Notat fra arbejdsgruppen Organisering af skolen

Transkript

1 Notat fra arbejdsgruppen Organisering af skolen Liniefagskravet Idéer/forslag Kravet om, at lærere kun må undervise i de fag, de har liniefagskompetence i, kommer fra centralt hold og skal være endeligt på plads senest i I 2016 skal 85 % af lærerne være på plads i forhold til dette krav. Det skal iagttages, at der kun er omkring 2 år til at bringe hovedparten af lærerne på plads i relation til det centrale krav. Liniefagskravet kan i værste fald føre til, at faglæreren genopstår. Denne situation bør undgås, fordi den efter arbejdsgruppens opfattelse vil udfordre skolernes teamorganisering og den afdelings- eller faseopdelte skole. Disse organisationsprincipper bør have en højere prioritet end liniefagskravet. Den nuværende teamorganisering kan over tid udvikle sig til en projektorganisering (matrix). En organisationsform er selvsagt ikke evig gyldig. Der skal fokus på, at den understøttende undervisning ikke udelukkende bliver fagfaglig. Skolereformen bygger på, at andre kompetencer skal i spil, så elevens motivation og læringsmæssige udbytte øges. Fålærerprincippet der af mange børn og forældre opleves som tryghedsskabende bliver sat på prøve. Kravet om liniefags- eller liniefagslignende kompetencer hos lærerne kan blive en stor udfordring for især små- og mellemstore skoler. Anbefalingen er, at nogle lærere tilbydes en liniefagsuddannelse i et givet fag, men økonomisk og organisatorisk vil der sandsynligvis blive brug for timers brush-up -kurser, der er med til at understøtte den liniefagslignende kompetence. Der kunne også tænkes en differentiering af uddannelsesudbuddet i relation til faget og skolens afdelinger, f.eks. dansklærer i indskolingen. Praktiske forhold Den enkelte lærer får brug for eller har krav på et kompetencebevis. Dette bevis skal udover de formelle liniefag indeholde en oplistning af de fag, som læreren gennem sin erfaring og sit virke har opnået liniefagslignende kompetencer i. Der bør være nogle landsdækkende principper for et sådant kompetencebevis, så lærernes mobilitet tilgodeses. Alternativt kunne vurderingen alene tillægges skolelederen. Et områdevis samarbejde mellem skolerne kan være afhjælpende omkring de små fag og kompetencekravet. Der bør endvidere laves et kompetencebevis til pædagogerne i skolen, hvis ligeværdigheden faggrupperne imellem skal fastholdes men hvordan kan pædagogernes kompetencer rent praktisk dokumenteres? Inklusionsindsatsen Idéer/forslag Arbejdsgruppen har den opfattelse, at det organisationsmæssige set-up omkring inklusionsindsatsen i Viborg Kommune er på plads, jf. TOPI - Den Tværfaglige Model - Opbygning af Videnscentre

2 (specialundervisning) m.v. Det kræver dog, at medarbejderne på alle niveauer arbejder med børnene i forhold hertil, samt at der ledelsesmæssigt dels følges op på og dels understøttes i relation til denne pædagogiske ramme. Ressourcetildelingen er ikke indrettet til denne understøttelse af inklusionsindsatsen, idet tildelingsmodellen ikke forholder sig til den enkelte skoles elevgrundlag. Der er ikke politisk set fastlagt et serviceniveau i tildelingsmodellen omkring holddannelse og anden pædagogisk støtte. Det er vigtigt, at såvel klassen som klasselærerfunktionen bevares i relation til Skolereformen, men denne funktion kan godt fordeles på flere personer. Det vil blive en udfordring at få udbredt den inkluderende tilgang til vore nye samarbejdspartnere i nærmiljøet (idrætsforeninger, kulturelle institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl.). Fålærerprincippet kan utilsigtet blive sat over styr, jf. kravet om liniefag, og dermed komme til at modarbejde et inkluderende læringsmiljø. Arbejdsgruppen anbefaler, at kompetencemidlerne også bruges til kurser, der giver både pædagoger og lærere muligheder for at skabe og indgå i inkluderende læringsmiljøer. Dette indebærer dels generel viden om anerkendelse samt inklusion, og dels specifik indsigt i de vigtigste diagnoser. Praktiske forhold Den længere og varierede skoledag kommer til at stille store krav til elever med særlige behov (struktur, forudsigelighed og overskuelige enheder), men også elever med særlige forudsætninger bør medtænkes, når skoledagen omlægges. Ligeværdigheden - faggrupperne imellem - er vigtig, hvis inklusionsindsatsen skal lykkes. Pædagoger og lærere skal betragtes som ligeværdige i det pædagogiske arbejde. Den tværfaglige tilgang er en væsentlig nøgle til succes. Fælles oplevelser, herunder et udviklende fritids- og klubtilbud, er med til at etablere bæredygtige relationer børnene imellem. Ledelsesopgaven Ideer Arbejdsgruppe foreslår følgende ideer afprøvet i relation til en ny organisering af ledelsen af en fremtidig skole. Overordnet kunne et perspektiv være, at ledelsesopgaven defineres af den opgave der skal løses mere pædagogisk ledelse og vejledning af det pædagogiske personale organiseringen af ledelsen skal understøtte den nødvendige sammenhængskraft som skolereformen kræver at der laves en overordnet ledelsesskabelon der kan tilpasse forskellige lokale forhold på de enkelte skoler (se ved vedlagte tegning) at der etableres en teamorganisering på skolelederniveau knyttet op på den nuværende distriksopdeling

3 hvor placeres personaleledelsen i skabelonen Hvordan håndterer vi de nye ledelsesdicipliner o ledelse af læringsledelse o faglig ledelse o ledelse af det tilbageværende fritidstilbud skal det være en model hvor klubben hører til skolen, parallelt med SFO klubber? skal der være områdeledelse som i dag. hvilken ledelsestilknytning skal aftenklubberne have? Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe der har til opgave at udfærdige et forslag til en ny ledelsesstruktur. Arbejdsgruppen kunne bestå af nuværende ledere fra politikområde ledere HR konsulent Skolechef Arbejdsgruppen kunne med fordel barsle med forslag til nedenstående definering af de forskellige positioner beskrivelse af teamopgaverne på skoleleder niveau mulighederne for at samle hele eller dele af administrationen på skolerne.

4 Skoleleder Administrativ Teamleder Teamleder Teamleder Faglig faglig faglig Team 5-9 årige Team årige Team årige Lærernes arbejdstid Ideer og forlag Arbejdsgruppen foreslår, at der drøftes et sæt af fælleskommunale principper i Skole MED. Til opgaven er der hentet inspiration fra Varde kommune der har vedtaget følgende: Elevernes skoletilbud placeres på 200 skoledage svarende til 40 skoleuger. Lærernes årsnorm afvikles over 42 uger/år. Lærere er som udgangspunkt til stede på skolen i arbejdstiden i 40 timer om ugen. Ferieugerne er placeret i uge 7, 3 uger i sommerferien og i uge 42. Principper for 6. ferieuge aftales mellem medarbejder og leder med udgangspunkt i eventuelle lokale retningslinjer. Arbejdsgruppen peger på, at det vil være en stor kulturel udfordring for skolerne, at personalet skal være på deres arbejde i deres arbejdstid. Der bør derfor være en grundig drøftelse med skolelederen om ledelsesrummet og ledelsesfunktionen i forbindelse med nogle fælleskommunale principper.

5 Forslag til Proces Det foreslås, at der drøftes et sæt af fælleskommunale principper i stil med dem fra Varde kommune. Dette bør gøres i løbet af december måned 2013, da disse vil få indflydelse på den lokale proces til implementering af skolereformen. Udmøntningen af de fælleskommunale principper drøftes med den enkelte skoleleder ligeledes i december, således, at viden om deres betydning kan indgå i den lokale proces. Pædagogisk råd Ideer og forslag Forespurgt oplyser skolerne, at der bruges i snit ca. 11 timer pr. medarbejder til at indgå i pædagogisk råd. Ved ca. 800 lærere og en timebetaling på ca. 270 kr. giver det en samlet udgift på ca. 2,4 mio. kr. Det anbefales, at udgiften til Pædagogisk råd nedsættes med kr. 0,5 mio. En fremtidig organisering af den pædagogiske drøftelse kan således stykkes sammen på følgende måde: 1. Der etableres et Pædagogisk udviklingsforum på alle skoler. Dette involverer alt pædagogisk personale. De mødes 2-4 gange om året. 2. I hvert team udpeges en medarbejderrepræsentant til pædagogisk udvalg. Den enkelte skole kan udpege flere a. pædagogisk udvalg arbejder med i. implementering af lokale og kommunale indsatser ii. opnåelse af fastsatte mål i kvalitetsrapport/dialogbaseret aftalestyring iii. forberedelse af møder i pædagogiske udviklingsforum b. Pædagogisk udvalg består således af i. skolens ledelse ii. repræsentanter fra alle team iii. eventuelle ressourcepersoner/vejledere c. Pædagogisk udvalg udpeger en ledelsesrepræsentant og en medarbejder repræsentant til et fælleskommunalt Pædagogisk udviklingsforum 3. Det fælleskommunale pædagogiske udviklingsforum a. Bemanding i. 2 repræsentanter fra hver skole (medarbejder/leder) ii. skolechef iii. faglige konsulenter fra forvaltningen iv. afdelingsleder for BU (mødeleder) b. opgaver i. implementering af fælleskommunale indsatser ii. forberedelse af kvalitetsrapporter for kommende år, herunder bud på nye pædagogiske mål til dialogbaseret aftalestyring iii. drøftelse af pædagogiske tendenser og deres eventuelle afprøvning i Viborg kommune Alternativt kunne pædagogisk råd helt afløses af en fælleskommunal formulering i styrelsesvedtægten der lyder: den enkelte skole skal afsætte fornødent tid til pædagogisk udviklingsarbejde der sikrer implementering af nationale, kommunale og lokale mål.

6 Det bliver så op til den enkelte skole, at tilrettelægge en lokal organisering af arbejdet. I ide nr. 2 vil det stadig være en overvejelse af lave et fælles kommunalt Pædagogisk udviklings forum. Nogle skoler vil skulle bryde op på en allerede velfunderet pædagogisk struktur ved en ensretning af det pædagogiske udviklingsarbejde. Det bør derfor overvejes i hvor høj grad man ønsker at ensrette dette arbejde. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe med inddragelse af nogle skoleledere samt nogle formænd for nuværende pædagogiske råd, der udarbejder et forslag til en mere detaljeret organisering af det pædagogiske udviklingsarbejde. Dette arbejde bør være afsluttet senest 1/ Forslag til styrelsesvedtægt Arbejdsgruppen opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe der skal udarbejde forslag til ny styrelsesvedtægt. Arbejdsgruppen kunne bestå af de formænd som har arbejdet med opgaver der får konsekvenser for styrelsesvedtægten. Dette vil i så fald være formændene for følgende grupper: nr. 3, økonomi nr. 4, forvaltningens rolle og opgaver nr. 5, Organisering af skolen nr. 9, Understøttende undervisning nr. 10, Fritidstilbud Arbejdsgruppen kunne suppleres med den person i sekretariatet der til daglig har opgaven med vedligehold af styrelsesvedtægten samt et medlem fra styregruppen.