Behovet for en ny diskurs Selv om de græske bystater var religiøse fællesskaber, er der næppe tvivl om, at guderne under den peloponnesiske krig føltes fjernere, end de gjorde engang, og at scenen i højere grad blev overladt til menneskene selv. De måtte selv klare problemerne med brug af fornuften. Der var brug for, at den nye situation, som den almindelige historiske udvikling anbragte samfundet i, blev forarbejdet intellektuelt. Det nye bestod i urbanisering (flere og flere mennesker boede i byer f.eks. i Attika, hvor Athens befolkningstal forøgedes voldsomt i det 5. årh.), i den stigende kontakt med udlandet i forbindelse med den voksende fjernhandel, den stigende produktion og den demokratiske styreforms sejr i Athen med nedbrydning af mange af de skranker, der hidtil havde sikret de rige og fornemme den dominerende position i det politiske liv. I samfundslivet øgedes behovet for folk, der havde en form for uddannelse, både fordi den almindelige viden voksede inden for forskellige områder som astronomi, grammatik, retorik etc., og fordi der i det politiske liv var brug for folk, der kendte til disse ting og her ikke mindst retorik. Samtidig var en tendens til, at samfundet blev lidt mere opsplittet end før med dannelsen af cirkler eller miljøer, der udviklede sig til delvis autonome systemer inden for samfundet. Tilløbene til en slags højere undervisning var et led heri. Det tydeligste udtryk for de nye tendenser var, at guderne blev skubbet i baggrunden, medens scenen blev overladt til mennesket, der selv måtte klare problemerne med anvendelse af sin fornuft. Det åndelige miljø blev anderledes. En ny diskurs eller episteme, en grundlæggende tankestruktur, som man kan kalde den frie eller kritiske tanke, var ved at blive skabt. Tankegangen er blevet udviklet af den franske filosof Michel Foucault, som byggede videre på strukturalister som Saussure og Roland Barthes. Grundlæggende for deres tanker var en skelnen mellem på den ene side ordet som en arbitrær lydlig betegnelse, kaldet signifiant'en, og på den anden side signifié = det, der bliver betegnet. Påstanden var, at betydningen af et ord skabtes i forbindelse med den måde, et ord blev brugt på, dvs. af konteksten, til hvilken i øvrigt ikke alene kunne høre de andre ord, men også den kulturelle baggrund og det ydre miljø. Et ord som damer kan således 8

9 betyde noget højst forskelligt, alt efter i hvilken sammenhæng det optræder. Står det f.eks. på en toiletdør, betyder det i vore dages kultur, at kun kvinder og piger har adgang. Forestiller man sig en mandsperson, der var landet fra Mars, men inden sin ankomst havde tilegnet sig betydningen af samtlige almindelig brugte danske ord, uden at han dog besad nogen kulturel kapital, ville han meget nemt kunne misforstå betegnelsen på toiletdøren og tænke ved sig selv: Glimrende, her gå jeg ind, for her kan jeg finde nogen af de damer, jeg har været på udkig efter. Det er især Roland Barthes, der har udvidet den strukturalistiske tanke, idet han i modsætning til Saussure har taget både afsenderen af budskabet og modtageren med. Desuden har han gjort feltet bredere ved at pege på, at det ikke blot er ordene og de sætninger, de indgår i, der har betydning. Handlinger og situationer kan også have deres betydning, som f.eks. når en kolonimagt forlader et land og som en sidste højtidelig handling stryger sit flag, medens en æresvagt saluterer. Strukturalismens påstand er, at vores opfattelse af verden formes af vores måde at bruge sproget på. Det var her Foucault gik et skridt videre, da han påstod, at diskursen var det grundlæggende. Betegnelsen diskurs får han fra lingvistik, hvor den betyder passager af sammenhængende skrift eller tale. Men Foucault udvider begrebet, så det også kommer til at dække over både sprog og praksis. Det udstikker rammerne for, hvordan vi på et givet tidspunkt kan tale/skrive/opføre os. Den måde, vi taler og opfører os på, skaber og bliver skabt af en diskurs, som dominerer i en given tidsperiode. Foucault finder sine eksempler herpå inden for seksualitetens, sygdommens og videnskabens område. Vinder den opfattelse f.eks. fodfæste i en bestemt periode og et bestemt samfund, at homoseksualitet er en sygdom, påvirker det folks måde at opføre sig på. Et andet eksempel herpå er heksetroen i det 15- og 1600tallet. Den førte til, at det ikke var ualmindeligt at tro, at sygdom og ulykker hang sammen med, at en heks udfoldede sine kunster. Hvis en bonde pludselig begyndte at miste nogle af sine kreaturer. Kunne han meget vel få den ide, at en heks var på spil og rette beskyldninger mod en eller anden for at have forvoldt dødsfaldene i stedet for at søge efter nogle naturlige årsager. Men fra omkring 1700 kunne man iagttage at denne måde at tænke på gik af mode. I denne forbindelse er det selvsagt interessant at iagttage 9

10 bruddene mellem diskurser. Hvornår og hvorfor bryder vi med én diskurs og lader en anden overtage? Her koncentrerer Foucault sig om den magt, ligger i det, der anses for at være viden, for det magt til at forme sandheden, en bestemt diskurs, på et givet tidspunkt. Denne magt opfatter han som noget positivt: What makes power hold good, what makes it accepted, is simply the fact that it does not only weigh on us as a force that says no, but that it traverses and produces things, it induces pleasure, forms knowledge, produces discourse. It needs to be considered as a productive network which runs through the whole social body, much more than as a negative instance whose function is repression. (Foucault 1980; p. 119 in Phillips og Jørgensen, s. 13) Et godt eksempel på, hvad der er nævnt i citatet, er den nuværende globaliseringsdiskurs, hvis magt kommer til udtryk i, at den øver afgørende indflydelse på individet ikke forstået på den måde, at alle går ind for globaliseringen, men på den måde, at alle positioner sig i forhold til denne. Det er værd at holde fast i, at Foucault ikke giver nogen forklaring på, hvorfor én diskurs slår en anden af banen. Han er først og fremmest empirikeren, den sproglige arkæolog, der dels konstaterer, at tiderne har skiftet og en ny diskurs er blevet dominerende, dels iagttager, hvorledes den påvirker folk såvel hæmmende som positivt. Skal man forklare ændringerne i tænkemåde, er der altså grund til også at se på, hvorledes samfundet forandrer sig, således som der er givet et eksempel på foroven med påpegningen af, hvilke vigtige ændringer der foregik inden for de græske bystater i 5. årh. Euripides og den nye diskurs Det var ikke enkelt gruppe, der formede den nye diskurs. Man kan udpege flere slags åndsarbejdere som digtere, historikere (som i øvrigt også blev anset for en slags digtere) og sofister, herunder Sokrates, der dog skilte sig så meget ud i forhold til disse, at mange vil anbringe ham 10

11 i en særlig kategori sammen med eleven Platon. Hos den yngste af det femte århundredes store tragediedigtere, Euripides ( ), mærker man tydeligt brydningen mellem en gammel diskurs og en ny. Som sine to forgængere, Aiskylos og Sofokles, bruger han det mytologiske stof og viser guderne en passende reverens. Men i alt fald det sidste har man ikke indtryk af stikker særlig dybt. Han er udstyret med en moderne bevidsthed, optaget som han er af enkeltindividets psykologiske og sociale problemer og individet kontra samfundet. Hvad kunne samfundet forvente sig af individerne? Hvorledes skulle de stille sig til dets krav? Hans skuespil bliver derfor præget af en vis spænding mellem den moderne opfattelse af mennesket, samfundet og guderne og den gamle form: korsang og dialog samt det stof, der er hentet fra de klassiske myter og sagn. Euripides var dels den realistiske digter, der beskrev, hvordan menneskene var, og hvorledes de led under de konflikter, de havde med hinanden, dels som den danske litteraturhistoriker Georg Brandes formulerede det satte problemer under debat. Hans berømteste skuespil er nok Medea, troldkvinden, der blindt forelsket i den græske helt Jason forlod sin hjemegn ved Sortehavet for at følge sin helt. Da hun nogle år senere efter at de havde fået et par børn med hinanden hører, at Jason vil forlade hende til fordel for en datter af kongen i Korinth, bryder hendes verden sammen: I et anfald af afsindigt raseri myrder hun først kongedatteren og kongen selv for til sidst at slå sine egne børn, to drenge, ihjel. Man skulle herefter tro, at forfatteren ville lade hende hjemfalde til en frygtelig straf. I stedet finder hun et fristed hos kongen af Athen, Aigeus2. Dramaet Medea er rigt på realistisk, nuanceret personskildring: Jason, en af de store græske helte på linje med Achilleus og Odysseus, fremtræder her som en pjalt, der med snusfornuftige argumenter prøver at dække over sit fundamentale svigt: Han vil blot gifte sig med kongedatteren, siger han, for at sikre sine børns fremtid. Medea selv har nok forfatterens sympati han gør meget ud af at skildre, hvor elendigt hun har det, efter at hun har fået at vide, at ægtemanden vil droppe hende; men på den anden side er det dog også klart, at hun går langt over stre- 2 Euripides: Medea, oversat af Leo Hjortsø og Alex Garff, 7. oplag, Gyldendal

12 gen i sin hævn. Dermed kommer hun i karambolage med det mådehold (sofrosyne), som græske forfattere og tænkere (herunder Euripides) næsten uden undtagelse sætter så højt. Det problem, Euripides belyser Medea, er dels kvindens lod, dels grækernes holdning til barbarer, fremmede. Når det er af så altafgørende betydning for Medea, at manden behandler hende ordentligt, skyldes det ikke alene hendes egen individuelle situation som en barbar i et fremmed land, der ikke kan tage tilbage til forældrene, efter at hun har brudt totalt med dem, da hun i sin tid fulgte sin elskede Jason. Hendes vanskelige situation skyldes også den generelle ulighed, der råder mellem mand og kvinde, således som hun med Euripides' tilslutning skildrer den i en af sine lange replikker: Af alle væsener, som blev skabt og skønner klart, er kvinden den, som fik den ynkeligste lod. Hvis hun har penge nok og får en ægtemand, der er en hustyran, som hun må lystre blindt, og som hvad værre er har krav på hendes krop, har hun sat alt på spil: Er han en hædersmand? Er han en slyngel kun? Hvis hun forlader ham, hun får et dårligt ry. Hvad ret har kvinden så? Og nye skikke møder hun i mandens hus... Hvis manden keder sig i hjemmets snævre kreds, så kan han gå sin vej og søge venner op. Han lukker døren til og går med lettet sind. Men kvinden har kun ham at ty til med sin sorg. Til kvinden siger man: Dit liv er farefrit, du lever her i fred, men mandens liv er kamp. Jo, vist jeg foretrak som mand at stå bag skjold syv gange frem for det at føde ham et barn. (Medea, v ) 3 At Euripides har haft øje for, at kvindens lod ikke var så let, kommer også frem i hans sidste tragedie Ifigenia i Aulis, hvor Agamemnons hu3 Euripides: Medea 1970, s

13 Maleriet på amforens hals viser den scene, hvor Odysseus og hans mænd blinder kyklopen Polyfem, jf. Odysséen, 9. sang, vers 371 ff. Ca. 660 f.v.t. (Eleusis 2630, AnneGeske Glahn: Bystatens billeder, 1985, s. 54). stru, Klytaimnestra, gør manden opmærksom på, hvor god en hustru hun har været ham trods den mildest talt ublide måde, hvorpå han havde vundet sig hende som sin hustru. Han havde dræbt hendes første mand, Tantalos, tillige med hendes spædbarn. Da hendes brødre gik i krig mod ham, måtte han tigge hendes fader om hjælp. Den fik han sammen med adgang til hendes seng. Herefter fortsætter hun, henvendt til ægtemanden: Da jeg først havde vænnet mig til dig og dit, så tror jeg du må sande, jeg var dit hus en værdig kvinde log dig få din elskovsret, forøgede dit gods, så du var altid glad, når du kom hjem, og agtet iblandt andre mænd. Kun sjældent har en mand erobret sig så god en hustru ringe kvinder kan man altid få. 4 (Ifigenia i Aulis, vers ). 4 Euripides: Ifigenia i Aulis, oversat af Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen, Hans Reitzels Forlag, København 1982, s

14 I holdningen til barbarerne giver Euripides mæle til den indstilling, at den måde, man finder det rigtigt at behandle sine landsmænd på, også skal gælde i forhold til de fremmede fra andre kulturer. Et løfte er et løfte hvad enten det er afgivet en græker til en græker eller barbar. Euripides synes at lægge op til det synspunkt, som stoikerne senere blev hovedtalsmænd for: Der eksisterer en menneskehed og dermed også nogle rettigheder, som må have gyldighed for alle mennesker. Den logos (fornuft), der gennemtrænger hele universet, har alle mennesker del i, og det gør dem principielt lige. Dermed synes han også at lægge op til den tankegang, der til sidst munder ud i kosmopolitismen, hvis grundkerne er blevet udtrykt i den latinske sentens: Ubi sum, ibi patria = Hvor jeg er, der er fædrelandet, i modsætning til den patriotiske indstilling: Ubi patria, ibi sum = Hvor fædrelandet er, der er jeg. Så langt er Euripides dog selv ikke helt nået. Tværtimod slår han i dramaet Ifigenia i Aulis et stærkt slag for den opofrende patriotisme. Hans heltinde, Agamemnons datter Ifigenia, føler sig i første omgang forrådt af sin fader, da sandheden afsløres for hende: at hun er blevet kaldt til Aulis for at blive ofret til Artemis. Ellers vil gudinden ikke lade den græske flåde få medvind, så den kan forlade Aulis med kurs mod Troja. I næste omgang skifter hun dog fuldstændig holdning. Hun vil gerne lade sig ofre, for som hun højtideligt proklamerer: Ved min død kan alting reddes, den vil skaffe mig det ry, at jeg har befriet Hellas, de vil huske mig med tak. At jeg klamrer mig til livet, det kan ikke være ret. Fødte du [Klytaimnestra] mig til at glæde alle eller kun dig selv? Se ti tusind mand i hæren, hver beskyttet af et skjold, og ti tusinder med årer, der tør byde fjenden trods, nu da Hellas er forhånet, de tør dø for deres land. Skal da jeg, der kun er én, forhindre dette ved mit liv? Hvem vil kalde det retfærdigt? Kan jeg forsvare det? (Ifigenia i Aulis, vers )5. Når et land er i krig med et andet land, der groft har forurettet det, i det 5 Euripides: Ifigenia i Aulis, oversat af Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen, Hans Reitzels Forlag, København 1982, s

15 foreliggende tilfælde ved, at det har røvet spartanerkongen Menelaos' hustru, den skønne Helena, skal den enkelte ikke tænke på sin personlige lykke. Kan hun ved at ofre den medvirke til, at Hellas vinder, er der ikke noget at betænke sig på: Som Ifigenia formulerer det, er det skændigt, når barbarer hersker over grækere. Umiddelbart virker det, som om modsætningen mellem holdningen til barbarer i Medea og i Ifigenia i Aulis ikke kunne være større. Der er dog ikke noget i vejen for, at man både kan have den indstilling, at der skal gælde den samme ret for grækere og barbarer, og at det ville være skændigt, hvis barbarer beherskede Hellas. For var det tilfældet, ville den græske frihed jo gå tabt. Formodentlig afspejler Ifigenias indlæg den historiske situation, som Athen befandt sig i omkring 406. Landet havde vanskeligere og vanskeligere ved at klare sig under krigen med Sparta og dets forbundsfæller, blandt andet fordi flere og flere af Athens forbundsfæller i det attiske søforbund var gået over til fjenden, og fordi perserne støttede Sparta med rigelige mængder af det røde guld. Denne konflikt kunne man godt fremstille som en konflikt mellem Hellas og barbarer, fordi perserne med deres støtte til spartanerne var part i konflikten. Hvis deres favorit, Sparta, vandt, måtte man frygte, at følgen kunne blive en større persisk indflydelse i Hellas. I denne situation var der grund til at appellere til Athens borgeres patriotisme. I den stærke appel om statspatriotisme lå der altså ikke nogen påstand om, at grækerne skulle være bedre end de fremmede, perserne, men derimod et hedt ønske om at bevare den græske frihed. Medens grækerne tidligere havde været tilbøjelige til at se ned på de fremmede folkeslag, de mødte i Italien, når de anlagde kolonier og ikke sjældent kom i kamp med den indfødte befolkning, var indstillingen til perserne i femte århundrede anderledes. Typisk for den oprindelige indstilling til de fremmede, som grækerne stødte på i kolonitiden ( ), er den måde, Odysseus' i Odysseen skildrer kykloperne, som man regner med holdt til i den sydlige del af Italien: De lever på nas, har ikke nogen love eller rådsforsamlinger, bor i hver sin hule uden egentlig samfundsdannelse i form af en bystat, har ingen respekt for guderne og kan ikke sejle (Odysseen, 9. sang, v )6. De er alt i alt uden civilisation. Helt anderle- 6 Homers Odyssé på Dansk ved Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002, s

16 des er skildringen hos historikeren Herodot af perserne, som ganske vist omtales som folk, der lever primitivt og nøjsomt, og som også på visse områder har nogen mærkelige skikke, men som dog også besidder en række kvaliteter, således som opdragelsen af drengene til at kunne ride, skyde pil og tale sandhed viser det. Senere går Platon endnu videre i sin idealisering af perserne, når han i dialogen Alkibiades lader Sokrates skildre opdragelsen af tronfølgeren som en opdragelse, der sigter på bibringe ham visdom, retfærdighed, besindighed og tapperhed (Alkibiades XVII)7. Spørgsmålet er så, om Euripides fyldte patriotismen med et nyt indhold, for Athens bystatspatriotisme havde en lang forhistorie. Når athenske borgere siden det 8. århundrede havde ladet sig udskrive som tungt rustede fodfolkssoldater (hoplitter) og oven i købet selv havde bekostet deres udstyr, må det vel vidne om patriotisme, som den også er beskrevet hos Herodot i hans værk om krigen med perserne gennem Solons fremhævelse af athenienseren Tellos som den lykkeligste mand. Når han blev udvalgt, var det ikke mindst, fordi han havde været en god patriot: Han havde ført slægten videre, var faldet i et slag mod Eleusis og havde fået en statsbegravelse. Samtidig med udviklingen af denne athenske bystatspatriotisme har vi en sideløbende udvikling, som går ud på, at det fællesskab, som oprindelig var så naturligt, blev rystet af indædte kampe mellem forskellige grupper, der syntes at sætte deres egen position højere end hensynet til fællesskabet. Medens Perikles var Athens ledende politiker, havde han held til at holde det nede takket være sin umådelige autoritet (Thukydid II, 65)8. Men derefter gik det galt ifølge mange kilder, ja, faktisk også ifølge Euripides selv i Ifigenia i Aulis. Da Agamemnon fortryder sit løfte til broderen, Menelaos, om at ofre datteren til Artemis, bebrejder denne Agamemnon, at han svigter, med et ordvalg, der næppe kun har været møntet på lederen af den græske flåde, men snarere på de politikere, der havde stået i spidsen efter Perikles' død i 429. Ja, faktisk passer beskrivelsen bedre på disse end på Agamemnon, der ikke, som han er skildret i Iliaden, behøvede at lytte så me- 7 Platon: Alkibiades, Jørgen Meyer og Chr. Gorm Tortzen: Kend dig selv, Gyldendal, København 2000, s Thukydids's historie, I, oversat af Gertz, København

17 get til hærens menige soldater, dvs. det almindelige folk, som Euripides skildrer det igennem den svada, han lader Menelaos aflevere: Kan du huske, hvor du brændte for at lede vores togt? Du så ikke særlig ivrig ud, men viljen stod parat. Å, du blev med ét så venlig, du gav hånd til hver og en, og din dør var aldring lukket, når man kom og ville ind. Høj og lav fik hørt din mening, også dem, der helst var fri. Sådan søgte du behændigt at få købt din hæderspost.... Men du er som tusind andre: stræber frem af hjertens lyst, men så såre pligten kalder, er de hjælpeløse små: De kan ikke klare folkets uforstandige kritik; eller også duer de ikke til at passe på et land. Allermest må jeg beklage mit ulykkelige land, som står rede til at tugte de barbarer, der må le over vores spildte kræfter skylden har dit barn og du. Landet kan man ikke styre, blot fordi man har lidt mod, heller ikke lede hæren. Den skal ledes med fornuft; lisådan er sund beregning det, der leder byen bedst. (Ifigenia i Aulis, vers )9 Det, Euripides her skriver om ledernes svigt og det ulykkelige land, som barbarerne har måttet le ad på grund af de mange spildte kræfter, minder meget om Athen i 406. Umådelige ressourcer var blevet anvendt på krigen mod Sparta og dets allierede. Ikke des mindre truede et nederlag forude i horisonten, der efter Euripides analyse kunne gøre en ende på Hellas' frihed, i alt fald på Athens. Grunden til, at man var havnet i denne situation, var, at de ledende politikere nok havde været ivrige efter at vinde sig deres fremragende position, men ikke havde været villige til at optræde som ansvarlige ledere, der ikke lod sig gå på af lidt kritik fra folket. Nogle af dem havde måske nok vist lidt mod, men det havde ikke været tilstrækkeligt. Hvad der krævedes, var fornuft og sund beregning. Kritikken er ikke grebet ud af luften. Man møder den også hos historikeren Thukydid, der satte sig for at skrive den peloponnesiske 9 Euripides: Ifigenia i Aulis 1982, s

18 krigs historie, hvad han dog ikke blev helt færdig med, da han døde, da han var nået til år 411. Skildringen blev derefter fortsat af Platoneleven Xenofon, hvis beretning viser, at ledelsessituationen ikke blev bedre fra 411. Tværtimod kom folkeforsamlingen til at begå nogle frygtelige fejltagelser med en dødsdom over Athens strateger i 406 som det mest eklatante eksempel (Xenofon: Hellenika 7,1-6)10. Årsagen til, at det gik så ilde, var i første række, at de ledende politi- Portrætbuste af Euripides fra 4. årh. (Hans Furuhagen: Hellenernes verden, 1983, s. 258). kere ikke var opgaven voksne. De var som den Odysseus, som Euri- pides giver et lidet flatterende portræt af i Ifigenia i Aulis. Den patriotisme, som Euripides slår et slag for i Ifigenia i Aulis, indeholder altså en appel om sammenhold i farens stund. Hær og by skal styres med fornuft og sund beregning. De dyder, som traditionelt hørte til demokratiet, burde holdes i ære, for det athenske demokrati var, når det fungerede, som det ideelt burde, en del af det, der fyldte Euripides med stolthed over sin by, jf. dette udsagn tragedien De Bønfaldende: Fri er man, hvor det hedder: hvo som gavnligt råd for staten ved, han sige frem, om han har lyst; og hvo som vil det, hædres højt; hvo ikke vil, han tie; da først er i staten lige ret. Dernæst, hvor folket i sit land er herre selv, ved landets ungdom fryder landets herre sig. (Euripides: Suppl., v. 438 ff.).11 Scenen er overladt til menneskene. Borte er de guder, som endnu spiller en stor rolle hos Herodot og tragediedigteren Sofokles, og borte er en 10 Se note Cit. Vilhelm Grønbech: Hellas IV, Gyldendal, København 1961, s

19 behandling af teodicéproblemet, altså det problem, der drejer sig om, hvorfor guder, der skulle sikre, at retfærdigheden rådede i menneskenes verden, langtfra altid lever op til denne forventning. Det giver således ikke anledning til overvejelser omkring skyld og ansvar, gudernes retfærdighed etc., at Artemis kræver, at Agamemnons datter skal ofres, før hun vil give den græske flåde mulighed for at sejle til Troja. Således er det bare, og herudfra må hærens leder, Agamemnon, handle. De problemer, som den græske flåde (dvs. Athen) har, skyldes, at den har en leder, der vakler frem og tilbage. Det, der skal til for at løse problemerne, er, at han besinder sig på sit ansvar og bruger sund beregning. I dramaet havde Agamemnon sådan set vist, at han godt kunne optræde sundt beregnende. For da han besluttede sig til at ofre sin egen datter på fællesskabets alter, forstod han udmærket godt, at hans hustru næppe ville bringe datteren til lejren, hvis han lod melde derhjemme på borgen, at hun skulle sende hende af sted, så han kunne ofre hende. Derefter havde han grebet til den list at bilde kone og datter ind, at datteren skulle giftes med Achilleus. Og ganske rigtigt, det gik efter planen. De to dukkede uventet hurtigt op i lejren. Det, Menelaos kritiserede i sit indlæg ovenfor, var ikke, at Agamemnon brugte sådanne metoder for at nå sit mål, men at han fortrød dem. I og med at Agamemnon bliver fanget i sin plan, blandt andet fordi han er bange for, hvad Odysseus og andre ledende græske konger kunne finde på, hvis han opgav den, og i og med at datteren selv vælger det offer, hun ganske vist heller ikke kan komme udenom, bliver Agamemnons bedrageri i forhold til kone og datter på en måde gjort acceptabelt, for det førte jo til det rette resultat. Hvis denne tolkning er rigtig, er vi med Euripides kommet ganske langt i en nyudvikling af forskellige centrale begreber. For ikke alene er synspunktet, at den menneskelige fornuft skal være ledetråden, når et land styres. Ikke alene er guderne ude af billedet; det samme er moralen måske, for formuleringen: sund beregning leder byen bedst kunne godt lægge op til den konklusion, at man godt må bruge mindre pæne metoder inden for politik, blot man tjener byens sag. Hermed nærmer vi os altså det synspunkt som er blevet formuleret i vendingen Right or wrong my country. Eller det synspunkt, som Alkibiades giver udtryk for i en samtale med Sokrates i Platons dialog Alkibiades: 19

20 Jeg tror, det er meget sjældent, Sokrates, at athenerne og andre grækere diskuterer, hvad der er ret og uret. Den slags anser de for indlysende og lader det ligge. I stedet undersøger de, om det vil gavne dem at gøre det eller ej. For det retfærdige og det nyttige er ikke det samme, mener jeg. (Alkibiades X).12 Det er tydeligt, at Euripides kender dette synspunkt. Og som en sand dialektiker bringer han det så meget i spil, at man godt kan få den tanke, at han måske oven i købet går ind for det. Det er dog næppe tilfældet, for dets talsmand, Agamemnon, bliver skildret så lidet flatterende, at det ville være utænkeligt, at hans vurdering skulle være den endelige konklusion. I Fønikerinderne, der er fra 410, gengiver han en større diskussion mellem Ødipus' to sønner, Eteokles og Polyneikes', der stredes indbyrdes om magten over Theben. Som i Medea er det klat, at sympatien ikke ligger hos dem, der, som de yngre sofister gjorde det, se nedenfor, brugte alle mulige argumenter for at vende op og ned på ret og rimelighed. Den, der har synspunkter tilfælles med visse yngre sofister, er den regerende Eteokles, som ikke vil overgive magten over Theben til Polyneikes, som det ellers var aftalt. Han forsvarer sig på denne måde: Hvis alle havde den samme mening om, hvad der er smukt og klogt, så ville der ikke altid være så rasende skænderier om dét. Men i virkeligheden findes retfærdighed og visdom slet ikke; det er kun ord, som betyder det ene for nogen, noget helt, helt andet for andre. Heroverfor står Polyneikes, der vel har ret, men som dog går for vidt, fordi han er villig til at knuse sin egen by, Theben, for at hævde sin ret. Han hævder: Sandheden er altid simpel, og den retfærdige sag skal ikke forsvares med talekunst og et kringlet bevis, men et sygt og fortænkt argument har virkelig brug for en lige så udspekuleret sprogmedicin... Får jeg min ret, vil jeg udstede ordrer til nu og her at indstille stormen [det 12 Platon: Alkibiades, 2000, s

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal Egon Clausen ILDSJÆLE Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden Gyldendal INDHOLD 1. DE FRIVILLIGE Man siger, at velfærdsstaten gør folk passive og at solidariteten

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere