Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag"

Transkript

1 Claus Friisberg Hvem var Sokrates? Vestjysk Kulturforlag 1

2 Claus Friisberg: Hvem var Sokrates? 2. udg Claus Friisberg ISBN Palatino Linotype Trykt hos Toptryk Grafisk, Gråsten Printes in Denmark 2007 Forside: Marmorstatue af Sokrates lavet af billedhuggeren Lysippos, opstillet på Kerameikos omkring 330. Romersk kopi. 2

3 Indhold Forord 5 1. Indledning Problemstilling 7 Behovet for en ny diskurs 8 Euripides og den nye diskurs 10 Sofisterne 22 Elevernes og forskningens billede af Sokrates 36 Aristofanes og Sokrates 46 Konklusion Sokrates, naturfilosofien og guderne Gamle og nye anklager 51 Anklagen for gudløshed 53 Sokrates' afvisning af anklagen for naturfilosofiske studier og for gudløshed 57 Naturfilosofien som udgangspunkt for Sokrates 60 Naturfilosofien og Sokrates' opfattelse af døden 64 Forbindelsen mellem naturfilosofien og gudsopfattelsen 70 Kolliderede Sokrates' religiøse opfattelse og praksis med den gængse? 73 Sokrates og myterne 80 Sofokles' og Sokrates' opfattelse af guderne Beskyldningen for at gøre sort til hvidt og vrangt til ret At tale sandt 93 Platon og Sokrates 95 3

4 Ironi og alvor 97 Etos og calumnia 97 En ædel karakter 101 Logos 105 Sokrates hos Aristofanes og Xenofon 110 Platons forsvarstale og Gorgias' tale for Palamedes 115 Ordets magt 126 Sokrates og centrale begreber som død, viden og aretæ (dyd) 131 Forskellen mellem Sokrates og Gorgias 138 Konklusion Fordærvelsen af de unge Undervisning eller ej, penge eller ej 141 Hvor stor var forskellen på Sokrates' og sofïsternes undervisningsmetode? 147 Eleverne og deres fordærvelse 149 De unges optræden 154 Konklusion Sokrates og demokratiet Sokrates og demokratiet i Platons forsvarstale 161 Demokratiet under krigen 161 Mytilene-episoden 168 Melosaffæren 178 Platon, Sokrates og demokratiet 181 Har Platon ret? 184 Xenofon tegner et andet billede 193 Har Xenofon ret? 196 Idealet Sokrates' projekt Kampen om diskursen 213 Sokrates' og sofisternes syn på det gode 215 Sokrates og Protagoras 235 Konklusion 236 4

5 7. Den nye diskurs sejr Indledning 239 Aristoteles 240 Konklusion 248 Litteratur 249 Personregister 253 5

6 Forord Den foreliggende bog om den gamle græske vismand Sokrates udspringer af, at jeg gennem mange år har gennemgået Platons forsvarstale i faget oldtidskundskab. I den forbindelse har jeg i stigende grad fået øjnene op for, at den Sokrates, der optræder i talen, ikke er bleg for at bruge en del af den sofistiske argumentation, som Platon ellers udtrykkeligt lader ham tage afstand fra i talens indledende kapitel. Det gjorde spørgsmålet om Sokrates' forhold til sofisterne påtrængende. I Hvem var Sokrates? har jeg fremlagt mine overvejelser over Sokrates' forhold til sofismen og holdning til det athenske demokrati - som også er et omtvistet spørgsmål; der redegøres og argumenteres for synspunkterne på baggrund af en analyse af Platons forsvarstale og talrige andre tekster. Følgende spørgsmål er i fokus: anklagen mod Sokrates for at fornægte Athens guder og opfinde nye guder samt for at ødelægge ungdommen, hans forhold til sofisterne, hans gudstro og hans indstilling til det athenske demokrati.2. udgave adskiller sig ikke nævneværdigt fra 1. udg. bortset fra at nogle trykfejl er fjernet og teksten strammet på enkelte punkter. Claus Friisberg 6

7 1. Indledning Problemstilling I sidste halvdel af det 5. århundrede før vor tidsregning vendte de græske filosoffer deres interesse fra spørgsmålet om, hvilke grundlæggende principper der gjaldt for naturen, til spørgsmålet om, hvorledes man skulle indrette samfundet, for at man kunne kalde det godt eller retfærdigt, og i sammenhæng hermed, hvad der skulle forstås ved et godt menneske. Den bagvedliggende opfattelse var, at hvis man vidste, hvad et godt menneske var, ville man også vide, hvad et godt samfund var. For at et menneske kunne handle godt og dermed yde sit bidrag til skabelsen af det gode samfund, måtte det vide, hvad det gode var. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at en central problemstilling blev, om en videregående uddannelse, der gik ud over barneskolens meddelelse af elementære skrive- og læsekundskaber, kunne hjælpe folk med at få en forståelse af, hvad borgerdyd var, og hvorledes den skulle praktiseres. Inden for forskningen regner man i almindelighed med, at der fandtes to principielt forskellige standpunkter i det spørgsmål, den ene blev repræsenteret af sofisterne, det andet af vismanden Sokrates. Hvor de første mente, at undervisning via forelæsninger var vejen frem, tvivlede 1 den sidste tilsyneladende alvorligt på, at det var tilfældet. Nedenfor følger en introduktion til henholdsvis sofisterne og Sokrates, der følger det traditionelle billede. Derefter en diskussion af, om det holder. 1Det gængse billede finder man f.eks. i Gudrun Haastrup og Andreas Simonsen: Sofistikken, København 1984, s. 24 ff., Frederick Copleston: A History of Philosophy, Book one, Image edition 1985, s. 104 ff. pointerer dog i mindre grad end andre forskellen mellem Sokrates og sofisterne. 7

8 Behovet for en ny diskurs Selv om de græske bystater var religiøse fællesskaber, er der næppe tvivl om, at guderne under den peloponnesiske krig føltes fjernere, end de gjorde engang, og at scenen i højere grad blev overladt til menneskene selv. De måtte selv klare problemerne med brug af fornuften. Der var brug for, at den nye situation, som den almindelige historiske udvikling anbragte samfundet i, blev forarbejdet intellektuelt. Det nye bestod i urbanisering (flere og flere mennesker boede i byer f.eks. i Attika, hvor Athens befolkningstal forøgedes voldsomt i det 5. årh.), i den stigende kontakt med udlandet i forbindelse med den voksende fjernhandel, den stigende produktion og den demokratiske styreforms sejr i Athen med nedbrydning af mange af de skranker, der hidtil havde sikret de rige og fornemme den dominerende position i det politiske liv. I samfundslivet øgedes behovet for folk, der havde en form for uddannelse, både fordi den almindelige viden voksede inden for forskellige områder som astronomi, grammatik, retorik etc., og fordi der i det politiske liv var brug for folk, der kendte til disse ting og her ikke mindst retorik. Samtidig var en tendens til, at samfundet blev lidt mere opsplittet end før med dannelsen af cirkler eller miljøer, der udviklede sig til delvis autonome systemer inden for samfundet. Tilløbene til en slags højere undervisning var et led heri. Det tydeligste udtryk for de nye tendenser var, at guderne blev skubbet i baggrunden, medens scenen blev overladt til mennesket, der selv måtte klare problemerne med anvendelse af sin fornuft. Det åndelige miljø blev anderledes. En ny diskurs eller episteme, en grundlæggende tankestruktur, som man kan kalde den frie eller kritiske tanke, var ved at blive skabt. Tankegangen er blevet udviklet af den franske filosof Michel Foucault, som byggede videre på strukturalister som Saussure og Roland Barthes. Grundlæggende for deres tanker var en skelnen mellem på den ene side ordet som en arbitrær lydlig betegnelse, kaldet signifiant'en, og på den anden side signifié = det, der bliver betegnet. Påstanden var, at betydningen af et ord skabtes i forbindelse med den måde, et ord blev brugt på, dvs. af konteksten, til hvilken i øvrigt ikke alene kunne høre de andre ord, men også den kulturelle baggrund og det ydre miljø. Et ord som damer kan således 8

9 betyde noget højst forskelligt, alt efter i hvilken sammenhæng det optræder. Står det f.eks. på en toiletdør, betyder det i vore dages kultur, at kun kvinder og piger har adgang. Forestiller man sig en mandsperson, der var landet fra Mars, men inden sin ankomst havde tilegnet sig betydningen af samtlige almindelig brugte danske ord, uden at han dog besad nogen kulturel kapital, ville han meget nemt kunne misforstå betegnelsen på toiletdøren og tænke ved sig selv: Glimrende, her gå jeg ind, for her kan jeg finde nogen af de damer, jeg har været på udkig efter. Det er især Roland Barthes, der har udvidet den strukturalistiske tanke, idet han i modsætning til Saussure har taget både afsenderen af budskabet og modtageren med. Desuden har han gjort feltet bredere ved at pege på, at det ikke blot er ordene og de sætninger, de indgår i, der har betydning. Handlinger og situationer kan også have deres betydning, som f.eks. når en kolonimagt forlader et land og som en sidste højtidelig handling stryger sit flag, medens en æresvagt saluterer. Strukturalismens påstand er, at vores opfattelse af verden formes af vores måde at bruge sproget på. Det var her Foucault gik et skridt videre, da han påstod, at diskursen var det grundlæggende. Betegnelsen diskurs får han fra lingvistik, hvor den betyder passager af sammenhængende skrift eller tale. Men Foucault udvider begrebet, så det også kommer til at dække over både sprog og praksis. Det udstikker rammerne for, hvordan vi på et givet tidspunkt kan tale/skrive/opføre os. Den måde, vi taler og opfører os på, skaber og bliver skabt af en diskurs, som dominerer i en given tidsperiode. Foucault finder sine eksempler herpå inden for seksualitetens, sygdommens og videnskabens område. Vinder den opfattelse f.eks. fodfæste i en bestemt periode og et bestemt samfund, at homoseksualitet er en sygdom, påvirker det folks måde at opføre sig på. Et andet eksempel herpå er heksetroen i det 15- og 1600tallet. Den førte til, at det ikke var ualmindeligt at tro, at sygdom og ulykker hang sammen med, at en heks udfoldede sine kunster. Hvis en bonde pludselig begyndte at miste nogle af sine kreaturer. Kunne han meget vel få den ide, at en heks var på spil og rette beskyldninger mod en eller anden for at have forvoldt dødsfaldene i stedet for at søge efter nogle naturlige årsager. Men fra omkring 1700 kunne man iagttage at denne måde at tænke på gik af mode. I denne forbindelse er det selvsagt interessant at iagttage 9

10 bruddene mellem diskurser. Hvornår og hvorfor bryder vi med én diskurs og lader en anden overtage? Her koncentrerer Foucault sig om den magt, ligger i det, der anses for at være viden, for det magt til at forme sandheden, en bestemt diskurs, på et givet tidspunkt. Denne magt opfatter han som noget positivt: What makes power hold good, what makes it accepted, is simply the fact that it does not only weigh on us as a force that says no, but that it traverses and produces things, it induces pleasure, forms knowledge, produces discourse. It needs to be considered as a productive network which runs through the whole social body, much more than as a negative instance whose function is repression. (Foucault 1980; p. 119 in Phillips og Jørgensen, s. 13) Et godt eksempel på, hvad der er nævnt i citatet, er den nuværende globaliseringsdiskurs, hvis magt kommer til udtryk i, at den øver afgørende indflydelse på individet ikke forstået på den måde, at alle går ind for globaliseringen, men på den måde, at alle positioner sig i forhold til denne. Det er værd at holde fast i, at Foucault ikke giver nogen forklaring på, hvorfor én diskurs slår en anden af banen. Han er først og fremmest empirikeren, den sproglige arkæolog, der dels konstaterer, at tiderne har skiftet og en ny diskurs er blevet dominerende, dels iagttager, hvorledes den påvirker folk såvel hæmmende som positivt. Skal man forklare ændringerne i tænkemåde, er der altså grund til også at se på, hvorledes samfundet forandrer sig, således som der er givet et eksempel på foroven med påpegningen af, hvilke vigtige ændringer der foregik inden for de græske bystater i 5. årh. Euripides og den nye diskurs Det var ikke enkelt gruppe, der formede den nye diskurs. Man kan udpege flere slags åndsarbejdere som digtere, historikere (som i øvrigt også blev anset for en slags digtere) og sofister, herunder Sokrates, der dog skilte sig så meget ud i forhold til disse, at mange vil anbringe ham 10

11 i en særlig kategori sammen med eleven Platon. Hos den yngste af det femte århundredes store tragediedigtere, Euripides ( ), mærker man tydeligt brydningen mellem en gammel diskurs og en ny. Som sine to forgængere, Aiskylos og Sofokles, bruger han det mytologiske stof og viser guderne en passende reverens. Men i alt fald det sidste har man ikke indtryk af stikker særlig dybt. Han er udstyret med en moderne bevidsthed, optaget som han er af enkeltindividets psykologiske og sociale problemer og individet kontra samfundet. Hvad kunne samfundet forvente sig af individerne? Hvorledes skulle de stille sig til dets krav? Hans skuespil bliver derfor præget af en vis spænding mellem den moderne opfattelse af mennesket, samfundet og guderne og den gamle form: korsang og dialog samt det stof, der er hentet fra de klassiske myter og sagn. Euripides var dels den realistiske digter, der beskrev, hvordan menneskene var, og hvorledes de led under de konflikter, de havde med hinanden, dels som den danske litteraturhistoriker Georg Brandes formulerede det satte problemer under debat. Hans berømteste skuespil er nok Medea, troldkvinden, der blindt forelsket i den græske helt Jason forlod sin hjemegn ved Sortehavet for at følge sin helt. Da hun nogle år senere efter at de havde fået et par børn med hinanden hører, at Jason vil forlade hende til fordel for en datter af kongen i Korinth, bryder hendes verden sammen: I et anfald af afsindigt raseri myrder hun først kongedatteren og kongen selv for til sidst at slå sine egne børn, to drenge, ihjel. Man skulle herefter tro, at forfatteren ville lade hende hjemfalde til en frygtelig straf. I stedet finder hun et fristed hos kongen af Athen, Aigeus2. Dramaet Medea er rigt på realistisk, nuanceret personskildring: Jason, en af de store græske helte på linje med Achilleus og Odysseus, fremtræder her som en pjalt, der med snusfornuftige argumenter prøver at dække over sit fundamentale svigt: Han vil blot gifte sig med kongedatteren, siger han, for at sikre sine børns fremtid. Medea selv har nok forfatterens sympati han gør meget ud af at skildre, hvor elendigt hun har det, efter at hun har fået at vide, at ægtemanden vil droppe hende; men på den anden side er det dog også klart, at hun går langt over stre- 2 Euripides: Medea, oversat af Leo Hjortsø og Alex Garff, 7. oplag, Gyldendal

12 gen i sin hævn. Dermed kommer hun i karambolage med det mådehold (sofrosyne), som græske forfattere og tænkere (herunder Euripides) næsten uden undtagelse sætter så højt. Det problem, Euripides belyser Medea, er dels kvindens lod, dels grækernes holdning til barbarer, fremmede. Når det er af så altafgørende betydning for Medea, at manden behandler hende ordentligt, skyldes det ikke alene hendes egen individuelle situation som en barbar i et fremmed land, der ikke kan tage tilbage til forældrene, efter at hun har brudt totalt med dem, da hun i sin tid fulgte sin elskede Jason. Hendes vanskelige situation skyldes også den generelle ulighed, der råder mellem mand og kvinde, således som hun med Euripides' tilslutning skildrer den i en af sine lange replikker: Af alle væsener, som blev skabt og skønner klart, er kvinden den, som fik den ynkeligste lod. Hvis hun har penge nok og får en ægtemand, der er en hustyran, som hun må lystre blindt, og som hvad værre er har krav på hendes krop, har hun sat alt på spil: Er han en hædersmand? Er han en slyngel kun? Hvis hun forlader ham, hun får et dårligt ry. Hvad ret har kvinden så? Og nye skikke møder hun i mandens hus... Hvis manden keder sig i hjemmets snævre kreds, så kan han gå sin vej og søge venner op. Han lukker døren til og går med lettet sind. Men kvinden har kun ham at ty til med sin sorg. Til kvinden siger man: Dit liv er farefrit, du lever her i fred, men mandens liv er kamp. Jo, vist jeg foretrak som mand at stå bag skjold syv gange frem for det at føde ham et barn. (Medea, v ) 3 At Euripides har haft øje for, at kvindens lod ikke var så let, kommer også frem i hans sidste tragedie Ifigenia i Aulis, hvor Agamemnons hu3 Euripides: Medea 1970, s

13 Maleriet på amforens hals viser den scene, hvor Odysseus og hans mænd blinder kyklopen Polyfem, jf. Odysséen, 9. sang, vers 371 ff. Ca. 660 f.v.t. (Eleusis 2630, AnneGeske Glahn: Bystatens billeder, 1985, s. 54). stru, Klytaimnestra, gør manden opmærksom på, hvor god en hustru hun har været ham trods den mildest talt ublide måde, hvorpå han havde vundet sig hende som sin hustru. Han havde dræbt hendes første mand, Tantalos, tillige med hendes spædbarn. Da hendes brødre gik i krig mod ham, måtte han tigge hendes fader om hjælp. Den fik han sammen med adgang til hendes seng. Herefter fortsætter hun, henvendt til ægtemanden: Da jeg først havde vænnet mig til dig og dit, så tror jeg du må sande, jeg var dit hus en værdig kvinde log dig få din elskovsret, forøgede dit gods, så du var altid glad, når du kom hjem, og agtet iblandt andre mænd. Kun sjældent har en mand erobret sig så god en hustru ringe kvinder kan man altid få. 4 (Ifigenia i Aulis, vers ). 4 Euripides: Ifigenia i Aulis, oversat af Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen, Hans Reitzels Forlag, København 1982, s

14 I holdningen til barbarerne giver Euripides mæle til den indstilling, at den måde, man finder det rigtigt at behandle sine landsmænd på, også skal gælde i forhold til de fremmede fra andre kulturer. Et løfte er et løfte hvad enten det er afgivet en græker til en græker eller barbar. Euripides synes at lægge op til det synspunkt, som stoikerne senere blev hovedtalsmænd for: Der eksisterer en menneskehed og dermed også nogle rettigheder, som må have gyldighed for alle mennesker. Den logos (fornuft), der gennemtrænger hele universet, har alle mennesker del i, og det gør dem principielt lige. Dermed synes han også at lægge op til den tankegang, der til sidst munder ud i kosmopolitismen, hvis grundkerne er blevet udtrykt i den latinske sentens: Ubi sum, ibi patria = Hvor jeg er, der er fædrelandet, i modsætning til den patriotiske indstilling: Ubi patria, ibi sum = Hvor fædrelandet er, der er jeg. Så langt er Euripides dog selv ikke helt nået. Tværtimod slår han i dramaet Ifigenia i Aulis et stærkt slag for den opofrende patriotisme. Hans heltinde, Agamemnons datter Ifigenia, føler sig i første omgang forrådt af sin fader, da sandheden afsløres for hende: at hun er blevet kaldt til Aulis for at blive ofret til Artemis. Ellers vil gudinden ikke lade den græske flåde få medvind, så den kan forlade Aulis med kurs mod Troja. I næste omgang skifter hun dog fuldstændig holdning. Hun vil gerne lade sig ofre, for som hun højtideligt proklamerer: Ved min død kan alting reddes, den vil skaffe mig det ry, at jeg har befriet Hellas, de vil huske mig med tak. At jeg klamrer mig til livet, det kan ikke være ret. Fødte du [Klytaimnestra] mig til at glæde alle eller kun dig selv? Se ti tusind mand i hæren, hver beskyttet af et skjold, og ti tusinder med årer, der tør byde fjenden trods, nu da Hellas er forhånet, de tør dø for deres land. Skal da jeg, der kun er én, forhindre dette ved mit liv? Hvem vil kalde det retfærdigt? Kan jeg forsvare det? (Ifigenia i Aulis, vers )5. Når et land er i krig med et andet land, der groft har forurettet det, i det 5 Euripides: Ifigenia i Aulis, oversat af Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen, Hans Reitzels Forlag, København 1982, s

15 foreliggende tilfælde ved, at det har røvet spartanerkongen Menelaos' hustru, den skønne Helena, skal den enkelte ikke tænke på sin personlige lykke. Kan hun ved at ofre den medvirke til, at Hellas vinder, er der ikke noget at betænke sig på: Som Ifigenia formulerer det, er det skændigt, når barbarer hersker over grækere. Umiddelbart virker det, som om modsætningen mellem holdningen til barbarer i Medea og i Ifigenia i Aulis ikke kunne være større. Der er dog ikke noget i vejen for, at man både kan have den indstilling, at der skal gælde den samme ret for grækere og barbarer, og at det ville være skændigt, hvis barbarer beherskede Hellas. For var det tilfældet, ville den græske frihed jo gå tabt. Formodentlig afspejler Ifigenias indlæg den historiske situation, som Athen befandt sig i omkring 406. Landet havde vanskeligere og vanskeligere ved at klare sig under krigen med Sparta og dets forbundsfæller, blandt andet fordi flere og flere af Athens forbundsfæller i det attiske søforbund var gået over til fjenden, og fordi perserne støttede Sparta med rigelige mængder af det røde guld. Denne konflikt kunne man godt fremstille som en konflikt mellem Hellas og barbarer, fordi perserne med deres støtte til spartanerne var part i konflikten. Hvis deres favorit, Sparta, vandt, måtte man frygte, at følgen kunne blive en større persisk indflydelse i Hellas. I denne situation var der grund til at appellere til Athens borgeres patriotisme. I den stærke appel om statspatriotisme lå der altså ikke nogen påstand om, at grækerne skulle være bedre end de fremmede, perserne, men derimod et hedt ønske om at bevare den græske frihed. Medens grækerne tidligere havde været tilbøjelige til at se ned på de fremmede folkeslag, de mødte i Italien, når de anlagde kolonier og ikke sjældent kom i kamp med den indfødte befolkning, var indstillingen til perserne i femte århundrede anderledes. Typisk for den oprindelige indstilling til de fremmede, som grækerne stødte på i kolonitiden ( ), er den måde, Odysseus' i Odysseen skildrer kykloperne, som man regner med holdt til i den sydlige del af Italien: De lever på nas, har ikke nogen love eller rådsforsamlinger, bor i hver sin hule uden egentlig samfundsdannelse i form af en bystat, har ingen respekt for guderne og kan ikke sejle (Odysseen, 9. sang, v )6. De er alt i alt uden civilisation. Helt anderle- 6 Homers Odyssé på Dansk ved Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002, s

16 des er skildringen hos historikeren Herodot af perserne, som ganske vist omtales som folk, der lever primitivt og nøjsomt, og som også på visse områder har nogen mærkelige skikke, men som dog også besidder en række kvaliteter, således som opdragelsen af drengene til at kunne ride, skyde pil og tale sandhed viser det. Senere går Platon endnu videre i sin idealisering af perserne, når han i dialogen Alkibiades lader Sokrates skildre opdragelsen af tronfølgeren som en opdragelse, der sigter på bibringe ham visdom, retfærdighed, besindighed og tapperhed (Alkibiades XVII)7. Spørgsmålet er så, om Euripides fyldte patriotismen med et nyt indhold, for Athens bystatspatriotisme havde en lang forhistorie. Når athenske borgere siden det 8. århundrede havde ladet sig udskrive som tungt rustede fodfolkssoldater (hoplitter) og oven i købet selv havde bekostet deres udstyr, må det vel vidne om patriotisme, som den også er beskrevet hos Herodot i hans værk om krigen med perserne gennem Solons fremhævelse af athenienseren Tellos som den lykkeligste mand. Når han blev udvalgt, var det ikke mindst, fordi han havde været en god patriot: Han havde ført slægten videre, var faldet i et slag mod Eleusis og havde fået en statsbegravelse. Samtidig med udviklingen af denne athenske bystatspatriotisme har vi en sideløbende udvikling, som går ud på, at det fællesskab, som oprindelig var så naturligt, blev rystet af indædte kampe mellem forskellige grupper, der syntes at sætte deres egen position højere end hensynet til fællesskabet. Medens Perikles var Athens ledende politiker, havde han held til at holde det nede takket være sin umådelige autoritet (Thukydid II, 65)8. Men derefter gik det galt ifølge mange kilder, ja, faktisk også ifølge Euripides selv i Ifigenia i Aulis. Da Agamemnon fortryder sit løfte til broderen, Menelaos, om at ofre datteren til Artemis, bebrejder denne Agamemnon, at han svigter, med et ordvalg, der næppe kun har været møntet på lederen af den græske flåde, men snarere på de politikere, der havde stået i spidsen efter Perikles' død i 429. Ja, faktisk passer beskrivelsen bedre på disse end på Agamemnon, der ikke, som han er skildret i Iliaden, behøvede at lytte så me- 7 Platon: Alkibiades, Jørgen Meyer og Chr. Gorm Tortzen: Kend dig selv, Gyldendal, København 2000, s Thukydids's historie, I, oversat af Gertz, København

17 get til hærens menige soldater, dvs. det almindelige folk, som Euripides skildrer det igennem den svada, han lader Menelaos aflevere: Kan du huske, hvor du brændte for at lede vores togt? Du så ikke særlig ivrig ud, men viljen stod parat. Å, du blev med ét så venlig, du gav hånd til hver og en, og din dør var aldring lukket, når man kom og ville ind. Høj og lav fik hørt din mening, også dem, der helst var fri. Sådan søgte du behændigt at få købt din hæderspost.... Men du er som tusind andre: stræber frem af hjertens lyst, men så såre pligten kalder, er de hjælpeløse små: De kan ikke klare folkets uforstandige kritik; eller også duer de ikke til at passe på et land. Allermest må jeg beklage mit ulykkelige land, som står rede til at tugte de barbarer, der må le over vores spildte kræfter skylden har dit barn og du. Landet kan man ikke styre, blot fordi man har lidt mod, heller ikke lede hæren. Den skal ledes med fornuft; lisådan er sund beregning det, der leder byen bedst. (Ifigenia i Aulis, vers )9 Det, Euripides her skriver om ledernes svigt og det ulykkelige land, som barbarerne har måttet le ad på grund af de mange spildte kræfter, minder meget om Athen i 406. Umådelige ressourcer var blevet anvendt på krigen mod Sparta og dets allierede. Ikke des mindre truede et nederlag forude i horisonten, der efter Euripides analyse kunne gøre en ende på Hellas' frihed, i alt fald på Athens. Grunden til, at man var havnet i denne situation, var, at de ledende politikere nok havde været ivrige efter at vinde sig deres fremragende position, men ikke havde været villige til at optræde som ansvarlige ledere, der ikke lod sig gå på af lidt kritik fra folket. Nogle af dem havde måske nok vist lidt mod, men det havde ikke været tilstrækkeligt. Hvad der krævedes, var fornuft og sund beregning. Kritikken er ikke grebet ud af luften. Man møder den også hos historikeren Thukydid, der satte sig for at skrive den peloponnesiske 9 Euripides: Ifigenia i Aulis 1982, s

18 krigs historie, hvad han dog ikke blev helt færdig med, da han døde, da han var nået til år 411. Skildringen blev derefter fortsat af Platoneleven Xenofon, hvis beretning viser, at ledelsessituationen ikke blev bedre fra 411. Tværtimod kom folkeforsamlingen til at begå nogle frygtelige fejltagelser med en dødsdom over Athens strateger i 406 som det mest eklatante eksempel (Xenofon: Hellenika 7,1-6)10. Årsagen til, at det gik så ilde, var i første række, at de ledende politi- Portrætbuste af Euripides fra 4. årh. (Hans Furuhagen: Hellenernes verden, 1983, s. 258). kere ikke var opgaven voksne. De var som den Odysseus, som Euri- pides giver et lidet flatterende portræt af i Ifigenia i Aulis. Den patriotisme, som Euripides slår et slag for i Ifigenia i Aulis, indeholder altså en appel om sammenhold i farens stund. Hær og by skal styres med fornuft og sund beregning. De dyder, som traditionelt hørte til demokratiet, burde holdes i ære, for det athenske demokrati var, når det fungerede, som det ideelt burde, en del af det, der fyldte Euripides med stolthed over sin by, jf. dette udsagn tragedien De Bønfaldende: Fri er man, hvor det hedder: hvo som gavnligt råd for staten ved, han sige frem, om han har lyst; og hvo som vil det, hædres højt; hvo ikke vil, han tie; da først er i staten lige ret. Dernæst, hvor folket i sit land er herre selv, ved landets ungdom fryder landets herre sig. (Euripides: Suppl., v. 438 ff.).11 Scenen er overladt til menneskene. Borte er de guder, som endnu spiller en stor rolle hos Herodot og tragediedigteren Sofokles, og borte er en 10 Se note Cit. Vilhelm Grønbech: Hellas IV, Gyldendal, København 1961, s

19 behandling af teodicéproblemet, altså det problem, der drejer sig om, hvorfor guder, der skulle sikre, at retfærdigheden rådede i menneskenes verden, langtfra altid lever op til denne forventning. Det giver således ikke anledning til overvejelser omkring skyld og ansvar, gudernes retfærdighed etc., at Artemis kræver, at Agamemnons datter skal ofres, før hun vil give den græske flåde mulighed for at sejle til Troja. Således er det bare, og herudfra må hærens leder, Agamemnon, handle. De problemer, som den græske flåde (dvs. Athen) har, skyldes, at den har en leder, der vakler frem og tilbage. Det, der skal til for at løse problemerne, er, at han besinder sig på sit ansvar og bruger sund beregning. I dramaet havde Agamemnon sådan set vist, at han godt kunne optræde sundt beregnende. For da han besluttede sig til at ofre sin egen datter på fællesskabets alter, forstod han udmærket godt, at hans hustru næppe ville bringe datteren til lejren, hvis han lod melde derhjemme på borgen, at hun skulle sende hende af sted, så han kunne ofre hende. Derefter havde han grebet til den list at bilde kone og datter ind, at datteren skulle giftes med Achilleus. Og ganske rigtigt, det gik efter planen. De to dukkede uventet hurtigt op i lejren. Det, Menelaos kritiserede i sit indlæg ovenfor, var ikke, at Agamemnon brugte sådanne metoder for at nå sit mål, men at han fortrød dem. I og med at Agamemnon bliver fanget i sin plan, blandt andet fordi han er bange for, hvad Odysseus og andre ledende græske konger kunne finde på, hvis han opgav den, og i og med at datteren selv vælger det offer, hun ganske vist heller ikke kan komme udenom, bliver Agamemnons bedrageri i forhold til kone og datter på en måde gjort acceptabelt, for det førte jo til det rette resultat. Hvis denne tolkning er rigtig, er vi med Euripides kommet ganske langt i en nyudvikling af forskellige centrale begreber. For ikke alene er synspunktet, at den menneskelige fornuft skal være ledetråden, når et land styres. Ikke alene er guderne ude af billedet; det samme er moralen måske, for formuleringen: sund beregning leder byen bedst kunne godt lægge op til den konklusion, at man godt må bruge mindre pæne metoder inden for politik, blot man tjener byens sag. Hermed nærmer vi os altså det synspunkt som er blevet formuleret i vendingen Right or wrong my country. Eller det synspunkt, som Alkibiades giver udtryk for i en samtale med Sokrates i Platons dialog Alkibiades: 19

20 Jeg tror, det er meget sjældent, Sokrates, at athenerne og andre grækere diskuterer, hvad der er ret og uret. Den slags anser de for indlysende og lader det ligge. I stedet undersøger de, om det vil gavne dem at gøre det eller ej. For det retfærdige og det nyttige er ikke det samme, mener jeg. (Alkibiades X).12 Det er tydeligt, at Euripides kender dette synspunkt. Og som en sand dialektiker bringer han det så meget i spil, at man godt kan få den tanke, at han måske oven i købet går ind for det. Det er dog næppe tilfældet, for dets talsmand, Agamemnon, bliver skildret så lidet flatterende, at det ville være utænkeligt, at hans vurdering skulle være den endelige konklusion. I Fønikerinderne, der er fra 410, gengiver han en større diskussion mellem Ødipus' to sønner, Eteokles og Polyneikes', der stredes indbyrdes om magten over Theben. Som i Medea er det klat, at sympatien ikke ligger hos dem, der, som de yngre sofister gjorde det, se nedenfor, brugte alle mulige argumenter for at vende op og ned på ret og rimelighed. Den, der har synspunkter tilfælles med visse yngre sofister, er den regerende Eteokles, som ikke vil overgive magten over Theben til Polyneikes, som det ellers var aftalt. Han forsvarer sig på denne måde: Hvis alle havde den samme mening om, hvad der er smukt og klogt, så ville der ikke altid være så rasende skænderier om dét. Men i virkeligheden findes retfærdighed og visdom slet ikke; det er kun ord, som betyder det ene for nogen, noget helt, helt andet for andre. Heroverfor står Polyneikes, der vel har ret, men som dog går for vidt, fordi han er villig til at knuse sin egen by, Theben, for at hævde sin ret. Han hævder: Sandheden er altid simpel, og den retfærdige sag skal ikke forsvares med talekunst og et kringlet bevis, men et sygt og fortænkt argument har virkelig brug for en lige så udspekuleret sprogmedicin... Får jeg min ret, vil jeg udstede ordrer til nu og her at indstille stormen [det 12 Platon: Alkibiades, 2000, s

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Paradigmatiske eksempler - Græsk C

Paradigmatiske eksempler - Græsk C Paradigmatiske eksempler - Græsk C Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk C fra 2007. 1: Sokrates vismand eller original 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dette hellige evangelium...

Dette hellige evangelium... 1 Sidste s. i Kirkeåret: Mt.11.25-30. Borbjerg/Hogager251118 Salmer: 732, 448, 68/ 658, Igen berørt, 431. 1.Kor.3.10-17.... Gud, i din visdom sendte du din søn til vor verden; i din kærlighed gav du dig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Kopiside 3 Break 2 Læseteater med dilemmaer: Forårstinget Scene 1 - Anslag Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Eskild, Erik og Helgi går hurtigt mod Jarlens telt. Bjarke indhenter dem og

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min. STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere